Udkast til ny bekendtgørelse
Bekendtgørelse om anvendelse m.v. af tekniske hjælpemidler
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for enhver anvendelse m.v. af tekniske hjælpemidler.
§ 2.
Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere,
arbejdsledere og øvrige ansatte, brugere, fabrikanter, leverandører, opstillere, projekterende,
reparatører, udlejere m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. kapitel 4 i lov om
arbejdsmiljø.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
Bekendtgørelsen gælder for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. § 2 i lov om
arbejdsmiljø.
Stk. 2.
Bortset fra §§ 20-21 og 95-96 gælder bekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 3 i lov om arbejdsmiljø,
endvidere for
a)
b)
c)
d)
arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie,
som hører til arbejdsgiverens husstand, og
arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig
militærtjeneste.
Stk. 3.
Undtaget fra bekendtgørelsen er, jf. § 3 i lov om arbejdsmiljø:
1. Tekniske hjælpemidler inden for luftfart bortset fra dem, der anvendes i arbejdet på landjorden.
2. Tekniske hjælpemidler ombord på skibe og fiskefartøjer, idet bekendtgørelsen dog gælder for
a. de hjælpemidler, der anvendes ved lastning og losning, bortset fra skibes
hejsemidler og øvrigt fastinstalleret udstyr, og
b. de hjælpemidler, der anvendes til værftsarbejde om bord i skibe og til arbejde, der
må ligestilles hermed.
§ 4.
Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse:
1) Maskiner, beholdere, apparater, værktøjer, redskaber, installationer og andet udstyr, der
anvendes ved arbejde, herunder til transport og opbevaring, og
1