Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 316
Offentligt
2401224_0001.png
Sag: 15.00.00-A00-13-21
Center for Job og Unge
Job og Unge Administration
18. maj 2021
Notat
Anbefaling til nytænkning af beskæftigelsesindsatsen på baggrund af reformen om tidlig
pension
Kontanthjælp skal være tidsbegrænset
Der er mange eksempler på, at borgere har været på kontanthjælp i adskillige år.
Årsagerne til, at borgere modtager kontanthjælp i f.eks. mere end 10 år, kan være mange.
Det er nødvendigt at få afklaret udsatte borgere til resurseforløb, fleksjob eller tildele pension.
Ved at sætte en øvre grænse, tvinges kommunerne til at afklare borgeren tidligere, og det skærper
opmærksomheden på denne målgruppe.
Borgeren kan ikke miste retten til at få hjælp, men man kan f.eks. gøre udgiften til kontanthjælp til en
ren kommunal udgift uden refusion efter f.eks. 10 eller 8 år.
Ved at sikre, at flere borgere bliver afklaret hurtigere, vil der også kunne spares tilbud efter LAB loven,
da denne målgruppe ofte har mange forløb bag sig.
Endelig er der eksempler på, at når en borger efter flere år som passiv kontanthjælpsmodtager får
opmærksomhed og den rette indsats, så kommer en del i beskæftigelse på hel eller deltid.
Ledighedsydelse
Ledighedsydelsesreglerne skal ligesom som a-kasse regler have en udløbsdato. Det skal være nemmere
at sanktionere på ledighedsydelsesområdet.
Ca. 20% af vores borgere på LY, har en ledighed på mere end 2 år. En del af problemet er, at LY-borgere
er vanskelige at rådighedsvurdere og sanktionere, så længe de ”gør hvad de skal” (f.eks. søger 2 job om
ugen). Vi oplever, at nogle af disse borgere ikke er motiveret for at komme i fleksjob. Derudover er der
ofte ikke et økonomisk incitament for at komme i fleksjob.
For nogle af disse borgere på ledighedsydelse, er det helt reelt, at de har lang ledighed. F.eks. har vi
nogle borgere, hvor der konstant støder komplikationer og ny behandling til deres lidelser, og det
betyder at de aldrig kommer ud i job. Flere af disse er motiveret for at komme i job. Samtidigt er deres
situation ikke stationær, så vi kan ikke pensionere dem.
1
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 316: Henvendelse af 25/5-21 fra Gribskov Kommune, udvalget for beskæftigelse og unge om anbefalinger til udmøntning af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
2401224_0002.png
Fleksjob
Det skal være muligt at blive visiteret til fleksjob, selv om en borger kan arbejde på ordinære vilkår i
nogle måneder om året. Borgere med psykiatriske diagnoser kan i perioder arbejde på ordinære
vilkår og i andre perioder kan de kun arbejde på nedsat tid eller med ændring i arbejdsopgaver. Det
skal være muligt at flekse mellem ordinære og særlige vilkår.
Sanktionsregler
Sanktionsregler i deres nuværende form skal afskaffes – alt for meget administration.
Der kan være målgruppe undtagelser fra sanktionering, som det også ses i dag ved aktivitetsparate,
men ellers skal sanktionen være ens for alle LAS ydelser og LAB ydelser - 2 advarsler og 3. gang
sanktion.
LÆ265
Afskaf LÆ265 – sager kan være væsentligt mere oplyst via speciallæger, så det giver ingen mening at få
fra egen læge. Specielt ikke når vi har sundhedskoordinator.
Afskaf Jobafklaringsforløb
Erstat jobafklaringsforløb med fast track til sygedagpengemodtagere i sundhedssystemet, så de kan
blive hurtigere afklaret. De borgere, der har sygdomme, som ikke kan blive afklaret hurtigt, er omfattet
af nuværende forlængelsesregler.
Rehabiliteringsteamet – rettidig indsats
Rehabiliteringsteamet skal iværksættes allerede ved 3 måneders forsørgelse – hvorfor vente? En borger
er udsat eller potentielt udsat, når man træder ind ad døren i et Jobcenter.
Invester i forebyggelse
Unge under 18 år: Vi skal have unge under 18 år ind i LAB loven. Der skal være mulighed for
uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser, som kan spille sammen med skolernes undervisning.
Reglerne skal understøtte, at skoler og beskæftigelse kan samarbejde tættere om den unge.
Kvalitative samtaler:
Samtaler virker – men det skal være kvalitativt og ikke kvantitativt. Jobcentrene skal have retten til at
lave individuelle konkrete vurderinger. Vi anbefaler, at der skal være krav om samtaler og kontakt til
borgerne, men ikke hvornår, hvor meget eller hvilken form. Det skal selvfølgelig være velbegrundet,
hvorfor man ikke skal være i kontakt med en borger hyppigt og hvilken kontaktform, der er valgt ved
hver samtale.
Kravene til at tage imod job skal skærpes.
Ledige skal ikke have mulighed for at sige nej til job. Loven skal understøtte dette, f.eks. ved at man får
3 forsøg til job indenfor eget område og herefter skal man tage imod job på andre områder eller indgå i
uddannelse/omskoling til brancheskift. De ledige skal understøttes med omskoling og opkvalificering til
andre jobområder. Ledige skal tænke i brancheskifte, også når de er 50+ år. Her skal loven understøtte
en helhedsvurdering, så borgers selvforsørgelse, herunder privatøkonomi og livsforhold kan
opretholdes, mens man bliver uddannet/omskolet.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 316: Henvendelse af 25/5-21 fra Gribskov Kommune, udvalget for beskæftigelse og unge om anbefalinger til udmøntning af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Forsørgelsesydelser
Der skal ryddes op i reglerne for ydelser. Det er for komplekst og administrationstungt. Der bliver brugt
for meget tid på administration på fejludbetalinger, kontrol og mistede penge ved borgernes
manglende tilbagebetalingsevne. Det er et vanskeligt område at rekruttere medarbejdere til og opøve
kvalifikationer. Det er særligt svært for mindre kommuner, at opnå stærk faglighed, da mængden af
borgere på nogle ydelser er for lille til at opnå tilstrækkelig kunnen hos medarbejderne. Måske kan
tværkommunale samarbejder være en måde at styrke fagligheden?
3