Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 312
Offentligt
Udkast til ny bekendtgørelse
Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter tekniske hjælpemidlers indretning, herunder mærkning og brugsanvisning.
Stk. 2.
Undtaget fra bekendtgørelsen er:
1) Tekniske hjælpemidler inden for luftfart bortset fra dem, der anvendes i arbejdet på landjorden
2) Tekniske hjælpemidler om bord på skibe og fiskefartøjer, idet bekendtgørelsen dog gælder for
a) de hjælpemidler, der anvendes ved lastning og losning, bortset fra skibets hejsemidler og
øvrigt fastinstalleret udstyr, og
b) de hjælpemidler, der anvendes til værftsarbejde om bord i skibe og til arbejde, der må
ligestilles hermed.
Stk. 3.
Undtaget fra bekendtgørelsen er endvidere maskiner, materiel og sikringssystemer til anvendelse i
en potentielt eksplosiv atmosfære, elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, trykbærende
udstyr, transportabelt trykbærende udstyr, simple trykbeholdere, tovbaneanlæg, aerosolbeholdere og
byggekomponenter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets harmoniseringslovgivning
(totalharmonisering).
Stk. 4.
Undtaget fra bekendtgørelsen er derudover, helt eller delvist, tekniske hjælpemidler i det omfang
indretningskrav er reguleret af mere specifikke regler.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
Ved ”tek iske hjælpe idler” forstås
i denne bekendtgørelse:
1) Maskiner, beholdere, apparater, stiger, stilladser, værktøjer, redskaber, installationer, og andet udstyr,
der anvendes ved arbejde, herunder til transport og opbevaring,
2) dele til de i nr. 1 nævnte tekniske hjælpemidler samt præfabrikerede konstruktioner og enhver anden
tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.
Stk. 2.
Ved ”a ve delse” forstås i de e beke dtgørelse: E hver
brug af et teknisk hjælpemiddel og alle
hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder transport, opstilling, installation, ibrugtagning, udtagning
af drift, betjening og overvågning, indstilling, eftersyn, vedligeholdelse, reparation, rengøring og anden
pasning af hjælpemidlet.
Stk. 3.
Ved ”operatør” forstås: De eller de perso er, der betjener
et teknisk hjælpemiddel.
1
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk.4.
Ved ”løft af e byrde” forstås: flyt i g af e byrde beståe de af gods eller perso er, der på et givet
tidspunkt indebærer en niveauændring. Byrden kan være understøttet fra neden, holdt fra siden eller være
ophængt fra oven.
Stk. 5.
Ved ”løftetilbehør” forstås e ko po e t eller udstyr, der gør det uligt at foretage a hug i g af
byrden, og som ikke er fastgjort til løftemaskinen m.v. Løftetilbehøret er anbragt mellem maskinen m.v. og
byrden, på selve byrden, eller er beregnet til at udgøre en integreret del af byrden og markedsføres
særskilt. Til løftetilbehør henregnes også løftekæder, tovstropper og deres komponenter.
Stk. 6.
Ved ”frithæ ge de byrde” forstås: e byrde, der er ophæ gt således, at byrde s ty gdepu kt er frit
bevægeligt i én eller flere retninger under ét eller flere løftepunkter.
Stk. 7.
Ved. ” eka isk drevet” forstås: Bevægelige dele drevet ved a det e d de
animalske kraft.
Stk. 8.
Ved ”perso føre de byggepladselevator” forstås: E
idlertidigt opstillet
eller personer og gods, som er beregnet til at betjene faste ladesteder.
enneskelige og
aski e til løft af perso er
Stk. 9.
Ved ”ladested” forstås: Et a øvreareal
foran en adgangsåbning til en byggepladselevator, der sikrer
niveaufri og sikker passage til og fra stolen (ladet).
§ 3.
Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler fabrikanter og andre leverandører, projekterende,
reparatører o.l. samt arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, brugere,
opstillere, udlejere m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
§ 4.
Tekniske hjælpemidler skal være indrettet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige, og således, at de kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, når de
anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.
Stk. 2.
Tekniske hjælpemidler skal være konstrueret og udført af egnede materialer under hensyn til de
påvirkninger, som de kan påregnes at blive udsat for. De skal have den fornødne styrke og holdbarhed ud
fra sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Tekniske hjælpemidler, hvori der er eller kan opstå tryk, temperaturer, materialespændinger eller
andre påvirkninger, som kan forårsage farlige tilstande, skal være således konstrueret og udført eller være
forsynet med sådant udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de forsvarlige og evt. fastsatte grænser
herfor ikke overskrides. Om nødvendigt skal de tekniske hjælpemidler være forsynet med et
varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion, hvis sådanne grænser overskrides.
Stk. 4.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for
indretning af det tekniske hjælpemiddel, skal følges.
§ 5.
Den, der er ansvarlig for indretningen af nye tekniske hjælpemidler eller ændring af eksisterende
hjælpemidler skal:
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
1. foretage en vurdering af risici og farer forbundet med hjælpemidlets beregnede anvendelse samt
misbrug, der med rimelighed kan forudses.
2. vurdere om en ændring af et eksisterende hjælpemiddel er så væsentlig, at det bliver omfattet af andre
regler, fx krav om CE mærkning.
3. konstruere og fremstille det tekniske hjælpemiddel, eller ændringen heraf, under hensyntagen til
resultaterne af vurderingen i nr. 1 og 2.
§ 6.
I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet. Det skal
herunder sikres, at
1) personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer
2) værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og
3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser, væsker eller andet, som
udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for
sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2.
Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende
måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske foranstaltninger.
§ 7.
Hvor form eller farve af et teknisk hjælpemiddel eller dele heraf kan have sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være taget hensyn hertil.
§ 8.
Tilgængelige dele af et teknisk hjælpemiddel skal, under hensyntagen til hjælpemidlets beregnede
anvendelse, være udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader o.l., som kan medføre
personskade, ikke forekommer.
Stk. 2.
Udformningen skal så vidt muligt sikre, at hjælpemidlet nemt kan renholdes, og at rengøringen af og
ved det tekniske hjælpemiddel kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.
§ 9.
Et teknisk hjælpemiddel, som må påregnes at kunne blive genstand for flytning, transport, opstilling og
montage, skal udformes under hensyn hertil og om nødvendigt forsynes med anordninger, således at
flytning mv. kan ske på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.
Betjeningsanordninger, styresystemer, kontrol, overvågning og alarmsignaler
§ 10.
Betjeningsanordninger og styresystemer skal være således konstrueret, udført og udformet, at risiko
for utilsigtet eller fejlagtig igangsætning, ændring eller standsning af funktioner, hvorved der kan opstå
fare, er forhindret eller imødegået.
§ 11.
Betjeningsanordninger på tekniske hjælpemidler, hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter involveret,
skal være let tilgængelige, tydelige og lette af få øje på og i givet fald hensigtsmæssigt afmærket.
Stk. 2.
Betjeningsanordninger skal være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt samt være godt
belyst.
3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Betjeningsanordningerne skal være anbragt uden for de farlige områder således, at der ingen ekstra
farer er ved betjeningen, medmindre andet er nødvendigt for visse betjeningsanordninger. Placeringen af
betjeningsanordningerne må ikke medføre risiko som følge af utilsigtet betjening.
§ 12.
Det skal om nødvendigt fra hovedbetjeningsstedet være muligt at konstatere, at ingen personer
befinder sig i de farlige områder. Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver igangsætning udløses et
sikkert system, såsom et lyd- eller lyssignal. Den udsatte person skal have tid og mulighed for hurtigt at
undgå risici i forbindelse med det tekniske hjælpemiddels igangsætning eller standsning.
Stk. 2.
Tekniske hjælpemidlers alarmsignaler skal kunne opfattes og forstås med lethed og være entydige.
§ 13.
Styresystemerne skal være sikre og skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser og
belastninger, som kan forudses i forbindelse med den beregnede anvendelse af det tekniske hjælpemiddel.
§ 14.
Automatisk drevne, styrede eller overvågede tekniske hjælpemidler skal, i det omfang det kan have
sikkerhedsmæssig betydning, være udstyret med anordninger til nedregulering af processerne, udkobling af
den automatiske styring og udstyr til manuel betjening samt nødstop.
§ 15.
Tekniske hjælpemidler, hvis sikkerhed er afhængig af driftstilstanden, skal i nødvendigt omfang være
forsynet med udstyr til overvågning, kontrol og styring heraf.
Stk. 2.
Overvågnings- og kontroludstyr skal være forsvarligt konstrueret og forsvarligt udført af egnede
materialer, så de fungerer pålideligt på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.
Stk. 3.
Overvågnings- og kontroludstyr skal være konstrueret og anbragt således, at det ikke uforsætligt kan
bringes ud af indstilling. Deres visning skal være korrekt, tydelig og godt belyst. Aflæsning og indstilling skal
kunne foretages fra et let tilgængeligt sted, og det skal være muligt at foretage nødvendige justeringer eller
udskiftninger.
§ 16.
Den måde, hvorpå indkobling, styring og afbrydelse af energi til et teknisk hjælpemiddel eller andre
former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i dette sker, skal i videst muligt omfang sikre, at
der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed.
§ 17.
Det tekniske hjælpemiddels igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på en
betjeningsanordning, der er beregnet hertil. Det samme gælder gentilkobling efter et stop, uanset årsagen
til dette eller styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene, fx hastighed, tryk osv., medmindre
denne gentilkobling eller ændring ikke indebærer nogen risiko for personer.
Stk. 2.
Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene som følge af den normale sekvens i en
automatisk cyklus er ikke omfattet af kravet i stk. 1.
Stk. 3.
Genstart efter stop fra beskyttelsesanordning må kun kunne ske ved en bevidst handling med den
normale startanordning efter påvirkning af en tilbagestillingsanordning (reset). Tilbagestillingsanordning
skal være placeret således, at den ikke kan nås af en person, der befinder sig i et fareområde. Hvis
beskyttelsesanordningen påvirkes konstant, mens en person befinder sig i et fareområde, kræves ingen
speciel tilbagestillingsanordning.
4
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
Omstilling af driftsmetode må ikke medføre farlige funktioner. Ved omstilling skal den dertil
nødvendige beskyttelsesfunktion samtidig automatisk indkobles. Indretningen til omstilling af driftsmetode
skal være aflåselig og udført således, at det tydeligt fremgår, hvilken driftsform der vælges.
§ 18.
Tekniske hjælpemidler skal, hvor det er af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, være forsynet
med betjeningsanordninger, som gør det muligt at foretage en fuldstændig standsning af hjælpemidlet på
en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.
Stk. 2.
Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan frembyde
fare, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved hjælpemidlet. Hvor sikkerhedsmæssige
grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal standsning være
kombineret med en bremsning.
Stk. 3.
Hver betjeningsplads skal være forsynet med betjeningsanordninger til standsning af enten alle dele
af det tekniske hjælpemiddel eller blot en del deraf, alt efter risikoen, således at det tekniske hjælpemiddel
bringes i sikker tilstand. Stopordrer til det tekniske hjælpemiddel skal have højere prioritet end
igangsætningsordrer. Når det tekniske hjælpemiddel eller dets farlige dele er standset, skal energitilførslen
til de relevante drivanordninger være afbrudt.
§ 19.
Hvis det er relevant i forhold til de farer, et teknisk hjælpemiddel frembyder, og til den tid, det
normalt tager at standse det, skal det tekniske hjælpemiddel være forsynet med en nødstopanordning.
Stk. 2.
Nødstopanordningen skal være let identificerbar, let tilgængelig og forblive i stopstilling, indtil
manuel tilbagestilling foretages.
Stk. 3.
Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til et teknisk
hjælpemiddel, kan frembyde fare, skal hjælpemidlet have effektiv sikring herimod. Om nødvendigt skal
hjælpemidlet være forsynet med automatisk og hensigtsmæssigt virkende alarmsignal.
Fald, udslyngning, sprængning mv.
§ 20.
Tekniske hjælpemidler, der frembyder farer på grund af fald af genstande eller udslyngning, skal være
forsynet med passende sikkerhedsanordninger, der er afpasset efter farens art.
Afskærmning
§ 21.
Når der er risiko for ulykker på grund af fysisk kontakt med det tekniske hjælpemiddels bevægelige
dele, skal disse dele være udstyret med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der hindrer adgang
til de farlige områder, eller som standser de farlige deles bevægelser, inden der er adgang til de farlige
områder.
Stk. 2.
Afskærmninger og beskyttelsesanordninger
1) skal være solidt fremstillet
2) må ikke forårsage yderligere risici
3) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift
5
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
4) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det farlige område
5) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt, og
6) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse eller udskiftning af dele såvel som
vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt
muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.
Belysning
§ 22.
Belysning, der er indbygget eller påmonteret et teknisk hjælpemiddel, skal være hensigtsmæssigt
udformet, herunder blændfri.
Temperaturer
§ 23.
Dele af tekniske hjælpemidler med høj eller meget lav temperatur skal om nødvendigt være
afskærmet, således at personer ikke kan komme i berøring dermed eller i nærheden deraf.
Emission
§ 24.
Tekniske hjælpemidler, der frembyder farer på grund af gas-, damp-, væske- eller støvemission, skal
være forsynet med passende opfangnings- eller udsugningsanordninger i nærheden af farekilderne.
Energitilførsel og sikring mod lyn
§ 25.
Tekniske hjælpemidler skal være forsynet med let identificerbare anordninger, der gør det muligt at
frakoble al energitilførsel. Gentilkobling skal kunne ske uden fare for personer.
§ 26.
Udstyr for energitilførsel skal være således konstrueret, udført og monteret, at det ikke frembyder
fare for sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2.
Tekniske hjælpemidler skal være indrettet på en sådan måde, at personer er beskyttet mod risikoen
for en direkte eller indirekte kontakt med elektricitet.
Stk. 3.
Tekniske hjælpemidler, der under brugen kan rammes af lynnedslag, skal ved hjælp af passende
anordninger eller foranstaltninger være beskyttet mod følgerne af lynnedslag.
Brand, udslip og eksplosion
§ 27.
Tekniske hjælpemidler skal være indrettet på en sådan måde, at de beskytter personer mod risici ved
brand i eller overophedning af det tekniske hjælpemiddel eller risici ved udslip af gas, støv, væsker, damp
eller andre stoffer, der frembringes af det tekniske hjælpemiddel. Tilsvarende gælder for gas, støv, væsker,
damp eller andre stoffer, der benyttes i eller oplagres i det tekniske hjælpemiddel.
§ 28.
Tekniske hjælpemidler skal være indrettet på en sådan måde, at der ikke er nogen eksplosionsrisiko
for det tekniske hjælpemiddel eller for stoffer, der frembringes af det tekniske hjælpemiddel. Tilsvarende
gælder for stoffer, der benyttes i eller oplagres i det tekniske hjælpemiddel.
Adgangsforhold
6
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
§ 29.
Hvor der ved eller på et teknisk hjælpemiddel skal ske færdsel, ophold, betjening, eftersyn,
vedligeholdelse, reparation m.v., skal der indrettes adgangs- og færdselsveje samt arbejdsplatforme i
nødvendigt omfang. Disse skal være således udformet og udført, sikret og belyst, at deres benyttelse er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Eftersyn, vedligeholdelse og reparation
§ 30.
Tekniske hjælpemidler skal være indrettet, således at arbejde med eftersyn, vedligeholdelse og
reparation skal kunne udføres, når det tekniske hjælpemiddel er standset. Er dette ikke muligt, skal der
kunne træffes passende beskyttelsesforanstaltninger med henblik på udførelsen af dette arbejde, eller det
skal kunne foretages uden for de farlige områder.
Mærkning og advarsler
§ 31.
Tekniske hjælpemidler skal være forsynet med de nødvendige advarsler og mærkninger for personers
sikkerhed.
Stk. 2.
I det omfang det kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen,
væsentlige dele heraf eller henvisninger til den være angivet direkte på hjælpemidlet eller på skilt, opslag
e.l., til opsætning ved dette.
§ 32.
Enhver maskine, der udleveres til brug eller udstilles her i landet, skal være forsynet med
fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med
anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.
§ 33.
Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige og holdbare, og af hensyn til synsopfattelsen skal
der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og farvegivning af det tekniske hjælpemiddel.
Brugsanvisning
§ 34.
Med leveringen af et teknisk hjælpemiddel eller ved ibrugtagningen af et teknisk hjælpemiddel
fremstillet til eget brug skal følge sådan brugsanvisning med de oplysninger, der er nødvendige for, at det
tekniske hjælpemiddel kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Brugsanvisningen skal indeholde anvisninger om brugen af det tekniske hjælpemiddel, planer,
diagrammer o.l. for hjælpemidlets indretning og funktion, oplysning om farer eller andre særlige forhold
ved hjælpemidlet, herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed, og
som ikke er almindeligt kendt. Er brug af personlige værnemidler nødvendig ved anvendelsen af det
tekniske hjælpemiddel, skal brugsanvisningen give oplysning om disses art og anvendelse.
Stk. 3.
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger vedrørende uregelmæssigheder, der kan forudsiges.
Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved det tekniske
hjælpemiddel kan bevirke farlige tilstande, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og instruktion
for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.
Stk. 4.
Brugsanvisningen skal være fyldestgørende og let forståelig for dem, der kan påregnes at skulle
benytte den. Den skal som minimum være affattet på dansk.
7
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 5.
Såfremt det er nødvendigt for anvendelsen, skal der forefindes en opbevaringsmulighed på det
tekniske hjælpemiddel til brugsanvisningen.
Stk. 6.
Brugsanvisningen skal ajourføres, hvis indretningen af det tekniske hjælpemiddel ændres.
Kapitel 5
Supplerende krav til mobile tekniske hjælpemidler
§ 35.
Hvis et mobilt teknisk hjælpemiddel er beregnet til, at der opholder sig en eller flere personer på
hjælpemidlet, skal hjælpemidlet være indrettet således, at risikoen for personerne mindskes mest muligt,
når hjælpemidlet er i bevægelse. Dette gælder også ved risiko for, at personerne kommer i kontakt med
hjul eller bælter, eller at de bliver fanget af disse.
§ 36.
Hvis en utilsigtet blokering af kraftoverføringsdelene mellem et mobilt tekniske hjælpemiddel og dets
tilbehør eller anhænger kan medføre særlige risici, skal det tekniske hjælpemiddel være udstyret eller
indrettet på en måde, der forhindrer blokering af kraftoverføringsdelene. Hvor sådanne blokeringer ikke
kan forhindres, skal der træffes enhver mulig foranstaltning for at undgå skadelige følger for personer.
§ 37.
Et mobilt teknisk hjælpemiddel skal være forsynet med fastgørelsesanordninger til
kraftoverføringsdelene, hvis det er nødvendigt for at undgå, at delene slæber hen ad underlaget og derved
bliver tilsølet eller ødelagt.
§ 38.
Hvis et mobilt teknisk hjælpemiddel er beregnet til, at der opholder sig en eller flere personer på
hjælpemidlet, skal det tekniske hjælpemiddel, afhængigt af de faktiske anvendelsesforhold, være forsynet
med en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med at hjælpemidlet vælter
eller stejler:
1) en sikkerhedskonstruktion, der forhindrer det tekniske hjælpemiddel i at hælde mere end 45 grader,
2) en konstruktion, der sikrer tilstrækkelig fri afstand rundt om den eller de personer, der opholder sig på
redskabet, hvis dette kan hælde mere end 45 grader, eller
3) enhver anden anordning med tilsvarende formål.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte sikkerhedskonstruktioner kan være integreret i det tekniske hjælpemiddel.
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte sikkerhedskonstruktioner er ikke påkrævet, når det tekniske hjælpemiddel er
stabiliseret under brugen, eller når selve hjælpemidlets konstruktion forhindrer, at det kan stejle eller
vælte.
Stk. 4.
Er der risiko for, at personer, der opholder sig på det tekniske hjælpemiddel, kan blive mast mellem
dele af arbejdsredskabet og jorden, skal der være monteret et system, fx sikkerhedssele, til fastspænding af
den eller de personer, der opholder sig på det tekniske hjælpemiddel.
§ 39.
Hvis en gaffeltruck er beregnet til, at der opholder sig en eller flere personer på gaffeltrucken, skal
denne være indrettet eller udstyret med fx en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i
forbindelse med væltning:
1) en førerkabine,
8
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
2) en konstruktion, der forhindrer gaffeltrucken i at vælte,
3) en konstruktion, der sikrer, at der i tilfælde af væltning er tilstrækkelig plads mellem jorden og visse dele
af gaffeltrucken til den eller de personer, der opholder sig på gaffeltruck, eller
4) en konstruktion, der fastspænder personen eller personerne til førersædet, således at vedkommende
ikke bliver klemt af dele af gaffeltrucken, hvis den vælter.
§ 40.
Hvis kørslen med et mobilt teknisk hjælpemiddel med mekanisk drevet kørselsfunktion kan udgøre
risici for personer, skal det tekniske hjælpemiddel opfylde følgende krav:
1) Det skal være forsynet med en anordning, der forhindrer utilsigtet igangsætning.
2) Hvis det omfatter flere enheder, der kan bevæge sig samtidigt på skinner, skal det være forsynet med
passende anordninger til mindskelse af følgerne af en eventuel kollision.
3) Det skal være forsynet med en anordning til nedbremsning og standsning. I det omfang hensynet til
sikkerheden kræver det, skal der være en let tilgængelig nødbetjeningsenhed med betjeningsanordninger
eller et automatisk system til nedbremsning og standsning af redskabet i tilfælde af, at
hovedbetjeningsenheden svigter.
4) Hvis førerens direkte synsfelt er utilstrækkeligt med henblik på sikkerheden, skal der installeres passende
hjælpeanordninger til forbedring af udsynet.
5) Hvis det tekniske hjælpemiddel er beregnet til brug om natten eller på mørke steder, skal det være
forsynet med en belysningsanordning, der er tilpasset det arbejde, der skal udføres, og som skal sikre
tilstrækkelig sikre forhold for personer.
6) Hvis det tekniske hjælpemiddel i sig selv udgør en brandrisiko, eller hvis tilkoblet udstyr eller last
indebærer en brandrisiko, som kan udsætte personer for fare, skal det være forsynet med passende udstyr
til brandbekæmpelse, medmindre sådant udstyr allerede befinder sig i tilstrækkelig nærhed af
anvendelsesstedet.
7) Et fjernstyret teknisk hjælpemiddel skal standse automatisk, hvis det bevæger sig uden for
fjerstyringsområdet.
8) Et fjernstyret teknisk hjælpemiddel, som under normale anvendelsesbetingelser kan indebære risici for
påkørsel eller fastklemning, skal forsynes med anordninger, som beskytter mod sådanne risici, medmindre
der allerede er andre passende anordninger til kontrol af risikoen for påkørsel.
Kapitel 6
Supplerende krav til tekniske hjælpemidler, beregnet til løft af byrder herunder personer
§ 41.
Et teknisk hjælpemiddel, der er beregnet til løft af byrder, skal være tydeligt mærket med den
maksimalt tilladelige belastning (nominelle last).
9
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Det tekniske hjælpemiddel skal være forsynet med et belastningsdiagram, der viser de tilladelige
belastninger for hjælpemidlets forskellige konfigurationer.
Stk. 3.
Løftetilbehør skal være mærket på en sådan måde, at de egenskaber, der har betydning for
sikkerheden, fremgår tydeligt.
Stk. 4.
Hvis et teknisk hjælpemiddel ikke er beregnet til løft af personer, skal dette, hvis der er mulighed for
at tage fejl, angives ved passende og tydelig skiltning.
Tekniske hjælpemidler beregnet til personløft eller flytning af personer samt scene- dekorations- og
belysningshejs
§ 42.
Tekniske hjælpemidler, der er beregnet til løft eller flytning af personer, skal være konstrueret
således,
1) at man ved hjælp af egnede anordninger forhindrer nedstyrtning af kabine, kurv eller lignende, når en
sådan findes,
2) at man undgår risiko for, at brugeren kan falde ud af kabine, kurv eller lignende, når en sådan findes,
3) at man undgår risiko for, at brugeren kvæstes, fastklemmes eller stødes især som følge af utilsigtet
kontakt med genstande, og
4) at personer, der er lukket inde i kabine, kurv eller lignende, ikke i tilfælde af uheld udsættes for farer, og
således at de i givet fald kan frigøres.
Stk. 2.
Hvis det på grund af arbejdsstedet eller højdeforskellen ikke er muligt ved hjælp af en egnet
anordning at undgå de i stk. 1 nr. 1, omhandlede risici, skal det tekniske hjælpemiddel indrettes med et
bærekabel med forhøjet sikkerhedsfaktor.
§ 43.
Mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder skal, når de er beregnet til løft
af personer, opfylde følgende særlige krav:
1) dimensioneringen skal ske ved anvendelse af en beregningsmæssig last, der er 50 % større end den
forudsatte maksimale, statiske last, og
2) tove, kæder og mekaniske komponenter, som er udsat for slid, skal være dimensioneret til det dobbelte
af den forudsatte maksimale last og skal være dubleret eller sikret med en automatisk og direkte virkende
fang- eller bremseindretning.
§ 44.
§ 43, nr. 2 gælder også for mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft at frithængende byrder,
hvor andre særlige sikkerhedshensyn gør sig gældende, fx ved scene-, dekorations- og belysningshejs.
Mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrde (kraner, taljer m.v.)
§ 45.
Mekanisk drevne tekniske hjælpemidler, som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende, skal
opfylde de supplerende krav i bilag 1.
Byggepladselevatorer
10
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
§ 46.
Byggepladselevatorer, som udelukkende er indrettet til materialetransport, og som er midlertidigt
installeret til brug ved udførelsen af byggeopgaver, skal være indrettet således, at de har et
sikkerhedsniveau, der mindst svarer til kravene i standarden DS/EN 12158-1:2000.
§ 47.
Personførende byggepladselevatorer skal være indrettet således, at de har et sikkerhedsniveau, der
mindst svarer til kravene i standarden DS/EN 12159:2000.
Kapitel 7 - Dispensation og klage
Dispensation
§ 48.
Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, i enkelttilfælde dispensere fra bestemmelser i
denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet.
Klage
§ 49.
Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
Kapitel 8
Straf
§ 50.
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med
bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der:
1) overtræder §§ 4, stk. 1-3, og 5-47,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller
3) tilsidesætter vilkår for dispensationer, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2.
For de i stk. 1, nr. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret,
at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 11 - Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 51.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
11
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler.
12
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
Bilag 1
Supplerende krav til mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrde (kraner m.v.)
Kravene i bilaget gælder for mekanisk drevne tekniske hjælpemidler, som med et bæremiddel løfter en
byrde frithængende og som ikke er CE-mærkningspligtige efter EU-lovgivningen om maskiner.
Indretning
1.
Tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder må ikke være indrettet med fri firing.
1.1.
Undtaget fra punkt 1 er:
a) mobilkraner, forudsat de er forsynet med en nødudløsning for fri firing anbragt således, at utilsigtet
betjening ikke kan forekomme, og
b) tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder, hvor fri firing er nødvendig for arbejdets udførelse,
fx rambukke, kraner med gribeskovl og kraner med slæbeskovl.
2.
Tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder, der er indrettet med fast førerplads på
hjælpemidlet, og som anvendes under forhold, hvor føreren udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger
fra stærk varme, kulde, støj og støv m.v., skal være forsynet med førerhus. Dette gælder dog ikke, hvis
arbejdsforholdene ikke gør det muligt at anvende førerhus, eller hjælpemidlet kun føres i kortere perioder i
løbet af en dag.
3.
Førerhuse skal være indrettet således, at førerplads og betjeningsanordninger er placeret og udformet
ergonomisk hensigtsmæssigt og således, at føreren har et tilfredsstillende udsyn.
3.1.
For de indvendige mål i førerhuse gælder følgende krav:
a) førerhuse på tårnkraner skal være mindst 2000 mm høje, 1000 mm brede og 1300 mm lange, og
b) førerhuse på andre stationære og skinnekørende kraner skal være mindst 2000 mm høje og have et
gulvareal på mindst 2,5 m².
3.2.
Førerhuse skal i fornødent omfang indeholde regulerbare opvarmnings-, afkølings- og
ventilationsanlæg.
4.
Tårnkraner, der er opstillet i mere end 2 måneder, skal være indrettet med personelevator, hvis det er
teknisk og praktisk muligt, når adgangsvejen til førerhuset er over 25 m. Adgangsvejen måles lodret fra det
sted, hvor kranen betrædes, til det højeste punkt på adgangsvejen. Ud over elevator skal der være
sædvanlige adgangsveje.
Mærkning
5.
Ethvert teknisk hjælpemiddel til løft af frithængende byrder skal, når det udleveres til brug eller udstilles
her i landet, være holdbart og tydeligt mærket med mindst følgende oplysninger:
a. fremstillingsår
13
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 312: Orientering om høring af to bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniskehjælpemidler, fra beskæftigelsesministeren
b. løbenummer og typebetegnelse
5.1.
Bæremidler, der indgår i teknisk hjælpemiddel til løft af frithængende byrde, skal mærkes som anført i
punkt 6. Hvor dette ikke er muligt, skal leverandøren medlevere certifikater eller tabeller, som indeholder
oplysningerne
14