Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 314
Offentligt
2617944_0001.png
Årlig redegørelse
til Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
2021
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
Indledning ................................................................................................ 3
Resumé .................................................................................................... 4
KAPITEL 1 - Det danske arbejdsmarked ........................................................ 5
1.1 Beskæftigelse og ledighed .............................................................................. 5
1.2 Borgere på offentlig forsørgelse ..................................................................... 8
1.3 COVID-19’s
påvirkning af det danske arbejdsmarked
.................................. 10
1.4 Virksomhedernes rekrutteringssituation ..................................................... 17
KAPITEL 2 - Den kommunale beskæftigelsesindsats ..................................... 20
2.1 Delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen på grund af COVID-19 ......... 20
2.2 Nøgletal om beskæftigelsesindsatsen under COVID-19 og genåbningen .... 21
2.3 Erfaringer med den digitale beskæftigelsesindsats...................................... 23
2.4 Kommunernes resultater.............................................................................. 24
2.5 Kommunernes tidlige indsats ....................................................................... 27
2.6 Kommuneres indsats over for længerevarende ledige ................................ 31
2.7 Kommunernes indsats og vejledning om jobsøgning ................................... 34
2.8 Brug af virksomhedsrettet indsats ............................................................... 36
2.9 Virkning af virksomhedsrettet indsats.......................................................... 42
2.10 Ikke tegn på at virksomhedsrettet indsats substituerer ordinær
arbejdskraft ........................................................................................................ 45
2.11 Nye aftaler om uddannelsesordninger som følge af COVID-19 ................. 46
2.12 Brug af uddannelses- og opkvalificeringsordninger ................................... 48
KAPITEL 3 - Skærpet tilsyn med kommunernes indsats ................................ 55
3.1 Skærpet tilsyn suspenderet for indsatsen i 2020 og justeret for 2021 og
2022
55
3.2 Tilpasning af målinger og fortsat monitorering............................................ 56
3.3 Task forcens støtte til kommuner i forbindelse med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen..................................................................................... 57
Appendiks ............................................................................................... 58
Bilag ...................................................................................................... 68
Bilag 1 - Viden om fortrængning af ordinær arbejdskraft i relation til
virksomhedsrettet indsats ................................................................................. 68
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0003.png
Indledning
Med
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
af 23. august 2018 blev en række proceskrav til
kommunerne afskaffet. Aftalen betyder, at kommunerne har fået langt større frihed til at tilrettelægge
indsatsen med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Aftalepartierne lagde vægt på, at den større frihed til kommunerne skulle følges tæt, da større frihed ikke
må føre til, at borgere efterlades til passivitet. Hvis kommunerne slækker på indsatsen og overlader
ledige til sig selv, kan kommunen blive omfattet af en skærpet opfølgning.
Med henblik på at følge udviklingen tæt blev det aftalt, at der skal udarbejdes en årlig redegørelse om
beskæftigelsesindsatsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (BEU). Dette er den første redegørelse og
vedrører indsatsen i 2020.
Frem til COVID-19-krisen i marts 2020 var der en meget positiv udvikling på det danske arbejdsmarked.
Beskæftigelsen var rekordhøj, og ledigheden var meget lav. Som konsekvens af COVID-19-situationen er
beskæftigelsen nu ca. 20.000 lavere, og ledigheden er steget med 21.000. Beskæftigelsen lå på trods af
COVID-19 fortsat på et relativt højt niveau ved udgangen af 2020, når man sammenligner med niveauet
siden 2015.
Beskæftigelsesindsatsen har i 2020 i høj grad været præget af COVID-19 situationen. I foråret 2020 blev
beskæftigelsesindsatsen suspenderet, og det var først i maj, at indsatsen var tilbage på normale vilkår.
Som konsekvens af en ny smittespredning ved udgangen af 2020, først regionalt i Nordjylland og
efterfølgende nationalt i slutningen af december 2020, er der igen blevet indført restriktioner for
beskæftigelsesindsatsen.
Restriktioner og nedlukninger i samfundet har betydet stigende ledighed og har været en udfordring for
såvel jobcentre som a-kasser, som bl.a. har skullet arbejde under nye betingelser og anbefalinger fra
sundhedsmyndighederne.
Med henblik på at holde hånden under arbejdsmarkedet har vi indgået en række aftaler med flere af
Folketingets partier i 2020. Vi har bl.a. prioriteret opkvalificeringsindsatsen med mere end 1,4 mia. kr.
Det har vi gjort, fordi det er helt afgørende, at mennesker, der er blevet afskediget som følge af krisen,
hurtigt får tilegnet sig de rette kompetencer og dermed hurtigt får fast tilknytning til arbejdsmarkedet
igen. Det hjælper ikke kun den enkelte videre, men det sætter også skub i dansk arbejdsmarked og
dansk økonomi.
Jeg synes, at både kommuner og a-kasser har vist et stort ansvar i denne svære tid og har gjort deres
for, at de ledige har fået hjælp i en svær periode.
Det samme har arbejdsmarkedets parter. Vi måtte handle hurtigt og med en velvillig og vigtig indsats fra
arbejdsmarkedets parter, har vi indgået aftaler om fx arbejdsfordeling og lønkompensation, hvormed vi
har undgået mange flere afskedigelser. Det vil jeg gerne kvittere for.
Redegørelsen omfatter mange af de tiltag, som blev iværksat i løbet af 2020 på grund af COVID-19.
Jeg ser frem til at drøfte redegørelsen med Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
[Underskrift]
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Resumé
Redegørelsen viser helt overordnet, at der generelt var en god udvikling på det danske arbejdsmarked
frem til foråret 2020. Det kan bl.a. læses af kapitel 1, at andelen af borgere i den erhvervsaktive alder på
offentlig forsørgelse faldt, mens beskæftigelsen nåede et rekordhøjt niveau.
Det danske arbejdsmarked blev hårdt ramt af nedlukningen i foråret 2020. Lønmodtagerbeskæftigelsen
faldt med 2,3 pct. fra første til andet kvartal og bruttoledigheden steg fra 3,6 pct. i februar 2020 til 5,5
pct. i maj 2020, hvilket i høj grad skal ses i lyset af et højere antal dagpengemodtagere. COVID-19 har
også sat sit aftryk ved et øget antal personer omfattet af varslinger. Tilbageslaget var størst i foråret
2020. Fra juni begyndte beskæftigelsen at stige, og ledigheden faldt igen i andet halvår af 2020 som
følge af et faldende smittetryk, hjælpepakker og kompensationsordninger. Bl.a. har mange virksomheder
benyttet sig af arbejdsfordelingen og i slutningen af 2020 var ca. 9.000 personer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Selve beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet i foråret 2020
–
og fra den 20. december 2020 er
beskæftigelsesindsatsen blevet tilpasset den aktuelle COVID-19-situation.
Kapitel 2 viser, at beskæftigelsesindsatsen i andet halvår 2020 var tilbage på et niveau, som svarer til
niveauet før suspensionsperioden i foråret. Antallet af samtaler lå i udgangen af 2020 på et lidt højere
niveau, ca. 70.000 samtaler om ugen end før suspensionen, hvilket skal ses i lyset af et øget antal
fuldtidsledige. Som konsekvens af indførelsen af de skærpede restriktioner i december 2020 lå antallet af
påbegyndte aktiveringsforløb ved starten af 2021 lidt lavere end før suspensionsperioden.
Beskæftigelsesindsatsen i 2020 har på mange måder været digitalt. Kommunerne har haft mulighed for
at gennemføre lovpligtige samtaler og møder digitalt. Flere kommuner har under suspensionsperioden
udviklet digitale forløb fx online workshops i jobsøgning. Kommunerne har gode erfaringer med digitale
samtaler
–
og ønsker det som et fortsat supplement til de fysiske samtaler.
På trods af COVID-19 situationen har kommunerne formået at fastholde deres beskæftigelsesindsats,
hvilket bliver illustreret i kommunerens opfyldelse af fokusmålene til skærpet tilsyn. Her ses det, at
størsteparten af landets kommuner har givet mere end 80 pct. af deres borgere, med mindst 12
måneders anciennitet, minimum 4 samtaler inden for de seneste 12 måneder eller har givet mere end 80
pct. af deres borgere, med mindst 12 måneders anciennitet, minimum et aktivtilbud inden for de seneste
12 måneder.
Grundet de periodevise restriktioner på beskæftigelsesindsatsen fremgår det af kapitel 3, at udvælgelse
af kommuner til skærpet tilsyn er udskudt. Det betyder, at kommuner første gang kan blive udvalgt i
april 2022. Da kommunernes mulighed for at opfylde fokusmålet om aktive tilbud for indsatsen 2021 og
2022 fortsat er påvirket af restriktioner er det besluttet, at skærpet tilsyn for denne periode følger en let
justeret model. Kommunerne vil kunne udvælges til skærpet tilsyn på baggrund af samtaler, mens det på
baggrund af aktive tilbud vil bero på arbejdsmarkedskontorernes task force-indsats.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
KAPITEL 1 - Det danske arbejdsmarked
I kapitlet skitseres den overordnede udvikling på det danske arbejdsmarked og status på
beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår bl.a., at:
•
Beskæftigelsen var på et rekordhøjt niveau lige op til nedlukningen med over 2,8 mio. lønmodtagere i
februar 2020, men faldt kraftigt fra første til andet kvartal 2020 som følge af nedlukningen af
Danmark medio marts 2020. Den sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse faldt således med
65.100 personer fra første kvartal til andet kvartal, svarende til -2,3 pct. Den sæsonkorrigerede
bruttoledighed steg fra godt 103.800 fuldtidspersoner i februar 2020 (3,6 pct.) til godt 157.700
fuldtidspersoner (5,5 pct.) i maj 2020. Stigningen i ledigheden kan i meget høj grad tilskrives flere
dagpengemodtagere.
Der var i perioden marts til maj 2020 tale om de største månedlige ændringer i nyere tid, og
ledigheden var i maj 2020 på det højeste niveau siden 2013. Udviklingen i beskæftigelsen og
ledigheden skal ses i lyset af en række samtidige hjælpepakker, der har holdt hånden under faldet i
beskæftigelsen og stigninger i ledigheden.
I takt med faldende smittetryk over sommeren og forårets etablering af hjælpepakker og
kompensationsordninger vendte udviklingen dog igen i tredje kvartal med stigende beskæftigelse og
faldende ledighed til følge. Fra andet til fjerde kvartal 2020 steg beskæftigelsen med knap 45.900
personer svarende til 1,7 pct. Efter seks måneder i træk med et stigende antal lønmodtagere faldt
beskæftigelsen dog igen i december 2020. Der var i december 2020 ca. 3.000 færre lønmodtagere
end i november. Det svarer til et fald på 0,1 pct. Fra maj til december 2020 faldt ledigheden fra 5,5
pct. til 4,4 pct. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistik over tilmeldte ledige på
Jobnet.dk viser dog en stigning i januar og ind i februar 2021, der ligger ud over de normale
sæsonmæssige udsving, men også et fald igen i marts 2021.
COVID-19-krisen afspejlede sig også i en betydelig stigning i antallet af varslede afskedigelser af
større omfang i foråret 2020 og i særdeleshed i juni 2020, hvor varslingerne omfattede knap 6.000
personer. Mange virksomheder har også gjort brug af arbejdsfordeling, i første omgang den
eksisterende ordning og fra september 2020 den ny midlertidige ordning. I uge 11 2021 var godt
8.500 personer omfattet af midlertidige arbejdsfordelinger.
731.000 fuldtidspersoner var på offentlig forsørgelse i december 2020, hvilket svarer til 19,4 pct. af
befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en stigning ift. december 2019, hvor den tilsvarende
andel var på 17,9 pct. Ud over en stigning i antal ledige personer på a-dagpenge ses også en
markant stigning bl.a. inden for sygedagpengeområdet, hvor flere justeringer af reglerne siden
foråret 2020, bl.a. midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge har betydet, at antallet af
sygedagpengemodtagere siden marts 2020 har ligget på et betydeligt højere niveau end tidligere år.
•
•
•
•
1.1 Beskæftigelse og ledighed
Ifølge Økonomisk Redegørelse fra august 2020 nåede den samlede beskæftigelse et rekordhøjt niveau i
2019, og antallet af lønmodtagere (sæsonkorrigeret) nåede sit højeste niveau i februar 2020. Men som
følge af coronakrisen faldt beskæftigelsen markant i andet kvartal 2020,
jf. figur 1
der viser udviklingen i
lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort i personer og fuldtidsbeskæftigede.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0006.png
Figur 1
Lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort i personer og fuldtidsbeskæftigede, 1. kvartal 2008 til 4.
kvartal 2020, sæsonkorrigeret
2.900.000
2.800.000
2.700.000
2.600.000
2.500.000
2.400.000
2.300.000
2.200.000
2.100.000
2.000.000
1.900.000
2008K1
2008K4
2009K3
2010K2
2011K1
2011K4
2012K3
2013K2
2014K1
2014K4
2015K3
2016K2
2017K1
2017K4
2018K3
2019K2
2020K1
Lønmodtagere
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt
ferie fra ansættelsens begyndelse. Dette påvirker opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede fra og med
4. kvartal 2020, da det medfører et højere antal betalte løntimer end før.
Kilde: Danmarks Statistik, LBESK22.
Fra 1. kvartal 2020 til andet kvartal 2020 faldt den sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse opgjort i
berørte således fra 2.795.700 til 2.730.600, et fald på 65.100 personer, svarende til -2,3 pct. Opgjort i
fuldtidsbeskæftigede var faldet i andet kvartal noget mindre (-1,4 pct.), hvilket indikerer, at nedgangen i
beskæftigelsen i særlig grad ramte personer med deltidsjob.
Hertil kommer, at et større antal personer var hjemsendt med lønkompensation. Da ordningen var mest
anvendt i slutningen af april, var over 250.000 personer omfattet. Disse personer indgår som
beskæftigede i opgørelser af lønmodtagerbeskæftigelsen.
Det fremgår ligeledes af figur 1, at den økonomiske udvikling vendte igen i løbet af andet halvår 2020
med stigende beskæftigelse i både tredje og fjerde kvartal. Danmarks Statistiks månedsvise statistik over
antallet af lønmodtagere viser dog også, at antallet af lønmodtagere faldt igen i december 2020 efter
seks måneder i træk med stigende beskæftigelse. Faldet skal ses i sammenhæng med nedlukninger af
samfundsaktiviteten i løbet af december.
Tallet for fuldtidsbeskæftigede i fjerde kvartal 2020 skal ses på baggrund af, at den nye ferielov påvirker
fuldtidsbeskæftigelsen. Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020
ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Dette påvirker ifølge Danmarks Statistik opgørelsen af
fuldtidsbeskæftigede fra og med fjerde kvartal 2020, da det medfører et højere antal betalte løntimer end
før. Det ses da også af figur 1, at antallet af
berørte
lønmodtagere i fjerde kvartal 2020 fortsat ligger
under niveauet før COVID-19-krisen.
Figur 2 viser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på branche.
2020K4
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0007.png
Figur 2
Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på branche, 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
2,5%
1,9%
1,1%
0,8%
0,4%
0,1%
0,0%
-0,1%
-1,3%
-3,4%
4,3%
1,0%
0,0%
-1,0%
-2,0%
-3,0%
-4,0%
Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt
ferie fra ansættelsens begyndelse. Dette påvirker opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede fra og med
4. kvartal 2020, da det medfører et højere antal betalte løntimer end før.
Kilde: Danmarks Statistik, LBESK22.
Det fremgår af figuren, at udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal
2020 har været forskellig fra branche til branche. Mens eksempelvis antallet af fuldtidsbeskæftigede
inden for
Bygge og anlæg, Offentlig administration, undervisning og sundhed
samt
Ejendomshandel og
udlejning
steg med henholdsvis 4,3 pct., 2,5 pct. og 1,9 pct., er antallet af fuldtidsbeskæftigede inden for
Handel og transport
og
Kultur og fritid
i samme periode faldet med henholdsvis -3,4 og -1,3 pct. Det er
en udvikling, der ikke mindst må ses i lyset af COVID-19 og nedlukningen i foråret 2020. Igen skal det
dog understreges ved sammenligning af tallene i henholdsvis fjerde kvartal 2019 og 2020, at personer
hjemsendt med lønkompensation indgår i lønmodtagerbeskæftigelsen, og at ændringen af ferieloven har
påvirket opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse i opadgående retning fra og med fjerde kvartal 2020.
Figur 3 viser udviklingen i bruttoledige fuldtidspersoner fra 2007 til 2020.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0008.png
Figur 3
Bruttoledige fuldtidspersoner, januar 2007 til december 2020 (sæsonkorrigeret)
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Dec 2020
Kilde: Danmarks Statistik, AUS07. Der kan ske ændringer i tallene som følge af efterregistreringer.
Det markante fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i foråret 2020, som følge af COVID-19, viser sig også i
ledighedstallene,
jf. figur 3.
Det fremgår af figur 3, at bruttoledigheden steg i marts, april og maj 2020 til det højeste niveau siden
2013. Der var tale om historisk høje stigninger i marts og ikke mindst i april. I de måneder steg
ledigheden hurtigere, end man så under den økonomiske krise i 2008. Den sæsonkorrigerede ledighed
steg fra godt 103.800 fuldtidspersoner i februar 2020 (3,6 pct.) til godt 157.700 fuldtidspersoner (5,5
pct.) i maj 2020. Stigningen i bruttoledigheden dækker i meget høj grad over flere dagpengemodtagere.
Såfremt der ikke havde været den omtalte lønkompensationsordning, ville ledigheden være steget endnu
mere i den periode. Personer, der modtager lønkompensation, indgår således ikke i ledighedsstatistikken,
da de fortsat er ansat på virksomheden.
Over sommeren 2020 steg beskæftigelsen, og ledigheden faldt i alle måneder fra juni til december. I
følge Danmarks Statistik var bruttoledigheden dog fortsat 21.700 fuldtidspersoner højere i december
2020 end i februar 2020, umiddelbart inden landet blev ramt af COVID-19 (sæsonkorrigerede tal).
Bruttoledigheden var i december 2020 på knap 125.600 fuldtidspersoner mod godt 103.800
fuldtidspersoner i februar 2020.
Beskæftigelsesministeriets daglige tal for antal tilmeldte ledige på Jobnet peger dog på en stigning i
ledigheden i januar og februar 2021, som ligger ud over de normale sæsonmæssige udsving, jf. afsnit
1.3 nedenfor.
1.2 Borgere på offentlig forsørgelse
Antallet og andelen af personer på offentlig forsørgelse sætter rammerne for kommunernes og a-
kassernes beskæftigelsesindsats, som der redegøres for i nærværende rapports kapitel 2. Udviklingen i
antallet af ydelsesmodtagere fremgår derfor nedenfor.
Figur 4 viser ydelsesmodtagere fordelt på målgruppe opgjort som andelen på offentlig forsørgelse ud af
befolkningen, mens tabel 4 viser antallet på offentlig forsørgelse.
2007M01
2007M07
2008M01
2008M07
2009M01
2009M07
2010M01
2010M07
2011M01
2011M07
2012M01
2012M07
2013M01
2013M07
2014M01
2014M07
2015M01
2015M07
2016M01
2016M07
2017M01
2017M07
2018M01
2018M07
2019M01
2019M07
2020M01
2020M07
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0009.png
Figur 4
Ydelsesmodtagere fordelt på målgruppe - andel på offentlig forsørgelse ud af befolkningen (16-
66 år), januar 2007 til december 2020
25
20
15
10
5
0
Anm.: Opgørelsen er i fuldtidspersoner. Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret, særligt for december 2020.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Jan 2007
Jun 2007
Nov 2007
Apr 2008
Sep 2008
Feb 2009
Jul 2009
Dec 2009
Maj 2010
Okt 2010
Mar 2011
Aug 2011
Jan 2012
Jun 2012
Nov 2012
Apr 2013
Sep 2013
Feb 2014
Jul 2014
Dec 2014
Maj 2015
Okt 2015
Mar 2016
Aug 2016
Jan 2017
Jun 2017
Nov 2017
Apr 2018
Sep 2018
Feb 2019
Jul 2019
Dec 2019
Maj 2020
Okt 2020
A-dagpenge mv.
Førtidspension
Ressourceforløb
Efterløn
Kontanthjælp mv.
Revalidering/forrevalidering
Fleksjob
Ledighedsydelse
Sygemeldte
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0010.png
Tabel 1
Antal på offentlig forsørgelse (16-66 år), seks nedslag fra december 2004 til december 2020
(fuldtidspersoner)
Dec 2004
A-dagpenge mv.
Efterløn
Fleksjob
Førtidspension
Kontanthjælp mv.
Ledighedsydelse
Ressourceforløb
Revalidering/forrevalidering
Sygemeldte
Offentligt forsørgede i alt
173.331
174.802
31.535
256.663
130.682
9.101
0
24.417
81.545
882.077
Dec 2008
65.557
138.507
50.032
243.004
99.055
11.829
0
16.572
94.379
718.934
Dec 2012
133.769
102.860
51.590
242.781
143.088
16.203
0
11.210
81.992
783.492
Dec 2016
83.043
68.841
65.719
211.144
150.169
14.916
18680
6.530
88.260
707.301
Dec 2019
85.233
44.615
80.869
211.370
115.087
16.594
22715
3.812
96.790
677.085
Dec 2020
108.955
48.920
83.654
217.894
109.235
16.776
22169
2.936
119.975
731.048
Anm.: Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret, særligt for december 2020. Den gradvise forhøjelse af pensionsalderen i
2019 og frem har isoleret set medført et stigende antal personer på offentlige forsørgelsesydelser fra 2019. Personer der
tidligere (før 2019) ville være overgået til folkepension som 65-årige, overgår i 2020 først til folkepension som 66-årige. Bl.a.
kan stigningen i antal førtidspensionister fra 2016 til 2020 relateres til denne udvikling. Omvendt har nedsættelsen af
folkepensionsalderen fra 67 til 65 år fra og med 1. juli 2004 påvirket udviklingen i ydelsesmodtagere i nedadgående retning i
årene efter 2004.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Det fremgår af figur 4 og tabel 1, at godt 731.000fuldtidspersoner var på offentlig forsørgelse i december
2020, svarende til 19,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en stigning ift. december
2019, hvor den tilsvarende andel var på 17,9 pct. Ud over stigningen i antal ledige personer på a-
dagpenge, jf. afsnit 1.1, ses også en markant stigning bl.a. inden for sygedagpengeområdet, hvor flere
justeringer af reglerne siden foråret 2020, bl.a. midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge, har
betydet, at antallet af sygedagpengemodtagere siden marts 2020 har ligget på et betydeligt højere
niveau end tidligere år.
Niveauet for andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse lå dog i december 2020 fortsat betydeligt
under niveauet i årene efter finanskrisen. Fx udgjorde andelen af offentligt forsørgede i december 2009
21,8 pct. af befolkningen mod de 19,4 pct. i december 2020. Andelen af befolkningen på offentlig
forsørgelse toppede i vinteren 2009/2010 og har herefter været faldende ikke mindst i takt med den
konstant stigende beskæftigelse fra foråret 2013.
Det bemærkes i øvrigt, at antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i december 2004 var på
knap 882.100, svarende til 24,4 pct. af befolkningen i den erhvervsdygtige alder.
1.3 COVID-19’s
påvirkning af det danske arbejdsmarked
Det danske arbejdsmarked er påvirket af den globale COVID-19 pandemi. Nedlukningen af store dele af
samfundet for at undgå smittespredning resulterede i en opbremsning i økonomien med faldende
beskæftigelse og stigende ledighed til følge.
STAR har på dagligt niveau monitoreret udviklingen på arbejdsmarkedet, som en del af
Beskæftigelsesministeriets COVID-19-beredskab, siden beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet den
12. marts 2020. I det følgende vises bl.a. udviklingen i tilmeldte ledige på Jobnet.dk, antallet af opslåede
stillinger på Jobnet.dk samt antallet af varslinger af større afskedigelser og arbejdsfordelinger siden
foråret 2020, hvor COVID-19 blev spredt til Danmark.
Tilmeldte ledige på Jobnet.dk
Som led i Beskæftigelsesministeriets COVID-19-beredskab har STAR siden medio marts dagligt fulgt
udviklingen i antallet af nytilmeldte og tilmeldte ledige på Jobnet.dk.
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0011.png
Real-time opgørelser af bl.a. tilmeldte ledige har gjort det muligt at følge udviklingen anderledes tæt, end
det ellers havde været muligt via Danmarks Statistiks officielle ledighedsstatistik, der først offentliggøres
ca. 1 måned efter månedsafslutningen.
Selvom opgørelsen af tilmeldte ledige på Jobnet.dk og de officielle ledighedstal ikke kan direkte
sammenlignes, har tilmeldetallene givet en vigtig pejling på udviklingen. Derfor viser figur 5 udviklingen i
tilmeldte ledige på Jobnet.dk.
Figur 5
Tilmeldte ledige på Jobnet.dk, januar 2020 til februar 2021
200.000
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Tilmeldte ledige på jobnet.dk (2020-2021)
2019-2020
Gns. 2015-2019
Anm.: Februar 2021 omfatter alene perioden 1. februar
–
9. februar. Fra 1. januar 2021 er sammenligningsgrundlaget 2016-2020 og
ikke 2015-2019. Bestanden i måneden er beregnet som gennemsnittet af de enkelte dage i måneden. Tilmeldte ledige
omfatter personer, der har tilmeldt sig ledige på Jobnet.dk, som enten modtagere af dagpenge (fulde dagpenge, supplerende
dagpenge (herunder i forbindelse med arbejdsfordeling og hjemsendelse), dimittender, jobparate kontanthjælps- og
overgangsydelsesmodtagere, modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere. Opgørelsen kan omfatte personer, som har tilmeldt sig på Jobnet, men
som ikke nødvendigvis er berettiget til at modtage en ydelse på tidspunktet for tilmeldingen eller på et efterfølgende tidspunkt.
Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets COVID-19-beredskab.
Det fremgår af figur 5, at antallet af tilmeldte ledige på Jobnet.dk (bestanden) steg markant i marts 2020
som følge af de mange nytilmeldte ledige, der var en konsekvens af COVID-19-nedlukningen medio
marts 2020.
Mens antallet af tilmeldte ledige på Jobnet i januar og februar 2020 lå under gennemsnittet for årene
2015 til 2019, betød den markante stigning i marts 2020, at antallet af tilmeldte ledige i de følgende
måneder langt oversteg niveauet for gennemsnittet af årene 2015 til 2019. Fx var det gennemsnitlige
antal tilmeldte i maj 2020 på knap 179.300 mod et gennemsnit på godt 127.900 tilmeldte for den
tilsvarende måned i 2015 til 2019, svarende til at der i maj 2020 var 40 pct. flere tilmeldte.
Fra primo august 2020 og frem til november 2020 var antallet af tilmeldte ledige faldende. Faldet skyldes
genåbningen af samfundet, men der ses også et fald i antallet af tilmeldte ledige for årene 2015-2019,
hvilket indikerer, at en del af faldet kan tilskrives den almindelige sæsonudvikling. Stigningen i januar og
ind i februar 2021 skyldes i nogen grad sæsonudsving, men også ledighed der ligger ud over de normale
sæsonmæssige udsving. Spændet mellem antallet af tilmeldte i 2020/2021 og antallet af tilmeldte som et
gennemsnit for de forudgående fem år øges således i denne periode, hvilket nok hovedsageligt kan
tilskrives COVID-19-nedlukningen i januar og februar 2021. I januar 2021 var der knap 23 pct. flere
tilmeldte end i samme måned de forudgående fem år.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0012.png
Udviklingen i varslinger af større afskedigelser
Som følge af COVID-19 har der været flere større afskedigelser end normalt og derfor en større brug af
varslingspuljerne i 2020 til en indsats for de afskedigede. Som følge af COVID-19 blev varslingspuljen
ekstraordinært udvidet med 25 mio. kr. i august 2020. Figur 6 viser antallet af personer, der er omfattet
af varslinger i 2020.
Figur 6
Antal personer omfattet af varslinger i 2020
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Antal varslede personer, pr. måned
2019
Gns. 2015-2019
Anm.: Tallene omfatter personer, hvor virksomheder har meddelt de regionale arbejdsmarkedsråd, at de påtænker at afskedige et
antal medarbejdere af et vist omfang. Der indgår kun varslingssager omfattet af lov om varsling m.v. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang. Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets COVID-19-beredskab.
Det fremgår af figur 6, at antallet af varslede afskedigelser af større omfang steg betydeligt i marts 2020
i forbindelse med nedlukningen af Danmark og i særdeleshed i juni, hvor varslingerne omfattede knap
6.000 personer.
Det store antal varslede afskedigelser i juni skal bl.a. ses på baggrund af, at Erhvervsministeriets ordning
med lønkompensation oprindeligt var sat med udløb i slutningen af august. Se i øvrigt afsnit 1.3
nedenfor.
Antallet af varslede afskedigelser var i efterårsmånederne ikke meget højere end niveauet for 2015 til
2019.
Det skal bemærkes, at der er tale om varslede afskedigelser, og at en del af de varslede afskedigelser
ikke nødvendigvis ender med at blive til reelle afskedigelser.
Der er januar 2021 endvidere udmeldt en ny ansøgningspulje, hvor målgruppen er medarbejdere, der
afskediges i mindre virksomheder og virksomhedsejere ved hel eller delvis nedlukning af deres
virksomhed. Der er afsat 30 mio. kr. til puljen, som kan søges af kommuner.
Arbejdsfordelinger på henholdsvis den almindelige ordning og den midlertidig ordning
I forbindelse med COVID-19 har mange virksomheder gjort brug af arbejdsfordelingsordningen for at
undgå afskedigelse af medarbejdere.
Ved en arbejdsfordeling nedsættes den overenskomstmæssige arbejdstid eller aftalte arbejdstid i en
begrænset periode, uden at de berørte medarbejdere er afskediget. En medarbejder, der er medlem af
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0013.png
en a-kasse og er dagpengeberettiget, kan få udbetalt supplerende dagpenge fra sin a-kasse under en
arbejdsfordeling.
Figur 7 viser antallet af personer omfattet af arbejdsfordelinger på henholdsvis den almindelige og den
midlertidige ordning. Den midlertidige ordning blev indført for at undgå afskedigelser på det private
arbejdsmarked efter udløbet af lønkompensationsordningen og blev indført som resultat af en
trepartsaftale den 31. august 2020. Ordningen fik virkning fra 14. september 2020 og med udløb ved
årets udgang, men ved en ny trepartsaftale af 27. november 2020 var der enighed om at forlænge
ordningen, så den kan anvendes af virksomhederne på det private arbejdsmarked i alle 12 måneder i
2021.
Ud over forlængelsen blev ordningen suppleret med en række tilpasninger.
Figur 7
Antal personer omfattet af arbejdsfordelinger på den almindelige og midlertidige ordning,
påbegyndt i måneden
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Antal personer 2020 (eksist. ordning)
Antal personer 2020 (midlertid ordning)
2019
Gns. 2015-2019
Anm.: Vedrører arbejdsfordelinger efter bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge og
bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020 om ændring af bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge (eksisterende ordning)
og arbejdsfordelinger efter lov nr. lov nr. 1336 af 11/09/2020 Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af COVID-19 og bekendtgørelse nr. 1340 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af COVID-19. Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret.
Kilde:
BM’s
COVID-19-beredskab.
Det fremgår af figur 7, at brugen af den almindelige arbejdsfordelingsordning steg markant i marts 2020,
hvor knap 5.500 personer blev omfattet af ordningen. Tilgangen til ordningen lå også i de følgende
måneder betydeligt højere end gennemsnittet for 2015 til 2019. I takt med det faldende smittetal over
sommeren 2020 faldt tilgangen til ordningen til et lavere niveau, men dog fortsat betydeligt over
niveauet for de foregående år.
I oktober 2020 var tilgangen til den almindelige ordning mindre end for 2015 til 2019, men det skal ses
på baggrund af etableringen af den ny, midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Der ses en markant udvikling i tilgangen til den midlertidige ordning efter etableringen medio september
2020. I oktober 2020 påbegyndte knap 6.000 personer ordningen, og i månederne november og
december 2020 samt januar 2021 lå tilgangen på mellem 3.000 og 3.400 personer pr. måned. I uge 5 og
6 2021 påbegyndte knap 2.200 personer en midlertidig arbejdsfordeling. I uge 11 2021 var i alt godt
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0014.png
8.500 personer omfattet af midlertidige arbejdsfordelinger, som led i håndteringen af COVID-19.
Tilgangen til den midlertidige ordning skal ses på baggrund af 2. bølge af COVID-19-smitten i Danmark.
Udviklingen i antal personer, der modtager sygedagpenge
Som følge af COVID-19 er der siden 2020 foretaget flere justeringer på sygedagpengeområdet.
Der er indført udvidet ret for arbejdsgivere til refusion og for selvstændige til sygedagpenge for visse
typer fravær som følge af COVID-19. Reglerne gælder for perioden 27. februar 2020 til 31. marts 2021.
Der er ad flere omgang indført midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge, så ingen
sygedagpengemodtagere i perioden 9. marts 2020 til 30. april 2021 skal overgå til jobafklaringsforløb.
Endelig er der indført ret til sygedagpenge i en midlertidig periode for lønmodtagere, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, og for lønmodtagere til pårørende, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19. Ordningen gælder i perioden 20. maj
2020 til og med den 30. juni 2021.
Figur 8 viser antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge.
Figur 8
Antal fuldtidspersoner på sygedagpenge, 2019 og 2020 samt gennemsnit 2015 til 2019
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun.
2019
2020
Jul.
Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Gennemsnit 2015-2019
Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for blive øget ved næste opdatering.
Kilde: Jobindsats.dk.
Det fremgår da også af figur 8, at der var en markant stigning i antallet af sygedagpengemodtagere i
marts 2020 og et højere niveau i april 2020 end tidligere år.
I marts 2020 var der 95.700 fuldtidspersoner, som modtog sygedagpenge, mens der i april var 81.500
fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner i marts 2020 var 34 pct. højere end i marts måned 2019,
mens det tilsvarende niveau var knap 19 pct. højere i april 2020 end i april 2019. Antallet af
fuldtidspersoner, der modtog sygedagpenge, faldt i perioden maj til juli, men lå fortsat i juli 2020 12 pct.
over det tilsvarende niveau i juli 2019. Fra august og frem til december 2020 har antallet af
sygedagpengemodtagere igen været stigende, og stigningen har været større end stigningen i samme
periode tidligere år.
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0015.png
De midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge har betydet, at kun et mindre antal personer er
overgået til jobafklaringsforløb i perioden fra 9. marts 2020 til og med den 31. december 2020. Fx var
antallet af påbegyndte jobafklaringsforløb godt 550 i andet kvartal 2020 mod knap 4.600 i samme kvartal
2019.
Figur 9 viser antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb.
Figur 9
Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, 2019 og 2020 samt gennemsnit 2015 til 2019
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Jan
Febr Mar
2020
Apr
Maj
2019
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Gennemsnit 2015-2019
Anm.: Med vedtaget lovforslag L 165 vil ingen sygedagpengemodtagere overgå til jobafklaringsforløb frem til og med 30. april 2021.
Kilde: Jobindsats.dk.
Det fremgår af figur 9, at antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb fra marts 2020 og er faldet til
et niveau langt under niveauet for den tilsvarende periode i 2019, og der har fra marts til december 2020
været tale om et fald i antal fuldtidspersoner på 49 pct.
Lønkompensationsordninger
Som følge af COVID-19 har Folketinget vedtaget en række kompensationsordninger for at hjælpe
virksomheder og arrangører i Danmark igennem. Den første af flere kompensationsordninger blev
etableret i starten af marts 2020, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik en trepartsaftale
om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere.
Udviklingen i brugen af lønkompensationsordningen fremgår af figur 10, der viser, hvor mange personer
der er hjemsendt i en given uge.
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0016.png
Figur 10
Antal personer hjemsendt om ugen (godkendte ansøgninger)
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
Anm.: Data er opdateret i uge 6 2021. Tallene for uge 36 og frem kan i højere grad undervurdere virksomhedernes ønske til
anvendelse af ordningen, da der fortsat sagsbehandles ansøgninger, og dele af lønkompensationsordningen er åben for
ansøgninger.
Kilde: Erhvervsstyrelsens statistik for kompensationsordninger og Beskæftigelsesministeriets COVID-19-beredskab.
Opgjort pr. uge 6 2021 havde godt 297.900 unikke personer været omfattet af
lønkompensationsordningen. Lønkompensationsordningen blev udfaset i forbindelse med genåbningen af
samfundet. Der ses derfor også en begrænset stigning i ledigheden fra ultimo august 2020, hvor
ordningen skulle ophøre, bortset fra ift. virksomheder, der fortsat havde forbud mod at genåbne.
Tabel 2 viser antallet af unikke personer omfattet lønkompensationsordningen fordelt på branche.
Tabel 2
Lønkompensationsordningen
–
antal unikke personer fordelt på branche
Handel
Hoteller og restauranter
Industri
Kultur og fritid
Transport
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Sundhed og socialvæsen
Videnservice
Andre serviceydelser mv.
Information og kommunikation
Bygge og anlæg
Ejendomshandel og udlejning
Undervisning
Finansiering og forsikring
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Vandforsyning og renovation
Offentlig administration, forsvar og politi
82.054
57.497
36.608
25.061
22.056
17.082
14.731
11.388
10.418
7.858
5.193
4.590
3.931
1.105
591
472
280
27,5%
19,3%
12,3%
8,4%
7,4%
5,7%
4,9%
3,8%
3,5%
2,6%
1,7%
1,5%
1,3%
0,4%
0,2%
0,2%
0,1%
Uge 11
Uge 13
Uge 15
Uge 17
Uge 19
Uge 21
Uge 23
Uge 25
Uge 27
Uge 29
Uge 31
Uge 33
Uge 35
Uge 37
Uge 39
Uge 41
Uge 43
Uge 45
Uge 47
Uge 49
Uge 51
Uge 53
Uge 2
Uge 4
Uge 6
Antal personer (godkendt ansøgning)
Antal tilmeldte ledige (Jobnet.dk)
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0017.png
Råstofindvinding
Energiforsyning
Uoplyst aktivitet
I alt
167
40
5
297.932
0,1%
0,0%
0,0%
100,%
Anm.: Data er opdateret i uge 6, 2021.
T
allene kan ændre sig bagudrettet som følge af yderligere ansøgninger samt fortsat
sagsbehandlingen af nuværende ansøgninger, eller hvis virksomheden indberetter senere, at vedkommende ikke var
hjemsendt i den oplyste periode.
Kilde: Erhvervsstyrelsens statistik for kompensationsordninger og egne beregninger.
Det fremgår af tabel 2, at der pr. uge 6 2021 har været flest hjemsendte inden for
Handel
(27,5 pct.),
Hoteller og restauranter
(19,3 pct.) samt
Industri
(12,3 pct.). 176.200 personer har været hjemsendt
inden for de 3 brancher, svarende til godt 59 pct. af samtlige hjemsendte.
Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger i forbindelse med COVID 19 omfatter en lang række
ordninger for virksomheder, selvstændige, arrangører mv., hvoraf kan nævnes:
•
•
•
•
Kompensationsordningen for selvstændige, hvor selvstændige og andre virksomheder med maksimalt
25 ansatte har søgt om kompensation for tabt omsætning.
Ordningen for freelancere mv. med B-indkomst, der har kunnet søge om midlertidig kompensation
for tabt B-indkomst.
Arrangementsordningen, hvor en virksomhed har kunne søge kompensation for underskud, som
skyldes, at de har måttet aflyse, udskyde eller væsentligt ændre et arrangement.
Ordningen for faste omkostninger, hvor virksomheder har kunnet søge kompensation til at dække
faste omkostninger.
1.4 Virksomhedernes rekrutteringssituation
Virksomhedernes rekrutteringssituation har været påvirket af COVID-19-pandemien. Figur 11 viser
udviklingen i antallet af nyopslåede stillinger fra januar 2020 til januar 2021.
Figur 11
Udvikling i antal nyopslåede stillinger i januar 2020 til januar 2021
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Nyopslåede stillinger 2020/2021
2019/2020
Gns. 2015-2019*
Anm.: Februar 2021 omfatter alene perioden 1. februar-14. februar. Fra 1. januar 2021 er sammenligningsgrundlaget 2016-2020 og
ikke 2015-2019. Gennemsnittet er beregnet på baggrund af de samme måneder i tidligere år. Stillinger i opgørelsen omfatter
alene job på Jobnet, ekskl. crawlede job. Stillingerne omfatter alene job med almindelige ansættelsesvilkår (inkl. hotjob og
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0018.png
elevjob). Opgørelsen omfatter dermed ikke alle elektroniske jobopslag eller rekrutteringsforsøg på det danske jobmarked.
Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets COVID-19-beredskab.
Det fremgår af figur 11, at antallet af nyopslåede stillinger på Jobnet.dk faldt markant i marts og april
2020 som følge af COVID-19 og lå betydeligt under niveauet for 2015 til 2019. I maj steg antallet af
nyopslåede stillinger igen, og fra og med august 2020 og frem til december 2020 har niveauet for
nyopslåede stillinger ligget markant over niveauet i 2015 til 2019. Den anden nedlukning af Danmark i
december 2020 har afspejlet sig i et faldende antal nyopslåede stillinger i januar 2021.
På trods af et højt niveau for antallet af nyopslåede stillinger over efteråret 2020 kan der spores en
afmatningen på arbejdsmarkedet og i virksomhedernes rekruttering.
På baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kvartalsvise rekrutteringssurvey opgøres
den forgæves rekrutteringsrate (FFR). Det giver et billede af karakteren og omfanget af virksomhedernes
rekrutteringsudfordringer i Danmark. FFR er forholdet mellem forgæves rekrutteringsforsøg holdt op imod
alle rekrutteringsforsøg. Tabel 3 viser udviklingen i FFR og antallet af forgæves rekrutteringer.
Tabel 3
Udvikling i Forgæves Rekrutterings Rate (FRR) og antal forgæves rekrutteringer
FRR
2007
2007
2008
2008
2009
2009
2010
2010
2011
2011
2012
2012
2013
2013
2014
2014
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
2019
2019
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
December
Februar
Juni
September
December
34,3%
38,6%
28,1%
25,4%
13,7%
12,6%
8,0%
9,5%
10,4%
12,8%
10,5%
16,1%
17,4%
15,9%
14,0%
19,0%
20,1%
20,2%
20,3%
22,5%
21,3%
23,3%
24,0%
23,6%
-
20,1%
21,0%
20,2%
Antal
175.000
198.000
118.000
89.000
25.000
21.000
14.000
18.000
17.000
24.000
15.000
29.000
28.000
35.000
28.000
42.000
36.000
54.000
47.000
59.000
46.000
60.000
50.000
81.000
-
72.000
70.000
68.000
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0019.png
2020
2020
2020
2020
Marts
Juni
September
December
20,2%
18,1%
17,3%
19,5%
75.000
48.000
47.000
47.000
Anm.: Dataindsamlingsmetode er ændret fra efteråret 2018. Med den nye metode målrettes dataindsamlingen via elektroniske
jobopslag, og den person, der svarer på spørgeskemaet, er den person, som har stået for ansættelsen. Tallene er afrundede
til nærmeste tusind.
Kilde: STAR - Rekrutteringssurvey 2007-2020.
Antallet af forgæves rekrutteringer er i december 2020 opgjort til 47.000 (målt over det seneste halvår)
og er således ca. 31 pct. under niveauet før coronakrisen jf. tabel 3. Det bemærkes dog samtidig, at FFR
ikke er i nærheden af niveauet under finanskrisen, hvor FFR i 2010 var under 10 pct.
Som det fremgår af figur 12, er der dog stadig rekrutteringsudfordringer inden for visse brancher, så som
Bygge og anlægsbranchen
(36 pct.) og inden for
Hoteller og restauranter
(26 pct.). Dertil er der store
variationer mellem de enkelte brancher i forhold til den forgæves rekrutteringsrate (FFR).
Figur 12
Den forgæves rekrutteringsrate (FRR), opdelt på ubesatte stillinger og stillinger, der besættes med en
anden profil, fordelt på brancher
Anm.: Rekrutteringsforsøg i perioden marts til og med september 2020. Besat med en anden profil dækker over virksomheder, som
har svaret, at personen de ansatte ikke havde alle de ønskede kvalifikationer. Branchen ‘Andet’ dækker over
‘Energiforsyning', 'Råstofindvinding’ og ‘Vandforsyning og renovation’.
Kilde: Rekrutteringssurvey december 2020.
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
KAPITEL 2 - Den kommunale beskæftigelsesindsats
I kapitlet skitseres de overordnede tendenser inden for den kommunale beskæftigelsesindsats
Det fremgår bl.a.
•
Beskæftigelsesindsatsen i perioden fra den 12. marts til 25. maj 2020 var delvist suspenderet. Fra
den 26. maj 2020 blev beskæftigelsesindsatsen gradvist genåbnet og rådighedsforpligtelsen
genindført frem til d. 20. december 2020, hvor beskæftigelsesindsatsen igen blev omfattet af
skærpede rammer. Kontakten under nedlukningsperioderne var altovervejende telefonisk, ligesom at
ledige har deltaget i kurser og uddannelsesforløb, der er blevet udbudt online.
På trods af den delvise suspension havde kommunerne en aktiv beskæftigelsesindsats, og 83 pct. af
kommunernes ydelsesmodtagere modtog fire samtaler inden for de første seks måneder anciennitet
af deres ydelsesforløb. 84 pct. af kommunernes ydelsesmodtagere modtag et aktivt tilbud inden for
de første 12 måneders anciennitet.
Der var i 2019 knap 171.000 afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Langt de fleste
virksomhedsrettede forløb (92 pct.) er i virksomhedspraktik, mens otte pct. er i løntilskud.
Virksomhedsrettede forløb anvendes således ofte som et redskab i beskæftigelsesindsatsen.
På opkvalificeringsområdet er der i løbet af 2020 indgået fire aftaler, hvor der i perioden 2020 til
2024 samlet set er afsat i alt 1,4 mia. kroner til en række initiativer til at opkvalificere ledige og
understøtte brancher, der er ramt som følge af COVID-19. Blandt hovedelementerne i aftalerne var
en styrkelse af en række ordninger, herunder uddannelsesløftet, voksenlærlingeordningen samt
muligheden for korte erhvervsrettede kurser.
•
•
•
2.1 Delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen på grund af COVID-19
Grundet COVID-19 var beskæftigelsesindsatsen i perioden fra den 12. marts ti 25. maj 2020 delvist
suspenderet.
Rådighedsforpligtelsen var sat ud af kraft, herunder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
gennem jobsøgning, deltagelse i samtaler og aktive tilbud.
Jobcentrene var som udgangspunkt lukket for fysisk kontakt med borgere. Borgerne havde i denne
periode mulighed for frivillig kontakt med jobcentret og/eller a-kassen. Efterfølgende
erfaringsopsamlinger har vist, at kontakten i denne periode altovervejende foregik telefonisk og i et
mindre omfang via video-/skype-forbindelse. Ledige havde mulighed for at gennemføre allerede
igangsatte virksomhedsrettede forløb på virksomheder, hvor produktionen/driften kunne opretholdes
samt for at deltage i kurser og uddannelsesforløb, der kunne udbydes online.
Genåbning og ny nedlukning af beskæftigelsesindsatsen
Fra den 27. maj blev beskæftigelsesindsatsen gradvist genåbnet og rådighedsforpligtelsen indført igen.
For at understøtte en fleksibilitet i samtaleafholdelsen og en fortsat inddæmning af smittespredningen
blev der indført en mulighed for, at lovpligtige samtaler og møder kunne afholdes digitalt under
genåbningsperioden frem til den 1. oktober 2020. Denne mulighed blev siden forlænget og løber nu
foreløbigt frem til 16. maj.
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Flere kommuner udviklede under suspensionsperioden også digitale udgaver af forløb, der normalt har
fundet sted i jobcentret. Det gælder f.eks. onlineworkshops i jobsøgning og i brug af de digitale
jobsøgningsværktøjer som f.eks. CV og Joblog.
Som følge af lokale smitteudbrud i forskellige dele af landet fra august 2020 og frem benyttede en række
kommuner sig af muligheden for i en afgrænset periode at lukke lokalt ned for den fysiske
beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Herunder blev der i syv nordjyske kommuner i perioden 7. til 19
november 2020 på baggrund af myndighedernes anbefalinger iværksat en række mere omfattende
restriktioner, der bl.a. begrænsede jobformidlingen og muligheden for at give tilbud. Landets jobcentre
blev desuden d. 16. november 2020 omfattet af sundhedsmyndighedernes generelle krav om brug af
mundbind i visse offentlige rum.
Beskæftigelsesindsatsen blev fra 20. december omfattet af nye skærpede rammer, der bl.a. indebærer,
at tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob kun kan igangsættes, hvis forløbet afholdes digitalt, og
borgeren er enig. Allerede bevilgede og påbegyndte tilbud med fysisk fremmøde (før 20. december) om
virksomhedspraktik og løntilskudsjob har kunnet videreføres og forlænges, hvis borgeren er enig.
Ligeledes kan der kun bevilges, påbegyndes og videreføres tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering,
hvis tilbuddet gennemføres digitalt, eller hvis der er en arbejdsgivererklæring om, at borgeren ansættes
ordinært efter opkvalificeringen. Reglerne gælder frem til 15. april 2021. Der kan bevilliges ordinær
uddannelse, hvis uddannelsesstederne har åbent eller uddannelserne udbydes digitalt.
2.2 Nøgletal om beskæftigelsesindsatsen under COVID-19 og genåbningen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har under suspensionsperioden udviklet et særligt,
midlertidigt genåbningsdatasæt, som giver et overblik over udviklingen i genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen, og som er blevet anvendt af STAR’s regionale arbejdsmarkedskontorer til at
målrette indsatsen over for kommuner, som har udfordringer med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen.
Figur 13 viser udviklingen i antallet af samtaler under og efter suspensionsperioden, sammenlignet med
niveauet før suspensionsperioden.
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0022.png
Figur 13
Udvikling i ugentlige antal samtaler sammenlignet med niveauet før suspensionsperioden
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
Samtaler
Gns. før suspensionsperioden
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig. Figuren viser alle job-, fælles- og opfølgningssamtaler på landsplan.
Gennemsnit før suspensionsperioden er beregnet på perioden uge 11 2019 til uge 10 2020.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ser man på antallet af ugentligt afholdte samtaler i figur 13 under suspensionsperioden (11. marts til 25.
maj), hvor samtaler var frivillige, har der gennemsnitligt været afholdt knap 26.500 samtaler pr. uge.
Dette svarer pr. uge til ca. halvdelen af den gennemsnitlige norm før COVID-19 på godt 47.000 afholdte
samtaler pr. uge. Siden genåbningen (fra 25. maj og frem) er der gennemsnitligt blevet afholdt knap
56.000 samtaler pr. uge. Dette gennemsnit er dog påvirket af sæsonudsving under sommer-, efterårs-
og juleferien, hvor der er et dyk i antallet af afholdte samtaler. Det ugentlige antal samtaler under
genåbningsperioden har derfor generelt en noget højere volumen i forhold til før COVID-19. Det
bemærkes i den sammenhæng, at bruttoledigheden i december 2020 forsat var højere end i februar
2020, hvor beskæftigelsesindsatsen endnu ikke var blevet suspenderet, jf. afsnit 1.2.
Tallene viser at jobcentrene og a-kasserne under de givne omstændigheder har haft en forholdsvis høj
samtalevolumen under både suspensions- og genåbningsperioden i forår og sommer 2020 samt de nye
skærpede rammer fra d. 20 december 2020. Den første del af genåbningsperioden fra d. 25. maj viser
desuden, at kommuner og a-kasser har skullet indhente et stort efterslæb i umiddelbar forlængelse af
suspensionsperioden.
Figur 14 viser udviklingen i antallet af aktiveringsforløb under og efter suspensionsperioden,
sammenlignet med niveauet før suspensionsperioden.
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0023.png
Figur 14
Udviklingen i antal ugentlige påbegyndte aktiveringsforløb sammenlignet med niveauet før
suspensionsperioden
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Påbegyndte forløb
Gns. før suspensionsperioden
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig. Der medtages tilbud, som indgår i jobcenterindblik. Gennemsnit før
suspensionsperioden er beregnet på perioden uge 11 2019 til uge 10 2020.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Figur 14 viser antallet af påbegyndte aktiveringsforløb pr. uge. Under suspensionsperioden (11. marts
–
25. maj), hvor lediges muligheder for at deltage i aktiveringsforløb var frivillig og stærkt begrænset, var
det gennemsnitlige antal forløb nede på godt 2.700 forløb pr. uge. Dette svarer pr. uge til ca. 1/4 af den
gennemsnitlige norm før COVID-19 på godt 10.800 forløb pr. uge. Fra genåbningsperioden d. 25. maj og
frem til de skærpede restriktioner i december 2020 er der gennemsnitligt blevet afholdt godt 10.300
forløb pr. uge. Fra december 2020, hvor aktiveringsforløb hovedsageligt har været digitale, er der blevet
afholdt 7.000 forløb pr. uge. Det bemærkes også her, at bruttoledigheden i december 2020 forsat var
højere end i februar 2020.
Tallene viser dermed, at jobcentrene har genetableret et forholdsvis højt aktiveringsniveau efter
suspensionsperioden samt haft et relativt højt niveau under indførelsen af de skærpede restriktioner i
december 2020. Udsvingene i antal forløb siden genåbningen viser foruden en større tilgang af ledige,
også at sæsonudsving, lokale nedlukninger og begrænsning af fysisk kontakt på arbejdspladser,
uddannelsesinstitutioner mv. har påvirket antallet af igangsatte forløb pr. uge.
2.3 Erfaringer med den digitale beskæftigelsesindsats
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i forlængelse af den delvise suspension og
efterfølgende genåbning af beskæftigelsesindsatsen udarbejdet en erfaringsopsamling om digitale
samtaler. Opsamlingen har haft til formål at belyse kommuner og a-kassers erfaringer med digitale
kontaktformer under første suspensions- og genåbningsperiode.
Den ene del af erfaringsopsamlingen vedrører kommunernes og a-kassernes erfaringer med digitale
samtaler under suspensions- og genåbningsperioden. Den anden del af erfaringsopsamlingen belyser
erfaringer med digitale rehabiliteringsteammøder i samme periode.
Undersøgelsen er baseret på surveys og et begrænset antal kvalitative interview, og det er derfor vigtigt
at holde sig for øje, at konklusionerne er udtryk for de adspurgte borgere og medarbejderes oplevede
erfaringer og dermed ikke belyser, hvad den beskæftigelsesmæssige effekt er af digitale samtaler i
forhold til fysiske samtaler.
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0024.png
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats anfører, at der i den eksisterende
effektlitteratur findes stærk evidens for, at samtaler har positive beskæftigelseseffekter.
Faktaboks: Erfaringsopsamling om digital kontakt (på baggrund af suspensionsperioden i
foråret 2020)
Erfaringsopsamlingen om brugen af digitale samtaler viser, at:
o
o
o
o
Samtaler primært har været afholdt telefonisk.
Mere end 86 % af medarbejdere og ledere i jobcentre og a-kasser fortsat ønsker
mulighed for digitale samtaler.
Digitale samtaler i gennemsnit anslås at være omkring 10 minutter kortere end fysiske
samtaler.
Oplevelsen er, at digitale samtaler er mere effektive, da man sparer tid på praktiske
forhold, og at man kan gå mere ”lige på” det jobrettede indhold, da man undgår den
indledende small talk.
Et bredt ønske om, at digitale samtaler skal være et supplement, men ikke en
erstatning for alle samtaler med personligt fremmøde.
Et centralt budskab er desuden, at digitale samtaler ikke fungerer entydigt godt for
enkeltstående målgrupper, men at det i høj grad er et spørgsmål om en individuel og
faglig vurdering af den enkelte borgers behov.
o
o
Erfaringsopsamlingen om brugen af digitale rehabiliteringsteammøder viser, at:
o
Der er væsentlige udfordringer ved afholdelse af digitale rehabiliteringsteammøder.
o
Med genåbningen er kommunerne i stort omfang gået tilbage til fysiske møder.
o
Medarbejdere og klinisk funktion fremhæver, at borgerinddragelsen og den faglige
dialog i rehabiliteringsteamet ikke er lige så god.
o
Særligt de mere komplekse sager er problematiske, hvor man ikke kan fornemme
borgerens kropssprog og reaktioner på følsomme emner og indsatser.
o
De kommunale medarbejdere mener, at digitale møder kan have potentiale i de sager,
de vurderer, er ”oplagte”, og hvor borger vurderes at være enig i
rehabiliteringsteamets indstilling.
2.4 Kommunernes resultater
Med
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
fra august 2018 har kommunerne fået større frihed til
at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkeltes behov. De øgede frihedsgrader følges op af
gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes resultater.
Kommunernes resultater baserer sig på kommunens andel af offentligt forsørgede. Den enkelte
kommunes faktiske andel på offentlig forsørgelse benchmarkes op i mod kommunens forventede andel
på baggrund af kommunens rammevilkår. Kommunens rammevilkår omfatter ca. 300 forklarende
faktorer, som beskriver sammensætningen af borgere i kommunen, og hvordan det lokale arbejdsmarked
ser ud. Det kan bl.a. være informationer om borgernes uddannelse og sundhed samt oplysninger om
antallet af ansatte fordelt på brancher i pendlingsområdet, og om kommunen ligger tæt på en af de store
byer. Andelene på offentlig forsørgelse opgøres på følgende overordnede ydelsesgrupper
1
: Dagpenge-,
kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.
1
Inden for
dagpengeområdet
indgår dagpenge, inden for
sygedagpengeområdet
indgår sygedagpenge og
jobafklaringsforløb og inden for
kontanthjælpsområdet
indgår kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse,
revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb.
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0025.png
På baggrund af kommunernes resultater rangeres kommunerne i en liste i Beskæftigelsesministeriets
benchmarkinganalyse. I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer
på offentlig forsørgelse, end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har
flere personer på offentlig forsørgelse end forventet.
Modellen søger
at tage højde for såkaldte ”eksogene chok” som
fx coronakrisen, der har medført en
stigende ledighed i alle landets kommuner i 2020. Det afspejles i benchmarkinganalysen ved, at både
den faktiske og forventede andel borgere på offentlig forsørgelse stiger på tværs af kommunerne.
Eftersom kommunernes forventede andel af borgere på offentlige forsørgelse tilpasser sig i lyset af
coronakrisen, er det på den måde alt andet lige stadig muligt for kommunerne at opfylde resultatmålet
under de forværrede vilkår.
Dertil søger benchmarkingmodellen at tage højde for regionale forskelle, der fx kan skyldes forhold i
tilknytning til coronakrisen. Det sker via kommunernes rammevilkår, der fx fanger sammenhængen
mellem antal ansatte i en given branche i et pendlingsområde og den stigende ledighed i
pendlingsområdet som følge af coronakrisen.
En analyse af resultaterne fra benchmarkinganalysen for andet halvår 2019 til første halvår 2020 viser, at
kommuner, der er ramt hårdt af coronakrisen i første halvår 2020 ikke systematisk klarer sig dårligere i
benchmarkinganalysen. Det ses for eksempel, at de 10 kommuner, der har oplevet den største stigning i
ledigheden i første halvår 2020, i gennemsnit har oplevet den samme ændring i resultaterne som resten
af landets kommuner i forhold til forrige benchmarkinganalyse.
De ti kommuner som er højest placeret i benchmarkingen og de ti som er lavest placeret i
benchmarkingen kan ses i tabel 4.
Tabel 4
Senest tilgængelige benchmarkinganalyse, top 10 og bund 10
Kommune
Place-
ring
Faktisk
ydelses-
omfang
Fuldtids-
personer
Gladsaxe
Herlev
Nyborg
Frederiksberg
Fredensborg
Furesø
Ballerup
Vejen
Holbæk
Ringsted
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
3.130
1.570
1.850
5.030
1.730
1.530
2.760
2.200
4.060
2.030
Forventet
ydelses-
omfang
Fuldtids-
personer
3.690
1.740
2.010
5.600
1.890
1.660
2.920
2.330
4.280
2.140
Faktisk
ydelses-
grad
Andel
Forventet
ydelses-
grad
Andel
Forskel
Besparelse/
Potentiale
Pct.
point
8,2
9,5
-1,2
-0,9
-0,8
-0,8
-0,7
-0,6
-0,5
-0,5
-0,5
-0,5
Fuldtids-
personer
-560
-170
-160
-570
-160
-130
-160
-130
-220
-110
Kroner
6,9
8,6
9,4
7,0
7,0
6,25
9,11
8,21
8,97
8,88
-38.400.000
-9.900.000
-9.500.000
-40.300.000
-10.000.000
-8.000.000
-10.900.000
-9.600.000
-15.300.000
-6.400.000
10,2
7,8
7,6
6,80
9,65
8,71
9,44
9,33
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0026.png
Tårnby
Halsnæs
Dragør
Frederikssund
Fanø
Fredericia
Langeland
Stevns
Samsø
Læsø
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
2.440
1.800
530
2.350
140
3.750
820
1.270
190
90
2.240
1.660
460
2.120
120
3.360
730
1.040
160
70
8,93
9,40
6,28
8,47
7,57
11,5
11,4
9,1
9,5
9,9
8,20
8,64
5,46
7,64
6,59
10,3
10,1
7,5
7,7
7,8
0,7
0,8
0,8
0,8
1,0
1,2
1,3
1,6
1,8
2,1
200
140
70
230
20
390
90
230
30
20
13.500.000
10.100.000
4.500.000
15.600.000
1.100.000
26.100.000
5.600.000
13.700.000
2.300.000
1.700.000
Anm.: Beskæftigelsesministeriets benchmarking for efteråret 2020 vedrører perioden andet halvår 2019
–
1. halvår 2020 og er baseret på
ydelsesdata fra andet halvår 2019
–
1. halvår 2020 samt rammevilkårsdata opgjort senest ultimo 2018. Beregningen er foretaget på
befolkningen mellem 16-66 år, som er bosat i Danmark primo 2020. Opgørelsesmetoden findes på www.bm.dk/. Data i figuren vil blive
opdateret i forbindelse med skrivningen af den endelige redegørelse
Kilde: BM’s Benchmarking-analyse
efterår 2020.
Af tabel 4 fremgår det, at den kommune med den største positive forskel har 1,2 pct. - svarende til 560
færre offentligt forsørgede fuldtidspersoner - end forventet ud fra kommunens rammevilkår, hvilket
svarer til en årlige besparelse på 38,4 mio. kr. Omvendt har den kommune med de ringeste resultater
2,1 pct. - svarende til 20 fuldtidspersoner - flere på offentlig forsørgelse end forventet. Det svarer til, at
kommunen har ca. 1,7 mio. kr. i højere ydelsesudgifter, end hvis kommunen havde det niveau af
offentligt forsørgede, som forventes ud fra kommunens rammevilkår. Den fulde benchmark-analyse
fremgår af tabel A1 i appendiks.
Udvikling i ordinære beskæftigelsestimer
Opnåelse af ordinære timer er også et positivt resultat af kommunernes beskæftigelsesresultat, især for
de borgere, som har brug for en gradvis tilnærmelse til arbejdsmarkedet, og som har svært ved at starte
i fuldtidsbeskæftigelse som det første. Udviklingen i ordinære løntimer for kontanthjælp,
Selvforsørgelsesydelse, uddannelseshjælp og ressourceforløb kan ses i figur 15.
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0027.png
Figur 15
Udvikling i ordinære løntimer
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
Kontanthjælp
Selvforsørgelsesydelse mv.
Uddannelseshjælp
Ressourceforløb
Anm.: En person tæller med i målingen, hvis personen i samme måned har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse og har haft
ordinær beskæftigelse i større eller mindre omfang.
Kilde: KMD-aktiv og SKAT's DetailCOR (E-indkomst).
Det fremgår af figur 15, at i oktober 2020 havde ca. otte pct. af kontanthjælpsmodtagerne, ca. fem pct.
af uddannelseshjælpsmodtagerne, ca. otte pct. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelsesmodtagerne og ca. to pct. af personer i ressourceforløb haft ordinære løntimer.
Andelen af ydelsesmodtagere med ordinære løntimer er steget i perioden fra 2016 til 2020. De
tilsvarende andele i januar 2016 var til sammenligning på ca. fem pct. af kontanthjælpsmodtagerne, ca.
fire pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne, ca. en pct. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelsesmodtagerne og ca. en pct. af personer i ressourceforløb.
2.5 Kommunernes tidlige indsats
Det fremgår af
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats,
at beskæftigelsesindsatsen forenkles, så
borgere mødes med fair krav og forståelige regler, mens der bliver frigjort vigtige ressourcer i
kommunerne og a-kasserne til effektivt at hjælpe ledige i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse,
så alle kommer med.
En række proceskrav til kommunerne afskaffes, og samtidig styrkes monitoreringen og opfølgningen på
kommunernes beskæftigelsesindsats. Fx ensrettes kontaktforløbet på tværs af ydelsesgrupper, og
reglerne om ret- og pligttilbud forenkles og harmoniseres på tværs af en række ydelser pr. 1. januar
2020
2
. Der stilles fortsat krav om minimum fire samtaler og ét tilbud i jobcentret inden for de første seks
måneder. Krav om ét tilbud gælder dog
kun
for modtagere af dagpenge og kontanthjælp inkl. modtagere
af overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet.
Reglerne for uddannelseshjælpsmodtagere blev ikke forenklet i forbindelse med
Aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats,
da der på daværende tidspunkt manglede viden om, hvordan man bedst muligt kunne forenkle
indsatsen for målgruppen.
2
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0028.png
I dette afsnit følges op på, om kommunerne opfylder krav om samtaler og tilbud de første seks måneder.
Formålet er at belyse, om kommunerne opfylder kravene om samtaler og tilbud i den tidlige indsats.
Fokus er at sikre, at ingen overlades til sig selv, og at borgere får de samtaler og tilbud, de er berettiget
til. Samtaler i et intensiveret kontaktforløb er et vigtigt redskab til at hjælpe ledige med at komme i job.
Samtidig har aktive tilbud til formål at give den ledige erfaringer og/eller kompetencer, der kan hjælpe
dem tættere på job eller uddannelse. Typen af tilbud varierer for de enkelte ydelsesgrupper og
igangsættes ud fra en konkret vurdering af den lediges behov og situation. Kommunernes muligheder for
at give tidlige indsatser og samtaler er i 2020 påvirket af COVID-19, der medførte en suspensions- og
genåbningsperiode. Måleteknisk er der korrigeret ved, at ydelsesforløbenes varighed er stillet i bero i
perioden 1. marts
–
30. juni 2020.
Opgørelserne indeholder personer med seks måneders anciennitet i januar til december 2020. Det vil
sige, at en forholdsvis stor andel af dem er blevet ledige før 2020 og derfor ikke er omfattet i hele
perioden af de nye regler om ret- og pligttilbud pr. 1. januar 2020.
I figur 16 fremgår andelen af borgere, som
ikke
har deltaget i fire samtaler inden for de første seks
måneder af deres ydelsesforløb (lovfast krav på tværs af ydelsesgrupper pr. 1. januar 2020).
Figur 16
Andel borgere med 6 måneders anciennitet i ydelsesforløbet, som ikke har deltaget i 4 samtaler
inden for de første 6 måneder, fordelt på målgrupper, 2020
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
17%
6%
14%
31%
25%
40%
36%
50%
48%
Ressourceforløb (n=187)
Ydelsesgrupper i alt
(n=14.155)
A-dagpenge mv. (n=321)
Uddannelseshjælp
(n=266)
Jobafklaringsforløb
(n=204)
Sygedagpenge (n=672)
Anm.: Revalidering indgår i ydelsesgrupper i alt, men vises ikke som selvstændig ydelsesgruppe, da krav i kontaktforløbet er
anderledes. Ofte kommer borgerne fra forrevalidering, og påbegynder derfor ikke et nyt kontaktforløb. Derudover er borgere i
revalidering fritaget for kontaktforløbet, hvis de har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for fire uger.
Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet. En forholdsvis stor
andel er blevet ledige før 2020 og er derfor ikke omfattet i hele perioden af de nye regler om ret og pligttilbud pr. 1. januar
2020. Der gælder særlige regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og genåbningsperiode i forbindelse
med corona-virus). Denne periode behandles som en corona-relateret
’død
periode’ ved beregning af ydelsesforløbenes
varighed. Det vil sige at optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode. ` N = antal gennemsnitlige personer på
ydelsesgrupper eksklusiv fritagne personer per måned i 2020. Andele kan i mindre grad afvige fra udregninger på n, det
absolutte antal personer, pba. afrundinger, diskretionshensyn ved små tal og udregningsmetoden.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata.
Kontanthjælp (n=472)
Overgangsydelse
(n=141)
Ledighedsydelse
(n=283)
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Blandt alle ydelsesmodtagere med seks måneders anciennitet i ydelsessystemet har 17 pct. af borgerne
ikke deltaget i fire samtaler, jf. figur. Det betyder, at 83 pct. har deltaget i mindst fire samtaler. Blandt
alle ydelsesmodtagere indgår nyledige fra 2019, hvor der gælder andre retskrav. Andelen, der har
deltaget i fire samtaler, varierer dog betydeligt på tværs af ydelsesgrupperne.
Blandt dagpengemodtagere er det således kun seks pct. og dermed cirka en ud af 15, som
ikke
har
deltaget i de fire samtaler.
I kontrast dertil ses, at blandt borgere på ledighedsydelse har 50 pct. ikke deltaget i mindst fire samtaler,
og på overgangsydelse gælder det 48 pct. af borgerne.
For nogle ydelsesgrupper er der ud over de fire samtaler krav om at skulle modtage mindst ét aktivt
tilbud eller have arbejdet 225 ordinære timer inden for de første seks måneder.
I figur 17 fremgår andelen af borgere med seks måneders anciennitet, som
ikke
har modtaget et aktivt
tilbud de første seks måneder. Figur 17 omfatter alle ydelsesgrupper og således også ydelsesgrupper,
hvor der ikke er et lovfastsat krav om mindst ét tilbud inden for de første seks måneder. Krav om ét
tilbud gælder dog
kun
for modtagere af dagpenge og kontanthjælp inkl. modtagere af overgangsydelse,
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet.
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0030.png
Figur 17
Andelen af personer med 6 måneders anciennitet, som ikke har modtaget et
aktivt tilbud eller haft 225 timer ordinære timer de første 6 måneder, fordelt på målgrupper, 2020
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
40%
30%
21%
24%
30%
27%
18%
10%
5%
26%
Uddannelseshjælp (n=927)
Sygedagpenge (n=4.211)
Ressourceforløb (n=520)
Kontanthjælp (n=1.487)
Revalidering inkl.
forrevalidering (n=130)
Ydelsesgrupper i alt
(n=13.922)
Jobafklaringsforløb (n=587)
A-dagpenge mv. (n=5.137)
Anm.: Figuren afspejler udelukkende beskæftigelsesrettede tilbud. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante
social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet. Opgørelserne indeholder personer med seks måneders anciennitet i januar til december
2020. En forholdsvis stor andel er blevet ledige før 2020 og er derfor ikke omfattet i hele perioden af de nye regler om ret og
pligttilbud pr. 1. januar 2020. Der gælder særlige regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og
genåbningsperiode i forbindelse med corona-virus). Denne periode behandles som en corona-relateret
’død
periode’ ved
beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode. N = antal
gennemsnitlige personer på ydelsesgrupper eksklusiv fritagne personer per måned i 2020. Andele kan i mindre grad afvige fra
udregninger på n, det absolutte antal personer, pba. afrundinger, diskretionshensyn ved små tal og udregningsmetoden. Antal
personer med 225 ordinære timer fremgår ikke.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Cirka en fjerdedel (26 pct.) af borgerne med seks måneders anciennitet i ydelsessystemet har
ikke
modtaget et aktivt tilbud eller haft 225 ordinære timer. Blandt alle borgere indgår nyledige fra 2019, hvor
der gælder andre retskrav.
Det er særligt blandt borgere på sygedagpenge, ledighedsydelse eller jobafklarings- og ressourceforløb,
at det aktive tilbud udestår. Blandt sygedagpengemodtagere har 40 pct.
ikke
modtaget et aktivt tilbud,
hvilket gælder 30 pct. af borgerne i jobafklaringsforløb og 27 pct. af borgerne på ledighedsydelse. For
sygedagpengemodtagere skal det bemærkes, at delvise raskmeldinger indgår som et muligt aktivt tilbud
og er et væsentligt redskab i indsatsen, samt at indsatsen altid skal tilpasses den sygemeldtes
forudsætninger, behov og helbredstilstand. Desuden gælder, at sygedagpengemodtagere med en alvorlig
sygdom omfattet af standby-ordningen
ikke
skal have aktive tilbud. For alle ledige gælder, at der ikke
skal iværksættes en indsats, der ikke er foreneligt med borgerens helbredsstilstand.
Blandt ressourceforløbsmodtagere mangler 30 pct. af borgerne at modtage et beskæftigelsesrettet tilbud
inden for de første seks måneder. Personer i ressourceforløb udgør en særlig udsat målgruppe, som er i
risiko for at ende på førtidspension, hvis de ikke får en målrettet, tværfaglig indsats. Dog skal det
bemærkes, at personer i ressourceforløb typisk også modtager relevante, understøttende social- og
sundhedsindsatser, som ikke indgår i opgørelsen.
Der er 10 pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne, som ikke har modtaget et aktivt tilbud inden for de
første seks måneder. Dette skal ses i lyset af, at uddannelseshjælpsmodtagere skal have en indsats og
Overgangsydelse (n=275)
Ledighedsydelse (n=653)
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0031.png
har ret og pligt til tilbud efter senest en måned, og tilbuddene skal fortsætte kontinuerligt med højst fire
ugers mellemrum.
Samtaler og tilbud for de enkelte kommuner kan ses i appendiks figur A1 og A2.
2.6 Kommuneres indsats over for længerevarende ledige
Et centralt element ved forenklingen af beskæftigelsesindsatsen er at sikre, at ingen borgere efterlades
på offentlig forsørgelse som følge af, at kommunerne har fået større frihedsgrader.
I dette afsnit belyses beskæftigelsesindsatsen blandt længerevarende ledige. Formålet er at gennemgå
kommunernes afholdelse af de fire samtaler og aktive tilbud. Dette stemmer overens med fokusmålene
for samtaler og tilbud, som kommunerne fremadrettet monitoreres på i det skærpede tilsyn, som er et
centralt element i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Fokusmålene er fastsat af ministeren. I
figurerne er grænseværdierne for fokusmålene i det skærpede tilsyn indtegnet som stiplet linje
(kommunernes andel skal gennemsnitligt være mindre end 20 pct.). Kommunernes muligheder for at
give indsatser og samtaler er i 2020 påvirket af COVID-19, der medførte en suspensions- og
genåbningsperiode. Måleteknisk er der korrigeret ved, at ydelsesforløbenes varighed er stillet i bero i
perioden 1. marts
–
30. juni 2020.
Figur 18 viser andelen af borgere med minimum 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet, som har
deltaget i færre end fire samtaler inden for de sidste 12 måneder.
Figur 18
Andel ydelsesmodtagere med mindst 12 mdrs. anciennitet, som har deltaget i færre end 4 samtaler
de sidste 12 måneder, fordelt på ydelsesgrupper, januar til december 2020
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0032.png
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2%
4%
14%
13%
13%
14%
21%
25%
23%
32%
Revalidering inkl. forrevalidering
(n=2.157)
Uddannelseshjælp (n=13.688)
Jobafklaringsforløb (n=9.675)
A-dagpenge mv. (n=20.559)
Anm.: Revalidering indgår i ydelsesgrupper i alt, men vises ikke som selvstændig ydelsesgruppe, da krav i kontaktforløbet er
anderledes. Ofte kommer borgerne fra forrevalidering, hvormed de ikke starter på et nyt kontaktforløb. Derudover er personer
i revalidering fritaget for kontaktforløbet hvis de har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger.
Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet. Stiplet linje viser
grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats.
Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2020. Der gælder særlige regler
for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og genåbningsperiode i forbindelse med corona-virus). Denne
periode behandles som en corona-relateret
’død
periode’ ved beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at
optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode. N = antal gennemsnitlige personer på ydelsesgrupper eksklusiv fritagne
personer per måned i 2020. Andele kan i mindre grad afvige fra udregninger på n, det absolutte antal personer, pba.
afrundinger, diskretionshensyn ved små tal og udregningsmetoden.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Som det fremgår af figur 18, deltager 14 pct. af borgerne med over 12 måneders anciennitet i
ydelsessystemet i færre end fire samtaler inden for de seneste 12 måneder. Det er under grænseværdien
på 20 pct. for fokusmålet. Kommunerne lever således samlet set og på tværs af ydelsesgrupper op til
fokusmålet. Der er dog væsentlig kommunal variation samt variation imellem de forskellige
ydelsesgrupper.
Andelen er således særligt lav blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere, hvor kun hhv. to og fire
pct.
ikke
har deltaget i fire samtaler inden for de seneste 12 måneder.
Derimod har cirka en tredjedel overgangsydelsesmodtagere deltaget i under fire samtaler inden for det
seneste år (32 pct.). Andelen blandt borgere på ledighedsydelse er 23 pct. og 21 pct. for kontanthjælp.
Figur 19 viser andelen af ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders anciennitet, som
ikke
har
modtaget et aktivt tilbud inden for de seneste 12 måneder eller haft 225 ordinære timer i beskæftigelse.
Figur 19
Andel ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke har modtaget aktiv tilbud
eller haft 225 timer ordinære timer de sidste 12 måneder, fordelt på ydelsesgrupper, januar til
december 2020
Ydelsesgrupper i alt (n=119.368)
Ressourceforløb (n=15.360)
Ledighedsydelse (n=6.086)
Overgangsydelse uden for
program (n=1.952)
Kontanthjælp (n=41.049)
Sygedagpenge (n=8.872)
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0033.png
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
16%
12%
26%
21%
17%
16%
24%
13%
5%
3%
Sygedagpenge (n=9.009)
Kontanthjælp (n=39.531)
Ydelsesgrupper i alt
(n=116.889)
Uddannelseshjælp
(n=12.794)
Jobafklaringsforløb
(n=9.681)
A-dagpenge mv. (n=20.539)
Ressourceforløb (n=15.331)
2020
Grænseværdi
Anm.: Figuren afspejler udelukkende beskæftigelsesrettede tilbud. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have fået
relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere som ikke
er omfattet af introduktionsprogrammet. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders
anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders
anciennitet i januar til december 2020. Der gælder særlige regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og
genåbningsperiode i forbindelse med corona-virus). Denne periode behandles som en corona-relateret død periode ved
beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode. N = antal
gennemsnitlige personer på ydelsesgrupper eksklusiv fritagne personer per måned i 2020. Andele kan i mindre grad afvige fra
udregninger på n, det absolutte antal personer, pba. afrundinger, diskretionshensyn ved små tal og udregningsmetoden. Antal
personer med 225 ordinære timer fremgår ikke. Kilde:
Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s
sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Det fremgår af figur 19, at 16 pct. af ydelsesmodtagere med over 12 måneders anciennitet
ikke
har
modtaget ét aktivt beskæftigelsesrettet tilbud inden for de seneste 12 måneder eller haft 225 ordinære
timer i 2020 på tværs af kommuner og ydelsesgrupper. Det er under grænseværdien på 20 pct.
Andelen er særligt høj blandt ledighedsydelsesmodtagere (24 pct.), personer i jobafklaringsforløb (21
pct.) og sygedagpengemodtagere (26 pct.).
Det skal bemærkes, at personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb kan have modtaget en social- og
sundhedsindsats som led i deres forløb. For sygedagpengemodtagere skal det bemærkes, at delvise
raskmeldinger indgår som et aktivt tilbud og er et væsentligt redskab i indsatsen, samt at indsatsen altid
skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Desuden gælder, at
sygedagpengemodtagere med en alvorlig sygdom omfattet af standby-ordningen
ikke
skal have aktive
tilbud. For alle ledige gælder, at der ikke skal iværksættes indsats, hvis det ikke er foreneligt med
borgerens helbredstilstand.
Alle andre ydelsesgrupper ligger lavere. For dagpengemodtagere ligger andelen på 12 pct., mens at det
er 17 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som ikke har modtaget et tilbud de seneste 12 måneder eller
haft 225 timer ordinære timer i beskæftigelse.
Overgangsydelse (n=1.878)
Ledighedsydelse (n=6.000)
Revalidering inkl.
forrevalidering (n=2.155)
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Fordelingen af samtaler og tilbud for personer med mindst 12 måneders anciennitet kan ses i appendiks i
figurerne A3 og A4. Det fremgår af figur A3, at der i 18 kommuner er mindst 20 pct. af personerne med
mindst 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet, som ikke har deltaget i mindst 4 samtaler inden for
de seneste 12 måneder. Blandt de 10 kommuner, der i færrest tilfælde har afholdt mindst 4 samtaler,
har 25 pct. af borgerne i gennemsnit
ikke
deltaget i 4 samtaler. Det fremgår af figur A4, at der i 24
kommuner er mindst 20 pct. af personerne med mindst 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet, som
ikke har modtaget et tilbud. Blandt de 10 kommuner, der i færrest tilfælde har givet ledige et aktivt
beskæftigelsesrettet tilbud, har 28 pct. af borgerne i gennemsnit ikke modtaget et tilbud eller haft 225
ordinære timer i beskæftigelse.
2.7 Kommunernes indsats og vejledning om jobsøgning
Jobparate ledige er tæt på arbejdsmarkedet og finder ofte ny beskæftigelse hurtigt. Et centralt
virkemiddel i indsatsen for jobparate ledige er derfor vejledningen og understøttelsen af den lediges
jobsøgning. Jobsøgning er centralt for den lediges mulighed for at komme i beskæftigelse. Kommunernes
vejledning og understøttelse af den lediges jobsøgning er således også afgørende for at bringe ledige i
beskæftigelse.
De ledige skal registrere deres jobsøgning i joblog på Jobnet.dk. Her er det muligt at registrere opslåede
stillinger såvel som uopfordrede stillinger samt stillinger, som er fundet gennem netværk, eller hvor den
ledige er blevet kontaktet.
Data for jobsøgning er vigtigt for at kunne følge kontinuerligt op på de lediges jobsøgning og
kommunernes administration af rådighedsreglerne. Opfølgningen skal sikre, at de ledige står til rådighed
for arbejdsmarkedet, og virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering følger op over for kommuner, der har et højt niveau af jobparate
kontanthjælpsmodtagere uden registreret jobsøgning. Denne opfølgning spænder fra telefonisk kontakt
til kommunen til, at styrelsen kan foretage en gennemgang af enkeltsager i den pågældende kommune.
Figur 20 og 21 viser kommuner, som har hhv. lav og høj andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der
ikke registrerer jobsøgning. Bemærk at reglerne om jobsøgning var suspenderede fra den 12. marts til
den 26. maj 2020.
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0035.png
Figur 20
De 10 kommuner med mindst andel, som ikke har søgt job
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Anm.: Figuren viser jobparate lediges registrering af jobsøgning i Jobloggen. De registreringer, som indgår i målingen, er job
markeret med status ”Søgt”. herudover indgår registreringer, der er markeret med status ”Samtale”, ”Afslag” eller ”Fik job”
uden forudgående at have haft markeringen ”Søgt”, da det antages at disse registreringer er udtryk for en jobsøgning. Det er
muligt både at registrere jobsøgning på opslåede jobs og uopfordrede jobansøgninger, herunder fysisk fremmøde eller
telefonisk kontakt til en arbejdsplads. Alle former for ansøgning indgår i opgørelsen. Hvis den nyeste status på en log er "ikke
søgt" eller "ugyldig" indgår registreringen ikke i målingen. Figuren viser den gennemsnitlige andel for perioden oktober 2019 til
september 2020.
Kilde: Data er baseret på STAR’s benchmarking af de lediges jobsøgning, som opdateres månedligt og offentliggøres på star.dk.
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0036.png
Figur 21
De 10 kommuner med størst andel, som ikke har søgt job
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Anm.:
Figuren viser jobparate lediges registrering af jobsøgning i Jobloggen. De registreringer, som indgår i målingen, er job
markeret med status ”Søgt”. herudover indgår registreringer, der er markeret med status ”Samtale”, ”Afslag” eller ”Fik job”
uden forudgående at have haft markeringen ”Søgt”, da det antages at disse registreringer er udtryk for en jobsøgning. Det er
muligt både at registrere jobsøgning på opslåede jobs og uopfordrede jobansøgninger, herunder fysisk fremmøde eller
telefonisk kontakt til en arbejdsplads. Alle former for ansøgning indgår i opgørelsen. Hvis den nyeste status på en log er "ikke
søgt" eller "ugyldig" indgår registreringen ikke i målingen. Figuren viser den gennemsnitlige andel for perioden oktober 2019 til
september 2020.
Kilde:
Data er baseret på STAR’s benchmarking af de lediges jobsøgning, som opdateres månedligt og offentliggøres på star.dk.
2.8 Brug af virksomhedsrettet indsats
Det er generelt god evidens for, at den virksomhedsrettede indsats er et effektivt redskab i
beskæftigelsesindsatsen. Særligt er der for udsatte borgere positive erfaringer med virksomhedsrettede
indsatser
– bl.a. fra det kontrollerede forsøg ’Job First’ og ’Flere skal med’-indsatsen.
Med LAB-aftalen blev reglerne for nogle virksomhedsrettede redskaber justeret. Fx blev
formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik skærpet, således at det så vidt muligt skal aftales for alle
praktikforløb, at de enten skal kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer. Justeringer trådte i
kraft 1. januar 2020, og tallene i denne første redegørelse ligger således forud for de nye regler.
Aftalepartierne mødes årligt for at følge op på kommunernes anvendelse og administration af de
forskellige tilbud i den virksomhedsrettede indsats i bred forstand, bl.a. med fokus på, at der ikke sker
misbrug og fortrængning af ordinært beskæftigede. STAR har desuden publiceret en dataanalyse af
brugen af virksomhedsrettede forløb i december 2020, og der er udviklet en jobindsatsmåling om
virksomhedsrettet aktivering med tal over virksomhedsrettede tilbud og den efterfølgende beskæftigelse.
Derfor belyser dette afsnit den generelle brug af den virksomhedsrettede indsats med udgangspunkt i to
overordnede målgrupper (borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere
3
) samt det konkrete tilbud
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
består af følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp og
integrationsydelse (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp (uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate),
modtagere af revalidering / forrevalidering (jobklar), modtagere af ledighedsydelse (jobklar) samt modtagere af
sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8 uger).
Udsatte borgere
består af følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparate), modtagere af revalidering / forrevalidering
(indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af ledighedsydelse (indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af
sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet indsats og tværfaglig indsats).
3
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0037.png
i den virksomhedsrettede indsats (virksomhedspraktik og løntilskud). Desuden belyses kommunernes
brug af den virksomhedsrettede indsats. Længden på virksomhedspraktikforløb fremgår også af afsnittet
fordelt på de to målgrupper: Borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Indledningsvis fokuseres der overordnet på brugen af hhv. virksomhedspraktik og løntilskud fordelt på de
to målgrupper for at give et overblik over volumen i brugen af virksomhedsrettede forløb.
Figur 22 viser antallet af afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud i 2019 fordelt på borgere
tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Figur 22
Antal afsluttede virksomhedsrettet forløb til henholdsvis borgere tæt på arbejdsmarkedet og
udsatte borgere fordelt på tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud), 2019
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
156.826
89.119
67.707
12.380
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
1.769
Udsatte borgere
14.149
Målgrupper i alt
Antal afsluttede forløb i virksomhedspraktik
Antal afsluttede forløb i løntilskud
Anm.: Virksomhedsrettede tilbud omfatter afsluttede forløb i løntilskud og virksomhedspraktik.
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
omfatter følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse (jobparate), modtagere af
uddannelseshjælp (uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate), modtagere af revalidering / forrevalidering (jobklar),
modtagere af ledighedsydelse (jobklar) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8 uger).
Udsatte
borgere
omfatter følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparate), modtagere af revalidering / forrevalidering (indsatsklar og
midlertidig passiv), modtagere af ledighedsydelse (indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af sygedagpenge
(indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet indsats og tværfaglig indsats).
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
Figuren viser, at virksomhedsrettede forløb ofte anvendes som et redskab i beskæftigelsesindsatsen. Der
var i 2019 knap 171.000 afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Langt de fleste
virksomhedsrettede forløb (92 pct.) er i virksomhedspraktik, mens 8 pct. er i løntilskud.
Virksomhedspraktik anvendes ofte til både borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere, mens
løntilskud hovedsageligt anvendes til borgere tæt på arbejdsmarkedet.
Figur 23 viser udviklingen i medianlængden for virksomhedspraktikforløb fra 2014
–
2019.
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0038.png
Figur 23
Medianlænden (antal dage) for afsluttede virksomhedspraktikforløb i perioden 2014 til 2019,
fordelt på borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
Udsatte borgere
2018
Målgrupper i alt
2019
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
Anm.: Opgørelsen viser medianlængden for de virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i perioden 2014
–
2019, fordelt på året
hvor forløbene er afsluttet samt de to målgrupper borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Borgere tæt på
arbejdsmarkedet
omfatter følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse
(jobparate), modtagere af uddannelseshjælp (uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate), modtagere af revalidering /
forrevalidering (jobklar), modtagere af ledighedsydelse (jobklar) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden
for 8 uger).
Udsatte borgere
omfatter følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring,
modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparate), modtagere af revalidering /
forrevalidering (indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af ledighedsydelse (indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere
af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet indsats og tværfaglig indsats).
Kilde: Egne beregninger på de kommunale indberetninger på brugen af virksomhedspraktik.
Medianlængden
4
viser hovedtendensen i forhold til længden for et virksomhedspraktikforløb, og figuren
viser, at medianlængden for et virksomhedspraktikforløb i 2019 var 47 dage. Der er en stor variation
mellem medianlængden for de to målgrupper, hvor tallet for borgere tæt på arbejdsmarkedet er 28 dage,
mens tallet for udsatte borgere er 90 dage
5
.
Figur 24 og 25 vedrører brugen af virksomhedsrettede tilbud i de enkelte kommuner.
Figur 24 viser andelen af personer, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse (ekskl.
førtidspension), som har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud i 2019, fordelt på kommunerne. Der er her
en spredning blandt kommunerne. Eksempelvis har 25 pct. deltaget i et virksomhedsrettet forløb.
Herefter følger Middelfart og Kerteminde med 24 pct. Andelen af personer, der har modtaget en offentlig
Medianlængden viser længden på den midterste måling (af længden på alle virksomhedspraktikker), og
medianlængden giver derfor et bedre mål for hovedtendensen end gennemsnittet, når der er som her kigges på et
stort talmateriale. Længden på virksomhedspraktikforløbene er beregnet på baggrund af de kommunale
indberetninger på brugen af virksomhedspraktik, og der tages ikke højde for weekender og helligdage.
5
Det skal bemærkes, at tallene omhandler virksomhedspraktikforløb før 1. januar 2020,
hvor reglerne blev ændret. I den undersøgte periode kunne ledige dimittender på dagpenge
deltage i virksomhedspraktikforløb i op til 8 uger. Derudover indeholder definitionen af
borgere tæt på arbejdsmarkedet i denne analyse målgrupper, der ikke er omfattet af varighedsbegrænsningen på 4
uger
4
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
forsørgelsesydelse (ekskl. førtidspension), som har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud i Fredensborg
Kommune og Dragør Kommune ligger på 11 pct.
Figur 25 viser fordelingen i brugen af virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) i
kommunerne i 2019. Virksomhedspraktik er det klart mest anvendte tilbud i alle kommuner, men der er
kommunale forskelle i fordelingen af brugen af tilbuddene.
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0040.png
10
12
14
16
18
22
24
26
20
2
4
6
8
Figur 24
0
Andel personer i et virksomhedsrettet forløb, pct.
Andel af personer (i pct.), der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse (ekskl. Førtidspension), som har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud
(virksomhedspraktik og løntilskud) i 2019, fordelt på kommuner
Anm.: Virksomhedsrettet tilbud omfatter løntilskud og virksomhedspraktik. Målgruppen omfatter borgere, som har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i 2019 (ekskl. førtidspension), dvs. følgende
forsørgelsesydelser: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering og forrevalidering.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
40
Odense (N=8110)
Middelfart (N=1254)
Kerteminde (N=813)
Skive (N=1483)
Lolland (N=1560)
Faaborg-Midtfyn (N=1751)
Brøndby (N=1260)
Haderslev (N=1819)
Aabenraa (N=1774)
Viborg (N=2831)
Herlev (N=817)
Holstebro (N=1700)
Varde (N=1445)
Vejen (N=1229)
Assens (N=1333)
Brønderslev (N=1127)
Esbjerg (N=3577)
Morsø (N=638)
Frederiksberg (N=2542)
Favrskov (N=1252)
Gladsaxe (N=1707)
Rebild (N=816)
Sønderborg (N=2141)
Rødovre (N=1186)
Høje Taastrup (N=1487)
Odder (N=591)
Slagelse (N=2495)
Ikast-Brande (N=1175)
Kolding (N=2562)
Thisted (N=1295)
Skanderborg (N=1416)
Jammerbugt (N=1094)
Ringsted (N=997)
Tønder (N=1104)
Århus (N=9810)
Billund (N=670)
Lemvig (N=491)
København (N=18072)
Herning (N=2286)
Langeland (N=368)
Guldborgsund (N=1758)
Faxe (N=1021)
Glostrup (N=596)
Vejle (N=2737)
Silkeborg (N=2336)
Struer (N=550)
Nordfyn (N=847)
Ballerup (N=1141)
Næstved (N=2200)
Ærø (N=140)
Holbæk (N=1777)
Mariagerfjord (N=1111)
Furesø (N=684)
Kalundborg (N=1254)
Sorø (N=759)
Randers (N=2673)
Horsens (N=2321)
Læsø (N=47)
Ringkøbing-Skjern (N=1262)
Bornholm (N=962)
Vesthimmerland (N=938)
Greve (N=983)
Hjørring (N=1644)
Allerød (N=391)
Halsnæs (N=731)
Frederikshavn (N=1423)
Helsingør (N=1317)
Albertslund (N=705)
Nyborg (N=725)
Roskilde (N=1675)
Fredericia (N=1273)
Svendborg (N=1377)
Gribskov (N=827)
Syddjurs (N=891)
Vordingborg (N=1036)
Norddjurs (N=872)
Stevns (N=492)
Odsherred (N=740)
Gentofte (N=949)
Samsø (N=82)
Rudersdal (N=671)
Hedensted (N=931)
Ishøj (N=559)
Hillerød (N=911)
Lyngby-Taarbæk (N=759)
Fanø (N=59)
Lejre (N=466)
Hørsholm (N=278)
Hvidovre (N=1077)
Aalborg (N=4644)
Køge (N=1130)
Frederikssund (N=781)
Egedal (N=595)
Solrød (N=335)
Tårnby (N=759)
Vallensbæk (N=217)
Dragør (N=156)
Fredensborg (N=507)
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0041.png
100%
Figur 25
10%
20%
30%
50%
60%
70%
80%
90%
40%
0%
Procentvis fordeling i brug af virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) i kommunerne (2019)
Løntilskud
Virksomhedspraktik
Anm.: Virksomhedsrettet tilbud omfatter løntilskud og virksomhedspraktik. Målgruppen omfatter borgere, som har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i 2019 (ekskl. førtidspension), dvs. følgende
forsørgelsesydelser: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering og
forrevalidering).
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
41
Fanø (N=59)
Hvidovre (N=1077)
Rudersdal (N=671)
Vallensbæk (N=217)
Egedal (N=595)
Gentofte (N=949)
Vordingborg (N=1036)
Gladsaxe (N=1707)
Hørsholm (N=278)
Odsherred (N=740)
Greve (N=983)
Hillerød (N=911)
Glostrup (N=596)
Dragør (N=156)
Stevns (N=492)
Tårnby (N=759)
Helsingør (N=1317)
Århus (N=9810)
København (N=18072)
Ballerup (N=1141)
Odder (N=591)
Esbjerg (N=3577)
Roskilde (N=1675)
Rødovre (N=1186)
Lejre (N=466)
Albertslund (N=705)
Lyngby-Taarbæk (N=759)
Kalundborg (N=1254)
Aalborg (N=4644)
Syddjurs (N=891)
Ishøj (N=559)
Sorø (N=759)
Brøndby (N=1260)
Solrød (N=335)
Frederiksberg (N=2542)
Holbæk (N=1777)
Lemvig (N=491)
Middelfart (N=1254)
Høje Taastrup (N=1487)
Fredensborg (N=507)
Holstebro (N=1700)
Køge (N=1130)
Norddjurs (N=872)
Haderslev (N=1819)
Frederikssund (N=781)
Nordfyn (N=847)
Varde (N=1445)
Struer (N=550)
Halsnæs (N=731)
Favrskov (N=1252)
Ikast-Brande (N=1175)
Tønder (N=1104)
Vejen (N=1229)
Ringsted (N=997)
Herlev (N=817)
Furesø (N=684)
Billund (N=670)
Herning (N=2286)
Assens (N=1333)
Vejle (N=2737)
Vesthimmerland (N=938)
Kolding (N=2562)
Frederikshavn (N=1423)
Slagelse (N=2495)
Gribskov (N=827)
Allerød (N=391)
Viborg (N=2831)
Nyborg (N=725)
Faxe (N=1021)
Langeland (N=368)
Faaborg-Midtfyn (N=1751)
Skive (N=1483)
Sønderborg (N=2141)
Randers (N=2673)
Rebild (N=816)
Fredericia (N=1273)
Thisted (N=1295)
Jammerbugt (N=1094)
Hjørring (N=1644)
Mariagerfjord (N=1111)
Hedensted (N=931)
Aabenraa (N=1774)
Næstved (N=2200)
Horsens (N=2321)
Bornholm (N=962)
Silkeborg (N=2336)
Odense (N=8110)
Morsø (N=638)
Ringkøbing-Skjern (N=1262)
Lolland (N=1560)
Svendborg (N=1377)
Skanderborg (N=1416)
Ærø (N=140)
Samsø (N=82)
Guldborgsund (N=1758)
Brønderslev (N=1127)
Kerteminde (N=813)
Læsø (N=47)
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2.9 Virkning af virksomhedsrettet indsats
Formålet med virksomhedsrettede tilbud er at bringe den ledige tættere på job eller uddannelse ved at
styrke den lediges kompetencer på arbejdsmarkedet. Formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik blev
med LAB-aftalen skærpet, så det så vidt muligt skal aftales for alle praktikforløb, at de enten skal
kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer. Det skal ligeledes fremgå af de enkelte
praktikaftaler, hvilket af følgende formål der særligt ønskes opnået:
1. Ordinære løntimer, hvor praktikken afklarer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til
ordinære løntimer.
2. Optræning af specifikke kompetencer, som kan indgå i personens CV og jobsøgning.
3. Afklaring af job- eller uddannelsesmål.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om virksomhedspraktik bliver brugt efter hensigten. Der ses i
dette afsnit på brugen af virksomhedspraktik i de forskellige brancher, herunder om ledige efterfølgende
bliver ansat og opnår ordinære lønnede timer, løntilskud eller uddannelse.
Afsnittet belyser den efterfølgende beskæftigelse eller uddannelse for virksomhedspraktikforløb, som er
blevet afsluttet eller afbrudt i perioden 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2019. Forløbene ligger således før
den nye LAB-aftale trådte i kraft 1. januar 2020.
Figur 26 viser antallet af afsluttede virksomhedspraktikforløb fordelt på brancher og de to målgrupper.
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0043.png
Figur 26
Antal afsluttede virksomhedspraktikforløb fordelt på branche og målgruppe (2019)
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Offentlig administration, forsvar og
politi(N=4497)
Information og
kommunikation(N=4081)
Uoplyst aktivitet(N=289)
Energiforsyning(N=113)
Handel(N=44583)
Undervisning(N=13029)
Kultur og fritid(N=6029)
Videnservice(N=6792)
Transport(N=4013)
Industri(N=10028)
Andre serviceydelser mv.(N=8455)
Bygge og anlæg(N=6795)
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service(N=9549)
Ejendomshandel og udlejning(N=2607)
Sundhed og socialvæsen(N=34213)
Hoteller og restauranter(N=11414)
Borgere tæt på arbejdsmarbejdsmarkedet
Udsatte borgere
Anm.: Figuren viser antallet af afsluttede virksomhedspraktikforløb fordelt på brancher. Hvis en person har afsluttet flere forløb, vil
vedkommende tælle med flere gange. Borgere tæt på arbejdsmarkedet omfatter følgende grupper: Dagpengemodtagere,
modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp (uddannelsesparate og
åbenlys uddannelsesparate), modtagere af revalidering / forrevalidering (jobklar), modtagere af ledighedsydelse (jobklar) samt
modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8 uger). Udsatte borgere omfatter følgende grupper: Modtagere
af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
(aktivitetsparate), modtagere af revalidering / forrevalidering (indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af ledighedsydelse
(indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet indsats og
tværfaglig indsats).
Kilde: Data stammer fra DFDG og bygger på virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i perioden 1. kvartal 2019
–
4. kvartal 2019.
Figuren viser, at virksomhedspraktikordningen anvendes i mange brancher i såvel den private som den
offentlige sektor. Det fremgår samtidig af tabellen, at der er store forskelle brancherne imellem i forhold
til antallet af virksomhedspraktikforløb i de enkelte brancher. Det bemærkes, at der især etableres
mange virksomhedspraktikker inden for brancher med mange ufaglærte job.
Brancherne
Handel
(godt 44.500 forløb) og
Sundhed og socialvæsen
(godt 34.200 forløb) er de to
brancher, der i 2019 havde flest virksomhedspraktikforløb. Det kan i den forbindelse nævnes, at de to
nævnte brancher også er de to brancher, der generelt beskæftiger det største antal lønmodtagere.
Figur 27 viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår ordinær
beskæftigelse, løntilskud eller uddannelse fordelt på de to målgrupper.
Landbrug, skovbrug og fiskeri(N=2780)
Vandforsyning og renovation(N=984)
Finansiering og forsikring(N=950)
Råstofindvinding(N=43)
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0044.png
Figur 27
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb (pct.), hvor personen efterfølgende opnår
beskæftigelse, løntilskud eller uddannelse fordelt på borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte
borgere (2019)
50
45
40
35
10
4
7
14
2
2
4
10
5
Andel (pct.)
30
25
20
15
10
5
0
Borgere tæt på arbejdsmarkedet (N = 40.724)
Udsatte borgere (N = 14.656)
16
14
15
Samlet (N = 55.380)
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til uddannelse
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse med løntilskud
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i en anden virksomhed
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i samme virksomhed
Anm.: Figuren viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår beskæftigelse, løntilskud
eller SU-berettiget uddannelse. Beskæftigelse defineres som de tilfælde, hvor personen har fået lønudbetaling via ordinær
beskæftigelse eller fleksjob for minimum 10 pct. af timerne for en fuldtidsansættelse i mindst to af de tre måneder, der ligger i
direkte forlængelse af praktikken. Løntilskud skal være påbegyndt inden for 3 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb,
og uddannelse skal være påbegyndt inden for 6 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb (grundet halvårlige optag på
de fleste uddannelsesinstitutioner). Borgere tæt på arbejdsmarkedet omfatter følgende grupper: Dagpengemodtagere,
modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp (uddannelsesparate og
åbenlys uddannelsesparate), modtagere af revalidering / forrevalidering (jobklar), modtagere af ledighedsydelse (jobklar) samt
modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8 uger). Udsatte borgere omfatter følgende grupper: Modtagere
af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
(aktivitetsparate), modtagere af revalidering / forrevalidering (indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af ledighedsydelse
(indsatsklar og midlertidig passiv), modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet indsats og
tværfaglig indsats).
Kilde: Data stammer fra DFDG og bygger på virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i perioden 1. kvartal 2019
–
4. kvartal 2019.
Figuren viser, at 25 pct. af de afsluttede virksomhedspraktikforløb fører til ordinære, lønnede timer. Heraf
er der en forventelig variation imellem borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Beskæftigelsesandelen for borgere tæt på arbejdsmarkedet er 30 pct., mens beskæftigelsesandelen for
udsatte borgere er 18 pct. For udsatte grupper sker ansættelsen oftest i værtsvirksomheden, mens
borgere tæt på arbejdsmarkedet næsten lige ofte ansættes i værtsvirksomheden og anden virksomhed.
Figuren viser samtidig, at 7 pct. af de afsluttede virksomhedspraktikforløb fører til løntilskud, mens 4 pct.
fører til SU-berettiget uddannelse. Her er det særligt borgere tæt på arbejdsmarkedet, der efterfølgende
overgår til løntilskud, hvilket sker efter 10 pct. af de afsluttede forløb.
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0045.png
Figur 28 viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb i de enkelte brancher, hvor personen
efterfølgende opnår beskæftigelse, fordelt på ansættelser i samme virksomhed og ansættelser i en anden
virksomhed.
Figur 28
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår beskæftigelse,
løntilskud eller uddannelse fordelt på branche (2019)
50
45
40
35
15
3
5
10
12
3
9
11
10
3
11
12
14
19
18
22
20
12
13
15
22
14
13
3
11
3
10
Andel (pct.)
30
25
20
15
10
5
0
5
5
8
3
9
11
3
6
11
4
8
10
4
4
9
2
6
11
11
3
7
10
10
4
5
8
3
5
10
13
Hoteller og restauranter (N = 3.533)
14
12
Handel (N = 11.788)
8
Andre serviceydelser mv. (N =
2.008)
Transport (N = 1.680)
Videnservice (N = 2.557)
Sundhed og socialvæsen (N =
12.294)
Offentlig administration, forsvar og
politi (N = 1.866)
Bygge og anlæg (N = 2.850)
Landbrug, skovbrug og fiskeri (N =
855)
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til uddannelse
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse med løntilskud
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i en anden virksomhed
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i samme virksomhed
Anm.:Figuren viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår beskæftigelse, løntilskud eller
SU-berettiget uddannelse. Beskæftigelse defineres som de tilfælde, hvor personen har fået lønudbetaling via ordinær
beskæftigelse eller fleksjob for minimum 10 pct. af timerne for en fuldtidsansættelse i mindst to af de tre måneder, der ligger i
direkte forlængelse af praktikken. Løntilskud skal være påbegyndt inden for 3 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb, og
uddannelse skal være påbegyndt inden for 6 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb (grundet halvårlige optag på de fleste
uddannelsesinstitutioner). Der er kun medtaget brancher med flere end 500 afsluttede forløb med efterfølgende beskæftigelse.
Kilde: Data stammer fra DFDG og bygger på virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i perioden 1. kvartal 2019
–
4. kvartal 2019.
Figuren viser, at der er forskel brancherne imellem. Inden for
Offentlig administration, forsvar og politi
fører 47 pct. af de afsluttede forløb til enten ordinære, lønnede timer, løntilskud eller uddannelse, og det
er den branche, hvor den største andel af de afsluttede forløb fører til løntilskud.
Industri
er den branche,
hvor flest afsluttede forløb fører til ordinære, lønnede timer (34 pct.). Modsat er beskæftigelsesandelen
lavest inden for
Andre serviceydelser mv.,
hvor tallet ligger på 18 pct.
For de to brancher med flest virksomhedspraktikforløb ligger andelen af afsluttede forløb med
efterfølgende beskæftigelse på 20 pct. for Handel og 30 pct. for Sundhed og Socialvæsen.
2.10 Ikke tegn på at virksomhedsrettet indsats substituerer ordinær arbejdskraft
Det følger af aftaleteksten om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der i den årlige opfølgning skal være
fokus på, om virksomhedsrettet aktivering substituerer ordinær arbejdskraft.
45
Information og kommunikation (N =
1.578)
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service (N = 3.235)
Ejendomshandel og udlejning (N =
716)
Kultur og fritid (N = 1.649)
Industri (N = 4.117)
Undervisning (N = 3.776)
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Med aftalen er der pr. 1. januar 2020 trådt nye regler i kraft, der bl.a. betyder, at den maksimale periode
man kan være i løntilskud hos samme arbejdsgiver er 6 måneder for jobparate i private arbejdsgivere og
max. 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere. Aktivitetsparate ledige kan være 6. mdr. i et løntilskudsjob
hos såvel private som offentlige arbejdsgivere og der kan på baggrund af en konkret vurdering forlænges
i op til 12 måneder. Derudover er fastsat regler, som sikrer, at en arbejdsgiver ikke kan modtage
løntilskud, hvis en medarbejder afskediges og derefter genansættes inden for en 6 måneders periode.
En virksomhedsrettet indsats skal bl.a. hjælpe borgeren med at opbygge kompetencer og netværk ift. at
bringe borgeren tættere på job. Der er i de senere år gennemført systematiske litteraturreviews, der
opsamler viden om beskæftigelseseffekter af virksomhedsrettede indsatser. En virksomhedsrettet indsats
ofte i kombination med andre tilbud har i gennemsnit vist sig at have positive effekter på tværs af
forskellige grupper af arbejdsmarkedsparate ledige og udsatte borgere. Udsatte borgere bevæger sig
fremad på alle progressionsfaktorer, når de deltager i virksomhedsrettede tilbud. Effektlitteraturen om
substitution af ordinær arbejdskraft i relation til virksomhedsrettet indsats viser ikke tegn på, at
virksomhedsrettede indsatser substituerer ordinær beskæftigelse (se bilag 1).
Der er i 2020 gennemført en større dataanalyse af virksomhedsrettede forløb. Analysen giver et overblik
over brugen af virksomhedsrettede forløb, herunder bl.a. beskæftigelsesudbyttet, generelt og på
brancheniveau. Centrale analyseresultater er opdaterede og gengivet i redegørelsen (afsnit 2.8 og 2.9).
Her fremgår bl.a. omfanget og varigheden af virksomhedsrettede forløb samt den efterfølgende
beskæftigelse eller uddannelse fordelt på alle forløb og på brancheniveau. Der er som noget nyt tillige
udviklet en ny jobindsatsmåling, der tager afsæt i dataanalysen. Her er det muligt at få et overblik over
brugen af virksomhedsrettede forløb og den efterfølgende beskæftigelse. Målingen kan fordeles på en
række variable som fx geografi (kommuner, RAR mv.), periode, ydelsesgruppe, målgruppe, branche,
varighed mv. Hensigten med dataanalysen og den nye jobindsatsmåling er at bidrage til et fælles,
transparent datagrundlag på området.
2020 har været et atypisk år som følge af COVID-19 situationen, men det er vurderingen, at de nye
regler som blev indført med den forenklede beskæftigelseslovgivning pr. 1. januar 2020, på afgørende
områder bidrager til markant større transparens og kontrolmuligheder i forhold til overholdelse af
gældende regler. Dette gælder især anvendelsen af eIndkomstdata i VITAS i forhold til opfyldelse af
rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet som herudover understøttes af det nye krav om, at det i første
omgang skal være en tillidsrepræsentant, som skriftligt skal erklære sig enig i, at reglerne er overholdt.
Jobcentrene kan endvidere bruge det benchmarkværktøj, der findes i VITAS, til at finde det rette match
mellem borger og virksomhed. Med værktøjet kan jobcentrene se, om en virksomhed er vant til at åbne
døren for ledige i virksomhedsrettede tilbud, og om virksomheden har succes med at ansætte borgerne
efterfølgende. På den måde kan værktøjet bruges i såvel dialogen med borgeren som virksomheden i
forbindelse med etableringen af et virksomhedsrettet forløb, så det gode match sikres.
2.11 Nye aftaler om uddannelsesordninger som følge af COVID-19
Regeringen indgik den 17. juni to politiske aftaler, så der kunne investeres yderligere i opkvalificering af
ledige, særligt ufaglærte, som en vej ud af corona-krisen:
”Aftale om ekstraordinært løft af ledige”
indgået ml. regeringen (S), V, DF, RV, SF og EL samt ”Aftale om styrket opkvalificering” indgået ml.
regeringen (S), V, DF, RV og K.
Dertil indgik
regeringen yderligere tre aftaler i efterår og vinter 2020, hhv. ”Aftale
om udvidelse af
hjælpepakker” (regeringen
(S), V, RV, SF, EL, K og ALT, ”Aftale om stimuli og grøn genopretning”
(regeringen (S), RV, SF, EL og ALT) og ”Aftale om
yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke
mindst mindre erhvervsdrivende (regeringen (S), V, RV, SF, EL, K og ALT) til yderligere at styrke
opkvalificeringsindsatsen for ledige og hjælpe virksomheder i hårdt ramte erhverv og områder.
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0047.png
Med aftalerne indgået i 2020 er der i perioden 2020 til 2024 samlet afsat i alt 1,4 mia. kroner til en
række initiativer til at opkvalificere ledige og understøtte brancher, der er ramt som følge af COVID-19.
Faktaboksen indeholder en oversigt over væsentlige initiativer på Beskæftigelsesministeriets område.
Et af hovedelementerne i aftalerne var en styrkelse af muligheden for et uddannelsesløft fra 1. august
2020. Det skete dels gennem en række varige justeringer af uddannelsesløftet, så uddannelsesløftet fx
kunne gennemføres ud over dagpengeperioden. Dels skete det ved oprettelsen af en ny midlertidig
ordning frem til 2021 med ret til et uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats, hvis det var inden for et
område med mangel på arbejdskraft. Ordningen blev yderligere styrket med ret til uddannelsesløft på
110 pct. til SOSU-assistent
og erhvervsuddannelser rettet mod ”grønne”
job. Siden er ordningen
–
med
de nævnte udvidelser
–
blevet forlænget, så den gælder til og med 2022.
Et andet hovedelement var styrkelse af voksenlærlingeordningen fra 1. august 2020 til og med 2021 ved
at bl.a. beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse får adgang til ordningen samtidig med at
anciennitetskravet for ledige faglærte blev lempet fra 6 måneder til 3 måneders forudgående ledighed.
Derudover blev mulighederne for korte, erhvervsrettede kurser styrket, forenklet og udvidet. Fra den 1.
august 2020 kunne alle ledige (undtaget fleksjobbere) dermed få korte, erhvervsrettede kurser via den
regionale uddannelsespulje samtidig med at der
–
som noget nyt
–
kan bevilges kurser fra positivlisten i
de tilstødende RAR-områder.
Endelig samles mulighederne for korte, erhvervsrettede kurser fra 1. januar 2021 under den regionale
uddannelsespulje samtidig med at puljen er tilført ekstra midler i både 2020 og 2021. Fra 1. januar har
ledige, som et forsøg i hele 2021, ret til ét kort kursus fra første ledighedsdag, hvis det optræder af
positivlisten i den lediges eget RAR-område eller af positivlisten i et af de tilstødende RAR-områder.
Faktaboks: Hovedelementer i de politiske aftaler fra 2020-2021
Varige justeringer af uddannelsesløftet (fra 1. august 2020 og frem)
Ny midlertidig ordning med
ret
til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge inden for mangelområder
(fra 1. august 2020 til og med 2021, der er afsat 75,3 mio. kr. i 2021, 25,9 mio. kr. i 2022, samt 3,4
mio. kr. i 2023)
Udvidelse af positivlisten med ret til uddannelsesløft på 110 pct. til også at inkludere SOSU-assistent
og erhvervsuddannelser rettet mod ”grønne”
job (2021, for økonomi henvises til ovenstående punkt)
Forlængelse af den midlertidige ordning med ret til uddannelsesløft på 110 pct. til at gælde til og med
2022.
Midlertidig styrkelse af voksenlærlingeordningen (fra 1. august 2020 til og med 2021, bevillingen er
opjusteret med 26,2 mio. kr. 2021, og 18,5 mio. kr. i 2022)
Udvidelse af målgruppen og brugen af positivlister for den regionale uddannelsespulje (fra 1. august
2020 og frem).
Økonomisk styrkelse af den regionale uddannelsespulje på 30 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. i hvert af
årene 2022 og 2023 (2021 til 2023)
Midlertidig ret til et kort kursus under den regionale uddannelsespulje, hvis der foreligger en
arbejdsgivererklæring (fra 1. august til og med 2021)
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0048.png
Midlertidig ret til et kort kursus under den regionale uddannelsespulje fra første ledighedsdag i 2021
(bevillingen er forhøjet med 24 mio. kr. i 2021, og 20 mio. kr. i hvert af årene 2022 og 2023)
Samling af mulighederne for korte, erhvervsrettede kurser under den regionale uddannelsespulje (fra
1. januar 2021 og fremefter. Der er afsat 57 mio. kr. i 2020 og 109,8 mio. kr. i 2021)
Nyt forsøg med undtagelse for karens for en række kurser under seks ugers jobrettet uddannelse
(2020-2021, der er afsat 3 mio. kr. i 2020 og 6 mio. kr. i 2021)
Midlertidigt udvidelse af jobrotationsordningen
til euv1’ere
(fra 1. januar 2021 til og med 2022)
Styrkelse af jobrotationsordningen ved at lempe målgruppekrav og udvide krav til vikariatets længde
(2021)
Nyt projekt uddannelsesambassadører (pulje i 2020 til 2022 på 30 mio. kr. i alt)
To puljer til styrkelse af basale færdigheder: Læse-, skrive- og regneambassadører (15 mio. kr. i 2020
til 2022) samt pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- regnesvage (50 mio. kr. i 2021 til
2023)
Styrke branchesamarbejdet gennem ansættelse af flere VEU-koordinatorer (2,5 mio. kr. i 2020 og 5,1
mio. kr. i 2021)
Pulje til kompetenceløft til iværksættere (pulje på 20 mio. kr. i 2020 til 2021)
Rekruttering af arbejdskraft til byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen (3 mio. kr. årligt i 2020 til
2023).
Graduate-programmer til nyuddannede i små- og mellemstore virksomheder (10 mio. kr. i 2021)
Styrket og forlængelse af trainee-ordningen (i alt 20 mio. kr. i 2020 til 2022)
Styrkelse af varslingsindsatsen gennem flere midler til varslingspuljen (75 mio. kr. i 2020 og 100 mio.
kr. i 2021) samt en særlig varslingspulje til mindre virksomheder (30 mio. kr. i 2021)
Opkvalificering og særlige indsatser målrettet hårdt ramte områder (50 mio. kr. 2021)
Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv (50 mio. kr. i
2021)
2.12 Brug af uddannelses- og opkvalificeringsordninger
Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at ledige kan blive opkvalificeret i løbet af ledighedsperioden.
Afsnittet følger op på brugen af de tilgængelige uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. Jævnfør
nedenstående grafer gælder det, at aktivitetsniveauet har været mærkbart påvirket af COVID-19 og de
medfølgende restriktioner, hvilket tydeligt kan aflæses i graferne. Særligt ses der et fald i påbegyndte
forløb fra marts til juli og igen fra december 2020.
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0049.png
Seks ugers jobrettet uddannelse
Ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med en kort videregående
uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.
Retten tilfalder også modtagere af ledighedsydelse. Retten opnås som hovedregel efter fem ugers
ledighed (karens). Det er a-kassen, der bevilliger seks ugers jobrettet uddannelse for ledige
dagpengemodtagere. Kurset skal fremgå af en landsdækkende positivliste over områder med mangel på
arbejdskraft.
Det månedlige antal af påbegyndte personer på seks ugers jobrettet uddannelse kan ses af figur 29,
Figur 29
Brugen af seks ugers jobrettet uddannelse (antal påbegyndte personer)
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
jan-20
feb-20 mar-20 apr-20 maj-20 jun-20
jul-20
aug-20 sep-20 okt-20 nov-20 dec-20
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Der var i januar 2020 påbegyndte ca. 1.600 personer i seks ugers jobrettet uddannelse. I månederne
efter sker der kontinuerligt et fald, som fra marts og frem til juli formentlig kan forklares med
suspensionen af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 samt sommerferie. Fra august stiger
tilmeldingen til uddannelsesforløbene. I december indføres nationale restriktioner i
beskæftigelsesindsatsen. Dette sammen med juleferie har formentlig indflydelse på antallet af personer,
der påbegynder et jobrettet uddannelsesforløb.
Den regionale uddannelsespulje
Den regionale uddannelsespulje giver fra 1. august 2020 alle målgrupper i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (undtaget fleksjobbere), mulighed for tilbud om korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.
Kurset skal fremgå af den pågældende regionale positivliste over mangel på arbejdskraft eller
–
som
noget nyt fra 1. august 2020
–
af positivlisten for det tilstødende RAR-område.
Før 1. august 2020 var det alene dagpengemodtagere, der kunne få bevilget et jobrettet kursus via
puljen.
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0050.png
Figur 30 viser den månedlige brug af den regionale uddannelsespulje.
Figur 30
Brugen af den regionale uddannelsespulje (antal påbegyndte personer)
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
jan-20 feb-20 mar-20 apr-20 maj-20 jun-20 jul-20 aug-20 sep-20 okt-20 nov-20 dec-20
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Figur 30 viser, at suspensionen af beskæftigelsesindsatsen og den efterfølgende sommerferieperiode har
indvirkning på brugen af den regionale uddannelsespulje, hvorfor brugen af puljen har relativ lav
tilslutning i perioden fra marts til juli. Den markante stigning fra august 2020 kan sandsynligvis forklares
med den lovgivningsmæssigt ændring, men også med den løbende genåbningen af samfundet.
Pulje til uddannelsesløft
Puljen giver dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet
uddannelse, mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglærte. Desuden kan jobparate
kontanthjælpsmodtagere
–
som noget nyt fra 1. august 2020
–
få bevilget et grundforløb via puljen.
Dagpengemodtagere i et uddannelsesløft modtager 80 pct. af deres hidtidige dagpengesats under
forløbet
–
med mulighed for at låne op til de 100 pct.
–
mens jobparate kontanthjælpsmodtagere i gang
med et grundforløb modtager deres hidtidige ydelse.
Der er fra 1. august 2020, jf. afsnit 2.11., foretaget nogle varige ændringer af puljen til uddannelsesløft,
som skal understøtte en øget brug af ordningen.
Figur 31 viser, brugen puljen til uddannelsesløft i 2020.
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0051.png
Figur 31
Brugen af puljen til uddannelsesløft (antal påbegyndte personer)
250
200
150
100
50
0
jan-20 feb-20 mar-20 apr-20 maj-20 jun-20 jul-20 aug-20 sep-20 okt-20 nov-20 dec-20
Puljen til uddannelsesløft (80 og 100 pct. dagpenge)
Ret til 110 pct. dagpenge på uddannelsesløft
Anm.: Uddannelsesløft på 110 pct. inden august kan skyldes sammenlægning af forløb. På grund af efterregistreringer kan tallene
ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Brugen af uddannelsesløft reduceredes kraftigt fra februar og frem til august. En reduktion som
formentlig fra marts kan forklares med suspensionen af beskæftigelsesindsatsen samt
sommerferieperioden. Det skal bemærkes, at aktiviteten i nogen grad er afspejlet af, at det store optag
på erhvervsuddannelserne typisk ligger i hhv. starten af året og efter sommerferien.
Genåbningen af samfundet og de lovgivningsmæssige ændringer havde formentlig betydning for den
markant stigning i brugen af uddannelsesløft i august, hvor 339 personer påbegynder et
uddannelsesforløb. En stor kontrast sammenlignet med juli, hvor ca. 18 personer påbegyndte et
uddannelsesforløb. Fra september falder niveauet og ligger i gennemsnit på 85 påbegyndte forløb frem til
november. I december reduceres brugen af uddannelsesløft yderligere og ligger nogenlunde på niveau
med brugen i perioden fra april til juli.
Jobrotationsordningen
Jobrotationsordningen giver arbejdsgivere ret til at få udbetalt tilskud i form af jobrotationsydelse, når en
medarbejder (den beskæftigede) fra virksomheden midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i
uddannelsesperioden ansættes en vikar (den ledige) for den beskæftigede. Jobrotationsydelsen er et
tilskud til arbejdsgiverens samlede løn- og uddannelsesudgifter, herunder lønnen til den beskæftigede og
vikaren.
Der kan med den lovbundne jobrotationsordning ikke udbetales jobrotations-ydelse, hvis den
beskæftigede deltager i en erhvervsuddannelse.
Figur 32 viser, antallet af påbegyndte jobrotationer per måned i 2020.
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0052.png
Figur 32
Brugen af jobrotation (antal påbegyndte personer)
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
jan-20 feb-20 mar-20 apr-20 maj-20 jun-20 jul-20 aug-20 sep-20 okt-20 nov-20 dec-20
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Brugen af jobrotation fra januar til marts var nogenlunde stabil med ca. 90 påbegyndte jobrotationer pr.
måned. Fra april og frem til juni sker der løbende et markant fald. I takt med genåbningen af samfundet
stiger brugen af jobrotation kraftigt. En stigning som topper i september, hvor der etableres 170
jobrotationer efterfulgt af et forholdsvist stort fald de følgende måneder. Det videre fald i brugen af
jobrotation i december skyldes formentlig restriktioner i beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19
samt juleferie.
Voksenlærlingeordningen
Ordningen giver arbejdsgivere ret til tilskud fra jobcentret, når de indgår en uddannelsesaftale med
voksne, der er fyldt 25 år, og som dermed tager en faglært uddannelse. Tilskuddet ligger på mellem 30
til 45 kr. i timen og afhænger af, om den pågældende medarbejder var ansat i forvejen eller ledig forud
for opstart.
Fra 1. august 2020 til og med 2021 er ordningen styrket midlertidigt ved: a) at lempe på
anciennitetskravet, b) give faglærte med en forældet uddannelse adgang til voksenlærlingeordningen og
c) suspendere positivlisten for beskæftigede i perioden.
Ordningen har følgende målgrupper:
•
•
•
Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse fra første ledighedsdag. Tilskud på
45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
Ledige faglærte med mere end 3 måneders ledighed (anciennitetskravet lempet til 3 mdr. til
udgangen af 2021). Tilskud på 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
Beskæftigede ufaglærte (til udgangen af 2021 intet krav om at uddannelsen skal fremgå af en
positivliste). Tilskud på 30 kr. i timen i op til 2 år).
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0053.png
•
Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse (til udgangen af 2021).
Antallet påbegyndte voksenlærlingeforløb i 2020 kan ses af figur 33.
Figur 33
Brugen af voksenlærlingeordningen (antal påbegyndte personer)
1200
1000
800
600
400
200
0
jan-20 feb-20 mar-20 apr-20 maj-20 jun-20 jul-20 aug-20 sep-20 okt-20 nov-20 dec-20
Anm.: Voksenlærlingeordningen opgør både ledige og beskæftigede. Samme person kan have påbegyndt et forløb på mere end en
ordning. Uddannelsesløft på 110 pct. inden august kan skyldes sammenlægning af forløb.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Fra februar sker et relativt stort fald af påbegyndte voksenlærlingeforløb fra ca. 1100 påbegyndte forløb i
januar til ca. 500 forløb i februar. Nedgangen af påbegyndte forløb ligger nogenlunde stabilt frem til juli
til trods for suspensionen af beskæftigelsesindsatsen fra medio marts og frem til juni. Fra august opleves
en stor tilslutning til voksenlærlingeordningen. En tilslutning som løbende aftager i de efterfølgende
måneder. I december påbegynder ca. 250 personer et voksenlærlingeforløb, hvilket er på niveau med
månederne fra april til juli.
Øvrig vejledning og opkvalificering
Øvrig vejledning og opkvalificering
er en samlekategori for en række forskellige og mangeartede tilbud.
Kategorien omfatter uddannelser og kurser herunder danskundervisning samt korte vejlednings- og
afklaringsforløb, der ikke er omfattet af definitionen
”ordinær uddannelse”. Som eksempler på
uddannelser, der ikke er ordinær uddannelse, kan nævnes:
•
•
•
•
•
•
Uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov, fx private kurser, eller kurser som ikke generelt
udbydes til alle, fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til kun at kunne benyttes som tilbud
til ledige med henblik på fastlæggelse af jobmål.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Derimod er studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse ikke omfattet af bestemmelsen.
Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere
Kurser i mestring af følger af sygdom
Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb dækker over tilbud, som er særligt etableret til
ledige (se eksempler nedenfor).
Korte vejlednings- og afklaringsforløb omfatter meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og
afklare deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet. Det kan fx være psykologhjælp og fysioterapi
m.v., som led i beskæftigelsesindsatsen.
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0054.png
I figur 34 ses brugen af øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 2020.
Figur 34
Brugen af øvrige vejlednings og aktiveringsforløb (antal påbegyndte forløb)
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Et forløb tæller med, blot det har været i
gang én dag inden for den viste periode.
Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, Resultatdata, AMFORA, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer
Det fremgår af figuren, at også disse forløb formentlig har været påvirket af suspension af
beskæftigelsesindsatsen, da niveauet ligger lavere i månederne april til juli sammenlignet med de
resterende måneder i året.
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
KAPITEL 3 - Skærpet tilsyn med kommunernes
indsats
Kapitlet om skærpet tilsyn med kommunernes indsats indeholder følgende centrale konklusioner:
•
Aftalepartierne besluttede i foråret 2020 at udskyde tidspunktet for udvælgelse af kommuner til
skærpet tilsyn, så det tidligst kan ske i april 2022.
Kommunerne vil i april 2022 kunne udvælges til skærpet tilsyn på baggrund af manglende opfyldelse
af fokusmålet om samtaler.
Da kommunernes mulighed for at opfylde fokusmålet om aktive tilbud i 2021 og 2022 vil være
påvirket af restriktioner har aftalepartierne besluttet, at opfølgningen på aktive tilbud følger en let
justeret model, der bl.a. beror på en tæt datamæssig opfølgning og en styrket task force-indsats fra
de regionale arbejdsmarkedskontorer.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har etablereret en task force, der har til formål
at rådgive og yde faglig bistand til kommuner, som er omfattet af skærpet tilsyn eller er i risiko for at
blive omfattet af skærpet tilsyn.
I forbindelse med udskydelse af udvælgelsen af kommuner til skærpet tilsyn har task forcen været i
løbende dialog med kommunerne og ydet faglig bistand særligt i forbindelse med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen. STAR’s arbejdsmarkedskontorer tilbyder endvidere kommuner, der er særlig
hårdt ramt som følge af genåbningen, særlig støtte efter behov.
•
•
•
•
•
3.1 Skærpet tilsyn suspenderet for indsatsen i 2020 og justeret for 2021 og 2022
Det fremgår af initiativbeskrivelsen
Øget monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes indsats,
fra august 2018, at monitoreringen af kommunernes beskæftigelsesindsats suppleres med en
systematisk opfølgning over for kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen, men
efterlader borgere uden indsats og kontakt. Kommuner, der har flere på offentlig forsørgelse end
forventet ud fra deres rammevilkår, og som samtidig ikke lever op til de fastsatte fokusmål om indsatsen,
underlægges i første omgang et skærpet tilsyn, indtil de har genoprettet indsatsen. I afsnit 2.4 er det
muligt at læse mere om Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel. Denne model indeholder bl.a. en
opgørelse af kommunernes andel af borgere på offentlig forsørgelse i forhold til den forventede andel.
Herudover er det muligt i afsnit 2.6 at læse mere om kommunernes indsats over for længerevarende
ledige, som fokusmålene centrerer sig om.
Den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen i 2020 og efterfølgende restriktioner for
beskæftigelsesindsatsen fra december 2020 og frem til den 15.april 2021 har særligt vanskeliggjort
kommunernes arbejde med at give ydelsesmodtagere tilbud og dermed leve op til fokusmålet om aktive
tilbud.
Da suspensionsperioden og de efterfølgende restriktioner har omfattet en stor del af 2020 og starten af
2021 har partierne bag Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats besluttet at udsætte udvælgelsen af
kommuner til skærpet tilsyn. Således vil ingen kommuner komme under skærpet tilsyn i 2021 på
baggrund af indsatsen i 2020.
Partierne har herudover besluttet at indføre en let justeret opfølgningsmodel for aktive tilbud, i 2021 og
2022 med henblik på at fastholde det politiske styringsniveau i videst muligt omfang under hensyntagen
til den aktuelle COVID-19 situation.
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0056.png
Modellen sikrer dels, at kommunerne i takt med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen har fokus på, at
borgerne får en tilstrækkelig indsats i 2021 og 2022, dels at der følges tæt og systematisk op over for
kommuner, der har performance-udfordringer.
Årsagen, til at den let justerede model gælder for en periode på to år, er, at indsatsen i 2021 har
betydning for opgørelsen i 2022, da man i opgørelsen ser 12 måneder tilbage i hver af månederne i
kalenderåret. Fx vil man i januar 2022 se 12 måneder tilbage og dermed også ind i indsatsen i 2021.
Med den let justeret model kan kommuner ikke udtages til skærpet tilsyn
–
og heller ikke komme under
administration - ved manglende opfyldelse af kravet (fokusmålet) om aktive tilbud mv. på baggrund af
indsatsen i 2021 og 2022. I stedet gør følgende sig gældende:
STAR opdaterer og udstiller som hidtil månedligt taloplysninger for kommunernes samtale- og
tilbudsindsats i de såkaldte Jobcenterindbliksrapporter. De offentliggøres på Jobindsats.dk. BEU vil tilmed
to gange årligt blive orienteret om status på landsplan og på kommuneniveau.
Viser STAR’s faste monitorering, at en eller flere kommuner har udfordringer eller underperformer
ift. at
givere borgere aktive tilbud, kontakter det regionale arbejdsmarkedskontor (AMK) som hidtil kommunen
med henblik på at der iværksætte en task force indsats. Task forcen rådgiver og yder faglig bistand til
kommunen med henblik på at løfte indsatsen. Task force-indsats vedrører hhv. analyse, handlingsplan og
opfølgning.
Som led heri kan AMK´erne foretage dataanalyse samt en sagsgennemgang i samarbejde med
kommunen, der skal belyse årsagerne til, at kommunen er udfordret i forbindelse med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen.
Kommuner, der til trods for AMK´s bistand og sagsgennemgang fortsat er udfordret med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsens, kan anmodes om en handlingsplan for, hvordan kommunen løfter indsatsen.
Såfremt det ved næste års april-redegørelse kan konstateres, at kommunen ikke har løftet indsatsen
tilstrækkeligt i forhold handlingsplanen, kan ministeren via brev bede kommunen om at sende en
detaljeret redegørelse med henblik på et møde. Ved redegørelsen i april 2022 vil det fremgå, hvilke
kommuner der er udtaget til skærpet tilsyn, som følge af manglende opfyldelse af kravet til samtaler. I
denne redegørelse vil det også fremgå, hvilke kommuner, der trods den styrkede task force-indsats fra
AMK, ikke har løftet den aktive indsats i tilfredsstillende grad i relation til fokusmålet om aktiv tilbud mv.
Disse kommuner kan indkaldes til møde med beskæftigelsesministeren. Kommunen skal forud for mødet
lave en fyldestgørende redegørelse.
Da det generelt har været muligt at afholde digitale og telefoniske samtaler (bort set fra 12. marts til 27.
maj 2020), fastholdes reglerne for skærpet tilsyn for så vidt angår opgørelsen af samtaler i 2021 og
2022.
Kommunerne kan således blive udtaget til skærpet tilsyn og efterfølgende sættes under administration,
hvis kommunen ikke lever op til kravet vedrørende samtaler. Kommunerne kan første gang komme
under skærpet tilsyn i april 2022 på baggrund af indsatsen i 2021.
3.2 Tilpasning af målinger og fortsat monitorering
STAR vil fortsat løbende opgøre kommunernes indsats. Så længe suspensionsperioden i foråret 2020
indgår i opgørelsen, vil den udelukkende tage udgangspunkt i et gennemsnit for de hele måneder, som
ikke var omfattet af suspensionsperioden.
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Derudover betragtes den første måned efter den delvise genåbning den 27. maj 2020 som en
igangsættelsesmåned.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdaterer løbende målinger af den kommunale indsats, så
kommunerne kan følge med i egne resultater og indsats på Jobindsats.dk.
3.3 Task forcens støtte til kommuner i forbindelse med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen
I forbindelse med udmøntningen af aftalen er der etableret en task force, som er forankret i hver af
STAR’s tre regionale arbejdsmarkedskontorer. Formålet med styrelsens task force
er at rådgive og yde
faglig bistand til kommuner, som
er
omfattet af skærpet tilsyn eller er
i risiko
for at blive omfattet af
skærpet tilsyn. For kommuner, der
er
omfattet af skærpet tilsyn, er samarbejdet med task forcen
obligatorisk, og kommunen vil modtage et tilbud om hjælp, når kommunen meddeles, at den er omfattet
af skærpet tilsyn.
Da det skærpede tilsyn er udsat, har task forcen i løbet af 2020 haft et særligt fokus på kommuner med
udfordringer i forbindelse med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen.
STAR’s tre regionale
arbejdsmarkedskontorer (AMK) har bl.a. understøttet genåbningen via regionalt inddelte møder for ledere
i jobcentrene og webinarer for medarbejdere. Der har været fokus på dels at sikre, at kommunerne har
været bekendte med de løbende justeringer af muligheder og rammer for beskæftigelsesindsatsen, og
dels på at yde maksimal støtte til genåbningen. AMK’erne har endvidere tilbudt kommuner, der har
særlige udfordringer særlig individuel støtte efter behov.
STAR har yderligere udviklet et særligt midlertidigt genåbningsdatasæt, som giver et overblik over
udviklingen i genåbningen af beskæftigelsesindsatsen og anvendes af AMK’erne med henblik på at
målrette indsatsen over for kommuner, som har udfordringer med genåbningen af
beskæftigelsesindsatsen.
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0058.png
Appendiks
Tabel A1
Senest tilgængelige benchmark-analyse
Faktisk
Forventet Faktisk Forventet
Placeri
ydelsesom ydelsesom ydelsesgr ydelsesgr
Kommune
ng
fang
fang
ad
ad
Fuldtidspers Fuldtidspers
oner
oner
Gladsaxe
Herlev
Nyborg
Frederiksber
g
Fredensborg
Furesø
Ballerup
Vejen
Holbæk
Ringsted
1
2
3
3.130
1.570
1.850
3.690
1.740
2.010
Andel
6,9
8,6
9,4
Andel
8,2
9,5
10,2
Forskel
Besparelse/Pote
ntiale
Pct.po Fuldtidspers
int
oner
-1,2
-0,9
-0,8
-560
-170
-160
Kroner
-38.400.000
-9.900.000
-9.500.000
4
5
6
7
8
9
10
5.030
1.730
1.530
2.760
2.200
4.060
2.030
5.600
1.890
1.660
2.920
2.330
4.280
2.140
7,0
7,0
6,3
9,1
8,2
9,0
8,9
7,8
7,6
6,8
9,7
8,7
9,4
9,3
-0,8
-0,7
-0,6
-0,5
-0,5
-0,5
-0,5
-570
-160
-130
-160
-130
-220
-110
-40.300.000
-10.000.000
-8.000.000
-10.900.000
-9.600.000
-15.300.000
-6.400.000
Rudersdal
Hedensted
Billund
Hørsholm
Mariagerfjord
Vallensbæk
Ishøj
11
12
13
14
15
16
17
1.830
2.280
1.380
770
2.430
660
1.690
1.970
2.400
1.450
830
2.530
700
1.730
5,4
7,8
8,3
5,5
9,3
6,5
11,2
5,8
8,2
8,7
5,9
9,7
6,8
11,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,3
-140
-120
-70
-60
-100
-40
-40
-10.000.000
-8.400.000
-4.200.000
-3.800.000
-7.800.000
-2.500.000
-1.800.000
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0059.png
Sorø
Jammerbugt
Middelfart
Hillerød
Gentofte
Herning
Norddjurs
Svendborg
Vejle
Vesthimmerla
nd
Esbjerg
Greve
Brønderslev
Favrskov
Morsø
Lyngby-
Taarbæk
Frederikshav
n
Næstved
Holstebro
Kolding
Aabenraa
Egedal
Aarhus
Ærø
18
19
20
21
22
23
24
25
26
1.670
2.110
1.870
2.330
2.590
4.860
2.220
3.710
6.220
1.710
2.160
1.930
2.400
2.690
4.980
2.270
3.750
6.310
8,8
9,1
7,8
7,1
5,6
8,5
9,5
10,2
8,4
9,1
9,3
8,0
7,3
5,8
8,7
9,7
10,4
8,5
-0,3
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
-0,1
-40
-50
-60
-70
-100
-120
-50
-40
-90
-2.000.000
-700.000
-2.200.000
-5.200.000
-7.200.000
-9.700.000
-4.200.000
-2.600.000
-7.200.000
27
28
29
30
31
32
2.160
6.950
2.310
2.110
2.100
1.180
2.180
7.030
2.350
2.130
2.130
1.190
9,5
9,4
7,5
9,5
7,0
9,6
9,7
9,5
7,6
9,6
7,1
9,7
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-20
-80
-40
-20
-30
-10
500.000
-5.900.000
-400.000
200.000
-1.400.000
-300.000
33
2.220
2.240
6,2
6,3
-0,1
-20
-1.500.000
34
35
36
37
38
39
40
41
3.600
5.110
3.220
5.360
2.920
1.590
22.980
270
3.620
5.140
3.230
5.370
2.930
1.590
22.930
270
9,9
9,6
8,7
8,9
8,0
5,9
9,3
8,2
10,0
9,7
8,8
8,9
8,1
5,9
9,3
8,2
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-20
-30
-10
-10
-10
0
50
0
-1.800.000
-1.500.000
-2.100.000
-400.000
-400.000
1.200.000
-200.000
100.000
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0060.png
Odder
Viborg
Skive
Kerteminde
Ringkøbing-
Skjern
Skanderborg
Hjørring
Syddjurs
Tønder
Helsingør
Randers
Thisted
Lemvig
Sønderborg
Nordfyn
Faxe
Albertslund
Guldborgsun
d
Lolland
Aalborg
Bornholm
København
Assens
Glostrup
42
43
44
45
1.140
5.220
2.450
1.400
1.130
5.190
2.430
1.390
8,2
8,5
8,6
9,7
8,1
8,5
8,5
9,7
0,0
0,0
0,1
0,1
10
30
20
10
-500.000
2.100.000
500.000
400.000
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
2.900
2.700
3.740
2.210
2.300
3.410
6.770
2.520
910
4.440
1.830
2.210
1.950
2.870
2.670
3.700
2.180
2.280
3.370
6.690
2.480
890
4.380
1.810
2.180
1.920
8,3
7,0
9,3
8,5
10,0
8,9
10,8
9,4
7,5
9,7
9,9
9,6
10,9
8,2
6,9
9,2
8,4
9,9
8,7
10,7
9,3
7,4
9,6
9,8
9,4
10,7
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
30
30
40
30
20
40
80
40
20
60
20
30
30
2.100.000
3.600.000
2.600.000
3.200.000
1.800.000
1.800.000
5.100.000
2.100.000
1.000.000
3.900.000
3.300.000
2.500.000
1.000.000
59
60
61
62
63
64
65
4.110
3.210
14.810
2.170
44.010
2.540
1.400
4.050
3.170
14.560
2.120
43.070
2.490
1.360
11,1
13,1
10,0
9,3
9,3
10,0
9,2
10,9
12,9
9,9
9,1
9,1
9,8
9,0
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
60
40
250
50
940
50
40
3.800.000
2.400.000
11.900.000
3.100.000
54.200.000
4.000.000
1.800.000
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0061.png
Odense
Vordingborg
Allerød
Varde
Rebild
Faaborg-
Midtfyn
Struer
Lejre
Køge
Solrød
Roskilde
Brøndby
Haderslev
Odsherred
Horsens
Rødovre
Hvidovre
Slagelse
Gribskov
Høje-
Taastrup
Silkeborg
Kalundborg
Ikast-Brande
66
67
68
69
70
15.130
2.800
880
2.610
1.530
14.840
2.730
840
2.530
1.490
10,8
10,1
5,7
8,4
8,3
10,6
9,9
5,5
8,2
8,0
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
290
70
40
80
40
17.000.000
4.200.000
3.000.000
4.900.000
3.000.000
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
3.150
1.250
1.170
3.400
980
4.330
2.640
3.470
1.900
5.820
2.530
3.320
5.500
1.930
3.060
1.210
1.120
3.280
930
4.130
2.560
3.330
1.820
5.580
2.420
3.150
5.250
1.790
10,1
9,8
6,9
8,8
6,9
7,7
11,7
9,9
9,8
9,9
9,6
9,6
10,8
7,8
9,8
9,5
6,6
8,5
6,5
7,3
11,3
9,6
9,4
9,5
9,2
9,1
10,4
7,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,5
0,5
0,6
90
40
50
120
50
200
80
140
80
240
110
170
250
140
7.000.000
2.900.000
3.600.000
9.600.000
3.500.000
11.300.000
5.900.000
9.200.000
6.800.000
16.300.000
5.300.000
11.000.000
15.600.000
8.400.000
85
86
87
88
3.290
5.310
3.100
2.360
3.100
4.940
2.890
2.190
9,9
9,0
10,3
9,1
9,4
8,3
9,6
8,4
0,6
0,6
0,7
0,7
190
370
210
170
14.700.000
22.700.000
12.300.000
12.600.000
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0062.png
Tårnby
Halsnæs
Dragør
Frederikssun
d
Fanø
Fredericia
Langeland
Stevns
89
90
91
2.440
1.800
530
2.240
1.660
460
8,9
9,4
6,3
8,2
8,6
5,5
0,7
0,8
0,8
200
140
70
13.500.000
10.100.000
4.500.000
92
93
94
95
96
97
98
2.350
140
3.750
820
1.270
190
90
2.120
120
3.360
730
1.040
160
70
8,5
7,6
11,5
11,4
9,1
9,5
9,9
7,6
6,6
10,3
10,1
7,5
7,7
7,8
0,8
1,0
1,2
1,3
1,6
1,8
2,1
230
20
390
90
230
30
20
15.600.000
1.100.000
26.100.000
5.600.000
13.700.000
2.300.000
1.700.000
Samsø
Læsø
Anm: Beskæftigelsesministeriets benchmarking, baseret på perioden i 2018. Benchmarking af kommunale ydelser på borger per 1. januar
2018. Opgørelsesmetoden findes på www.bm.dk/.
Kilde: BM’s
Benchmarking-analyse
efterår 2019.
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0063.png
Figur A1
Andel borgere med 6 måneders anciennitet, som ikke har deltaget i 4 samtaler de første 6 måneder, kommunefordelt, 2020
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Samsø
Læsø
Ærø
Guldborgsund
Vordingborg
Odsherred
Syddjurs
Furesø
Hvidovre
Lyngby-Taarbæk
Fredericia
Fanø
Greve
Vejle
Rudersdal
Morsø
Faxe
Høje-Tåstrup
Hillerød
Ishøj
Slagelse
Hedensted
Ballerup
Vesthimmerland
Tårnby
Kolding
Gribskov
Glostrup
Gentofte
Billund
Lemvig
Vallensbæk
Bornholm
Roskilde
Herning
Albertslund
Fredensborg
Esbjerg
Næstved
Silkeborg
Halsnæs
Langeland
Aarhus
Struer
Nordfyns
Frederikshavn
Lejre
Viborg
Frederikssund
Kalundborg
Holstebro
Dragør
Hjørring
Ikast-Brande
Helsingør
Jammerbugt
Sorø
Rebild
Assens
Vejen
Kerteminde
Nyborg
Køge
Horsens
Gladsaxe
Tønder
Varde
Skanderborg
Randers
Faaborg-Midtfyn
København
Norddjurs
Brøndby
Ringkøbing-Skjern
Sønderborg
Thisted
Frederiksberg
Holbæk
Allerød
Rødovre
Herlev
Aabenraa
Lolland
Ringsted
Stevns
Odder
Skive
Hørsholm
Odense
Brønderslev
Solrød
Haderslev
Egedal
Aalborg
Mariagerfjord
Svendborg
Favrskov
Middelfart
0%
Passivandel
Anm.: Alle målgrupper indgår, herunder revalidering, selvom krav til kontaktforløb er forskellige. Opgørelserne indeholder personer med 6 måneders anciennitet i januar til
december 2020. En forholdsvis stor andel er blevet ledige før 2020 og er derfor ikke omfattet i hele perioden af de nye regler om ret og pligttilbud pr. 1. januar 2020.
Der gælder særlige regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og genåbningsperiode i forbindelse med corona-virus). Denne periode behandles
som en corona-relateret død periode ved beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata.
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0064.png
Figur A2
Andel borgere med 6 måneders anciennitet, som ikke har modtaget 1 tilbud eller haft 225 timer ordinære timer de første 6 måneder,
kommunefordelt, 2020
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0065.png
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Anm.: Alle målgrupper indgår. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Opgørelserne indeholder
personer med 6 måneders anciennitet i januar til december 2020. En forholdsvis stor andel er blevet ledige før 2020 og er derfor ikke omfattet i hele perioden af de nye
regler om ret og pligttilbud pr. 1. januar 2020. Der gælder særlige regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og genåbningsperiode i forbindelse med
corona-virus). Denne periode behandles som en corona-relateret død periode ved beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at optælling af timer/dage sættes i
bero i denne periode.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Samsø
Læsø
Ærø
Guldborgsund
Vordingborg
Odsherred
Syddjurs
Furesø
Hvidovre
Lyngby-Taarbæk
Fredericia
Fanø
Greve
Vejle
Rudersdal
Morsø
Faxe
Høje-Tåstrup
Hillerød
Ishøj
Slagelse
Hedensted
Ballerup
Vesthimmerland
Tårnby
Kolding
Gribskov
Glostrup
Gentofte
Billund
Lemvig
Vallensbæk
Bornholm
Roskilde
Herning
Albertslund
Fredensborg
Esbjerg
Næstved
Silkeborg
Halsnæs
Langeland
Aarhus
Struer
Nordfyns
Frederikshavn
Lejre
Viborg
Frederikssund
Kalundborg
Holstebro
Dragør
Hjørring
Ikast-Brande
Helsingør
Jammerbugt
Sorø
Rebild
Assens
Vejen
Kerteminde
Nyborg
Køge
Horsens
Gladsaxe
Tønder
Varde
Skanderborg
Randers
Faaborg-Midtfyn
København
Norddjurs
Brøndby
Ringkøbing-Skjern
Sønderborg
Thisted
Frederiksberg
Holbæk
Allerød
Rødovre
Herlev
Aabenraa
Lolland
Ringsted
Stevns
Odder
Skive
Hørsholm
Odense
Brønderslev
Solrød
Haderslev
Egedal
Aalborg
Mariagerfjord
Svendborg
Favrskov
Middelfart
Passivandel
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0066.png
Figur A3
Andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke har deltaget i 4 samtaler de seneste 12 måneder, kommunefordelt,
2020
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Anm.: Alle målgrupper indgår, herunder revalidering, selvom krav til kontaktforløb er forskellige. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders
anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2020. Der
gælder særlige regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og genåbningsperiode i forbindelse med corona-virus). Denne periode behandles som en
corona-relateret død periode ved beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister,
FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Slagelse
Herlev
Furesø
Guldborgsund
Samsø
Aarhus
Bornholm
Ærø
Assens
Vejle
Fredericia
Lejre
Lyngby-Taarbæk
Roskilde
Rudersdal
Nordfyns
Gentofte
Aalborg
Ballerup
Odsherred
Frederikssund
Hvidovre
Dragør
Tårnby
Vordingborg
Syddjurs
Kolding
Frederiksberg
Hedensted
Billund
Brøndby
Lolland
Næstved
Nyborg
Halsnæs
Randers
Vesthimmerland
Fredensborg
Gribskov
Lemvig
Holstebro
Vejen
Ikast-Brande
Mariagerfjord
Holbæk
Esbjerg
Ishøj
Struer
Greve
Albertslund
Kerteminde
Hillerød
Langeland
Køge
Odder
Herning
Rødovre
Fanø
Hørsholm
Vallensbæk
Faxe
København
Tønder
Odense
Skive
Faaborg-Midtfyn
Varde
Jammerbugt
Frederikshavn
Allerød
Silkeborg
Helsingør
Viborg
Høje-Tåstrup
Morsø
Ringsted
Horsens
Norddjurs
Glostrup
Kalundborg
Egedal
Sorø
Aabenraa
Rebild
Gladsaxe
Ringkøbing-Skjern
Thisted
Svendborg
Brønderslev
Skanderborg
Stevns
Haderslev
Hjørring
Sønderborg
Solrød
Favrskov
Middelfart
Læsø
0%
Passivandel
Grænseværdi
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0067.png
Figur A4
Andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke har modtaget 1 tilbud eller haft 225 timer ordinære timer de seneste
12 måneder, kommunefordelt, 2020
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Anm.: Alle målgrupper indgår. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Stiplet linje viser
grænseværdi for fokusmål i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders anciennitet i
det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2020. Der gælder særlige
regler for perioden 1. marts 2020
–
30. juni 2020 (suspensions- og genåbningsperiode i forbindelse med corona-virus). Denne periode behandles som en corona-relateret
død periode ved beregning af ydelsesforløbenes varighed, det vil sige at optælling af timer/dage sættes i bero i denne periode.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst
.
Samsø
Aalborg
Nyborg
Frederikssund
Herlev
Fredericia
Guldborgsund
Nordfyns
Halsnæs
Slagelse
Fredensborg
Assens
Mariagerfjord
Lyngby-Taarbæk
Fanø
Ærø
Læsø
Hvidovre
Hillerød
Lolland
Næstved
Frederiksberg
Helsingør
Høje-Tåstrup
Kerteminde
Lejre
Albertslund
Lemvig
Furesø
Esbjerg
Kalundborg
Vesthimmerland
Dragør
Køge
Haderslev
Rudersdal
Jammerbugt
Vejle
Gentofte
Morsø
Gribskov
Ishøj
Kolding
Svendborg
Langeland
Vallensbæk
Varde
Allerød
Hørsholm
Vejen
Middelfart
Vordingborg
Ikast-Brande
Bornholm
Norddjurs
Glostrup
Stevns
Rebild
Faxe
Ringsted
Odsherred
Aarhus
Tårnby
Struer
Hjørring
Egedal
Odder
København
Randers
Brøndby
Ballerup
Odense
Roskilde
Sorø
Herning
Tønder
Billund
Rødovre
Skanderborg
Solrød
Frederikshavn
Faaborg-Midtfyn
Sønderborg
Greve
Thisted
Brønderslev
Skive
Hedensted
Viborg
Gladsaxe
Ringkøbing-Skjern
Holbæk
Holstebro
Aabenraa
Horsens
Silkeborg
Favrskov
Syddjurs
0%
Passivandel
Grænseværdi
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Bilag
Bilag 1 - Viden om fortrængning af ordinær arbejdskraft i relation til
virksomhedsrettet indsats
Sammenfatning
Viden fra effektlitteraturen viser ikke tegn på, at virksomhedsrettede indsatser fortrænger ordinær
beskæftigelse. Litteraturen er dels opsummeret i BEU-svar 340 og dels rapporterne fra Carsten Koch-
udvalget om hhv. de arbejdsmarkedsparate og udsatte ledige. Siden er styrelsen bekendt med nogle få
nye studier, som dog ikke ændrer på konklusionerne.
Der vurderes ikke pt. at være et behov for at igangsætte nye effektstudier på danske data. De justeringer,
der er foretaget i ordningerne siden de sidst er blevet effektevalueret, giver ikke styrelsen anledning til
forvente, at der skulle være tegn på, at løntilskudsordningerne, som de er i dag, fortrænger ordinært
ansatte.
Nedenfor gennemgås litteraturen.
Danske studier
AKF 2010 (senere KORA og nu VIVE) viser i en undersøgelse, der udelukkende ser på løntilskud i små
private virksomheder, at der ikke er tegn på, at privat løntilskud fortrænger ordinært ansatte. Faktisk
vurderes løntilskud at øge den ordinære beskæftigelse med ca. 0,26 jobs pr. forløb. Ifølge undersøgelsen,
skyldes det bl.a. at ca. 40 pct. af personerne i et løntilskud bliver ansat på ordinære vilkår efterfølgende.
KORA 2013 (nu VIVE) viser i en undersøgelse, der ser på løntilskudsansættelser på kommunale
arbejdspladser, at der ikke er tegn på, at offentlig løntilskud fortrænger ordinært ansatte.
De to studier kan således ikke påvise en samlet negativ effekt på antallet af ordinært ansatte som følge
af ansættelser med løntilskud.
Udenlandske studier
Lombardi, Skans og Vikström 2018 analyserer to løntilskudsordninger i Sverige: “Employment Subsidy
Program” (ESP) som fandtes 1998-2006 og “New Start Job” (NSJ) som blev
introduceret i 2007.
Forskerene anvender en matching model til at analysere effekten af løntilskudsordningerne på en række
udfaldsmål, og anvender data fra RAMs registeret, hvor beskæftigede og arbejdspladser følges over tid.
Forfatterne finder vedr. ESP ordningen, at ordningen har bidraget til at skabe en netto forøgelse i antal
ordinært ansatte i virksomhederne. Der er dermed ikke fortrængning af ordningen (snarere tværtimod).
Fem år efter ansættelse med subsidier, er antal ordinært ansatte steget med 0,5 ansatte sammenlignet
med tilsvarende virksomheder, der ikke ansætter med subsidier. De finder hovedsageligt insignifikante
effekter af NSJ-ordningen.
Martins og Costa 2014 ser på en større pakke af aktive indsatser til ledige i Portugal under seneste
økonomiske krise og viser, at der ikke er tegn på fortrængning.
Kangasharu 2007 og Bishop og Montgomery 1993 viser, at brugen af private løntilskudsforløb øger den
ordinære beskæftigelse i virksomhederne i hhv. Finland og USA. Helt præcist estimerer disse to studier at
beskæftigelsen øges med ca. 10 pct. mere end antallet af løntilskudsjob ville betinge.
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Dahlberg og Forslund 2005 finder igennem en regional paneldata analyse på svenske kommuner, at 2/3
af løntilskud til ansættelse i det offentlige fortrænger ordinært beskæftigede. Undersøgelsen er udført i
perioden fra 1987 til 1996.
Hujer m.fl. 2002 behandler spørgsmålet om fortrængningseffekter af løntilskud i Tyskland. Dette studie
baseres dog på en relativt lille datamængde og finder ingen, hverken positive eller negative,
fortrængningseffekter.
Litteratur om fortrængning
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015: Nye veje til job (Carsten
Koch 2)
Rotger, Gabriel Pons m.fl., 2010: ”The Effect of a Wage Subsidy on Employment
in the Subsidies
Firm”. Working Paper, AKF. Kbh.
Rotger, Gabriel Pons m.fl., 2013: ” Effekter af løntilskud på kommunale arbejdspladser”. Working
Paper, KORA. Kbh.
Dahlberg, M & A. Forslund, 2005: Direct Displacement Effects of Labour Market
Programmes,Scandinavian Journal of Economics, 107(3), 475-494.
Kangasharu, A, 2007: Do wage subsidies increase employment in subsidized firms, Economica, 74,
51-67.
Bishop, J. H. & M. Montgomery, 1993, Does the Targeted Jobs Tax Credit Create Jobs at Subsidized
Firms?, Working paper, Cornell University.
Hujer, R. M. Caliendo & D. Radic, 2002, Estimating the Effects of Wage Subsidies on the Labour
Demand in West-Germany using IAB Establishment Panel, Working paper, J.W. Goethe-Universitet,
Frankfurt.
Martins, Costa, 2014:
“Reemployment and substitution effects from increased activation: Evidence
from times of crisis”.
Lombardi, Skans og Vikström (2018): Wage subsidies, job-displacement and Swedish firms:A
comparison between policy systems
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Orientering om årlig redegørelse vedr. beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2617944_0070.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T. 7221 7440
E-mail. [email protected]
www.star.dk
70