Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 303
Offentligt
2396427_0001.png
FORÆLDRE PÅ BARSEL
9 FORTÆLLINGER OM FORÆLDRES MØDE MED BARSELSREGLERNE
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Forfattere: Lumi Zuleta og Mathilde Holte Kristensen
Redaktion: Morten Emmerik Wøldike og Maria Bierbaum Oehlenschläger
Ansvarlig: Maria Ventegodt
Fotos: Karen Rosetzsky og Oscar Scott Carl
Layout: Hedda Bank
Tak til alle medvirkende for at dele deres historier.
ISBN: 978-87-7570-004-2
e-ISBN: 978-87-7570-005-9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Indledning
Danmark skal inden august 2022 implementere
et nyt EU-direktiv om balance mellem arbejdsliv
og privatliv for forældre og omsorgspersoner.
Direktivet forpligter EU-medlemsstaterne til
blandt andet at indføre to måneders øremærket
barselsorlov til begge forældre. Det betyder,
at der skal indføres mere øremærket orlov til
fædre i de danske barselsregler, hvilket vil få
stor betydning for fordelingen af barselsorloven
i de familier, hvor der er en far og en mor.
Samtidig vil det være et væsentligt fremskridt for
ligestillingen mellem kønnene.
Øremærket barsel til fædre omtales ofte i
debatten som en vej til at sikre, at forældrene
deler orloven mere ligeligt. Denne orlovsmodel
er et vigtigt skridt for at opnå øget ligestilling
mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet,
i hjemmet og i forhold til børnene. EU-direktivet
aktualiserer den debat.
Samtidig åbner implementeringen af det nye
EU-direktiv en unik mulighed for at reformere
reglerne på barselsområdet i Danmark med
henblik på at sikre mest mulig ligestilling
mellem kønnene og sikre gode og fleksible
muligheder i reglerne. Det skal sikre, at familier
kan tilbringe tid med deres små børn i den første
tid, men det giver også anledning til at indtænke
de familiekonstellationer, som i dag ikke får
tilstrækkelig gavn af reglerne.
I december 2020 udgav Institut for Menneske-
rettigheder rapporten ”Mere ligestilling i de
danske barselsregler”. Rapporten giver input til
det igangværende arbejde med at implementere
EU-direktivet og bidrager med konkrete
anbefalinger til, hvordan en gennemførelse
af det nye EU-direktiv kan udmønte sig i
barselsreglerne.
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Det er instituttets anbefaling, at de nuværende
danske barselsregler bør reformeres, så reglerne
fremmer ligestilling mellem kønnene, giver
mere selvbestemmelse til forældrene og sikrer
inklusion af forskellige familieformer.
1
FAMILIER PÅ MANGE MÅDER
De nugældende danske barselsregler bærer
præg af, at udgangspunktet for den barslende
familie har været – og i høj grad stadig er – mor
og far. Ligeledes anses barselsorlov fortsat som
en ret, der er forbeholdt moren, hvorimod fædres
del af orloven er noget, der tages fra moren.
2
Desuden er reglerne formet ud fra en antagelse
om, at forældrene er arbejdstagere, hvilket ikke
matcher manges virkelighed i dag. Adgangen
til barselsorloven afhænger stadig i høj grad
af forældrenes ansættelsesforhold (privat,
selvstændig mm.).
Med tiden har familieformerne ændret sig, og
der eksisterer i dag mange forskellige måder at
4
danne og være familie og forældre på. Det kan
for eksempel være solo-forældre eller LGBTI+-
familier med flere forældre eller familier med
mødre, der ønsker at prioritere arbejdet, og hvor
faren tager det meste af orloven. Også i familier,
der består af far, mor og barn, kan der være
fædre, der må ”forhandle” med både partner
og arbejdsplads om ret til at tage deres del af
orloven og tilbringe tid sammen med deres barn.
Den nuværende lovgivning har en lang historie
både internationalt og nationalt, hvor det først og
fremmest handlede om at beskytte moren mod
at arbejde lige inden fødslen og efter fødslen.
I dag skal der tages flere og andre hensyn,
som med fordel kan medtænkes i en reform af
barselsområdet, så flere får adgang til orlov i
forbindelse med fødslen af deres barn.
Barselsorlov er til gavn for hele familien og
derfor bør flere forældre sikres mulighed for at
kunne tilbringe den første tid med deres børn.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0005.png
Denne publikation sætter gennem en række
interviews med forældre fokus på, hvordan
forskellige familieformer påvirkes af barsels-
reglerne. Vi giver stemme til fædre, der har haft
stor glæde af at holde orlov med deres børn,
til iværksætterkvinder, som kæmper med at
holde liv i forretningen under barselsorloven, til
LGBTI+-familier, hvor ikke alle forældre har de
samme rettigheder, og til de solo-mødre, som
er bekymrede for, at øremærket barsel til fædre
betyder, at de fremover mister retten til en del af
deres barselsorlov.
De erfaringer og beretninger, som forældrene
fortæller om i denne publikation, er vigtige
at tage med i det politiske arbejde med at
udforme nye barselsregler for at sikre ligestilling,
selvbestemmelse og inklusion af forskellige
familieformer. Der er brug for en reform og
nytænkning af hele området, der handler om
barselsorlov og familieliv.
BEGREBER
”Barsel” og ”barselsorlov”
bruges som
ligestillede begreber for forældres orlov i
forbindelse med at være blevet forældre.
”Mor”
anvendes som betegnelse for den
fødende forælder, og
”far/medmor”
for den
anden forælder.
Øremærket fædreorlov
dækker også over orlov
til medmødre.
Instituttet anbefaler, at barselsreglerne fremover
gøres kønsneutrale for at sikre inklusion af flere
familieformer.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0006.png
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Danske fædre vil gerne
holde mere barsel
Der er i dag stor forskel på, hvor meget orlov
danske fædre og mødre holder med deres børn
i forbindelse med fødslen. I Danmark er det
fortsat mødrene, der afholder langt størstedelen
af orloven i familierne. Denne tendens har
ikke rykket sig nævneværdigt gennem årene.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik tager fædre
i gennemsnit en måneds orlov, mens mødre
tager cirka ti måneder. Sammenligner man med
vores nordiske naboer, ligger danske fædre helt i
bund.
3
I instituttets undersøgelse fra 2020 svarer hver
tredje far, at han ville ønske, at han havde holdt
mere orlov, og cirka 70 procent af fædrene
svarer, at de sandsynligvis ville have afholdt
to måneders orlov, hvis den var øremærket til
faren.
4
Netop en øremærket orlovsmodel til fædre har
ofte været fremsat som et nødvendigt tiltag til at
sikre, at danske fædre kommer op på niveau med
fædre i de øvrige nordiske lande. Også lokale
overenskomster, der giver fædre ret til betalt
orlov, er et greb, der er blevet anvendt flere
steder, blandt andet inden for industriens fag.
5
Øremærket barsel til fædre er en væsentlig vej
til at sikre en mere ligelig fordeling af orloven
mellem forældrene og dermed opnå mere
ligestilling mellem mænd og kvinder. Det vil
give fædre en mere fremtrædende rolle som
omsorgspersoner og styrke deres relationer
til børnene, og det vil forbedre mødrenes
tilknytning til arbejdsmarkedet, som vil være
fremmende for både løn- og karriereforhold.
Men det kan også være med til at ligestille
forældrene i forældreskabet, hvor mødre oftere
tager sig af de praktiske gøremål i hjemmet og af
omsorgen for børnene.
6
Men hvorfor er det så vigtigt, at fædre tager deres
del af orloven? Og hvad gør tiden hjemme ved
tilknytningen og relationen til børnene?
Vi har talt med to fædre, som sætter ord på deres
oplevelser og erfaringer med at være på orlov
med deres børn.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0008.png
Barsel betyder, at vi deler
forældreskabet mere imellem os
Sune Løvsø har prioriteret at holde barsel
med alle sine tre børn, og han mener, at flere
mænd skal gribe de fleksible muligheder i
barselssystemet.
Sune Løvsø fik sit første barn, mens han
studerede, og de to andre børn kom til, da han
var i arbejde. Med det første barn holdt hans
kæreste hele barslen, mens han med de to
andre har holdt 14 dages fædreorlov samt tre
måneders øvrig orlov, som han er berettiget til
via sin overenskomst.
Det at han har holdt barsel med børnene har
efter hans mening haft stor betydning for
balancen i familielivet:
”Min barsel har betydet, at vi har kunnet dele
forældreskabet noget mere imellem os. Vi har
begge to fået skabt et bedre tilhørsforhold til
vores børn, og min kæreste har ikke været den
primære forsørger.”
I forbindelse med den seneste barsel valgte
han at vende tilbage til arbejdet en måned før
på nedsat tid. For sådan kunne han forlænge
barslen og skabe en mere blød overgang fra
barsel til arbejde. En mulighed, som han mener,
at alt for få kender til:
”Der er ikke så mange, der kender til de mere
fleksible muligheder med fædres barselsorlov.
Udbetaling Danmark var heller ikke vant til at
administrere det. Hvis jeg ikke havde siddet
i en lidt større virksomhed, hvor der var en
HR-medarbejder, der kunne tage sig af alt det
administrative, så tror jeg ikke, at jeg havde
grebet den mulighed.”
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0009.png
SUNE LØVSØ, 37 år.
Bor i København
sammen med sin
kæreste Lotte og deres
tre børn på tre, seks og
ni år.
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
IKKE GEARET TIL FLEKSIBILITET
Han oplevede, at systemet ikke rigtig var gearet
til at håndtere den fleksible orlov, og det gav
unødigt mange administrative udfordringer for
ham og arbejdsgiveren:
”Udbetaling Danmark gav mig én besked, og så
gav de min arbejdsgiver en anden besked. Fordi
de åbnede op og lukkede for forskellige af de
her perioder, endte det med, at der var nogle
dage, jeg holdt barsel, hvor min arbejdsgiver
ikke kunne få refusion af barselsdagpenge, fordi
det hele ligesom var brugt.”
Hvis man ikke som Sune Løvsø arbejder i en
stor virksomhed, så arbejder det – efter hans
oplevelse – rigide system ikke for én, men kan
blot gøre det endnu sværere. Det betyder, at hvis
du har overtalt din arbejdsgiver til at få lov til at
benytte den fleksible barselsordning, så risikerer
de at skulle bruge unødigt meget tid på at søge
refusion. På den måde er det heller ikke nemt for
arbejdsgiverne, forklarer han.
Men selvom der har været nogle administrative
udfordringer forbundet med refusionen af
dagpenge i orlovsperioden, så har det ikke
skullet stå i vejen for hans ønske om at holde den
ønskede barsel.
JA TIL ØREMÆRKET ORLOV TIL FÆDRE
Sune Løvsø mener, at en øremærket
barselsordning til fædre er en god idé.
”Jeg synes, det er en fordel at øremærke barsel
til fædre. De, der arbejder på en arbejdsplads,
som ikke er så venligt stemt over for barsel som
min, har et kort på hånden og kan sige, at de har
ret til at holde barsel. Det giver bedre mulighed
for, at fædre kan få et større tilhørsforhold til
deres børn.”
For at støtte fædrene i at komme godt fra start i
deres rolle som far og for at skabe netværk under
deres barsel, efterlyser Sune Løvsø desuden
flere initiativer, der kan understøtte fædres behov
og eksempelvis flere rollemodeller, der kan bane
vejen for, at flere fædre holder mere barsel:
”I den nuværende regering er der flere af de
mandlige ministre, der holder den barsel, de
har mulighed for. Det er med til at vise, at det
er okay at holde barsel som far, og at det faktisk
er noget, man skal holde fast i. Hvis man som
minister har mulighed for at få det til at hænge
sammen, så tænker jeg, at de fleste andre fædre
i Danmark også ville kunne få det til at hænge
sammen.”
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0011.png
”Hvis man som minister har
mulighed for at få det til at
hænge sammen, så tænker
jeg, at de fleste andre fædre i
Danmark også ville kunne få
det til at hænge sammen.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0012.png
For mig var orlov en ’once in a
lifetime opportunity’, som skulle
gribes
For Jesper Risom har det været en øjenåbner at
være på orlov med sit yngste barn. Langt flere fædre
burde benytte sig af muligheden, mener han.
Da Jesper Risoms kæreste havde været på barsel
i otte måneder med deres yngste datter, var
planen, at han skulle tage over de næste fire-fem
måneder.
Jesper Risom havde indgået en aftale med
sin arbejdsplads om en betalt orlov på tre
måneder. Og havde derudover udskudt seks
ugers betalt orlov fra den første datter, som
kunne lægges oveni. Troede han. For da han
rettidigt gik til ledelsen for at aftale nærmere
om orlovsperioden, trak de i land og ville kun
give tre måneders sammenhængende orlov. De
ville heller ikke give mere, selvom han betalte
selv. Og da han efter at have startet på de tre
måneders orlov, endnu engang anmodede
om selvbetalt orlov fik han endnu et nej, med
henvisning til, at han ikke kunne undværes. Han
sagde derfor sit job op på stedet.
”Jeg synes, at det er vigtigere, at jeg kan holde
min orlov. For mig var det sådan ligesom en
’once in a lifetime opportunity,’. Det har jeg også
hørt fra mange andre, der har taget orlov med
deres barn eller ville ønske, at de havde gjort
det,” fortæller Jesper Risom.
MIN DATTER SER EFTER FAR
Hans barsel har vendt op og ned på rollerne
i hjemmet, og han har fået en meget tættere
relation til sit barn:
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0013.png
JESPER RISOM, 39 år.
Bor i Ishøj Strand
sammen med sin
kæreste Camilla og
deres to børn på ét og
fire år.
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
”Nu er det omvendt, end før jeg var på barsel, for
nu er det min kæreste, der kommer og spørger
mig, ’hvad spiser hun for tiden’ og ’hvor meget
sover hun?’. I mit tilfælde har det med at have
de samme oplevelser og følelser været fedt.”
Han har også oplevet, at kæresten ikke orkede at
høre mere om sovetider og spisevaner efter hun
selv var startet på job. Præcis som han selv havde
gjort før.
Jesper Risom fortæller også, at hans datter er
mere opsøgende over for far nu:
”Min kæreste har skullet arbejde med, at
vores datter nu holder øje med, hvor far er,
også når mor er der. Det har da været mega
fedt for mig at opleve, at jeg er den primære
omsorgsperson. At det ikke bare er noget, vi
leger, men det faktisk er sådan, det er. ”
Selvom det ikke kun har været nemt og sjovt,
er det ifølge Jesper Risom godt som far at blive
kastet ud i:
”Min orlov var ikke lykkedes, hvis der ikke også
havde været dage, hvor jeg tænkte ’shit, hvad
fanden skal jeg finde på, kan jeg bare blive ved
med at gå rundt her og lave det samme og
det samme?’ Og det tror jeg har været godt at
opleve. Der er
no escape.”
14
MANGLENDE VIDEN FORRINGER FÆDRES
ADGANG TIL BARSEL
For Jesper Risom har tiden med hans yngste
barn ikke blot betydet et styrket forhold til
barnet. Det har også givet mere tid sammen med
storesøster. Og det har også bidraget til en større
forståelse mellem ham og hans kæreste i deres
respektive situationer:
”Det har været rigtig sundt for os, og så kan man
sidde og grine lidt af det bagefter, for nu har vi
begge været der.”
For at sikre rettigheder for fædre, mener Jesper
Risom, at arbejdspladserne må sørge for at have
den nødvendige ekspertise til at kunne rådgive
korrekt om reglerne. Han mener derfor, at
arbejdspladsernes manglende viden kan blive en
hæmsko for fædres adgang til orlov.
”Vidensniveauet eller de kompetencer, der er
til at håndtere ønskerne om forældreorlov fra
medarbejderne, kan være udfordrede i små og
mellemstore virksomheder. De aftalebaserede
regler er svære at finde rundt i. Hvis man vil sikre,
at fædre tager mere orlov, skal der være en fast
aftale om orlov – og man skal kunne stole på
aftalerne”.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
”Det har været mega fedt for
mig at opleve, at jeg er den
primære omsorgsperson.”
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0016.png
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Kvindelige iværksættere savner
fleksible barselsregler
De danske barselsregler har sit historiske
afsæt i ønsket om at sidestille lønmodtagende
kvinder under barsel med de af deres mandlige
kollegaer, som ikke tog barselsorlov. Reglerne
har således aldrig været designet med sigte på
selvstændige og iværksættere.
7
Ifølge Dansk Erhverv skal Danmark være verdens
bedste iværksætterland. Derfor nedsatte Dansk
Erhverv i januar 2021 et ekspertpanel, som i
marts 2021 kom med en række anbefalinger
til at fremme iværksætteri i Danmark. Et
af områderne, der peges på, er de danske
barselsregler, og behovet for større fleksibilitet
i reglerne for kvindelige iværksættere. Det skal
være med til at fremme andelen af kvindelige
iværksættere i Danmark, som i dag ligger på
omkring 25 procent og har ligget nogenlunde
stabilt i en lang årrække.
8
Et nyligt fremskridt for kvindelige iværksættere
er den nye barselsfond til selvstændige, der giver
økonomisk kompensation under barselsorlov,
som Folketinget vedtog i december 2020.
Den nye barselsfond giver mulighed for at få
økonomisk kompensation, men ændrer ikke
på, at reglerne på området stadig opleves som
alt for rigide og reelt som en stopklods for at få
flere kvindelige iværksættere til at springe ud
som selvstændige. Ønsket er større fleksibilitet
i reglerne, så det i højere grad er muligt at passe
sit barn og sin virksomhed samtidig.
9
Men hvilke konkrete udfordringer ligger der i at
være selvstændig iværksætterkvinde og samtidig
være mor på barselsorlov? Og hvad skal der til
for at sikre bedre vilkår for iværksætterkvinder,
så det i højere grad bliver muligt at drive
virksomhed under barsel?
Vi har talt med tre iværksætterkvinder, der alle
har kæmpet med balancen mellem at drive
virksomhed og være på barselsorlov.
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0018.png
Det er utopi at tro, at selvstændige
trækker stikket under barsel
Der mangler større fleksibilitet for selvstændige
i barselsreglerne, mener Julie Ravn. De
nuværende regler gør det svært for kvinder at
drive virksomhed under barsel.
”Det er en utopi at tro, at der er nogen selv-
stændige, der bare kan slukke knappen og så
lade ”deres andet barn”, altså virksomheden,
ligge og vente på, at man er tilbage.”
Sådan siger Julie Ravn, der har været iværk-
sætter lige siden sin studietid og i dag ejer en
designvirksomhed i Aarhus. Da hun sammen
med sin mand skulle beslutte, hvornår de skulle
sætte et barn i verden, satte det mange tanker i
gang: Hvordan skulle hun sikre, at virksomheden
ikke gik konkurs og måtte lukke, mens hun
skiftede bleer? Og hvordan skulle hun tolke
barselsreglerne, når hun som virksomhedsejer
kunne se frem til, at der ville være opgaver under
barslen?
Op til sin barsel måtte Julie Ravn oplære og
træne medarbejderne i blandt andet salg for
at sikre, at der fortsat var kunder i forretningen,
mens hun var på orlov.
”Det har været en underlig og ret lang proces at
forberede sig på at gå på barsel og forberede sig
på, hvilke situationer man lige pludselig ikke kan
håndtere, når man er på barsel.”
Julie Ravn holdt syv måneders barselsorlov, men
det var ikke let at slippe virksomheden.
”Selvom jeg har været 100 procent på barsel fra
mit job som driftsansvarlig, har jeg som ejer
af virksomheden været nødt til at håndtere
udfordringer undervejs.”
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0019.png
JULIE RAVN,
31 år og selvstændig
erhvervsdrivende.
Bor i Aarhus med sin
mand Philip og deres
datter.
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
FLEKSIBILITET ØNSKES
Julie Ravn ville ønske, at hun kunne ”flekse”
meget mere ind og ud af sin barsel. Helt konkret
ville hun gerne kunne dele en uge mellem både
far og mor, så hun for eksempel kunne holde
fire dages barsel og arbejde en dag i løbet af en
arbejdsuge. Det ville være en måde fortsat at
kunne holde styr på forretningen:
”Så ville jeg have mere tilfredse medarbejdere,
og jeg kunne have taget de vigtige kundemøder,
der kunne føre til mere salg, og på den måde få
hele driften til at løbe endnu bedre rundt. Jeg
ville heller ikke skulle være så nervøs for at gå
på barsel og bruge så meget energi og tid på at
forberede alle på, at jeg skulle være væk.”
UKLARE REGLER GIVER ONDT I MAVEN
Der mangler flere nuancer for virksomheds-
ejeren på barsel, mener Julie Ravn og
efterlyser klar og tydelig information fra
Udbetaling Danmark om, hvilke opgaver der kan
karakteriseres som ejeransvar og må håndteres
under en barsel, og hvilke der ikke må.
Det er ifølge Julie Ravn alt for rigidt i dag, for der
opstår for virksomhedsejere unægteligt behov
for at varetage nogle opgaver ved en længere
fraværsperiode. For mange bliver løsningen at
vurdere og tage stilling til opgaverne hen ad
vejen, selvom det kan give ondt i maven over, om
det nu er inden for rammerne:
”Hver gang jeg har lavet det, jeg kalder
ejerarbejde, har jeg haft lidt ondt i maven og
tænkt: ’Er den lige på grænsen?’. Det er træls at
skulle bøje reglerne for at få det til at fungere.”
Julie Ravn ønsker, at reglerne i fremtiden er
mindre sort-hvide, så det bliver lettere at drive
virksomhed under barselsperioden.
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0021.png
”Det er træls at skulle bøje
reglerne for at få det til at
fungere.”
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0022.png
Hvis jeg er væk fra min virksomhed
i et år, så er kunderne væk
For Hannah Paludan har det været en kilde til
bekymring konstant at skulle tænke på at få sin
virksomhed til at køre fremfor at fokusere på det
nye liv som mor.
Hannah Paludan er fotograf og har drevet sin
egen enkeltmandsvirksomhed gennem de
seneste 20 år. I juni 2019 blev hun mor for første
gang, men allerede tidligt i barslen oplevede hun
de første bump på vejen i et kompliceret system
for barselsdagpenge.
For selvstændige med enkeltmandsvirksomhed
beregnes barselsdagpengene ud fra sidste års
omsætning. Hannah Paludan havde året inden
sin barsel en omsætning, der var lidt lavere end
ellers. Derfor blev hendes barselsdagpenge
tilsvarende lavere.
”Det er virkelig unfair. Jeg har været fotograf i de
sidste 20 år, og hvorfor kan man ikke se tilbage
på de sidste tre eller fem års regnskab? Jeg
stod bare der og tænkte: ”det er simpelthen
ikke rigtigt”. Jeg fik 1.000 kroner mindre om
måneden.”
Ifølge Hannah Paludan ville det åbne flere
muligheder for fuld dagpengesats, hvis
dagpengene blev beregnet ud fra mere end blot
et enkelt regnskabsår.
SENT FRA OG TIDLIGT TILBAGE
Som enlig mor er Hannah Paludans virksomhed
familiens eneste indtægtskilde, så hun var nødt
til at gå fra på barsel meget sent, og hun måtte
også vende tilbage til arbejdet allerede efter to
måneder.
”Jeg var nødt til at gå på barsel sent og begyndte
at arbejde ved siden af tidligt, hvilket også
er noget bøvl. Jeg skulle hele tiden ind og
indberette til Udbetaling Danmark om, hvornår
jeg arbejdede, og hvor meget jeg arbejdede.
Så trak de det fra den i forvejen lave sats for
dagpenge.”
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0023.png
HANNAH PALUDAN,
47 år. Selvstændig
fotograf med enkelt-
mandsvirksomhed.
Bosiddende på Amager
med sin søn.
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Og det at skulle holde liv i forretningen samtidig
med at være blevet mor var en svær balance:
”Det at man også skal tænke på at holde sin
business kørende, når man lige er blevet mor.
Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor stressende
det er.”
UFLEKSIBLE REGLER
I løbet af barselsperioden vekslede Hannah
Paludan mellem at arbejde 0 og 25 procent,
og det skulle indberettes til Udbetaling
Danmark. Det var nødvendigt for hende at
arbejde under barslen, da barselsdagpengene
ikke rakte. Hun mener, at reglerne i højere
grad bør tilgodese muligheden for at holde
liv i sin enkeltmandsvirksomhed under
barsel. Eksempelvis ved at give mulighed
for, at en kollega kan udføre selve arbejdet
for én i virksomhedens navn, samtidig med
at korrespondance og fakturering bliver i
virksomheden.
”Det er vigtigt, at man får lov til at holde sin
forretning ved lige på en eller anden måde. Man
skal ikke spinde guld ved at være på barsel, men
man skal have noget at komme tilbage til.”
I hele perioden skulle Hannah Paludan opgive
til Udbetaling Danmark, hvor mange procent
hun arbejdede i de forskellige perioder. Det var
24
en udfordring, da det er svært at gennemskue,
hvor grænsen helt præcist går for eksempelvis
25 procents eller 50 procents arbejde. Hun var
derfor meget i tvivl om, hvordan arbejdstimerne
skulle indberettes i systemet:
”Samtidig med, at jeg er bange for, at jeg ikke kan
overleve økonomisk, så er jeg også bange for, at
jeg gør noget forkert. Hvad nu, hvis jeg kommer
til at arbejde mere end det, jeg har oplyst?
Hvordan bliver det egentlig regnet ud? Og alle
de her ting, som man er mega bange for.”
BARSELSFOND FOR SELVSTÆNDIGE
GIVER RO I SJÆLEN
Hannah Paludan ville ønske, at der på det
tidspunkt havde eksisteret en barselsfond for
selvstændige. Det ville have gjort en kæmpe
forskel, for så kunne hun være gået på fuld
barsel med ro i sjælen. I stedet står hun med en
følelse af at komme i klemme i reglerne:
”Jeg kan heller ikke se, hvorfor man ikke
må tjene lidt ved siden af. Det må alle
andre virksomheder jo godt, selvom
der er nogen i virksomheden, der går på
barsel. Så hvorfor er det, at vi som ejere af
enkeltmandsvirksomheder ikke kan blive mødre
uden at blive straffet?”
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
”Hvorfor er det, at vi som ejere
af enkeltmandsvirksomheder
ikke kan blive mødre uden at
blive straffet?”
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0026.png
Barselsreglerne dræber
iværksættertrang hos kvinder
Lisbeth Odgaard Madsen savner mere fleksibilitet
i barselsreglerne, da det vil gøre det muligt for
selvstændige både at passe virksomhed og barn.
”Barselsloven er en enorm jungle i dag. Det er
meget svært at gennemskue, hvad man må og
ikke må som selvstændig.”
For Lisbeth Odgaard, der er selvstændig og mor
til tre børn, har det ikke altid været lige let at
finde rundt i reglerne.
Første gang Lisbeth Odgaard skulle på barsel
som selvstændig havde hun og hendes mand
regnet på, at de godt ville kunne klare sig uden
barselsdagpenge. Anden gang var fravalget af
barselsdagpenge ikke frivilligt, men derimod
relateret til den beregning, der foretages på
baggrund af virksomhedens regnskabsår et
år tilbage. Da der i det pågældende år havde
været et driftsunderskud i Lisbeth Odgaards
virksomhed, kvalificerede hun sig ikke til at få
barselsdagpenge.
”I 2019 havde jeg underskud på grund af nogle
regninger i begge ender af kalenderåret, som
lå på den forkerte side af årsskiftet. Derfor
endte jeg med et minus, og hvis man har et
minus, kan man ikke få barselsdagpenge.
Den her gang var baby ikke helt planlagt, så
der havde vi ikke helt kalkuleret med, at jeg
skulle have det her overskud for at kunne få
barselsdagpenge.”
REGLERNE SPÆNDER BEN FOR
IVÆRKSÆTTERE
Netop bekymringen om familiens økonomiske
situation under barsel kan ifølge Lisbeth Odgaard
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0027.png
LISBETH ODGAARD
MADSEN, 41 år.
Bor i Ordrup med sin
mand Jesper og deres
tre børn.
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
afholde mange kvinder fra at realisere deres
iværksætterdrøm:
”Jeg ved, at der er nogle, der tænker, at hvis
der er en fare for, at jeg ikke kan få det til
at løbe rundt, så må jeg hellere lade være
med at være selvstændig, og så bliver jeg
bare som lønmodtager. Så det dræber noget
iværksættertrang hos kvinder, at de ikke kan få
dækket deres barsel, hvis de ikke fra starten af
har styr på, hvordan deres årsomsætning er –
hvilket de færreste jo har.”
Som systemet er indrettet i dag mener
Lisbeth Odgaard, at det er alt for svært at
drive virksomhed og få børn samtidig. Det
forudsætter et godt bagland. I Lisbeth Odgaards
tilfælde er det hendes mand og hans indtægt,
der gør, at de kan få det til at løbe rundt uden
barselsdagpenge.
”Man kan ikke passe sit barn og være selvstændig
på samme tid – man skal vælge enten-eller,
som reglerne er udformet i dag. Det er der
nogle, der synes er mega fedt, men jeg ville
gerne have lov til at gøre begge dele, men det
efterlader reglerne ikke meget rum til.”
Lisbeth Odgaard oplever, at reglerne, som de er
skruet sammen i dag, spænder ben for kvinders
iværksætteri.
SELVSTÆNDIGE HAR BRUG FOR MERE
FLEKSIBLE REGLER
For Lisbeth Odgaard ville ønskescenariet være,
at hun kunne ”flekse” meget mere ind og ud
af barslen og ikke være tvunget til at lægge for
meget fast på forhånd. Det er svært at vide, hvad
der kan opstå af situationer i virksomheden, hvor
man som virksomhedsejer må træde til.
”Der bliver lagt op til, at man tager én beslutning
for en lang periode ad gangen, og så er det det
samme, man skal gøre hele vejen igennem den
periode. Så at kunne flekse meget mere ind og
ud af barselssystemet, ville gøre det nemmere
for en selvstændig at navigere i.”
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0029.png
”Man kan ikke passe sit barn
og være selvstændig på
samme tid – man skal vælge
enten-eller, som reglerne er
udformet i dag.”
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0030.png
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
LGBTI+-familier møder modstand
i barselssystemet
Forandringerne i familieformerne i Danmark kan
aflæses i, at flere LGBTI+-personer får børn og
stifter familier. Danmarks Statistik vurderer, at der
i 2018 var 3.316 ”regnbuebørn” i Danmark, det vil
sige børn, der enten har to forældre af samme
køn eller en forælder, der bor sammen med en
partner af samme køn, som vedkommende er
gift med.
10
Dette svarer til fem procent af alle
børn født i 2018. Antallet er tredoblet over de
seneste ti år.
Reglerne i børneloven gør det i dag kun muligt at
registrere to juridiske forældre til et barn, hvilket
betyder, at i familier med flere forældre, har de
ikke alle de samme rettigheder over barnet. Det
gælder for eksempel i de tilfælde, hvor en kvinde
får et barn med et mandligt homoseksuelt par,
og i de tilfælde, hvor et par bestående af to
mænd får et barn via surrogacy i udlandet, og
hvor medfaren ikke kan blive registreret som far
ved fødslen. De manglende rettigheder gælder
både retten til barselsorlov med barnet, men
det påvirker for eksempel også muligheden for
omsorgsdage og generel information om barnet
fra det offentlige. Det sætter LGBTI+-familierne
i nogle vanskelige situationer og skaber
uligestilling i forældreskabet – og det har ikke
mindst konsekvenser for de børn, der vokser op i
LGBTI+-familier.
I forbindelse med en reform af de danske
barselsregler bør flere forskellige familieformer
indtænkes i reglerne. Det kan eksempelvis
være at gøre reglerne kønsneutrale ved at
ændre terminologien ”mor” til ”den fødende
forælder” og ”far/medmor” til ”den ikke-fødende
forælder”. Men der er også et behov for at
kigge bredere på vilkårene for LGBTI+-familier
for at sikre mere ligestilling i forældreskabet.
Og herunder også vilkårene for trans- og
interkønnede, som bliver forældre, hvilket er
en gruppe, som det ikke har været muligt at
medtage i denne publikation.
Hvordan opleves det ikke at være anerkendt
som juridisk forælder, når man nu engang er
forælder? Hvilke udfordringer støder LGBTI+-
familierne på i mødet med ”systemet”?
Vi har talt med to familier om deres oplevelser
med barsel og mødet med et system, der ikke er
gearet til at håndtere familier med flere forældre.
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0032.png
Vi skal bede systemet om
lov til at være en familie
Nicolaj og Christian Dam Nyholm kæmper for
at blive anerkendte som ligeværdige fædre til
deres datter. Systemet har kun plads til én far, og
medfar har ingen rettigheder.
”Det er os, der er Hannahs forældre. Det har der
været enighed om helt fra begyndelsen, men
vi lever i et samfund, der ikke vil anerkende to
fædre som forældre. Der skal være en mor i
systemet. Rent juridisk skal der være en mor,
selvom hun ikke har forældremyndighed.”
Sådan siger Nicolaj og Christian Dam Nyholm,
der sammen har datteren Hannah på 16
måneder; Christian Dam Nyholm er biologisk
far, og Nicolaj Dam Nyholm er medfar. Deres
veninde har født barnet og efter aftale fraskrevet
sig forældremyndigheden. Det er begge parter
blevet enige om. Men deres måde at være
familie på er ikke let at håndtere for systemet,
mener Christian Dam Nyholm.
Selvom de begge er forældre til datteren, er
det nemlig kun Christian Dam Nyholm, der i
systemet har titlen som far. Det betyder helt
konkret, at kun en af dem kan registreres som
juridisk forælder med alle de rettigheder, der
følger med.
”Medfar er ikke en juridisk anerkendt term, og det
er kernen i vores problemer”, fortæller Nicolaj
Dam Nyholm.
Nicolaj Dam Nyholm har som medfar ingen
rettigheder i forhold til datteren, og dette
gælder ikke mindst i forhold til forældreorlov
i forbindelse med datterens fødsel. Parret
undrer sig over, at deres datter ikke har ret til
samme omsorg, fordi reglerne afskærer Nicolaj
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0033.png
NICOLAJ DAM NYHOLM,
33 og CHRISTIAN DAM
NYHOLM, 37.
Bosat i Holte med deres
datter på 16 måneder og
med endnu et barn på vej
denne sommer.
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Dam Nyholm som medfar fra at have samme
rettigheder til barsel som eksempelvis en
medmor har i familier med flere mødre.
BARSEL BØR FØLGE BARNET
Den biologiske mors del af barslen – det vil
sige 14 uger – gik tabt, da hun frasagde sig
forældremyndigheden. Christian og Nicolaj
Dam Nyholm fik derfor ikke samme længde
barsel som en familie, der består af en mor og
en far eller en mor og en medmor. Nicolaj Dam
Nyholm fortæller:
”Vi havde adgang til en mindre del af den
samlede barselspulje, fordi barslen er bundet
op på en mor og en far eller en mor og en
medmor i stedet for til barnet. Vi endte med kun
at have den del af barslen, der gik til far. Så det
vil sige, at 14 uger ud af i alt 48 uger gik tabt. Og
medfar kan ikke tage del i puljen, så det er kun
den biologiske far, der kan tage orloven.”
Christian Dam Nyholm supplerer:
”Det burde være barnets barsel, og det er bare
sådan en ting, vi hele tiden vender tilbage
til. Det er jo ikke forældrenes, det er barnets
barsel, og vores datter får ikke tilbudt samme
barselstid, som andre børn gør.”
Christian Dam Nyholm har gjort brug af de knap
syv måneders barsel, som var til rådighed til
ham, og Nicolaj Dam Nyholm har haft mulighed
for at benytte opsparet afspadsering for at kunne
holde datteren hjemme længst muligt inden
institutionsstart. Men det har kun været muligt
på grund af en fleksibel arbejdsgiver og et godt
netværk:
”Vi har skullet finde vores egne veje. Heldigvis er
vi ressourcestærke mennesker, der har fået det
til at fungere, men det er jo bare ikke givet. Så
har vi også fået pasningshjælp fra familie, som
kunne træde til, fordi de også havde små børn”,
fortæller Nicolaj Dam Nyholm.
PRAKTISKE UDFORDRINGER I
HVERDAGEN
At Nicolaj Dam Nyholm ikke kan anerkendes
som forælder betyder også, at han for eksempel
heller ikke har ret til omsorgsdage.
”Noget så simpelt som omsorgsdage har
jeg ikke, så Hannah får også kun halvdelen
af omsorgen dér. Vi er afhængige af, at min
arbejdsgiver er medspiller og gerne vil have, at
vores familie skal fungere. Det eneste, som jeg
juridisk set har ret til, er sygedage, for det er kun
bundet op på folkeregisteradresse. Alt andet
kræver forældremyndighed.”
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Den manglende anerkendelse af medfar
skaber også en masse praktiske udfordringer
for den lille familie i forhold til tandlægebesøg,
lægebesøg, vuggestue mv.
”Læger, sundhedsplejersker og så videre, de har
været rigtig søde og forstået vores situation,
men det ændrer ikke ved, at det her handler om
de rettigheder, vi ikke har.”
Den manglende anerkendelse af medfar er rod
til en grundlæggende bekymring over, hvad
der eksempelvis ville ske, hvis Christian Dam
Nyholm blev alvorligt syg. Nicolaj Dam Nyholm
fortæller:
”Hvis Christian dør i morgen så er Hannah
forældreløs. Kommer kommunen så og
tager hende? Det er måske et juridisk
ingenmandsland, men det er jo reelt set dér, det
kan ende, hvis du bliver kørt ned på cykelstien.
Hvem er Hannahs forældre? Hvor skal hun hen?
Det synes jeg er sindssygt skræmmende.”
Og Christian Dam Nyholm supplerer:
”Ja, hold da op, hvor har jeg kørt forsigtigt på
cyklen, for hvad sker der, hvis det er?”
Parret håber, at reglerne bliver lavet om, så de
begge to kan anerkendes som fædre på lige
fod af systemet, men indtil da må de få det til
at fungere med ”hverdagsløsningerne”, som de
kalder de pragmatiske løsninger på hverdagens
strabadser med systemet. Kampen med
systemet får dem dog ikke sådan lige til at opgive
drømmen om at skabe en større familie:
”Nu har vi jo været igennem rumlen én gang. Og
vi har en lille pige på vej til juli. Så nu skal vi i
gang igen og finde på nye hverdagsløsninger.”
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0036.png
Systemet stempler os som
en forkert familie
Barselssystemet skal kunne rumme flere
familieformer, mener Lars og Tobias Axboe
Caspersen, der er fædre til to børn i en
regnbuefamilie med tre forældre.
”Hvem er faren til barnet?” ”Vil I sætte to
underskrifter her?”
Umiddelbart fornuftige spørgsmål til forældre,
men når man som Lars og Tobias Axboe
Caspersen er fædre i en regnbuefamilie med en
mor, to fædre og to børn, giver spørgsmålene en
følelse af at være forkerte.
”Når man som forælder skal sætte sin
underskrift, er der altid to felter, og så skal vi
vælge, hvem af de tre voksne i vores familie der
skal skrive under. Det virker absurd, at vi skal
foretage det valg,” siger Lars Axboe Caspersen.
Det samme gælder reglerne for barsel, der
ifølge Lars Axboe Caspersen er indrettet
efter familiekonstellationer med to forældre.
Som medfar har Tobias Axboe Caspersen
begrænsende rettigheder i forhold til børnene,
og han havde ingen ret til at holde barsel med
deres datter.
”Min daværende arbejdsplads gav mig lov til at
melde mig syg, så jeg kunne komme med til
fødslen. Vores datter blev født om torsdagen,
så der meldte jeg mig syg, og så kom der en
weekend, så det var super heldigt”, fortæller
Tobias Axboe Caspersen, der stykkede sin orlov
sammen af ferie- og fridage.
Og Lars Axboe Caspersen supplerer:
”Ja, hele signalværdien i at det skal tages som
en sygedag, når det i virkeligheden er en af
de bedste dage i ens liv, det virker på en eller
anden måde grotesk”.
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0037.png
LARS AXBOE
CASPERSEN, 39
og TOBIAS AXBOE
CASPERSEN, 32 bor i
Taastrup sammen med
deres to børn på fire
og otte år og børnenes
mor.
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Barslen bør være mere fleksibel og følge barnet
i stedet for at være bundet op på mor og far,
mener Lars og Tobias Axboe Caspersen.
”Det ville give super god mening, hvis barslen
var hæftet op på barnet og ikke på en mor og far.
Så kan man jo selv bestemme, hvordan man vil
fordele barslen. Jeg har svært ved at se, hvordan
det kan gå imod barnets tarv,” siger Tobias
Axboe Caspersen.
”SYSTEMET ANERKENDER OS IKKE”
Familien bor sammen i et hus, og i dagligdagen i
hjemmet oplever alle tre forældre sig som fuldt
ligestillede.
”Ingen af børnene er i tvivl om, hvem deres
forældre er, eller at de har tre forældre. Men
hver gang vi møder systemet, så bliver vi mindet
om, at vores familie er anderledes. Det gør,
at man juridisk set føler sig forkert og føler,
at systemet ikke anerkender os alle tre som
forældre,” fortæller Lars Axboe Caspersen.
Tobias Axboe Caspersen oplever, at mødet med
det offentlige er følelsesmæssigt hårdt:
”Der er også et stort følelsesmæssigt aspekt i
det. Der er mange der er rigtig venlige når de
møder os. Men de bruger formuleringer som
’hvem er den rigtige far’ og det bliver man jo så
38
bekræftet i, når systemet kun kan håndtere én
far og én mor.”
REGISTRÉR FLERE FORÆLDRE I
SYSTEMET
Familiens udfordringer med ikke at passe
ind i det offentliges kasser gælder ikke alene
barselsreglerne, men er noget, de bliver mindet
om, næsten hver gang de skal i kontakt med det
offentlige og som har betydning på et meget
praktisk niveau i forhold til adgangen til systemer
og breve fra offentlige myndigheder.
”Man kan gå rundt herhjemme i sin egen
boble og have det 33,33 procent og føle sig
virkelig optimal. Og så bliver vi mødt af sådan
et ’forkert’-stempel, hver eneste gang vi står
over for noget, der ikke matcher med vores
familiekonstellation.”
Den formelle registrering af flere forældre
i systemet er ifølge Lars og Tobias Axboe
Caspersen helt fundamentalt for, at de kan
blive juridisk ligestillede som forældre og opnå
samme rettigheder som andre forældre både
i forhold til barsel, men også øvrige forhold,
der vedrører børnene såsom lægebesøg,
tandlægebesøg mm.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0039.png
“ Vi bliver mødt af sådan et
’forkert’-stempel, hver eneste
gang vi står over for noget,
der ikke matcher med vores
familiekonstellation.”
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0040.png
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Solomødre værner om barsel
Flere og flere kvinder vælger i dag at blive
selvvalgte enlige mødre, også kaldet solomødre
og denne udvikling er i vækst.
11
I 2018 var cirka
2,5 procent af børn registreret med en ukendt
far i året efter fødslen, viser tal fra Danmarks
Statistik.
12
Enlige mødre og deres børn kan have brug for
mere fleksible vilkår til at fordele barselsorloven
mellem flere omsorgspersoner (for eksempel en
bedsteforælder), ligesom det er muligt i Sverige.
Instituttet anbefaler i forbindelse med en reform
af barselsreglerne, at der gives mulighed for,
at en nærtstående til den fødende forælder
kan afholde to ugers orlov i forbindelse med
fødslen, når den fødende forælder er den eneste
forældremyndighedsindehaver ved fødslen.
Hvorvidt implementeringen af EU-direktivet
vil betyde de facto mindre barselstid for børn
i familier uden fædre, som eksempelvis vil
betyde, at børnene må tidligere i institution, da
den øremærkede orlov til den ikke-fødende (far/
medmor) bortfalder, er der endnu ikke taget
stilling til. Det er nødvendigt, at barselsreglerne
indrettes med en fleksibilitet, der tilgodeser
denne problematik, hvis børnene skal sikres
samme barselstid som i andre familier.
Hvad vil en øremærket orlovsmodel til fædre
betyde for familier, hvor der ikke er en far? Og
vil børn af enlige mødre miste en del af deres
barselstid?
Vi har talt med to solomødre, der fortæller om
deres overvejelser og bekymringer om, hvad en
øremærket orlovsmodel til fædre vil betyde for
dem og deres familie.
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0042.png
Barslen er først og fremmest
børnenes
Som solomor har Vivian S. nydt godt af den
lange barsel, som reglerne tillader, men hun er
bekymret for, om en øremærket barselsordning til
fædre vil betyde mindre barsel til solomødre.
Vivian S. har en datter på halvandet år, som hun
har fået alene. Hun har taget så lang barsel
som overhovedet muligt, da det var vigtigt for
hende at have meget tid sammen med datteren
i hendes første år, og at datteren ikke kom i
institution for tidligt.
”Jeg forlængede min barsel med 14 uger og tog
alt, hvad jeg ellers kunne få, og så havde jeg
ti ugers ferie oveni og fire omsorgsdage. Min
datter begyndte først i vuggestue, da hun var 14
måneder. Der var stadigvæk to måneder til, at
jeg skulle tilbage på arbejde, så der var god tid
til at få hende kørt ind i vuggestue.”
Vivian S. har været godt tilfreds med sine
muligheder for at holde barsel. Men hun er
bekymret for, hvilken betydning øremærket
barsel til fædre vil få for andre solomødre og
hende selv, hvis hun forøger familien.
FAMILIER UDEN FÆDRE HAR BRUG FOR
FLEKSIBILITET
Hendes bekymring går på, om solomødre
fremover vil være ringere stillet i forhold
til mængden af barsel, der er til rådighed.
Ifølge Vivian S. bør en øremærket barsel til
fædre ikke medføre, at solomødre og andre
familiekonstellationer går glip af barsel. For det
vil betyde, at børn af solomødre bliver nødt til
at starte tidligere i institution end børn i andre
familier:
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0043.png
VIVIAN S., 38 år. Bor
i København med sin
datter på halvandet år.
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
”Hvis jeg fik et barn til, efter at de nye barsels-
regler er trådt i kraft, så ville jeg ikke have
mulighed for en lige så lang barsel, som jeg
har haft med min datter nu. Det ville være rigtig
ærgerligt, hvis det betyder, at jeg ville skulle
sende mit barn endnu tidligere i institution.”
Generelt mener Vivian S., at reglerne bør være
indrettet fleksibelt, så familierne kan dele
orloven frit imellem sig.
”Jeg synes, at det er fint, at man kan dele en del
af orloven, som det er nu. Det ville være endnu
mere fleksibelt for familierne, hvis man kunne
dele hele orloven, som det nu passer.”
BARSELSREGLER BØR TILGODESE
BØRNENE
Vivian S. håber på, at reglerne først og fremmest
tilgodeser børnene: Barslen bør betragtes
som barnets ret til at være sammen med sine
primære omsorgspersoner, for i sidste ende er
det barnets tarv, det handler om:
”Jeg vil ønske, at reglerne også følger lidt med i
forhold til nye familieformer, så det ikke går ud
over den tid, som barnet har med sin primære
omsorgsperson eller -personer, for det er dét,
barslen skal sikre. Én ting er ligestilling mellem
kønnene, men jeg tænker, at det vigtigste i det
her tilfælde er barnets tarv.”
Vivian S. har ikke ønsket at fremstå med sit fulde
navn på grund af sit arbejde.
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
Ӄn ting er ligestilling mellem
kønnene, men jeg tænker, at
det vigtigste i det her tilfælde
er barnets tarv.”
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0046.png
En familie er ikke kun
far, mor og børn
Lonni Nielsen er solomor og bekymret for,
at øremærket barsel til fædre vil betyde, at
solomødre mister tid med deres børn.
Lonni Nielsens lille familie består af hende selv
og hendes søn på lidt over to år, som er blevet
til via donorinseminering. Efter at være flyttet
fra København til Jylland for at være tættere på
familien går hun nu i overvejelser om at få et
barn mere. Men hvad vil øremærket barsel til
fædre betyde for mødre i hendes situation? Hun
frygter, at det går ud over barnet:
”Det er barnet, der mister den her tid. Det er jo
ikke mig, men mit barn, der mister tid med en
primær omsorgsperson. Hvis der havde været
en far, så havde det været fint, for så havde der
været en primær omsorgsperson sammen med
barnet i dén periode. Men det er der ikke.”
Lonni Nielsen mener, at det bør være op til den
enkelte familie at disponere over den samlede
mængde barsel:
”En familie kan være så mange ting; det er jo ikke
bare mor og far og børn mere. Man må have
tillid til, at familierne selv kan finde ud af, hvad
der er bedst for deres familie og deres børn.”
Hun uddyber, at en del af barslen naturligvis
bør øremærkes moderen for at tage hensyn til
mulige fødselsgener og restituering, men at
den enkelte familie bør kunne råde over den
resterende periode.
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0047.png
LONNI NIELSEN, 38
år, bor i Rørbæk med
sin søn på to år.
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
”Jeg synes under alle omstændigheder, at der
skal være øremærket noget til moderen, og så
kan familierne selv bestemme, hvad de vil gøre
med resten.”
BØRN MED ÉN FORSØRGER KAN BLIVE
DÅRLIGERE STILLET
I takt med at øremærket barsel til fædre indføres,
bør det overvejes at indføre undtagelser for
solomødre, mener Lonni Nielsen. Både når det
gælder de eksisterende 14 dages fædreorlov
og de kommende øremærkede uger til fædre.
Ellers må solomødre tænke i andre baner og
selv finansiere de resterende måneders barsel,
som de går glip af, hvis man ikke er klar til at
sende sit barn i institution, når de er omkring otte
måneder. Et scenarie, som Lonni Nielsen ikke
bryder sig om:
”Jeg kan absolut ikke forestille mig at skulle
aflevere et barn i institution, når det er syv-otte
måneder. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Der
har barnet knap nok lært at kravle,” siger Lonni
Nielsen.
Men hvis solomødre mister den del af barslen,
som fremover bliver øremærket til fædre, så
vil Lonni Nielsen hjemmepasse sit barn via
kommunens ordning:
”Hvis jeg blev tvunget ud i det, ville jeg søge om
tilskud til hjemmepasning i kommunen. Men
jeg kan også kun lige få det til at løbe rundt,
fordi jeg har ikke har noget lån i bilen og næsten
betalt mit hus ud.”
Lonni Nielsen håber ikke, at børn af solomødre
fremover må nøjes med en mindre mængde
barsel, bare fordi der kun er én forælder i
familien. Hun mener, at det vil være med til at
øge uligheden:
”Vi går meget op i at mindske social ulighed
i vores samfund, men med øremærkningen
synes jeg netop, at man øger uligheden. Børn,
der har begge forældre, vil have gode vilkår,
børn i familier, der har en god økonomi, kan
også have ok vilkår, men hvad med de børn
med familier, hvor der kun er én forsørger, og
økonomien halter? De vil få det endnu sværere,”
siger Lonni Nielsen.
”Det bliver gjort til en ligestillingskamp mellem
kønnene, men det er i virkeligheden, børnene
det handler om.”
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0049.png
”Børn, der har begge forældre
eller god økonomi, vil have
gode vilkår, men hvad med
de børn med familier, hvor
der kun er én forsørger, og
økonomien halter? De vil få
det endnu sværere.”
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0050.png
NOTER
1
Mere ligestilling i de danske barselsregler.
Institut for Menneskerettigheder, 2020 samt det
juridiske notat
En ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler,
Institut for
Menneskerettigheder, december 2020.
2
Mere ligestilling i de danske barselsregler.
Institut for Menneskerettigheder, 2020. Institut
for Menneskerettigheder har udført en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.100 forældre.
Besvarelserne er indsamlet af Epinion.
3
Mere ligestilling i de danske barselsregler.
Institut for Menneskerettigheder, 2020.
4
Mere ligestilling i de danske barselsregler.
Institut for Menneskerettigheder, 2020. Institut
for Menneskerettigheder har udført en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.100 forældre.
Besvarelserne er indsamlet af Epinion.
5
Barsels-ligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen.
Cevea, maj 2020.
https://cevea.dk/filer//dokumenter/analyser/Barselsligestilling_udvikler_sig_i_sneglefart.pdf
6
Hvordan bruger danskerne tiden?
ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, 2018.
7
Forslag til strukturelle tiltag til at øge andelen af kvinder i iværksætteri,
Kvindekompagniet,
marts 2020
8 Tal fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase i
Iværksætterbarometer 2019
9
Forslag til strukturelle tiltag til at øge andelen af kvinder i iværksætteri,
Kvindekompagniet,
marts 2020
10 Danmarks Statistik. Børn og familier 2018. Side 39f.
11
https://www.berlingske.dk/samfund/flere-kvinder-i-hovedstadsomraadet-vaelger-at-blive-
solomoedre#:~:text=If%C3%B8lge%20Danmarks%20Statistik%20blev%20der,en%20
stigning%20p%C3%A5%2027%20procent
12 Danmarks Statistik (2018). Børn og familier, side 45 (figur 3.5).
https://www.dst.dk/Site/Dst/
Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=31407&sid=bornfam2018
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel" BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 303: Publikation fra Institut for Menneskerettigheder "Forældre på barsel"
2396427_0052.png