Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 305
Offentligt
2398188_0001.png
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2020
ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2015-2020
Bilag A: Om data
Arbejdstilsynets register over anmeldte erhvervssygdomme
Hvad er en erhvervssygdom?
En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvis skyldes påvirkninger på
arbejdet gennem kortere eller længere tid. (Arbejdsskadesikringsloven definerer de
sygdomme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme).
Anmeldelse af erhvervssygdomme – regler
Læger og tandlæger har ifølge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse
https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/laegers-tandlaegers-pligt-anmelde-
erhvervssygdomme-1478/
pligt til at anmelde erhvervssygdomme, hvis de har
mistanke om, at sygdommen er opstået på grund af forhold i arbejdsmiljøet. Læger og
tandlæger skal desuden anmelde erhvervssygdomme, som mistænkes for at være
forårsaget af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for
arbejdstid.
Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen eller tandlægen er
blevet bekendt med erhvervssygdommen eller en skadelig påvirkning og den
formodede sammenhæng med arbejdet.
Erhvervssygdommen kan også anmeldes af andre, fx fagforbund eller eller
tilskadekomne selv.
Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan dog
efterfølgende bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om ikke at behandle
sagen.
Anmeldelse skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings fælles digitale anmeldesystem ESS. Det fælles anmeldesystem
betyder, at alt der anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også samtidig
automatisk er anmeldt til Arbejdstilsynet med undtagelse af anmeldelser fra Grønland.
I 2018 blev anmeldesystemet erstattet af et nyt. I den forbindelse kan der opstå
databrud, som skyldes ændringer i anmeldemønsteret. Eksempelvis er
søgefunktionerne er blevet bedre, hvilket kan indebære, at anmelderen vælger nogle
andre kategorier.
Anmeldelse til Arbejdstilsynet bidrager til Arbejdstilsynets arbejde med at identificere
ogforebygge af mulige konsekvenser af skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ifølge
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0002.png
arbejdsmiljøloven, mens anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sker med
henblik på vurdering af mulig erstatning til skadelidte ifølge arbejdsskadesikringsloven.
Databeskrivelse
Data i Arbejdstilsynets register over erhvervssygdomme, ESS, indeholder oplysninger
om erhvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge
arbejdsmiljølovgivningen.
Erhvervssygdomsregistret indeholder alle anmeldte erhvervssygdomme. Der kan
registreres op til tre påvirkninger i arbejdsmiljøet pr. anmeldelse. Det samlede antal af
påvirkninger er derfor større end antallet af anmeldelser.
Populationen i erhvervssygdomsregistret omfatter alle personer, for hvem der er
blevet anmeldt en erhvervssygdom ifølge ovenstående kriterier vedr. anmeldelse. Til
forskel for arbejdsulykker omfatter anmeldelserne af ervhervssygdomme også
tilfælde, der er sket til søs, i luften eller på off-shore-anlæg. Grønlandske
erhvervssygdomme anmeldes ikke til Arbejdstilsynet, men kun til Arbejdsmarkedet
Erhvervssikring med henblik på erstatningsspørgsmål.
Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter erhvervssygdomme, der er anmeldt i
den senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden fra 1. januar
2015 til og med 31. december 2020, og data er frosset pr. 9. marts 2021.
En anmeldelse opfattes som en dublet i Arbejdstilsynets erhvervssygdomsregister, hvis
der i samme år er en anmeldelse med samme CPR-nummer og samme ICD-10
diagnosekode. Den senest anmeldelse bliver da opfattet som en dublet og tælles ikke
med, når antallet af erhvervssygdomme opgøres. Denne definition af dubletter blev
taget i brug i Arbejdstilsynet i starten af 2020. De nye kriterier er mere fintmaskede og
betyder, at der frasorteres færre dubletter end tidligere. Tidligere opgørelser af ældre
anmeldeårgange kan derfor vise andre antal anmeldte erhvervssygdomme. Den nye
dubletkontrol fjerner nogle få procent af anmeldelserne.
Anonymisering
Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata
1
må det ikke på grundlag af de viste data
være muligt at identificere enkeltpersoner. Data i de viste tabeller er derfor
anonymiseret, og det er generelt valgt ikke at vise værdier under 5. I enkelte tilfælde,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).
- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(Databeskyttelsesloven).
1
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0003.png
fx hvor værdier under 5 vil kunne beregnes ud fra de øvrige værdier og den lodrette
sum, er der valgt et højere anonymiseringsniveau.
Datakilde – hvor kommer data fra?
Data i Arbejdstilsynets erhvervssygdomsregister er baseret på de oplysninger, der
afgives i forbindelse med anmeldelse. De fleste anmeldelser foretages elektronisk af
læger.
Desuden beriger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring data med registering af, hvilket
arbejdssted (produktionsenhed) den arbejdsskadelige påvirkning er sket, hvis det ikke
er påført i anmeldelsen, eller hvis AES vurderer et andet arbejdssted end den angivne.
Ligeledes fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring branchen ud fra en
skønsmæssig vurdering, såfremt påvirkningerne er sket hos flere arbejdsgivere.
Definition af anvendte variabler
I Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og på
Arbejdstilsynet hjemmeside over anmeldte erhvervssygdomme, er der anvendt
følgende variabler fra erhvervssygdomsregistret:
Registreringsår
Anmeldte erhvervssygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, hvor
anmeldelsen er modtaget af Arbejdstilsynet og afspejler ikke det eller de år, hvor den
skadelige påvirkning har fundet sted.
Sygdomme/ Diagnoser
I anmeldelsen kan lægen angive én sygdom/ diagnose. Registreringen skal ske efter
World Health Organisation’s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical
Classification of Diseases, 10. revision)
2
, som indeholder diagnoser for sygdom og for
symptomer på sygdom. De praktiserende læger kan også vælge at anmelde efter ICCP,
International Classification of Primary Care, som er en diagnoseklassifikation flere
praktiserende læger anvender i deres praksis. ICCP klassifikationen indeholder langt
færre diagnoser end ICD-10 klassifikationen, og for hver enkelt diagnose i ICCP
klassifikationen kan den praktiserende læge vælge en tilsvarende diagnose i ICD-10
Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001.
Oversættelse og bearbejdelse af
International Statistical Classification of Diseases and
Health Related Problems,
WHO 1992. ISBN 87-628-0084-1.
2
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0004.png
klassifikationen. I Arbejdstilsynets opgørelse anvendes betegnelsen ”sygdom” også om
tilfælde bestående af symptomer på sygdom, herunder smerter.
I Arbejdstilsynets årsopgørelse vises antallet af anmeldelser fordelt på syv grupper af
diagnoser kaldet sygdomsgrupper. Grupperne er 1) Muskelskeletsygdomme, 2)
Psykiske sygdomme, 3) Sygdomme i øre, 4) Sygdomme i hud, 5) Sygdomme i
nervesystemet, 6) Luftvejssygdomme og 7) Kræftsygdomme. Desuden en ottende
gruppe, som er en opsamlingsgruppe, der består af resten af de diagnoser, som ikke
hører under de syv sygdomsgrupper, fx øjensygdomme. Coronavirusinfektion hører
også til i den ottende sygdomsgruppe Andre Sygdomme.
De syv grupper er valgt, fordi hovedparten af anmeldelserne vedrører disse
sygdomsgrupper.
De syv sygdomsgrupper følger ICD10-klassifikationens inddeling af sygdomme med to
undtagelser. Psykiske sygdomme inkluderer anmeldelser, der vedrører problemer i
forbindelse med beskæftigelse og arbejdsforhold (visse z-diagnoser), og
muskelskeletsygdomme inkluderer anmeldelser, der vedrører læsioner og frakturer (s-
diagnoser).
Der er kun registreret diagnoser, når anmeldelsen er digital. De anmeldelser, der ikke
er anmeldt digitalt, optræder i tabellerne som anmeldelser med ukendt
sygdomsgruppe.
For to kræftsygdomme har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk
anmeldt dem til Erhvervssygdomsregisteret for at sikre, at de blev anmeldt, da de ofte
skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet. Initiativet blev taget, fordi det blev konstateret,
at der var en stor underanmeldelse af disse to typer kræft. De to typer kræft er
henholdsvis næsekræft og lungehindekræft (mesotheliom).
Påvirkninger i arbejdsmiljøet
I en anmeldelse kan lægen angive op til tre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der
mistænkes for at have forårsaget, forværret eller medvirket til den anmeldte
erhvervssygdom. I over halvdelen af anmeldelserne er der kun angivet én påvirkning, i
nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet
tre påvirkninger i forbindelse med én anmeldelse. I tabellerne over påvirkninger, er
alle påvirkninger medtaget, og de viser derfor samlet et større antal end det samlede
antal anmeldelser. Der er kun registreret påvirkninger, når anmeldelsen er digital. For
de anmeldelser, der ikke er anmeldt digitalt, er en evt. angivet påvirkning ikke
registreret manuelt til erhvervssygdomsregistret.
De digitalt anmeldte påvirkninger er kategoriseret i seks grupper af skadelige
påvirkninger i arbejdsmiljøet efter den fælles europæiske klassifikation
3
.
Population and social conditions 3/2000/E/n°18: Classification of The Causal Agents of The
Occupational Diseases.
3
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0005.png
Arbejdstilsynet har valgt at slå to grupper sammen. Det gælder for de kemiske og de
industrielle påvirkninger. Årsagen er, at der i de to grupper er sammenfaldende
påvirkninger, fx epoxider i den ene gruppe og produkter der indeholder epoxy i den
anden gruppe. Arbejdstilsynet har desuden inddelt de seks hovedgrupper i 30
undergrupper.
Coronavirus findes som påvirkning i gruppen Biologiske faktorer og undergruppen
Mikroorganismer, parasitter, mider og svampe.
I marts 2018 er det fælles anmeldesystem revideret. Efter revideringen ses der et lidt
færre antal anmeldte påvirkninger pr sygdom end i de foregående år. Hvor der
tidligere blev anmeldt ca. 1,59 påvirkning pr. anmeldt sygdom, er der for 2020
registreret ca. 1,42.
Påvirkningsperiode
I en anmeldelse skal lægen oplyse, hvornår det vurderes, at den skadelige påvirkning i
arbejdsmiljøet er begyndt og eventuelt sluttet, også kaldet påvirkningsperioden.
Påvirkningen kan have fundet sted for nylig eller for flere år siden og/eller igennem
flere år. Visse typer sygdomme er længere tid om at udvikle sig, fx kræftsygdomme,
men også luftvejssygdomme, øresygdomme og visse typer muskelskeletsygdomme.
Derfor vedrører en del af anmeldelserne om sådanne sygdomme påvirkningsperioder
af ældre dato. Det betyder også, at skadelige påvirkninger, som findes i arbejdsmiljøet
i dag, for nogle sygdommes vedkommende først vil blive anmeldt ude i fremtiden.
Branche og branchegrupper
Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode
2007 (DB07)4. DB07 er en dansk udgave af EU’s standardbrancheklassifikation,
Nomenclature générale des Activités économique dans les Communautés
Européennes (NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte
erhvervssygdomme og arbejdsulykker efter branche. Arbejdstilsynet har ud fra en
arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i 36 grupper, som afviger fra
den internationale gruppering. Læs mere om Arbejdstilsynet 36 branchegrupper.
https://at.dk/brancheoversigt/
Branchen kan opgøres efter to branchevariable. Den ene bestemmes ud fra
oplysningen om arbejdsstedet og den anden er beriget af AES. I årsopgørelsen er
Dansk Branchekode 2007 – DB07 (Danish Industrial Classification Of All Economic Activi-
ties 2007), Danmarks Statistik , august 2007.
4
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0006.png
branchen opgjort efter de berigede oplysninger fra AES. Se også afsnittet ”Datakilde -
hvor kommer data fra”.
Jobtype/Stilling
I anmeldelsen skal anmelder oplyse skadelidtes jobtype på tidspunktet for
påvirkningen. Siden 10. marts 2018 sker det efter den danske version af den
internationale klassifikation (DISCO-08) på niveau fjerde ciffer. Før 10. marts 2018
skete det efter en klassifikation udarbejdet af den tidligere Arbejdsskadestyrelse (nu
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), og den indeholder omkring 130 forskellige
jobtyper kaldet ”stilling”.
Køn, alder og statsborgerskab
Oplysninger om skadelidtes køn og alder registreres ud fra skadelidtes CPR-nummer.
Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn, fødeår og
statsborgerskab ved anmeldelse. Statsborgerskab er indført som et frivilligt felt til
udfyldelse i den reviderede anmeldelse fra marts 2018 og fremgår derfor ikke af
årsopgørelsen. Alder udregnes ud fra det anførte CPR-nummer i anmeldelsen.
Sygdomsincidens
Ud over variablerne fra erhvervssygdomsregistret indgår der i årsopgørelsen desuden
opgørelser, der viser parameteren ’Sygdomsincidens’. Sygdomsincidensen er antallet
af anmeldte erhvervssygdomme set i forhold til beskæftigelsen. Incidenser for
anmeldte erhvervssygdomme er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte
erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik.
Årets sygdomsincidens beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte
erhvervssygdomme i forhold til antallet af beskæftigede i november året før. I
årsopgørelsen er incidenser beregnet som antallet af anmeldte erhvervssygdomme pr.
10.000 beskæftigede.
Af praktiske grunde er det dette beskæftigelsestal, der anendes og ikke beskæftigelsen
på tidspunktet for påvirkningsperioden. Beskæftigelsen i anmeldeåret kan være
forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted.
Denne usikkerhed og underanmeldelse af erhvervssygdomme betyder, at incidenser er
meget usikre mål for den faktiske årlige incidens af erhvervssygdomme.
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0007.png
Øvrige datakilder
Beskæftigelsestal
De anvendte beskæftigelsestal stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede
Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse over antallet af personer, der ultimo
november i et givet år var i beskæftigelse, og som havde bopæl i Danmark pr. 1. januar
det følgende år. Beskæftigelsestallene omfatter personernes
hovedbeskæftigelse for såvel ansatte som selvstændige.
Beskæftigelsestallene er hentet fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS 301)
og summeret efter Arbejdstilsynets branchegruppering. I tidligere årsopgørelser har
Arbejdstilsynet anvendt data fra Danmark Statistiks forskerordning. Antallet afviger
lidt de to steder, da meget små brancher er diskretioneret i forskerordningens data.
Det betyder, at incidencer i nogle tilfælde er marginalt lavere i år end tidligere år.
Danmarks Statistik offentliggør beskæftigelsestal med forsinkelse. Derfor bruger
Arbejdstilsynet data fra 2019 til at beregne incidenser for 2020. Det betyder, at et fald
i beskæftigelsen i 2020 ikke får effekt på det anvendte beskæftigelstal, og incidenserne
derfor kan være lidt for lave i en periode med faldende beskæftigelse. I en periode
med stigende beskæftigelse vil incidenserne tilsvarende være lidt for høje.
Underanmeldelse og variationer i antallet af anmeldelser
Det er lovpligtigt for læger og tandlæger at anmelde erhvervssygdomme digitalt, men
andre kan også anmelde, fx arbejdsgivere, fagforeninger og skadelidte selv. Her sker
anmeldelse ofte på papirblanket. De anmeldelser, der sker på papirblanket, mangler
som oftest oplysninger om diagnose og påvirkninger. Der er derfor en række
anmeldelser, der behandles af AES, men som i Arbejdstilsynets statistik optræder med
ukendt diagnose og påvirkning.
For nogle typer sygdomme i bestemte job ved man, at det reelle antal af
erhvervssygdomme er større end det antal, der anmeldes. En undersøgelse har fx vist,
at anmeldeprocenten blandt frisører med moderat til svær håndeksem var 51 pct.
5
For kræftsygdomme har der tidligere været stor underanmeldelse af de to typer kræft
lungehindekræft og næsekræft, som ofte skyldes arbejdsmæssige påvirkninger. På
grund af den tætte sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og disse to
kræftformer har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk anmeldt disse to
typer kræft til Erhvervssygdomsregisteret.
Susan Hovmand Lysdahl: Occupational hand eczema and its career consequences among trained hair-
dressers: A register based questionnaire study. m. fl. Contact Dermatitis 2011;65(3) 151-8.
5
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for erhvervssygdomme, fra beskæftigelsesministeren
2398188_0008.png
For andre sygdomsgrupper er omfanget af underanmeldelse fortsat ukendt. En
arbejdsgruppe under den tidligere Arbejdsskadestyrelse har med en betydelig
usikkerhed skønnet
6
, at der årligt ”mangler” 1.000-2.000 anmeldelser fra
praktiserende læger, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af underanmeldelse fra
speciallæger, og at det desuden vurderes, at der er underanmeldelse fra visse
hospitalsafdelinger.
Det er usikkert at tolke på, hvorfor der er variationer i antallet af anmeldte tilfælde fra
år til år. Det skyldes, at fx større opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller øget
opmærksomhed på et emne i pressen kan føre til et øget antal anmeldelser.
Forskelligheder i statistikker over erhvervssygdomme
Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings statistikker bygger på de
samme anmeldelser, men alligevel kan statistikkerne vise forskellige tal. Det kan
skyldes, at AES’s statistiske oversigter bygger på oplysninger fra anmeldelsen og fra de
oplysninger, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen. AES kan oprette flere
sager på baggrund af én anmeldelse, fx hvis det viser sig, at anmeldelsen indeholder
mere end én diagnose.
En anmeldelse af ”smerte uden specifikation” i armen kan fx opdeles i tre sager: én sag
om håndleddet, én sag om albuen og én sag om skulderen. I dette eksempel vil det i
AES’s statistiske oversigter opgøres som tre sager, mens det i Arbejdstilsynets statistik
opgøres som én anmeldelse der er relateret til de samme påvirkninger i
arbejdsmiljøet.
En del af forskellene mellem AES’s og Arbejdstilsynets statistikker kan desuden
forklares med, at nogle anmeldte erhvervssygdomme kan vise sig at være en
arbejdsulykke, der behandles som sådan i AES, mens de i Arbejdstilsynet fortsat
håndteres som erhvervssygdomme. I 2016 udgjorde denne andel omkring tre til fem
pct. af de anmeldte tilfælde.
Omvendt findes der anmeldte tilfælde af erhvervssygdomme i Arbejdstilsynets
statistik, der i AES er registreret som genoptagelser af afsluttede sager, og derfor ikke
indgår som nye sager i AES.
I de årlige statistikker er der desuden også forskelle i antallet af anmeldelser i de
opgjorte sygdomsgrupper. Det skyldes, at der kan være mindre forskelle i, hvordan
henholdsvis Arbejdstilsynet og AES rubricerer de enkelte sygdomstilfælde.
6
Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012
Arbejdsskadestyrelsen.
8