Lovtidende A
Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005
I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, og § 7, stk. 1,
nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, og efter indstilling fra
Erhvervssygdomsudvalget, fastsættes:
§ 1.
En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf.
lovenes § 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser
er opfyldt:
1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tids‐
mæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumenta‐
tion kan forårsage sygdommen.
2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation
stemme overens med den skadelige påvirkning og syg‐
dommen.
3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed
skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lo‐
vens § 8, stk. 1.
Stk. 2.
Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under
de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1, være opfyldt, se
eventuelt stikordsregistret i bilag 2.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. juli 2021 ved
afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar
2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når
sagen er genoptaget efter § 41 i lov om arbejdsskadesik‐ ring.
For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved
afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar
2011, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når
sagen er genoptaget efter § 46 i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland.
Stk. 3.
Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse
ved afgørelser, der er truffet før bekendtgørelsens ikrafttræ‐
den, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog
ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser
for anerkendelse.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1064 af 29. juni 2020 om for-
tegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
ophæves.
Beskæftigelsesministeriet
P
ETER
H
UMMELGAARD
/ Sine Frederiksen
BE008876
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20215000377