BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 301
Offentligt

Marts 2021

Kommunernes

brug af virksom-

hedspraktik

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-394-8

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

HOVEDRESULTATER

LÆSEVEJLEDNING

KAPITEL 2 OVERBLIK OVER KOMMUNERNES

BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Kommunernes brug af virksomhedspraktik generelt

Kommunernes brug af virksomhedspraktik for

dagpengemodtagere og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

KAPITEL 3 KOMMUNERNES STRATEGI FOR

BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Der er politisk fokus på virksomhedspraktik

Strategi for brug af virksomhedspraktik

De nye reglers betydning for kommunernes strategi

for virksomhedspraktik

KAPITEL 4 KOMMUNERNES PRAKTISKE BRUG

AF VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Virksomhedspraktik bliver brugt til flere formål

De nye reglers betydning for kommunernes brug af

virksomhedspraktik

Hvornår i ledighedsforløbet bruges

virksomhedspraktik?

Et borgerperspektiv: Hvordan bliver der talt om

formålet med virksomhedspraktik?

Opfølgning på virksomhedspraktikken

Forlængelser og gentagne praktikker

KAPITEL 5 KOMMUNERNES SAMARBEJDE

MED VIRKSOMHEDER OM

VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Kommunernes tilgange til etablering af

virksomhedspraktikker

Tiltag, som gør det attraktivt eller lettere at tage

virksomhedspraktikanter

Typer af brancher og virksomhedspraktikanter

Virksomhedernes motivation

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6 MATCHNING

Hvordan matches borgere og virksomheder?

Borgerens ønsker og motivation

Skånebehov

BILAG 1

METODE

BILAG 2 OVERBLIK OVER KOMMUNERNES

BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Kommunernes brug af virksomhedspraktik for

dagpengemodtagere og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR)

har bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes brug

af virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik er et tilbud til per-

soner, som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæfti-

gelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud.

Baggrunden for undersøgelsen er, at STAR ønsker en kvalitativ

afdækning af kommunernes brug af virksomhedspraktik. Un-

dersøgelsen skal supplere en række kvantitative analyser på

området, som STAR har udarbejdet,

og indgå i STAR’s videre

arbejde med at understøtte kommunernes brug af ordningen.

Samtidig er en del af baggrunden for undersøgelsen, at for-

målsbestemmelsen med virksomhedspraktik er blevet skærpet

den 1. januar 2020, så der fremover skal være et klarere sigte

med og indhold i virksomhedspraktikken.

SKÆRPET FORMÅLSBESTEMMELSE

Det fremgår af § 58 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats nr. 548 af 07/05/2019 (herefter LAB), at formålet

med virksomhedspraktik er at afklare eller udvikle perso-

nens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at

bringe personen tættere på sit jobmål, uddannelsesmål

eller sikre arbejdsfastholdelse.

Det præcise formål med praktikken skal aftales mellem

personen, virksomheden og jobcenteret, og praktikken

skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres

med eller efterfølges af ordinære løntimer, jf. LAB § 59,

stk. 1. Det skal efter bekendtgørelsen om en aktiv be-

skæftigelsesindsats nr. 2006 af 11/12/2020 (herefter

BAB) § 60, stk. 2, fremgå af aftalen, hvilke af følgende

formål der ønskes opnået:

1) Ordinære løntimer, hvor praktikken afklarer eller

udvikler kompetencer, som direkte kan føre til or-

dinære løntimer

2) Optræning af specifikke kompetencer, som kan

indgå i personens CV og jobsøgning

3) Afklaring af job- eller uddannelsesmål.

Før den 1. januar 2020 fremgik det alene af reglerne, at

jobcenteret og virksomheden skulle aftale formålet med,

indholdet i og varigheden og omfanget af opholdet i virk-

somhedspraktik, jf. BAB § 71, nr. 977 af 28/06/2018.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

FOKUS PÅ

STRATEGI OG

PRAKTISK BRUG

Undersøgelsens formål

Formålet med undersøgelsen er at belyse udvalgte kommuners

strategiske arbejde med og praktiske brug af virksomheds-

praktik. Undersøgelsen belyser også, om de nye regler har be-

tydet eller forventes at få betydning for kommunernes strategi

for eller praktiske brug af virksomhedspraktik for dagpenge-

modtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Undersøgelsen belyser følgende arbejdsspørgsmål:

1. Kommunernes strategi for brug af virksomhedspraktik

over for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere.

2. Betydningen af de nye regler, herunder den skærpede

formålsbestemmelse, for kommunernes strategi for brug

af virksomhedspraktik.

3. Kommunernes praktiske brug af virksomhedspraktik over

for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere.

4. Betydningen af de nye regler, herunder den skærpede

formålsbestemmelse, for kommunernes praktiske brug af

virksomhedspraktik.

I undersøgelsen belyser vi alene kommunernes strategi for og

praktiske brug af virksomhedspraktik. Vi ser ikke på lovmed-

holdeligheden af kommunernes brug af virksomhedspraktik. Vi

henviser dog løbende til lovgivningen på området.

Undersøgelsens målgrupper

Undersøgelsen belyser kommunernes brug af virksomheds-

praktik i forhold til to grupper af borgere; dagpengemodtagere

og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (jf. § 6, nr. 1 og

nr. 3 i LAB). Dagpengemodtagere repræsenterer borgere tæt

på arbejdsmarkedet, mens aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere repræsenterer udsatte borgere, som er langt fra ar-

bejdsmarkedet.

Der er forskel på, hvor lang tid borgere fra de to målgrupper

kan være i virksomhedspraktik. En virksomhedspraktik kan

have en varighed på op til fire uger for blandt andet dagpenge-

modtagere, mens den kan vare op til 13 uger for blandt andet

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mulighed for

forlængelse, jf. § 61 i LAB.

ARBEJDS-

SPØRGSMÅL

AFGRÆNSNING AF

MÅLGRUPPEN

VARIGHED AF

PRAKTIK

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

METODE OG DATAGRUNDLAG



Interview med kommunale ledere fra ni kommuner.

Fokusgruppeinterview med medarbejdere fra seks af de

ni kommunerne. I alt otte fokusgruppeinterview.

Interview med seks borgere, som har været i virksom-

hedspraktik i 2020.

Skriftligt materiale fra fem af de ni kommuner om virk-

somhedspraktik.

Registerdata om virksomhedspraktik leveret af STAR.



Resultaterne i rapporten er primært baseret på de 23 in-

terview med ledere, medarbejdere og borgere. Læs mere

om undersøgelsens metode og datagrundlag i bilag 1.

HOVEDRESULTATER

I dette afsnit præsenterer vi

udvalgte

resultater fra undersø-

gelsen. Resultaterne er uddybet og nuanceret i de følgende ka-

pitler i rapporten.

De nye regler understøtter kommunernes arbejde med

virksomhedspraktik

De nye regler har generelt ikke haft stor betydning for eller gi-

vet anledning til væsentlige ændringer i hverken kommuner-

nes strategi for eller praktiske brug af virksomhedspraktik.

Kommunerne har i forvejen arbejdet med, at formålet med en

virksomhedspraktik skal være klart. Derfor understøtter de nye

regler det, kommunerne allerede gør.

DER ER SKET

EN BEVÆGELSE I

BRUGEN AF PRAKTIK

Flere kommuner oplever, at de nye regler understøtter en be-

vægelse i kommunernes brug af virksomhedspraktik og den

måde, der bliver talt om virksomhedspraktik på, som har væ-

ret undervejs i nogle år. Tidligere var nogle kommuners fokus

på at lave mange virksomhedspraktikker. I dag er fokus i hø-

jere grad på, at virksomhedspraktik skal give mening for den

enkelte og være et middel til at bringe ledige borgere i ar-

bejde. Derfor har flere kommuner også lukket deres virksom-

hedscentre (se forklaringsboks på side 26), da de oplevede, at

centrene ledte til praktik for praktikkens skyld.

De nye regler har i nogle kommuner skærpet særligt medar-

bejdernes fokus på, at der skal være et individuelt formål med

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

praktikken, og at praktikken gerne skal kombineres med eller

efterfølges af ordinære løntimer.

Ønske om otte ugers virksomhedspraktik for dimittender

Kommunerne har indtil den 1. januar 2020 haft mulighed for at

lave virksomhedspraktikker på op til otte uger for dimittender.

Mange kommuner er ærgerlige over, at den mulighed er væk,

fordi de mener, at særligt nyuddannede har brug for så meget

erhvervserfaring som muligt.

Generelt mener flere kommuner, at fire ugers virksomheds-

praktik for dagpengemodtagere er for kort tid:

”Hvis du virkelig vil have, at virksomhedspraktik (…) fører til

job (…), så er fire uger bare for kort tid til at bide sig fast.

Det er det bare.”

(Leder i Københavns Kommune)

Det gennemsnitlige antal virksomhedspraktikforløb pr.

borger er faldet fra 2017-2019

Undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige antal afsluttede

virksomhedspraktikforløb pr. boger er faldet fra 2017-2019.

For dagpengemodtagerne er det gennemsnitlige antal virksom-

hedspraktikforløb pr. borger faldet fra 1,49 praktikforløb i 2017

til 1,18 praktikforløb i 2019. For aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere er gennemsnittet tilsvarende faldet fra 2,27

praktikforløb i 2017 til 1,26 praktikforløb i 2019 (se figur 1.1

på side 14).

Alle kommuner har gjort sig strategiske overvejelser om

brug af virksomhedspraktik

Alle ni kommuner har gjort sig strategiske overvejelser om,

hvordan virksomhedspraktik kan bruges til at få ledige borgere

i arbejde. Der er dog forskel på, om kommunerne har en ned-

skrevet strategi for brug af virksomhedspraktik eller trækker

på mere uformelle strategiske overvejelser.

Borgerne skal hurtigt ud i virkeligheden

Det er et fælles strategisk udgangspunkt for kommunernes

brug af virksomhedspraktik, at borgerne skal ud på arbejds-

markedet hurtigst muligt. Kommunerne oplever nemlig, at

”virkeligheden virker”, og at virksomhedspraktik er et af de

bedste redskaber til at få ledige borgere i job.

Tæt samspil mellem beskæftigelses- og erhvervspolitik

Flere kommuner har et strategisk fokus på at skabe en tæt for-

bindelse mellem beskæftigelses- og erhvervspolitik. Det bety-

der blandt andet, at kommunerne arbejder med at skabe et

godt erhvervsklima for de lokale virksomheder og sikre et godt

samarbejde:

”VIRKELIGHEDEN

VIRKER”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

”Vi skaber ikke resultater i forhold til at få

borgeren ud på

arbejdsmarkedet, hvis ikke vi har et vanvittig godt samar-

bejde med virksomhederne og understøtter dem i at væk-

ste.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Flere kommuner arbejder desuden strategisk med at motivere

virksomhederne til at tage borgere i virksomhedspraktik. For

eksempel ved at gå i dialog med virksomhederne om, at det

bidrager til deres CSR-profil at tage borgere i virksomheds-

praktik eller ved at indgå i gensidigt forpligtigende samarbej-

der med udvalgte virksomheder.

Politisk fokus på at virksomhedspraktik ikke må bruges som

gratis arbejdskraft

Interviewene viser, at der generelt er politisk fokus på virk-

somhedspraktik i kommunerne. Det kommunalpolitiske fokus

varierer dog mellem kommunerne:



I flere kommuner er der specifikt fokus på virksomhedsprak-

tik



I nogle kommuner er der i højere grad fokus på den samlede

beskæftigelsesindsats, som virksomhedspraktik er en del af.

I flere kommuner er der politisk opmærksomhed på, at virk-

somhedspraktik ikke må blive brugt som gratis arbejdskraft. I

flere kommuner er der derfor et eksplicit politisk fokus på ”or-

dentlig” og ”klog” brug af virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktik bruges i praksis til forskellige for-

mål

Kommunerne i undersøgelsen bruger virksomhedspraktik til

flere forskellige formål ligesom, der kan være mere end ét for-

mål med en praktik. De tre første formål nedenfor fremgår af

§§ 58 og 59 i LAB samt af BAB § 60, stk. 2, mens de øvrige

formål som udgangspunkt falder uden for formålsbestemmel-

serne for virksomhedspraktik.



Ordinære løntimer:

Kommunerne har fokus på, at virksom-

hedspraktik skal føre til eller kombineres med ordinære lønti-

mer. Det gælder for begge målgrupper.



Opkvalificering eller optræning af kompetencer:

Kommu-

nerne bruger virksomhedspraktik til at udvikle borgernes fag-

lige og sociale kompetencer. For dagpengemodtagerne er

formålet blandt andet at få erfaring på CV’et. For de aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere er formålet i højere grad

at optræne sociale færdigheder.

Afklaring af job- eller uddannelsesmål:

Kommunerne bruger

praktik til at afklare borgernes job- og uddannelsesmål. For

dagpengemodtagerne bruges virksomhedspraktik særligt til

at afklare et eventuelt brancheskift. For de aktivitetsparate



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

kontanthjælpsmodtagere er formålet blandt andet at afklare

borgernes skånebehov og arbejdsevne.



Netværk og mulighed for at se hinanden an:

For særligt dag-

pengemodtagerne bruges virksomhedspraktik til at udvide

borgernes netværk og som en form for forlænget jobsamtale,

hvor parterne kan se hinanden an.

Kontakt til arbejdsmarkedet og et klap på skulderen:

For

særligt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan for-

målet med en virksomhedspraktik være at give borgerne

kontakt til arbejdsmarkedet og et selvtillidsboost.

Afprøvning af om borgeren står til rådighed:

Nogle kommu-

ner bruger virksomhedspraktik til at afprøve, om borgere fra

begge målgrupper reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet

(læs om reglerne for rådighedsafprøvende tilbud på side 36).



SNAK OM PRAKTIK

VED FØRSTE

SAMTALE

Virksomhedspraktik bruges så tidligt som muligt i borgernes

ledighedsforløb

Kommunerne bruger generelt virksomhedspraktik så tidligt

som muligt i borgernes ledighedsforløb uanset målgruppen.

Kommunerne taler som udgangspunkt med dagpengemodta-

gerne om muligheden for at komme i virksomhedspraktik ved

første samtale. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere skal en virksomhedspraktik i højere grad ”passes ind” i

borgernes øvrige forløb. Flere kommuner har dog fokus på at

italesætte praktik-muligheden hurtigt. Også i de tilfælde, hvor

borgerne kun kan klare at være i praktik i få timer.

De borgere, vi har interviewet, har forskellige oplevelser af di-

alogen med kommunen, og det varierer, om borgerne oplever,

at formålet med deres praktik var meningsfuldt.

Opfølgning skal sikre, at praktikken lever op til formålet

Alle ni kommuner følger op på virksomhedspraktikken. Ifølge

kommunerne er opfølgningen undervejs eller i slutningen af en

virksomhedspraktik med til at sikre, at virksomhedspraktikken

lever op til formålet og, at både borger og virksomhed oplever

praktikken som velfungerende. Opfølgning er også med til at

forbedre mulighederne for, at borgeren bliver ansat i virksom-

heden efter praktikforløbet.

Kommunerne bruger forskellige indsatser til at etablere

virksomhedspraktikker

Generelt har kommunerne ikke kun én tilgang til etablering af

virksomhedspraktikker. Deres tilgang er et mix af forskellige

indsatser. Der er dog forskel på, hvilke indsatser kommunerne

lægger mest vægt på. Forskellen afspejler, at nogle kommuner

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

har stort fokus på virksomhedernes behov og kobler beskæfti-

gelsesindsatsen tæt sammen med kommunens virksomheds-

eller erhvervsservice. Andre kommuner har en mere ”klassisk”

jobcenter-tilgang, hvor borgeren er i centrum for samarbejdet

med virksomhederne.

Nogle af indsatserne er:



Opsøgende arbejde for at afdække virksomhedernes behov

og hente såkaldte praktikordrer hjem



Omvendt formidling, hvor kommunen tager udgangspunkt i

den enkelte borgers ønsker og behov



Partnerskaber med udvalgte virksomheder.

Kommunerne arbejder med tiltag, som skal gøre det attraktivt

eller lettere at tage virksomhedspraktikanter

Generelt har kommunerne stort fokus på at levere en god ser-

vice til virksomheder, som tager virksomhedspraktikanter. God

service betyder blandt andet fokus på at stå til rådighed og

sikre en smidig arbejdsgang i kommunen.

Derudover arbejder flere kommuner med tiltag som at frikøbe

tid hos en medarbejder i virksomheden, som skal være mentor

for borgeren, og med at give virksomhederne en fast kontakt-

person i kommunen, så de har én indgang:

”Efter vi har fået faste kontaktpersoner på alle virksomhe-

derne, så ved de [virksomhederne], hvem de skal kontakte,

og de er også blevet mere åbne for, (…) at sige ja til at stille

en virksomhedspraktik til rådighed.”

(Leder i Guldborgsund

Kommune)

Kommunerne har stort fokus på at lave et godt match

mellem borger og virksomhed

Alle ni kommuner er optaget af at lave et godt match mellem

borger og virksomhed. Kommunerne gør dog brug af en række

forskellige måder at matche på for eksempel:



Matchning ved hjælp af IT-systemer



Borgeren finder selv en virksomhedspraktik



Matchning med fokus på fælles interesser



En håndholdte matchningsmetode, hvor kommunen billed-

ligt talt har en borger i den ene hånd og forsøger at finde

en virksomhed med den anden. Kommunerne bruger især

denne matchningsmetode over for aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere.

Matchning er en balance mellem borgernes ønsker og efter-

spørgslen på arbejdsmarkedet

Borgernes ønsker har generelt stor betydning for, hvor de skal

i praktik, fordi borgerens motivation er afgørende for, at bor-

geren og virksomheden bliver et godt match. Samtidig giver

MENTOR OG FAST

KONTAKTPERSON

FORSKELLIGE

MATCHNINGS-

METODER

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

kommunerne udtryk for, at der skal være en balance mellem

borgernes ønsker og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Målet

er, at borgeren skal i job, og det betyder for en stor del af

kommunerne, at mulighederne på arbejdsmarkedet i sidste

ende vejer tungere end borgerens jobønsker.

LÆSEVEJLEDNING

Ud over dette første kapitel er rapporten delt op i fem yderli-

gere kapitler.

Kapitel 2

giver et kvantitativt overblik over udviklingen i kom-

munernes brug af virksomhedspraktik i forhold til de to mål-

grupper. Kapitlet fungerer som en introduktion til området.

Kapitel 3

beskriver hovedtendenserne i kommunernes strategi

for brug af virksomhedspraktik. Kapitlet beskriver rammen for

kommunernes strategiske arbejde. De næste kapitler indehol-

der også beskrivelser af kommunernes strategiske overvejelser

blot i relation til temaet for det enkelte kapitel. Afdækningen af

kommunernes strategi er altså ikke begrænset til kapitel 3.

Kapitel 4

handler om kommunernes praktiske brug af virk-

somhedspraktik.

De to sidste kapitler handler om temaer, som går på tværs af

det strategiske og praktiske niveau for kommunernes brug af

virksomhedspraktik. Kapitlerne er således både med til at sup-

plere beskrivelsen af kommunernes strategiske arbejde med

og praktiske brug af virksomhedspraktik.

Kapitel 5

beskriver kommunernes samarbejde med virksom-

heder om virksomhedspraktik.

Kapitel 6

handler om, hvordan kommunerne matcher borgere

og virksomheder, når de arbejder med virksomhedspraktik.

Brug af eksempler i rapporten

Gennem rapporten bruger vi eksempler til at illustrere udvalgte

kommuners forskellige tilgange til strategi, samarbejde og

matchning. Det er vigtigt at understrege, at når vi præsenterer

én kommunes tilgang til enten strategi, samarbejde med virk-

somheder om praktikker eller matchning, så betyder det ikke,

at kommunen ikke også arbejder med andre tilgange. Det be-

tyder heller ikke, at andre kommuner ikke gør brug af samme

eller lignende tilgange.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Overblik over kommunernes

brug af virksomhedspraktik

KOMMUNERNES BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAK-

TIK GENERELT

Virksomhedspraktik bliver brugt i alle landets kommuner. I pe-

rioden 2017-2019 er der sket et fald i det samlede antal afslut-

tede virksomhedspraktikker. Der blev i 2017 afsluttet 175.141

virksomhedspraktikforløb, mens der i 2018 blev afsluttet

173.239 forløb. I 2019 blev der afsluttet 171.244 virksom-

hedspraktikforløb. Det svarer til et årligt fald i antal afsluttede

virksomhedspraktikforløb på omkring en procent.

De to målgrupper

–

dagpengemodtagere og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

–

som er i fokus for denne undersø-

gelse, står samlet set for 38-42 procent af virksomhedsprak-

tikforløbene i perioden 2017-2019. Hvis vi ser på de to mål-

grupper individuelt, så står dagpengemodtagerne for 27-28

procent af de samlede virksomhedspraktikforløb i perioden,

mens de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere står for 11-

14 procent

KOMMUNERNES BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAK-

TIK FOR DAGPENGEMODTAGERE OG AKTIVI-

TETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

I 2017-2019 blev der årligt gennemført mellem 73.000 og

78.000 virksomhedspraktikker for enten dagpengemodtagere

eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på alle

landets kommuner. Der var i 2017-2019 mellem 257.000 og

263.000 personer på dagpenge. Der var i samme periode mel-

lem 62.000 og 70.000 personer, som var aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere.

Som det fremgår af tabel 1.1, udgør virksomhedspraktikker for

dagpengemodtagere den største andel af alle gennemførte for-

løb for de to målgrupper. Dagpengemodtagere står konsekvent

for cirka 60 procent af de gennemførte virksomhedspraktikfor-

løb for de to målgrupper, mens omkring 40 procent af forløbene

er for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Tallene i afsnittet om kommunernes brug af virksomhedspraktik generelt er trukket

på

https://www.jobindsats.dk/jobindsats/.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 1.1 ANTAL GENNEMFØRTE VIRKSOMHEDSPRAKTIKFORLØB I PERIODEN 2017-2019 FOR

DAGPENGEMODTAGERE OG AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

2017

Antal

Praktikforløb for dagpengemodtagere

Praktikforløb for aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere

I alt

45959

29099

75058

Procent

61,2

38,8

100

Antal

44846

28393

73239

2018

Procent

61,2

38,8

100

Antal

46634

31064

77698

2019

Procent

60,0

40,0

100

Note: En person kan have haft flere virksomhedspraktikforløb og kan derfor optræde flere gange i statistikken. Antallet af gennemførte

virksomhedspraktikker i de respektive år er derfor ikke udtryk for hvor mange personer, der har været i virksomhedspraktik.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2020.

Det gennemsnitlige antal virksomhedspraktikforløb pr.

borger er faldet

Figur 1.1 viser, at der generelt har været et faldende antal

virksomhedspraktikforløb pr. person fordelt på målgrupperne.

For dagpengemodtagerne er det gennemsnitlige antal virksom-

hedspraktikforløb faldet fra 1,49 praktikforløb i 2017 til 1,18

praktikforløb i 2019. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere er gennemsnittet tilsvarende faldet fra 2,27 praktikforløb i

2017 til 1,26 praktikforløb i 2019 og dermed til næsten samme

niveau som dagpengemodtagerne.

FIGUR 1.1 GENNEMSNITLIGT ANTAL PRAKTIKFORLØB PR. PERSON, SOM AFSLUTTEDE VIRK-

SOMHEDSPRAKTIKFORLØB I PERIODEN 2017-2019 (FORDELT PÅ MÅLGRUPPE)

1,49

2017

Dagpengemodtagere

2018

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

2019

1,38

1,18

2,27

1,78

1,26

Note: Figuren viser, hvor mange praktikforløb, en person, der i et givent år afsluttede en virksomhedspraktik, gennemsnitligt

har været i. Hvis en virksomhedspraktik er påbegyndt i 2017 men afsluttet i 2018, så tæller den kun med i 2018.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Danmarks Statistik, 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Figuren viser også, at en ledig borger, som gennemfører et

virksomhedspraktikforløb, gennemsnitligt har været i mere end

ét virksomhedspraktikforløb.

Der er sket et lille fald i varigheden af virksomhedsprak-

tikker for dagpengemodtagere

Det fremgår af figur 1.2, at den gennemsnitlige varighed af

virksomhedspraktikforløb for dagpengemodtagere ligger på

cirka 4,3 uger og for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

omkring 17 uger

–

dog med lidt større udsving fra år til år.

Dette skal ses i forlængelse af reglerne om varighed for virk-

somhedspraktik. En virksomhedspraktik kan have en varighed

på op til fire uger for blandt andet dagpengemodtagere, mens

den kan vare op til 13 uger for blandt andet aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere med mulighed for forlængelse jf. §

61 i LAB. Det skal bemærkes, at en virksomhedspraktik for

dagpengemodtagere med de nye regler pr. 1. januar 2020 kun

kan vare fire uger. Tidligere kunne en virksomhedspraktik vare

otte uger for dimittender.

FIGUR 1.2 GENNEMSNITLIG VARIGHED (UGER) FOR VIRKSOMHEDSPRAKTIKFORLØB

AFSLUTTET I PERIODEN 2017-2019 FORDELT PÅ MÅLGRUPPER.

20,00

18,00

16,00

14,00

12,00

10,00

8,00

6,00

4,00

2,00

0,00

2017

Dagpengemodtagere

2018

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

2019

4,35

4,31

4,29

17,25

16,65

17,39

Note: Figuren viser den gennemsnitlige varighed af et afsluttet praktikforløb, som en person har været i. Hvis en virksomheds-

praktik er påbegyndt i 2017 men afsluttet i 2018, så tæller den kun med i 2018.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Danmarks Statistik, 2020.

For dagpengemodtagere har den gennemsnitlige varighed af et

virksomhedspraktikforløb været svagt nedadgående i perioden

–

fra 4,35 uger i 2017 til 4,29 uger i 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere faldt den gen-

nemsnitlige varighed af et praktikforløb fra 17,25 uger i 2017

til 16,65 uger i 2018 og steg så igen til 17,39 uger i 2019.

Medianlængden

på et virksomhedspraktik for dagpengemod-

tagere ligger stabilt på 4 uger i perioden 2017-2019. For akti-

vitetsparate kontanthjælpsmodtagere ligger medianlængden

på omkring 13 uger i perioden 2017-2019.

Læs mere om følgende i bilag 2



Andelen af virksomhedspraktikforløb, som blev afsluttet med

efterfølgende beskæftigelse i perioden 2017-2019, fordelt på

ansættelsesvirksomhed

Top-5 mest benyttede brancher til virksomhedspraktik i 2019

for henholdsvis dagpengemodtagere og aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere

Antal virksomhedspraktikforløb, som blev afsluttet i perioden

2017-2019 fordelt på praktikvirksomhedens sektor

En række branchers beskæftigelsesudbytte i 2019.



Medianen er den midterste værdi og giver et billede af hovedtendensen i forhold til

varigheden af afsluttede virksomhedspraktikforløb.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

Kommunernes strategi for

brug af virksomhedspraktik

I dette kapitel beskriver vi hovedtendenserne i kommunernes

strategiske arbejde med virksomhedspraktik for dagpenge-

modtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det

gør vi blandt andet ved hjælp af eksempler.

I undersøgelsen anvender vi begrebet

strategi

bredt. Strategi

omfatter en nedskrevet, formel strategi i kommunen, men kan

også forstås som overordnede overvejelser, eksempelvis prin-

cipper eller retningslinjer, som kommunen har besluttet skal

gælde for deres brug af virksomhedspraktik.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at dette kapitel beskri-

ver rammen for kommunernes strategiske arbejde med virk-

somhedspraktik. De øvrige kapitler i undersøgelsen indeholder

også beskrivelser af kommunernes strategiske overvejelser

blot i relation til temaet for det enkelte kapitel. Afdækningen af

kommunernes strategi er altså ikke begrænset til dette kapitel.

KAPITLETS

STRUKTUR

Kapitlet er struktureret således:



Vi belyser det kommunalpolitiske fokus på virksomhedsprak-

tik



Vi beskriver de mest fremtrædende tendenser i de ni kom-

muners strategiske arbejde med virksomhedspraktik



Vi belyser, om de nye regler har givet anledning til ændrin-

ger i kommunernes strategi for brug af virksomhedspraktik



Vi skitserer, hvordan kommunernes strategi har ændret sig

over tid, og hvordan det afspejler sig i kommunernes brug af

måltal.

DER ER POLITISK FOKUS PÅ VIRKSOMHEDS-

PRAKTIK

Det politiske fokus på brug af virksomhedspraktik er med til at

danne rammen for strategien i de ni kommuner. Vi beskriver

derfor indledningsvist nogle tendenser i de kommunalpolitiske

fokuspunkter, som kommunernes strategier udspringer af.

Flere kommuner giver udtryk for, at der er politisk fokus på

virksomhedspraktik i deres kommune. Det kommunalpolitiske

fokus varierer mellem de ni kommuner:



I flere kommuner er der et specifikt fokus på virksomheds-

praktik fra øverste politiske niveau

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren



I nogle kommuner er der politisk fokus på retningen for kom-

munens samlede beskæftigelsesindsats, hvori virksomheds-

praktik er ét af redskaberne

Derudover kan fokus på virksomhedspraktik i medierne give

anledning til et skærpet politisk fokus.

Virksomhedspraktik må ikke bruges som gratis arbejds-

kraft

Flere kommunerne oplever, at der er politisk fokus på, at virk-

somhedspraktik ikke må blive brugt som gratis arbejdskraft.

En leder i Aalborg Kommune oplever, at det politiske niveau

ønsker, at der skal være en balance i brugen af virksomheds-

praktik:

”Der

er ingen tvivl om, at vi ønsker at bruge virksomheds-

praktik noget mere i Aalborg Kommune

(…),

da det er et af

de redskaber, der har en god effekt.

(…)

Når vi så tager den

anden side af mønten, så er der også nogen, der beder os

om at være varsomme. Det kan være faglige organisatio-

ner, og vi har også et lokalt beskæftigelsesråd, hvor vi også

snakker om det her. De har en pointe i, at i nogle brancher

skal vi ikke lave flere praktikker men færre praktikker. Det

er grundet frygten for, at det bliver gratis arbejdskraft, og

at der kommer for lidt ud af det.”

(Leder i Aalborg Kom-

mune)

I Københavns Kommune oplever en leder, at det politiske fo-

kus på, at virksomhedspraktik ikke må være gratis arbejds-

kraft, gør sig særligt gældende i forhold til jobparate borgere.

De jobparate borgere kan nemlig i højere grad gå ind i en virk-

somhed og løse de arbejdsopgaver, der er. Derfor har

kommunen stort fokus på, at der skal være kvalitet i virksom-

hedspraktikkerne

–

og kvalitet betyder ifølge kommunen, at

der skal være et klart formål med praktikken. Det afspejler sig

også i det skriftlige materiale fra kommunen.

I tråd med Københavns Kommunes fokus på kvalitet er der i

flere kommuner et

eksplicit politisk fokus på ”ordentlig” og

”klog” brug

af virksomhedspraktik. I Vejle Kommune betyder

”klog” brug af virksomhedspraktik, at praktikken skal føre til

ordinære timer eller et job.

I Holbæk Kommune betyder ”or-

dentlig” brug af virksomhedspraktik, at virksomhedspraktik

på

den ene side ikke må blive brugt som gratis arbejdskraft og på

den anden side at bruge virksomhedspraktik som et aktivt red-

skab i beskæftigelsesindsatsen:

”Vi

bruger redskabet som det virksomhedsvendte men også,

at vi gør det inden for vores politikeres forståelse af ”or-

FOKUS PÅ KVALITET

I PRAKTIKKERNE

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

dentligt”. [Politikerne] har et fokus på, at det ikke bliver ud-

nyttelse af arbejdskraft, men at vi samtidig øger brugen af

virksomhedsrettet aktivitet, fordi vi tror på, at det virksom-

hedsrettede også er det, der får folk ud på det virkelige ar-

bejdsmarked.”

(Leder i Holbæk Kommune)

STRATEGI FOR BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Interviewene med ledere og medarbejdere og gennemgangen

af det skriftlige materiale fra kommunerne viser, at der er vari-

ation i forhold til, om kommunerne har en nedskrevet strategi

for virksomhedspraktik eller en mere uformel strategisk til-

gang:



I flere kommuner indgår virksomhedspraktik som en del af

kommunens overordnede beskæftigelsesplan, som udstikker

den strategiske retning for beskæftigelsesindsatsen. Dét af-

spejler blandt andet, at kommunerne ser virksomhedspraktik

som et middel til at få borgere i job.

Nogle kommuner har en nedskrevet strategi for virksom-

hedspraktik. Odense Kommune har eksempelvis en indsats-

model for hver målgruppe, som sætter en strategisk retning.

I flere kommuner er der ikke en konkret nedskrevet strategi

for brug af virksomhedspraktik. Som en leder fra Vejle Kom-

mune eksempelvis siger:

”Vi har ikke tykke bøger om, hvordan vi bruger virksom-

hedspraktik, hvis det er det, du spørger om. Vi er tilbage til

det der med at lave det

’short

and to the point’, så det er til

at huske: Det skal lede ud i arbejde.”

(Leder i Vejle Kom-

mune)

”Vi har ikke tykke bøger

om, hvordan vi bruger

virksomhedspraktik”

Fælles for alle kommunerne er, at de har gjort sig strategiske

overvejelser om, hvordan virksomhedspraktik kan bruges.

Disse overvejelser uddybes i det følgende.

Lederen for beskæftigelsesindsatsen sætter den strate-

giske retning

Et fællestræk på tværs af kommunerne er, at den overordnede

strategiske retning for brug af virksomhedspraktik sættes af

den ansvarlige leder for beskæftigelsesindsatsen på baggrund

af kommunens beskæftigelsespolitik. Flere ledere fortæller

dog, at ledelseslaget under lederen for beskæftigelsesindsat-

sen inddrages i strategiudviklingen for virksomhedspraktik. I

én kommune udstikkes strategien for virksomhedspraktik på et

højere niveau end lederen for beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Strategisk udgangspunkt: Borgerne skal hurtigt ud i vir-

keligheden

”Vi tror grundlæggende, at man lærer at spille fodbold på

fodboldbanen. Man lærer at være på en arbejdsplads på en

arbejdsplads.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

”VIRKELIGHEDEN

VIRKER”

Citatet illustrerer et fælles strategisk udgangspunkt for kom-

munernes brug af virksomhedspraktik; borgerne skal hurtigst

muligt ud på arbejdsmarkedet. Udtrykket

”virkeligheden

vir-

ker”, som

stammer fra STAR’s projekt

Flere skal med,

giver

genklang ude i kommunerne. Kommunernes strategiske ud-

gangspunkt er, at borgerne skal ud i en virksomhed hurtigst

muligt efter, de er blevet ledige. Det skal de fordi, det er det,

kommunerne oplever har den største effekt i forhold til at få

borgerne i beskæftigelse.

Flere kommuner beskriver, at den store fordel ved at benytte

virksomhedspraktik som indsats over for ledige borgere er, at

den ledige borger kommer ud og får direkte kontakt til netop

de virksomheder, der forhåbentlig skal ansætte vedkommende

efter virksomhedspraktikken. En anden fordel er, at virksom-

hederne ofte har et netværk, der kan hjælpe borgeren i job.

Interne kommunale tilbud fører ikke til ordinære timer

Nogle kommuner oplever ikke, at interne kommunale tilbud er

løsningen, hvis formålet er, at borgeren skal have ordinære

løntimer. Flere kommuner giver udtryk for, at de foretrækker

virksomhedspraktik frem for interne kommunale tilbud selv for

borgere, som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

som af mange årsager kan være langt fra arbejdsmarkedet.

Virksomhedspraktik bringer nemlig borgeren tættere på ar-

bejdsmarkedet:

”Vi har helt bevidst fravalgt

det, man kan kalde interne akti-

veringstilbud, da vi ikke vil konstruere en virkelighed. Vi vil

hellere, at man er ude i virkeligheden. At man er ude på rig-

tige virksomheder og opleve, hvad det vil sige at stå til an-

svar over for en chef, og hvor man kan mærke, hvad det

betyder, hvis man ikke møder op, eller hvad det betyder, at

man møder op og gør en god forskel. Det, oplever vi, har en

større effekt og betydning end, hvis man deltager i et kom-

munalt aktiveringsprojekt.”

(Leder i Odense Kommune)

Strategisk fokus på dimittender

Flere kommuner har et strategisk fokus på at bruge virksom-

hedspraktik som indsats over for nyuddannede borgere. Virk-

somhedspraktik opleves som særligt gavnlig for denne gruppe

af dagpengemodtagere, da det er en gruppe med store teoreti-

ske kompetencer, men begrænset praktisk erfaring:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

”Det kan være svært for dem

[dimittender] at få fodfæste,

hvis der er et marked, hvor man også tænker, at man

gerne vil have nogen, der har erfaring. Og det at komme ud

og rent faktisk få nogle færdigheder, det handler ikke kun

om at kigge hinanden an, det handler også om, at man rent

faktisk lige kan få trænet lidt, så man begynder at være

mere operationel i at fortælle, hvad man rent faktisk kan,

ud over den teori man

har med sig.”

(Leder i Vejle Kom-

mune)

Aalborg er én af de kommuner, som har et særligt strategisk

fokus på dimittender. Deres strategiske tilgang præsenteres

nedenfor som et eksempel.

EKSEMPEL

”DIMITTENDER SKAL HURTIGT

UD AT LÆRE AR-

BEJDSMARKEDET AT KENDE”

–

AALBORG KOMMUNE

Aalborg Kommune har et særligt fokus på at få dimitten-

der hurtigt ud i virksomhedspraktik, da de oplever, at

denne gruppe har brug for erfaring med arbejdsmarkedet

efter mange år på skolebænken:

”Politisk og ledelsesmæssigt er der en strategi om, at

100 procent af vores dimittender skal i virksomheds-

praktik inden for 13 uger. Det er ikke en målsætning,

vi nogensinde er nået i mål med, men det er det, vi

arbejder efter.”

(Medarbejder i Aalborg Kommune)

Formålet med virksomhedspraktik for dimittender er, at

virksomhedspraktikken skal udvikle dem og forberede

dem på at være på en arbejdsplads. Det er med andre

ord opkvalificering, der på kort sigt er i fokus, og det be-

tyder, at tålmodigheden med hensyn til jobperspektivet

er relativ lang:

”Der skal simpelthen bygges noget arbejdserfaring og

netværk op. Så der går vi ikke så hårdt på effekten på

den korte bane.”

(Leder i Aalborg Kommune)

Tæt samspil mellem beskæftigelses- og erhvervspolitik

som strategisk fokus

Flere kommuner har et strategisk fokus på at have et tæt sam-

spil mellem beskæftigelsespolitik og erhvervspolitik. Kommu-

nerne giver udtryk for, at det er svært at adskille de to områ-

der, som de oplever hænger naturligt sammen. Det udmønter

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

sig i, at beskæftigelsesindsatsen i flere kommuner er tæt for-

bundet med indsatsen for at skabe et gunstigt erhvervsklima

for de lokale virksomheder:

”Vi plejer

gerne at sige, hvad kom først; hønen eller ægget.

(…) vi

er jo gensidige, vi skaber ikke resultater i forhold til

at få borgeren ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke vi har et

vanvittig godt samarbejde med virksomhederne og under-

støtter dem i at vækste. Og det er der også en politisk inte-

resse for”.

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Alle ni kommuner har stort strategisk fokus på, at et godt

samarbejde med virksomhederne er en præmis for at få etab-

leret virksomhedspraktikker og for, at virksomhedspraktik-

kerne lever op til deres formål.

Deltagelse i erhvervsnetværk understøtter samarbejdet med

virksomheder

Esbjerg Kommune oplever, at det er vigtigt at deltage i er-

hvervsnetværk, fordi det styrker samarbejdet med virksomhe-

derne. Samarbejdet medvirker konkret til, at kommunen bliver

opfattet som en kompetent samarbejdspartner. Esbjerg Kom-

munes arbejde med erhvervsnetværk præsenteres som ek-

sempel i det følgende.

EKSEMPEL

”DET

GIVER POTE AT DELTAGE I LOKALE

ERHVERVSNETVÆRK”

–

ESBJERG KOMMUNE

I Esbjerg Kommune er der stort fokus på at interagere og

netværke med erhvervslivet gennem lokale erhvervsnet-

værk. Kommunen oplever, at de kan være på forkant

med virksomhedernes ønsker og behov, når de deltager i

disse netværk. Samtidig giver netværkene mulighed for

at skabe gode relationer, så det bliver nemmere for job-

centeret at etablere virksomhedspraktikker:

”Vi ønsker,

at vi skal være i dialog med flere og flere

virksomheder. Fokus er ikke at lave mange virksom-

hedspraktikker men at være i dialog med flere virk-

somheder. For når vi er dialog med virksomheder, så

bliver

det nemmere for os at lave praktikker.”

(Medar-

bejder i Esbjerg Kommune)

En leder i kommunen oplever, at deres deltagelse i er-

hvervsnetværk har en positiv effekt i forhold til at få flere

borgere i virksomhedspraktikker og i ordinære stillinger.

Samtidig oplever lederen, at det er med til at nedbryde

fordomme om jobcenteret og dets rolle. I stedet oplever

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Jobcenteret at blive taget imod, som en seriøs samar-

bejdspartner, der kan hjælpe virksomhederne med re-

kruttering:

”Mange jobkonsulenter er med i de her erhvervsnet-

værk.

(…)

Det er kontaktskabende, det giver direkte

ordrer, og så giver det også sindssyg god omtale. Og

jeg synes næsten, at omtalen er noget af det vigtigste

–

de taler pænt om os. Når jeg hører andre kommu-

ner, hvor der bliver talt grimt om jobcentret. Det ople-

ver jeg ikke her.” (Leder i Esbjerg Kommune)

Læs mere om kommunernes samarbejde med virksomheder i

kapitel 5.

Fokus på at motivere virksomheder til at tage virksom-

hedspraktikanter

Flere kommuner arbejder i større eller mindre omfang strate-

gisk med, at motivere virksomhederne til at tage virksomheds-

praktikanter. Det strækker sig fra opfordringer til, at virksom-

hederne kan bryste sig af deres indsats med virksomhedsprak-

tikanter i CSR-sammenhæng til, at blandt andet virksomheds-

praktik bliver en del af løsningen på at skabe vækst i hele

kommunen til gavn for virksomhederne.

Strategisk brug af alliancer med erhvervslivet

Kerteminde Kommune oplever at have succes med at motivere

virksomhederne til at tage virksomhedspraktikanter ved at le-

vere en høj virksomhedsservice. Den service skal gøre det at-

traktivt at have virksomhed i kommunen (se eksempel om

Kerteminde Kommunes strategiske arbejde i kapitel 5).

Aalborg Kommune har etableret Aalborg Alliancen, som er en

strategisk satsning, der skal være med til at finansiere en

tredje Limfjordforbindelse. Aalborg Alliancen præsenteres som

et eksempel nedenfor.

EKSEMPEL

”AALBORG

ALLIANCEN”

–

AALBORG KOMMUNE

Aalborg Alliancen er et strategisk offentligt-privat samar-

bejde, hvor kommunen og jobcenteret i samarbejde med

erhvervslivet arbejder på at få flere ledige aalborgensere

i job for at skabe vækst og finansiering til en tredje Lim-

fjordsforbindelse til gavn for hele kommunen og Nordjyl-

land:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

”Motivationen

er særligt at få penge til en ny Lim-

fjordsforbindelse. Det har gjort, at der er flere virk-

somheder, der har lyst til at samarbejde med jobcen-

teret.”

(Leder i Aalborg Kommune)

De virksomheder, som er en del af alliancen, kan blandt

andet bidrage ved at tage ledige borgere i virksomheds-

praktik, da det kan være en vej ud af ledighed. En med-

arbejder i kommunen beskriver alliancen således:

”Det overordnede mantra er: "Aalborg-jobs

til Aal-

borg-borgere" og der bruger virksomhedskonsulen-

terne (…) Aalborg

Alliance-samarbejdet aktivt til at

hente både jobåbninger og praktikåbninger (…). Vi

bruger meget virksomhedspraktik til at vise, at vi er

en rekrutteringskanal, og at vi kan lave gode rekrutte-

ringer, at vi kan bruges til det som jobcenter. Sådan

at det bliver Aalborg-borgere der får Aalborg-jobs, og

dermed bliver økonomien i Aalborg bedre.”

(Medarbej-

der i Aalborg Kommune)

Læs mere om kommunernes samarbejde med virksomheder i

form af partnerskaber og alliancer i kapitel 5.

Fokus på virksomhedspraktik i private virksomheder

fremfor i det offentlige

Nogle kommuner har valgt at have et strategisk fokus på at

etablere virksomhedspraktikker i private virksomheder fremfor

i offentligt regi. Det skyldes blandt andet, at kommunerne op-

lever, at effekterne af en virksomhedspraktik er bedre i det

private. En leder i Kerteminde Kommune beskriver, hvordan

kommunen helt har fravalgt at lave virksomhedspraktikker

med kommunen som arbejdsgiver, da de oplever, at praktik-

kerne alene kommer til at opfylde en midlertidig efterspørgsel

efter arbejdskraft:

”Vi

har en overordnet kommunal beslutning om, at vi [kom-

munen] ikke vil være arbejdsgiver for virksomhedspraktik-

kanter. Og det vil vi ikke, fordi der skal komme job eller løn-

timer ud af det. Mange kommuner har kørt det som gratis

arbejdskraft, hvor de lige har kunnet dække nogen vikarer

ind, hvis de har haft en inde i en virksomhedspraktik.

(…)

bruger ikke virksomhedspraktik til, at kommuner eller virk-

somheder kan få dækket et midlertidigt behov for arbejds-

kraft.”

(Leder i Kerteminde Kommune)

En leder i Gladsaxe Kommune og en medarbejder i Køben-

havns Kommune har lignende erfaringer, men de to kommuner

KOMMUNALE

VIRKSOMHEDS-

PRAKTIKKER

VÆLGES FRA

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

har ikke truffet beslutning om udelukkende at bruge private

virksomheder til praktik.

Læs mere om fordelingen af virksomhedspraktikker i den pri-

vate versus den offentlige sektor i bilag 2.

DE NYE REGLERS BETYDNING FOR KOMMUNER-

NES STRATEGI FOR VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Vi har under interviewene spurgt de kommunale ledere, om de

nye regler, herunder den skærpede formålsbestemmelse, har

givet anledning til ændringer i kommunernes strategi for brug

af virksomhedspraktik over for målgrupperne. Det generelle

billede er, at kommunerne ikke oplever, at den nye skærpede

formålsbestemmelse har medført væsentlige ændringer i deres

strategiske tilgang til virksomhedspraktik. Kommunerne giver

udtryk for, at de har haft fokus på, at formålet med praktikken

skal være klart, og at praktikken gerne skal føre til ordinære

løntimer, gennem længere tid:

”Det

der med at få ordinære timer talt ind i praktikkerne,

var noget vi begyndte på for nogle år siden. Så på den

måde synes jeg egentlig, at det flugter.”

(Leder i Aalborg

Kommune)

DE NYE REGLER

UNDERSTØTTER EN

UDVIKLING, DER

VAR IGANG

De nye regler understøtter en bevægelse i kommuner-

nes strategiske fokus

Flere kommuner oplever, at de nye regler understøtter en be-

vægelse i kommunernes strategiske brug af virksomhedsprak-

tik, som har været undervej i nogle år. Kommunerne giver ud-

tryk for, at deres strategiske fokus før i tiden har været på at

lave mange virksomhedspraktikker:

”Vi

har jo haft bølger, som lovgivningen har været, hvor vi i

høj grad har lavet praktikker for praktikkens skyld for at

kunne sætte et kryds.”

(Leder i Esbjerg Kommune)

Kommunernes strategiske fokus har siden bevæget sig i en

retning, hvor virksomhedspraktik skal give mening og i højere

grad bringe ledige borgere i job. I Aalborg Kommune har

denne bevægelse medført, at de har lukket kommunens virk-

somhedscentre:

”Den bevægelse og retning,

som loven understøtter, er vi

egentlig med på. Det er også derfor, vi har lukket virksom-

hedscentre ned. Det blev mere et spørgsmål om at få fyldt

op, end det måske var det individuelle hensyn til, hvad der

skulle komme ud af det.”

(Leder i Aalborg Kommune)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

I ET VIRKSOMHEDSCENTER



samarbejder jobcenter og virksomhed om et fast antal

virksomhedspraktikpladser

tages der hånd om de lediges behov under virksom-

hedspraktikken. Ofte har virksomheden en fast mentor,

som sammen med jobcentret sørger for den nødven-

dige opfølgning

indgår de ledige på en rigtig arbejdsplads og løser rig-

tige arbejdsopgaver sammen med rigtige kolleger.

En leder i Gladsaxe Kommune oplever, at måden der bliver talt

om virksomhedspraktik på i kommunen har ændret sig meget.

Lederen beskriver, hvordan fortællingen blandt medarbejderne

i årene 2015-2017 handlede meget om, hvordan man volu-

menmæssigt kunne øge antallet af virksomhedspraktikker, og

at det var målet i sig selv:

”Der

var en fortælling i huset om, at det handler bare om at

få mange praktikker. Det har aldrig nogensinde rent strate-

gisk været det, der var tanken, men det var det, der kom til

at leve blandt medarbejderne, fordi de blev målt på aktivite-

ten og at lave en virksomhedsplacering.”

(Leder i Gladsaxe

Kommune)

I dag oplever lederen, at fortællingen i højere grad er, at virk-

somhedspraktik er et middel til at få ledige borgere i arbejde,

og at det er vigtigt at holde fokus på, hvorfor den enkelte bor-

ger skal i praktik.

Kommunerne måler i højere grad på kvalitet frem for kvantitet

De fleste kommuner, som vi har talt med, styrer kommunens

brug af virksomhedspraktik ved hjælp af måltal. Både ledere

og medarbejdere giver udtryk for, at et vigtigt måltal er, hvor

mange virksomhedspraktikker, der bliver lavet. Brugen og ita-

lesættelsen af dette måltal har dog ændret sig i flere kommu-

ner:

”Når man har lavet en

virksomhedspraktik, har man lavet

en ”pind” (…),

fordi der måles på aktiviteten. Det er jo sta-

dig et mål, at vi bruger virksomhedspraktikker, det er jo

stadig signalet også fra lovgiver, det er intentionen. Men vi

måler ikke på samme måde, som vi gjorde for en årrække

https://star.dk/viden-og-tal/hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/inspirationspro-

jekter/virksomhedscenter-generation-1/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

siden, hvor medarbejdere én gang om ugen blev konfronte-

ret med, hvorfor har vi kun lavet ti placeringer i den her

uge. Det er ikke den italesættelsen, der er længere. Nu er

det mere, hvem har vi i gang, (…) og hvad sker der med

dem, og hvordan følger vi op på det. Så der er kommet en

anden snak omkring det. Det er ikke længere et tavlemøde,

hvor man står og snakker antal. Nu er det mere: Hvad gør

vi ved det.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Bevægelsen i kommunernes strategiske fokus understøttes

altså af den måde, kommunerne bruger måltal på. Kommuner-

nes skift i fokus fra styring på kvantitet til i højere grad at

styre på kvalitet kan også ses på, at flere af interviewkommu-

nerne i dag måler på beskæftigelsesudbyttet af virksomheds-

praktikkerne. Flere kommuner bruger beskæftigelsesudbyttet

til at give en pejling på kvaliteten af virksomhedspraktikkerne.

Beskæftigelsesudbyttet er et udtryk for, hvor mange borgere

der kommer i beskæftigelse efter en virksomhedspraktik. Føl-

gende citat understreger dette:

”Jeg jagter ikke folk omkring de måltal, for jeg er mere inte-

resseret i, at folk er kommet i job.”

(Leder i Aalborg Kom-

mune)

Se oversigt over en lang række branchers

beskæftigelsesudbytte i bilag 2.

Det tager tid at ændre den strategiske retning

Holbæk Kommuner oplever, at det tager tid fra, at de ændrer

kommunens strategiske retning til, at ændringen slår igennem

over for virksomhederne. Holbæk Kommunes erfaringer præ-

senteres som et eksempel nedenfor.

BESKÆFTIGELSES-

UDBYTTE SOM

PEJLEMÆRKE

EKSEMPEL

”TIDLIGERE

STRATEGISK TILGANG SPÆNDER BEN”

–

HOLBÆK KOMMUNE

Holbæk Kommune lavede for nogle år tilbage partner-

skabsaftaler med et stort antal virksomheder, som hand-

lede om, at tage ledige borgere, længst væk fra arbejds-

markedet, i virksomhedspraktik. I partnerskabsaftalerne

indvilgede kommunen i, at virksomhedspraktikerne ikke

skulle føre til efterfølgende ansættelse, men at de skulle

fungere som opkvalificering af borgerne. En leder i kom-

munen beskriver svagheden ved partnerskabsaftalerne

sådan her:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

”Den svaghed, som blev lavet med den konstruktion

[partnerskaberne], betød, at virksomhederne i Hol-

bæk-området troede, at alle, som kom fra jobcenteret,

skulle udvikles, og det blev en svaghed for arbejdsløse

på dagpenge. Så det er nok et image, som vi fortsat

hænger ved.”

(Leder i Holbæk Kommune)

Kommunen har i dag et strategisk fokus på, at virksom-

hedspraktik for borgere

–

både dagpengemodtagere og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

–

gerne skal

føre til ordinære løntimer. Kommunen oplever dog, at det

gamle fokus hænger ved blandt virksomhederne:

”Vi har haft

et møde med Holbæk Erhvervsforum, og

de sagde, at det fortsat var den holdning, som virk-

somhederne havde. Men vi har ændret fokus, så når vi

begynder at være mere aktive med de jobparate, tæn-

ker jeg, at det kommer til at ændre sig, men det tager

lidt tid.”

(Leder i Holbæk Kommune)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

Kommunernes praktiske brug

af virksomhedspraktik

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan kommunerne rent

praktisk bruger virksomhedspraktik over for dagpengemodta-

gere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Kapitlet er struktureret således:



Vi beskriver med hvilke formål, kommunerne sætter en virk-

somhedspraktik i gang



Vi afdækker, om de nye regler har ændret ved kommunernes

brug af virksomhedspraktik



Vi beskriver kommunernes holdning til varigheden af virk-

somhedspraktikforløb



Vi ser på, hvornår i borgerens ledighedsforløb virksomheds-

praktik benyttes



Vi belyser blandt andet ved hjælp af borger-eksempler, hvor-

dan der bliver talt om formålet med praktikken



Vi beskriver, hvordan der bliver fulgt op på praktikforløb og,

hvordan kommunerne bruger forlængelser og gentagne prak-

tikforløb.

I de tilfælde, hvor der er forskel på kommunernes brug af virk-

somhedspraktik over for borgere fra de to målgrupper, vil for-

skellen blive beskrevet.

KAPITLETS

STRUKTUR

VIRKSOMHEDSPRAKTIK BLIVER BRUGT TIL

FLERE FORMÅL

Generelt bruger kommunerne virksomhedspraktik til flere for-

skellige formål. Formålet afhænger blandt andet af målgrup-

pen, men også af kommunens overordnede strategi for brug af

virksomhedspraktik. Interviewene viser, at kommunerne bru-

ger virksomhedspraktik med følgende formål:



Ordinære løntimer



Opkvalificering eller optræning af kompetencer



Afklaring af job- eller uddannelsesmål



Netværk og mulighed for at se hinanden an



Kontakt til arbejdsmarkedet og et klap på skulderen



Afprøvning af om borgeren står til rådighed

Efter LAB § 54, stk. 1, kan tilbud for dagpengemodtagere, herunder virksomheds-

praktik, fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret

vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke

aktivt i indsatsen. I den situation behøver betingelserne i øvrigt for at give tilbud ikke

være opfyldt. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal betingelserne i

LAB §§ 53, 57 og 58 være opfyldt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

De tre første formål fremgår af §§ 58 og 59 i LAB samt af BAB

§ 60, stk. 2, mens de øvrige formål som udgangspunkt falder

uden for formålsbestemmelserne for virksomhedspraktik. Det

er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være mere end

ét formål med et praktikforløb, ligesom formålene kan over-

lappe hinanden.

Ordinære løntimer

Alle de kommuner, vi har interviewet, har stort fokus på, at en

virksomhedspraktik skal føre til eller kombineres med ordinære

løntimer for borgeren, jf. § 59 i LAB. Det gælder både for dag-

pengemodtagerne og for aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere. Flere kommuner giver udtryk for, at det handler om at

lave en forventningsafstemning med virksomheden om målet

med praktikken, inden borgeren starter:

”Vi

snakker med virksomhederne om, at det ikke må handle

om, at vi skal have dem [borgerne] ud i praktik. Vi skal

have dem ud i praktik med henblik på at tale om, hvad der

skal til for, at noget af den her praktik kan blive lønnede ti-

mer

(…) og vi må også gerne (…) allerede

i første samtale

sige: Hvad

er der i det her? Er der mulighed for job? (…) Så

man allerede tidligt konfronterer virksomheden med, hvad

målet med det her skal være.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Når borgeren så er i praktik og lykkes med at løse de opgaver,

der var aftalt, har blandt andre Holbæk Kommune fokus på at

holde virksomhederne op på formålet:

”Hvis det,

der var formålet, faktisk er det, vi har nået nu, så

skal vi jo holde dem [virksomhederne] op på, at vi har nået

det

– ”kan

I så ansætte borgeren nu?” Hvis de så siger:

"Nej, det kan vi ikke"(…), jamen så må vi jo stoppe praktik-

ken.”

(Leder i Holbæk Kommune)

Stort fokus på ordnære timer for dagpengemodtagerne

Kommunernes fokus på og krav om ordinære timer efter en

virksomhedspraktik er generelt større i forhold til dagpenge-

modtagerne. I Kerteminde Kommune skal der som udgangs-

punkt være potentiale for løntimer, hvis en dagpengemodtager

skal i praktik:

”Når

nogen gerne vil have nogen i virksomhedspraktik, siger

jeg: "Det er fint. Er der et job, når de er færdig med de fire

ugers virksomhedspraktik?". Hvis svaret er:

”Nej”,

så skal

de ikke have virksomhedspraktik. Hvis svaret er:

”Ja,

jeg

har faktisk en ledig stilling, vi gerne vil prøve at se, om vi

kan få en ind i”, så er svaret:

"Jamen så laver vi en virk-

somhedspraktik".”

(Leder i Kerteminde Kommune)

TIDLIG FORVENT-

NINGSAFSTEMNING

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

VIRKSOMHEDEN

SKAL BETALE FOR

DET, BORGEREN KAN

Samtidig nævner flere kommuner, at praktikken kun skal vare

så lang tid, som det er nødvendigt. Så snart borgeren kan va-

retage arbejdsopgaverne på ordinære vilkår, skal praktikken

stoppes, og virksomheden skal betale for det, borgeren kan.

Fokus på ordinære løntimer, selvom det ofte er færre timer

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har

kommunerne fortsat fokus på ordinære timer, om end der ofte

er tale om færre timer:

”I forhold

til de aktivitetsparate er der stadig stort fokus på

ordinære timer, uanset om det er tre timer eller tyve timer.

Vi har altid i snakken med virksomhederne og i etablerings-

aftalen med borgeren og virksomheden fokus på ordinære

timer, selvom borgeren ikke er i nærheden af det.”

(Medar-

bejder i Aalborg Kommune)

Kommunernes mulighed for at tilrettelægge praktikken, så den

kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer, afhæn-

ger dog af kommunernes demografi. I for eksempel Guldborg-

sund Kommune giver en medarbejder udtryk for, at det kan

være svært at skaffe nok virksomhedspraktikker med mulig-

hed for ordinære timer efterfølgende.

Hybrid-praktikker

Som led i kommunernes arbejde med, at virksomhedspraktik

skal føre til ordinære timer, bruger flere kommuner i stigende

grad muligheden for at lave såkaldte hybrid-praktikker. I en

hybridpraktik

–

eller det, nogle kommuner kalder kombinati-

onsforløb

–

betaler virksomheden borgeren for de arbejdsop-

gaver, som vedkommende kan løse fuldt ud. Borgeren er dog

sideløbende i praktik i forhold til de arbejdsopgaver, som bor-

geren endnu ikke kan løse fuldt ud. Det er en forudsætning for

etablering af en hybrid-praktik, at der er tale om forskellige ar-

bejdsfunktioner, når praktik kombineres med ordinære lønti-

mer. En hybrid-praktik kan på den måde hjælpe til, at borge-

ren får nogle ordinære timer og dermed kommer tættere på

formålet med praktikken. En leder i Guldborgsund Kommune

vurderer, at hybrid-praktikkerne rummer flere muligheder, end

kommunen foreløbig får udnyttet:

”Der

er stadigvæk et uudnyttet potentiale hernede i forhold

til virksomhederne, men vi bruger det aktivt og har det [hy-

brid-praktik] med ud til flere og flere virksomheder,

(…) og

flere siger også ja, for de kan se meningen med denne kom-

bination, og nogle vidste ikke, at denne kombinationsmulig-

hed eksisterede.”

(Leder i Guldborgsund Kommune)

”Der er stadigvæk et

uudnyttet potentiale”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Opkvalificering eller optræning af kompetencer

Alle ni kommuner i undersøgelsen bruger i et eller andet om-

fang virksomhedspraktik til at udvikle borgerens kompetencer,

jf. § 58 i LAB. Det gælder både for dagpengemodtagere og for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Flere kommuner

sætter også virksomhedspraktikker med et opkvalificerende

sigte i gang, selvom praktikken ikke umiddelbart står til at

blive efterfulgt af ordinære løntimer.

For særligt dagpengemodtagerne handler det om, at borgerne

får kendskab til virksomheden og får noget erfaring på deres

CV, som de kan søge videre på. Dette gælder i endnu højere

grad for gruppen af nyuddannede dagpengemodtagere, som

mangler erhvervserfaring og kompetencer i praksis. Samtidig

bruger kommunerne virksomhedspraktik til at gøre borgerens

kompetencer bredere ved, at de tilegner sig nye færdigheder.

For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver virk-

somhedspraktik brugt dels til at optræne faglige kompetencer,

da borgerne ofte har et mangelfuldt CV, men i særlig høj grad

også til at udvikle borgernes sociale kompetencer. Det hænger

sammen med, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

er en kompleks målgruppe, som har flere udfordringer end le-

dighed

–

for eksempel misbrugsproblemer, helbredsmæssige

problemer eller sociale udfordringer. Udfordringerne gør, at

borgerne kan have været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid,

hvorfor formålet med praktikken bliver at få trænet basale so-

ciale færdigheder:

”Hvis vi tager de aktivitetsparate (…) kan der være andre

forhold, der er vigtige at få trænet

–

for eksempel det der

med at møde op eller kunne begå sig på en arbejdsplads og

i sociale sammenhænge.”

(Leder i Odense Kommune)

VIRKSOMHEDS-

PRAKTIK ER EN

TRÆNINGSBANE

En virksomhedspraktik kan på den måde fungere som en træ-

ningsbane for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, in-

den de kan gå ind i et ordinært job eller et fleksjob. Denne

form for virksomhedspraktikker kræver ofte, at virksomheden

er rummelig, tålmodig og ønsker at hjælpe med borgerens ud-

fordringer. Det betyder samtidig, at de aktivitetsparate bor-

gere tit har et længere virksomhedspraktikforløb (se figur 1.2 i

kapitel 2), og at kommunerne i nogle tilfælde sender borgerne

i praktik i for eksempel frivillige organisationer, selvom der

ikke er udsigt til job. Guldborgsund Kommune oplever, at det

kan være udfordrende at etablere en virksomhedspraktik med

en virksomhed, hvor formålet er, at borgeren skal lære at

møde stabilt:

”De [virksomhederne] vil rigtig gerne samarbejde med os,

men de er ikke interesseret eller synes det er meget svært,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

hvis borgeren ikke møder op, og mødestabiliteten er nogle

gange noget af det, der skal trænes. Så det er faktisk en

udfordring.”

(Leder i Guldborgsund Kommune)

Opkvalificering skal være relevant for efterspørgslen på

arbejdsmarkedet

København og Guldborgsund er blandt andre kommuner nogle

af dem, der bruger virksomhedspraktik aktivt, når en borger

bliver opkvalificeret via et kursus. Det handler om, at borgeren

hurtigt skal ud og bruge det, vedkommende har lært på kur-

set, i en virksomhedspraktik inden for den relevante branche.

På den måde får borgeren brugt og vedligeholdt kompeten-

cerne i en virkelig kontekst, indtil borgeren skal bruge dem i et

ordinært job:

”Noget af

det vi oplever

(…)

er, at når man først har fået

opkvalificering, hvis de ikke kommer ud og bruger det bag-

efter især i forhold til de praktiske fag, så starter vi lidt for-

fra, når de skal ud igen. Så på den måde bruger vi det

[virksomhedspraktik] som et aktivt værktøj.”

(Leder i Guld-

borgsund Kommune)

Flere kommuner har fokus på ikke at sætte virksomhedsprak-

tikker med et opkvalificerende sigte i gang, hvis virksomhe-

derne ikke efterspørger den type af arbejdskraft:

”Vi

opkvalificerer ikke til hylde. Vi plejer at sige, at vi ikke

producerer til hylde. Hvis vi sætter nogle forløb i gang, så er

det, fordi der er nogle virksomheder, der efterspørger no-

gen.”

(Leder i Esbjerg Kommune)

I Kerteminde Kommune er tilgangen, at borgerne kun bliver

opkvalificeret, hvis der er en virksomhedspraktik og/eller et

job i den anden ende:

”Der

er en tendens til at sige, at vi uddanner ti chauffører,

og så kigger vi bagefter på virksomhedspraktik. I stedet

spørger vi vognmanden, om han har ti ledige stillinger, for

så vil vi gerne hjælpe borgerne til et kørekort.”

(Leder i Ker-

teminde Kommune)

Afklaring af job- eller uddannelsesmål

De fleste kommuner i undersøgelsen bruger virksomhedsprak-

tik til at afklare borgernes job- eller uddannelsesmål, jf. § 58 i

LAB.

”SNUSE

PRAKTIK”

For dagpengemodtagerne bliver virksomhedspraktik blandt an-

det brugt som en såkaldt

”snuse-praktik”

til at afklare, om bor-

geren skal lave et brancheskift eller starte på en uddannelse.

PRAKTIK HOLDER

KOMPETENCER FRA

KURSER VED LIGE

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor borgeren er ned-

slidt, og det skal afklares, hvor borgeren kan finde fodfæste på

arbejdsmarkedet. Særligt i forhold til den unge gruppe af dag-

pengemodtagere bruger nogle kommuner virksomhedspraktik

til at vise borgeren, hvilke jobmuligheder der er på arbejds-

markedet, som borgeren måske ikke selv har blik for. Modsat

kan formålet med et virksomhedspraktikforløb også være at få

borgeren til opgive et urealistisk jobmål ved at lade borgeren

prøve jobbet af på egen krop i en virksomhedspraktik.

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bru-

ger kommunerne blandt andet virksomhedspraktik for at blive

klogere på borgerens skånebehov i praksis og afklare, hvad

borgeren kan og ikke kan. Derudover bruger kommunerne

virksomhedspraktik til at afklare, hvor mange timer borgeren

kan arbejde og som en mulighed for at afprøve forskellige

brancher og arbejdsopgaver. Holbæk Kommune oplever, at

virksomhedspraktik også kan være en trædesten mod uddan-

nelse i den forstand, at virksomhedspraktikken kan give borge-

ren energi og lyst til at uddanne sig i fremtiden. Lidt i samme

tråd oplever Københavns Kommune, at de afklarende praktik-

ker kan have en positiv effekt for aktivitetsparate borgere:

”Det

kan jo ikke undgås, at de skal ud på arbejdsmarkedet i

en praktik, hvor man kan finde ud af, hvad kan de, og hvad

skal de (…) og så arbejder vi jo i vores jobcenter med prak-

tikker helt ned til to timer om ugen. Mange er skræmt ved

at skulle ud i praktik. Men det viser sig ofte, at de egentlig

har det meget bedre, når de er ude på arbejdsmarkedet.”

(Leder i Københavns Kommune)

Målet er ikke altid ordinære timer

I forlængelse af disse formål, som alle knytter sig til andet end

direkte at opnå ordinære timer, gør blandt andre Københavns

Kommune opmærksom på en nuance i snakken om formålet

med en virksomhedspraktik, som kan være svær at få frem:

”Nogle

gange fra politisk hold og omverdenen

(…) så er det

som om

–

i hvert fald for de jobparate

–

at det eneste suc-

ceskriterium bliver, om praktikken førte til job samme sted

lige bagefter

(…) og vi skal selvfølgelig

hele tiden afsøge,

om det er muligt, men det er tit og ofte faktisk ikke det, der

her og nu er målet med den praktik. Det kan være at af-

klare for eksempel muligheder for brancheskifte eller opkva-

lificeringsbehov.”

(Leder i Københavns Kommune)

Det handler altså om ikke altid at måle succesen af en virk-

somhedspraktik på, om borgeren kommer i job lige efter prak-

tikken. En praktik med et afklarende formål kan være lige så

god.

ORDINÆRE TIMER

ER IKKE DET ENESTE

SUCCESKRITERIUM

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Netværk og mulighed for at se hinanden an

Flere kommuner nævner, at det særligt for dagpengemodta-

gere kan være en del af formålet med en virksomhedspraktik

at give borgeren et større netværk, som udvider borgerens

muligheder for jobsøgning. På den måde bliver virksomheds-

praktik et skridt, som kan føre borgeren i ordinær beskæfti-

gelse. Flere kommuner bruger også virksomhedspraktik som

en mulighed for, at arbejdsgiver og borger kan prøve samar-

bejdet af uden for mange forpligtelser:

”På

dagpengemodtagerne bruger vi det sådan, at der kan

man nogle gange, hvis arbejdsgiveren er usikker, bruge

virksomhedspraktik til, at man kigger hinanden an.”

(Leder i

Vejle Kommune)

Andre kommuner beskriver i tråd hermed virksomhedspraktik

som en mulighed for, at borgeren får en fod indenfor på ar-

bejdspladsen, og som en mulighed for at sælge sig selv og få

vist, hvad man kan. Som en medarbejder siger:

”Det her er altså en mu-

lighed for fire ugers job-

samtale”

”Det

her er altså en mulighed for fire ugers jobsamtale.”

(Medarbejder i Esbjerg Kommune)

Derudover peger en medarbejder fra Guldborgsund Kommune

på, at en virksomhedspraktik kan have til formål at fastholde

dagpengemodtagernes

”markedsværdi”

i den forstand, at bor-

geren vedligeholder og udvikler sine kompetencer, så borgeren

fortsat er attraktiv for arbejdsmarkedet. Flere kommuner næv-

ner også, at de opfordrer borgere, som er på dagpenge, til at

bruge virksomhedspraktik som et redskab i deres uopfordrede

jobsøgning. Praktikken kan så at sige åbne en dør til beskæfti-

gelse for borgeren, som ellers ikke fandtes, fordi borgeren har

mulighed for at tilbyde virksomheden at være i praktik de før-

ste fire uger.

Kontakt til arbejdsmarkedet og et klap på skulderen

For særligt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

–

men

også for dagpengemodtagere

–

bliver virksomhedspraktik

nogle gange brugt til at give borgeren en kontakt til arbejds-

markedet igen, hvis borgeren eksempelvis har haft et længere

sygdomsforløb eller er gået i stå i deres jobsøgning. En medar-

bejder fra Aalborg Kommune beskriver, at det nogle gange kan

give mening at sende en aktivitetsparat kontanthjælpsmodta-

ger i praktik et sted, hvor borgeren er motiveret for at komme

hen, selvom der ikke er mulighed for ordinære timer, med det

formål at få borgeren i gang. Her handler det, ifølge kommu-

nen, om at gøre det klart for borgeren, at praktikken er mid-

lertidig, og at der skal arbejdes hen imod noget, hvor jobmu-

ligheder er bedre. Samtidig kan virksomhedspraktikken også

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

have til formål at give borgeren et selvtillidsboost og en følelse

af, at nogen kan bruge en til noget:

”De kan give én et klap

på skulderen”

”Vi

har også prøvet at sætte nogle praktikker i gang for

selvværdet, at man kommer ud nogle steder, hvor de kan

give én et klap på skulderen.”

(Medarbejder i Odense Kom-

mune)

Afprøvning af om borgeren står til rådighed

Nogle kommuner bruger i visse tilfælde virksomhedspraktik til

at afprøve, om borgere fra begge målgrupper står til rådighed

for arbejdsmarkedet. I Esbjerg Kommune bruger de ofte virk-

somheder, som de har samarbejdet med før, ved afklarende

praktikforløb. Og så kommunikerer de ærligt til virksomhe-

derne om, hvad formålet er, for at sikre en fortsat god rela-

tion. Alternativt laver både Esbjerg Kommune og andre kom-

muner interne afklarende virksomhedspraktikker i for eksem-

pel jobcenteret.

Sidstnævnte er en praksis, som også anvendes af blandt andet

Aalborg og Københavns Kommune. De bruger ikke virksom-

hedspraktik til at afprøve rådigheden af hensyn til det fremti-

dige samarbejde med virksomhederne. Derfor sendes borgerne

i stedet i andre rådighedsafklarende tilbud. Samtidig kan en

borgers afslag på et tilbud om virksomhedspraktik give anled-

ning til, at kommunen skal vurdere, om borgeren står til rådig-

hed. En medarbejder fra Odense Kommune nævner dette ek-

sempel:

”Har

jeg en kommunikationsstilling, som jeg sender og si-

ger: ”Her

er en kommunikationsstilling, du er kommunikati-

onsuddannet, og du vil gerne inden for kommunikation”

(…),

hvis borger så

siger: ”Nej,

det synes jeg ikke, fordi den

virksomhed synes jeg ikke

er fed”, så skal jeg jo vurdere,

står du [borgeren] så reelt til rådighed for arbejdsmarke-

det.”

(Medarbejder i Odense Kommune)

RÅDIGHEDSAFPRØ-

VENDE TILBUD

Efter LAB § 54, stk. 1,

kan tilbud for dagpenge-

modtagere, herunder

virksomhedspraktik,

fastsættes af jobcenteret

som rådighedsafprø-

vende tilbud, hvis job-

centeret vurderer, at der

er tvivl om, hvorvidt

personen har den for-

nødne vilje til at med-

virke aktivt i indsatsen. I

den situation behøver

formålskravene for de

enkelte tilbud ikke at

være opfyldt, jf. om

virksomhedspraktik LAB

§ 53, stk. 1, § 57, stk.

1, og § 58, stk. 1. Der-

imod skal de øvrige be-

tingelser for de enkelte

tilbud fortsat være op-

fyldt, herunder at der

skal foreligge en begrun-

delse for tilbuddet, jf.

bl.a. LAB § 59, stk. 1. I

modsætning hertil gæl-

der for de aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmod-

tagere, at betingelserne

i LAB §§ 53, 57 og 58

skal være opfyldt. Der er

for denne målgruppe

ikke hjemmel til at give

tilbud alene som rådig-

hedsafprøvende tilbud.

DE NYE REGLERS BETYDNING FOR KOMMUNER-

NES BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Vi har under interviewene spurgt de kommunale medarbej-

dere, om de nye regler, herunder den skærpede formålsbe-

stemmelse, har ændret ved kommunernes brug af virksom-

hedspraktik over for målgrupperne. Den overordnede tendens

er, at de nye regler ikke har haft stor betydning for kommu-

nernes praktiske brug af virksomhedspraktik. Dette er i tråd

med det generelle billede i forhold til reglernes betydning for

kommunernes strategi i kapitel 3. Kommunerne giver udtryk

for, at de i forvejen har arbejdet med, at formålet med en virk-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

NYE REGLER

UNDERSTØTTER

EKSISTERENDE

ARBEJDE

somhedspraktik skal være klart, og at formålet er blevet itale-

sat over for borgeren. Kommunerne oplever altså ikke et skarp

skel i deres tilgang men nærmere, at de nye regler underbyg-

ger det arbejde, de allerede var i gang med:

”Det

[de nye regler] understøtter bare den strategi, vi

havde i forvejen.”

(Medarbejder i Aalborg Kommune)

De nye regler har dog i nogle kommuner givet et skærpet fo-

kus på, at der skal være et individuelt formål med hver prak-

tik, og at praktikken gerne skal efterfølges af ordinære lønti-

mer eller, at de ordinære løntimer kører sideløbende med

praktikken i en såkaldt hybrid-praktik (læs om hybrid-praktik-

ker tidligere i dette kapitel). En medarbejder fra Esbjerg Kom-

mune beskriver ændringen således:

”Vi

har stoppet op og nærlæst, hvad der står om, i hvilke si-

tuationer vi kan bruge en virksomhedspraktik

(…).

Vi har

haft sådan et begreb,

der hed ”bliv-glad-praktik”. Det

har

været noget, man har kunne komme i

(…),

hvis man har

været syg med en depression eller mangler sit selvværd

(…).

Det er væk nu.”

(Medarbejder i Esbjerg Kommune)

I nogle kommuner er der altså kommet et andet fagligt fokus

på formålet med praktikken som følge den skærpede formåls-

bestemmelse. Dét er i tråd med oplevelsen hos en leder i

Guldborgsund Kommune, som kan se, at de nye regler har

skabt opmærksomhed omkring formålet:

”Jeg kan mærke på mine lederkolleger og medarbejderne,

at man er blevet mere skarp på, at det er det individuelle

formål

helt konkret med job i sigte (…).

Så der synes jeg

faktisk mindset-mæssigt, at det har givet noget mere op-

mærksomhed og konkret fokus på, hvad formålet med virk-

somhedspraktik egentlig er.”

(Leder i Guldborgsund Kom-

mune)

I Københavns Kommune oplever nogle medarbejdere, at de

nye regler har haft en positiv effekt på samarbejdet med virk-

somhederne i eksempelvis detailhandlen, som er blevet mere

opmærksomme på, at virksomhedspraktikker skal efterfølges

af ordinære timer.

Mens nogle medarbejdere oplever et skærpet fokus på ordi-

nære løntimer, oplever andre, at man som medarbejder fortsat

bliver belønnet og anerkendt for antallet af praktikker, man la-

ver. Samtidig kan nogle medarbejdere være bekymrede for, at

det som følge af de nye regler kan blive sværere for eksempel-

vis dagpengemodtagere at komme i virksomhedspraktik, hvis

der skal være løntimer efterfølgende.

SLUT MED ”BLIV

GLAD-

PRAKTIKKER”

”Man er blevet mere

skarp på, at det er det

individuelle formål”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er glemt i

VITAS

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ople-

ver både medarbejdere fra Københavns og Esbjerg Kommune,

at deres målgruppe er glemt i arbejdsgangen i VITAS

, som

skal understøtte de nye regler. Når en virksomhedspraktik bli-

ver oprettet i VITAS, skal medarbejderne vælge et prædefine-

ret formål med praktikken. Her oplever flere medarbejdere at

der mangler et prædefineret formål, som passer bedre til mål-

gruppen. Helt konkret siger en medarbejder:

”Jeg

synes tit, jeg mangler den der træningsbanepraktik,

hvor de bare skal prøve at være på en arbejdsplads. Der er

ligesom ikke noget [felt], der passer til den.”

(Medarbejder i

Københavns Kommune)

Dét betyder, at medarbejderne ofte vælger et formåls-felt i VI-

TAS, som ikke passer til det konkrete formål med borgerens

praktik. Samtidig oplever nogle medarbejdere det som para-

doksalt, at formålet med praktikken skal være individuelt,

mens der kun er fire formåls-felter i VITAS.

Varighed af virksomhedspraktik

Indtil den 1. januar 2020 har det været muligt for kommu-

nerne at lave virksomhedspraktikker på op til otte uger for di-

mittender, jf. § 44 i tidligere LBK nr. 1342 af 21/11/2016.

Blandt andet Odense, Aalborg, Esbjerg og Holbæk Kommune

er ærgerlige over ikke længere at have den mulighed. De giver

udtryk for, at det er svært for en dimittend, uden erhvervser-

faring, at bidrage i en virksomhed og vise sit værd på fire

uger. Det gælder ifølge Odense Kommune særligt for dimitten-

der med en akademisk uddannelse. En medarbejder i kommu-

nen fortæller:

”Jeg

taler hver uge med akademikere, som faktisk prøver på

at søge stillinger

(…) som praktik. Men

der er ingen, der vil

have dem, når det kun er fire uger.”

(Medarbejder i Odense

Kommune)

Samtidig har dimittenderne brug for så meget erhvervserfaring

som overhovedet muligt, når de søger job. Derfor ønsker disse

kommuner, at muligheden for otte ugers virksomhedspraktik

til dimittender genindføres.

Vejle Kommune har været frikommune, og det har givet dem

mulighed for at lave længere praktikker til jobparate ledige

VARIGHED

En virksomhedspraktik

kan have en varighed

på op til fire uger for

blandt andet dagpen-

gemodtagere, mens

den kan vare op til 13

uger for blandt andet

aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere

med mulighed for for-

længelse, jf. § 61 i

LAB.

ØNSKE OM OTTE

UGERS PRAKTIK

FOR DIMITTENDER

VITAS er et ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud (https://vi-

tas.bm.dk/Start/Index)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

hvilket blandt andet inkluderer dagpengemodtagere. Kommu-

nen oplever, at dét har gjort en positiv forskel for særligt di-

mittendernes mulighed for at få et job efter praktikken.

Er fire ugers praktik for dagpengemodtagere nok?

En række kommuner oplever i det hele taget, at fire uger er

for kort tid for dagpengemodtagere at være i praktik. Både

Holbæk, København og Esbjerg Kommune oplever eksempel-

vis, at virksomheder ikke er interesseret i at have virksom-

hedspraktikanter på grund af den korte varighed:

”Vi

synes lidt, at det er et problem, når vi kun har fire ugers

praktikker, det er arbejdsgiverne simpelthen ikke interesse-

rede i at spille med på (…). De siger tit til os: ”Kom

med

nogle af dem, jeg kan få i 13 uger, så vil vi gerne tilbyde

praktik.””

(Leder i Esbjerg Kommune)

Derudover peger blandt andet Esbjerg og Københavns Kom-

mune på, at fire uger er for kort tid til at komme ind på en ar-

bejdsplads for en borger. De mener også, at det er for kort tid,

hvis målet er ordinære løntimer. Særligt Københavns Kom-

mune oplever, at jo kortere forløbet er, jo mindre realistisk er

det, at praktikken fører til job:

”Hvis du virkelig vil have, at virksomhedspraktik (…)

fører til

job i samme virksomhed

(…),

så er fire uger bare for kort

tid til at bide sig fast. Det er det bare. Uden spørgsmålstegn

for kort tid til, at du bider dig fast.”

(Leder i Københavns

Kommune)

Københavns Kommune oplever, at en praktik på fire uger i hø-

jere grad kommer til at handle om at vedligeholde dagpenge-

modtagernes kompetencer, end om at praktikken skal føre til

job

. Både Københavns og Esbjerg Kommune mener, at det vil

gøre en stor forskel, hvis der var mulighed for at lave praktik-

forløb for dagpengemodtagere på enten otte eller 13 uger. Det

opleves som så langt ude i fremtiden, at en arbejdsgiver har

lyst til at investere tid i borgeren.

I modsætning hertil mener andre kommuner dog, at fire ugers

virksomhedspraktik er nok for dagpengemodtagere.

”Fire uger er bare for

kort tid til at bide sig

fast”

STAR’s analyse af virksomhedsrettede forløb viser dog, at virksomhedspraktikforløb

med en varighed på mere end 30 dage har en lavere beskæftigelsesandel end de

korte virksomhedspraktikforløb:

https://star.dk/media/15516/analyse-af-virksom-

hedsrettede-forloeb.pdf

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

HVORNÅR I LEDIGHEDSFORLØBET BRUGES

VIRKSOMHEDSPRAKTIK?

PRAKTIK BRUGES

SÅ TIDLIGT SOM

MULIGT

Kommunerne bruger generelt virksomhedspraktik så tidligt

som muligt i borgerens ledighedsforløb uanset målgruppen.

Der er dog forskel på kommunernes tilgang. Mens nogle kom-

muner arbejder med mål for, hvor lang tid der maksimalt må

gå, før især dagpengemodtagerne skal i virksomhedspraktik,

har andre kommuner ikke nogle guidelines for, hvornår virk-

somhedspraktik skal benyttes i borgerens ledighedsforløb. Her

er det i høj grad op til den enkelte medarbejder at vurdere,

hvornår det rigtige tidspunkt er. En leder fra Esbjerg Kommune

beskriver her, hvorfor det kan være svært at sætte en skæ-

ringsdato:

”Det

har vi diskuteret rigtig mange gange, og vi har arbej-

det med stopklodser og sagt: ”På det her tidspunkt

skal du

senest i praktik”. Men det er jo ikke maskiner, vi har med at

gøre

(…). Når

jeg sidder her ved mit skrivebord og synes, at

nu skal vi have en stopklods, og det kan ikke passe, at han

har gået ledig så længe, og vi ikke har haft ham i praktik.

Men når jeg så kommer ned i materien, så er der simpelt-

hen så mange gode forklaringer på, hvorfor praktik bare

ikke var det rigtige. Og jeg kan se, at der er et rigtig godt

forløb i gang, og der er progression.”

(Leder i Esbjerg Kom-

mune)

Samme leder pointerer dog, at ledelsen selvfølgelig spørger

nysgerrigt ind til de borgere, der ikke er i praktik, som en del

af ledelsestilsynet.

Selvom kommunerne generelt bruger virksomhedspraktik så

tidligt som muligt, er der forskel på, hvornår det er mellem

målgrupperne.

Dagpengemodtager: Snak om praktik ved første samtale

For dagpengemodtagerne er det generelt sådan, at kommu-

nerne taler med borgeren om virksomhedspraktik ved første

samtale, så borgeren ved, at det er en mulighed, og så emnet

ikke er fremmed ved næste samtale. Nogle kommuner har

særligt fokus på at få dimittender og især akademisk uddan-

nede dimittender i virksomhedspraktik hurtigst muligt. Aalborg

Kommune har en målsætning om, at disse borgere skal i virk-

somhedspraktik inden for 13 uger (se eksempel i kapitel 3).

Gruppen har også et særligt fokus i Københavns Kommune:

”Halvdelen

af vores ledige akademikere er jo under 30, le-

dige dimittender, og der tror vi simpelthen på, at en tidlig

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

virksomhedsplacering giver den nødvendige virkelighedsop-

levelse fra en konkret arbejdsplads.”

(Leder i Københavns

Kommune)

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: Praktik skal

passes ind i borgerens forløb

For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er det gene-

relle billede, at et virksomhedspraktikforløb i højere grad skal

passes ind i det forløb, som borgeren i øvrigt er i gang med.

Flere medarbejdere og ledere oplever, at der er et stort spænd

i målgruppen, og derfor er det i endnu højere grad en indivi-

duel vurdering af, hvornår borgeren er klar og en praktik giver

mening. Derudover har aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere ofte skånebehov, som gør, at det kan tage længere tid at

finde den rette virksomhed. Flere kommuner understreger dog,

at det stadig for denne målgruppe handler om at få italesat

praktik-muligheden hurtigt og få sat en virksomhedspraktik i

gang, så snart det giver mening

–

også selvom det kun er få

timer.

STORT SPÆND I

MÅLGRUPPEN

ET BORGERPERSPEKTIV: HVORDAN BLIVER DER

TALT OM FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAK-

TIK?

Vi har interviewet seks borgere; tre dagpengemodtagere og tre

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Alle seks borgere

har været i virksomhedspraktik i år 2020 og har derfor været

omfattet af de nye regler. Vi har blandt andet spurgt borgerne,

om formålet med praktikken var klart, og om de oplevede, at

formålet fremstod meningsfuldt.

Tre borgeres fortællinger om, hvordan de oplevede formålet

med deres virksomhedspraktik og dialogen med kommunen,

præsenteres som anonymiserede eksempler herunder.

”KOMMUNEN VILLE GERNE

HAVE MERE DOKUMEN-

TATION FOR MINE UDFORDRINGER”

–

AKTIVITETSPARAT KONTANTHJÆLPSMODTAGER

Marie har en diagnose, som gør, at hun har haft stress

og depressioner. Kommunen ønskede, at hun startede i

virksomhedspraktik for at få yderligere dokumentation

for hendes vanskeligheder. Det var klart for Marie, hvad

formålet var, men hun var ikke enig i, at der var behov

for yderligere dokumentation, da hun allerede havde væ-

ret i et afklaringsforløb. Marie var samtidig ikke enig i, at

virksomhedspraktik var den rette indsats til formålet:

TRE EKSEMPLER

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

”Jeg

var meget uenig med den måde, det blev gjort

på, fordi jeg tænker, når der skal være dokumenta-

tion, så skal det også være nogen, der har forstand på

det”.

Marie har i dialogen med kommunen følt sig presset til at

tage imod kommunens forslag om en virksomhedsprak-

tik:

”Nu

kalder du det et forslag, det synes jeg jo ikke det

er (…)

jeg fik at vide, at hvis ikke jeg gik i virksom-

hedspraktik,

så mistede jeg min ydelse”.

”KOMMUNEN HAVDE FOKUS PÅ ORDINÆRE TIMER”

–

DAGPENGEMODTAGER

Sofie er nyuddannet og mangler praktisk erhvervserfa-

ring. Kommunen ønskede, at der skulle ske en hurtig er-

hvervsmæssig opkvalificering og opfordrede derfor Sofie

til at finde en virksomhed, som ville have hende i virk-

somhedspraktik og derefter ønskede at ansætte hende.

Det var klart for Sofie, hvad formålet var og hun var enig

i, at en ordinær ansættelse var ”drømmescenariet”. Sofie

ønskede dog også at komme i virksomhedspraktik,

selvom der ikke var mulighed for ordinære timer efterføl-

gende:

”Jeg

havde selv tænkt på, at der skulle ske noget, og

selv hvis det ikke leder til en stilling, vil jeg ud at lave

noget

–

jeg er træt af bare at have den tomme peri-

ode på mit CV”.

Sofie har oplevet dialogen med kommunen som god og

nem. Sofie og medarbejderen kom sammen frem til, at

virksomhedspraktik var den rette indsats:

”Vi

revurderede, hvad jeg skal gøre anderledes, og

kom frem til, at jeg mangler virksomhedserfaring. Så

jeg begyndte at søge praktikstillinger, og så har det

[kontakten] ellers primært foregået telefonisk”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

”VI SKULLE FINDE UD

AF, HVOR MANGE TIMER JEG

KAN ARBEJDE”

–

AKTIVITETSPARAT KONTANTHJÆLPS-

MODTAGER

Ole har været sygemeldt med stress i lang tid, men ople-

ver at være i bedring. Det var Oles eget forslag at

komme i virksomhedspraktik, og han oplevede det derfor

som meningsfuldt:

”Jeg

var ikke klar til lige at sige:

”Hey,

nu skal jeg ud

og have 37 timers arbejdsuge”, det skulle ligesom

komme lige så stille, og der mente jeg selv, at en virk-

somhedspraktik ville være bedre, fordi der er ikke så

mange krav, hvis man kan sige det sådan. Man kan

bedre sige: ’Jeg

starter lige så stille’".

Ole oplevede dialogen med kommunen som god og di-

rekte, og det var klart for ham, hvad formålet med prak-

tikken var:

”Formålet,

det er at finde ud af, hvor mange timer jeg

kan holde til at arbejde om ugen og så samtidig stadig

kan fungere med alt muligt andet”.

Kommunerne balancerer mellem motivation og realisme

i dialogen med borgerne om virksomhedspraktik

De fleste kommuner holder samtaler med borgerne, hvor de

forsøger at motivere dem til at komme i virksomhedspraktik

–

det gælder både for dagpengemodtagerne og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere. Det handler om at finde ud af, hvad

borgeren interesserer sig for, men dialogen handler også om at

tale om, hvor det er realistisk for borgeren at komme i virk-

somhedspraktik. Her bruger flere medarbejdere i kommunerne

arbejdsmarkedsbalancen

som pejlemærke. Arbejdsmarkedsba-

lancen er et digitalt værktøj, som kan bruges til at få et over-

blik over, hvor der er gode jobmuligheder

Den motiverende samtale kan være svær

Medarbejdere i Københavns Kommune oplever, at den motive-

rende samtale kan være svær. Borgere fra begge målgrupper

kan have mange fordomme omkring virksomhedspraktik, og

nogle ser det som gratis arbejdskraft, udnyttelse eller som et

https://arbejdsmarkedsbalancen.dk/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

udtryk for tvang fra kommunens side. En medarbejder fortæl-

ler her, hvordan det i de tilfælde handler om at få de gode hi-

storier frem:

”Så begynder vi så småt i samtalerne

at komme med nogle

succeshistorier: ”Det er ikke bare en praktik, men det kan

føre til et job, nye kompetencer osv.”. Der er ikke mange

der sidder

med ”ja-hatten” på og siger: ”Wuhuu” –

men det

kommer de til, og det er der succeshistorierne kommer.”

(Medarbejder i Københavns Kommune)

Flere medarbejdere italesætter over for borgerne virksomheds-

praktik som en mulighed for at få foden inden for i en virksom-

hed foran andre, der søger stillingerne ordinært. Budskabet er,

at praktikken kan styrke deres jobsøgning. Andre medarbej-

dere gør i dialogen med borgere, som ikke ønsker at komme i

virksomhedspraktik, mere ud af at sætte rammen for samta-

len:

”Hør her, kontanthjælp er en midlertidig løsning, og det vi

skal hjælpe dig med, det er at komme ud i arbejde, og må-

den vi gør det på, det bliver praktikker.”

(Medarbejder i Kø-

benhavns Kommune)

HOLD FAST I

MYNDIGHEDS-

ROLLEN

Medarbejderen fortæller videre, at det handler om at motivere

borgeren samtidig med, at man som medarbejder skal holde

fast i sin myndighedsrolle ved ikke at lade samtalen blive en

forhandling om, hvorvidt borgeren skal i praktik. Det er altså

en balance, at borgeren ikke kan sige nej til praktik, men at

borgeren samtidig skal være motiveret, for at praktikken skal

blive en succes.

Som nævnt tidligere fremhæver flere medarbejdere, at det i

dialogen med borgeren er vigtigt at sikre, at der er samme op-

fattelse af, hvad målet med praktikken er. En stor del af den

forventningsafstemning handler om at få beskrevet formålet,

arbejdsopgaverne og eventuelle skånehensyn, så de er tyde-

lige for alle (læs mere om dette i kapitel 6).

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDSPRAKTIKKEN

Alle de kommuner, vi har talt med, følger op på, hvordan en

virksomhedspraktik går

–

enten under eller efter forløbet. Op-

følgningen kan enten foregå fysisk eller telefonisk. Over for

dagpengemodtagerne følger de fleste kommuner op telefonisk.

Generelt bliver der fulgt mere tæt op på borgere, som tilhører

gruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, blandt an-

det fordi de har længere praktikforløb. Flere kommuner følger

op hver fjerde uge og yder derudover kontinuerlig kontakt og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

støtte, hvis der er behov for det. De fleste kommuner laver fy-

siske opfølgninger på virksomheden med borgere, som er akti-

vitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Guldborgsund Kom-

mune har i projektet ”Rekruttering fra kanten” opfølgnings-

samtaler med aktivitetsparate borgere ude på virksomheden,

hvor alle parterne deltager, og de oplever, at det fungerer

godt:

”Det,

synes jeg, er rigtigt givtigt, også i forhold til det videre

forløb med afklaring af borgerens sag

(…).

Jeg hører jo også

fra arbejdsgiveren, og det ville jeg måske gå glip af, hvis

jeg bare er hjemme på kontoret.”

(Medarbejder i Guldborg-

sund Kommune)

Opfølgning signalerer, at kommunen er engageret

Uafhængigt af målgruppen ser flere medarbejdere opfølgning

som et signal til virksomheden og borgeren om, at kommunen

er engageret og går op i, at borgeren får et godt forløb:

”Jeg kommer

ud til nogle arbejdsgivere, som rent faktisk er

glade for, at jeg kommer og viser interesse for den her bor-

ger, og at det ikke bare er en parkeringsplads.”

(Medarbej-

der i Københavns Kommune)

DER SKAL VÆRE TID

TIL OPFØLGNING

Medarbejdere fra en kommune gør opmærksom på, at det er

vigtigt, at man som medarbejder har tid til opfølgning, hvis

den skal give noget. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne

ikke har alt for mange borgere i deres portefølje/sagsstamme.

Samtidig fremhæver andre medarbejdere, at opfølgning er en

mulighed for at fornemme, om der er nogle udfordringer i

praktikforløbet, som skal håndteres. Det kan være udfordrin-

ger, som handler om, at borgeren føler sig usikker på sin rolle i

virksomheden. Det kan også være i situationer, hvor borgeren

er blevet lovet nogle andre arbejdsopgaver af virksomheden

end de opgaver, som borgeren reelt bliver sat til at løse.

I blandt andet Esbjerg Kommune oplever medarbejderne, at

det er vigtigt med et opfølgningsmøde ude i virksomheden,

hvor alle parter er til stede i slutningen af et praktikforløb. Op-

følgningsmødet er vigtigt, fordi det skaber en mere forplig-

tende og konstruktiv samtale mellem virksomhed, borger og

kommunen, som peger fremad og gør det nemmere at tale om

efterfølgende ansættelse:

”Det giver bare en bedre

dialog, når alle tre parter

er til stede”

”Hvis

vi laver en opfølgning først med arbejdsgiver og bag-

efter med borgerne, så får vi den der tilbagemelding:

”Jamen,

det går egentlig skidegodt, men jeg vil ikke lige an-

sætte ham alligevel”.

Det giver bare en bedre dialog, når

alle tre parter er til stede, så vi kan få snakket om, hvad det

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

er, der skal til for, at vedkommende kan blive ansat.”

(Med-

arbejder i Esbjerg Kommune)

Flere kommuner oplever, at opfølgning betyder rigtig meget i

forhold til at sikre, at en virksomhedspraktik efterfølges af or-

dinære timer. En leder i Gladsaxe Kommune vurderer, at kom-

munen er kommet langt i arbejdet med at tale om ordinære ti-

mer i forbindelse med opfølgninger, men at der stadig er plads

til forbedring:

”Jeg

tror stadig, at vi har et kæmpe potentiale i det [opfølg-

ning]. Vi kan se, når vi laver virksomheds-survey, at virk-

somhederne stadig synes, at vi følger for lidt op, og det ar-

bejder vi rigtig meget på. Vi er bare ikke bedre end naboen

– ’out

of sight, out of mind.’”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Ifølge kommunerne er opfølgningen undervejs eller i slutnin-

gen af en virksomhedspraktik altså med til at sikre, at virk-

somhedspraktikken lever op til formålet, og at både borger og

virksomhed oplever praktikken som velfungerende. Opfølgning

er også med til at forbedre mulighederne for, at borgeren bli-

ver ansat i virksomheden efter praktikforløbet

FORLÆNGELSER OG GENTAGNE PRAKTIKKER

I dette afsnit vil det blive belyst, hvilke grunde der kan være

til, at kommunerne forlænger en virksomhedspraktik for aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere. På samme måde vil det

blive beskrevet, hvilke grunde der kan være til, at en kom-

mune laver et gentagent praktikforløb for en dagpengemodta-

ger.

Forlængelser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere

Som beskrevet i afsnittet ’Varighed

virksomhedspraktik’ kan

en virksomhedspraktik vare op til fire uger for blandt andet

dagpengemodtagere, mens den kan vare op til 13 uger for

blandt andet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med

mulighed for forlængelse, jf. § 61 i LAB. En forlængelse af

praktikken er kun mulig for borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Derfor handler dette delafsnit kun om målgruppen aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere.

Grunde til at forlænge en virksomhedspraktik

Alle de kommuner, vi har interviewet, forlænger nogle gange

en virksomhedspraktik. Kommunerne fortæller, at det er vig-

tigt, at der er et formål med hver forlængelse, blandt andet

fordi kommunen skal sikre, at borgeren ikke bliver udnyttet

som gratis arbejdskraft.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

STABILT

FREMMØDE

OPTRAPNING AF

TIMER

Der kan være mange individuelle grunde til at forlænge en

praktik. Det kan for eksempel være, at borgeren ikke er nået i

mål med at have et stabilt fremmøde på virksomheden, hvor-

for der er behov for fortsat at træne det. Det kan også være,

at formålet er at afklare borgerens arbejdsevne og skånebe-

hov, men at der endnu ikke er sket den nødvendige gradvise

optrapning i timetallet, som skal til for, at kommunen kan lave

en endelig vurdering af borgerens sag. Flere kommuner er

samtidig mere tilbøjelige til at forlænge en praktik, hvis der er

en mulighed for, at borgeren kan blive ansat.

En årsag til en forlængelse kan også være at sikre, at borgeren

fastholder tilknytning til virksomheden, fordi borgeren på et

senere tidspunkt skal starte i en ansættelse med løntilskud. På

den måde undgår kommunen, at der kommer en ”tom” periode

mellem praktikken og løntilskudsjobbet.

Flere medarbejdere fortæller endvidere, at der ofte er behov

for at forlænge praktikken, fordi borgerne er meget langt fra

arbejdsmarkedet og måske aldrig har været i arbejde. Disse

borgere har brug for tid til at falde til i virksomheden og blive

trygge ved at være der. Derfor er det ofte sådan, at borgeren

først efter 13 uger er klar til at arbejde med sine faglige kom-

petencer, og så forlænger kommunen praktikken.

En medarbejder gør dog i den forbindelse opmærksom på, at

der kan være en fare for, at man som medarbejder giver en

ekstra forlængelse, alene fordi borgeren har mange udfordrin-

ger. Forlængelsen bliver her en slags automatreaktion. Her

handler det om, at medarbejderne skal holde fast i, at der skal

være et specifikt formål med forlængelsen

–

det skal have et

udviklingsperspektiv og ikke blot ske i mangel på andre mulig-

heder.

Nogle gange er en forlængelse nødvendig for at holde borge-

ren i gang

I modsætning til pointen ovenfor giver nogle medarbejdere i

en kommune udtryk for, at det i visse tilfælde godt kan give

mening at blive ved med at forlænge en virksomhedspraktik,

selvom formålet alene er at holde borgeren i gang:

”Jeg

synes jo, det giver god mening for nogle bare at for-

længe, forlænge og forlænge. Fordi der er nogle, hvor vi

ikke ved, hvad vi ellers skal gøre, og hvor hele deres tilvæ-

relse bryder sammen, hvis ikke de får lov til at komme ud i

den der praktik. De får aldrig nogensinde et job, og de er

stadig så langt fra at få et flexjob eller en førtidspension, så

det [virksomhedspraktik] er bare det bedste.”

(Medarbejder

i Københavns Kommune)

UDSIGT TIL

LØNTILSKUD

TID TIL AT

FALDE TIL

”Der er nogen, hvor vi

ikke ved, hvad vi ellers

skal gøre”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

En anden medarbejder støtter op omkring ovenstående og

lægger vægt på, at det er vigtigt, at reglerne tillader fleksibili-

tet i kommunernes måde at arbejde med målgruppen på. De

nuværende regler giver mulighed for, at virksomhedspraktik

kan bruges på mange forskellige måder alt efter borgerens si-

tuation og behov, og det er godt.

Gentagne virksomhedspraktikforløb for dagpengemod-

tagere

Et gentagent praktikforløb kan defineres som tilfælde, hvor

samme borger er i virksomhedspraktik på samme virksomhed

ad flere omgange. Fordi der er mulighed for at forlænge virk-

somhedspraktikker for aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere, er spørgsmålet om gentagne praktikker mest relevant for

målgruppen dagpengemodtagere. De fleste kommuner, vi har

interviewet, laver ikke gentagne praktikforløb for dagpenge-

modtagere. Hvis disse kommuner sender borgeren ud i et nyt

forløb på samme virksomhed, er det, fordi borgeren skal i løn-

tilskud

VARIGHED

Et tilbud om virksom-

hedspraktik kan have

en varighed på op til

fire uger for dagpen-

gemodtagere, og

praktikken kan ikke

forlænges efter LAB §

61, stk. 1, nr. 1.

REGLER OM GENTAGNE PRAKTIKFORLØB

Praktikforløb for dagpengemodtagere kan ikke forlænges

ud over fire uger. Der er efter en konkret vurdering i job-

centeret mulighed for at give et nyt tilbud om virksom-

hedspraktik, hvis det bedst hjælper borgeren tættere på

sit mål. Det kan for eksempel være et nyt forløb på

samme virksomhed inden for en anden arbejdsfunktion.

Tildeles der flere praktikker, skal det være tydeligt, hvor-

dan forløbene adskiller sig fra hinanden (star.dk).

Grunde til at lave en ny praktik i samme virksomhed

Få kommuner laver engang imellem gentagne praktikforløb,

hvor to praktikker ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Den primære årsag er, at nogle virksomheder ikke ønsker at

have borgeren i praktik, hvis praktikken kun varer fire uger.

Den problematik er flere af de borgere, vi har interviewet,

stødt på:

”De

følte, at en måneds praktik, så når man kun lige at

komme ind, før man skal ud igen.”

(Dagpengemodtager)

https://star.dk/indsatser-og-ordninger/virksomhedsrettede-redskaber/virksomheds-

praktik/spoergsmaal-og-svar/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Konkret foregår en gentagen virksomhedspraktik typisk sådan,

at kommunen opretter to praktikker med forskellig stillingsbe-

tegnelse i forlængelse af hinanden. Det kan for eksempel

være, at borgeren i den ene praktik skal sidde i receptionen og

i den anden sidde med regnskab i virksomhedens HR-afdeling.

Vi har i undersøgelsen ikke afdækket, om de kommuner, der

laver gentagne praktikforløb, opretter praktikkerne samtidigt

eller først opretter den anden praktik i løbet af den første prak-

tik.

Flere medarbejdere oplever, at virksomhederne er mere villige

til at få en virksomhedspraktikant, hvis borgeren kan være der

i otte uger. Derudover efterspørger borgerne selv også nogle

gange et gentagent praktikforløb, fordi de har brug for at

kunne beskrive et større erfaringsgrundlag eller små projekt-

ansættelser i deres CV. En af de borgere, vi har interviewet,

beskriver det sådan her:

”Jeg

startede i det, som vi kaldte en kommunikationskonsu-

lent-stilling

(…), hvor jeg skulle

lave en kommunikations-

strategi, og da vi så bad om et nyt praktikforløb, var det på

baggrund af, at jeg

(…)

så tager den kommunikationsstra-

tegi, jeg har lavet, og

prøver at føre den ud i livet (…)

altså

for, at når jeg tager fat i virksomheder, kan jeg sige: "Jeg

har lavet denne her kommunikationsstrategi og prøvet den i

praksis, og det gav de her resultater.”"

(Dagpengemodta-

ger)

En af de kommuner, vi har interviewet, laver i nogle af disse

tilfælde en ny praktik i samme virksomhed med den begrun-

delse, at det gør borgerne mere kvalificerede og synlige. En

anden grund kan være, at borgeren ønsker at lave et branche-

skift, men er usikker på, hvilke arbejdsopgaver eller hvilken

stilling, der vil være den rigtige for borgeren. Her giver en gen-

tagen praktik mulighed for at prøve to forskellige stillinger i en

virksomhed, som er inden for den branche, borgeren ønsker at

skifte til. En kommune beskriver også en situation, hvor en

borger er i praktik og skal starte i løntilskud efter 26. ledig-

hedsuge. Borgeren har dog kun været ledig i 22 uger, efter at

praktikken på fire uger er færdig. I stedet for at få ”et hul”

mellem praktikken og løntilskuddet, laver kommunen en ny

praktik i samme virksomhed, så der bliver en glidende over-

gang til løntilskuddet.

De kommuner, som laver gentagne praktikforløb, lægger ge-

nerelt stor vægt på, at der skal være mulighed for løntilskud

eller ordinære løntimer efter de to praktikforløb. En af de bor-

gere, vi har interviewet, som har haft to praktikforløb i forlæn-

gelse af hinanden i samme virksomhed, havde dog ikke udsigt

til hverken løntilskud eller ordinære timer.

STØRRE ERFARINGS-

GRUNDLAG

ANSÆTTELSE MED

LØNTILSKUD

For at blive ansat med

løntilskud hos arbejds-

givere skal personer

blandt andet dagpen-

gemodtagere og akti-

vitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere i en

forudgående periode

på mindst 6 måneder

have modtaget visse

offentlige forsørgel-

sesydelser, jf. § 69 i

LAB.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Kommunernes samarbejde

med virksomheder om virk-

somhedspraktik

I dette kapitel belyser vi, hvordan kommunerne samarbejder

med virksomheder om virksomhedspraktik. Vi har blandt andet

spurgt kommunerne om, hvordan de skaffer/rekrutterer virk-

somheder til at tage virksomhedspraktikanter. Derfor bruger vi

igennem kapitlet

rekruttering

som begreb til at beskrive kom-

munernes samarbejde med virksomhederne om etablering af

virksomhedspraktikker.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at virksomhedspraktik

er en ordning, som er åben for alle virksomheder, der kan leve

op til de formelle kriterier i lovgivningen. Flere kommuner har

dog et opsøgende arbejde i forhold til at finde virksomheder,

der er interesserede i praktikanter, og som kan tilbyde rele-

vante praktikforløb for ledige.

Kommunernes samarbejde med virksomhederne om virksom-

hedspraktik er et tema, som går på tværs af det strategiske og

praktiske niveau for kommunernes brug af virksomhedsprak-

tik. Derfor vil vi i vores afdækning af kommunernes forskellige

tilgange til at etablere praktikker ikke skelne mellem de to ni-

veauer.

Kapitlet er struktureret således:



Vi illustrerer bredden i kommunernes forskellige tilgange til

etablering af virksomhedspraktikker. Det gør vi blandt andet

ved hjælp af eksempler



Vi beskriver, om kommunerne gør noget særligt for at gøre

det attraktivt eller lettere for virksomhederne at tage virk-

somhedspraktikanter



Vi belyser, om kommunerne oplever, at der er bestemte ty-

per af brancher, som tager virksomhedspraktikanter, og om

virksomhederne efterspørger borgere med bestemte karakte-

ristika som virksomhedspraktikanter



Vi beskriver virksomhedernes motivation for at tage virksom-

hedspraktikanter.

KAPITLETS

STRUKTUR

KOMMUNERNES TILGANGE TIL ETABLERING AF

VIRKSOMHEDSPRAKTIKKER

Generelt har de kommuner, vi har interviewet, ikke kun én til-

gang til etablering af virksomhedspraktikker og rekruttering af

virksomheder. Den enkelte kommunes tilgang til etablering af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

MIX AF

FORSKELLIGE

INDSATSER

praktikker er altså et mix af forskellige indsatser. Nogle kom-

muner lægger dog mere vægt på bestemte indsatser. Vi vil i

dette afsnit skitsere nogle af de indsatser, som kommunerne

har i deres rekrutteringstilgang. Det gør vi blandt andet ved

hjælp af eksempler.

Overordnet set er der forskel på, hvordan kommunerne rekrut-

terer virksomheder til at tage virksomhedspraktikanter. For-

skellen afspejler blandt andet, at det varierer, hvordan kom-

munerne opfatter sig selv og deres rolle. Nogle kommuner har

et stort fokus på virksomhedernes behov og kobler beskæfti-

gelsesindsatsen tæt sammen med kommunens virksomheds-

eller erhvervsservice. Andre kommuner har derimod en mere

”klassisk”

jobcenter-tilgang, hvor borgeren er i centrum for

samarbejdet med virksomhederne. Vi vil i dette afsnit beskrive

følgende udsnit af rekrutteringsindsatser:



Opsøgende arbejde for at hente ”ordrer” hjem

Omvendt formidling

Partnerskaber, eksklusivaftaler og alliancer

Brancheopdelt indsats

Eget kendskab og systemer.

Opsøgende

arbejde for at hente ”ordrer” hjem

Flere af de kommuner, vi har interviewet, arbejder, som en del

af deres samlede rekrutteringstilgang, med at lave opsøgende

arbejde over for virksomhederne. Helt konkret betyder det, at

flere kommuner har ansat medarbejdere, hvis job er at opsøge

virksomheder både telefonisk og fysisk for at afdække virk-

somhedernes behov for arbejdskraft. Målet med arbejdet er, at

medarbejderne får job- eller virksomhedspraktik-”ordrer” med

hjem fra virksomheden, som de øvrige medarbejdere i kom-

munen kan bruge, hvis de har en borger, som passer på job-

eller praktikbeskrivelsen. Guldborgsund Kommune beskriver

deres tilgang til opsøgende arbejde således:

”I vores opsøgende besøg (…)

er vi meget bevidst ude i alle

brancher og har bevidsthed om de jobåbninger, der løbende

kommer

(…)

og de infrastrukturprojekter, der er [Stor-

strømsbroen

og Femern] (…). Så dér

har vi praktikker med

hjem. Det er nogle, alle kan plukke af.”

(Leder i Guldborg-

sund Kommune)

Lederen gør i forlængelse heraf opmærksom på, at det er vig-

tigt, at virksomhederne oplever, at kommunen bruger de virk-

somhedspraktikker, som de stiller til rådighed. Det opsøgende

arbejde kræver altså samtidig et fokus på opfølgning og be-

vidsthed om udbuddet af arbejdskraft i kommunen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Én af de kommuner, som også fokuserer på opsøgende ar-

bejde, er Københavns Kommune. Her er arbejdet med at op-

søge virksomheder og skaffe praktik- og arbejdspladser foran-

kret i en særskilt enhed, Københavns Erhvervshus, som foku-

serer på kontakt med virksomhederne og som ikke som ud-

gangspunkt har med borgere at gøre. Kommunens indsats be-

skrives som et eksempel herunder.

EKSEMPEL

”VORES ERHVERVSHUS ER DRIVKRAFTEN”

–

KØBENHAVNS KOMMUNE

Københavns Kommune har, blandt andet på grund af

kommunens størrelse, etableret det der hedder Køben-

havns Erhvervshus. Erhvervshuset opsøger virksomheder

for at prøve at etablere et samarbejde og henter blandt

andet jobordrer og virksomhedspraktikker hjem. Køben-

havns Erhvervshus er et eksempel på, at kommunen rent

organisatorisk har adskilt en stor del af den erhvervsret-

tede beskæftigelsesindsats fra den borgerrettede indsats.

En leder i Københavns Kommune beskriver arbejdet såle-

des:

”Københavns Erhvervshus opsøger virksomheder og

henter ordrer hjem (…). Det fungerer

sådan, at de har

en god dialog med virksomheden og får beskrevet rig-

tig godt, hvad virksomhedspraktikken går ud på, hvad

er opgaverne, udviklingspotentialet, hvilke grundkom-

petencer forudsætter

det osv. (…) Så foregår

der et

arbejde ude i vores jobcenter med at søge i vores le-

dige og finde ud af, hvilke borgere kunne være rele-

vante til denne her virksomhedspraktik.”

(Leder i Kø-

behavns Kommune)

Samtidig arbejder Københavns Erhvervshus med en form

for feedbackmekanisme fra de virksomheder, som de op-

søger; hvad er virksomhedernes rekrutteringsbehov,

hvilke kompetencer efterspørger de og så videre. På den

måde bruges det opsøgende arbejde til at målrette er-

hvervshusets fremtidige opsøgende indsats:

”Vores erhvervshus er drivkraften i det her (…). De

har lavet en feedbackmekanisme (…), så vi hele tiden

finder ud af, hvor der er et træk i arbejdsmarkedet og

i forhold til, hvilke kompetencer og grupper af bor-

gere, og så kan man målrette vores opsøgende ind-

sats dér.”

(Leder i Købehavns Kommune)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Nogle medarbejdere i Københavns Kommune oplever

dog, at der kan være udfordringer med den opgave, som

Københavns Erhvervshus har i forhold til virksomheds-

praktik, nemlig at skaffe praktikpladser. Set fra deres

perspektiv er det en udfordring, at Erhvervshuset kun

har virksomhedskontakt og ingen borgerkontakt, fordi de

oplever, at det er samarbejdet mellem virksomheden,

borgeren og medarbejderen i kommunen, som gør, at

praktikken bliver god. Samtidig oplever medarbejderne,

at det er vigtigt at kende borgerne og deres kompetencer

og ønsker, inden man forsøger at etablere et samarbejde

med en virksomhed. Det er i deres optik vigtigt at tage

udgangspunkt i borgeren for at kunne finde en relevant

praktik.

UDGANGSPUNKT I

BORGEREN

Omvendt formidling

Omvendt formidling, eller det nogle kommuner kalder jobfor-

midling, er en rekrutteringsindsats, hvor kommunens

medarbejdere tager udgangspunkt i den enkelte borgers øn-

sker og behov. Her forsøger medarbejderne at passe borge-

rens ønsker og behov ind i en virksomhedspraktik i stedet for

at forsøge at få borgeren til at passe med en rolle defineret af

virksomheden. Medarbejderen går altså ud og finder en virk-

somhed, som matcher borgerens behov og ønsker. Denne

rekrutteringsindsats beskrives af flere kommuner som en

håndholdt proces.

En stor del af de kommuner, som er med i undersøgelsen, gør

brug af omvendt formidling i et eller andet omfang. Det er dog

forskelligt kommunerne imellem, hvilken målgruppe omvendt

formidling primært rettes imod. Flere kommuner bruger om-

vendt formidling til begge målgrupper, men der er en generel

tendens til, at det i højere grad bliver brugt i forhold til bor-

gere, som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Én af de kommuner, som har stort fokus på omvendt for-

midling, er Gladsaxe Kommune. Deres indsats beskrives som

et eksempel nedenfor.

EKSEMPEL

”GRUNDLÆGGENDE HAR VI

IKKE RET MEGET KAN-

VASSALG”

–

GLADSAXE KOMMUNE

I Gladsaxe Kommune består rekrutteringstilgangen af

forskellige indsatser. Kommunen har haft tætte samar-

bejder med større virksomheder om at bringe borgere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

langt fra arbejdsmarkedet tættere på job. Kommunens

rekrutteringstilgang er dog i dag i vidt omfang baseret på

jobformidling:

”Hovedparten

af vores virksomhedssamarbejde fore-

går på den måde, at vi jobformidler. Det vil sige, at vi

er ude at sælge en borger eller hjælpe en borger ind [i

en virksomhed].”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Kommunens fokus på jobformidling betyder, at de ikke

har mange medarbejdere, hvis job primært består i at

hente såkaldte praktikordrer hjem. Det betyder også, at

det er borgernes behov, som er styrende for rekrutte-

ringsindsatsen:

”Grundlæggende

har vi ikke ret meget kanvassalg,

hvor vi er ude at rekruttere virksomheder bare for at

samarbejde med dem. Vi er ude og samarbejde med

dem, fordi de

passer til de borgere, vi har (…)

og fordi

vi ved, at der er en efterspørgsel.”

(Leder i Gladsaxe

Kommune)

Netop det med efterspørgsel er vigtigt. Kommunen har

fokus på at målrette deres rekrutteringsindsats mod de

virksomheder og/eller brancher, som mangler arbejds-

kraft, men kun hvis de mangler en type af arbejdskraft,

hvor borgerne i jobcentret er relevante kandidater:

”Det

er ikke, fordi man negligerer efterspørgslen hos

virksomhederne. Jeg tror bare, at vi ikke gør så meget

ud af at hente så mange virksomhedspraktikker ind,

hvis ikke vi tænker, at vi rent faktisk kan løfte deres

efterspørgsel.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Kombination af omvendt formidling og opsøgende arbejde

Som nævnt i starten af kapitlet, så udgøres kommunernes

samlede rekrutteringstilgang af en kombination af forskellige

indsatser. For en række kommuner består den kombination af

omvendt formidling og opsøgende arbejde. En leder i Guld-

borgsund Kommune beskriver samspillet mellem de to indsat-

ser som vigtigt:

”Det

er sådan to parallelindsatser, der er koblet sammen i

virksomhedsservicedelen. Det er altid den der drøftelse,

hvad er vigtigst, og skal man have praktikker hjem, som

folk kan plukke af, og som er i risiko for ikke at blive brugt,

eller skal vi håndholde. Og jeg tror på, det er begge ting,

”Det er sådan to parallel-

indsatser, der er koblet

sammen”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

der er vigtige, fordi der er så mange målgrupper. Der er be-

hov for praktik med forskelligt indhold.”

(Leder i Guldborg-

sund Kommune)

Partnerskaber, eksklusivaftaler og alliancer

Alle ni kommuner har i et eller andet omfang fokus på virk-

somhedernes behov i deres arbejde med virksomhedspraktik.

Som beskrevet i kapitel 3 er nogle kommuner gået skridtet vi-

dere og har etableret partnerskaber, eksklusivaftaler eller alli-

ancer med nogle virksomheder. Disse forskellige former for

samarbejdsaftaler indebærer forskellige grader af forpligtelse

for virksomhederne.

Odense Kommune har eksempelvis tidligere haft såkaldte virk-

somhedscentre (se forklaring i boks på side 26), hvor kommu-

nen indgik aftaler med nogle virksomheder om at stille virk-

somhedspraktikker til rådighed. Det er kommunen gået væk

fra, da de oplevede, at det ledte til praktik for praktikkens

skyld og ikke til gavn for borgeren. Aalborg Kommune har som

beskrevet i kapitel 3 gjort det samme. I stedet indgår Odense

Kommune nu partnerskaber med virksomheder, der i høj grad

ønsker at rekruttere ledige borgere, som er langt væk fra ar-

bejdsmarkedet

–

blandt andet aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere. De virksomheder, som indgår i et partnerskab, be-

høver ikke at stille virksomhedspraktikker til rådighed, men

kommunen lover dem en god service og en fast jobkonsulent,

de kan kontakte. Kommunen håber på følgende effekt:

”Så

håber vi, at virksomhederne vil stille sig til rådighed

som træningsbane for vores ledige, der er længere væk fra

arbejdsmarkedet.”

(Leder i Odense Kommune)

Odense Kommune er altså gået fra en forholdsvis høj forplig-

telsesgrad med virksomhedscentrene til en lavere forpligtelses-

grad med partnerskaberne for at sikre mere kvalitet i praktik-

kerne.

Kerteminde Kommune har koblet beskæftigelsesindsatsen og

erhvervsudvikling og -understøttelse sammen i én afdeling

blandt andet, fordi der er en tæt sammenhæng mellem virk-

somhedspraktik og kommunens erhvervsservice. Samtidig

tager kommunen i høj grad udgangspunkt i virksomhedernes

behov for arbejdskraft ved at hente såkaldte job- eller virk-

somhedspraktikordrer hjem. Dele af Kerteminde Kommunes

rekrutteringstilgang præsenteres som eksempel i det følgende.

FOKUS PÅ VIRKSOM-

HEDERNES BEHOV

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

EKSEMPEL

”VI KONCENTRERER OS

OM AT LAVE EKSKLUSIV-

AFTALER MED VIRKSOMHEDER”

–

KERTEMINDE KOM-

MUNE

Kerteminde Kommune har så tæt en relation til mange

store virksomheder, at de kalder samarbejdet for et part-

nerskab. Partnerskabet indbefatter en forholdsvis høj

grad af forpligtelse både for kommunen og for virksom-

hederne:

”Vi har sørget for, at virksomhederne har et optimalt

udviklingsmiljø. Det gør, at (…) når vi har hjulpet dem

så meget, er de meget mere tilbøjelige til at hjælpe os

i forhold til at tage virksomhedspraktikanter (…). De

føler sig forpligtet til at gøre det (…) vi gør en stor for-

skel for dem (…) og så hjælper de os.”

(Leder i Kerte-

minde Kommune)

Kommunen skaber blandt andet et godt erhvervsudvik-

lingsmiljø ved sikre korte sagsbehandlingstider på bygge-

tilladelser for virksomhederne.

Kommunen indgår samtidig såkaldte eksklusivaftaler

med store virksomheder for eksempel inden for detail-

branchen. En eksklusivaftale indbefatter, at kommunen

bliver virksomhedens primære leverandør til jobåbninger

og virksomhedspraktikker. Derudover er det en del af

kommunens tilgang at rekruttere virksomheder bredt

rent geografisk. Dét gør, at kommunens netværk og rek-

rutteringsmuligheder bliver større.

AALBORG

ALLIANCEN

Aalborg Kommune har, som beskrevet i kapitel 3, etableret

Aalborg Alliancen. Over 400 virksomheder har meldt sig ind i

alliancen og ønsker at samarbejde med kommunen om både

ordinære stillinger og virksomhedspraktikker. En medarbejder

fra kommunen beskriver, hvordan Aalborg Alliancen er blevet

den primære rekrutteringskanal til borgere tæt på arbejdsmar-

kedet; for eksempel dagpengemodtagere. Kommunens virk-

somhedskonsulenter bruger aktivt alliance-samarbejdet til at

hente praktik- og jobåbninger hjem. Samtidig har medarbej-

derne haft fokus på at få etableret såkaldte forvaltningsprak-

tikker, hvor kommunen selv tager borgere i virksomhedsprak-

tik:

”I forhold til

virksomhedspraktikker har det været altover-

skyggende

(…)

at få etableret det, vi kalder forvaltnings-

praktikker (…).

Aalborg kommune har skullet stille med 50

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

forvaltningspraktikker, altså virksomhedspraktikker i for-

valtningerne, og når Aalborg Kommune har gjort det, stiller

man så en modforventning til de private virksomheder om,

at de tilsvarende stiller med 50 virksomhedspraktikker.”

(Medarbejder i Aalborg Kommune)

Deltagelse i erhvervsnetværk styrker dialogen

Udover deciderede samarbejdsaftaler lægger nogle kommuner

også vægt på at deltage i forskellige former for erhvervsnet-

værk. Dét giver kommunerne en fornemmelse af behovet hos

virksomhederne, men det giver også kommunerne mulighed

for at forklare, hvad eksempelvis en nyuddannet akademiker

kan gøre for en SMV-virksomhed (små og mellemstore virk-

somheder). Derudover betyder det, at virksomheden har mu-

lighed for at prøve et samarbejde med en borger af i en virk-

somhedspraktik.

Esbjerg Kommune oplever eksempelvis, at det har en effekt i

forhold til virksomhedspraktikker og ordinære stillinger at del-

tage i et erhvervsnetværk:

”Derudover

sidder jobkonsulenterne også med i forskellige

erhvervsnetværk i Esbjerg, så ad den vej rekrutterer vi også

både praktikpladser og ordinære stillinger. Og det er noget,

vi har prioriteret højt, at de har tid til at sidde og net-

værke.”

(Leder i Esbjerg Kommune)

Se eksempel om Esbjerg Kommunes deltagelse i erhvervsnet-

værk i kapitel 3.

Brancheopdelt indsats

Flere af de kommuner, vi har interviewet, har lavet en bran-

cheopdelt rekrutteringsindsats i hvert fald i forhold til nogle

målgrupper. I Guldborgsund Kommune er alle virksomheds-

konsulenter brancheopdelt, mens både Esbjerg og Odense

Kommune har organiseret virksomhedsindsatsen efter bran-

cher i forhold til dagpengemodtagerne. Det kan eksempelvis

være handel- og detailbranchen, kontor og administration,

energibranchen med videre. Brancheopdelingen er vigtig i et

rekrutteringsperspektiv, fordi den giver den enkelte medarbej-

der mulighed for at fokusere på at rekruttere virksomheder fra

specifikke dele af arbejdsmarkedet. Derudover giver det fokus

selvsagt medarbejderne et stort kendskab til branchen og

branchens behov:

”Efter

vi har lavet den her brancheopdeling, har det været

en enorm styrke, fordi jobkonsulenterne kender branchen

og virksomhederne. Det giver også nogle rigtig gode ordrer

hjem.”

(Leder i Esbjerg Kommune)

FORNEMMELSE FOR

VIRKSOMHEDERNES

BEHOV

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Det er vigtigt, at medarbejderne selv har erfaring fra branchen

Flere kommuner, blandt andre Odense og Kerteminde, lægger i

forlængelse heraf vægt på, at medarbejderne har viden og er-

faring fra den branche, som de skal rekruttere inden for. Det

betyder, at de virksomhedskonsulenter, som de to kommuner

ansætter, ofte har en anden faglig baggrund end socialrådgi-

ver. En leder i Odense Kommune beskriver det sådan her:

”Det

er en fordel, at man har erfaring inden for den enkelte

branche

(…).

Så har man også et personligt netværk, man

kan bringe i spil. Så ved man også, hvilke kompetencer og

kvalifikationer det kræver. Det vægter vi højere, end at

man har de faglige kompetencer om socialrådgiver.”

(Leder

i Odense Kommune)

Eget kendskab og systemer

Ud over de rekrutteringsindsatser, som er blevet beskrevet

ovenfor, gør medarbejderne i kommunerne også brug af deres

kendskab til lokalområdet i samarbejdet med virksomheder om

praktikker. Derudover oplever flere medarbejdere, at der over

tid bliver opbygget en stor viden i kommunen, som medarbej-

derne kan trække på. Desuden lader mange medarbejdere sig

inspirere af

arbejdsmarkedsbalancen

(se definition på side 43)

og andre systemer, som de har til rådighed i den enkelte kom-

mune. Aalborg Kommune har eksempelvis et virksomheds-

overblik, i Københavns Kommune bruger nogle medarbejdere

LinkedIn, og i Guldborgsund Kommune har de

en ”lokal lys-

kurve”, som indikerer, hvordan

efterspørgslen efter arbejds-

kraft er inden for de enkelte brancher. Sidstnævnte kommune

har samtidig stort fokus på infrastrukturprojekter i kommunens

område, som beskrevet i kapitel 5.

”Det er en fordel, at

man

har erfaring inden for

den enkelte branche”

LOKALT

KENDSKAB

TILTAG, SOM GØR DET ATTRAKTIVT ELLER LET-

TERE AT TAGE VIRKSOMHEDSPRAKTIKANTER

Generelt har alle ni kommuner i undersøgelsen stort fokus på

at levere en god service til virksomhederne. God service bety-

der blandt andet fokus på at stå til rådighed og sikre en smidig

arbejdsgang, hvor kommunen hjælper med dokumentationen i

forbindelse med etablering af praktikken. Derudover arbejder

flere kommuner med konkrete tiltag, som skal gøre det attrak-

tivt eller lettere for virksomhederne at tage virksomhedsprakti-

kanter. Et udsnit af tiltagene præsenteres herunder.

Kommuner frikøber medarbejdere til at være mentorer

Flere kommuner tilbyder at frikøbe tid hos en medarbejder,

som er ansat i virksomheden, som skal være mentor for

borgeren på arbejdspladsen. På den måde bliver der frigivet

ressourcer hos en medarbejder, som dermed får tid til at sikre,

at borgeren for eksempel får en god start og/eller får hjælp til

MENTOR SKAL

SIKRE, AT BORGER

FÅR EN GOD START

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

nogle arbejdsopgaver. Tilbuddet om en mentor bliver ofte givet

til virksomheder, som skal have en borger, som er langt fra ar-

bejdsmarkedet, i praktik. Det skyldes, at virksomheden ofte

skal bruge mere tid og energi på en borger, som har nogle

særlige udfordringer. Det vil tit gøre sig gældende for eksem-

pelvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. En medarbej-

der fra Odense Kommune beskriver ordningen således:

”Når man

opretter en indsats [virksomhedspraktik] i virk-

somhederne, skal virksomhederne være indstillede på, at

den almindelige oplæring skal man stå for. Forventes der, at

der skal foregå noget ekstra, fordi borgeren har særlige ud-

fordringer, vil der tit være en bevilling til, at borgeren kan

få en mentor. Det er sjældent mere end en time om ugen.”

(Medarbejder i Odense Kommune)

Ud over frikøb af medarbejdere arbejder blandt andet Esbjerg

Kommune med at afholde mentorkurser. Her kan særligt inte-

resserede medarbejdere fra virksomhederne få uddannelse i at

være mentor. Kommunen betaler for kurset, men ellers er der

ingen udgifter for kommunen.

Én indgang og kontakt til kommunen

Flere kommuner har stort fokus på, at virksomhederne har én

indgang til eller kontakt i kommunen, fordi virksomhederne

har behov for nemt at kunne få fat i den rette medarbejder.

Det må ikke være besværligt at samarbejde med kommunen.

Det er dog forskelligt, hvordan kommunerne sikrer dette.

Guldborgsund Kommune har samlet alle virksomhedskonsulen-

ter, som er bindeleddet til virksomhederne, i ét team, som ser-

vicerer alle målgrupper. Tidligere var virksomhedskonsulen-

terne tilknyttet bestemte målgrupper. Samtidig er der faste

kontaktpersoner for alle virksomheder. Det har ifølge kommu-

nerne gjort, at kommunens virksomhedsservice opleves som

mere koordineret, og samtidig understøtter det opbygningen af

en god relation mellem den enkelte virksomhedskonsulent og

virksomhed. Kommunen kan se, at det har en effekt:

”Efter vi har fået faste kontaktpersoner

på alle virksomhe-

derne, så ved de [virksomhederne], hvem de skal kontakte,

og de er også blevet mere åbne for

(…) at sige ja til at stille

en virksomhedspraktik til rådighed. Samarbejdet og den

gode relation er også en vigtig faktor, når vi skal bede virk-

somhederne om at tage borgere i praktik, der er langt fra

arbejdsmarkedet, og det kan være afgørende for, om de vil

være med eller ej.”

(Leder i Guldborgsund Kommune)

Blandt andet Odense, Esbjerg og Kerteminde Kommune arbej-

der også med kontaktpersoner. I Kerteminde Kommune har de

større virksomheder tilknyttet en såkaldt key account manager

FAST

KONTAKTPERSON

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

fra kommunen, som kan

”tale

virksomhedernes sprog” og

oversætte deres efterspørgsel til et godt match med en borger.

I Odense Kommune er der på samme måde fokus på at skabe

en god personlig relation til virksomhederne:

”Det handler om en per-

sonlig relation”

”Det handler om en personlig relation mellem vores virk-

somhedskonsulenter og virksomhederne. Det er dét, der gør

forskellen.”

(Leder i Odense Kommune)

Københavns Kommune forsøger at sikre en god virksomheds-

service ved hjælp af en eksplicit ”code of conduct”. Retnings-

linjen er, at medarbejderne tjekker, om den konkrete virksom-

hed har en kontaktperson i kommunen for at sikre intern koor-

dinering, inden de selv ringer til virksomheden. Hvis der er en

kontaktperson, vil kontakten til virksomheden køre igennem

vedkommende.

Der er grænser for, hvor attraktivt kommunerne kan gøre

virksomhedspraktik

Selvom mange kommuner arbejder med at gøre det attraktivt

eller lettere at tage en virksomhedspraktikant, oplever særligt

Københavns Kommune, at der er nogle begrænsninger i for-

hold til, hvor langt det er muligt at gå:

DET ER EN

BALANCE

”Det er en balance, for vi vil gerne gøre det [virksomheds-

praktik] enormt attraktivt. På den anden side er det en

hårfin balance for, at vi ikke bliver skudt i skoene, at vi til-

byder gratis arbejdskraft.”

(Leder i Københavns Kommune)

Kritikken i forhold til at virksomhedspraktik er gratis arbejds-

kraft, er noget, som flere kommunerne er opmærksomme på.

Læs mere om emnet gratis arbejdskraft i kapitel 3.

TYPER AF BRANCHER OG VIRKSOMHEDSPRAK-

TIKANTER

I dette afsnit ser vi på, om kommunerne oplever, at der er be-

stemte typer af brancher, som tager virksomhedspraktikanter,

og om virksomhederne efterspørger bestemte karakteristika

eller kvalifikationer hos de borgere, de tager som virksom-

hedspraktikanter.

Flere forskellige brancher tager praktikanter

Flere af kommunerne oplever, at det er et meget bredt udtræk

af brancher, der tager virksomhedspraktikanter. Nogle oplever,

at der kan være perioder, hvor visse brancher har en større ef-

terspørgsel efter arbejdskraft

–

herunder virksomhedspraktik

–

end andre. Der er dog nogle mønstre på tværs af kommunerne

i forhold til, hvilke brancher der skiller sig ud.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

OMSORGSOMRÅDET

BYGGEBRANCHEN

Eksempelvis oplever Esbjerg, Guldborgsund og Gladsaxe Kom-

mune, at særligt SOSU-området og det pædagogiske område

efterspørger arbejdskraft og derfor også tager borgere i virk-

somhedspraktik. Andre kommuner

–

blandt andre Gladsaxe og

Aalborg

–

oplever også, at byggebranchen tager praktikanter. I

Aalborg fungerer det blandt andet godt med såkaldte snuse-

praktikker i bygge- og anlægsbranchen.

Flere kommuner oplever også, at detailbranchen

–

herunder

supermarkederne

–

gør forholdsvis meget brug af virksom-

hedspraktik. Flere kommuner gør opmærksom på, at detail-

branchens brug af virksomhedspraktik også afspejler, at der er

tale om en branche, som hele tiden har brug for arbejdskraft.

Samtidig oplever en kommune, at supermarkederne ofte har

en struktureret og professionel tilgang til virksomhedspraktik:

”Det er jo relativt store virksomheder (…), og derfor

har de

ofte professionaliseret det her med at stille sig til rådighed

for beskæftigelsesindsatsen. De er gode til det. Jeg ved

godt, der er kritik, (…) men de her pladser er gode til at (…)

give nogle indholdsrige og gode træningsforløb til de le-

dige.”

(Leder i Odense Kommune)

En del kommuner har gode erfaringer med at have borgere i

virksomhedspraktik i supermarkeder og oplever, at det gør en

forskel for særligt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

og deres CV. I Aalborg Kommune oplever en leder dog ikke, at

virksomhedspraktik i detailbranchen altid har den ønskede ef-

fekt.

Kommunernes oplevelser af, hvilke brancher der tager virk-

somhedspraktikanter, er i overensstemmelse med figur 1.4 og

1.5 i bilag 2. Figurerne viser, at handelsbranchen og social- og

sundhedsvæsenet er de to brancher, der står for flest virksom-

hedspraktikforløb for begge målgrupper (læs mere i bilag 2).

Virksomheder efterspørger bestemte karakteristika ved

virksomhedspraktikanter

Generelt oplever kommunerne ikke, at der er nogle bestemte

typer af virksomhedspraktikanter, som virksomhederne efter-

spørger. Der er dog alligevel nogle specifikke karakteristika,

som virksomhederne lægger vægt på. For det første ønsker

virksomhederne praktikanter, som er motiverede og som

gerne vil være i praktik. Det gælder for begge målgrupper.

Flere kommuner fortæller, at borgerens lyst og engagement

ofte betyder mere for virksomhederne end deres faglige kom-

petencer:

”De vil have

dem, der møder til tiden og udviser interesse

og vilje til at gøre en forskel. De personlige kompetencer

DETAILBRANCHEN

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

betyder mest, når jeg snakker med virksomhederne. De

faglige kompetencer skal de nok lære dem.”

(Leder i

Odense Kommune)

Borgerne skal altså gøre sig umage og vise, at de gerne vil

trods deres mulige udfordringer. For det andet vil virk-

somhederne gerne have praktikanter, som møder op

–

som de

kan regne med. Flere kommuner fortæller, at mødestabilitet tit

er en forudsætning for, at virksomhederne kan udvikle borge-

ren:

”Det, virksomhederne

siger, er, at de [borgerne] skal møde

op, for at vi kan arbejde med dem.”

(Leder i Guldborgsund

Kommune)

VIRKSOMHEDER

EFTERSPØRGER

LANGE FORLØB

Ud over disse to hovedkarakteristika nævner nogle kommuner,

at virksomhederne efterspørger virksomhedspraktikanter, som

kan være i virksomheden i 13 uger, og som har de rette kom-

petencer

–

i hvert fald i forhold til praktikker, der skal efterføl-

ges af ordinære timer.

Esbjerg Kommune oplever, at virksomhederne, i hvert fald i en

periode, har været mere tilbøjelige til at tage unge borgere i

praktik. Tilsvarende oplever nogle medarbejdere i København

og Odense Kommune, at det kan være sværere at få ældre

borgere i virksomhedspraktik.

MØDESTABILITET ER

EN FORUDSÆTNING

VIRKSOMHEDERNES MOTIVATION

Undersøgelsen viser, at der særligt er to forskellige motivati-

onsformer på spil, når virksomhederne tager virksomhedsprak-

tikanter. De beskrives nedenfor.

Socialt ansvar

Alle ni kommuner oplever, at nogle virksomheder tager virk-

somhedspraktikanter, fordi de er motiverede af at tage et soci-

alt ansvar både i forhold til at gøre en forskel for et andet

menneske, og som led i deres CSR-arbejde. CSR står for Cor-

porate Social Responsibility og anvendes som begreb for virk-

somheders samfundsansvar. Flere kommuner oplever, at

denne motivation særligt gør sig gældende, når det kommer til

at tilbyde praktikpladser til borgere langt væk fra arbejdsmar-

kedet. Virksomhederne vil gerne hjælpe borgere, som har

nogle udfordringer, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet

igen. En medarbejder beskriver her, hvordan vedkommende

oplever virksomhedernes motivation:

”Jeg

tror, virksomhederne ofte oplever en glæde og en ud-

vikling hos personen, der måske kommer ind kravlende

langs panelerne, men står nu

rank og flot (…)

Man har en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

medmenneskelig interesse i at hjælpe borgerne videre.”

(Medarbejder i Odense Kommune)

Her betyder det sociale ansvar, at virksomhederne gerne vil

gøre en forskel for den enkelte ledige, også uden nødvendigvis

at profilere sig på det. Samtidig nævner flere kommuner, at

virksomhedernes motivation også ofte rækker ud over den en-

kelte borger i den forstand, at virksomhederne ønsker at løfte

et samfundsansvar i deres kommune ved at tage en borger i

praktik.

Flere kommuner oplever derudover en anden dimension af øn-

sket om at tage et socialt ansvar i forhold til virksomheds-

praktik

–

nemlig, at virksomhederne ønsker at

”brande”

sig

selv som en ansvarlig og rummelig arbejdsplads. Det er sim-

pelthen en del af mange virksomheders DNA at have en stærk

CSR-profil, og derfor bliver det selvfølgeligt at have virksom-

hedspraktikanter. Nogle kommuner arbejder i forlængelse

heraf med at hjælpe virksomhederne med at fremhæve deres

sociale ansvar. I Guldborgsund Kommune får de virksomheder,

som deltager i projekt

’Rekruttering fra kanten’, et

diplom af

kommunen, mens Esbjerg Kommune samarbejder med nogle

virksomheder om at få værdisat social kapital i deres regn-

skab.

Rekruttering af arbejdskraft

Alle ni kommuner i undersøgelsen oplever, at nogle virksomhe-

der tager virksomhedspraktikanter, fordi de har et behov for

arbejdskraft. Københavns Kommune oplever, at nogle bran-

cher har svært ved at finde tilstrækkeligt med arbejdskraft, og

der er virksomhedspraktik en mulighed for at få nogle borgere

til at søge ind i branchen. Samtidig nævner flere kommuner, at

virksomhederne er motiveret af muligheden for at se borgerne

an, inden de ansætter dem:

”De

[virksomhederne] står ofte selv med et rekrutteringsbe-

hov, og vil gerne bruge det som rekrutteringskanal til at

kigge folk an.”

(Leder i Vejle Kommune)

Dét gælder ifølge nogle medarbejdere særligt i forhold til dag-

pengemodtagerne. De oplever, at virksomhederne er motive-

rede af muligheden for at sikre sig, at borgeren er et godt

match til deres arbejdsplads uden, at det koster dem noget:

”Altså i forhold til

dagpenge

(…)

så tænker jeg ofte, at moti-

vationen for virksomheden er den her forlængede jobsam-

tale, altså de får fire ugers gratis uforpligtigende prøvetid

(…),

de kan bruge det som rekrutteringskanal og til at se

folk an gratis.”

(Medarbejder i Aalborg Kommune)

BRAND SOM EN

RUMMELIG

ARBEJDSPLADS

VIRKSOMHEDS-

PRAKTIK ER EN

REKRUTTERINGS-

KANAL

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Nogle kommuner oplever dog også, at virksomhederne er mo-

tiverede af at bruge virksomhedspraktik som rekrutteringska-

nal i forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Det er de, efter nogle kommunernes opfattelse, fordi virksom-

hederne får nogle meget loyale medarbejdere fra den mål-

gruppe, hvis de bruger tilstrækkelig tid på at lære dem op. En

leder fra Gladsaxe Kommune fortæller her om et eksempel,

hvor et supermarked er arbejdsgiver og har haft en borger

langt fra arbejdsmarkedet i praktik:

”Vi får

en, der er [virksomheden] helt inde i blodet. Hvor

han [arbejdsgiver]

sagde: ”Så kan det godt

være, at det har

taget mig seks måneder at lære ham op i at sidde ved kas-

sen, men når han går ud til pause og går forbi rækken med

ris, og der er faldet to poser ris ned, så bukker han sig ned

og samler dem op og tjekker lige, at der ikke ligger nogle

risrester på gulvet, og alt ser godt ud, og så går han ind og

tager sin frokostpause.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Virksomheder i en afsøgende fase bruger virksomhedspraktik

Et par kommuner oplever, at virksomhedernes motivation også

kan handle om, at de er i en afsøgende fase med at finde ud

af, om de skal ansætte en medarbejder mere og udvide virk-

somheden. Her er virksomhedspraktik en god måde at afsøge

beslutningen på. Københavns Kommune oplever særligt den

motivation hos nystartede virksomheder:

”I nogle af de her iværksættermiljøer er

det jo en stor over-

vejelse: er vi klar til at begynde at ansætte flere? Og så ta-

ger de måske nogle ind i virksomhedspraktik for at se, om

værdien står mål med anstrengelserne.”

(Leder i Køben-

havns Kommune)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 6

Matchning

I dette kapitel vil vi belyse, hvordan kommunerne matcher

borgere og virksomheder, når de arbejder med virksomheds-

praktik. Matchning er ligesom rekruttering et tema, som går på

tværs af det strategiske og praktiske niveau for kommunernes

brug af virksomhedspraktik. Derfor vil vi i vores afdækning af

kommunernes tilgange til matchning ikke skelne mellem de to

niveauer.

KAPITLETS

STRUKTUR

Kapitlet er struktureret således:



Vi belyser kommunernes forskellige måder at matche på



Vi beskriver, hvilken betydning borgernes ønsker tillægges i

matchnings-processen, og hvordan kommunerne arbejder

med såkaldte ABC-mål. Det gør vi blandt andet ved hjælp af

eksempler



Vi belyser, hvordan kommunerne tager hensyn til borgernes

skånebehov.

HVORDAN MATCHES BORGERE OG VIRKSOMHE-

DER?

Alle de kommuner, som er med i undersøgelsen, har stort fo-

kus på at lave et godt match mellem den enkelte borger og

virksomhed. Kommunerne har dog forskellige måder at matche

på. Disse vil blive beskrevet nedenfor. I de tilfælde, hvor en

bestemt matchningsmetode gør sig særligt gældende for én af

målgrupperne, vil dette blive beskrevet.

I mange kommuner sker matchningen i et samarbejde mellem

en arbejdsmarkedskonsulent/rådgiver, som har kontakt til bor-

gerne, og en virksomhedskonsulent, som har kontakt til virk-

somhederne. Disse termer vil blive brugt igennem kapitlet.

Matchning understøttes af IT-systemer

I flere kommuner understøtter forskellige IT-systemer match-

ningsprocessen. Det foregår blandt andet sådan, at medarbej-

derne kan markere i systemet, hvad de enkelte virksomheder

efterspørger, og hvilke målgrupper de kan tage i mod.

I Odense Kommune arbejder kommunens akademikerindsats-

team for eksempel på at lave en jobbank, hvor borgerne selv

kan se de praktikåbninger, der er i kommunen. Medarbejdere i

akademikerindsatsen mener, at jobbanken vil give borgerne et

bedre kendskab til særligt de mindre virksomheder i kommu-

nen og dermed et bredere billede af, hvor der er jobmulighe-

der. Jobbanken vil på den måde være med til at understøtte

borgerne i selv at finde en virksomhed, som er et godt match

for dem.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

VIRKSOMHEDER

KAN VÆLGE MELLEM

KANDIDATER

I Aalborg Kommune er hele matchningsprocessen for blandt

andet dagpengemodtagerne forankret i systemet Virego. Kon-

kret foregår det sådan, at virksomhedskonsulenterne i kom-

munen lægger de praktikordrer, som de har skaffet, ind i sy-

stemet. Derfra kan en borger enten blive matchet til en virk-

somhed ud fra nogle objektive kriterier og kompetencer, som

borgeren har registreret i sit CV på Jobnet eller ved, at en råd-

giver sætter borgeren ”i spil” til den konkrete

praktik. Borgere

bliver

sat ”i spil” ved at oprette et CV i Virego, som er målret-

tet til virksomheden. Når et vist antal borgere er blevet sat i

spil eller udvalgt på baggrund af deres CV på Jobnet, screener

en virksomhedskonsulent borgerne og sender de fem mest re-

levante kandidater til virksomheden, som vælger den endelige

kandidat.

Virksomhederne vælger selv virksomhedspraktikanten

Flere kommuner lader selv virksomhederne vælge, hvem de vil

have i virksomhedspraktik ud fra en bruttoliste, som kommu-

nen laver. Det gør blandt andre Aalborg Kommune i forhold til

særligt dagpengemodtagerne. En medarbejder oplever, at det

øger sandsynligheden for et godt match, når virksomheden

selv har valgt. Ifølge en leder i Aalborg kommune handler det

gode match i høj grad også om kemi mellem borger og virk-

somhed, og derfor skal virksomheden have flere virksomheds-

praktikanter at vælge imellem.

Borgeren finder selv en virksomhedspraktik

I alle ni kommuner er der borgere, som selv finder en virksom-

hed, hvor de kan komme i praktik. Her er det borgeren selv,

der laver matchet. Dette gør sig særligt gældende for borgere,

som er dagpengemodtagere, fordi de oftere har ressourcerne

til det. Flere kommuner oplever, at langt de fleste borgere i

denne målgruppe selv finder deres praktik. Medarbejdere fra

flere kommuner oplever, at der er større sandsynlighed for et

godt match, når borgeren selv finder en virksomhed. For det

første tager borgeren udgangspunkt i sine egne ønsker og er

derfor mere motiveret. For det andet oplever en medarbejder

fra Guldborgsund Kommune, at borgerne føler sig mindre stig-

matiseret, når de selv finder en praktik:

”Det her label, der tit er

ved at være ledig, er

skubbet lidt i baggrun-

den”

”Det

her label, der tit er ved at være ledig, er skubbet lidt i

baggrunden, fordi det er borgeren selv, der går ud i virk-

somheden og har dialogen med arbejdsgiver.”

(Medarbejder

i Guldborgsund Kommune)

Aalborg Kommune gør samtidig meget for at understøtte bor-

gerne i selv at finde en praktik, blandt andet ved hjælp af indi-

viduelle kontaktforløb og et nystartet tilbud kaldet ”Find en

virksomhedspraktik”. Her lærer borgerne blandt andet at lave

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

en target-liste, hvordan de kontakter virksomheder, og hvor-

dan de følger op på en kontakt.

Den håndholdte matchningsmetode

Den håndholdte matchningsmetode er en tilgang, hvor kom-

munens medarbejdere billedligt talt står med en borger i den

ene hånd og med den anden hånd forsøger at finde en virk-

somhed, som ønsker at få borgeren i praktik. Der er et stort

overlap mellem denne matchningsmetode og rekrutteringsind-

satsen ’omvendt formidling’. Begge tager udgangspunkt i den

enkelte borgers ønsker og behov og prøver at passe det ind i

en virksomhedspraktik, i stedet for at forsøge at passe borge-

ren ind i en rolle defineret af virksomheden (læs mere om om-

vendt formidling i kapitel 5). Den håndholdte matchningsme-

tode bruges primært i forhold til borgere, som er aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere.

I blandt andet Guldborgsund og Københavns Kommune følger

nogle medarbejdere særligt i starten af praktikken borgere,

som er langt fra arbejdsmarkedet, ud på virksomheden. Det

skaber ifølge medarbejderne en tryghed for borgeren og hjæl-

per til, at virksomheden og borgeren allerede fra starten får

talt om, hvad målet med virksomhedspraktikken er, hvad bor-

geren kan og ikke kan og alle de lavpraktiske ting. Medarbej-

derne forbereder altså både borgeren og virksomheden på,

hvad der skal ske i praktikken. Medarbejderne forsøger på den

måde at skabe rammerne for, at borgeren og virksomheden

bliver et godt match.

Match med fokus på fælles interesser

Særligt Guldborgsund Kommune fokuserer i høj grad på den

gode relation, når de matcher virksomheder og borgere i mål-

gruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere:

”Dem

længst fra arbejdsmarkedet, der har vi fundet ud af,

at vi skal finde noget fælles. Om det er fodboldinteresse el-

ler en særlig ting man går op i i sin fritid. Det der med at få

skabt relationen

–

have noget fælles

–

det er noget af det,

vi er blevet positivt overraskede over, hvor stor betydning

det har.”

(Leder i Guldborgsund Kommune)

Kommunen oplever, at en fælles interesse giver borgere langt

fra arbejdsmarkedet en følelse af at være en del af et fælles-

skab, når de er i virksomhedspraktik. Det skaber et større en-

gagement hos borgeren til at møde op på virksomheden og

gøre en indsats. Dermed er der større sandsynlighed for, at

det bliver en god praktik.

FODBOLD OG

FRITIDSINTERESSER

KAN GIVE DET

GODE MATCH

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

Menneskelige og faglige kompetencer

Andre kommuner har, i forlængelse af det ovenstående, fokus

på, at det gode match ganske vist handler om, at borgerens

faglige kompetencer skal passe til virksomhedens behov, men

at de menneskelige kompetencer også er vigtige:

”Af to [borgere],

der på papiret kan fuldstændig det samme,

kan den ene passe super godt til en virksomhed, og den an-

den passer slet ikke (…). Jeg

tror, at det handler rigtig

meget om at forsøge at kende virksomheden så godt som

muligt, og hvem passer egentlig her, også som menneske

og ikke kun på kvalifikationer.”

(Leder i Gladsaxe Kom-

mune)

I Kerteminde Kommune lægger en leder vægt på, at det gode

match er en balance mellem at kende borgerens situation og

virksomhedernes behov.

Samlet set har kommunerne altså forskellige måder at matche

borgere og virksomheder på. Matchningsmetoden afhænger

blandt andet af målgruppen, men også af om kommunen pri-

mært tager udgangspunkt i borgernes behov eller i virksomhe-

dernes behov. I næste afsnit vil vi beskrive, hvordan borgernes

ønsker kan tillægges betydning på forskellige måder i match-

ningsprocessen.

VIGTIGT AT KENDE

STEMNINGEN I

VIRKSOMHEDEN

BORGERENS ØNSKER OG MOTIVATION

Generelt tager matchningsprocessen for alle kommunerne i un-

dersøgelsen udgangspunkt i en dialog med borgeren (læs mere

om dette i kapitel 4). Dialogen handler om, at kommunen skal

blive klogere på borgerens ønsker til sit fremtidige arbejdsliv.

For størstedelen af kommunerne har borgerens ønsker stor be-

tydning for, hvor borgeren skal i virksomhedspraktik:

”Det

[borgernes ønsker] har jo stor indflydelse, for hvis det

er noget, de gerne vil, så er der større motivation og større

succesrate for, at det lykkes.”

(Medarbejder i Aalborg Kom-

mune)

Borgerens motivation og engagement opleves altså større, når

borgeren selv har haft indflydelse på, hvor vedkommende skal

i praktik, og netop motivationen er afgørende for, at borgeren

og virksomheden bliver et godt match. Samtidig oplever flere

medarbejdere, at det heller ikke bibringer virksomheden noget

godt at få en umotiveret borger i praktik.

BALANCE MED

ARBEJDSMARKEDETS

EFTERSPØRGSEL

Alle ni kommuner mener dog også, at der i matchningen skal

være en balance mellem, hvad borgeren ønsker og efter-

BORGERNES

ØNSKER BETYDER

MEGET

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

ABC-MÅL

spørgslen på arbejdsmarkedet. Det gælder for begge målgrup-

per. Én af de måder, som kommunerne italesætter den ba-

lance på over for borgeren, er ved hjælp af værktøjet ABC-

jobplan. ABC-jobplan er et samtaleteknisk redskab, som kom-

munerne kan bruge til at italesætte over for borgeren, at virk-

somhedernes efterspørgsel på arbejdskraft skal tænkes ind i

planen for at bringe borgeren i beskæftigelse. Tanken er, at

værktøjet kan være med til at udvide borgernes praktik- og

jobsøgningsstrategi fra ét jobmål til tre jobmål; A, B og C.

ABC-JOBPLAN

Et værktøj som mange kommuner bruger til at hjælpe

borgere med at søge mere, bredere og bedre. Planen be-

står af tre jobmål:



A-mål: Drømmejobbet,

som matcher borgerens øn-

sker og kompetencer.

B-mål: Det gode og acceptable job

som borgeren

ikke drømmer om, men kan se sig selv i og varetage.

C-mål:

”Smør

på brødet”-jobbet

som borgeren ikke

efterspørger.



Næsten alle de kommuner, vi har interviewet, bruger ABC-mål

på forskellig vis. I næste afsnit beskriver vi, hvordan kommu-

nerne arbejder med ABC-mål blandt andet ved hjælp af ek-

sempler.

Kommunernes brug af ABC-mål

Mange kommuner oplever, at borgere fra begge målgrupper

kan have urealistiske A-mål. Det kan eksempelvis være en ny-

uddannet akademiker, som ønsker et job, som kræver mange

års erfaring, eller en kontanthjælpsmodtager, hvis faglige

kompetencer ikke svarer til de krav, der er til det job, vedkom-

mende ønsker. I de tilfælde forsøger kommunerne at guide

borgeren mod mere realistiske jobmål. Flere medarbejdere for-

tæller, at det kan være en stor opgave at forklare borgeren, at

målet ikke nødvendigvis er, at borgeren skal i praktik og deref-

ter ansættes i sit drømmejob. Målet er, at borgeren skal i job,

og det betyder for en stor del af kommunerne, at mulighe-

derne på arbejdsmarkedet vejer tungere end borgerens jobøn-

sker.

https://star.dk/media/1648/samtaletekniske-redskaber.pdf

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

B- OG C-JOB SOM

TRÆDESTEN TIL

DRØMMEJOBBET

I den situation forsøger nogle medarbejdere fra eksempelvis

Aalborg Kommune at italesætte ABC-målene som sidestillede

mål, der kan være lige gode, for at få borgeren til at bevæge

sig væk fra kun at have ét jobmål. Andre medarbejdere forsø-

ger modsat at italesætte ABC-målene som en trappe, hvor A-

målet er det, borgeren stiler efter, og så er B og C-målene

trædesten imod det. Det gør de for at synliggøre over for bor-

geren, at vejen mod A-målet kan indebære nødvendige pit-

stop, og at der kan være flere veje til drømmejobbet.

Uanset hvordan medarbejderne italesætter forholdet mellem

A-, B- og C-målene, giver de fleste kommuner udtryk for, at

det er vigtigt, at borgerne breder deres jobsøgning ud ved

både at forfølge A-, B- og C-målet for at øge chancerne for at

komme ud på arbejdsmarkedet. I den forbindelse bruger

mange kommuner, som tidligere nævnt i undersøgelsen,

ar-

bejdsmarkedsbalancen

som pejlemærke for, i hvilke brancher

borgeren med fordel kan søge praktik og job.

Hvornår bevæger kommunernes fokus sig fra A til C-målet?

Det er forskelligt kommunerne imellem, hvor hurtigt de flytter

fokus mod borgerens B- eller C-mål. Generelt giver kommu-

nerne dog udtryk for, at jo længere tid borgeren har været le-

dig, jo mindre betyder borgerens ønsker, og jo bredere skal

borgerens praktik- og jobsøgning være både fagligt, branche-

mæssigt og geografisk. Derudover går kommunerne generelt

hurtigt væk fra borgerens A-mål, hvis det er helt urealistisk for

borgeren at opnå.

Selvom kommunerne arbejder forholdsvis ens med ABC-må-

lene, så er der nogle nuancer i deres tilgange, som illustreres i

de to nedenstående eksempler.

EKSEMPEL

”DET KAN GODT VÆRE,

DU ER UDDANNET SOCIO-

LOG, MEN NU SKAL DU

ARBEJDE SOM SOSU”

–

KERTEMINDE KOMMUNE

Kerteminde Kommune går i matchningsprocessen for-

holdsvis hurtigt væk fra borgerens A-mål, hvis der ikke

umiddelbart er jobmuligheder inden for det felt, borgeren

har uddannet sig inden for. Det vigtigste for kommunen

er, at borgeren får et job efter virksomhedspraktikken

uanset, om jobbet er relevant for borgerens uddannelse

eller ønsker. En leder i kommunen giver et eksempel

med en nyuddannet sociolog:

”Den eneste måde, man ikke bygger op til at blive so-

ciolog, er ved at vise, at man har været arbejdsløs. Så

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

kan det godt være, SOSU ikke har noget at gøre med

at være sociolog, men der er indkomst, og der er ikke

hul i CV'et (…) det eneste, der ikke virker, er at sidde

og vente på drømmejobbet.”

(Leder i Kerteminde

Kommune)

Lederen fortæller, at kommunen stiller krav til borgeren

om, at de tager den praktik eller det job, der er. Det vig-

tigste er, at borgeren får en lønindkomst, og så kan ved-

kommende karriereplanlægge ved siden af.

EKSEMPEL

”MAN REALITETSTJEKKER

UDEN AF SPRÆNGE

NOGENS DRØMME”

–

GLADSAXE KOMMUNE

Gladsaxe Kommune har i matchningsprocessen fokus på

at tale med borgerne om, at deres jobmål skal være rea-

listiske samtidig med, at de ikke ønsker at ødelægge de-

res drømme om et job. En leder i kommunen oplever, at

det for nogle medarbejdere kan være en udfordrende di-

alog at tage med en borger:

”Det

er en af de svære snakke; hvordan realitetstjek-

ker man uden at sprænge nogens drømme? Det er

bare en hårfin balance

(…). Man

har jo en forpligtelse

som beskæftigelsesmedarbejder til at sige: ”Det er

rigtig fint at have den drøm, og den må du rigtig

gerne forfølge, men der er nogle step på vejen der-

hen, og hvad kunne det være?””

(Leder i Gladsaxe

Kommune)

Som citatet indikerer, så handler det ifølge lederen om at

tale med borgeren om, hvilke jobmål der kunne være

skridt på vejen mod det, borgeren ønsker. For at illu-

strere vejen for borgeren tager kommunen nogle gange

mere end tre jobmål i brug:

”Vi

bruger ABC ligesom alle mulige andre [kommu-

ner], men vi bruger også bare nogle gange D og E.”

(Leder i Gladsaxe Kommune)

Ikke alle borgere har et drømmejob

Medarbejdere i Esbjerg Kommune oplever, at det ikke er alle

borgere, som har et drømmejob eller klare ønsker til arbejdsli-

vet. De borgere kan derfor have svært ved at formulere deres

ABC-mål. En leder fra Vejle Kommune oplever i tråd med det,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

at det særligt for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan

være lang tid siden, de har været på en arbejdsplads, og der-

for kan de have svært ved at formulere et jobmål. Her handler

det ifølge en leder i Vejle Kommune om at tale med borgeren

om, hvad vedkommende laver i sin hverdag og forsøge at om-

sætte det til arbejdsopgaver på en virksomhed. Det kan ek-

sempelvis være praktisk arbejde som at rydde op og holde or-

den.

C-MÅLET KAN

BLIVE TIL

DRØMMEJOBBET

En medarbejder fra Esbjerg Kommune beskriver i forlængelse

af ovenstående, hvordan C-målet kan blive til drømmejobbet,

når borgeren kommer ud i en virksomhedspraktik og prøver

stillingen af

–

blandt andet på grund af kollegaerne.

SKÅNEBEHOV

Skånebehov er noget, som særligt medarbejdere, der arbejder

med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, har fokus på,

når de skal matche en borger og en virksomhed. Disse borgere

har, som beskrevet i kapitel 4, ofte flere udfordringer end le-

dighed, og det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til disse,

uanset om skånehensynene er fysiske, psykiske eller begge

dele.

Mange kommuner ønsker at være åbne og ærlige om borger-

nes skånebehov i dialogen med virksomhederne. Blandt andet

fordi virksomhederne ofte efterspørger den viden for at kunne

forberede sig bedst muligt på, hvilken slags borger de får i

praktik. Flere kommuner oplever, at borger og virksomhed kan

blive et dårligt match, hvis virksomheden ikke kender borge-

rens udfordringer:

”Vi har enormt stort fokus på at få borgeren til selv at for-

tælle om de barrierer, som borgeren har, netop for, at der

ikke opstår nogle problematikker, så arbejdsgiver ved, hvad

han går ind til. Og hvis ikke vi kan få borgeren til det, så er

det et kæmpe fokus, at virksomhedskonsulenten fortæller

det til arbejdsgiver

–

vi skal selvfølgelig have samtykke fra

borgeren til det. Så det er et rigtigt stort fokus, fordi ellers

opstår der tit nogle problemer ude i praktikken på grund af

uvidenhed.”

(Medarbejder i Aalborg Kommune)

Nogle kommuner oplever dog, at deres tavshedspligt omkring

en borgers diagnose kan stå i vejen for at forklare virksomhe-

den, hvorfor de skal tage hensyn til borgeren. Flere kommuner

løser dette ved at få samtykke fra borgeren til at fortælle om

vedkommendes udfordringer. Derimod er det for andre kom-

muner vigtigt kun at tale om skånebehov og ikke om diagnoser

for ikke at stigmatisere borgerne.

ÅBENHED OM

SKÅNEBEHOV ER

VIGTIGT

DIAGNOSESNAK

RISIKERER AT

STIGMATISERE

BORGEREN

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 1

Metode

I kapitlet beskriver vi undersøgelsens datagrundlag og de me-

toder, vi bruger i undersøgelsen. Det drejer sig om:



Ni telefoninterview med kommunale ledere med ansvar

for virksomhedspraktik

Otte virtuelle eller fysiske fokusgruppeinterview med

kommunale medarbejdere fra seks kommuner, som be-

skæftiger sig med virksomhedspraktik

Seks telefoninterview med borgere, som har været i

virksomhedspraktik i 2020

Skriftligt materiale fra fem kommuner om virksomheds-

praktik

Registerdata om virksomhedspraktik leveret af STAR.

De i alt 23 interviews er undersøgelsens primære datakilde.

Registerdata og det skriftlige materiale har dels fungeret som

grundlag for udvælgelsen af kommuner til interview og dels

som selvstændig viden, der også præsenteres i rapporten.

BAGGRUNDSDATA OG INTERVIEW MED

KOMMUNER

Baggrundsdata fra STAR har tjent to formål i undersøgelsen.

For det første er data blevet brugt til at skabe et deskriptivt

overblik over udviklingen og omfanget af alle 98 kommuners

brug af virksomhedspraktik på en række udvalgte parametre.

For det andet har data dannet grundlag for udvælgelsen af

kommuner til interview. Data indeholder oplysninger om kom-

munernes brug af virksomhedspraktik over en treårig periode

med fokus på karakteristika om målgrupperne og de virksom-

heder/erhverv, der benytter virksomhedspraktikanter.

Udvælgelse af kommuner

Det primære fokus har været at skabe bredde i udvælgelsen af

kommunerne. Bredde og variation i kommuneudvælgelsen

øger sandsynligheden for, at vi indfanger forskellige strategier

for

–

og praktisk brug

–

af virksomhedspraktik.

Derfor har vi udvalgt kommuner, der har en høj andel af virk-

somhedspraktikanter i forhold til kommunens indbyggertal og

kommuner, som har haft en stigning i deres brug af virksom-

hedspraktik enten generelt eller i forhold til én af målgrup-

perne i undersøgelsen. Vi har også udvalgt kommuner, som

har haft et fald i deres brug af virksomhedspraktik enten gene-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

relt eller i forhold til én af målgrupperne. Derudover har vi ud-

valgt kommuner, som bruger virksomhedspraktik meget enten

i forhold til begge målgrupper eller én af målgrupperne. Til

sidst er kommunerne udvalgt med henblik på at sikre geogra-

fisk spredning og variation i kommunestørrelse.

Vi har set på disse parametre i udvælgelsen af kommuner,

fordi de

kan

indikere forskellige strategiske og praktiske til-

gange til brug af virksomhedspraktik imellem kommunerne.

På den baggrund udvalgte vi følgende kommuner til interview:



Odense



Esbjerg



Aalborg



Kerteminde



Vejle



Guldborgsund



Gladsaxe



Holbæk



København



Herlev

Vi har i efteråret 2020 gennemført interview med ledere i ni ud

af de ti udvalgte kommuner om deres strategi for virksom-

hedspraktik. Der blev ikke gennemført et lederinterview med

Herlev Kommune. Vi har i samme periode gennemført fokus-

gruppeinterview med kommunale medarbejdere fra følgende

seks kommuner: Odense, København, Esbjerg, Aalborg, Kerte-

minde og Guldborgsund. Der deltog ikke ledere til medarbej-

derinterviewene.

INTERVIEW MED VIRKSOMHEDSPRAKTIKANTER

I efteråret 2020 gennemførte vi telefoninterview med seks

borgere, som har været i virksomhedspraktik i 2020 og der-

med har været omfattet af de nye regler. Tre af borgerne er i

målgruppen dagpengemodtagere, og tre af borgerne er i grup-

pen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Formålet med

interviewene var at få indsigt i, om borgerne oplevede, at for-

målet med virksomhedspraktikken var klart, og om de ople-

vede, at formålet var meningsfuldt. Borgernes erfaringer sup-

plerer dermed kommunernes beskrivelser af praksis.

Kontakten til borgerne blev formidlet gennem tre kommuners

jobcentre.

Interview over telefon eller virtuelt

Som udgangspunkt ønskede vi at gennemføre alle interviews

med kommuner og borgere fysisk, men på grund af COVID-19

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

blev langt de fleste interview gennemført over telefonen eller

virtuelt.

BEHANDLING AF INTERVIEWENE

Alle interview er blevet optaget og derefter transskriberet. In-

terviewtransskriptionerne har herefter været igennem en sy-

stematisk kodning med afsæt i et kodetræ, der bygger på te-

maer og spørgsmål fra interviewguiderne og arbejdsspørgsmå-

lene.

Vi har sendt citater og relevante uddrag af rapporten, som re-

fererer til specifikke interview, i faktuel høring hos alle kom-

muner. De borgere, vi har interviewet, er alle blevet tilbudt at

få deres bidrag til rapporten i høring.

SKRIFTLIGT MATERIALE FRA FEM KOMMUNER

I forbindelse med interview af ledere har vi efterspurgt eventu-

elt skriftligt materiale, som beskriver kommunens strategi for

brug af virksomhedspraktik. Det var frivilligt for kommunerne

om de ville sende skriftligt materiale.

Formålet med forespørgslen var at få en umiddelbar indikation

af, om kommunerne havde en nedskrevet strategi eller ret-

ningslinjer for virksomhedspraktik. Derudover har materialet

givet os viden, som vi har kunne trække på i afrapporterings-

fasen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 2

Overblik over kommunernes

brug af virksomhedspraktik

Når man ser på alle virksomhedspraktikforløb, så kommer hver

fjerde virksomhedspraktikant i beskæftigelse efterfølgende

Den efterfølgende beskæftigelse er nogenlunde ligeligt fordelt

mellem ansættelse i

samme

virksomhed som praktikforløbet

og ansættelse i en

anden

virksomhed end den, borgeren var i

praktik hos.

KOMMUNERNES BRUG AF VIRKSOMHEDSPRAK-

TIK FOR DAGPENGEMODTAGERE OG AKTIVI-

TETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Efterfølgende beskæftigelse i samme eller anden virk-

somhed

Undersøgelsens to målgrupper adskiller sig fra det generelle

billede for alle virksomhedspraktikforløb.

Af de dagpengemodtagere, der ansættes efter at have været i

virksomhedspraktik, bliver seks ud af ti ansat i en anden virk-

somhed end den, hvor de har været i virksomhedspraktik,

mens fire ud af ti bliver ansat i den samme virksomhed, som

de har været i virksomhedspraktik i. For aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere er billedet omvendt; her ansættes (af de

borgere der ansættes efterfølgende) fire ud af ti borgere i en

anden virksomhed, mens seks ud af ti ansættes i samme virk-

somhed.

Jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 6.13 FORDELING AF EFTERFØLGENDE BESKÆFTIGELSE I HENHOLDSVIS SAMME ELLER

ANDEN VIRKSOMHED SOM PRAKTIKFORLØBET I PERODEN 2017-2019 FOR

DAGPENGEMODTAGERE OG AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE (PROCENT)

2019

Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

Dagpengemodtagere

Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

Dagpengemodtagere

Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

Dagpengemodtagere

37,1

62,1

39,2

62,2

39,9

61,9

Anden virksomhed

Samme virksomhed

62,9

37,9

60,8

37,8

60,1

38,1

100

Note: Samme virksomhed dækker over ansættelser i den virksomhed, borgeren har haft virksomhedspraktikforløb i. Anden

virksomhed dækker over ansættelse i virksomheder, hvor borgeren ikke har været i praktik.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2020.

2017

2018

For begge målgrupper er fordelingen mellem ansættelse i hen-

holdsvis samme og anden virksomhed nogenlunde konstant

over perioden. Dog ser der ud til at være sket en lille stigning i

2019 i andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,

der kommer i efterfølgende beskæftigelse i samme virksom-

hed.

Handel er den største virksomhedspraktik-branche

Ser vi på, hvilke brancher borgere fra de to målgrupper kom-

mer i virksomhedspraktik i, skiller de to brancher ’handel’ og

’social- og sundhedsvæsen’ sig for begge

målgrupper ud som

dem, der står for flest virksomhedspraktikforløb. Disse to bran-

cher er også blandt de brancher, som repræsenterer flest løn-

modtagere

.’Handel’

består blandt andet af supermarkeder og

er i alle tre år den branche, hvor der samlet set er gennemført

flest virksomhedspraktikforløb. I 2019 var der i alt 18.282

praktikforløb i handelsbranchen.

Den branche, hvor der gennemføres det næststørste antal

virksomhedspraktikker, er sundheds- og socialvæsenet. Her

blev der i 2019 gennemført 14.286 forløb. Blandt dagpenge-

modtagerne var sundheds- og socialvæsen i 2017 og 2019 den

største branche og i 2018 den næststørste efter handel. I 2019

https://www.statistikbanken.dk/LBESK32

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

gennemførte dagpengemodtagere 8.610 virksomhedspraktik-

forløb i sundheds- og socialvæsenet og 8.537 forløb i handels-

branchen.

I figur 1.4 og 1.5 ses den procentvise andel af alle gennem-

førte praktikforløb for hver målgruppe, som de fem største

brancher stod for i 2019.

FIGUR 6.24 TOP-5 MEST BENYTTEDE BRANCHER TIL VIRKSOMHEDSPRAKTIK I 2019 FOR DAG-

PENGEMODTAGERE (PROCENT AF ALLE VIRKSOMHEDSPRAKTIKFORLØB FOR MÅLGRUPPEN)

18,5

18,3

Procent

8,7

7,5

7,0

Sundhed og

socialvæsen

Handel

Videnservice

Undervisning

Industri

Note: Figuren viser alene de fem brancher, hvor der i 2019 har været flest virksomhedspraktikker. Der er ikke taget højde for

længden af disse virksomhedspraktikker og det er heller ikke opgjort på personer. En ledig borger kan således godt have

været i virksomhedspraktik flere gange og dermed indgå flere gange i statistikken.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2020.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som særskilt

målgruppe er handel også klart den branche, hvor der gen-

nemføres flest virksomhedspraktikforløb. 9.745 af de 18.282

virksomhedspraktikforløb i handel i 2019 var for aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 6.35 TOP-5 MEST BENYTTEDE BRANCHER TIL VIRKSOMHEDSPRAKTIK I 2019 FOR

AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE (PROCENT AF ALLE PRAKTIKFORLØB FOR

MÅLGRUPPEN)

31,4

Procent

Handel

18,3

7,8

6,9

5,9

Sundhed og

socialvæsen

Hoteller og

restauranter

Undervisning

Rejsebureauer,

rengøring og

anden operationel

service

Note: Figuren viser alene de fem brancher, hvor der i 2019 har været flest virksomhedspraktikker. Der er ikke taget højde for

længden af disse virksomhedspraktikker og det er heller ikke opgjort på personer. En ledig borger kan således godt have

været i virksomhedspraktik flere gange og dermed indgå flere gange i statistikken.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2020.

Flest virksomhedspraktikker i den private sektor

Figur 1.6 viser, at kommunerne etablerer flest virksomheds-

praktikker i den private sektor for de to målgrupper. For begge

målgrupper gælder, at cirka syv ud af ti virksomhedspraktikker

etableres her. Fordelingen over årene er nogenlunde ens. Der

er dog en tendens til en lille stigning over årene i retning af at

bruge den private sektor som praktiksted for dagpengemodta-

gere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 1.6 ANTAL VIRKSOMHEDSPRAKTIKFORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE OG

AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, SOM BLEV AFSLUTTET I PERIODEN 2017

–

2019 FORDELT PÅ PRAKTIKVIRKSOMHEDENS SEKTOR

2019

Aktivitetsparate kontanthjælpmodtagere

Dagpengemodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpmodtagere

Dagpengemodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpmodtagere

Dagpengemodtagere

26,5

28,1

26,4

28,9

26,2

31,1

Off.

73,5

71,9

73,6

71,1

73,8

68,9

100

2017

2018

Privat

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2020.

Industribranchen sender flest i arbejde

Der er forskel på, hvor stort direkte udbytte på beskæftigelsen

det har at komme i virksomhedspraktik i forskellige brancher.

Generelt kommer en større del af dagpengemodtagere i be-

skæftigelse efter et endt praktikforløb, end tilfældet er for akti-

vitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Af alle dagpengemodta-

gere, som har været i virksomhedspraktik, kommer mellem 25

og 49 procent i beskæftigelse mindst to ud af de tre efterføl-

gende måneder på tværs af brancherne. For aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere ligger andelen, der efterfølgende

kommer i beskæftigelse, på mellem 6,1 og 13,1 procent.

Industribranchen er den branche med den største andel af

virksomhedspraktikforløb, der fører til efterfølgende beskæfti-

gelse. Dette gælder for begge målgrupper. Branchernes be-

skæftigelsesudbytte for hver målgruppe fremgår af figur 1.7.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om kommunernes brug af virksomhedspraktik, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 1.7 BRANCHERS BESKÆFTIGELSESUDBYTTE I 2019 OPGJORT PÅ MÅLGRUPPER

Handel

Sundhed og socialvæsen

Undervisning

Industri

Hoteller og restauranter

Videnservice

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel

service

Andre serviceydelser mv.

Kultur og fritid

Bygge og anlæg

Information og kommunikation

Offentlig administration, forsvar og politi

Transport

Ejendomshandel og udlejning

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Finansiering og forsikring

8,5%

32,7%

8,5%

40,7%

6,1%

36,0%

13,1%

43,0%

11,8%

32,0%

10,7%

30,4%

10,8%

34,1%

6,5%

28,2%

7,6%

25,4%

11,4%

36,1%

10,3%

28,0%

9,5%

32,4%

12,5%

40,1%

9,7%

33,3%

9,2%

38,2%

12,3%

32,1%

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Dagpengemodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Note: Efterfølgende beskæftigelse er defineret som at være i beskæftigelse i to ud af de tre efterfølgende måneder med en be-

skæftigelsesgrad på mindst 10 pct. Brancher med mindre end 500 virksomhedspraktikforløb (samlet for dagpengemodta-

gere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) indgår ikke i figuren. Det drejer sig om følgende brancher: råstofind-

vinding, energiforsyning, vandforsyning og renovation samt uoplyst aktivitet.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Danmarks Statistik, 2020.