Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om afsluttende status på udmøntning af Arbejds-
miljørådets 19 anbefalinger vedrørende arbejde med epoxy og
isocyanater
J.nr. 20205200492
4. november 2020
Til Beskæftigelsesudvalget
Jeg har modtaget vedlagte fra Arbejdsmiljørådet med en afsluttende status på ud-
møntning af de 19 anbefalinger fra rådet i 2016. Anbefalingerne har haft til formål
at øge sikkerheden i arbejdet med epoxy og isocyanater og styrke det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen.
Den afsluttende status viser, at alle involverede aktører har arbejdet aktivt med at få
omsat rådets anbefalinger til virkelighed på de danske arbejdspladser mv.
Arbejdsmiljørådet oplyser således, at 12 ud af 19 anbefalinger er implementeret
som oprindeligt aftalt, mens der for de resterende så vidt muligt er fundet alterna-
tive løsninger. Enkelte af anbefalingerne vil der blive arbejdet videre med i et nyt
kemiudvalg under Arbejdsmiljørådet, der skal styrke indsatsen på kemiområdet.
Det nye kemiudvalg vil få et bredere forebyggende sigte inden for det kemiske ar-
bejdsmiljø, og udvalgets medlemmer vil repræsentere et bredt udsnit af det danske
arbejdsmarked.
Jeg er glad for, at Arbejdsmiljørådet har afsluttet opgaven med at udmønte anbefa-
lingerne, der skal bidrage til øget sikkerhed i arbejdet med epoxy og isocyanater,
samt styrke det forbyggende arbejde med at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard