BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 3
Offentligt

September 2020

— 22/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Indsatsen for at

fastholde udsatte

unge i uddannelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

22/2019

Beretning om

indsatsen for at fastholde

udsatte unge i uddannelse

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Beskæftigelsesministeren og børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2021.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-678-4

ISBN online 978-87-7434-678-4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte

unge i uddannelse

Målet med kontanthjælpsreformen fra 2013 og erhvervsuddannelsesre-

formen fra 2015 var at få flere unge i uddannelse og forbedre de unges

muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Udsatte unge mellem

18 og 29 år har – bl.a. på grund af sociale, fysiske og psykiske problemer

– brug for en understøttende indsats for at komme i uddannelse og job.

Når udsatte unge kontakter kommunen for at modtage offentlig forsør-

gelse i form af uddannelseshjælp, skal de ifølge lov om aktiv beskæftigel-

se følge et særligt uddannelsesrettet forløb. I 2019 var der ca. 60.000 un-

ge på uddannelseshjælp, og udgifterne til refusion af kommunernes ud-

dannelseshjælp var budgetteret til 843,3 mio. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at målet med reformerne langt fra er

nået. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kun 15 % af de 8.000 ud-

satte unge (med uddannelsespålæg) gennemførte den uddannelse,

som de havde påbegyndt i perioden 2014-2019. For den samlede

gruppe af udsatte unge på 26.900 (der påbegyndte uddannelse med

uddannelsespålæg eller af egen drift) gennemførte kun 34 % uddan-

nelsen.

Statsrevisorerne kritiserer Beskæftigelsesministeriets og Børne- og

Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest mulige udsat-

te unge gennemfører en uddannelse. Dette har store negative konse-

kvenser både for de udsatte unge og for samfundsøkonomien.

17. september 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes kritik er baseret på:

•

At Beskæftigelsesministeriet har været for passiv over for, at kommu-

nerne ikke overholder lovens bestemmelser om tilbud til de udsatte

unge, selv om ministeriet har haft viden om manglende regelefterle-

velse siden 2015. Kommunerne har kun givet ca. halvdelen af de ud-

satte unge aktiveringstilbud til tiden, og 86 % af de unge har ikke fået

foretaget en læse-, skrive- og regnetest.

Statsrevisorerne finder det relevant, at også KL undersøger årsagerne

hertil.

•

At Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret sig viden om, at

erhvervsskolerne ikke efterlever lovens krav om støtte til de unge, der

har brug for det. Skolerne har kun givet støtte i 8 % af sagerne. Mini-

steriet har ikke undersøgt årsagerne til det høje frafald blandt udsatte

unge på erhvervsskolerne og har heller ikke iværksat initiativer til at

nedbringe frafaldet.

At Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet

ikke har sikret, at lovpligtige oplysninger om de udsatte unges behov

for støtte og risiko for frafald er overdraget mellem kommuner og er-

hvervsskoler. Den begrænsede udveksling af oplysninger indebærer,

at skolerne ikke kan tage hensyn til de unges særlige behov, og at

kommunerne ikke kan iværksætte en indsats for at imødegå frafald.

Statsrevisorerne forventer, at ministrene i deres redegørelser til den-

ne beretning forklarer, hvad der har været de væsentligste hindrin-

ger for, at den lovpligtige indsats over for udsatte unge ikke er gen-

nemført.

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart ................................................. 11

2�½1. Kommunernes indsats over for udsatte unge før uddannelsesstart....................... 12

2�½2. Ministeriets understøttelse af og opfølgning på indsatsen over for

udsatte unge ..................................................................................................................................... 17

3. Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart ............................................. 20

3�½1. Erhvervsskolernes indsats over for udsatte unge efter uddannelsesstart .......... 21

3�½2. Ministeriets opfølgning på indsatsen over for udsatte unge ....................................... 26

4. Koordinering af indsatsen over for udsatte unge ........................................................... 29

4�½1. Overdragelse af oplysninger mellem kommuner og erhvervsskoler ...................... 30

4�½2. Ministeriernes indsats for at sikre sammenhæng ............................................................ 33

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 39

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 48

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6

i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet

og § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Beskæftigelsesministeriet:

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 - juni 2015

Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016

Troels Lund Poulsen: november 2016 - juni 2019

Peter Hummelgaard Thomsen: juni 2019 -

Børne- og Undervisningsministeriet:

Troels Lund Poulsen: marts 2011 - oktober 2011

Christine Antorini: oktober 2011 - juni 2015

Ellen Trane Nørby: juni 2015 - november 2016

Merete Riisager: november 2016 - juni 2019

Pernille Rosenkrantz-Theil: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet

og Børne- og Undervisningsministeriet, hvis bemærkninger er af-

spejlet i beretningen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervis-

ningsministeriets arbejde med at få flest muligt udsatte unge i uddannelse.

2. Udsatte unge er i denne undersøgelse unge mellem 18 og 29 år, der modtager eller

har modtaget uddannelseshjælp som enten uddannelsesparate eller aktivitetspara-

te. Disse unge har brug for en understøttende indsats for at komme i uddannelse og

sidenhen i job.

3. Ydelsen uddannelseshjælp blev indført i 2014, efter et bredt politisk flertal havde

indgået en aftale om en kontanthjælpsreform og afskaffet kontanthjælp for unge un-

der 30 år. Målet med kontanthjælpsreformen er at få flere unge i uddannelse og give

dem bedre muligheder for efterfølgende at blive en del af arbejdsmarkedet. Erhvervs-

uddannelsesreformen fra 2015 har tilsvarende som målsætning, at flere unge skal

gennemføre en uddannelse. For begge reformer gælder desuden, at de unge skal sik-

res en god overgang til uddannelse.

4. I 2019 modtog ca. 60.000 unge uddannelseshjælp. Det svarer til 34.400 fuldtids-

personer. På finansloven for 2019 var der afsat 843,3 mio. kr. til refusion af udgifterne

til uddannelseshjælp i kommunerne. En opgørelse, Beskæftigelsesministeriet har ud-

arbejdet, viser, at et gennemsnitligt forløb for en ung på uddannelseshjælp i 2019 ko-

stede ca. 140.000 kr. i udgifter til indsats og ydelse. Hertil kommer en række afledte

omkostninger.

I en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed anslås det, at udsatte unges

manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning koster velfærdsstaten

12-15 mia. kr. om året. Udsatte unge er i analysen bredere defineret end unge på ud-

dannelseshjælp. Analysen viser videre, at Danmarks bruttonationalprodukt vil kunne

øges med ca. 4 mia. kr. efter 5 år, hvis arbejdsmarkedstilknytningen for 5.000 udsat-

te unge årligt løftes til samme niveau som ikke-udsatte, ufaglærte unges. Det er der-

for vigtigt med en effektiv og sammenhængende indsats, så udsatte unge opnår varig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

5. Undersøgelsen er en tværgående forløbsundersøgelse, som har til formål at vurde-

re, om Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for

at sikre, at flest muligt udsatte unge gennemfører en uddannelse, har været tilfreds-

stillende.

Uddannelseshjælp

Uddannelseshjælp er en øko-

nomisk støtte til ledige unge

under 30 år, der ikke har en

erhvervskompetencegivende

uddannelse. Uddannelses-

hjælp gives i stedet for kon-

tanthjælp.

Visitationskategorier

Åbenlyst uddannelsesparate

unge vurderes ikke at have

nogen barrierer for uddannel-

se og har derfor ikke behov

for hjælp og støtte i forhold til

at starte på en uddannelse og

gennemføre den på ordinære

vilkår.

Uddannelsesparate

unge vur-

deres med den rette støtte og

aktive indsats at kunne påbe-

gynde en uddannelse inden

for ca. 1 år og gennemføre den

på ordinære vilkår.

Aktivitetsparate

unge vurde-

res ikke at være uddannelses-

parate på grund af problemer

af faglig, social og/eller hel-

bredsmæssig karakter. Den-

ne gruppe unge har behov for

ekstra støtte og hjælp i læn-

gere tid end ca. 1 år, inden de

kan påbegynde en uddannel-

se, som de kan gennemføre

på almindelige vilkår.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Introduktion og konklusion

Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Beskæftigelsesministeriet sikret rammerne for og fulgt op på kommunernes

lovpligtige indsats for at gøre udsatte unge klar til uddannelse?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne sikret den lovpligtige

indsats, der gør udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse?

•

Har Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at lov-

pligtige oplysninger overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler for at fast-

holde de unge i uddannelse?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2019.

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats

for at sikre, at flest muligt udsatte unge gennemfører en uddannelse, har

været utilfredsstillende. Konsekvensen er en øget risiko for, at de unge ik-

ke får en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke får ordentligt

fodfæste på arbejdsmarkedet. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kun

15 % ud af 8.000 udsatte unge, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse

med et konkret uddannelsespålæg, gennemførte uddannelsen i perioden

2014-2019. For den samlede gruppe på 26.900 udsatte unge, der påbegynd-

te en erhvervsuddannelse fra uddannelseshjælp i samme periode (enten

med et konkret uddannelsespålæg eller af egen drift), gennemførte 34 %

uddannelsen.

Udsatte unge, der starter

uddannelse med et kon-

kret uddannelsespålæg

(trin 4)

Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre rammerne for og følge op på kom-

munernes lovpligtige indsats, der gør udsatte unge klar til uddannelse, har været

utilfredsstillende

Kommunerne efterlever i mange tilfælde ikke kravene i loven. Ca. halvdelen af de ud-

satte unge har enten ikke fået et aktiveringstilbud til tiden eller har slet ikke fået et til-

bud, og op mod 80 % af de unge har ikke fået foretaget en læse-, skrive- og regnetest,

selv om de burde. Hertil kommer, at de unge i gennemsnit er uden aktivering 3 gange

så lang tid som de 4 uger, der er fastsat i loven.

Beskæftigelsesministeriet har sikret de lovgivningsmæssige rammer for kommunernes

indsats over for udsatte unge i form af en række konkrete bekendtgørelser og vejled-

ninger, men enkelte vejledninger er kommet sent. Ministeriet har kun i begrænset ud-

strækning reageret på den viden om kommunernes manglende regelefterlevelse, som

ministeriet har haft siden 2015. Ministeriet har tilkendegivet, at ministeriet bl.a. på bag-

grund af denne undersøgelse vil tage en række initiativer til at forbedre understøttel-

sen af og opfølgningen på kommunernes indsats, så de unge får den indsats, som de

har ret til.

Unge på uddannelseshjælp,

der har søgt om og er blevet

optaget på en uddannelse,

mens de stadig får uddannel-

seshjælp, tildeles et såkaldt

uddannelsespålæg (trin 4).

Dette er et krav fra kommu-

nen om, at den unge skal på-

begynde den uddannelse, som

han eller hun er blevet optaget

på. For denne gruppe af unge

gælder, at kommunen har pligt

til at give skolen besked om,

at den unge starter uddannel-

sen fra uddannelseshjælp.

Formålet med beskeden er

bl.a. at informere om, at den

unge kan få vanskeligt ved at

gennemføre uddannelsen.

Unge, der er på uddannelses-

hjælp, men som af forskellige

årsager ikke når at få et ud-

dannelsespålæg (trin 4), be-

tegner vi i denne beretning

som unge, der påbegynder

uddannelse af egen drift. For

denne gruppe af unge sendes

der ikke en besked fra kom-

munen til skolen.

Børne- og Undervisningsministeriets og erhvervsskolernes lovpligtige indsats, der

skal gøre udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse, har været utilfreds-

stillende

Erhvervsskolerne har ifølge loven pligt til at give støtte til de unge, der har brug for

det. Skolerne har kun givet støtte i 8 % af sagerne. Erhvervsskolerne har også pligt til

at tilknytte en kontaktlærer til de unge, som har brug for det. Det har skolerne gjort i

60 % af sagerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret sig viden om erhvervsskolernes

manglende efterlevelse af lovkravene, men har haft viden om et højt frafald blandt ud-

satte unge, som Rigsrevisionens undersøgelse også viser. Ministeriet har ikke taget kon-

krete initiativer til at undersøge årsagerne til frafaldet eller på anden vis sikre en høje-

re gennemførelsesprocent. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af under-

søgelsen vil tage en række initiativer til at forbedre skolernes og ministeriets egen ind-

sats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Introduktion og konklusion

Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at

sikre, at lovpligtige oplysninger overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler,

har været utilfredsstillende

Kommunerne videregiver ikke i tilfredsstillende grad oplysninger om de udsatte unges

behov for støtte, ligesom erhvervsskolerne kun i begrænset omfang sender oplysnin-

ger tilbage til kommunen, når den udsatte unge er frafaldstruet. Dette betyder, at sko-

lerne ikke kan tage højde for den unges eventuelle særlige behov, og at kommunerne

ikke kan iværksætte en indsats for at undgå frafald.

Den mangelfulde overlevering af information skyldes til dels, at de kommunale sags-

behandlingssystemer i 37 kommuner slet ikke har kunnet modtage oplysninger om ri-

siko for frafald i perioden 2018-2020. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at fejlen er

blevet rettet i juli 2020.

Beskæftigelsesministeriet har siden 2017 haft viden om, at kommunerne kun i begræn-

set grad overdrager informationer om den unge til erhvervsskolerne. Børne- og Under-

visningsministeriet har ikke fulgt systematisk op på skolernes indberetningspraksis,

men fik dog i 2017 indikationer på, at skolernes praksis var mangelfuld. Ministerierne

vil på baggrund af undersøgelsen tage initiativ til at skabe øget sammenhæng i indsat-

sen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

6. De udsatte unge under 30 år, som indgår i denne undersøgelse, står uden for ar-

bejdsmarkedet, er på uddannelseshjælp og har ikke en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Flere af dem har samtidig en række komplekse problemer af social, fysisk

og psykisk karakter. Vores analyser viser, at 37 % af de unge på uddannelseshjælp har

én eller flere diagnoser, og 22 % har et egentligt misbrug. Samtidig har de unge flere

tilbagevendende forløb på uddannelseshjælp. 34 % af alle unge, der modtager uddan-

nelseshjælp, vender tilbage til uddannelseshjælp mindst én gang i løbet af perioden

januar 2014 - oktober 2018. Omkring 13 % af de unge vender tilbage mindst 3 gange.

Dette indikerer, at de unge har brug for ekstra støtte til at påbegynde og gennemføre

en uddannelse og på sigt opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har en ne-

gativ samfundsøkonomisk konsekvens, hver gang et forløb afbrydes og skal erstattes

af et nyt forløb. En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at et gennemsnitligt

forløb for en ung på uddannelseshjælp i 2019 kostede ca. 140.000 kr. i udgifter til ind-

sats og ydelse. Hertil kommer en række afledte omkostninger.

I 2013 indgik et bredt politisk flertal aftalen om kontanthjælpsreformen og senere i 2015

erhvervsuddannelsesreformen, bl.a. med henblik på at tage hånd om disse udsatte

borgere.

Af betænkningerne til kontanthjælpsreformen fremgår det, at det er et klart mål med

reformen, at der tages ordentligt hånd om udsatte borgere, og at personer med kom-

plekse problemer skal have en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes

behov.

For at identificere de unge, der har et særligt behov for støtte, arbejder kommunerne

med 3 visitationskategorier, jf. boks 1. Med udgangspunkt i disse kategorier definerer

vi udsatte unge som gruppen af unge på uddannelseshjælp, der ikke er åbenlyst uddan-

nelsesparate, men er visiteret som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Boks 1

Visitationskategorier for uddannelseshjælpsmodtagere

Åbenlyst uddannelsesparat

En ung, der ved første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer for ud-

dannelse, og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en ud-

dannelse og gennemføre den på ordinære vilkår.

Uddannelsesparat

En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en ud-

dannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår.

Aktivitetsparat

En ung, der vurderes ikke at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har proble-

mer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov

for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddan-

nelse og gennemføre den på almindelige vilkår.

Kilde:

Beskæftigelsesministeriet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Introduktion og konklusion

7. Både kontanthjælpsreformen og erhvervsuddannelsesreformen er udmøntet i en

række love og bekendtgørelser, der fastsætter krav til, hvilken indsats henholdsvis

kommunerne og erhvervsskolerne skal tilbyde udsatte unge med henblik på, at de gen-

nemfører en uddannelse.

Det følger af bestemmelserne i bekendtgørelse af lov om aktiv beskæftigelse (heref-

ter LAB-loven), at udsatte unge, der tager kontakt til kommunen med henblik på at få

offentlig forsørgelse, skal følge et særligt uddannelsesrettet forløb. De unges forløb er

vist i figur 1.

Figur 1

Forløbet for de udsatte unge, der overgår til en erhvervsuddannelse med et uddannelsespålæg

KOMMUNE

OVERGANG

ERHVERVSSKOLE

Andet

Ung ledig

mellem

18 og 29 år

1. samtale og

pålæg om at

søge uddannelse

Pålæg om at

starte en konkret

uddannelse

Kommunikation

om fastholdelse

Kontaktlærer,

støtte og

vejledning

Den unge

gennemfører

eller frafalder

Uddannet

ung

Ung frafalder uddannelse

Note: Bemærk, at en ung ikke nødvendigvis bliver ledig efter at have afbrudt sin uddannelse. Den unge kan fx være kommet i arbejde.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at kommunen skal vurdere den unges uddannelsesparathed

umiddelbart efter, at den unge er mødt op og har søgt om uddannelseshjælp.

Kommunen skal desuden ved første samtale tildele den unge et uddannelsespålæg.

Uddannelsespålægget er et krav om at søge optag på en relevant uddannelse og si-

denhen påbegynde uddannelsen, når den unge vurderes klar til det. Uddannelsespå-

lægget indeholder 3 trin ifølge lovgivningen. De 3 trin er udmøntet i 4 digitale trin, jf.

boks 2. Disse trin følger ikke nødvendigvis kronologisk efter hinanden. En ung kan star-

te på en uddannelse uden at være nået til trin 4, ligesom en ung kan ”springe trin over”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Introduktion og konklusion |

Boks 2

Trin i uddannelsespålægget

Trin 1: Den unge skal vælge uddannelsesønsker.

Trin 2: Den unge skal vælge uddannelsessteder.

Trin 3: Den unge skal søge ind på uddannelse(r).

Trin 4: Den unge skal starte på uddannelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

8. Hvis den unge overgår til uddannelse med et konkret uddannelsespålæg (trin 4),

gælder der særlige lovkrav. For unge, der har fået dette uddannelsespålæg, er kom-

munen i henhold til LAB-loven forpligtet til at overdrage information til uddannelses-

institutionen – her erhvervsskolen – og bl.a. oplyse om, at den unge kan få vanskeligt

ved at gennemføre uddannelsen.

Erhvervsskolen, som den unge starter på, er tilsvarende af loven forpligtet til at give

den unge en understøttende indsats i form af en kontaktlærer samt støtte og vejled-

ning. Erhvervsskolerne er desuden forpligtet til undervejs i den unges uddannelsesfor-

løb at videregive information til kommunen om den unges status på uddannelsen, her-

under om den unge er i risiko for at falde fra. Den uddannelsesrettede indsats skal

derfor koordineres mellem flere aktører, hvilket nødvendiggør videndeling i overgan-

gen for at sikre en sammenhængende indsats, så de unge starter på og gennemfører

en uddannelse. Figur 2 viser aktørernes opgaveansvar i forløbet for udsatte unge.

Figur 2

Opgaveansvaret for aktørerne i forløbet for udsatte unge

Koordinerer, sikrer rammerne

for og understøtter indsatser

over for udsatte unge

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

BØRNE- OG UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

Understøtter kommunernes

implementering af kontanthjælps-

reformen, følger op og reagerer på

uhensigtsmæssigheder

Sikrer indsatsen på erhvervs-

skolerne og følger op på eventuelle

uhensigtsmæssigheder, bl.a. i det

risikobaserede tilsyn

Deler informationer om

statushændelser vedrørende

den unge

KOMMUNE

ERHVERVSSKOLE

Kilde:

Rigsrevisionen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 2, at Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for at sikre rammer-

ne for kommunernes lovpligtige indsats på området, herunder implementeringen af

kontanthjælpsreformen, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen mv. Ministeriet skal ligeledes følge op på indsatsen og reagere på viden om

uhensigtsmæssigheder, fx i forhold til, om loven efterleves. Ministeriet yder refusion

til de kommunale indsatser, som knytter sig til bl.a. modtagere af dagpenge, kontant-

hjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Det er kommunerne, der gennemfører sel-

ve indsatsen over for borgerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at sikre erhvervsskolernes ind-

sats over for alle elever, herunder også udsatte unge, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Samtidig har erhvervsskolerne som selvejende institutioner ansvaret for, at deres ind-

sats tilrettelægges i overensstemmelse med lovgivningen. Af figuren fremgår det vi-

dere, at kommuner og erhvervsskoler har ansvaret for at dele informationer med hin-

anden med henblik på at sikre en sammenhængende indsats over for de udsatte un-

ge, hvilket ministerierne har ansvaret for at understøtte.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

Centrale love og bekendt-

gørelser for indsatsen

•

Bekendtgørelse af lov om

en aktiv beskæftigelsesind-

sats (lovbek. nr. 807 af 1. juli

2015)

•

Bekendtgørelse om aktiv

9. Vi undersøger, om Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministe-

riet sikrer, at flest muligt unge får en uddannelse. Vi undersøger det samlede forløb

for de udsatte unge og følger derfor de unge fra før uddannelsesstart i kommunen, i

overgangen til uddannelse og under uddannelsen på erhvervsskolen.

10. Revisionskriterierne, som knytter sig til undersøgelsens første del om indsatsen

over for udsatte unge før uddannelsesstart (kapitel 2), tager udgangspunkt i Beskæf-

tigelsesministeriets ansvar for at sikre rammerne for kommunernes implementering

af kontanthjælpsreformen, følge op på implementeringen af reformen og reagere på

viden om eventuelle uhensigtsmæssigheder ved implementeringen. Ansvaret følger

af, at ministeriet har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen ad-

ministreres, herunder om lovgivningen overholdes, og om lovgivningen fortsat er hen-

sigtsmæssig. Ministeriets ansvar for at overvåge og analysere beskæftigelsesindsat-

sen i kommunerne fremgår bl.a. af § 21 i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v. Af bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats fremgår der desuden en række konkrete lovkrav til kommunernes indsats over

for udsatte unge.

Revisionskriterierne, som knytter sig til undersøgelsens andel del om indsatsen over

for udsatte unge efter uddannelsesstart (kapitel 3), tager udgangspunkt i Børne- og

Undervisningsministeriets ansvar for lovgivningen, herunder for at sikre erhvervssko-

lernes indsats over for alle elever – også udsatte unge. I loven er der ikke fastsat spe-

cifikke krav til indsatsen over for udsatte unge, men der gælder de samme lovkrav for

udsatte unge som for de øvrige studerende, jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsud-

dannelser. Det fremgår af bekendtgørelsens § 18, stk. 5, at ministeriet har en generel

tilsynsforpligtelse i forhold til erhvervsuddannelserne. Dette indebærer bl.a., at mini-

steriet skal reagere på eventuelle uhensigtsmæssigheder i erhvervsskolernes indsats.

beskæftigelse (bek. nr. 1003

af 30. august 2015)

•

Lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v. (lov nr.

1482 af 23. december 2014)

•

Bekendtgørelse af lov om

erhvervsuddannelser

(lov-

bek. nr. 1309 af 9. decem-

ber 2014)

•

Bekendtgørelse om er-

hvervsuddannelser (bek. nr.

1010 af 22. september 2014)

•

Bekendtgørelse om vejled-

ning om valg af ungdoms-

uddannelse og erhverv (bek.

nr. 840 af 30. juni 2014)

•

Bekendtgørelse af lov om

institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse (lovbek.

nr. 776 af 10. juni 2015).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Introduktion og konklusion |

Ministeriet kan fx gøre brug af indsatsaftaler med erhvervsskoler, som ikke leverer til-

strækkelig kvalitet, tilbageholde tilskud, kræve tilbagebetaling af tilskud, tilbagekalde

godkendelse af institutioner mv., jf. bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse. Herudover har erhvervsskolerne et konkret ansvar for at tilbyde

de unge vejledning og støtte og stille en kontaktlærer til rådighed, jf. bekendtgørelse

om erhvervsuddannelser, § 58.

Revisionskriterierne, der knytter sig til undersøgelsens tredje del om den sammen-

hængende indsats (kapitel 4), tager udgangspunkt i, at Børne- og Undervisningsmini-

steriet og Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for at sikre overlevering af den lov-

pligtige information mellem erhvervsskoler og kommuner – særligt i de tilfælde, hvor

den unge er frafaldstruet, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddan-

nelse og erhverv, § 17, og LAB-loven, § 21 b, stk. 7.

Metode

Ungedatabasen (UDB)

11. Vi har undersøgt de 3 delmål ved hjælp af dokument- og sagsgennemgang samt

registerdata fra Det fælles datagrundlag (DFDG), Det Statistiske Datavarehus (DSDW)

og Ungedatabasen (UDB).

I vores dokumentgennemgang har vi bl.a. taget udgangspunkt i:

•

UDB er en central database

på undervisningsområdet. Da-

tabasens primære formål er

at optimere vejledningsind-

satsen i kommunerne og bi-

drage til, at jobcentrene infor-

meres om de unges aktiviteter

på uddannelsen. UDB indhen-

ter data om de unges (15-29

år) aktiviteter fra bl.a. uddan-

nelsesinstitutioner og jobcen-

tre. Databasen leverer derud-

over data til Børne- og Under-

visningsministeriets datavare-

hus og DFDG i Beskæftigel-

sesministeriet.

Det fælles datagrundlag

(DFDG)

centrale aftaler og reformer

vejledninger

analyser og centrale nøgletal på området

interne strategier og planlægningsdokumenter

diverse afrapporteringer fra erhvervsskoler i forbindelse med Børne- og Under-

visningsministeriets tilsyn

•

redegørelser fra Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministe-

riet.

DFDG er en landsdækkende

database, der bruges på tværs

af staten. DFDG er særligt cen-

tral på beskæftigelsesområdet.

DFDG modtager oplysninger

om borgerne fra bl.a. kommu-

nerne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Introduktion og konklusion

12. Derudover har vi undersøgt de unges forløb gennem 3 stikprøver. Disse er beskre-

vet i tabel 1.

Tabel 1

Stikprøver

Stikprøve 1

Unge på uddannelseshjælp i perioden

januar 2014 - oktober 2018.

Stikprøve 2

Unge, der overgår til en erhvervsskole fra uddannelses-

hjælp med et uddannelsespålæg (trin 4) i perioden

januar 2015 - oktober 2018.

Stikprøve 3

Unge, der overgår til en erhvervsskole fra uddannelses-

hjælp med et uddannelsespålæg (trin 1-4) i perioden

august 2014 - oktober 2018.

Anvendes til at besvare, om udsatte unge modtager den

lovpligtige støtte og aktive indsats i kommunerne

før

ud-

dannelsesstart.

Anvendes til at besvare, om erhvervsskolerne sikrer, at

udsatte unge med et uddannelsespålæg (trin 4) modta-

ger den lovpligtige støtte og vejledning med henblik på at

minimere frafald

efter

uddannelsesstart.

Anvendes til at besvare, om erhvervsskolerne sikrer, at

udsatte unge med et uddannelsespålæg (trin 1-4) mod-

tager den lovpligtige støtte og vejledning med henblik på

at minimere frafald

efter

uddannelsesstart.

96 unge

95 unge

93 unge

Kilde:

Rigsrevisionen.

Stikprøve 2 og 3 er delvist overlappende. Børne- og Undervisningsministeriet har op-

lyst, at de unge, der optages med et konkret uddannelsespålæg (trin 4), udgør ca. 4 %

af det årlige optag på erhvervsskolerne, mens unge, der blot starter efter et forløb på

uddannelseshjælp (trin 1-4), udgør ca. 17 % af det årlige optag. Der er således tale om

en væsentlig andel af alle unge på en erhvervsuddannelse. I undersøgelsesperioden

påbegyndte ca. 8.000 personer en erhvervsuddannelse med et konkret uddannelses-

pålæg (trin 4), mens ca. 26.900 påbegyndte en erhvervsuddannelses fra uddannelses-

hjælp – enten af egen drift (trin 1-3) eller med et konkret pålæg (trin 4).

Alle stikprøver er udtrukket ved simpel tilfældig udvælgelse og er repræsentative ud

fra en antagelse om normalfordeling, der ikke er afkræftet i undersøgelsen. Vi har ind-

hentet de relevante sager fra henholdsvis kommuner og erhvervsskoler for de forløb,

der er udtrukket i stikprøverne.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

14. Undersøgelsesperioden er fra januar 2014 frem til medio 2019, hvor denne under-

søgelse er igangsat. Dog har vi udelukkende indhentet sager fra kommuner og er-

hvervsskoler, hvis den unge er startet på uddannelseshjælp eller i uddannelse i perio-

den januar 2014 - oktober 2018. I undersøgelsesperioden varede et gennemsnitligt

forløb på uddannelseshjælp 354 dage. For at sikre, at så mange af de unge som mu-

ligt har været igennem et helt uddannelseshjælpsforløb, har vi ikke udtrukket forløb,

der er startet efter oktober 2018. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de love, be-

kendtgørelser og vejledninger, der har været gældende i undersøgelsesperioden.

15. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart |

2. Indsatsen over for

udsatte unge før

uddannelsesstart

Delkonklusion

Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre rammerne for og følge op på

kommunernes lovpligtige indsats, der gør de udsatte unge klar til uddannel-

se, har været utilfredsstillende.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i mange tilfælde ikke efterlever kravene i loven.

41 % af de udsatte unge får ikke tildelt det lovpligtige uddannelsespålæg ved første sam-

tale. Samtidig er der 42 % af de udsatte unge, der ikke får den første samtale inden for

lovens frister, og 55 %, der ikke får de øvrige lovpligtige samtaler til tiden. Den mang-

lende overholdelse skyldes i stort omfang, at kommunen indkalder for sent – i 5 % af

tilfældene er den unge slet ikke blevet indkaldt. Undersøgelsen viser også, at op mod

80 % af de udsatte unge ikke har fået foretaget en læse-, skrive- og regnetest, selv om

de burde.

Kommunerne lever heller ikke op til kravet om aktiveringstilbud til de udsatte unge.

38 % af de udsatte unge får ikke tilbud om opkvalificerende kurser, brobygning e.l.

rettidigt, og knap halvdelen af de unge har perioder på over 4 uger, hvor de ikke er i

et aktiveringstilbud. De unge er i gennemsnit uden aktivering 3 gange så lang tid som

de 4 uger, der er fastsat i loven. Herudover viser undersøgelsen, at mange af de udsat-

te unge har lange forløb på uddannelseshjælp. Dette skal ses i sammenhæng med, at

mange af de unge er vurderet uddannelsesparate og bør kunne påbegynde en uddan-

nelse inden for 1 år.

Beskæftigelsesministeriet har sikret de lovgivningsmæssige rammer for kommunernes

indsats over for udsatte unge i form af en række konkrete bekendtgørelser og vejlednin-

ger, men enkelte vejledninger er kommet sent. Ministeriet har i undersøgelsesperioden

undersøgt kommunernes indsats over for de udsatte unge og har dermed siden 2015

haft kendskab til ovenstående mangler. Rigsrevisionen konstaterer dog, at ministeriet

kun i begrænset udstrækning har reageret på dem, og at de stadig består.

Beskæftigelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet bl.a. på baggrund af denne un-

dersøgelse vil tage en række initiativer til at forbedre understøttelsen af og opfølgnin-

gen på kommunernes indsats, så de udsatte unge får den indsats, som de har ret til.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart

16. Dette kapitel handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet har sikret rammerne

for den lovpligtige indsats over for udsatte unge før uddannelsesstart. Vi har undersøgt,

om de udsatte unge modtager den støtte, som de skal ifølge LAB-loven. Vi har også

undersøgt varigheden af de unges forløb sammenholdt med, hvor uddannelsespara-

te kommunen har vurderet dem. Endelig har vi undersøgt, i hvilket omfang ministeriet

har sikret rammerne for kommunernes indsats over for udsatte unge, herunder fulgt

op på, om de unge får den støtte og aktive indsats, som de skal ifølge lovgivningen.

2.1. Kommunernes indsats over for udsatte unge før ud-

dannelsesstart

17. Kommunen har, jf. LAB-loven, pligt til at tilbyde de udsatte unge en række forskel-

lige aktiviteter med henblik på at gøre dem klar til at gennemføre en uddannelse.

Vi har derfor med udgangspunkt i stikprøve 1, som er en repræsentativ stikprøve på

96 tilfældigt udvalgt udsatte unge, undersøgt, om kommunerne tilbyder de lovpligtige

indsatser, og om det sker inden for lovens frister. Figur 3 viser, hvilken indsats en ung

ledig mellem 18 og 29 år på uddannelseshjælp ifølge LAB-loven skal have i kommunen.

Figur 3

Kommunernes indsats over for udsatte unge mellem 18 og 29 år

Ung ledig

mellem

18 og 29 år

7 dage

1 måned

3 måneder

Ung

starter i

uddannelse

1. samtale, herunder

uddannelsespålæg

FVU-test

Øvrige samtaler

Tilbud

Maks. 4 uger imellem

Den unge får et

uddannelsespålæg

(trin 4)

Note: Bemærk, at figuren ikke afspejler kronologien i et forløb. Samtaler, tilbud mv. tilbydes til den unge parallelt. Bemærk også, at FVU-testen (læse-,

skrive- og regnetest) kun er et lovkrav for de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse.

Kilde:

Rigsrevisionen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart |

Det fremgår af figur 3, at den første samtale med den udsatte unge skal finde sted se-

nest én uge efter, at den unge første gang har henvendt sig til kommunen. Under før-

ste samtale får den unge et uddannelsespålæg, og kommunen skal iværksætte en ak-

tiv indsats inden for den første måned. En del af denne indsats er, at alle unge, der ik-

ke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal tilbydes en læse-, skrive- og regne-

test. Hvis testen viser et behov for opkvalificering, skal den unge tilbydes relevant un-

dervisning med henblik på, at den unge bliver i stand til at gennemføre en uddannelse.

Den endelige visitation af de unge skal finde sted 3 måneder efter første henvendelse.

Alt efter, om en ung visiteres som uddannelsesparat eller aktivitetsparat, er der forskel-

lige regler og lovgivningsmæssige krav til indsatsen.

I det følgende undersøger vi de lovpligtige indsatser, herunder kommunernes tildeling

af uddannelsespålæg, afholdelse af samtaler samt brug af aktiveringstilbud og læse-,

skrive- og regnetest.

Samtaler og uddannelsespålæg

18. Kommunen skal tildele udsatte unge et uddannelsespålæg ved første samtale, jf.

§ 21b, stk. 3, i LAB-loven. Formålet med uddannelsespålægget er at få den unge til at

finde og søge optagelse på en relevant uddannelse. Det følger af LAB-lovens § 18 og

§ 20a, at de udsatte unge har krav på 2-3 samtaler inden for de første 3 måneder, af-

hængigt af om de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Undersøgelsen viser, at 41 % af de unge ikke får tildelt et uddannelsespålæg ved første

samtale.

19. Figur 4 viser kommunernes overholdelse af fristen for første samtale og for de øv-

rige lovpligtige samtaler med de udsatte unge.

Figur 4

Kommunernes afholdelse af lovpligtige samtaler inden for tidsfristerne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

42 %

58 %

55 %

45 %

Første samtale

Ikke afholdt rettidigt

Note: n=96 sager.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 1.

Øvrige samtaler

Afholdt rettidigt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart

Det fremgår af figur 4, at kommunerne i 42 % af sagerne ikke har afholdt den første

samtale med de unge inden for fristen på en uge. I 19 % af sagerne afholdes den før-

ste samtale inden for 2 uger, men i de resterende tilfælde går der længere tid. I 55 %

af sagerne har kommunen desuden ikke afholdt de øvrige lovpligtige samtaler med

de unge inden for lovens frister.

Undersøgelsen viser, at den manglende overholdelse af lovkravet om første samtale

inden for en uge i 85 % af sagerne skyldes, at kommunerne har indkaldt den unge for

sent, mens kommunen i 5 % af sagerne slet ikke har indkaldt den unge. I 10 % af sager-

ne er den unge udeblevet fra samtalen med kommunen.

Hvad angår de øvrige samtaler, viser undersøgelsen, at kommunerne i 40 % af sager-

ne har indkaldt den unge for sent og i 6 % af sagerne slet ikke har indkaldt den unge. I

21 % af sagerne er den unge selv udeblevet fra én eller flere af de øvrige samtaler uden

særlig grund. I 8 % af sagerne er der en rimelig grund til, at samtalerne ikke er afholdt,

fx at den unge er på barsel eller sygemeldt. I de resterende sager har vi ikke kunnet

identificere årsagen til, at samtalerne ikke er afholdt rettidigt.

Tilbud om læse-, skrive- og regnetest

20. Kommunen skal sikre, at de udsatte unge gennemfører en læse-, skrive- og regne-

test i de tilfælde, hvor de ikke har en ungdomsuddannelse, jf. § 39 i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Den lovpligtige test skal bl.a. understøtte, at kommu-

nerne tilrettelægger en indsats over for de udsatte unge på et oplyst grundlag, hvor de

kan tage højde for faglige vanskeligheder hos den unge. Indsatsen skal gøre, at den un-

ge bliver i stand til at gennemføre en uddannelse.

Undersøgelsen viser, at de unge i 86 % af sagerne ikke har gennemført en læse-, skri-

ve- og regnetest. Til sammenligning viser undersøgelsen også, at henholdsvis 89 % og

93 % af de uddannelsesparate og aktivitetsparate unge ikke har en ungdomsuddan-

nelse og derfor retmæssigt burde gennemføre en test. Rigsrevisionen kan på den bag-

grund konstatere, at op mod 80 % af de unge ikke har fået foretaget en læse-, skrive-

og regnetest, på trods af at de lever op til lovens betingelser herfor.

Tilbud om aktivering til udsatte unge

21. Kommunerne skal senest efter én sammenhængende måned på uddannelseshjælp

give den unge et tilbud om aktivering i form af fx opkvalificerende kurser, brobygning,

en mentor e.l., jf. § 96b i LAB-loven. Det er ligeledes et krav, at den unge højst må have

4 sammenhængende uger uden tilbud, jf. § 96b i LAB-loven. Bestemmelsen skal sikre,

at den unge ikke har for lange perioder uden aktiviteter, som skal gøre den unge mere

klar til uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart |

22. Figur 5 viser kommunernes overholdelse af disse lovkrav.

Figur 5

Overholdelse af frister for tilbud til udsatte unge

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38 %

62 %

45 %

55 %

Tilbud inden for 1 måned

Ikke overholdt

Note: n=96 sager.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 1.

Maks. 4 uger uden tilbud

Overholdt

Det fremgår af figur 5, at kommunen i 38 % af sagerne ikke har givet den udsatte un-

ge et tilbud om aktivering, fx et opkvalificerende kursus, brobygning eller en mentor,

inden for en måned. 45 % af de unge har desuden perioder på over 4 uger, hvor de ik-

ke har modtaget et tilbud. Kommunerne tilbyder således hverken de unge samtaler

eller aktivering.

Når de unge ikke er blevet tilbudt aktivering senest inden for en måned, så skyldes

det i 78 % af sagerne, at kommunerne har indkaldt de unge for sent eller slet ikke har

indkaldt de unge. Tilsvarende viser vores undersøgelse, at når de unge har perioder

på over 4 uger uden aktivering, skyldes det i over halvdelene af sagerne, at kommu-

nen har indkaldt de unge for sent. Figur 6 viser årsagerne til den manglende aktive-

ring blandt de udsatte unge.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart

Figur 6

Årsager til manglende aktivering blandt de udsatte unge

Sygemelding

Sen/manglende

indkaldelse

56 %

Manglende

fremmøde

37 %

Note: n=96 sager.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 1.

Det fremgår af figur 6, at årsagerne til manglende aktivering i 56 % af sagerne skyldes,

at kommunerne har indkaldt de unge for sent eller slet ikke har indkaldt de unge. I 37 %

af sagerne skyldes det, at de unge ikke er mødt frem, og i 7 % af sagerne skyldes det

sygemeldinger. Undersøgelsen viser, at i de sager, hvor kommunen har indkaldt for

sent eller ikke har indkaldt den unge, er den unge i gennemsnit 13 uger uden tilbud. De

udsatte unge er med andre ord uden et aktiveringstilbud 3 gange så lang tid som de 4

uger, der er fastsat i loven.

23. Boks 3 beskriver en case om en udsat ung fra sagsgennemgangen.

Boks 3

Case om en udsat ung

En ung kvinde med flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig henvender sig til kommunen for at få offentlig forsørgelse. Hun

er diagnosticeret med ADHD og Borderline. Samtidig lider hun af hovedpine og andre gener efter en ulykke, hvor hun fik et

piskesmæld.

Den unge kvinde har ikke fået behandling for sine psykiske og fysiske problemer. Én af årsagerne er, at hun ikke har haft råd

til at betale for dette. Kvinden har heller ikke nogen fast bopæl, men flytter rundt mellem venner og bekendte.

Kommunen visiterer den unge kvinde som uddannelsesparat og tilbyder hende ret hurtigt en mentor og støttekontaktper-

son, der bl.a. kan hjælpe hende med at få styr på boligsituationen. Kommunen leverer ikke de øvrige indsatser, som kommu-

nen skal ifølge loven. Således afholdes den unge kvindes samtaler ikke rettidigt, ligesom hun ikke tildeles et uddannelses-

pålæg. Endelig tester kommunen ikke den unge kvindes læse-, skrive- og regnefærdigheder, på trods af at hun ikke har en

ungdomsuddannelse.

Den unge kvinde når ikke at komme i uddannelse, før hun fraflytter kommunen efter godt 1 år.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 1.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart |

Varighed af de unges forløb

24. Beregninger, som Beskæftigelsesministeriet har foretaget, viser, at et gennemsnit-

ligt forløb for en ung uddannelseshjælpsmodtager i 2019 kostede ca. 140.000 kr. i ud-

gifter til indsats og ydelse. Det er således forbundet med betydelige økonomiske om-

kostninger, hver gang en ung kommer tilbage på uddannelseshjælp.

Vores undersøgelse af varigheden af uddannelsesforløb viser, at 25 % af de aktivitets-

parate unge har forløb, der varer mere end 2 år. Til sammenligning har under 10 % af

de uddannelsesparate forløb, der varer mere end 2 år. Endelig har 15 % af de uddan-

nelsesparate forløb, der varer 475 dage eller længere. Forudsætningen for, at unge

visiteres som uddannelsesparate, er, at de bør kunne starte en uddannelse inden for

et år. De unge er altså længere tid på uddannelseshjælp, end man kunne forvente.

Resultater

Undersøgelsen viser, at kommunerne i mange tilfælde ikke efterlever kravene i loven.

41 % af de unge får ikke et uddannelsespålæg ved første samtale, 42 % af de udsatte

unge får ikke den første samtale til tiden, og 55 % får ikke de øvrige lovpligtige samta-

ler til tiden. Den manglende rettidige afholdelse af samtaler skyldes i stort omfang sen

eller manglende indkaldelse af den unge fra kommunens side.

Undersøgelsen viser også, at op mod 80 % af de udsatte unge ikke får en læse-, skri-

ve- og regnetest, selv om de lever op til betingelserne herfor. Desuden lever kommu-

nerne ikke op til kravet om aktiveringstilbud. I 38 % af sagerne har kommunerne ikke

givet den unge et tilbud om aktivering, fx opkvalificerende kurser, brobygning e.l., in-

den for en måned, og 45 % af de unge har perioder på over 4 uger, hvor de ikke er i

aktiveringstilbud. De unge går i gennemsnit uden aktivering 3 gange længere end de

4 uger, der er fastsat i loven. Manglende aktivering og lange perioder uden aktiverings-

tilbud skyldes i høj grad, at kommunerne enten har indkaldt den unge for sent eller

slet ikke har indkaldt den unge. Rigsrevisionen konstaterer herudover, at flere unge

har lange forløb på uddannelseshjælp sammenholdt med, hvor uddannelsesparate

kommunen har vurderet dem.

2.2. Ministeriets understøttelse af og opfølgning på ind-

satsen over for udsatte unge

25. Vi har undersøgt, i hvilket omfang Beskæftigelsesministeriet har sikret de lovmæs-

sige rammer for og fulgt op på kommunernes efterlevelse af kravene til indsatsen

over for udsatte unge. Ministeriet er forpligtet til løbende at indsamle viden om, hvor-

vidt beskæftigelseslovgivningen implementeres og administreres i overensstemmel-

se med Folketingets intentioner, jf. § 21 i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v. Hvis ministeriet får kendskab til uhensigtsmæssigheder i

kommunernes implementering af kontanthjælpsreformen, skal ministeriet reagere på

denne viden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart

De lovmæssige rammer for kommunernes indsats over for udsatte unge

26. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har understøttet kommunernes

implementering af kontanthjælpsreformen ved at udstede en række bekendtgørelser,

vejledninger og guides, der angiver, hvordan kommunernes indsats skal tilrettelægges

over for de udsatte unge. 2 ud af 7 af de mest centrale vejledninger, der udmønter lov-

givningen, er dog udarbejdet henholdsvis 3 og 5 år efter reformens ikrafttrædelse. Her-

udover har ministeriet løbende stillet viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsespo-

litikken til rådighed for kommunerne på jobindsats.dk.

Opfølgning på kommunernes efterlevelse af LAB-loven

27. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet siden 2015 har haft viden om,

at kommunerne på flere områder ikke lever op til lovens krav.

28. I 2015 viste Ankestyrelsens praksisundersøgelse, at kun 30 % af de unge blev læ-

se-, skrive- og regnetestet inden for første måned. Beskæftigelsesministeriet har op-

lyst, at ministeriet løbende har arbejdet med kommunernes anvendelse af læse-, skri-

ve- og regnetest, bl.a. i brobygningsprojekter, hvor arbejdet med de unges basale læ-

se-, skrive- og regnefærdigheder er et fast element.

Rigsrevisionens undersøgelse viser i øvrigt, at Beskæftigelsesministeriets opfølgning

på kommunernes brug af læse-, skrive- og regnetests er begrænset af, at kommuner-

ne ikke systematisk registrerer deres brug af tests.

29. I 2015 fik Beskæftigelsesministeriet også foretaget en evaluering af uddannelses-

pålæg (trin 1-4: De unge skal vælge, søge og starte på en uddannelse) og samtaler til

de unge. Evalueringen viste, at kun ca. en fjerdedel af de uddannelsesparate fik uddan-

nelsespålægget inden for en uge, mens det gjaldt for 13 % af de aktivitetsparate. Her-

udover viste ministeriets evaluering, at ca. 50 % af de unge ikke fik en samtale inden

for første uge.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er udfordringer i forhold til Beskæftigelses-

ministeriets opfølgning på kommunernes brug af samtaler og uddannelsespålæg. Der

er usikkerhed forbundet med kommunernes indberetninger af uddannelsespålæg.

Samtidig har ministeriet kun i begrænset omfang mulighed for at følge op på, om sam-

taler afholdes inden for lovens frister. Det skyldes bl.a., at ministeriet ikke har data,

der belyser årsagerne til, at samtalerne eventuelt ikke er afholdt inden for lovens fri-

ster. Ministeriet har oplyst, at det derfor kun i nogen grad er muligt på jobindsats.dk at

følge op på, om samtalerne er afholdt rettidigt. Ministeriet har også oplyst, at ministe-

riet som følge af aftale om en forenkling af LAB-loven har udviklet nye målinger, der i

højere grad vil vise, om kommunerne afholder samtalerne rettidigt. Målingerne er of-

fentliggjort den 1. januar 2020.

Endelig viste Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2015, at 40 % af de unge ikke

var i et aktiveringstilbud efter en måned, og Beskæftigelsesministeriets løbende op-

følgning har vist, at kommunerne i ringe grad benytter sig af virksomhedsrettede til-

bud og brobygning.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat en række initiativer

med henblik på at imødegå dette problem. Konkret drejer det sig om satspuljeprojek-

ter og udarbejdelse af pjecer til kommunerne med gode råd om, hvad der virker.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge før uddannelsesstart |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har sikret de lovgivningsmæssige

rammer for kommunernes indsats over for udsatte unge i form af en række konkrete

bekendtgørelser og vejledninger, men enkelte vejledninger er kommet sent.

Beskæftigelsesministeriet har i undersøgelsesperioden undersøgt kommunernes ind-

sats over for de udsatte unge og har dermed siden 2015 haft viden om mangler i kom-

munernes indsats. Selv om ministeriet har kendt til disse mangler, konstaterer Rigs-

revisionen, at ministeriet kun i begrænset udstrækning har reageret på dem, og at

manglerne stadig består. Ministeriet har tilkendegivet, at ministeriet bl.a. på baggrund

af denne undersøgelse vil tage en række initiativer til at forbedre understøttelsen af

og opfølgningen på kommunernes indsats, så de unge får den indsats, som de har ret

til.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart

3. Indsatsen over for

udsatte unge efter

uddannelsesstart

Delkonklusion

Børne- og Undervisningsministeriets og erhvervsskolernes lovpligtige ind-

sats, der skal gøre udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse,

har været utilfredsstillende.

Undersøgelsen viser, at erhvervsskolerne ikke leverer den støtte og vejledning, som de

skal ifølge loven. Erhvervsskolerne har pligt til at vurdere behovet for vejledning og

støtte hos alle unge, men Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det for de udsatte un-

ge kun sker i 16 % af sagerne. I knap halvdelen af disse sager er de udsatte unge bevil-

get støtte i form af mentorer, psykologhjælp, lektiehjælp e.l. Erhvervsskolerne har des-

uden kun tilknyttet de udsatte unge en kontaktlærer i 60 % af sagerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret sig viden om erhvervsskolernes

manglende efterlevelse af lovkravene. Ministeriet følger således ikke systematisk op på,

om erhvervsskolerne stiller kontaktlærere, mentorer, lektiehjælp, psykologbistand mv.

til rådighed for de unge. Som led i ministeriets tilsyn har skolerne i perioden 2014-2019

dog kunnet beskrive deres indsatser for at fastholde særlige målgrupper, fx udsatte un-

ge, i deres handlingsplaner for øget gennemførelse.

Børne- og Undervisningsministeriet har haft viden om et højt frafald blandt udsatte un-

ge, men har ikke taget konkrete initiativer til at undersøge eller imødegå dette. Under-

søgelsen viser således, at 85 % ud af 8.000 udsatte unge, der er påbegyndt en erhvervs-

uddannelse med et pålæg om at starte en konkret uddannelse, frafalder deres uddan-

nelse i perioden 2014-2019. For den samlede gruppe på 26.900 udsatte unge, der på-

begynder en erhvervsuddannelse fra uddannelseshjælp (enten med et konkret uddan-

nelsespålæg eller af egen drift), frafalder 66 % uddannelsen. Dermed er der kun hen-

holdsvis 15 % og 34 % af de udsatte unge, der har gennemført den uddannelse, som de

har påbegyndt, eller som stadig er i gang ved undersøgelsesperiodens afslutning.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart |

Børne- og Undervisningsministeriet har fra 2019 indført en ny tilsynsmodel, der giver

adgang til mere detaljerede kvantitative data om bl.a. frafald og trivsel. Intentionen er

bl.a. at kunne følge op på frafald på afdelingsniveau. Det er dog endnu ikke muligt på

grund af ringe datakvalitet. Ministeriet har oplyst, at de øvrige dele af tilsynsmodellen

er blevet implementeret.

Børne- og Undervisningsministeriet har på baggrund af denne undersøgelse tilkende-

givet, at ministeriet vil tage en række initiativer til at forbedre indsatsen.

30. Dette kapitel handler om Børne- og Undervisningsministeriets og erhvervsskoler-

nes indsats for at fastholde udsatte unge i uddannelse. Vi har undersøgt, om erhvervs-

skolerne tilbyder de udsatte unge den lovpligtige indsats. Vi har også undersøgt, i hvor

høj grad de unge falder fra den uddannelse, som de har påbegyndt. Endelig har vi un-

dersøgt, i hvilket omfang ministeriet har viden om og følger op på, om de unge får den

indsats, som de skal i følge lovgivningen.

3.1. Erhvervsskolernes indsats over for udsatte unge ef-

ter uddannelsesstart

31. Vi har undersøgt, om erhvervsskolerne tilbyder den lovpligtige indsats, der gør ud-

satte unge i stand til at gennemføre en uddannelse. Dette skal erhvervsskolerne iføl-

ge bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Undersøgelsen er baseret på stik-

prøve 2, som er en repræsentativ stikprøve på 95 tilfældigt udvalgt udsatte unge, der

har påbegyndt en uddannelse med et konkret uddannelsespålæg (trin 4). Desuden har

vi undersøgt de udsatte unges frafaldsprocent. For at underbygge resultaterne har vi

også undersøgt et udsnit af alle unge, der er overgået fra uddannelseshjælp til en er-

hvervsskole. Sidstnævnte tager udgangspunkt i stikprøve 3, der er en repræsentativ

stikprøve på 93 tilfældigt udvalgt udsatte unge.

Erhvervsskolernes overholdelse af lovkrav for unge med et konkret ud-

dannelsespålæg (trin 4)

32. Vi har undersøgt erhvervsskolernes tildeling af henholdsvis kontaktlærere samt

støtte og vejledning til udsatte unge.

Kontaktlærere til udsatte unge

33. Erhvervsskolerne skal som led i deres støtte- og vejledningsindsats stille kontakt-

lærere og mentorer til rådighed for alle elever, der har behov for støtte og vejledning,

jf. § 58 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Kontaktlærerordningen indebærer,

at den unge allerede fra studiestart har en person tilknyttet, der kan støtte og vejlede

den unge gennem uddannelsesforløbet. Det er typisk kontaktlæreren, der følger op

på eventuelt fravær og sammen med den unge tager initiativ til tiltag, der kan under-

støtte, at den unge ikke får for meget fravær eller frafalder uddannelsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart

Undersøgelsen viser, at kun 60 % af de udsatte unge har tilknyttet en kontaktlærer, der

kan yde støtte og vejledning under deres uddannelsesforløb.

Støtte og vejledning til udsatte unge

34. Erhvervsskolerne skal desuden ifølge loven yde vejledning og støtte, herunder for-

midle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov for det, jf.

§ 58 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det er en forudsætning herfor, at sko-

lerne foretager en vurdering af støtte- og vejledningsbehovet hos de unge. Vejledning

og støtte kan have afgørende betydning for, om en udsat ung gennemfører sin uddan-

nelse. For de unge i stikprøve 2 gælder det, at skolen får besked om, at den elev, de får,

er en ung med et konkret uddannelsespålæg (trin 4), dvs. at de modtager en udsat ung,

der har fået en indsats i kommunen forud for uddannelsesstart.

Figur 7 viser, hvor stor en andel af de udsatte unge skolerne har foretaget en vurdering

af, og hvor mange der har modtaget konkret støtte og vejledning som led i deres ud-

dannelsesforløb.

Figur 7

Erhvervsskolernes vurdering af behovet for støtte og vejledning til ud-

satte unge, der starter uddannelse med et konkret uddannelsespålæg

Vurderet, om

der er behov

16 %

Slettet

på grund af

GDPR

17 %

Ikke

vurderet

67 %

Note: n=95 sager.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 2.

GDPR – Databeskyttelses-

forordningen

Databeskyttelsesforordnin-

gen udstikker rammerne for,

hvordan man som dataan-

svarlig skal behandle person-

oplysninger, herunder sikre, at

data er beskyttet gennem

”passende tekniske og organi-

satoriske foranstaltninger”.

Den enkelte dataansvarlige

vurderer, hvad der er passen-

de med udgangspunkt i kon-

krete risici for den registrere-

de.

Det fremgår af figur 7, at erhvervsskolerne i 67 % af sagerne ikke har foretaget en vur-

dering af, om den udsatte unge har brug for støtte og vejledning. For denne gruppe af

unge gælder det, at de kan have et behov for støtte og vejledning, som ikke bliver op-

daget. I 16 % af alle sagerne har erhvervsskolerne foretaget en konkret vurdering af,

om den unge har brug for støtte og vejledning. I 7 % af alle sagerne, dvs. knap halvde-

len af de 16 %, er den unge blevet tilbudt støtte og vejledning i form af fx en mentor,

psykologhjælp, lektiehjælp e.l.

I 17 % af sagerne har erhvervsskolerne ikke kunnet dokumentere, om der er foretaget

en vurdering af den udsatte unges behov for støtte og vejledning. Det skyldes, at sko-

lerne har slettet al materiale med henvisning til GDPR.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart |

35. Rigsrevisionen finder, at der er indikationer på, at de udsatte unge har haft brug for

støtte og vejledning i større udstrækning, end de har fået. 68 % af de unge i stikprøven

har forskellige helbredsproblemer. Dertil kommer, at 32 % af de unge har haft en kom-

munal mentor, mens de var på uddannelseshjælp i kommunen. Endelig har ⅓ af de un-

ge været på uddannelseshjælp flere gange før.

Rigsrevisionen anerkender, at erhvervsskolerne i deres støtte- og vejledningsindsats

er udfordret af, at kommunernes overlevering af information er mangelfuld. Erhvervs-

skolerne er imidlertid forpligtede til at vurdere alle elevers støtte- og vejledningsbehov

og tildele støtte på den baggrund.

Erhvervsskolernes fastholdelse af udsatte unge med et konkret uddan-

nelsespålæg (trin 4)

Erhvervsuddannelsernes

struktur

36. Erhvervsuddannelsesreformen opstiller bl.a. et mål om, at flere unge skal fuldføre

en erhvervsuddannelse. Rigsrevisionen har derfor med udgangspunkt i stikprøve 2

opgjort frafaldet for udsatte unge, der er startet på en erhvervsskole i perioden 2014-

2018 med et konkret uddannelsespålæg (trin 4). Vi har i opgørelsen taget udgangs-

punkt i den unges samlede uddannelsesforløb på erhvervsskolen, dvs. forløbet fra den

unge starter på et grundforløb, til den unge får sit eksamensbevis. De udsatte unges

frafald fremgår af figur 8.

Erhvervsuddannelserne be-

står af et grundforløb (del 1 og

2) og et hovedforløb. Grundfor-

løbet foregår på en erhvervs-

skole. Hovedforløbet foregår i

én eller flere virksomheder,

hvor den unge er i praktik. I lø-

bet af praktikken har den un-

ge perioder på skolen med te-

oretiske fag. Erhvervsuddan-

nelserne har forskellig længde

fra omkring 1�½ år til 5�½ år, men

de er nogenlunde ens opbyg-

get og i uddannelsesforløbet

veksles mellem skole og prak-

tik.

Figur 8

Frafald blandt de udsatte unge, der starter uddannelse med et konkret uddannelsespålæg

ERHVERVSSKOLE

GRUNDFORLØB

46 %

OVERGANG

74 %

HOVEDFORLØB

85 %

15 %

gennemfører

1.200 unge

gennemfører

100 % begynder

8.000 unge begynder

46 % falder fra

4.300 unge tilbage

yderligere 28 % falder fra

2.100 unge tilbage

yderligere 11 % falder fra

1.200 unge tilbage

Note: Figuren viser frafald og gennemførelse som en andel af de 100 % i den repræsentative stikprøve, der påbegynder en uddannelse. Bemærk, at

andelen, der gennemfører, også indeholder unge,som stadig er i gang ved undersøgelsesperiodens afslutning. De procentvise andele er opreg-

net til absolutte tal for populationen og afrundet til nærmeste 100.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 2.

Det fremgår af figur 8, at 46 % af de udsatte unge falder fra i grundforløbet, mens 11 %

af de unge falder fra i hovedforløbet. Yderligere 28 % af de unge falder fra mellem

grundforløb og hovedforløb. Samlet set falder 85 % af de udsatte unge, der påbegyn-

der en uddannelse på en erhvervsskole med et konkret pålæg (trin 4), fra under deres

uddannelsesforløb, svarende til 6.800 udsatte unge i hele undersøgelsesperioden.

Det betyder samtidig, at kun 15 % af de unge gennemfører eller fortsat er i gang med

den uddannelse, som de har påbegyndt, svarende til 1.200 udsatte unge i undersøgel-

sesperioden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart

Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder statusrapporter, hvor ministeriet op-

gør erhvervsskolernes fuldførelsesprocent for alle unge på tværs af uddannelser. Af

ministeriets statusrapporter fra perioden 2015-2018 fremgår det, at fuldførelsespro-

centen for alle unge har været 50-53 %. Selv om denne fuldførelsesprocent ikke er di-

rekte sammenlignelig med ovenstående frafaldsprocent, så sandsynliggør vores un-

dersøgelse, at der er tale om en markant højere frafaldsprocent blandt udsatte unge

end blandt unge på erhvervsskolerne generelt. Ministeriet anerkender, at frafaldet er

højt, men bemærker hertil, at manglende støtte og vejledning kun er én ud af flere år-

sager til, at de unge falder fra, herunder manglende motivation hos de unge.

37. Boks 4 beskriver en case fra vores sagsgennemgang, hvor en ung falder fra på er-

hvervsskolen og på ny søger om uddannelseshjælp.

Boks 4

Case om manglende fastholdelse

En ung mand starter i januar 2016 på et uddannelsesforløb som ernæringsassistent. Kom-

munen sender kort tid efter et brev til skolen om, at den unge har et uddannelsespålæg.

Skolen har ikke været i stand til at genfinde dette brev. Den unge mand har forud for ud-

dannelsesstart haft 2 forløb på uddannelseshjælp i kommunen og ét forløb på en er-

hvervsuddannelse, som han er faldet fra.

I maj 2016 falder han fra uddannelsen. Skolen har ikke kunnet dokumentere, at han for-

ud for frafaldet har modtaget støtte eller vejledning. Skolen har heller ikke underrettet

kommunen om, at han var i risiko for at falde fra.

I juli 2016 søger han igen om uddannelseshjælp og tildeles kort tid efter en kommunal

mentor. Efter et længere forløb med vejledning og opkvalificering søger han i januar 2017

igen ind på en erhvervsuddannelse. Denne gang gennemfører han grundforløbet, men

falder fra i overgangen til hovedforløbet og søger endnu engang uddannelseshjælp i kom-

munen.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 2 samt registerdata fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering (STAR) og Styrelsen for It og Læring (STIL).

Erhvervsskolernes fastholdelse af alle udsatte unge

38. Vi har også taget en repræsentativ stikprøve af den brede gruppe af udsatte un-

ge, dvs.

alle

unge på uddannelseshjælp, der enten er uddannelses- eller aktivitetspa-

rate. Denne gruppe udgør en væsentlig andel af eleverne på erhvervsskolerne, sva-

rende til 17 %. Til forskel fra unge, der overgår med et pålæg fra kommunen om at

starte en konkret uddannelse (trin 4), er nogle af disse unge startet af egen drift og

dermed uden, at skolen hverken er blevet orienteret om, at de unge kommer fra ud-

dannelseshjælp eller gjort bekendt med eventuelle udfordringer.

39. Undersøgelsen viser for det første, at skolerne også for gruppen af alle udsatte un-

ge kun i begrænset omfang vurderer, om den unge har behov for støtte og vejledning.

Således har skolerne i 12 % af sagerne foretaget en konkret vurdering af, om den un-

ge har behov for støtte. I 8 % af alle sagerne er den unge efterfølgende tildelt støtte.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart |

Rigsrevisionen konstaterer på den baggrund, at der ikke er den store forskel på er-

hvervsskolernes understøttelse af de unge, der kommer med et konkret uddannelses-

pålæg (trin 4), og dem, der ikke gør. Resultatet viser, at skolerne heller ikke for grup-

pen af alle udsatte unge foretager den vurdering af behov for støtte og vejledning, som

de skal i henhold til loven.

Undersøgelsen viser for det andet, at en stor del af gruppen af alle udsatte unge heller

ikke gennemfører den uddannelse, som de har påbegyndt. Der er således 52 % af de

unge, der falder fra i grund- eller hovedforløbet, og yderligere 14 % af de unge, der fal-

der fra mellem grund- og hovedforløbet. Det betyder samlet set, at 66 % af de udsat-

te unge ikke gennemfører en uddannelse på en erhvervsskole, svarende til 17.800 un-

ge i hele undersøgelsesperioden. Frafaldet er også her markant højere end den gen-

nemsnitlige frafaldsprocent for alle elever på erhvervsskolerne. Det er dog et lavere

frafald, end vi ser i gruppen af udsatte unge, der starter uddannelse med et konkret ud-

dannelsespålæg (trin 4), jf. figur 9. Dette indikerer, at den samlede gruppe af unge, der

overgår fra uddannelseshjælp (enten med et konkret pålæg eller af egen drift), klarer

sig bedre end gruppen af unge, der overgår til uddannelse med et konkret pålæg.

Figur 9

Frafald blandt den samlede gruppe af udsatte unge, der starter uddannelse fra uddannelseshjælp

(enten med et konkret uddannelsespålæg eller af egen drift)

ERHVERVSSKOLE

GRUNDFORLØB

42 %

OVERGANG

56 %

HOVEDFORLØB

66 %

34 %

gennemfører

9.100 unge

gennemfører

100 % begynder

26.900 unge begynder

42 % falder fra

15.600 unge tilbage

yderligere 14 % falder fra

11.800 unge tilbage

yderligere 10 % falder fra

9.100 unge tilbage

Note: Figuren viser frafald og gennemførelse som en andel af de 100 % i den repræsentative stikprøve, der påbegynder en uddannelse. Bemærk, at

andelen, der gennemfører, også indeholder unge, som stadig er i gang ved undersøgelsesperiodens afslutning. De procentvise andele er opreg-

net til absolutte tal for populationen og afrundet til nærmeste 100.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 3.

40. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af vores

undersøgelse overvejer, hvordan kommunikationen mellem kommuner og erhvervs-

skoler kan styrkes og udvides, så den også gælder de unge, der starter uddannelse fra

uddannelseshjælp uden et konkret uddannelsespålæg (trin 4).

Resultater

Undersøgelsen viser, at erhvervsskolerne ikke har leveret de indsatser til udsatte un-

ge, som følger af loven.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart

Undersøgelsen viser, at kun 60 % af de udsatte unge, der starter en uddannelse med

et konkret uddannelsespålæg (trin 4), får tilknyttet en kontaktlærer, som kan yde støt-

te og vejledning under deres uddannelsesforløb. Erhvervsskolerne har pligt til at vurde-

re behovet for vejledning og støtte til alle unge, men undersøgelsen viser, at erhvervs-

skolerne kun i 16 % af sagerne har vurderet, om unge, der overgår til skolen med et

konkret pålæg (trin 4), har brug for støtte. I 7 % af alle sagerne er der bevilget en form

for støtte i form af fx mentorer, psykologhjælp, lektiehjælp e.l. Dette skal sammenhol-

des med, at gruppen af udsatte unge er kendetegnet ved, at de i kommunalt regi hav-

de behov for ekstra støtte og vejledning, og at skolerne er orienteret om, at de kommer

fra en periode på uddannelseshjælp.

Undersøgelsen viser også, at 85 % af de udsatte unge, der starter en uddannelse med

et konkret uddannelsespålæg, ikke gennemfører uddannelsen. Undersøgelsen viser

samtidig, at kun 15 % gennemfører eller stadig er i gang.

Undersøgelsen viser derudover, at skolerne tilbyder samme niveau af støtte og vejled-

ning til alle de unge, der kommer fra uddannelseshjælp. Der er således ikke forskel på,

om den unge har fået et konkret uddannelsespålæg eller er startet af egen drift.

66 % af de unge i den samlede gruppe, der overgår fra uddannelseshjælp (af egen drift

eller med et konkret pålæg), gennemfører ikke den erhvervsuddannelse, som de har

påbegyndt. Børne- og Undervisningsministeriet har i forlængelse heraf tilkendegivet,

at ministeriet overvejer at udvide informationsudvekslingen mellem kommuner og er-

hvervsskoler, så den omfatter alle unge, der starter en uddannelse fra uddannelses-

hjælp.

Børne- og undervisnings-

ministeriets opfølgning

på erhvervsskolernes ind-

sats

3.2. Ministeriets opfølgning på indsatsen over for udsat-

te unge

41. Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at sikre indsatsen over for al-

le elever, herunder også de udsatte unge, jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsuddan-

nelser. Ministeriet skal på den baggrund følge op på erhvervsskolernes indsats og re-

agere på viden om eventuelle uhensigtsmæssigheder. Vi har undersøgt, i hvilket om-

fang ministeriet har fulgt op på erhvervsskolernes indsats over for udsatte unge og

erhvervsuddannelsesreformens målsætning om, at flere unge gennemfører en uddan-

nelse.

Opfølgning på erhvervsskolernes efterlevelse af erhvervsuddannelses-

loven

Børne- og Undervisningsmini-

steriet benytter sig af 2 primæ-

re redskaber i ministeriets op-

følgning på skolernes arbejde

med de unge generelt. For det

første sker der løbende opfølg-

ning gennem generelle nøgle-

tal.

For det andet er der en årlig

opfølgning gennem ministeri-

ets tilsyn. I tilsynet er der 3

spor, herunder det risikobase-

rede tilsyn. I det risikobasere-

de tilsyn udtages de dårligst

præsterende skoler til nærme-

re tilsyn. Fokus er på at højne

kvaliteten af uddannelserne

generelt og ikke særskilt på

udsatte unge.

42. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet som led i det risiko-

baserede tilsyn ikke følger systematisk op på, om erhvervsskolerne stiller kontaktlæ-

rere, vejledere, mentorer, lektiehjælp, psykologbistand mv. til rådighed for de unge.

Erhvervsskolerne har dog i perioden 2014-2019 i deres handlingsplaner for øget gen-

nemførelse kunnet beskrive deres indsatser for at fastholde de unge, der har brug for

ekstra støtte og vejledning for at gennemføre. Handlingsplanerne har indgået som et

element i ministeriets tilsyn, jf. boks 5.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart |

Boks 5

Handlingsplaner for øget gennemførelse

I handlingsplanerne skal skolerne lave en analyse af deres frafald, årsager og særlige

udfordringer. Derudover skal handlingsplanerne indeholde en beskrivelse af, hvad sko-

lerne vil gøre for at nedbringe frafaldet. Hvis der er målgrupper, der kræver en særlig

indsats for fastholdelse, skal det også fremgå af handlingsplanerne.

Handlingsplanerne er struktureret omkring erhvervsuddannelsesreformens overordne-

de målsætninger og beskriver konkrete fastholdelsestiltag, fx skolens praksis for støtte

og vejledning, undervisningsdifferentiering, feedback og skolens generelle lærings- og

studiemiljø.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Kravet om, at skolerne udarbejder en handlingsplan for øget gennemførelse, er afskaf-

fet fra 2019 på baggrund af en folketingsbeslutning om en lovændring. I stedet skal de

skoler, som bliver udtaget i screeningen, udarbejde en såkaldt statusredegørelse. Bør-

ne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet i forlængelse af vores under-

søgelse vil justere statusredegørelsen, så den indeholder spørgsmål om eventuelle

særlige udfordringer med udvalgte elevgrupper. De skoler, der udtages til nærmere

tilsyn, skal herudover fortsat udarbejde en opfølgningsplan, der beskriver, hvordan

skolen vil forholde sig til fx udfordringer med frafald for udvalgte målgrupper. Rigsre-

visionen vurderer, at statusredegørelserne og opfølgningsplanerne kan være relevan-

te redskaber i forhold til at reagere på udfordringer vedrørende fastholdelse af de

mest udsatte unge, selv om planerne er af redegørende karakter. Endelig har ministe-

riet også mulighed for at undersøge skolernes fastholdelsesarbejde over for udsatte

unge i medfør af ministeriets tematiske tilsyn. Dette har ministeriet dog ikke gjort brug

af i undersøgelsesperioden.

43. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet – hvis ministeriet øn-

sker det – kan indhente og gennemgå materiale på de enkelte elever i en stikprøve

med henblik på fx at kortlægge skolernes praksis for at yde vejledning og støtte. Mini-

steriet har ikke gjort brug af denne mulighed. Vores undersøgelse viser, at ministeriet

i praksis vil møde vaskeligheder med at indhente oplysninger om nuværende elever så-

vel som gamle elever. Dette skyldes, at skolerne har en mangelfuld registreringsprak-

sis, og at mange skoler med henvisning til GDPR sletter oplysninger, når den unge ik-

ke længere går på skolen. Rigsrevisionen konstaterer, at det samlet stiller ministeriet

dårligt i forhold til at følge op på og føre tilsyn med erhvervsskolernes fastholdelses-

indsats. Herudover giver manglende materiale for nuværende elever også et utilstræk-

keligt grundlag for kontaktlærere og vejledere, som skal give en understøttende ind-

sats til de unge, der har behov for det. Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets vur-

dering, at hverken det eksisterende regelgrundlag eller skolernes procedurer for slet-

ning af oplysninger udgør en hindring for et effektivt tilsyn.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Indsatsen over for udsatte unge efter uddannelsesstart

Opfølgning på målsætningen om, at flere unge skal fuldføre en erhvervs-

uddannelse

44. Børne- og Undervisningsministeriet har siden 2015 løbende fulgt udviklingen i fuld-

førelses- og frafaldsprocenterne. Ministeriet har affødt heraf løbende iværksat en ræk-

ke satspuljeprojekter, og i november 2018 vedtog en bred politisk kreds en ny er-

hvervsuddannelsesreform.

45. Undersøgelsen viser imidlertid, at Børne- og Undervisningsministeriets viden om

frafald på udvalgte målgrupper, herunder udsatte unge, er begrænset. Ministeriet har

oplyst, at det bl.a. skyldes, at ministeriet ikke har frafaldsdata for målgruppen. Mini-

steriet har dog i 2016 lavet en enkelt analyse, der omhandler frafaldet blandt unge på

uddannelseshjælp. Analysen viser, at unge, der kommer fra uddannelseshjælp, har et

højere frafald end gennemsnittet. Ministeriet har ikke iværksat tiltag på baggrund af

analysen. Ministeriet anerkender i den forbindelse, at der kunne have været et større

fokus på målgruppen.

46. Undersøgelsen viser derudover, at Børne- og Undervisningsministeriet fra 2019 har

implementeret et nyt tilsyn. Det nye tilsyn giver ministeriet mulighed for at indhente

nøgletal helt ned på afdelingsniveau, uddannelsesområder og enkeltuddannelser. Sam-

tidig har ministeriet tilføjet en række nye indikatorer om frafald og trivsel, der muliggør

mere detaljerede opgørelser. Det er dog endnu ikke muligt at følge op på frafald på af-

delingsniveau på grund af ringe datakvalitet. Ministeriet har oplyst, at de øvrige dele

af tilsynsmodellen er blevet implementeret.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har haft viden om

erhvervsskolernes manglende efterlevelse af lovkrav, da ministeriet ikke systematisk

følger op på, om erhvervsskolerne stiller kontaktlærere, mentorer, lektiehjælp, psyko-

logbistand mv. til rådighed for de unge. Skolerne har dog i perioden 2014-2019 kunnet

beskrive deres indsatser for at fastholde særlige målgrupper, fx udsatte unge, i deres

handlingsplaner for øget gennemførelse.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet har mulighed for at ind-

hente og gennemgå materiale for de enkelte elever i en stikprøve med henblik på fx

at kortlægge skolernes praksis i forhold til støtte og vejledning. Ministeriet har dog ik-

ke gjort brug af denne mulighed. Rigsrevisionen vurderer, at skolernes registrerings-

praksis og sletteregler i forhold til databeskyttelsesforordningen i praksis vil begræn-

se ministeriets adgang til materiale.

Børne- og Undervisningsministeriet har fra 2019 indført en ny tilsynsmodel, der giver

adgang til mere detaljerede nøgletal om bl.a. frafald og trivsel. Intentionen er bl.a. at

kunne følge op på frafald på afdelingsniveau. Det er dog endnu ikke muligt på grund

af ringe datakvalitet. Ministeriet har oplyst, at de øvrige dele af tilsynsmodellen er ble-

vet implementeret.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Koordinering af indsatsen over for udsatte unge |

4. Koordinering af ind-

satsen over for udsatte

unge

Delkonklusion

Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats

for at sikre, at lovpligtige oplysninger overdrages mellem kommuner og

erhvervsskoler, har været utilfredsstillende.

Undersøgelsen viser, at kommunernes og erhvervsskolernes videregivelse af oplysnin-

ger om udsatte unges behov for støtte har været utilstrækkelig. I Rigsrevisionens stik-

prøve på 95 sager har kommunerne alene i ét tilfælde oplyst erhvervsskolerne om den

unges eventuelle vanskeligheder ved at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Det-

te skal sammenholdes med, at en repræsentativ stikprøve har vist, at rigtig mange un-

ge har vanskeligheder. Kun i 44 sager har skolerne kunnet fremskaffe det brev, som

kommunen har sendt om uddannelsespålæg. Samtidig har erhvervsskolerne i blot 21 %

af de sager, hvor den unge er faldet fra, underrettet kommunen om, at den unge var

frafaldstruet.

Undersøgelsen viser, at overdragelsen af information generelt er begrænset af den tek-

niske understøttelse. Beskæftigelsesministeriet har etableret en løsning, der gør det

praktisk muligt for kommunerne at overdrage information om uddannelsespålægget og

eventuelle vanskeligheder til erhvervsskolerne, men som ikke er integreret i ministeri-

ets database (UDB). Det skyldes, at ministeriet har valgt ikke at have personfølsomme

oplysninger i UDB på baggrund af en vurdering af de særlige databeskyttelseshensyn,

der er i forhold til disse oplysninger.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne skal have et åbent abonnement på den un-

ge i UDB for at kunne modtage oplysninger om risiko for frafald gennem DFDG. Der

har i undersøgelsesperioden været udfordringer med dette. Endelig viser undersøgel-

sen, at 37 kommuner ikke har kunnet modtage oplysninger om risiko for frafald via de-

res sagsbehandlingssystem, selv om abonnementet var åbent. Beskæftigelsesministe-

riet er først blevet opmærksom på dette i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgel-

se. Samlet set indebærer ovenstående, at oplysninger kan være gået tabt, og at der er

en risiko for, at den unge ikke har fået den nødvendige hjælp og dermed er faldet fra

uddannelsen. Ministeriet har oplyst, at fejlen er blevet rettet i juli 2020.

Det fælles datagrundlag

(DFDG)

DFDG er en landsdækkende

database, der bruges på tværs

af staten. DFDG er særligt cen-

tral på beskæftigelsesområ-

det. DFDG modtager oplys-

ninger om borgerne fra bl.a.

kommunerne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Koordinering af indsatsen over for udsatte unge

Undersøgelsen viser derudover, at Beskæftigelsesministeriet siden 2017 har haft viden

om, at kommuner og erhvervsskoler ikke overdrager fyldestgørende oplysninger om

de unge, mens Børne- og Undervisningsministeriet har haft indikationer på samme. Mi-

nisterierne har først i 2019 reageret på deres viden ved at udgive en vejledning om da-

tadeling til kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Begge ministerier har oplyst, at de på baggrund af undersøgelsen vil tage initiativ til at

skabe øget sammenhæng i indsatsen, herunder etablere et fast koordinationsforum på

ministerielt niveau.

4.1. Overdragelse af oplysninger mellem kommuner og

erhvervsskoler

47. Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen fra 2013, at de unge i højere grad

skal understøttes i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse, så flere kommer

i gang med en uddannelse, og risikoen for at falde fra mindskes.

Aftalen er konkret udmøntet i LAB-loven, § 21b, hvoraf det fremgår, at jobcentret skal

underrette uddannelsesinstitutionen – her erhvervsskolen – om, at den unge er pålagt

at gennemføre en uddannelse. Ligeledes skal skolen underrette kommunen om, at den

unge er optaget på uddannelsen. Skolen skal også underrette kommunen, hvis den un-

ge er i risiko for at falde fra eller faktisk falder fra, ligesom skolen skal underrette ved

gennemførelse. Skolerne er afhængige af kommunernes underretninger for at kunne

understøtte de unge bedst muligt. Tilsvarende er kommunerne afhængige af oplys-

ninger fra erhvervsskolerne for at kunne hjælpe de unge, der er i risiko for at falde fra.

Figur 10 viser informationsudvekslingen mellem kommune og erhvervsskole.

Figur 10

Informationsudveksling om unge, der starter uddannelse med et kon-

kret uddannelsespålæg

KOMMUNE

ERHVERVSSKOLE

Uddannelsespålæg

Oplysninger om eventuelle særlige

vanskeligheder ved at gennemføre

uddannelsen

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statushændelser

Oplysninger om optag,

risiko for frafald, frafald og

gennemførelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Koordinering af indsatsen over for udsatte unge |

48. Vi har undersøgt, om ministerierne har sikret en sammenhængende indsats, hvor

oplysninger overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler for at fastholde de un-

ge i uddannelse, herunder om ministerierne har sikret en tilfredsstillende it-understøt-

telse af overdragelsen af oplysninger. Vi tager udgangspunkt i stikprøve 2, som er en

repræsentativ stikprøve af 95 tilfældigt udvalgt udsatte unge, der har påbegyndt en

uddannelse med et konkret uddannelsespålæg (trin 4).

Kommunernes overdragelse af oplysninger

49. Når en ung starter på en erhvervsuddannelse med et konkret uddannelsespålæg

(trin 4), skal kommunen orientere skolen herom. Kommunen skal i den sammenhæng

oplyse om den unges eventuelle vanskeligheder, hvis kommunen vurderer, at det kan

få betydning for den unges mulighed for at gennemføre uddannelsen, samt om de ak-

tiviteter, som den unge har deltaget i under forløbet på uddannelseshjælp, jf. LAB-lo-

ven. Oplysningerne skal hjælpe erhvervsskolerne med at tilrettelægge uddannelsen,

så den udsatte unges chancer for at gennemføre uddannelsen er størst mulig.

50. Selve overdragelsen af oplysninger sker via DFDG i form af et brev, der bliver sendt

til erhvervsskolen via Digital Post.

51. Undersøgelsen viser, at kommunerne har sendt et brev om uddannelsespålæg til

erhvervsskolerne for alle unge i stikprøven. Vi kan dog se, at der er 6 eksempler på, at

brevet er sendt til en anden skole end den, som den unge er optaget på. I 45 af sager-

ne (47 %) har skolerne ikke kunnet finde og fremsende det brev, som vi i registerdata

kan se er afsendt fra kommunen. Dette indikerer, at erhvervsskolerne ikke registrerer

den unges uddannelsespålæg på en sådan måde, at de senere har mulighed for at gen-

finde det.

Af de 44 standardbreve, som vi har modtaget, har kommunen i ét tilfælde oplyst er-

hvervsskolen om den unges eventuelle vanskeligheder ved at gennemføre, jf. boks 6.

Dette skal ses i sammenhæng med, at vores stikprøvegennemgang viser, at op til 37 %

af de udsatte unge har én eller flere dokumenterede diagnoser, hertil kommer andre

udfordringer af social- eller helbredsmæssig karakter.

Boks 6

Eksempel på indhold i brev til en erhvervsskole

I vores stikprøve forekommer ét eksempel på en besked fra en kommune til en erhvervs-

skole, hvor kommunen oplyser om den unges vanskeligheder ved at gennemføre uddan-

nelsen. I brevet har sagsbehandleren skrevet følgende: ”[Den unge] har behov for den

støtte, det er muligt at få via skolen. [Den unge] har især svært ved sociale relationer og

virker derfor meget indadvendt”.

Beskeden er oversendt til den erhvervsskole, hvor den unge er startet på et grundforløb.

Skolen har efterfølgende bevilget socialpædagogisk støtte.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve 2.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Koordinering af indsatsen over for udsatte unge

52. Enkelte kommuner har forklaret, at det kræver samtykke fra den unge, hvis oplys-

ninger skal overdrages til erhvervsskolerne.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at det er et lovkrav, at kommunerne skal overdrage

oplysninger om den unges vanskeligheder. Det er derfor ikke nødvendigt at indhente

samtykke fra den unge, men tilstrækkeligt at orientere den unge om, at der er videre-

givet oplysninger til skolen. Dette følger af persondataforordningens artikel 6, lovlig

behandling, stk. 1, litra C. og E.

53. Undersøgelsen viser videre, at kommunerne i 21 % af sagerne har overdraget an-

dre oplysninger om den unge, som kan være relevante for erhvervsskolernes videre

tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Det kan fx være oplysninger om de aktivite-

ter, som den unge har deltaget i, om en eventuel mentor eller om resultaterne af en

læse-, skrive- og regnetest. Testresultaterne kan være relevante at overdrage, i den

udstrækning de siger noget om, at den unge fx kan være ord- eller talblind eller har an-

dre udfordringer, der kan vanskeliggøre gennemførelsen af en uddannelse.

Erhvervsskolernes overdragelse af oplysninger

54. Erhvervsskolerne skal som nævnt underrette kommunen om optag, risiko for fra-

fald, frafald og gennemførelse, jf. LAB-loven. Kravet om at indberette om risiko for fra-

fald forudsætter, at skolen har foretaget en vurdering af, at den unge er i risiko for at

falde fra.

Undersøgelsen viser, at skolerne i meget begrænset omfang indberetter om risiko for

frafald, svarende til ca. 12 % af sagerne. I 71 % af de sager, hvor den unge er frafaldet

uddannelsen, har erhvervsskolen givet kommunen besked om, at den unge er faldet

fra. I blot 21 % af de sager, hvor den unge er faldet fra uddannelsen, har erhvervssko-

lerne indberettet, at der var risiko for frafald.

Den kommunale unge-

indsats

Den kommunale ungeindsats

står for vejledningen af alle

unge i grundskolen fra 7. til 10.

klasse. Den kommunale unge-

indsats har også ansvaret for

vejledningen af unge uden for

skolen, der ikke modtager vej-

ledning gennem et jobcenter

eller er i beskæftigelse i mindst

20 timer om ugen.

Samme vejledningsindsats

blev i undersøgelsesperioden

varetaget af Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning.

Undersøgelsen viser, at i de sager, hvor skolerne underretter om risikoen for frafald,

sker det ganske kort tid før, at den unge faktisk falder fra. 25 % af indberetningerne

kommer således under 1 uge før, at den unge falder fra uddannelsen.

I de tilfælde, hvor indberetninger kommer under 1 uge før, vurderer Rigsrevisionen, at

det er vanskeligt for kommunen at nå at reagere på indberetningen og iværksætte en

understøttende indsats for den unge for at forhindre frafaldet.

55. Vi har ikke undersøgt, hvordan kommunerne reagerer på eventuelle indberetnin-

ger, men der er ikke noget lovkrav om, at jobcentrene skal reagere på beskeder om

frafaldsrisiko. Det kan betyde, at kommunerne ikke nødvendigvis iværksætter en sær-

lig støtte eller indsats over for den unge. Den kommunale ungeindsats skal dog sikre,

at der sker en kontinuerlig opfølgning på, at unge under 25 år er på vej mod uddannel-

se eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Koordinering af indsatsen over for udsatte unge |

Resultater

Undersøgelsen viser, at kommuner og erhvervsskoler ikke i tilfredsstillende grad ud-

veksler de oplysninger om den unge, som de skal ifølge loven.

Kommunerne har i meget begrænset omfang videregivet oplysninger om den unges

eventuelle vanskeligheder ved at gennemføre en uddannelse. Af de 44 breve, vi har

modtaget, fremgår der blot i ét tilfælde oplysninger om vanskeligheder, mens 21 bre-

ve indeholder oplysninger om de aktiviteter, den unge har deltaget i i kommunen. Li-

geledes indikerer undersøgelsen, at erhvervsskolerne ikke registrerer den unges ud-

dannelsespålæg på en sådan måde, at skolerne senere har mulighed for at genfinde

det. Erhvervsskolerne har i 47 % af sagerne ikke kunnet genfinde og fremsende det

brev, som vi i registerdata kan konstatere, at kommunen har sendt.

Undersøgelsen viser videre, at erhvervsskolerne kun i begrænset omfang sender kom-

munen oplysninger om den unges risiko for frafald. Skolerne har kun i 21 % af de sa-

ger, hvor den unge er faldet fra, indberettet om risikoen for frafald. Konsekvensen er,

at kommunerne ikke har viden om, at den unge er i risiko for at falde fra, og derfor ik-

ke kan nå at iværksætte særlig støtte eller indsats over for den unge for at undgå fra-

faldet.

4.2. Ministeriernes indsats for at sikre sammenhæng

56. Såvel Beskæftigelsesministeriet som Børne- og Undervisningsministeriet skal sik-

re, at kommuner og erhvervsskoler overdrager de lovpligtige oplysninger, jf. lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., bekendtgørelse af

lov om erhvervsuddannelser og bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsud-

dannelse og erhverv. Vi har undersøgt, om ministerierne har sikret den tekniske un-

derstøttelse af kommunernes og erhvervsskolernes praksis og har fulgt op og reage-

ret på eventuelle uhensigtsmæssigheder.

Ministeriernes tekniske understøttelse af overdragelse af oplysninger

57. Undersøgelsen viser, at de 2 ministerier har etableret en teknisk løsning, som skal

sikre, at oplysninger kan overdrages mellem kommunerne og erhvervsskolerne. Figur

11 viser, hvordan oplysningerne overdrages med henblik på at sikre en sammenhæn-

gende indsats over for og fastholdelse af de udsatte unge.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Koordinering af indsatsen over for udsatte unge

Figur 11

It-systemer i den uddannelsesrettede indsats for udsatte unge

UNGEDATABASEN

(UDB)

Oplysninger om

uddannelse

Oplysninger om

jobcenterindsatser

Oplysninger om uddannelse

og jobcenterindsatser

ERHVERVSSKOLE

(EASY-A)

Oplysninger om uddannelse

og jobcenterindsatser

DET FÆLLES

DATAGRUNDLAG

(DFDG)

Uddannelsespålæg

udveksles via Digital Post

Note: Uddannelsesoplysninger omfatter oplysninger om optagelse, risiko for frafald samt frafald og gennemførelse.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Figur 11 viser, hvordan overdragelsen af uddannelsespålægget sker via Digital Post,

mens den øvrige kommunikation sker gennem DFDG og UDB. Kommunerne indberet-

ter til DFDG, mens erhvervsskolerne indberetter til UDB. Oplysninger udveksles mel-

lem DFDG og UDB, hvis kommunen abonnerer på den unge i UDB.

Overdragelse af uddannelsespålægget

58. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har sikret en teknisk understøt-

telse af overdragelsen af uddannelsespålægget fra kommunen til erhvervsskolen, når

en udsat ung starter på en uddannelse. Løsningen var som forudsat i den politiske af-

tale om kontanthjælpsreformen dog først fuldt implementeret 1 år efter kontanthjælps-

reformens ikrafttrædelse.

Uddannelsespålægget overdrages via Digital Post, så brevet bliver ofte stilet til en ho-

vedinstitution/hovedpostkasse. Sammenholdt med fx en løsning, hvor overdragelsen

var integreret i UDB, giver dette en større risiko for, at brevet og oplysningerne heri ik-

ke videreformidles til rette vedkommende, fx den unges kontaktlærer på erhvervssko-

len.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Koordinering af indsatsen over for udsatte unge |

Overdragelse af oplysninger i UDB

59. Undersøgelsen viser, at det kræver et abonnement i UDB, for at kommunerne og

erhvervsskolerne kan følge og reagere på den udsatte unges situation, fx når den un-

ge er i risiko for frafald. Dette abonnement oprettes automatisk i UDB, når den unge

tildeles et konkret uddannelsespålæg (trin 4), men lukkes også automatisk, hvis der

sker ændringer i den udsatte unges status, fx hvis den unge stopper på uddannelses-

hjælp. Dermed er der risiko for, at jobcentrene ikke modtager de relevante oplysnin-

ger.

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har siden 2017 haft

viden om problemstillingen omkring abonnementet, men har først i 2019 udarbejdet

en vejledning, som skal hjælpe erhvervsskolerne og jobcentrene med i højere grad at

udveksle oplysninger med hinanden.

Undersøgelsen viser også, at de 37 kommuner, som anvender det kommunale sags-

behandlingssystem Momentum, ikke har modtaget oplysninger om risiko for frafald i

en 2-årig periode fra 2018-2020, selv om abonnementet har været åbent. Beskæfti-

gelsesministeriet er først blevet opmærksom på dette i forbindelse med vores under-

søgelse, men har oplyst, at fejlen er blevet rettet i juli 2020.

Endelig viser undersøgelsen, at UDB er begrænset af, at centrale oplysninger om den

unge ikke er tilgængelige i systemet. Fx figurerer selve uddannelsespålægget samt

eventuelle vanskeligheder ikke i databasen. Dermed indgår en række oplysninger af

relevans for fastholdelsesindsatsen ikke i UDB. Børne- og Undervisningsministeriet

har oplyst, at UDB tjener et administrativt formål og ikke et statistisk. Hertil kommer,

at ministeriet har valgt, at UDB ikke må indeholde personfølsomme oplysninger ud

fra en vurdering af de særlige beskyttelseshensyn, der er i forhold til disse oplysnin-

ger. Det er således ikke muligt for hverken kommuner eller erhvervsskoler at registre-

re fx oplysninger om den unges vanskeligheder, som er relevante for den unges fast-

holdelsesindsats. Konsekvensen af dette er beskrevet i boks 7.

Abonnement til UDB

Kommunerne skal have et

åbent abonnement på den un-

ge for at kunne modtage be-

skeder fra erhvervsskolerne

via UDB. Abonnementet luk-

kes automatisk, hvis der sker

ændringer i den unges status.

Fra 2019 får kommunen, men

ikke specifikt jobcentret, be-

skeder fra skolen om den un-

ge, uanset om der er et abon-

nement eller ej.

Boks 7

Konsekvens af manglende digital understøttelse

En analyse fra 2017 viser, at den mest almindelige kommunikation til jobcentrene sker

ved e-mail eller pr. telefon. Derimod bruges de automatiske beskeder via UDB stort set

ikke (kun i 3 % af tilfældene).

Konsekvensen af den manglende digitale understøttelse af bl.a. uddannelsespålægget

er med andre ord, at meget informationsudveksling mellem erhvervsskoler og kommu-

ner sker løsrevet fra det digitale setup. Dette gør udvekslingen afhængig af personlige

relationer mellem fx den unges kommunale sagsbehandler og kontaktlærer eller vejle-

der og indebærer en øget risiko for, at information går tabt, og den unge ikke oplever at

have et sammenhængende forløb. Samtidig kan det have den konsekvens, at den unge

ikke får den rette støtte og vejledning og frafalder uddannelsen. Endelig giver det mini-

sterierne ringere data at følge indsatsen ud fra.

Kilde:

Rigsrevisionen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Koordinering af indsatsen over for udsatte unge

60. Beskæftigelsesministeriet har i forlængelse af vores undersøgelse anerkendt, at

ministeriet ikke har fulgt tilstrækkeligt op på den digitale understøttelse af kommuni-

kationen. Ministeriet har på den baggrund iværksat et generelt eftersyn af den digita-

le understøttelse, der skal være færdigt i efteråret 2020. Samtidig pågår et konkret

analysearbejde, der skal afdække mulighederne for at udvide informationsudvekslin-

gen i UDB.

Information i EASY-A

61. Undersøgelsen viser, at der også på de enkelte erhvervsskoler er udfordringer med

at sikre en sammenhængende indsats, fordi de studieadministrative systemer ikke gi-

ver lærere og vejledere et tilstrækkeligt overblik over den unges forløb og eventuelle

uddannelsespålæg.

EASY-A, der har været mest anvendt i perioden 2014-2019, rummer således ikke mu-

lighed for at registrere uddannelsespålæg systematisk. Børne- og Undervisningsmini-

steriet har oplyst, at dette skyldes et ønske om at lade de udsatte unge starte på lige

fod med de øvrige elever. Rigsrevisionen kan konstatere, at den manglende systema-

tik begrænser sagsbehandlere, kontaktlærere og vejlederes mulighed for at vidende-

le om den unge.

62. EASY-A er siden 2016 blevet gradvist udfaset. Rigsrevisionen kan konstatere, at

Børne- og Undervisningsministeriet i kravene til de nye systemers funktionaliteter ik-

ke har sikret sig, at de nye systemer fx muliggør en systematisk registrering af uddan-

nelsespålægget.

Ministeriernes viden om, i hvilken udstrækning lovpligtige oplysninger

overdrages

EASY-A

EASY-A er et administrations-

system til erhvervsuddannel-

serne. Ud over skolens egen

daglige administration kan sy-

stemet foretage elektroniske

indberetninger til myndighe-

derne, og flere andre syste-

mer henter også data herfra.

Systemet lukker den 31. juli

2020.

63. Beskæftigelsesministeriet har siden 2017 haft viden om, at kommunerne kun i me-

get begrænset omfang anvender muligheden for at videregive relevante oplysninger

om den unge i brevet til skolerne. Ministeriet har først i 2019 reageret på denne pro-

blemstilling ved i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet at udgive en vej-

ledning, der præciserer vigtigheden af, at kommuner og erhvervsskoler deler oplysnin-

ger om de unge, og specificerer, hvilke opgaver henholdsvis jobcentre og skoler har i

forhold til datadelingen om unge med et uddannelsespålæg. Beskæftigelsesministe-

riet har oplyst, at de tidligere har formidlet guiden gennem arbejdsmarkedskontorer-

ne og direkte til kommuner. Ministeriet har ikke fulgt op på, i hvilken udstrækning kom-

munerne bruger guiden.

64. Boks 8 viser et uddrag af vejledningen, som fokuserer på overdragelsen af oplys-

ninger mellem kommuner og skoler.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Koordinering af indsatsen over for udsatte unge |

Boks 8

Bedre datadeling styrker unges uddannelsesmuligheder

”Formålet med at dele oplysninger om unge er at styrke samarbejdet omkring unge, der

starter uddannelse med uddannelsespålæg, så flere unge kan gennemføre en uddannel-

se. Deling af oplysninger mellem kommune og uddannelsesinstitution skal understøtte

en koordineret indsats for den unge, så vigtig viden ikke går tabt, og den unge får den

rette hjælp ved uddannelsesstart og undervejs, hvis den unge i et uddannelsesforløb er i

risiko for frafald.”

Kilde:

Samarbejde hjælper unge i uddannelse – God digital deling af oplysninger om unge, Børne-

og Undervisningsministeriet, STIL og STAR, 2019.

65. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har haft viden om,

i hvilken udstrækning skolerne indberetter om risiko for frafald. Ministeriet gennem-

førte dog i 2017 en analyse, der indikerede, at der var meget få indberetninger om ri-

siko for frafald i UDB sammenlignet med det reelle frafald. Ministeriet har oplyst, at

opfølgningen på analysen blev nedprioriteret til fordel for andre analyser og forbere-

delse af FGU-reformen, samt at data i analysen var forbundet med en vis usikkerhed.

Ministeriet har derfor ikke reageret på indikationerne på, at skolerne har en mangel-

fuld indberetningspraksis. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministe-

riet på baggrund af vores undersøgelse overvejer at igangsætte forskellige initiativer.

Ministeriet anerkender således, at der kunne være et mere specifikt fokus på udsatte

unges udfordringer i undersøgelsesperioden.

Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har også oplyst, at

ministerierne på baggrund af vores undersøgelse har taget initiativ til at nedsætte et

fast koordinationsforum, hvor begge ministerier deltager.

FGU

Den forberedende grundud-

dannelse (FGU) er et fleksibelt

uddannelsestilbud til unge un-

der 25 år, der ikke har gennem-

ført eller er i gang med en ung-

domsuddannelse, og som hel-

ler ikke er i beskæftigelse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har etableret en løsning, der gør det

praktisk muligt for kommunerne at overdrage information om uddannelsespålægget

og eventuelle vanskeligheder til erhvervsskolerne. Løsningen er dog ikke integreret i

Børne- og Undervisningsministeriets UDB, hvilket indebærer, at oplysninger kan væ-

re gået tabt, og at der er en risiko for, at den unge ikke har fået den nødvendige hjælp

og dermed falder fra. Den manglende integration skyldes, at ministeriet har valgt, at

UDB ikke må indeholde personfølsomme oplysninger på baggrund af en vurdering af

de særlige beskyttelseshensyn, der er i forhold til disse oplysninger.

Den øvrige kommunikation mellem kommuner og skoler, fx oplysninger om den unges

risiko for frafald, understøttes af UDB. Undersøgelsen viser, at det kræver et abonne-

ment i UDB, for at kommunerne og erhvervsskolerne kan følge og reagere på den ud-

satte unges situation, fx hvis den unge er i risiko for frafald. Dette indebærer en risiko

for, at kommunerne ikke modtager oplysninger om den unge.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Koordinering af indsatsen over for udsatte unge

Desuden viser undersøgelsen konkret, at 37 kommuner i en periode fra 2018 til 2020

ikke har kunnet modtaget oplysninger om risiko for frafald via deres sagsbehandlings-

system, selv om de har haft et åbent abonnement. Dette er Beskæftigelsesministeriet

først blevet opmærksom på i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse. Ministe-

riet har oplyst, at fejlen er blevet rettet i juli 2020.

Endelig har Børne- og Undervisningsministeriet ikke sikret, at skolernes studieadmini-

strative systemer kan understøtte kommunikationen mellem kommuner og erhvervs-

skoler, hvilket indebærer en risiko for, at lærere og vejledere ikke har et samlet over-

blik over den unges forløb.

Beskæftigelsesministeriet har siden 2017 haft viden om, at kommunerne kun i begræn-

set omfang overdrager informationer om den unge til erhvervsskolerne. Børne- og

Undervisningsministeriet har ikke fulgt systematisk op på skolernes indberetnings-

praksis, men fik dog allerede i 2017 indikationer på, at skolernes praksis var mangel-

fuld. Begge ministerier udgav først i 2019 en vejledning om deling af data om den un-

ge til kommuner og skoler. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet har oplyst, at ministerierne vil igangsætte forskellige initiativer på baggrund

af Rigsrevisionens undersøgelse, herunder etablere et fast koordinationsforum på mi-

nisterielt niveau.

Rigsrevisionen, den 10. september 2020

Lone Strøm

/Michala Krakauer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og Børne-

og Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest muligt udsatte unge gennem-

fører en uddannelse har været tilfredsstillende. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har Beskæftigelsesministeriet sikret rammerne for og fulgt op på kommunernes

lovpligtige indsats for at gøre udsatte unge klar til uddannelse?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne sikret den lovpligtige

indsats, der gør udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse?

•

Har Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at lov-

pligtige oplysninger overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler for at fast-

holde de unge i uddannelse?

I undersøgelsen indgår Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministe-

riet, herunder erhvervsskolerne.

Undersøgelsen dækker perioden fra januar 2014 frem til medio 2019, hvor undersøgel-

sen blev igangsat. Dog har vi udelukkende indhentet sager fra kommuner og erhvervs-

skoler for perioden januar 2014 - oktober 2018. Denne afgrænsning er begrundet nær-

mere i afsnittet om vores datagrundlag.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, stikprøver og registerdata.

Vi har desuden holdt møder med udvalgte kommuner og erhvervsskoler for at øge vo-

res generelle forståelse af, hvordan kommuner og erhvervsskoler administrerer lovgiv-

ningen på området.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, datagrundlag, stikprøver og robusthedsana-

lyser i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vores analyse af, hvordan Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet har understøttet, fulgt op på, reageret på og koordineret indsatsen for udsat-

te unge tager udgangspunkt i en række væsentlige dokumenter, herunder:

•

centrale aftaler og reformer

vejledninger

analyser og centrale nøgletal på området

interne strategier og planlægningsdokumenter

diverse afrapporteringer fra erhvervsskoler i forbindelse med tilsyn

redegørelser fra Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Metodisk tilgang

Datagrundlag

Vores analyse af kommunernes og erhvervsskolernes indsats over for udsatte unge

tager udgangspunkt i 3 stikprøver. I dette afsnit beskriver vi datagrundlaget for stik-

prøverne. Figur A giver et overblik over datagrundlaget.

Figur A

Datagrundlag for stikprøver

Stikprøve 1

96 forløb

Trin 1-4

181.540 forløb med uddannel-

ses- og aktivitetsparate unge

mellem 18 og 29 år

januar 2014 - oktober 2018

Merge 1-4 EUD

26.879 forløb med unge,

der er overgået til EUD

fra uddannelseshjælp

Stikprøve 3

93 forløb

EUD

701.859 forløb med

unge på EUD

august 2014 - oktober 2018

Merge 4 EUD

8.010 forløb med unge,

der er overgået til EUD med

uddannelsespålæg trin 4

Stikprøve 2

95 forløb

Trin 4

21.739 forløb med uddannelses-

og aktivitetsparate unge mellem

18 og 29 år, der har et uddannel-

sespålæg (trin 4)

januar 2014 - oktober 2018

Kilde:

Rigsrevisionen.

I det følgende gennemgår vi de forskellige elementer i figur A.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Metodisk tilgang |

Stikprøve 1 udgør grundlaget for analysen af, om de unge modtager den lovpligtige ind-

sats i kommunerne før uddannelsesstart. Stikprøve 1 er, som det fremgår af figur A,

udtrukket på baggrund af datasættet Trin 1-4, som er leveret af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR). Datasættet indeholder alle forløb for uddannelses-

parate og aktivitetsparate, der er påbegyndt i perioden januar 2014 - oktober 2018.

Det er visitationskategorien ved 3 måneder, der ligger til grund for udtrækket. Hvis et

ydelsesforløb har varet mindre end 3 måneder, så er det visitationskategorien ved af-

slutningsdatoen, som ligger til grund.

Et forløb på uddannelseshjælp starter, når en ung starter på ydelsen uddannelses-

hjælp, og slutter, når der har været 30 sammenhængende dage uden ydelse. Hvis den

unge har afbrydelser i ydelsen på under 30 dage, så registreres den unge ikke med et

nyt forløb.

I 2018 varede et gennemsnitligt forløb for en udsat ung 354 dage. For at sikre, at flest

muligt af de unge i vores stikprøve, har været igennem et helt uddannelsesrettet for-

løb, indeholder datasættet ikke forløb, der er startet efter oktober 2018.

Stikprøve 2 udgør grundlaget for analysen af, om erhvervsskolerne yder den lovplig-

tige indsats over for udsatte unge efter uddannelsesstart. Baggrunden for denne stik-

prøve er et datasæt, som vi kalder Merge 4 EUD. Merge 4 EUD er lavet med udgangs-

punkt i 2 datasæt fra henholdsvis STAR og STIL, nemlig Trin 4 og EUD.

Datasættet Trin 4 indeholder alle forløb for uddannelsesparate og aktivitetsparate,

der har fået et konkret uddannelsespålæg (trin 4) i perioden på uddannelseshjælp el-

ler måneden umiddelbart efter afslutning af uddannelseshjælpen (maks. en måned), i

perioden januar 2015 - oktober 2018. Uddannelsespålægget blev først registreret di-

gitalt fra januar 2015, og derfor er januar 2015 valgt som afgrænsning for undersøgel-

sesperioden.

Datasættet indeholder også unge, der har fået et konkret uddannelsespålæg (trin 4)

efter

afslutning af uddannelseshjælp, fordi undersøgelsen viser, at næsten halvdelen

af de uddannelsespålæg, der gives, gives efter ydelsesforløbets afslutning – typisk må-

neden efter. Beskæftigelsesministeriet kan ikke redegøre for, hvorfor mange pålæg

registreres sent, men har igangsat en intern undersøgelse af spørgsmålet. De bereg-

ninger, der ligger til grund for afgrænsningen på 1 måned, fremgår af tabel A.

Tabel A

Afgrænsning af datasættet Trin 4

Uddannelsespålæg – uden buffer

Uddannelsespålæg – 30 dages buffer

Uddannelsespålæg – 60 dages buffer

17�½632 forløb

30�½314 forløb

31�½787 forløb

15�½725 personer

25�½585 personer

26�½638 personer

Alle forløb, som er afsluttet pr. 31. oktober 2018, får en buffer på 30 eller 60 dage, hvor det sidste konkrete

uddannelsespålæg (trin 4) inkluderes i op til 30 eller 60 dage efter afslutningen af ydelsesforløbet. Dvs. hvis

et ydelsesforløb er afsluttet den 13. oktober 2018, så inkluderes det sidste konkrete uddannelsespålæg (trin

4) frem til den 13. november 2018. I populationen optræder enkelte ydelsesforløb, som er afsluttet efter den

31. oktober 2018. De har ikke fået tillagt en buffer og er heller ikke medtaget i den endelige population.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra STAR.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Metodisk tilgang

Der kan være flere konkrete uddannelsespålæg (trin 4) for hvert forløb. I sådanne til-

fælde er det sidste uddannelsespålæg, der er givet, mens den unge var på ydelse el-

ler i måneden umiddelbart efter afslutning af ydelse, medtaget.

Elevregistret

Elevregistret er et forløbsregi-

ster, hvor man kan følge de

enkelte studerende gennem

deres uddannelseskarrierer.

Datasættet EUD er et udtræk af data fra Elevregistret. Datasættet indeholder alle for-

løb på erhvervsuddannelser, der er påbegyndt i perioden august 2014 - oktober 2018.

Et forløb kan være enten et grundforløb eller et hovedforløb. Der er således ikke tale

om fulde forløb, fra en ung starter på en erhvervsuddannelse, til en ung står med sit

eksamensbevis i hånden. Erhvervsskolernes hovedoptag sker i sommerperioden. Den

tidslige afgrænsning går derfor fra første hovedoptag efter reformen i 2014 til under-

søgelsesperiodens afslutning.

STIL har oplyst, at en række forløb frasorteres i forbindelse med opdateringen af elev-

registret. Det gælder forløb på under 7 dage samt forløb med afgangsårsagerne ”ej

påbegyndt”, ”ansøgning trukket” og ”ej bestået optagelsesprøve”. Årsagen er, at det

ifølge STIL er overvejende sandsynligt, at data dækker over elever, som slet ikke har

påbegyndt et forløb på skolen eller er på skolen i meget kort tid. STIL har ingen nyere

opgørelse af, præcist hvor mange elever der frasorteres på baggrund af dette krite-

rie, men estimerer, at det er et meget begrænset antal. Vi har været nødt til at accep-

tere disse begrænsninger i data, der betyder, at vi risikerer at underestimere antallet

af overgange fra uddannelseshjælp til erhvervsskoler.

Datasættene Trin 4 og EUD er koblet sammen, så alle forløb i Trin 4 er matchet med

alle forløb i EUD, hvis uddannelsesstart ligger enten 62 dage før ydelseslut eller 84 da-

ge efter ydelsesslut. Et forløb er konkret defineret af data som CPR-nummer samt

start- og slutdato. Afgrænsningen på 62 dage er valgt, fordi en ung kan modtage ud-

dannelseshjælp op til 2 måneder inde i sit uddannelsesforløb, hvis den unge endnu

ikke modtager SU. Afgrænsningen på 84 dage er valgt, fordi der teoretisk set kan væ-

re en vis forsinkelse på uddannelsesstart, fx på grund af ferie. Det vide interval bety-

der, at der kan være forløb, der reelt set ikke er forløb. Med andre ord kan vi risikere

at overestimere antallet af forløb, hvor den unge går fra uddannelseshjælp til en er-

hvervsskole.

Vi får med denne kobling det nye datasæt Merge 4 EUD, der danner baggrund for stik-

prøve 2.

Stikprøve 3 er ligesom stikprøve 1 udtrukket på baggrund af Merge 1-4 EUD, der er en

kobling af de 2 datasæt Trin 1-4 og EUD. Igen er alle forløb i Trin 1-4 matchet med alle

forløb i EUD, hvis uddannelsesstart ligger enten 62 dage før ydelsesslut eller 84 dage

efter ydelsesslut.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Metodisk tilgang |

Øvrig registerdata

I vores analyser har vi ud over tidligere nævnte datasæt også anvendt en række andre

data leveret af STAR og STIL. Disse data er vist i tabel B.

Tabel B

Øvrige datasæt

Data fra STAR

•

Data fra STIL

•

Abonnement på UDB

•

Hændelser i UDB

Afholdte samtaler

Tilbud

Mentor

Dato for uddannelsespålæg

Virksomhedstilbud

Baseret på data fra kommunerne.

Basert på data fra erhvervsskolerne.

Kilde:

Rigsrevisionen.

De data fra STAR, der fremgår af tabel B, er primært brugt til at underbygge resulta-

terne fra stikprøve 1 og 2. Når vi ikke har brugt dem yderligere, skyldes det bl.a. udfor-

dringer med datas validitet. Som hovedregel står registerdata om samtaler, tilbud, virk-

somhedstilbud og mentorer derfor ikke alene. I kapitel 3 anvender vi dog data om men-

torer og afbrudte tilbud til at sandsynliggøre, at de unge, der overgår til en erhvervs-

skole, har haft udfordringer i perioden, hvor de har været på uddannelseshjælp. Der

er her en risiko for, at vi underestimerer antallet af unge med mentorer og/eller afbrud-

te forløb.

De data fra UDB, der er vist i tabel B, fremgår udelukkende på de forløb, der optræder

i stikprøve 2 og 3 – ikke på den fulde population. Dette skyldes bl.a., at vi på tidspunk-

tet, hvor stikprøven blev udtrukket, fik at vide, at visse historiske data i UDB var blevet

slettet, og at der var sket en række fejlregistreringer af bl.a. risikoen for frafald i for-

bindelse med en konvertering i 2017.

Der er 10 forløb i stikprøve 2, for hvilke der ikke foreligger data. I stikprøve 3 er der ta-

le om 22 forløb, hvor der ikke foreligger data. For hovedparten kan dette forklares ved,

at den unge i dag er over 30 år, og data derfor er slettet i henhold til loven. For alle dis-

se forløb har vi imidlertid data fra Elevregistret og sagsmateriale fra erhvervsskolerne,

som vi kan anvende i analysen, hvorfor referencen i vores analyse stadig er alle hen-

holdsvis 95 og 93 forløb i stikprøve 2 og 3. De manglende data ændrer derfor heller ik-

ke på den sikkerhed, hvormed vi kan udtale os.

Vi har fået data fra UDB indtil oktober 2019 og kan således følge de unge, der er opta-

get på erhvervsskolerne i oktober 2018, ca. ét år ind i deres uddannelsesforløb. Vi har

bl.a. lavet en analyse, hvor vi har sammenholdt dato for indberetning af frafaldsrisiko

(registreringstid) med dato for faktisk frafald (dato og hændelse).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Metodisk tilgang

Stikprøver

Vi har undersøgt kommunernes og erhvervsskolernes faktiske indsats over for de un-

ge med udgangspunkt i én stikprøve af kommunale sager og 2 stikprøver af sager fra

erhvervsskolerne samt ved brug af registerdata.

Stikprøverne og registerdata supplerer hinanden. I stikprøverne har vi mulighed for at

gå mere i dybden med den indsats, som den unge har modtaget henholdsvis i kommu-

nen og på erhvervsskolen. Ved anvendelsen af registerdata kan vi gennemføre analy-

serne ud fra den fulde population.

Det gælder for alle stikprøver, at de er udtrukket ved simpel tilfældig udvælgelse. De

kan derfor antages at være repræsentative for den samlede population af henholds-

vis uddannelsesparate unge, aktivitetsparate unge og unge, der er overgået til en er-

hvervsskole fra uddannelseshjælp. Vi kan imidlertid ikke udtale os repræsentativt for

undergrupper af populationen, fx om krav, der alene gør sig gældende for de aktivi-

tetsparate.

Stikprøvernes størrelse er bestemt under hensyntagen til, hvilket niveau af usikker-

hed vi kan acceptere. Da vi kan acceptere et sikkerhedsniveau (konfidensniveau) på

95 % og en statistisk usikkerhed (konfidensinterval) på 10 %, er stikprøver af den valg-

te størrelse tilstrækkelige til, at vi kan udtale os om hele populationen. Et sikkerheds-

niveau på 95 % betyder, at vi med 95 % sikkerhed kan fastslå, at et givent tal i popu-

lationen ikke afviger mere end den beregnede statistiske usikkerhed. Den statistiske

usikkerhed beskriver tilsvarende det spænd, vi kan acceptere (med 95 % sikkerhed),

at den sande værdi ligger indenfor.

Vi har for hver stikprøve indhentet materiale fra henholdsvis kommuner (stikprøve 1)

og erhvervsskoler (stikprøve 2 og 3). Vi har kodet det indhentede materiale for at vur-

dere, om henholdsvis kommuner og erhvervsskoler lever op til de gældende lovkrav i

undersøgelsesperioden.

De indhentede sager er fordelt mellem 5 personer, der har kodet dem enkeltvist. Ind-

ledningsvist har alle 5 kodet de samme pilotsager for at sikre en ensartet kodning. Ef-

terfølgende er der foretaget en stikprøvekontrol af den færdige kodning for at sikre

en høj grad af interkoderreliabilitet.

Stikprøve 1: Unge på uddannelseshjælp

Stikprøve 1 er en stikprøve af kommunale ungesager fra perioden januar 2014 - okto-

ber 2018. Stikprøven indeholder 96 forløb af henholdsvis uddannelsesparate og akti-

vitetsparate, der fordeler sig på 52 kommuner. Tabel C viser, hvordan stikprøven for-

deler sig på visitationskategori, alder og køn sammenlignet med populationen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Metodisk tilgang |

Tabel C

Stikprøve 1

Visitationskategori

Uddannelsesparat

Hele populationen (181�½540)

Hele populationen (%)

Stikprøve (96)

Stikprøve (%)

120�½060

Aktivitetsparat

61�½480

Alder

18-24 år

131�½449

25-29 år

50�½091

Køn

Kvinde

78�½686

Mand

102�½854

Note: Tal i procent summer ikke nødvendigvis til 100 %, da tallene er afrundet til nærmeste heltal. Visitationskategorien er opgjort efter 3 måneder på

ydelsen. Hvis en person har et ydelsesforløb, som afsluttes før de 3 måneder, så er det visitationskategorien ved den sidste forløbsdag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af registerdata fra STAR.

Som det fremgår af tabel C, afspejler stikprøven på udmærket vis populationen. Der

er kun minimale afvigelser i forhold til alder og kønsfordeling.

Stikprøve 2: Unge, der er startet på en erhvervsskole med et konkret uddannel-

sespålæg (trin 4)

Stikprøve 2 omfatter alle forløb for unge på uddannelseshjælp, der har fået et konkret

uddannelsespålæg (trin 4) i ydelsesperioden eller måneden umiddelbart efter afslut-

ning af ydelse og derefter er overgået til en erhvervsskole. Fokus er på erhvervssko-

lerne, fordi 43 % af alle de unge, der overgår fra uddannelseshjælp til uddannelse, over-

går til erhvervsuddannelserne. Kun ca. 10 % overgår til videregående uddannelser.

Stikprøve 2 indeholder 95 forløb fordelt på 37 skoler. Stikprøven sammenlignes med

populationen, som det er vist i tabel D.

Tabel D

Stikprøve 2

Visitationskategori

Uddannelsesparat

Hele populationen (8�½010)

Hele populationen (%)

Stikprøve (95)

Stikprøve (%)

7�½057

Aktivitetsparat

953

Alder

18-24 år

5�½969

25-29 år

2�½041

Køn

Kvinde

3�½940

Mand

4�½070

Note: Tal i procent summer ikke nødvendigvis til 100 %, da tallene er afrundet til nærmeste heltal. Visitationskategorien er opgjort efter 3 måneder på

ydelsen. Hvis en person har et ydelsesforløb, som afsluttes før de 3 måneder, så er det visitationskategorien ved den sidste forløbsdag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af registerdata fra STAR og STIL.

Som det fremgår af tabel D, afspejler stikprøven på udmærket vis populationen. Der

er udelukkende en lille forskel fra population til stikprøve i forhold til kønsfordelingen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Metodisk tilgang

Stikprøve 3: Unge, der er startet på en erhvervsskole efter et forløb på uddannel-

seshjælp

Stikprøve 2 indeholder forløb for unge, der er startet på en erhvervsskole med et kon-

kret uddannelsespålæg (trin 4). I modsætning hertil indeholder stikprøve 3 forløb for

unge, der er startet på en erhvervsskole efter et forløb på uddannelseshjælp og såle-

des har et uddannelsespålæg (trin 1, 2, 3 eller 4). Nogle af disse unge er startet af egen

drift. Andre er startet med et konkret uddannelsespålæg (trin 4). Vi har af praktiske

årsager ikke udskilt sidstnævnte gruppe.

Stikprøve 3 anvendes i analysen af, hvilken støtte og vejledning der tilbydes til unge,

som kommer fra et forløb på uddannelseshjælp, og hvad disse unges frafald er. Stik-

prøven gør det muligt for os at se på en større gruppe af de unge, der går på erhvervs-

skolerne. Stikprøve 3 indeholder 96 forløb fordelt på 50 skoler. Stikprøven sammen-

lignes med populationen, som det er vist i tabel E.

Tabel E

Stikprøve 3

Visitationskategori

Uddannelsesparat

Hele populationen (26�½879)

Hele populationen (%)

Stikprøve (96)

Stikprøve (%)

21�½868

Aktivitetsparat

5�½011

Alder

18-24 år

20�½367

25-29 år

6�½512

Køn

Kvinde

12�½467

Mand

14�½412

Note: Tal i procent summer ikke nødvendigvis til 100 %, da tallene er afrundet til nærmeste heltal.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af registerdata fra STAR og STIL.

Som det fremgår af tabel E, afspejler stikprøven på udmærket vis populationen. I stik-

prøven er der 3 uddannelsesforløb, der ligger inden for ydelsesperioden (jf. afsnittet

om robusthedstests). Disse forløb er ikke medtaget i undersøgelsen. Vi afrapporterer

derfor kun på 93 forløb fordelt på 47 skoler. Det betyder, at niveauet for vores statisti-

ske usikkerhed ændrer sig marginalt.

Robusthedsanalyser

Forløb i datasættet EUD er koblet med forløb i datasættene Trin 1-4 og Trin 4, hvis ud-

dannelsesstart ligger enten 62 dage før ydelseslut eller 84 dage efter ydelsesslut. Det

vide interval betyder, at der kan være forløb, der reelt set ikke er forløb. Med andre ord

kan vi risikere at overestimere antallet af forløb, hvor den unge går fra uddannelses-

hjælp til en erhvervsuddannelse, fordi flere uddannelsesforløb er linket til samme ud-

dannelseshjælpsforløb og omvendt, eller fordi hele forløb ligger inden i hinanden. Sidst-

nævnte kan fx være tilfældet, hvis den unge sendes på et opkvalificerende kursus som

en del af den uddannelsesrettede indsats i kommunen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Metodisk tilgang |

Vi har undersøgt merge-populationerne for at få en ide om, hvor mange forløb der po-

tentielt ikke er reelle forløb. Vi kan på den baggrund konkludere, at vi overestimerer

antallet af forløb, hvor en ung er gået fra uddannelseshjælp til en erhvervsuddannel-

se. For Merge 4 EUD gælder det således, at der er 144 tilfælde, hvor én person har fle-

re uddannelsesforløb, der er koblet til det samme forløb i kommunen. I de 142 tilfælde

er der tale om 2 uddannelsesforløb for hvert forløb i kommunen. Tilsvarende er der 5

tilfælde, hvor flere forløb i kommunen er koblet til samme forløb på en uddannelse. Og

endelig er der i 47 tilfælde tale om, at uddannelsesforløb ligger enten forud for eller

inden for det forløb, som den unge har i kommunen. Der er overlap mellem de forskel-

lige kategorier af fejlbehæftede forløb.

Da den samlede population i Merge 4 EUD er på 8.010 forløb (7.327 personer), er der

tale om en relativ lille procentdel af de unge, for hvem der er udtrukket fejlbehæftede

forløb. Det samme gælder for Merge 1-4 EUD. Det er således vores vurdering, at de 2

merge-populationer pålideligt afspejler den reelle population. Vi har bevidst truffet det

lidt konservative valg om at overestimere populationens størrelse for at sikre os, at al-

le potentielt relevante forløb er inkluderet i populationen.

Opgørelsen af frafald i vores repræsentative stikprøve er baseret på en konkret gen-

nemgang af indberetninger om henholdsvis frafald og gennemførelser i UDB for hvert

enkelt CPR-nummer. På den baggrund har vi haft mulighed for at validere, at der er ta-

le om ét sammenhængende forløb for hver ung, der enten er gennemført, afbrudt el-

ler stadig er i gang. Herefter har vi opregnet resultaterne til fuld population. Børne- og

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med denne undersø-

gelse har lavet en fuld populationsundersøgelse, der bekræfter det høje frafald blandt

unge med et konkret uddannelsespålæg (trin 4). Ministeriets undersøgelse tager dog

udgangspunkt i data fra Elevregistret, ligesom ministeriet lægger en række metodi-

ske forudsætninger til grund for analysen, der adskiller sig fra vores. Resultaterne af

de 2 analyser er således ikke direkte sammenlignelige.

Endelig skal vi bemærke, at vi anvender data fra datasættet Trin 1-4 i en analyse af den

gennemsnitlige forløbslængde for udsatte unge på uddannelseshjælp. Vi har foreta-

get forskellige beregninger, herunder én, hvor vi frasorterer igangværende forløb, og

én, hvor vi tildeler igangværende forløb slutdatoen 31. oktober 2018. Vi har på den bag-

grund valgt at tildele igangværende forløb slutdatoen 31. oktober 2018, når vi bereg-

ner forløbslængden, da vi ellers risikerer at underestimere forløbslængden. Vi vælger

således at medtage alle forløb i undersøgelsesperioden og får på den måde det mest

retvisende billede af den gennemsnitslige forløbslængde ved undersøgelsesperiodens

afslutning.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Abonnement til UDB

Kommunerne skal have et åbent abonnement på den unge for at kunne modtage beskeder fra er-

hvervsskolerne via UDB. Abonnementet lukkes automatisk, hvis der sker ændringer i den unges

status.

Aktivitetsparate unge vurderes ikke at være uddannelsesparate på grund af problemer af faglig,

social og/eller helbredsmæssig karakter. Denne gruppe af unge har behov for ekstra støtte og

hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre

på almindelige vilkår.

Et brobygningsforløb er en korterevarende uddannelsesrettet indsats, som foregår på en erhvervs-

skole og indeholder opkvalificering i dansk og matematik og snusepraktikker på uddannelsesste-

der og virksomheder. Samtidig har den unge en mentor under forløbet.

Aktivitetsparat

Brobygning

Databeskyttelsesforordningen

Forordningen udstikker rammerne for, hvordan man som dataansvarlig skal behandle personop-

– GDPR

lysninger, herunder sikre, at data er beskyttet gennem ”passende tekniske og organisatoriske for-

anstaltninger”. Den enkelte dataansvarlige vurderer, hvad der er passende med udgangspunkt i

konkrete risici for den registrerede.

Den kommunale ungeindsats

Står for vejledningen af alle unge i grundskolen fra 7. til 10. klasse. Den kommunale ungeindsats

har også ansvaret for vejledningen af unge uden for skolen, der ikke modtager vejledning gennem

et jobcenter eller er i beskæftigelse i mindst 20 timer om ugen.

Samme vejledningsindsats blev i undersøgelsesperioden varetaget af Ungdommens Uddannelses-

vejledning.

En landsdækkende database, der bruges på tværs af staten. DFDG er særligt central på beskæfti-

gelsesområdet. DFDG modtager oplysninger om borgerne fra bl.a. kommunerne, a-kasserne og

borgernes egne registreringer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fører tilsyn med den faglige kvalitet på erhvervsud-

dannelserne. Tilsynet skal understøtte, at institutionerne leverer uddannelse af høj kvalitet og ind-

frier deres forpligtelse til at bidrage til at opfylde erhvervsuddannelsesreformens 4 klare mål. Ét af

sporene i tilsynet er det risikobaserede tilsyn, der skal sikre, at der systematisk kan identificeres og

gribes ind over for skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet.

Et administrationssystem til erhvervsuddannelserne. Ud over skolens egen daglige administration

kan systemet foretage elektroniske indberetninger til myndighederne, og flere andre systemer hen-

ter også data herfra. Systemet blev lukket den 31. juli 2020.

Et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere.

Består af et grundforløb (del 1 og 2) og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på en erhvervsskole.

Hovedforløbet foregår i én eller flere virksomheder, hvor den unge er i praktik. I løbet af praktikken

har den unge perioder på skolen med teoretiske fag. Erhvervsuddannelserne har forskellig længde

fra omkring 1�½ til 5�½ år. Men de er nogenlunde ens opbygget og veksler mellem skole og praktik.

Alle unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal inden for første måned have en læse-, skrive-

og regnetest (FVU-test). Hvis testen viser et behov for forberedende voksenundervisning, skal den

relevante undervisning iværksættes umiddelbart efter, at testen har vist et behov. Der bør følges

op på undervisningen, som skal fortsætte, indtil den unge består en test, der viser, at den unge har

færdigheder svarende til 9. klasse.

Det fælles datagrundlag

(DFDG)

Det risikobaserede tilsyn

EASY-A

Elevregistret

Erhvervsuddannelsesstruktur

FVU-test

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse 22/2019

Ordliste |

Uddannelseshjælp

En økonomisk støtte til unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannel-

se. Uddannelseshjælp gives i stedet for kontanthjælp.

Uddannelsesparate unge vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en

uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Unge på uddannelseshjælp skal have et uddannelsespålæg, som er rammerne for den uddannel-

sesrettede indsats, og udmøntes i krav om, at den unge skal søge, optages og sidenhen gennemfø-

re en uddannelse. Der er lovmæssigt 3 trin i uddannelsespålægget, som udmøntes i 4 digitale trin.

Trin 1-3 er et pålæg om at vælge, søge og blive optaget på en uddannelse, mens trin 4 er et pålæg

om at starte den uddannelse, som den unge er blevet optaget på.

I denne undersøgelse beskæftiger vi os med udsatte unge mellem 18 og 29 år. Det er unge, der

modtager eller har modtaget uddannelseshjælp og ikke er åbenlyst uddannelsesparate. Dvs. at de

unge enten er uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Alle disse unge har brug for en understøt-

tende indsats for at komme i uddannelse og sidenhen i job.

En central database på undervisningsområdet. Databasens primære formål er at optimere vejled-

ningsindsatsen i kommunerne og bidrage til, at jobcentrene informeres om de unges aktiviteter på

uddannelsen. UDB indhenter data om de unges (15-29 år) aktiviteter fra bl.a. uddannelsesinstituti-

oner og jobcentre. Databasen leverer derudover data til Børne- og Undervisningsministeriets data-

varehus og DFDG i Beskæftigelsesministeriet.

Unge på uddannelseshjælp kan visiteres inden for 3 forskellige visitationskategorier, henholdsvis

åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat.

Åbenlyst uddannelsesparate unge vurderes ikke at have nogen barrierer for uddannelse, og de har

derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre den-

ne på ordinære vilkår.

Uddannelsesparat

Uddannelsespålæg

Udsatte unge

Ungedatabasen (UDB)

Visitationskategorier

Åbenlyst uddannelsesparat