BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 298
Offentligt

Kortlægning af kommunernes

praksis på handicapområdet

Rapport

Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet

Marselisborg

Center for Udvikling,

Kompetence og Viden

Nørre Allé 70F, 2. sal

8000 Aarhus C

www.marselisborg.org

Eftertryk med tydelig

kildeangivelse er tilladt

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning

1.1:

1.2:

1.3:

1.4:

1.5:

1.6:

Baggrund

Undersøgelsesdesign

Datakilder og aktiviteter

Udvælgelse af casekommuner

Rapportens struktur

Introduktion til de handicapkompenserende ordninger

Hovedkonklusion

2.1:

2.2:

Undersøgelsens hovedresultater

Om undersøgelsen

Første delanalyse

–

Jobcentrenes prioritering og organisering på handicapområdet

3.1:

3.2:

Datakilder og metoder

Den ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet

3.2.1: Typologi 1: Proaktiv

3.2.2: Typologi 2: Reaktiv

3.2.3: Typologi 3: Diffus

3.3:

3.4:

Fremherskende rationaler i beskæftigelsesindsatsen overfor målgruppen

Organisering af nøglepersonordningen

3.4.1: Typologi 1: Specialiseret team

3.4.2: Typologi 2: Spredt specialisering

3.4.3: Typologi 3: Generel specialisering

3.4.4: Nuancer i organiseringen af nøglepersonordningen

3.5:

Delkonklusion

4: Anden delanalyse - Jobcentermedarbejdernes holdninger og viden om handicap og

HKO

4.1:

4.2:

4.3:

4.4:

4.5:

Datakilder og metode

Viden om og erfaring med handicap og HKO

Den beskæftigelsesfaglige tilgang til borgere med handicap

Sagsbehandlers tro på borger (med handicap)

Delkonklusion

Tredje delanalyse - Jobcentrenes brug af HKO

5.1:

5.2:

5.3:

Datakilder og metode

Omfang

Målgruppe for HKO

5.3.1: Baggrundskarakteristika

5.3.2: Ydelsesforhold

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

5.3.3: Kompensationsbehov

5.3.4: Bevillingsforhold

5.4:

5.5:

5.6:

5.7:

Subgrupper indenfor de enkelte ordninger i forhold til kompensationsbehov

Udgiftsniveau

Bevillingsprocessen

Delkonklusion

Fjerde delanalyse

–

Borger og virksomhedsperspektivet

6.1:

6.2:

Datakilder og metode

Væsentligste gevinster ved brugen af HKO

6.2.1: Personlig assistance og hjælpemidler styrker og fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet

6.2.2: For selvstændige er personlig assistance og hjælpemidler en forudsætning for, at de kan drive virksomhed

6.2.3: Arbejdsgiverne oplever flere gevinster ved personlig assistance og hjælpemidler

6.2.4:

Isbryderordningen giver erfaring

6.2.5: Fortrinsadgang opleves ikke altid som en fordel

6.3:

Jobcenterets viden og rådgivning om HKO

6.3.1: Oplevelsen af bevillingsproces i jobcenteret varierer meget

6.3.2:

Jobcentermedarbejdernes viden om HKO har betydning for borgernes muligheder

6.3.3: Virksomheder mangler viden om HKO

6.4:

6.5:

Ansættelsesvillighed

Delkonklusion

Femte delanalyse - Tværgående analyse og best practice

7.1:

Sammenhængen mellem kommunernes praksis og tilknytning til arbejdsmarkedet

7.1.1: Prioritering og organisering

7.1.2: Viden og holdninger

7.1.3: Brug af HKO

7.1.4: Rammevilkår og kommunestørrelse

7.2:

Delkonklusion

Bilag 1: Casebeskrivelser

Bilag 2: Metode og datagrundlag

9.1:

9.2:

9.3:

9.4:

Datagrundlag

Udvælgelseskriterier for casekommuner

Registerdata

Survey til jobcentermedarbejder

9.4.1: Metodisk redegørelse for vægtning i survey

9.4.2: Spørgeskema

9.5:

Survey til nøgleperson/regnskabsansvarlig

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Marselisborg Consulting har på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemført en kortlæg-

ning af kommunernes praksis på handicapområdet i perioden november 2019 til august 2020. Denne rapport beskriver

de samlede resultater af kortlægningen og de gennemførte delanalyser.

1.1:

Baggrund

Forståelsen af handicap i en dansk kontekst knytter sig til menneskerettighederne generelt og Handicapkonventionen

spe ifikt. Det fre går af FN s ha di apko ve tio artikel , at perso er ed ha di ap o fatter:

Perso er, der har e la gvarig, f sisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i

samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med an-

dre .

Til denne definition hører en forståelse af handicap som et produkt (kombination) af funktionsnedsættelse og de bar-

rierer, som omgivelserne udgør. Ud fra denne antagelse forudsættes det dels, at handicap opstår i relation til barrie-

rerne (et relationelt handicapbegreb) og dels, at der i varierende grad findes muligheder for at kompensere for barrie-

rerne, så borgerens oplevelse af at være begrænset af funktionsnedsættelsen mindskes og deres mulighed for at del-

tage i samfundslivet - på lige fod med andre - øges.

En række undersøgelser har de seneste år vist, at borgere med handicap har en begrænset arbejdsmarkedstilknytning,

herunder at kun ca. hver anden borger med handicap er i job.

Personer med handicap er således i væsentlig mindre

omfang i beskæftigelse end personer uden handicap.

Mennesker med handicap udgør en kompleks og sammensat gruppe, der går på tværs af jobcentrenes målgrupper.

Der mangler

systematisk

viden om kommunernes prioritering og organisering på handicapområdet, og større kendskab

til og viden - blandt jobcentermedarbejdere, borgere og arbejdsgivere - om mennesker med handicap og målgruppens

muligheder for job- og uddannelse, herunder brugen af de handicapkompenserende ordninger (HKO).

En grundig afdækning af kommunernes praksis på handicapområdet skal bidrage til det vidensgrundlag, som skal sikre,

at flere borgere med handicap integreres på arbejdsmarkedet. Som led i forhandlingerne om satspuljeaftalen 2019,

blev der indgået en aftale om, at flere mennesker med handicap skal i job. Aftalen består af 11 initiativer, som skal

idrage til at st rke eskæftigelse la dt perso er ed ha di ap. Et af disse er i itiativet ”Bedre vide o ha di ap”.

Kortlægningen skal ses i den sammenhæng, og har til formål at kortlægge kommunernes praksis på handicapområdet

fra et jobcenter-, virksomheds- og borgerperspektiv, gennem analyse af følgende fem temaer:

Jobcentrenes prioritering og organisering af handicapområdet, herunder ledelsesmæssigt fokus og forankring af indsatsen

Holdninger og viden om handicap og handicapkompenserende ordninger

blandt jobcentermedarbejdere

Jobcentrenes brug af handicapkompenserende ordninger, herunder praksis for bevillingen, sagsbehandlingstrin og sagsbehandlings-

tider samt snitflader til andre ordninger/tilbud

Borgere og virksomheders udbytte af de handicapkompenserende ordninger og holdninger til praksis

Tværgående analyse og vurdering af best practice

FN s ha di apko ve tio , Artikel

Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016, SFI. Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser, Vive, - Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer

med handicap, Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd

Ibid.

Spørgsmålsnumrene referer til undersøgelsesspørgsmålene i opdraget fra STAR. Undersøgelsesspørgsmål 4 i opdraget fra STAR er dog i Marselisborgs tilbud opdelt i to, så

spørgsmål 4 omhandler borger-/virksomhedsperspektivet, mens spørgsmål 5 den tværgående analyse og vurdering af best practice.

Handicapkompenserende ordninger benævnes forskelligt i kortlægningen og nogle gange anvendes forkortelsen HKO, særligt i forbindelse med tabeller, figurer og andre

illustrationer.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

1.2:

Undersøgelsesdesign

Til dette formål er følgende undersøgelsesdesign gennemført:

Tabel 1: Kortlægningens undersøgelsesdesign

FORMÅL

At kvalificere temaer og

undersøgelsesdesignet før den

endelige kortlægning.

DATAKILDER

Desk research af relevant lovgivning og foreliggende litteratur på området

11 interviews med forskningsinstitutioner, arbejdsgiverrepræsentanter og

handicaporganisationer

Nedenstående datakilder

At kortlægge jobcentrenes brug af

HKO

Registerdata (DFDG, DREAM og DST)

Sagsgennemgang af bevillinger på tværs af de fire HKO i 20 casekommuner

(N= 742)

Landsdækkende dataindsamling (survey) om omfanget af HKO (N= 55)

At kortlægge jobcentrenes

prioritering og organisering af

handicapområdet

Gennemgang af kommunalpolitiske dokumenter og administrationsgrundlag

på handicapområdet i 20 casekommuner

Interviews med 2-3 ledelsesrepræsentanter i 20 casekommuner (N= 47)

Fokusgruppeinterviews med samtlige nøglepersoner i 20 casekommuner (N=

20)

At kortlægge

jobcentermedarbejdernes viden

om og holdninger handicap og HKO

At afdække borger- og virksom-

hedsperspektivet

Survey til jobcentermedarbejdere i 20 casekommuner (N= 1.163)

Interviews med 2-3 strategisk udvalgte jobcentermedarbejdere i 20 casekom-

muner (N= 40)

Interviews med 2-4 borgere i 20 casekommuner (N= 48)

Interviews med 2-4 arbejdsgivere i 20 casekommuner (N= 24)

At sammenholde de enkelte del-

analyser med henblik på en

vurdering af best practice på

handicapområdet

Del 5

Del 4

Del 3

Del 2

Del 1

Pilot

Ovenstående datakilder samt valideringsworkshop med de 20 casekommuner

1.3:

Datakilder og aktiviteter

Som første led i kortlægningen er der gennemført en pilotundersøgelse i tre udvalgte kommuner, der repræsenterer

kommuner med en spredning i forhold til anvendelsesgrad, rammevilkår, kommunestørrelse og geografisk placering.

Kommunernes prioritering og organisering af handicapområdet er belyst med afsæt i en gennemgang af kommunal-

politiske dokumenter og administrationsgrundlag samt interviews med 2-3 ledelsesrepræsentanter og samtlige nøgle-

personer i hver af de 20 casekommuner (delanalyse 1).

For at give et indblik i jobcentermedarbejdernes viden og holdninger på handicapområdet er der udsendt en spørge-

skemaundersøgelse til samtlige jobcentermedarbejdere i de 20 casekommuner samt interviews med 2-3 strategisk

udvalgte jobcentermedarbejdere pr. casekommune. Den strategiske udvælgelse dækker over en systematisk udvæl-

gelsesstrategi, der sikrer spredning på respondenternes baggrundskarakteristika og besvarelser på surveyen (delana-

lyse 2).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kortlægningen af jobcentrenes brug af HKO omfatter en registeranalyse, sagsgennemgang af 742 bevillinger på tværs

af de fire HKO i de 20 udvalgte casekommuner samt en landsdækkende dataindsamling med fokus på antallet af bevil-

linger med 55 deltagende jobcentre (delanalyse 3).

Kortlægningen af brugerperspektivet bygger på interviews med 2-3 borgere i hver casekommune samt tilhørende ar-

bejdsgivere, der har erfaring med brugen af HKO (delanalyse 4).

Delanalyse 5 består af en tværgående analyse, som sammenfatter delanalysernes fund og bidrager med viden om, hvad

der understøtter best practice i forhold til at inkludere personer med handicap, som har fået bevilliget en handicap-

kompenserende ordning, på arbejdsmarkedet. Analysens samlede resultater er blevet præsenteret for og kvalificeret

af alle 20 casekommuner på en fælles valideringsworkshop.

1.4:

Udvælgelse af casekommuner

Figur 1: Casekommuner

Til kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet har følgende 20

casekommuner deltaget. Casekommunerne er udvalgt, så der er sikret spredning i

forhold til en række udvælgelseskriterier udfoldet i bilag 2.



Thisted

Silkeborg

Vesthimmerland

Vejen

Ringkøbing-Skjern

Esbjerg

Favrskov

Vejle

Brønderslev

Jammerbugt



Hedensted

Holbæk

Høje-Taastrup

Frederiksberg

Svendborg

Bornholm

Hillerød

Faxe

Lejre

Stevns

1.5:

Rapportens struktur

Rapportens struktur følger kortlægningens fem delanalyser illustreret i tabel 1.

Kapitel 2 præsenterer de overordnede hovedkonklusioner fra kortlægningen.

Kapitel 3 indeholder en kortlægning af jobcentrenes prioritering og organisering på handicapområdet.

Kapitel 4 giver indblik i jobcentermedarbejdernes holdninger til og viden om handicapområdet.

Kapitel 5 afdækker jobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger.

Kapitel 6 bidrager med brugerperspektivet, herunder borgere og arbejdsgiveres oplevelse af bl.a. gevinsterne ved bru-

gen af de handicapkompenserende ordninger.

Kapitel 7 går på tværs af de fire ovenstående delanalyser med det formål at fremhæve de tværgående træk ved kom-

munernes organisering og praksis, der leder til best practice anvisninger på området.

Bilag 1 består af syv casebeskrivelser, der giver indblik i brugernes erfaringer med HKO og bilag 2 præsenterer kortlæg-

ningens metode- og datagrundlag, mens bilagsrapporten (særskilt dokument) rummer resultaterne fra de kvantitative

opgørelser udarbejdet i forbindelse med kortlægningen

–

særligt i relation til delanalyse 3.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

1.6:

Introduktion til de handicapkompenserende ordninger

Fællesnævneren for de handicapkompenserende ordninger (HKO) er, at borgere med en funktionsnedsættelse eller et

handicap, kan kompenseres for de udfordringer borgeren oplever i mødet med arbejdslivet eller under uddannelse.

HKO har dermed til formål at understøtte, at borgere med et handicap enten opnår eller fastholdes i beskæftigelse.

Ved HKO forstås de fire ordninger: Personlig assistance, hjælpemidler, isbryderordning og fortrinsadgang, som er be-

skrevet i hhv. Lov om kompensation til handicappede i erhverv og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Nedenstå-

ende giver et overordnet indblik i de fire forskellige ordningers personkreds og bevillingskriterier med reference til

konkret lovgivningstekst.

Tabel 2: Præsentation af bevillingskriterier for de fire handicapkompenserede ordninger

HKO

Bevillingskriterier

Lovgivning

Personlig

assistance

For at være berettiget til personlig assistance skal borgeren enten være ledig, lønmodta-

ger eller selvstændig erhvervsdrivende og have en markant psykisk eller fysisk funktions-

nedsættelse, der gør, at borgeren har udfordringer med at varetage sine arbejdsopgaver.

Typen af personlig assistance (fysisk aflastning, strukturering af opgaver, tegnsprogstolk-

ning mv.) afhænger af, om der er tale om en borger i erhverv eller under uddannelse.

Modtager en borger personlig assistance i sit erhverv, kan denne assistance maksimalt

vare 20 timer gennemsnitligt pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. Antallet af

assistancetimer bevilges efter en individuel vurdering af borgerens konkrete behov.

Jobcenteret betaler et tilskud til arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med ansættelse af

en personlig assistent.

Bekendtgørelse af

lov om kompensa-

tion til handicap-

pede i erhverv mv.

jf. personlig assi-

stance jf. §§ 3-4 til

3-13 og § 4-14.

Hjælpemidler

For at være berettiget til hjælpemidler skal borgerens funktionsnedsættelse medføre ud-

fordringer i borgerens arbejdsliv eller under uddannelse. Hjælpemidler bevilliges i form af

arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger, hvis dette

medfører, at borgeren kan opnå eller fastholdes i beskæftigelse eller uddannelse, herun-

der efter- og videreuddannelse. Bevillingen ligger hos jobcenteret, og hjælpemidlerne be-

villiges enten som et udlån eller tilskud.

Bekendtgørelse af

lov om kompensa-

tion til handicap-

pede i erhverv mv.

jf. §§ 6-15 f. til 6-16

litra c.

Isbryderordning

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse.

Personen i isbryderordningen ansættes til overenskomstmæssig løn, og ordningen kan

vare op til et år. For at være berettiget til isbryderordning skal borgere med en funktions-

nedsættelse være nyuddannede. Ideen bag isbryderordningen er at give nyuddannede

borgere med handicap muligheden for at tilegne sig erhvervserfaring og netværk, som

kan styrke deres beskæftigelsesmuligheder i op til to år efter endt uddannelse. Jobcente-

ret bevilger isbryderordningen og giver tilskud løntilskud til arbejdsgiveren. Ordningen

kan både bevilliges i det offentlige såvel som i det private.

Bekendtgørelse af

lov om kompensa-

tion til handicap-

pede i erhverv mv.

jf. §§ 5-15 til 5-15

litra e.

Fortrinsadgang

Fortrinsadgang indebærer, at offentlige arbejdsgivere er forpligtede til at indkalde bor-

gere med et handicap - som selv har ønsket at gøre brug af ordningen - til samtale - her-

under udstedelse af taxabevillinger og stadepladser mv. Formålet er at styrke borgerens

mulighed for beskæftigelse, fordi borgere med et handicap kan møde fordomme og

manglende viden om, hvad hun/han kan levere på trods af sit handicap. Dette forhold kan

gøre det vanskeligere for målgruppen at blive indkaldt til samtale og derigennem blive en

del af arbejdsmarkedet. Fortrinsadgang kan enten søges gennem eller uden om jobcente-

ret.

Bekendtgørelse af

lov om kompensa-

tion til handicap-

pede i erhverv mv.

jf. § 2-3

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hovedkonklusion

En række undersøgelser har de seneste år vist, at borgere med handicap har en begrænset arbejdsmarkedstilknytning,

herunder at kun ca. hver anden borger med handicap er i job.

En grundig afdækning af kommunernes praksis på

handicapområdet skal bidrage til det vidensgrundlag, som skal sikre, at flere borgere med handicap integreres på

arbejdsmarkedet jf. de politiske målsætninger.

Formålet med kortlægningen er på den baggrund at give et indblik i jobcentrenes strategi, organisering og drift på

handicapområdet samt at afdække, om praksis er kendetegnet ved mønstre, der hhv. samler og adskiller jobcentrene

fra hinanden. Dette suppleres af et borger- og virksomhedsperspektiv på praksis i krydsfeltet mellem handicap og

beskæftigelse. Med afsæt i de tre perspektiver gives et bud på best practice ift. de faktorer, der både direkte og

indirekte har betydning for kommunernes brug af de handicapkompenserende ordninger (HKO) og målgruppens ar-

bejdsmarkedstilknytning (målt som fastholdelse og øgede antal løntimer). HKO har netop til formål at understøtte, at

borgere med et handicap enten opnår eller fastholdes i beskæftigelse.

Kortlægningen er dermed funderet i den forståelse, at der er en naturlig logisk sammenhæng mellem jobcentrenes

strategiske fokus og ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet og den måde, man organiserer indsatsen på.

Det skaber samtidig en ramme for brugen af HKO, fordi den enkelte medarbejder ikke agerer i et ledelsesmæssigt og

organisatorisk vakuum. Nedfældede arbejdsgange, teamstrukturer, interne uddannelsesforløb og fokusnedslag på

teammøder (fx præsentation af måltal og prioriterede tiltag) antages at påvirke den enkelte medarbejders adfærd.

Ifm. kortlægningen er denne sammenhæng præsenteret for og kvalificeret af de 20 involverede casekommuner på

den indlagte fælles valideringsworkshop (jf. afsnit 1.3).

Det skal dog understreges, at kortlægningen alene beskriver deskriptive sammenhænge, hvorfor der ikke er tale om

en egentlig kausalitetsanalyse, da det ligger uden for undersøgelsens opdrag. Data gør det ydermere alene muligt at

sige noget om arbejdsmarkedstilknytningen for de personer med handicap, der har fået bevilliget en eller flere han-

dicapkompenserende ordninger, herunder personlig assistance, hjælpemidler, isbryderordning og fortrinsadgang,

som er beskrevet i hhv. Lov om kompensation til handicappede i erhverv og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at vi ikke kan teste det kontrafaktiske scenarie, dvs. borgers arbejdsmarkedstilknytning, hvis borger

ikke

havde fået bevilliget en HKO.

2.1:

Undersøgelsens hovedresultater

De væsentligste hovedresultater inden for kortlægningens fem tematiske nedslag er:

Prioritering og

organisering



Stor variation i jobcentrenes ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet



Potentiale for et endnu større ledelsesmæssigt fokus på at understøtte, at flere mennesker med handicap opnår

en arbejdsmarkedstilknytning (afsnit 3.2)



Stor variation i, hvordan jobcentrene har valgt at organisere nøglepersonordningen - både i forhold til årsværk,

faglig profil, bevillingskompetence og organisatorisk forankring (afsnit 3.4)

Holdninger og

viden



Jobcentermedarbejdernes tro på borgere

med

handicap er markant lavere end troen på borgere

uden

handicap.

Troen er lavest for personer med et psykisk handicap (afsnit 4.4)



Jo højere viden jobcentermedarbejderne har om HKO, desto højere vurderer man også troen på borgers mulig-

heder for job og uddannelse (afsnit 4.4)



Nøglepersonordningen er den vigtigste kilde til jobcentermedarbejdernes vidensgrundlag og vejledningskompe-

tence i forhold til HKO (afsnit 4.2)

Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016, SFI. Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser, Vive, - Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer

med handicap, Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Brug af HKO



Brugen af fortrinsadgang og isbryderordning er begrænset, men særligt isbryderordningen opleves af jobcen-

trene som ordningen med det uudnyttet potentiale (afsnit 5.2)



Borgere som bevilliges personlig assistance og hjælpemidler kompenseres hovedsageligt for en fysisk funktions-

nedsættelse (afsnit 5.3.2)



HKO bliver primært brugt til at fastholde personer med handicap i job og uddannelse. Hjælpemidler bruges i

højere grad end personlig assistance som løftestang i forhold til at få borgere med handicap ind på arbejdsmar-

kedet (afsnit 5.3.2)



Borgere og arbejdsgivere fremhæver, at særligt personlig assistance og hjælpemidler styrker og fastholder bor-

Bruger-

perspektivet

gernes tilknytning til arbejdsmarkedet (afsnit 6.2)



Virksomhederne mangler viden om HKO, og samtidig oplever de et meget varierende vidensniveau blandt job-

centermedarbejderne (afsnit 6.2.4)



Arbejdsgivers ansættelsesvillighed knytter sig primært til arbejdskraftbehovet, dvs. hvorvidt kandidaten har de

rette kompetencer til jobbet (afsnit 6.4)



Jobcentrenes strategiske fokus og organisering af nøglepersonordningen har betydning for arbejdsmarkedstil-

Best practice

knytningen blandt personer med handicap, der har fået bevilliget HKO (afsnit 7.1.1).



Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet giver på den baggrund anledning til, at jobcentrene

med fordel kan have øget ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på brugen af HKO for derigennem at under-

støtte, at flere borgere med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning (afsnit 7.1.1).



Ydermere er der et potentiale for at tænke brugen af HKO som et redskab både ifm. fastholdelse og rekruttering,

da hovedparten anvender HKO i fastholdelsessager (afsnit 7.1.3).

2.2:

Om undersøgelsen

Marselisborg Consulting har på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemført en kortlæg-

ning af kommunernes praksis på handicapområdet i perioden november 2019 til august 2020.

Kortlægningen bygger på en forståelse af handicap som et produkt af funktionsnedsættelse og de barrierer, som om-

givelserne udgør. Ud fra denne antagelse forudsættes det dels, at handicap opstår i relation til barriererne og dels, at

der i varierende grad findes muligheder for at kompensere for barriererne, så borgerens oplevelse af at være begræn-

set af funktionsnedsættelsen mindskes og deres mulighed for at deltage i samfundslivet - på lige fod med andre - øges.

Kortlægningen har fokus på

fem temaer:

1. Jobcentrenes

prioritering og organisering

af handicapområdet - herunder ledelsesmæssigt fokus og forankring af indsatsen

Holdninger og viden

om handicap og handicapkompenserende ordninger blandt jobcentermedarbejdere

3. Jobcentrenes

brug af handicapkompenserende ordninger

- herunder praksis for bevillingen, sagsbehandlingstrin og sagsbehandlings-

tider samt snitflader til andre ordninger/tilbud

Borgere og virksomheders

udbytte af de handicapkompenserende ordninger og holdninger til praksis

5. Tværgående analyse og vurdering af

best practice

Kortlægningen baserer sig på interview med centrale interessenter på handicapområdet, registerdata, landsdæk-

kende survey, gennemgang af 742 HKO bevillinger, gennemgang af administrationsgrundlag og interviews med 47

ledere, 40 medarbejdere og 20 nøglepersoner i 20 jobcentre samt 48 borgere og 24 virksomheder, der har erfaring

med brugen af HKO. Det nærmere metode- og datagrundlag er præsenteret i bilag 2.

Grundet det begrænsede antal observationer i forhold til brugen af isbryderordning og fortrinsadgang er det ikke

muligt at give en retvisende vurdering af mønstre på tværs af borgernes baggrundskarakteristika, ydelsesforhold,

funktionsnedsættelse og bevillingsforhold. Derfor er det kun data for personlig assistance og hjælpemidler, disse for-

hold er opgjort for.

I det følgende sammenfattes kortlægningens resultater, som ligeledes er en udfoldelse af de tidligere præsenterede

hovedkonklusioner.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobcentrenes prioritering og organisering af handicapområdet

På tværs af de 20 casekommuner identificeres

tre typologier for jobcentrenes fokus på og arbejde med handicapom-

rådet:

1) En proaktiv (intenderet og operationaliseret), 2) reaktiv (efterrationaliseret og overordnet) og 3) diffus (usy-

stematisk og politiseret) tilgang. 12 ud af 20 casekommunerne placerer sig i typologierne reaktiv eller diffus, hvorfor

der stadigvæk ses et

potentiale for et endnu større ledelsesmæssigt fokus

på at understøtte, at flere mennesker med

handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning. Jobcentrenes strategiske fokus på handicapområdet har betydning for

investeringsvilligheden og det fokus, som ledere og medarbejdere har på området. De jobcentre, der udmærker sig

ved en proaktiv strategi på området, er bl.a. kendetegnet ved at investere i høj beskæftigelsesfaglighed på området

gennem løbende opkvalificering af alle medarbejdere i brugen af HKO.

Jobcentre med en proaktiv strategi har en højere andel af personer med handicap i øgede løntimer tre måneder efter

bevilling af HKO

til sammenligning med jobcentre, der er kendetegnet ved en diffus strategi. Det er vigtigt at under-

strege, at der er tale om forskelle, når der sammenlignes på tværs af prioritering og organisering, og således ikke

signifikante statistiske sammenhænge.

Der fremtræder

seks centrale opmærksomhedspunkter ift. casekommunernes ledelsesmæssige prioritering af handi-

capområdet:

1) Jobcentermedarbejdernes begrænsede viden om HKO, 2) den brede målgruppedefinition for brugen

af HKO og de tilhørende forskellige bevillingskriterier, 3) manglende viden om målgruppens omfang gør området

uigennemsigtig, 4) risiko for stigmatisering af målgruppen ved brug af HKO, 5) andre politiske agendaer prioriteres

højere og 6) beskæftigelsesområdet er regelbundet, hvilket begrænser det lokalpolitiske manøvrerum.

Jobcentrene italesætter

fem fremtrædende rationaler

i beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap: 1) Man

matcher sig i vid udstrækning ud af brugen af HKO, 2) Man tænker primært HKO som et fastholdelsesgreb, 3) Man

skal udbygge troen på borgers muligheder for job og uddannelse på trods af et handicap, 4) Man skal klædes på til at

kunne vurdere den rette kompensationsgrad, 5) Man skal samarbejde på tværs af ressortområder og sektorer i for-

hold til at lykkes med at få flere borgere med handicap i beskæftigelse og uddannelse.

Særligt ift. samarbejdet med virksomhederne fremhæver casekommunerne, at der kan være en udfordring ifm.

snit-

fladen mellem arbejdsgiver og myndighed

i regi af Arbejdsmiljøloven. I et vist omfang har arbejdsgivere jf. arbejdsmil-

jølovgivningen pligt til at indrette arbejdspladsen i overensstemmelse med de ansatte medarbejdere med handicaps

særlige behov, men det fremgår ikke entydigt af lovgivningen, hvornår noget forventes at være alment forekom-

mende, og hvornår myndighed bør kompensere og påtage sig udgiften til indkøb af det tekniske hjælpemiddel (jf.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø kap. 7, §45).

Der er

stor variation i organiseringen af nøglepersonordningen:

1) Specialiseret team, hvor nøglepersonerne er samlet

i ét team, 2) spredt specialisering, hvor nøglepersonerne er spredt ud i hver deres team og 3) generel specialisering,

hvor samtlige jobcentermedarbejdere har bevillingskompetencen.

Det specialiserede team er den mest udbredte or-

ganiseringsform

(17 ud af 20 casekommuner). Fordele og ulemper ved de forskellige organiseringsformer er uddybet

i afsnit 3.4.4, tabel 10.

Hvad der karakteriserer de enkelte jobcentres organisering af nøglepersonordningen er gjort med afsæt i antallet af

nøglepersoner, den organisatoriske forankring af nøglepersoner, fysisk placering, faglig baggrund, ansvarsområder og

bevillingskompetence.

Nøglepersonerne er hovedsageligt organisatorisk forankret i de teams, der varetager målgrup-

perne sygedagpenge/jobafklaring og fleksjob/ledighedsydelse

(10 ud af 20 casekommuner).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Holdninger og viden om handicap og HKO blandt jobcentermedarbejderne

Holdninger til og viden om handicap og HKO blandt jobcentermedarbejdere baserer sig på survey til jobcentermed-

arbejdere i de 20 casekommuner (N= 1.163) samt interviews med 2-3 strategisk udvalgte jobcentermedarbejdere i

hver af de 20 casekommuner (N= 40).

72-80 pct. af

jobcentermedarbejderne svarer, at job- og uddannelsesmulighederne for personer med handicap er dår-

ligere end for personer uden handicap.

Jo højere viden

jobcentermedarbejderne har på tværs af de fire ordninger,

desto højere

vurderer jobcentermedarbej-

derne også

troen på de fire handicapgruppers muligheder for job og uddannelse.

Der er færrest, som vurderer jobmu-

lighederne som gode for personer med handicap af psykisk karakter (4 pct.), kronologisk efterfulgt af handicap af

intellektuel (5 pct.), sensorisk (6 pct.) og fysisk karakter (8 pct.).

Jobcentermedarbejdernes

vidensniveau er højest inden for handicap af psykisk og fysisk karakter,

men i praksis oplever

man sig mest udfordret ift. at hjælpe borgere med psykisk handicap i job og uddannelse. Tilsvarende er vidensniveauet

størst ift. brugen af personlig assistance og hjælpemidler.

Jobcentermedarbejdernes

videns- og erfaringsniveau samt vejledningskompetence vurderes højest i de jobcentre, der

er kendetegnet ved en proaktiv strategi og/eller en specialisering af nøglepersonsordningen

og blandt medarbejdere

med høj anciennitet, der kommer fra store kommuner med høj anvendelsesgrad.

Nøglepersonen fremhæves af jobcentermedarbejderne som den primære videnskanal ift. både handicap og ordninger.

Der er dog stor variation i medarbejdernes oplevede vejledningskompetence på tværs af de fire ordninger. Næsten

6/10 oplever ikke, at de kan vejlede om isbryderordningen og ditto ca. halvdelen ift. fortrinsadgang. Ser man på hjæl-

pemidler og personlig assistance er dette reduceret til hhv. 22 og 27 pct.

Ovenstående afspejler sig også i borgernes oplevelse af jobcentermedarbejdernes vidensniveau, mens både borger

og arbejdsgiver oplever, at deres eget vidensniveau ift. HKO generelt er begrænset. Det er den generelle opfattelse

blandt lederne i casekommunerne, at medarbejdernes vidensniveau om HKO i sig selv begrænser brugen heraf.

Screeningspraksis er et spørgsmål om balance mellem ressource- og barrierefokus

og der er stor kommunal variation i

forhold til i hvilken grad man screener borgere for handicap (34-100 pct.). Den kommunale variation i screeningsprak-

sis knyttes ofte til spørgsmålet om, hvorvidt screening af borgere med handicap kan gå hånd i hånd med et ressour-

cefokus.

På den ene side

oplever jobcentermedarbejderne, at screeningen kan være forbundet med risiko for at sygeliggøre

og marginalisere sine borgere fra arbejdsmarkedet,

mens andre

oplever dialogen om eventuelle begrænsninger, som

en væsentlig forudsætning for at lykkes med kerneopgaven.

Det er

ikke jobcentermedarbejdernes vurdering, at økonomiske hensyn begrænser dem i brugen af HKO.

Omvendt

oplever jobcentermedarbejderne stor velvillighed fra ledelsens side ift. brugen af HKO; når blot man kan argumentere

for værdien (inklusion på arbejdsmarkedet) af den konkrete ordning.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger

Brugen af fortrinsadgang og isbryderordning er begrænset til sammenligning med personlig assistance og hjælpemid-

ler, men særligt isbryderordningen opleves af jobcentrene som en ordning med et uudnyttet potentiale. I perioden

2018-2019 har der været 10.561 bevillinger (og genbevillinger) af personlig assistance og 32.344 bevillinger af hjæl-

pemidler, mens isbryderordningen er anvendt 45 gange.

Det er særligt i brancherne offentlig administration, under-

visning/sundhed, handel og transport, at der bliver anvendt personlig assistance og hjælpemidler.

Personlig assistance og hjælpemidler fremhæves som de ordninger, som i højere grad er forankret i jobcentermedar-

bejdernes daglige praksis,

og hvor der oftere foreligger arbejdsgange. Erfaringsbasen i forhold til fortrinsadgang knyt-

ter sig deri od oftere til et evidst fravalg , fordi a oplever e række uhe sigts æssigheder so

dighed ved

de e ord i g, e s is r derord i g ofte eteg es so de skjulte lov og s arere er et spørgs ål o

a gle de

kendskab til ordningens størrelse og muligheder end et aktivt fravalg.

Både

personlig assistance og hjælpemidler anvendes primært til borgere ældre end 50 år.

Borgere, der modtager per-

sonlig assistance, har typisk en højere uddannelsesbaggrund sammenlignet med borger, der bevilliges hjælpemiddel.

Der er en

variation i de typiske funktionsnedsættelser der kompenseres for.

Personlig assistance og hjælpemidler er

primært anvendt af borgere med fysiske funktionsnedsættelser, mens isbryderordningen i højere grad anvendes af

borgere med en psykisk funktionsnedsættelse. Borgere, der anvender fortrinsadgang, har typisk en fysisk og/eller

intellektuel funktionsnedsættelse om end omfanget er begrænset for de to sidstnævnte ordninger.

På tværs af de fire ordninger har ca. 1/3 dobbeltdiagnoser, men

brugen af parallelindsatser ser ud til at være begræn-

set.

Det skal dog her understreges, at datakvaliteten for registeroplysninger på parallelindsatser er fejlbehæftet, hvor-

for der alene er tale om en indikation.

Omkostningerne er koncentreret omkring personlig assistance. I 2019 anvendte kommunerne samlet set DKK 549,3

millioner på personlig assistance, DKK 62,1 millioner på hjælpemidler og DKK 8,9 millioner på isbryderordningen.

Per-

sonlig assistance udgjorde

dermed

89 pct. af de samlede nationale udgifter til HKO i 2019,

mens hjælpemidler og isbry-

derordningen udgjorde henholdsvis 10 og 1 pct. af de samlede udgifter.

18 pct. af kommunerne har højere udgifter end forventet på baggrund af deres kommunestørrelse,

og tilsvarende er

der en

variation i de gennemsnitlige enhedspriser

(bruttoudgifter i kommunen divideret med antal sager i kommunen)

på tværs af ordninger og kommuner. Kommuner med relativt få sager om hjælpemidler og personlig assistance har i

gennemsnit højere enhedspriser sammenlignet med kommuner med mange sager.

Der er en

tendens til, at HKO primært tænkes ind i et fastholdelsesperspektiv

–

dog anvendes hjælpemidler mere bredt

på tværs af målgrupper sammenlignet med personlig assistance. De centrale ydelsesgrupper udgøres af borgere i

fleksjob eller på ledighedsydelse (hhv. 31 og 20 pct.). Omvendt bruges personlig assistance kun i begrænset omfang

på kontanthjælpsområdet (3 pct.) og ift. jobafklaring og ressourceforløb (5 pct.). Casekommunerne fremhæver, at der

ofte tænkes i fastholdelse frem for rekruttering, fordi det er nemmere at vurdere kompensationsbehovet op imod en

konkret arbejdsmarkedskontekst, dvs. når borger er i et ansættelsesforhold frem for ledighed. Ligesom det er nem-

mere at vurdere kompensationsbehovet for de borgergrupper, som har en konkret erhvervserfaring og dermed en

jobrettet referenceramme.

Sagsbehandlingstiden i forhold til personlig assistance og hjælpemidler er forkortet op til tre gange over de seneste to

år.

Sager fra 2020 har i gennemsnit en sagsbehandlingstid på 0,9 uger (fortrinsadgang), 1,4 uger (hjælpemidler) og

1,6 uger (personlig assistance). I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 1,7-8,6 uger afhængig af ordning.

Hastigheden i bevillingsprocessen har betydning for arbejdsgivers muligheder for at fastholde ansatte med handicap.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Borgere og virksomheders udbytte af HKO og holdninger til praksis

Det er oplevelsen blandt både borgere, virksomheder og jobcentermedarbejderne, at

HKO kan understøtte vejen mod

job og uddannelse.

Ifølge arbejdsgiver kan

HKO fungere som en katalysator for at imødekomme eventuelle fordomme og bekymringer,

som arbejdsgiver kan have ift. at ansætte personer med handicap. Det er også et udslag af, at ordningerne giver

borger mulighed for at afprøve hvilke skånehensyn og arbejdsopgaver, der er forenelige med funktionsnedsættelsen

på en arbejdsplads og ift. nogle konkrete arbejdsopgaver.

For at ordningerne kan fungere optimalt og kompensere borgernes funktionsnedsættelse i videst muligt omfang, har

det stor betydning, at ordningerne tager

udgangspunkt i borgernes individuelle situation og behov,

hvor funktionsned-

sættelsens karakter og skånebehov tilpasses og justeres til typen af arbejdsopgaver, samt virksomhedens situation og

behov.

Arbejdsgivers ansættelsesvillighed afhænger først og fremmest af matchet mellem borgers kompetencer, og de kon-

krete arbejdsopgaver, der skal løses.

Derudover lægger arbejdsgiverne vægt på en åben og ærlig dialog med jobcentret

omkring de muligheder, der kan bringes i spil, og hvorvidt der kan kompensere helt eller delvist for borgers handicap.

Endelig lægger ca. 1/3 af de interviewede arbejdsgivere vægt på, at man ønsker at tage et socialt ansvar.

90 pct. af arbejdsgiverne påpeger samtidig, at HKO er økonomisk gevinst

ift. at kunne fastholde værdifulde medarbej-

dere. Udover at ordningerne med personlig assistance og hjælpemidler generelt bidrager til, at arbejdsgivere kan

fastholde medarbejdere i virksomheden, oplever arbejdsgiverne også, at ordningerne bidrager til den øvrige perso-

nalegruppes trivsel. Det medfører et yderligere pres på de øvrige medarbejderes arbejdsbyrde, når de skal dække en

kollegas særlige behov, hvad enten det er fysisk aflastning eller støtte til at strukturere arbejdet.

Fortrinsadgang er den af ordningerne, som brugerne har flest negative oplevelser med

–

med forbehold for, at der

udelukkende er tale om afslagssager.

Ved fortrinsadgang er den generelle oplevelse hos de interviewede borgere, at

det ikke altid er en fordel at gøre brug af ordningen.

Borgerne oplever, at samtalen er en skinproces, hvor resultatet

er givet på forhånd

–

et afslag. 80 pct. af borgerne påpeger også, at ved at gøre brug af fortrinsadgang, sættes der

fokus på deres handicap frem for kompetencer.

Der er en

betydelig variation i borgernes og arbejdsgivernes oplevelse af bevillingsprocessen samt oplevelsen af job-

centerets vidensniveau og rådgivning

ift. udmøntning af de forskellige HKO. Variationen opleves både mellem de for-

skellige ordninger og indenfor samme ordning.

Generelt oplever borgerne dog, at jobcentermedarbejderne har

et højt videns- og kompetenceniveau, når det gælder

bevilling af ordningerne for personlig assistance og hjælpemidler.

Det afgørende for de interviewede borgere er, hvor-

vidt bevillingsprocessen forløber smidigt og hurtigt, og at ordningerne tilpasses til den enkeltes situation og behov.

Generelt er det oplevede vidensniveau omkring HKO lavt hos både arbejdsgiver og borger.

En del borgere og arbejds-

givere bliver først opmærksomme på eksistensen af HKO, når en medarbejder bliver sygemeldt og kommer ind i et

sygedagpengeforløb i jobcenteret.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Best practice

Overordnet set finder kortlægningen en deskriptiv sammenhæng mellem, at beskæftigelsesgraden

stiger efter bevil-

ling af HKO for de borgere, der har fået bevilliget HKO. Set fra et brugerperspektiv er både borgere og virksomheder

gennemgående af den oplevelse, at HKO er en gevinst og mulighedsskaber ift. at fastholde og løfte personer med

handicap ind på arbejdsmarkedet.

Kortlægningens omfangsrige datagrundlag har undersøgt hvordan de tre niveauer prioritering og organisering, viden

og holdninger samt brug af HKO

direkte og indirekte

understøtter arbejdsmarkedstilknytningen for målgruppen. Heri-

gennem er det blevet muligt at fremstille følgende forandringsteori:

Figur 2: Forhold, der understøtter målgruppens arbejdsmarkedstilknytning

PRIORITERING OG ORGANISERING

VIDEN OG HOLDNINGER

Højt viden- og

rådgivningsniveau

BRUG AF HKO

BESKÆFTIGELSESGRAD

Proaktiv strategi

Specialiseret team

Høj anvendelsesgrad

Høj tro på borger

Øgede løntimer eller

fastholdelses med

løntimer 3 mdr. efter

bevilling af HKO

I forhold til de direkte sammenhænge mellem prioritering og organisering, viden og holdninger samt brug af HKO

på

den ene side

og beskæftigelsesgraden for borgere tre måneder efter bevilling af HKO på

den anden side,

finder kort-

lægningen følgende (markeret som

ikke-stiplede pile

i figur 2):



At der er en deskriptiv sammenhæng mellem jobcentre med en

proaktiv strategi

og målgruppens arbejdsmarkeds-

tilknytning.

At manglende variation på de medarbejderrelaterede forhold (viden om HKO, vejledningskompetence og tro på

borgers beskæftigelsesmuligheder) udfordrer mulighederne for at undersøge den direkte deskriptive sammen-

hæng til beskæftigelsesgrad.

At anvendelsesgrad

(andel bevillinger i pct. af indbyggere) og

rekrutteringsgrad

(andel bevillinger til borgere på of-

fentlig forsørgelse) hænger sammen og

er forbundet med øgede løntimer

tre måneder efter bevilling sammenlignet

med deres udgangspunkt før bevilling.

Foruden de direkte sammenhænge har kortlægningen også undersøgt de deskriptive sammenhænge på tværs af

kortlægningens tre temaer (markeret som

stiplede pile

i figur 2):



At der er en deskriptiv sammenhæng mellem

højt selvvurderet vidensniveau og vejledningskompetence

i forhold til

HKO og jobcentre, der er kendetegnet ved en

proaktiv strategi

på handicapområdet, og hvor organiseringen af nøg-

lepersonsordningen, er kendetegnet ved et

specialiseret team.

At der er en deskriptiv sammenhæng mellem jobcentermedarbejdernes viden om HKO og deres tro på borger.

højere viden man har på tværs af de fire HKO, desto højere vurderer man også troen på borgers beskæftigelsesmulig-

heder på tværs af de fire handicapgrupper.

Forhold, som bl.a. af Beskæftigelses Indikator Projektet har peget på,

øger arbejdsmarkedstilknytningen signifikant.

Beskæftigelsesgraden er målt som både fastholdelse (andelen af borgere, der havde løntimer en måned før bevillingen, og som stadig har løntimer

(uanset antallet af timer) tre måneder efter bevillingstidspunktet) og øget løntimer (andelen af borgere, der opnår et øget antal løntimer tre måneder

efter bevillingstidspunktet sammenlignet med borgers udgangspunkt en måned før bevillingstidspunktet).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



At der er en deskriptiv sammenhæng mellem medarbejdere med

højt vidensniveau, høj tro på borgers beskæftigel-

sesmuligheder og høj anvendelsesgrad

i forhold til HKO.

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet giver på den baggrund anledning til følgende best prac-

tice anvisninger. Dér hvor det ikke er muligt at sige noget entydigt med afsæt i det kvantitative datagrundlag (præ-

senteret ovenfor) er der suppleret med kvalitative fund.

Strategi og organisering:

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet peger på, at

jobcentrene med fordel kan øge det ledelsesmæssige og organisatoriske fokus på brugen af HKO for

derigennem at understøtte, at flere borgere med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning. Ca-

sekommunerne peger på, at forudsætninger for at kunne tilrettelægge en mere proaktiv strategi på

området er:

At kunne synliggøre målgruppens omfang lokalt og herigennem præge den lokalpolitisk dagsor-

den, hvor andre agendaer ofte får lov til at overskygge

At forenkle reglerne på området så det bl.a. bliver tydeligere, hvem målgruppen for HKO reelt

omfatter, fordi de forskellige bevillingskriterier i kompensationsloven, på tværs af de fire HKO,

kan

være ed til at ” udre illedet” af, hvor år a taler o et ha di ap

At styrke det tværsektorielle samarbejde med virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, han-

dicaporganisationerne og de intrakommunale enheder, der forvalter Serviceloven. Særligt i snit-

fladen mellem arbejdsgivers og myndigheds ansvar i regi af Arbejdsmiljøloven, eller når der in-

ternt i kommunen opstår tvist om, hvilken konto, der skal bevilges støtte fra

Viden og holdninger:

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet fremhæver po-

tentialet i at øge jobcentermedarbejdernes viden om og vejledningskompetence i forhold til HKO,

fordi det understøtter deres tro på målgruppens beskæftigelsesmuligheder. Casekommunerne pe-

ger helt konkret på vigtigheden i:

At udbrede dele af bevillingskompetencen til flere jobcentermedarbejdere end blot nøgleperso-

nerne med henblik på at sikre en bredere vidensdeling og større fortrolighed med ordningerne

At etablere faglige sparringsfora på tværs af jobcentermedarbejdere med bevillingskompetence,

som giver mulighed for at erfaringsudveksle og kvalificere brugen af HKO

Brug af HKO:

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet peger ydermere på po-

tentialet i at tænke HKO ind i en kontekst af rekruttering (at løfte ind på arbejdsmarkedet) frem for

primært fastholdelse.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Første delanalyse

–

Jobcentrenes prioritering og

organisering på handicapområdet

Kortlægningens første delanalyse har til formål at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvad karakteriserer det ledelsesmæssige fokus på handicapområdet, og hvordan er det prioriteret?



Hvordan er nøglepersonsordningen tilrettelagt?



Ovenstående undersøgelsesspørgsmål skal ses i lyset af, at foreliggende analyser og igangværende puljeprojekter i

krydsfeltet mellem handicap og beskæftigelse, har vist stor kommunal variation i forhold til jobcentrenes strategiske

fokus på og organisering af beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med handicap - herunder bl.a. nøglepersonord-

ningen.

Nøglepersonordningen er et udtryk for den måde, man som kommune har valgt at organisere sine nøglepersoner

på, dvs. de medarbejdere i jobcenteret, der har en nuanceret og indgående viden om HKO, og hvor bevillingskom-

petencen er placeret. Overordnet set er nøglepersonens rolle at fungere som 1) konsulent på handicapområdet

internt i jobcentret og eksternt med øvrige samarbejdspartnere og 2) bindeled mellem jobcentret og Specialfunkti-

onen Job og Handicap under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene har dataindsamlingen i relation til første delanalyse været centreret

om følgende temaer:

Politik: Hvordan man lokalpolitisk understøtter, at flere borgere med handicap opnår beskæftigelse



Økonomi: Hvordan man anskuer omkostningerne i forhold til HKO



Samarbejde: Hvilke centrale aktører man ser muligheder i at samarbejde med



Organisering: Hvordan nøglepersonordningen er organiseret, og hvad der generelt karakteriserer ordningen



Temaerne er efterfølgende analyseret og kondenseret til: 1) en række typologier, der sammenfatter de overordnede

og typiske tendenser i kommunernes tilgange til prioriteringen og organiseringen af beskæftigelsesindsatsen på han-

dicapområdet og 2) de centrale opmærksomhedspunkter og rationaler, der på tværs af casekommuner kan være

med til at forklare og nuancere jobcentrenes prioritering og organisering på handicapområdet.

3.1:

Datakilder og metoder

Afsnittet baserer sig på et omfangsrigt og kvalitativt datagrundlag. Helt konkret er der tale om datamateriale fra

interview med ledere på direktør-, jobcenterchef- og teamniveau, gennemgang af styringsdokumenter (beskæftigel-

sesplan, handicappolitik, arbejdsgange mv.) samt fokusgruppeinterview med samtlige nøglepersoner og andre job-

centermedarbejdere med bevillingskompetence i de 20 udvalgte casekommuner.

De fremstillede typologier baserer sig på en kondensering af det kvalitative datamateriale med afsæt i en række

vurderings- og inddelingskriterier, som er formuleret af Marselisborg og kvalificeret samt valideret af de 20 case-

kommuner.

Vurderingskriterierne for de forskellige typologier er synliggjort både i kortlægningen af den ledelsesmæssig priori-

tering og organisering af nøglepersonordningen, så det er tydeligt for læser, hvad der definerer grænsefladerne i

typologierne.

Evaluering af et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap, Marselisborg Consulting for STAR, 2019

Specialfunktionen for Job og Handicap, STAR, Nøglepersoner på handicapområdet i jobcentre

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3.2:

Den ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet viser en variation i jobcentrenes prioritering af og or-

ganisering på handicapområdet. Til at illustrere variationen har vi på baggrund af 20 casebesøg identificeret tre ty-

pologier for jobcentrenes fokus på og arbejde med handicapområdet (jf. tabel 3).

Operationaliseringen af det strategiske fokus er foretaget med afsæt i en række foruddefinerede kriterier af både

deskriptiv og normativ karakter. I relation til de deskriptive forhold er det det bl.a. afdækket om den handicappoliti-

ske dagsorden fremgår af beskæftigelsesplanen, om administrationsgrundlaget indeholder klare arbejdsgange og

retningslinjer for arbejdet med HKO mv. I forhold til de normative forhold er det i højere grad holdningsbaserede

forhold såsom funktionsevneforståelse, troen på målgruppens beskæftigelsesmuligheder mv., der er afdækket i di-

alogen med ledere på både direktør-, jobcenterchef og teamlederniveau.

Indenfor hvert af de deskriptive og normative forhold er de 20 casekommuner tildelt en kategori eller skalaværdi,

som tilsammen har dannet afsæt for de tre overordnede typologier og tilhørende inddeling.

Tabel 3: Tre typologier for jobcentrenes strategiske fokus på handicapområdet

Proaktiv

–

kommer til udtryk ved:



HKO vurderes som værdiskabende



Området har ledelsens bevågenhed



Indgår som selvstændigt punkt i Be-



Reaktiv

–

kommer til udtryk ved:



Animeret af ministermål



Begrænset lokalpolitisk bevågenhed.

Diffus

–

kommer til udtryk ved:



Ministermål helt afgørende for en bevæ-



skæftigelsesplanen

Investerer i høj beskæftigelsesfaglighed

på området

Ser borger som værdiskabende for ar-

bejdsgiver

Opererer med en funktionsevneforstå-

else jf. ICF-modellen*

Ofte koblet til en strategi for virksom-

hedsservice

Retningslinjer for brugen af HKO

Bred interaktion med interessenter

Ambition om mere udbredt brug af

HKO

Opererer med en investeringsstrategi



fordi det betragtes som et meget lov-

bundet område

Har en overordnet plan, der flugter

med den landspolitiske målsætning,

men omsætning til konkrete aktivite-

ter er begrænset

Relativt lukket proces ift. politikudvik-

ling (få interessenter involveret)

HKO ses hovedsageligt som et

spørgsmål om fastholdelse

Diffus målgruppeforståelse/-defini-

tion vanskeliggør tiltag, der har et in-

vesteringssigte for øje

Usikkerhed om det økonomiske

potentiale i øget fokus



gelse

Ingen fast retning eller systematik. Den ret-

ning, der er, er i høj grad deponeret hos

nøglepersonerne, men meget er overladt til

det individuelle skøn

Tænker omplacering/jobskifte frem for HKO

Primært forankret i det sociale felt, hvor

beskæftigelse opleves som et mere under-

ordnet parameter

Arbejder bredt med alle målgrupper, hvor-

for personer med handicap ikke får et selv-

stændigt fokus

Øget brug af HKO skal ske på bekostning af

reduktion på andre ordninger (nulsumsspil)

Ser ikke en business case for øget fokus på

området

* ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) er en WHO-klassifikation, der udkom på dansk i 2003. ICF er en kompleks

interaktionsmodel og en klassifikation, der omfatter biologiske, psykologiske og sociale forhold. ICF er en udbredt og accepteret international referenceramme til at beskrive

funktionsev

e so udga gspu kt for reha iliteri g, og i dgår so e aturlig del af reha iliteri gsdefi itio e ”ICF og ICF-CY – e da sk vejled i g til rug i praksis”, Mar-

selisborgCentret, CFK og Region Midtjylland, 2011).

Typologierne findes ikke altid i deres rene form, hvorfor de alene skal ses som poler i jobcentrenes strategiske fokus

på handicapområdet. I de tilfælde, hvor de ikke findes i deres rene form, er casekommunerne placeret i den typologi,

der bedst afspejler deres tilgang.

3.2.1: Typologi 1: Proaktiv

8 ud af 20 casekommuner placerer sig i denne typologi.

I typologi 1 er jobcentrenes strategiske fokus på HKO både lokalpolitisk og ledelsesmæssigt et prioriteret område,

der er genstand for investeringsstrategier. At målgruppens omfang ikke kan opgøres, udgør ingen barriere for at

udar ejde usi ess ases på o rådet. Der er e ge e gåe de tro på, at det ka etale sig at i vestere i øget

brug af HKO. Der arbejdes med politisk prioriterede måltal eller investeringsmodeller, som løfter kollegernes viden

og interesse for området.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Der er en ambition om og et fokus på en bred brug af HKO, hurtig igangsættelse (fast track) og fleksibilitet i forhold

til løsnings- og mulighedsrummet. Man investerer i høj faglighed (erfaring og opkvalificering) på området samt bredt

samarbejde med virksomheder og interesseorganisationer, så man driftsmæssigt kan omsætte de strategiske pejle-

mærker i Beskæftigelsesplanen. Det strategiske fokus er ligeledes omsat til fælles retningslinjer for brugen af HKO.

Man opererer med en funktionsevneforståelse, der flugter med ICF-modellen. Modellen sætter fokus på de væsent-

lige områder, man skal forholde sig til, når man som professionel taler med borgeren om mulige følger af sygdom

eller symptomer for funktionsevnen og hverdagslivet og efterfølgende sammen med borgeren skal prioritere mål og

indsatser i en handleplan.

Tilsvarende prioriteres rammer, der muliggør virksomhedsbesøg ifm. fastholdelsesopgaven og opfølgning på fx bru-

gen af personlig assistance, så man løbende tilsikrer en løsning, der modsvarer borgers og arbejdsgivers behov in-

denfor de lovgivningsmæssige rammer. Brugen af HKO kan derfor også være integreret i en strategi for Virksom-

hedsservice, fordi de ses som værdiskabende for både borger og arbejdsgiver samt en måde, hvorpå man kan løfte

den generelle virksomhedsservice.

3.2.2: Typologi 2: Reaktiv

9 ud af 20 casekommuner placerer sig i denne typologi.

I typologi 2 er jobcentrenes strategiske fokus på handicapområdet primært reaktivt, hvilket kommer til udtryk ved

begrænset lokalpolitisk bevågenhed, der først og fremmest er animeret af Beskæftigelsesministerens mål 3 fra 2020:

Flere personer med handicap skal i beskæftigelse . Samtidig opleves beskæftigelsesområdet som regelbundet, hvor-

for det lokalpolitiske handlerum opleves som indskrænket på beskæftigelsesområdet. Man opererer med en over-

ordnet politisk plan, der flugter med ministermålet, men omsætningen til konkrete aktiviteter og tiltag sker i mindre

grad. Beskæftigelsesplanen udarbejdes i en relativt lukket proces, hvor centrale interessenter (fx DH, virksomheds-

repræsentanter og uddannelsesinstitutioner) ikke involveres.

Området er ikke genstand for investeringsstrategier, da man er usikker på det økonomiske potentiale i øget fokus

på HKO. Der mangler overblik over økonomien på området, hvilket udfordrer en anden prioritering. Dette bunder i

den diffuse målgruppedefinition og manglende registrering af personer med handicap, der gør det vanskeligt at

operere med investeringsstrategier, fordi man ikke kan synliggøre potentialet. På den baggrund prioriteres andre

delmålgrupper.

HKO ses primært som redskaber til fastholdelse af borgere i job og uddannelse. De indgår i mindre grad som redska-

ber ifm. udplacering i job eller uddannelse for f.eks. borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og der optræder ikke

fælles retningslinjer for brugen af ordningerne.

3.2.3: Typologi 3: Diffus

3 ud af 20 casekommuner placerer sig i denne typologi.

I typologi 3 er kommunernes strategiske fokus på handicapområdet kendetegnet ved at være diffus: Der er ingen

fast retning, retningslinjer eller systematik for brugen af HKO. Den retning, der er, er i høj grad drevet af nøgleper-

sonerne, men meget er overladt til det individuelle skøn, hvor fokus mere retter sig mod brugen af omplacering eller

jobskifte

fre for ruge af HKO til åde at løfte i d og fastholde på ar ejds arkedet. I praksis er a ve delsen

HKO op til den enkelte medarbejder og dermed også forskellig fra medarbejder til medarbejder. Sagsbehandlerne

anvender de ordninger, som de kender bedst, er mest fortrolige med, og som er nemmest at arbejde med.

I ICF beskrives det komplekse samspil mellem kroppens funktioner, herunder mentale funktioner og anatomi, personens aktivitet og deltagelsesmuligheder og den indfly-

delse, som omgivelsesmæssige og personlige faktorer har for en persons funktionsevne. ICF læner sig op ad en bio-psyko-social forståelsesramme, hvor sygdom og funktions-

evne forstås som påvirket af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Frem for en konkret strategi er der mere tale om en overordnet politik på området, der sætter rammen omkring

det, der skal indfris. Samtidig arbejder man bredt med alle målgrupper, hvorfor personer med handicap ikke får et

selvstændigt strategisk fokus.

Tiltag på området har i høj grad været initieret af ministermål 3, da området primært har været forankret i det sociale

felt, hvor beskæftigelse af historiske grunde ikke opleves som det primære sigte med indsatsen. Indsatsen overfor

personer med handicap har derfor både lokalpolitisk og driftsmæssigt et hovedsigte på forøgelse af borgers livskva-

litet, hvorfor HKO i mindre grad bringes i anvendelse.

Man ser ikke en business case for øget fokus på området, og øget brug af HKO skal i givet fald ske på bekostning af

en reduktion på andre ordninger. Investeringstilgangen kan dermed kategoriseres som et nulsumsspil. HKO får na-

turligt en lavere prioritet og bedømmes som et muligt redskab blandt flere. Medarbejdere bliver informeret om

ordningerne, men de fleste undlader at sætte sig ind i den dybere praksisanvendelse, hvorfor de også opleves som

vanskelige at bringe i anvendelse.

Som opsamling på

ovenstående viser kortlægningen, at majoriteten af casekommunerne placerer sig i typologierne

reaktiv

eller

diffus

(12 ud af 20), hvorfor der stadigvæk ses et potentiale for et endnu større ledelsesmæssigt fokus

på at understøtte, at flere mennesker med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning. Casekommunerne peger

på en række opmærksomhedspunkter, som kan udfordre og dermed forklare jobcentrenes ledelsesmæssige priori-

tering af området, illustreret i nedenstående tabel. Opmærksomhedspunkterne går på tværs af casekommuner

–

uagtet strategisk position

–

og knytter sig således ikke særligt til bestemte typologier.

Tabel 4: Centrale opmærksomhedspunkter i forhold til den ledelsesmæssige prioritering af området

Opmærksomhedspunkter

Begrænset viden om HKO

udfordrer

anvendelsesgraden

Bred målgruppedefinition

skaber usikkerhed om, hvem

målgruppen for eventuelle

tiltag reelt omfatter

Manglende registrering af

målgruppen bevirker, at ud-

fordringens omfang

bliver mindre synlig

Risikoen for stigmatisering af

målgruppen ved brug af

HKO

Omfang i casekommunerne

17 ud af 20 casekommuner peger på, at der på tværs af jobcenteret er begrænset viden om HKO,

hvilket udfordrer brugen af ordningerne og mulighederne for at understøtte at flere mennesker med

handicap opnår beskæftigelse.

15 ud af 20 casekommuner peger på, at de forskellige bevillingskriterier i kompensationsloven kan

være ed til at ” udre illedet” af, hvor år a taler o et ha di ap. F ka perso lig assistance

kun bevilges i situationer, hvor personen har en

dokumenteret

varig

nedsat funktionsevne, mens

fortrinsadgang kan anvendes af personer med et

selvvurderet

handicap.

12 ud af 20 casekommuner fremhæver, at manglende registrering af borgere med handicap vanske-

liggør investeringstænkningen på handicapområdet. Det gør samlet set økonomien på området

uigennemsigtig for de relevante beslutningstagere, hvilket begrænser mulighederne for business ca-

ses pga. manglende dataforudsætningerne.

ud af

aseko

u er udtr kker, at ordet ha di ap i egre et HKO ka

edføre e stig atise-

ri g af ålgruppe , so afholder orgere fra at gøre rug af ord i ger e, fordi egre et ”ha di-

ap/fu ktio s edsættelse” ka være ed til at s geliggøre orger,

der ikke nødvendig opfatter deres

arrierer so et ha di ap .

8 ud af 20 casekommuner giver udtryk for, at andre agendaer fylder og kan komme til at overskygge

ambitionen om, at få flere borgere med handicap i job, idet de ikke oplever, at det presser sig på, på

samme måde som dagsordener. Her spiller det også ind, at man ikke har mulighed for at synliggøre

udfordringens omfang: Hvor mange ledige har et handicap, og hvem er de?

5 ud af 20 casekommuner italesætter selvstændigt beskæftigelsesområdet som meget regelbundet,

hvilket medfører mindre lokalpolitisk bevågenhed på området bredt set, fordi man lokalt vurderer, at

der er få muligheder for at påvirke policy. Initiativet til ændringer i det strategiske og økonomiske fo-

kus begrænser sig i disse situationer derfor i høj grad til forvaltningen.

Andre beskæftigelsespoliti-

ske agendaer prioriteres hø-

jere

Regelbundet område, der

efterlader begrænset

lokalpolitisk manøvrerum

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3.3:

Fremherskende rationaler i beskæftigelsesindsatsen overfor målgruppen

Med afsæt i det kvalitative datamateriale fra interview med direktører, jobcenterchefer og afdelingsledere på tværs

af de 20 casekommuner udkrystalliserer der sig

–

trods kommunale variationer i den strategiske tilgang til området

–

følgende fremherskende rationaler i den beskæftigelsesrettede indsats overfor borgere med handicap.

Mens typologierne repræsenterer jobcentrenes

faktiske

prioritering, er rationalerne et udtryk for jobcentrenes be-

skæftigelsesfaglige tilgang til samt

intentionelle

bud på, hvad der skal til for at understøtte, at flere borgere med

handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning.

Tabel 5: Fem fremherskende rationaler i beskæftigelsesindsatsen over for borgere med handicap

Rationale 1

Rationale 2

Rationale 3

Rationale 4

Rationale 5

at her os ud af ruge af HKO

Vi tæ ker pri ært HKO i d i et fastholdelsesperspektiv

Vi skal tro på orger og ku

e se orgere

ed ha di ap i e

eskæftigelsesko tekst

Vi oplever det udfordre de at vurdere de rette grad af ko pe satio

Vi har det pri ære a svar,

e der er ikke ku tale o

et jo e tera ligge de

Rationale 1:

15 ud af 20 casekommuner fremhæver, at man generelt har en begrænset brug af HKO, fordi man ofte

formår

’at at he sig ud af e ha di apko pe sere de ord i g’.

Det betyder i praksis, at man med sin viden om

funktionsnedsættelser, skånehensyn og arbejdsmarkedet kan etablere det gode match, hvor funktionsnedsættelsen

kan rummes i jobbet og til dels kan overflødiggøre brugen af HKO:

”Man

er langt bedre til at anvende de elementer, der er i gråzonen, hvor man arbejder med borgeren uden egentligt

formelt at anvende HKO”

Jo e ter hef

Det kan bunde i et vidensgab i forhold til kompensationsmuligheder og det forhold, at man i en travl hverdag tyer til

kendte redskaber og metoder såsom arbejdet med omplacering, justering af arbejdstider/arbejdsopgaver som på

anden vis understøtter kompensationsbehovene end ved HKO.

Det har ifølge lederne og nøglepersoner samtidig den fordel, at man fastholder borgerne i deres eksisterende ar-

bejdsfællesskab, hvilket opfattes som mere værdifuldt for både borger og arbejdsgiver frem for at fastholde borger

i en jobfunktion, der potentielt ikke kan imødekommes på den aktuelle arbejdsplads. Derudover vurderes omplace-

ring og synliggørelsen af skånehensyn, som et mindre indgribende tiltag i relation til fx tilknytning af en personlig

assistent.

Rationalet skal

således også ses i l set af pri ippet o

i dst ulig i dgri e ,

der i praksis betyder, at jobcenter-

medarbejderne forsøger at begå sig uden særlige løsninger af hensyn til borgers selvopfattelse og for at undgå even-

tuel stigmatisering.

Evaluering af et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap, Marselisborg Consulting for STAR, 2019

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Rationale 2:

16 ud af 20 casekommuner påpeger, at HKO fortrinsvis bruges til at fastholde borger i job, mens det i få

tilfælde anvendes som katalysator for rekruttering til job. Dette underbygges af kortlægningens registerundersø-

gelse (jf. delanalyse 3), som præsenteres i delanalyse 3 og tidligere undersøgelser om brugen af personlig assistance,

der har vist, at 87 pct. af sagerne er bevilliget til fastholdelse, mens blot 13 pct. er bevilget til nyansættelser.

Casekommunerne fremhæver, at det både handler om begrænset viden om HKO og princippet om

mindst mulig

indgriben,

e at det også ka være et spørgs ål o , at a i jo e terregi fi der det va skeligt ”at sælge orgere

ed ha di ap”:

T deligt at se, at la gt størstedele af evilli ger e går

til et fastholdelsesperspektiv i stedet for et rekrutteringsper-

spektiv. […] hvis a ke der e

edar ejder, så vil a ger e fastholde de e. Derfor er a

ere villig til at ruge

ordningerne, kontra hvis vi kommer med en borger, der har stået udenfor arbejdsmarkedet i længere tid. Jamen så

liver de jo sværere at sælge

(Jobcenterchef)

Denne skitserede problemstilling indrammer en helt grundlæggende bevægelse på området, hvor man både strate-

gisk og operationelt i højere grad skal se personer med handicap som potentielt værdiskabende for en arbejdsgiver.

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at arbejdsgiver skal tage et socialt ansvar men i højere grad et spørgsmål

om, at dialogen med arbejdsgiver skal centrere sig omkring virksomhedens behov (erkendte som ikke-erkendte) og

mulighederne for et egentligt match. Her kan HKO åbne for løsninger, der ellers ikke ville være tilgængelige. Det kan

være hjælp til strukturering af arbejdsopgaver, løft over 5 kg., et softwareprogram til oplæsning mv.

Rationale 3:

I forlængelse af ovenstående peger 12 ud af 20 casekommuner på, at den brede brug af HKO og det at

lykkes med at understøtte, at flere borgere med handicap får en tilknytning til arbejdsmarkedet, handler om: 1. at

tro på borgerens muligheder for job, trods deres helbredsmæssige udfordringer og 2. arbejdsgivers villighed til at

ansætte personer med handicap:

Vi skal øde orgere

ed ha di ap ed et a det i dset, og ikke auto atisk tæ ke det so iale felt. […] Hvis a

som medarbejder, ikke tror på, at man kan flytte borgeren, så skal man lave noget andet. Og så skal vi arbejde os ind

i at tro på, at virkso heder e ger e vil være ed.

(Direktør)

Rationale 4:

14 ud af 20 casekommuner peger på, at nøglen til succes i det beskæftigelsesrettede arbejde med bor-

gere, der har et handicap, har en yderligere dimension i sig, der mere går på en tydelighed i forhold til kompensati-

onsgraden

–

dvs. hvor meget man som jobcenter skal kompensere den enkelte borgere i den konkrete ansættelses-

situation:

”Alle

har ret til en tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi strækker os langt for, at det kan lade sig gøre. Der er dog

indbyggede dilemmaer i denne tilgang

–

fx hvor meget, og hvornår man skal kompensere for den enkelte borger. Hvad

er det for en service, som man skal levere for virksomhederne? De fleste vil jo gerne have bevilliget hjælpemidler uden

selv at skulle betale.”

Afdeli gsleder

Kompensationsgraden vil altid være genstand for en konkret vurdering, hvilket implicit medfører en risiko for over-

eller underkompensation. I relation hertil fremhæver casekommunerne en række udfordringer ift. snitfladerne i lov-

komplekset mellem fleksjob og personlig assistance.

Det drejer sig om en oplevet risiko for dobbeltkompensation, samt at personlig assistance kan anvendes som et

forhandlingsgreb ifm. etablering af fleksjob. Evalueringen af ordningen med personlig assistance viste, at dette har

været en reel udfordring, fordi man i visse situationer har brugt personlig assistance som et forhandlingsgreb i dia-

logen med arbejdsgiver.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, Marselisborg Consulting for STAR, 2019

Ibid.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ydermere fremhæver over halvdelen af casekommunerne at de oplever, at den faglige linje ift. brugen af især hjæl-

pemidler og personlig assistance ka

være uklar. Særligt er der tvivl o udlæg i g af regle o fore elighed , dvs.

forholdet mellem borgers funktionsnedsættelse og arbejdsfunktioner.

Rationale 5:

15 ud 20 casekommuner fremhæver eksplicit, at jobcentret er den centrale aktør i forhold til at lykkes

med at få flere borgere med handicap i beskæftigelse, men at det

ikke

alene er et jobcenteranliggende. De aktører,

der fremhæves som de væsentligste aktører med henblik på at øge arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med

handicap, er hhv. virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, handicaporganisationerne og de intrakommunale

enheder, der forvalter serviceloven.

Særligt i forhold til samarbejdet med virksomhederne fremhæver casekommunerne, at der kan være en udfordring

i forbindelse med snitfladen mellem arbejdsgiver og myndighed i regi af Arbejdsmiljøloven. I et vist omfang har ar-

bejdsgivere jf. arbejdsmiljølovgivningen pligt til at indrette arbejdspladsen i overensstemmelse med de ansatte med-

arbejdere med handicaps særlige behov jf. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø kap. 7, §45.

I bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. fremgår det af §15h, at:

”Det

er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren,

den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemid-

let ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.”

Udfordringen er, at det ikke er entydigt, hvornår noget forventes at være alment forekommende, og hvornår myn-

dighed bør kompensere og påtage sig udgiften til indkøb af det tekniske hjælpemiddel. I den forbindelse oplever

flere jobcentre, at branchemålsrådene kan være tilbageholdende med at udtale sig om hvilke hjælpemidler, der

forventes at være alment forekommende inden for den pågældende branche.

Udfordringen er, at branchemålsrådene indtager en dobbeltrolle som vidensorgan for kommunerne på den ene side

og interessevaretager for medlemsvirksomhederne på den anden side. Man kan som branchemålsråd med andre

ord risikere at placere sig i en situation, hvor man udstiller et medlems manglende evne til at honorere gældende

tekniske standarder i sin vejledning til en given kommune.

I forhold til det intrakommunale samarbejde peger casekommunerne på, at potentialet for samarbejdet omkring

beskæftigelse som fælles mål, er langt større, end det der realiseres i dag:

Der er pote tialer i et st rket sa ar ejde på tværs af forvalt i ger. Det kræver dog et sa ar ejde o at skabe

fælles forståelse af, hvordan de kan hjælpe borgere med handicap med at komme i beskæftigelse. Dermed kan vi bedre

lykkes med indsatsen”

Jo e ter hef

Samarbejdet på tværs af casekommuner kommer bl.a. til udtryk i form af: 1) tiltag med sammenhængende borger-

forløb, hvor mere komplicerede sager drøftes i dialog med borger og sagsbehandler på tværs af social og beskæfti-

gelse, 2) formaliserede ledelsesnetværk, hvor man på et mere strategisk niveau drøfter mål og retning på tværs af

ressortområder og 3) på sagsniveau, når det eksempelvis skal vurderes, hvorvidt der er tale om bevilling af hjælpe-

middel eller personlig assistent under kompensationsloven eller serviceloven.

Sidstnævnte samarbejdsform er dominerende i de 20 casekommuner og i snitfladen mellem lovkomplekset på be-

skæftigelsesområdet og socialområdet er der et udtalt udviklingspotentiale blandt casekommunerne i forhold til

samarbejdet omkring borger med parallelindsatser på tværs af Kompensations- og Serviceloven. Særligt når snitfla-

den betyder, at der i praksis kan opstå tvist om, hvilken konto, der skal bevilges støtte fra internt i kommunen.

Loven om kompensation for handicappede i erhverv mv., §15h

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3.4:

Organisering af nøglepersonordningen

Kortlægningen af kommunernes organisering af nøglepersonordningen viser en betydelig variation på tværs af ca-

sekommuner. Til at illustrere variationen har vi på baggrund af interview med nøglepersonerne i de 20 casekommu-

ner identificeret tre typologier (jf. tabel 6).

Typologierne findes ikke altid i deres rene form, men omfavner tilsammen de mest fremherskende organiserings-

former i forhold til nøglepersonordningen. I de tilfælde, hvor de tre organiseringsformer ikke findes i deres rene

form, er casekommunerne placeret i den typologi, der bedst afspejler deres organisering. I det følgende er de re-

spektive organiseringsformer udfoldet med konkrete caseeksempler.

Tabel 6: Tre typologier for jobcentrenes organisering af nøglepersonordningen

Specialiseret team

–

kendetegnet ved:

•

Nøgleperson(er) er forankret i et sam-

Spredt specialisering

–

kendetegnet ved:

•

Nøgleperson(er) er spredt ud i job-

Generel specialisering

–

kendetegnet ved:

•

Foruden nøgleperson(er) har alle medar-

let og specialiseret team

•

Nøgleperson(er) har ansvaret for bevil-

ling af samtlige HKO

•

Nøgleperson(er) har ansvaret for samt-

lige målgrupper i jobcenteret

•

Nøgleperson(er) har ansvaret for vi-

dendeling om HKO til alle teams

centrets forskellige teams og mål-

grupper

•

Nøgleperson(er) varetager udvalgte

HKO og bevillinger i de enkelte teams

•

Nøgleperson(er) fungerer som rådgi-

vende instans på de ordninger som

øvrige medarbejdere har bevillings-

kompetence til (alm. hjælpemidler,

fortrinsadgang)

bejdere i jobcenteret bevillingskompe-

tence op til et bestemt beløb

•

Jobcentermedarbejdere rådfører sig med

nøgleperson(er) ved bevilling af HKO

•

Nogle kommuner har generel specialise-

ring på nogle ordninger og specialiseret

team til at bevilge udvalgte ordninger (fx

personlig assistance og hjælpemidler)

3.4.1: Typologi 1: Specialiseret team

Det specialiserede team er den mest udbredte organiseringsform (17 ud af 20 casekommuner). Karakteristisk for

denne organiseringsform er, at nøgleperson(er) er forankret i et specialiseret team, dvs. ét samlet team, der vareta-

ger bevillinger af HKO for alle målgrupper samt videndeling om ordningerne i jobcenteret.

Et eksempel på en casekommune, der har organiseret deres nøglepersonordningen i et specialiseret team, er Job-

center Høje-Taastrup. Nedenstående er en beskrivelse af den konkrete organisering af nøglepersonordningen, som

skal tydeliggøre, hvordan nøglepersonordningen som specialiseret team kan se ud (tabel 7).

Tabel 7: Eksempel på organisering i specialiseret team

Jobcenter Høje-Taastrup

Antal nøglepersoner

Stillingsbetegnelser/

funktioner

Organisatorisk forankring

Fysisk placering

Nøglepersonsordningen er i Jobcenter Høje-Taastrup bemandet af fire nøglepersoner.

De fire nøglepersoner har alle stillingsbetegnelsen

beskæftigelsesrådgiver.

De har hver især an-

svaret for alle HKO, men har fordelt jobcenterets målgrupper mellem sig i jobcenteret.

Nøglepersonerne er alle forankret i fastholdelsesteamet.

De fire nøglepersoner er fordelt på to kontorer. Kontorerne er placeret overfor hinanden på

samme gang.

Det er nøglepersonerne, som har bevillingskompetencen på tværs af de fire HKO. For hjælpe-

midler gælder det, at nøglepersonerne kan bevilge hjælpemidler op til DKK 20.000,-. Overstiger

beløbet det angivne inddrages afdelingslederen.

Bevillingskompetence

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3.4.2: Typologi 2: Spredt specialisering

Den spredte specialisering (2 ud af 20 casekommuner) er karakteriseret ved, at der i hvert team sidder en nøgleper-

son, der varetager bevillinger af udvalgte HKO og fungerer som rådgivende instans på de ordninger, som øvrige

medarbejdere har bevillingskompetence til, herunder oftest hjælpemidler af mindre indgribende karakter og for-

trinsadgangssager.

Et eksempel på en casekommune, der har valgt at organisere deres nøglepersonordning som spredt specialisering,

er Jobcenter Holbæk. Nedenstående er en beskrivelse af den konkrete organisering af nøglepersonordningen, som

skal tydeliggøre, hvordan nøglepersonordningen som spredt specialisering kan se sig ud (tabel 8).

Tabel 8: Eksempel på organisering med spredt specialisering

Jobcenter Holbæk

Antal nøglepersoner

Stillingsbetegnelser/

funktioner

Organisatorisk forankring

Nøglepersonsordningen bemandes i Jobcenter Holbæk af fire nøglepersoner.

Den ene nøgleperson er sagsbehandler, den anden nøgleperson er jobkonsulent, mens de sidste

to er teamkoordinatorer.

Nøglepersonsordningen er organiseret i fire forskellige teams: Sygedagpenge/jobafklaring, fleks-

job/ledighedsydelse, kontanthjælp og a-dagpenge

Nøglepersonerne er placeret på forskellige adresser i kommunen.

Tre af nøglepersonerne har bevillingskompetencen for samtlige af HKO, mens sagsbehandler,

der også er nøgleperson, har bevillingskompetence for hjælpemidler. Nøglepersonerne kan be-

vilge personlig assistance op til 20 timer og hjælpemidler op til DKK 10.000,-. Overstiger timerne

eller beløbet det angivne inddrages afdelingslederen.

Fysisk placering

Bevillingskompetence

3.4.3: Typologi 3: Generel specialisering

Den generelle specialisering (3 ud af 20 casekommuner) er karakteriseret ved, at udover nøgleperson(er) har alle

medarbejdere i jobcenteret bevillingskompetence og rådfører sig med nøgleperson(er) ved behov. I praksis overla-

des sager af mere indgribende og kompleks karakter oftest til nøglepersonerne, der har bedre kendskab til ordnin-

gerne. Nogle kommuner har generel specialisering på nogle ordninger og specialiseret team til at bevillige udvalgte

ordninger - herunder oftest personlig assistance og hjælpemidler.

Et eksempel på en casekommune, der har valgt at organisere deres nøglepersonordning i generel specialisering, er

Jobcenter Vejen. Nedenstående er en beskrivelse af den konkrete organisering af nøglepersonordningen, som skal

tydeliggøre, hvordan nøglepersonordningen som generel specialisering kan se sig ud (tabel 9).

Tabel 9: Eksempel på organisering med generel specialisering

Jobcenter Vejen

Antal nøglepersoner

Stillingsbetegnelser/

funktioner

Organisatorisk forankring

I Jobcenter Vejen er nøglepersonsordningen bemandet af én nøgleperson.

Nøglepersonen er jobrådgiver og ergoterapeut.

Nøglepersonen er organisatorisk forankret i fleksjobteamet.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Fysisk placering

Bevillingskompetence

Nøglepersonen er placeret på samme lokation som resten af jobcentret.

Nøglepersonen har den overordnede bevillingskompetence for samtlige HKO, men bevillings-

kompetencen er også bredt ud til myndighedsmedarbejderne. De bevilger igennem nøgleper-

sonen, som har et større kendskab og indblik i ordningerne. Afdelingsleder bliver orienteret,

hvis bevillingen for hjælpemidler overstiger DKK 10.000,-.

3.4.4: Nuancer i organiseringen af nøglepersonordningen

Som led i typologiseringen er det i kortlægningen afdækket, hvad der karakteriserer de enkelte jobcentres organise-

ring af nøglepersonordningen med afsæt i: Antallet af nøglepersoner, den organisatoriske forankring af nøgleperso-

ner, fysiske placering, faglige baggrund, ansvarsområder og bevillingskompetence. Følgende er en sammenfatning

af de disse karakteristika til nuancering af typologierne på tværs af de 20 casekommuner.

Antallet af nøglepersoner

varierer på tværs af casekommuner i et interval fra 1-7 nøglepersoner pr. kommune. I en

række casekommuner fungerer udvalgte medarbejdere i praksis som nøglepersoner, uden at have den officielle titel

–

de såkaldte uofficielle nøglepersoner. De uofficielle nøglepersoner er talt med i intervallet og operationaliseringen

af de opstillede typologier. Når man kigger på tværs af jobcentre, gælder det, at antallet af nøglepersoner i højere

grad knytter sig til den lokale prioritering og organisering af nøglepersonordningen snarere end kommunens stør-

relse. F.eks. har Jobcenter Bornholm syv nøglepersoner, der varetager bevillingen af HKO (indbyggertal = 39.611),

mens Jobcenter Frederiksberg har én nøgleperson (indbyggertal = 104.987).

I 5 ud af 20 casekommuner er der én nøgleperson til at administrere HKO, mens der i de resterende casekommuner

er mere end én. Når der er flere nøglepersoner til at administrere bevillingerne, oplever nøglepersonerne, at det

fremmer mulighederne for sparring internt i jobcenteret. Jobcentre med kun én nøgleperson til at administrere HKO,

fremhæver særligt de regionale ERFA-netværk

, som særligt betydningsfulde for den faglige sparring, videndeling

og opdatering på handicapområdet.

På tværs af kommuner gælder det, at nøglepersonerne hovedsageligt er

organisatorisk forankret

i de teams, der

varetager målgrupperne sygedagpenge/jobafklaring og fleksjob/ledighedsydelse (10 ud af 20 casekommuner). Den

organisatoriske forankring af nøglepersonen afspejler sig i brugen af HKO, hvoraf de primære ydelsesgrupper er

fleksjob/ledighedsydelse og sygedagpenge. For de casekommuner, der er organiseret ved spredt og generel speci-

alisering, er den organisatoriske forankring af nøglepersonerne naturligvis bredere og er at finde i samtlige teams -

herunder i jobcenterets virksomhedsservice. Dette gør sig gældende i 3 ud af 20 casekommuner.

Den fysiske placering

af nøglepersonerne varierer fra at være placeret tæt på hinanden enten i form af fælleskontor

eller fælles matrikel, til at være spredt ud i forskellige teams på forskellige matrikler. I 11 ud af 20 casekommuner er

nøglepersonen placeret fysisk tæt på hinanden

–

dvs. enten på samme kontor, gang eller matrikel

–

mens de i 3 ud

af 20 casekommuner er placeret på forskellige matrikler.

Hvem man har besluttet, skal varetage nøglepersonrollen i det enkelte jobcenter er ligeledes varierende og repræ-

senterer en bred pallette af

fagligheder samt ekspertise

(års erfaring) på området. I majoriteten af kommunerne (15

ud af 20 casekommuner) er det fastholdelseskonsulenter og myndighedssagsbehandlere, der varetager nøgleper-

sonrollen, mens man i andre jobcentre har besluttet, at ergo- og fysioterapeuter skal varetage nøglepersonrollen (3

ud af 20 casekommuner). I de fleste kommuner sidder nøglepersonerne med bevillingskompetence for alle målgrup-

per samt ansvar for videndeling og HKO til alle teams. Fordelingen af ansvar for ordninger placeres enten tilfældigt

Nøglepersonerne har mulighed for at indgå i de lokale netværk for nøglepersoner. Netværkene er regionale og faciliteres af nøglepersonerne selv. Specialfunktionen Job og

Handicap yder støtte i dannelse af netværk med andre nøglepersoner i området, Netværkene bidrager til at kvalificere nøglepersonerne i deres daglige arbejde ved at være et

forum med mulighed for at blive inspireret og udfordret, at samle ny viden og at få og give sparring.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

(den der tilfældigvis har haft en eller flere sager på ordningen) eller efter faglig baggrund, (når nøgleperson har

sundhedsfaglige baggrund, placeres de ofte som nøglepersoner på hjælpemidler). I flere kommuner arbejder nøgle-

personer proaktivt i forhold til at formidle viden om HKO ud til virksomheder som en del af et forebyggelsesperspek-

tiv (5 ud af 20 casekommuner).

I flere kommuner er

bevillingskompetencen

for hjælpemidler af mindre indgribende karakter (fx arbejdssko og på-

klædning) op til et begrænset beløb, placeret hos alle medarbejdere (14 ud af 20 casekommuner). Ved bevilling af

personlig assistance og hjælpemidler opleves et større behov for faglige vurderinger, hvorfor der oftere er taget

strategisk stilling til, hvor ansvaret for ordningerne skal placeres.

Ansvaret for isbryderordning og fortrinsadgang er ofte fordelt ud på alle nøglepersoner eller øvrige medarbejdere i

relevante teams (fortrinsvis de jobparate), da bevillingerne sjældent sker, og fordi man oplever, at de ikke i samme

grad lægger op til et socialfagligt skøn og derfor opleves nemmere anvendelige.

Jobcentrene fremhæver en række fordele og ulemper ved de tre organiseringsformer (sammenfattet i nedenstå-

ende tabel). Den spredte og generelle specialisering er præsenteret under samme, idet fordele og ulemper går på

tværs ved disse typologier.

Tabel 10: Jobcentrenes vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af nøglepersonsordningen

Specialiseret team



Indgående viden og erfaring med kompleksiteten på

området



Øger ensartetheden i sagsbehandlingen



Giver bedre forudsætninger for øget overblik over be-

villingspraksis og økonomi



Stærkere faglighed, hvilket muliggør en forøgelse af

omfanget af viden og erfaring med ordningerne



Sårbart fordi al viden er samlet på meget få hænder,

hvilket øger risikoen for videnstab



Viden om og opmærksomheden på handicapkompen-

serede ordninger er begrænset i resten og organisatio-

nen.

Spredt og generel spredning



Øget opmærksomhed på ordningerne bredt i organisationen og

bliver per automatik en cementeret del af den almindelige

”værktøjskasse” ua set ålgruppe



Mindre grad af bureaukrati i organisationen, når alle besidder

bevillingskompetencerne



Reducerer risikoen for videnstab



Det kan være udfordrende for alle medarbejdere at have indgå-

Fordele

ende fokus på og viden om HKO; særligt når man kun sidder

med få sager om året



Medarbejderne finder det svært at få en ensartethed i bevillin-

gerne, fordi både personlig assistance og hjælpemidler lægger

op til høj grad af fagligt skøn

De jobcentre, der er kendetegnet ved en proaktiv strategi på handicapområdet, har fortrinsvis (88 pct.) valgt at

organisere nøglepersonsordningen som et specialiseret team. Denne organiseringsform gør sig gældende for 67 pct.

af de jobcentre, der hovedsageligt har et enten reaktivt eller diffust strategisk fokus.

Af de i alt 20 casekommuner har 15 kommuner organiseret nøglepersonordningen i et specialiseret team.

3.5:

Delkonklusion

Nedenstående er en sammenfatning af de væsentligste fund i delanalyse 2, hvor følgende undersøgelsesspørgsmål

har været omdrejningspunktet:



Prioriteringen af området er stadigvæk begrænset, omend der er stor tværkommunal variation

Den ledelsesmæssige prioritering og strategi på handicapområdet varierer på tværs af kommuner både i forhold til,

hvad der har givet anledning til det lokalpolitiske fokus, hvorvidt der foreligger en strategi, og hvordan man anskuer

de økonomiske perspektiver på området.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

Ulemper

Hvad karakteriserer det ledelsesmæssige fokus på handicapområdet, og hvordan er det prioriteret?

Hvordan er nøglepersonsordningen tilrettelagt?

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Der tegner sig tre ledelsesmæssige tilgange til området: 1) En proaktiv (intenderet og operationaliseret), 2) reaktiv

(efterrationaliseret og overordnet) og 3) diffus (usystematisk og politiseret) tilgang med forbehold for, at typologi-

erne ikke altid er at finde i deres rene form.

Økonomiperspektivet spænder fra et investeringssigte til et nulsumsspil

De økonomiske perspektiver og anskuede potentialer varierer

fra

at have et investeringssigte, hvor man tror på, at

der er en god businesscase i at anvende ordningerne,

til

et nulsumsspil, hvor den øgede brug af HKO skal ske på

bekostning af en reduktion på andre ordninger. I denne sammenhæng peger majoriteten af casekommunerne på,

at manglende data på målgruppen (ikke muligt at opgøre antallet af borgere med handicap) udfordrer investerings-

tankegangen og mulighederne for at afsøge de økonomiske potentialer (business cases).

På trods af prioriteringsmæssige forskelle er der en række fællestræk i de gældende rationaler på området

På tværs af casekommuner er der en række fællestræk i de rationaler, der gør sig gældende i forhold til at øge

arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med handicap. HKO tænkes primært ind i et fastholdelsesperspektiv. Sam-

tidig forsøger man at matche sig ud af HKO med afsæt i et princip om mindst mulig indgriben. Endelig er det ople-

velsen, at andre agendaer, så som antallet af sygedagpengemodtagere og samtalefrekvenser, prioriteres højere

–

ofte fordi de er mere synlige for omverdenen.

Der er stor kommunal variation i, hvordan man har besluttet at tilrettelægge nøglepersonordningen

I praksis er der stor variation i den konkrete organisering af og i den rolle, som nøglepersonerne har internt i jobcen-

teret. Det gælder både antallet af nøglepersoner, deres faglighed, den organisatoriske forankring af ordningen, nøg-

lepersonernes bevillingskompetence og deres fysiske placering.

Organiseringen af nøglepersonordningen kan overordnet set kategoriseres i tre typologier: 1) Specialiseret team,

hvor nøglepersonerne er samlet i ét team, 2) spredt specialisering, hvor nøglepersonerne er spredt ud i hver deres

team og 3) generel specialisering, hvor samtlige jobcentermedarbejdere har bevillingskompetencen.

Organiseringen af nøglepersonordningen skal understøtte sparringsrummet

Når teamledere og nøglepersoner skal pege på, hvad der er essentielt i forhold til at understøtte arbejdet med be-

villing af HKO

–

uagtet organiseringsform

–

er det muligheden for sparring og det at have flere øjne på sagerne, som

er det gennemgående fællestræk.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Anden delanalyse - Jobcentermedarbejdernes

holdninger og viden om handicap og HKO

Kortlægningens anden delanalyse har til formål at besvare følgende overordnede undersøgelsesspørgsmål:

Hvilken viden om handicap og erfaring med HKO har jobcentermedarbejderne?



Hvad karakteriserer jobcentermedarbejdernes beskæftigelsesfaglige tilgang til målgruppen?



Hvordan vurderer jobcentermedarbejderne jobmulighederne for personer med handicap?



Ovenstående undersøgelsesspørgsmål skal ses i lyset af, at jobcentermedarbejdernes holdninger og viden har stor be-

tydning for borgernes beskæftigelsessandsynlighed.

Flere evalueringer i krydsfeltet mellem handicap og beskæfti-

gelse har desuden peget på, at jobcentermedarbejderne mangler viden om handicap og HKO, og at der er stor variation

i den beskæftigelsesfaglige tilgang til borger - herunder sagsbehandlers tro på borger, samt hvad man oplever som

afgørende for at skabe det gode jobmatch for borgere med handicap.

Karakteristisk for den foreliggende viden på området om jobcentermedarbejdernes holdninger og viden er imidlertid,

at den ofte beror på viden fra beskæftigelsesområdet bredt set og ikke specifikt i forhold til handicap. Eksisterende

undersøgelser involverer heller ikke jobcenterrepræsentanter med en særlig viden på området - herunder projektdel-

tager fra deltagerkommuner i handicapspecifikke puljeprojekter eller nøglepersoner med indgående kendskab til om-

rådet.

Anden delanalyse har derfor til formål at bygge ovenpå den eksisterende viden samt belyse og analysere jobcenter-

medarbejdernes holdninger og viden specifikt i forhold til handicapområdet og med afsæt i et datagrundlag, der beror

på en bredere repræsentation af jobcentermedarbejdere.

4.1:

Datakilder og metode

Afsnittet baserer sig på besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse (1.163 respondenter), som har været udsendt

til samtlige jobcentermedarbejdere i de 20 casekommuner. For yderligere indsigt i hvordan casekommunerne fordeler

sig på besvarelsesprocenter og hvad der karakteriserer respondentgruppen henvises til bilag 2 afsnit 9.4. Efterfølgende

er udvalgte medarbejdere fra hver casekommune strategisk udvalgt til nuancering samt kvalificering af de kvantitative

fund (i alt 48 jobcentermedarbejdere).

Anden delanalyse er struktureret kronologisk efter de tre undersøgelsesspørgsmål, der hver især præsenterer deres

tematiske fokus, herunder viden og erfaring, beskæftigelsesfaglighed og tro på borger. Indenfor de enkelte temaer

præsenteres 1) kvantitative opgørelser med afsæt i data fra spørgeskemaundersøgelsen til en kortlægning af tenden-

serne på både aggregeret og tværkommunalt niveau, så både de overordnede mønstre og kommunespecifikke forhold

er synliggjorte og 2) kvalitative indsigter fra interviews med udvalgte jobcentermedarbejdere til en nuancering af de

kvantitative opgørelser. De kvantitative opgørelser baserer sig på vægtede surveydata, der tager højde for casekom-

munernes størrelse og dertilhørende besvarelsesprocent (se bilag 2), mens de kvalitative indsigter beror på indsigt fra

jobcentermedarbejdere, der repræsenterer en bred spredning på baggrundskarakteristika og besvarelser i surveyen.

Til nuancering af analysens fund, er der krydset med en række baggrundsvariable på hhv. individniveau (køn, ancienni-

tet, stillingsbetegnelse og målgruppe) og kommuneniveau (kommunestørrelse og rammevilkår, anvendelsesgrad). Det

er kun i de tilfælde, hvor baggrundsvariablene samvarierer med jobcentermedarbejdernes besvarelser, at det er be-

skrevet.

Beskæftigelses Indikator Projektet, Væksthusets forskningscenter.

Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap, Marselisborg Consulting for STAR, 2019 og Evaluering af ordningen personlig assistance, Marselisborg Consul-

ting for STAR, 2019.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Begrebsafklaring

Kommunestørrelse:

Kommunestørrelse er defineret med afsæt i indbyggertallet i sidste kvartal i 2018 med afsæt i opgørelser fra Dan-

marks Statistik.

Rammevilkår:

Kommunernes rammevilkår tager afsæt i kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, VIVE 2018, som opgør

kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. På baggrund heraf er kommunerne inddelt i tre kategorier: 1) Mindst favo-

rable rammevilkår = nr. 1-33, 2) Mellem favorable rammevilkår = nr. 34-66, og 3) Mest favorable rammevilkår = nr. 67-98.

Anvendelsesgrad:

Anvendelsesgraden i kommunerne er defineret som antallet af bevillinger (f.eks. personlig assistance og hjælpemid-

ler eller personlig assistance isoleret set) i kommunen sammenholdt med antallet af indbyggere i kommunen. Anvendelsesgraden er

dermed et udtryk for kommunernes relative antal sager ift. kommunestørrelse.

4.2:

Viden om og erfaring med handicap og HKO

Foreliggende viden i krydsfeltet mellem handicap og beskæftigelse fremhæver, at der er et stort potentiale i at udbrede

kendskabet til HKO.

Som led i kortlægningen har et væsentligt fokusområde derfor været at kortlægge kommunernes

viden om handicap generelt og specifikt i forhold til HKO.

I spørgeskemaundersøgelsen er jobcentermedarbejderne spurgt ind til, i hvilken grad de oplever, at de har tilstrækkelig

viden om de fire overordnede handicapkategorier: Fysiske, psykiske, sensoriske og intellektuelle handicap til at kunne

yde den rette rådgivning til borgerne. Både på tværs af handicapgrupper og kommuner er der variation i jobcenter-

medarbejdernes oplevede vidensniveau (illustreret i figur 3 og 4).

Figur 3: Viden om handicap på aggregeret niveau

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

29%

22%

20%

28%

58%

4,2

Figur 4: Viden om handicap på tværs af kommuner

42%

30%

43%

Gennemsnitlig score

27%

30%

3,4

3,5

3,3

3,0

3,2

2,9

3,1

3,2

3,6

3,3

3,0

3,1

2,8 2,8

2,9 2,9

2,9

3,0

Fysiske handicap

Godt kendskab

Psykiske

handicap

Sensoriske

handicap

Intellektuelle

handicap

Mellem kendskab

Dårligt kendskab

Anm: Vægtet gennemsnitligt vidensniveau fordelt på fysiske, psykiske, sensoriske og

intellektuelle handicap. N=20 kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey

foretaget af Marselisborg Consulting. Svarkategorierne er samlet fra 5 til 3 katego-

rier. Spørgsmål:

Jeg har tilstrækkelig viden om følgende handicaptyper til at kunne

yde den rette rådgivning til borgerne.

Bilag 2, afsnit 9.5.1, spørgsmål 7.

Anm: Gennemsnitligt vidensniveau i kommunen for hhv. fysisk, psykisk, sensoriske

og intellektuelle handicap. X-aksen udgør en tilfældig placering af de 20 casekom-

muner i forhold til den gennemsnitlige score. N=20 kommuner baseret på 1.163 be-

svarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

Jeg har til-

strækkelig viden om følgende handicaptyper til at kunne yde den rette rådgivning til

borgerne.

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 7.

På det aggregerede niveau er der flest, der angiver at have et højt vidensniveau i forhold til de psykiske (58 pct.) og

fysiske (50 pct.) handicaptyper. Sammenligner man kommunerne på tværs af de fire handicaptyper ses der tværkom-

munal variation i det gennemsnitlige vidensniveau på en skala mellem 2,9-4,2 (skala: 1-5), hvilket svarer til en procent-

vis forskel på 45 pct.

Foruden viden om handicap er jobcentermedarbejderne også blevet spurgt ind til deres viden om (figur 4 og 5), vejled-

ningskompetence i forhold til (figur 6 og 7) samt erfaring (figur 9 og 10) med HKO.

Handicap, beskæftigelse og uddannelse, VIVE 2016.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Som det fremgår af figur 5, vurderes vidensniveauet højest i forhold til personlig assistance (42 pct.) og hjælpemidler

(42 pct.), sammenlignet med fortrinsadgang (26 pct.) og isbryderordning (18 pct.). Det gennemsnitlige vidensniveau på

tværs af de fire ordninger fordeler sig på et interval mellem 3,4-7,7 på tværs af kommuner (på en skala fra 1-10), hvilket

svarer til en procentvis forskel på 126 pct. Der er således stor kommunal variation i forhold til, hvordan jobcentermed-

arbejdernes vurderer deres viden om HKO på tværs af de 20 casekommuner.

Figur 5: Viden om HKO på aggeregeret niveau

60%

50%

42%

Figur 6: Viden om HKO på tværs af kommuner

54%

46%

42%

7,7

40%

Gennemsnitlig score

30%

22%

20%

10%

25%

18%

24%

26%

20%

23% 21%

5,6

5,1

4,9

4,7

4,3 4,2

4,1

4,0

5,2

4,9

3,4

4,6

5,5 5,3

5,1

5,9

5,4

Personlig

assistance

Isbryderordning Fortrinsadgang

Mellem kendskab

Hjælpemidler

Godt kendskab

Dårligt kendskab

Anm: Vægtet gennemsnitligt vidensniveau fordelt på HKO. N=20 kommuner baseret

på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Svarkate-

gorierne er samlet fra 10 til 3 kategorier. Spørgsmål:

På en skala fra 0-10, hvor 10

i dikerer et ’fuldstæ digt ke dska ’ og er ’i tet ke dska ’, hvor godt vil du vurdere

at dit kendskab er til følgende HKO?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 8.

Anm: Gennemsnitligt vidensniveau i kommune x for henholdsvis personlig assi-

stance, isbryderordning, fortrinsadgang og hjælpemidler. X-aksen udgør en tilfældig

placering af de 20 casekommuner i forhold til den gennemsnitlige score. N=20 kom-

muner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Con-

sulting. Spørgsmål:

På en skala fra 0-

, hvor i dikerer et ’fuldstæ digt ke dska ’

og er ’i tet ke dska ’, hvor godt vil du vurdere at dit ke dska er til følge de

HKO?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 8.

Figur 7: Vejledning om HKO samlet set

70%

60%

50%

40%

30%

59%

53%

59%

Figur 8: Vejledning om HKO på tværs af kommuner

47%

3,9

3,4

27%

20%

19%

22%

30%

23%

Gennemsnitlig score

3,2

20%

10%

19%

22%

3,1

3,0

2,9

2,8

3,2

2,5

2,9

2,9 2,9

2,7

2,4

2,9

2,9 2,9

Personlig

assistance

Isbryderordning Fortrinsadgang

Mellem kendskab

Hjælpemidler

Godt kendskab

Dårligt kendskab

Anm: Vægtet gennemsnitligt vejledningsniveau ift. viden fordelt på HKO. N=20 kom-

muner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consul-

ting. Svarkategorierne er samlet fra 5 til 3 kategorier. Spørgsmål:

I hvilket omfang er

du e ig eller ue ig i følge de udsag : Jeg har tilstrækkelig vide o HKO til at ku e

vejlede borgere om sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med bevilling af neden-

stående HKO?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 9.

Anm: Gennemsnitligt vejledningsniveau ift. viden i kommune x for henholdsvis per-

sonlig assistance, isbryderordning, fortrinsadgang og hjælpemidler. X-aksen udgør

en tilfældig placering af de 20 casekommuner i forhold til den gennemsnitlige score.

N=20 kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselis-

borg Consulting. Spørgsmål:

I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn:

Jeg har tilstrækkelig vide o HKO til at ku e vejlede orgere o sags eha d-

lingsprocessen i forbindelse med bevilling af nedenstående HKO?

Bilag 2, afsnit

9.5.1., spørgsmål 9.

Personlig assistance (53 pct.) og hjælpemidler (59 pct.) fremstår som de ordninger, hvor jobcentermedarbejderne

tilkendegiver, at de er bedst klædt på til at kunne vejlede sammenlignet med fortrinsadgang (30 pct.) og isbryderord-

ning (19 pct.). Jobcentermedarbejdernes oplevede vejledningskompetence varierer på tværs af kommuner i et inter-

val mellem 2,4-3,9 (på en skala fra 1 til 5), hvilket svarer til en procentvis forskel på 63 pct. Tilsvarende afspejler viden

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

om HKO og vejledningsevnen sig i jobcentermedarbejdernes erfaring med brugen af ordningerne; at med erfaring

følger viden og kompetence.

Det generelle billede tilsiger, at der blandt jobcentermedarbejderne er størst erfaring med personlig assistance (55

pct.) og hjælpemidler (71 pct.), mens majoriteten angiver, at de

aldrig

har anvendt fortrinsadgang (78 pct.) eller isbry-

derordning (90 pct.). Det gennemsnitlige erfaringsniveau

–

målt som forholdet mellem andelen, der har angivet at de

hhv. har og ikke har erfaring

–

varierer på tværs af kommuner fra 25 til 61 pct. (i et interval mellem 1-100), hvilket

svarer til en forskel på 36 procentpoint.

Figur 9: Erfaring med HKO på aggregeret niveau

100%

90%

80%

70%

90%

78%

Figur 10: Erfaring med HKO på tværs af kommuner

100%

71%

75%

55%

60%

50%

40%

30%

20%

61%

45%

29%

22%

50%

10%

45%

45% 46%

41%

40% 40%

40%

39% 40%

35%

34%

33%

32%

30%

26%

25%

Personlig

assistance

Isbryderordning Fortrinsadgang

Nej

Hjælpemidler

Anm: Gennemsnitligt erfaringsniveau i kommune x for henholdsvis personlig assi-

stance, isbryderordning, fortrinsadgang og hjælpemidler. X-aksen udgør en tilfældig

placering af de 20 casekommuner i forhold til de lokale scorer. N=20 kommuner

baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting.

Spørgsmål:

Har du erfaring med at anvende nedenstående HKO?

Bilag 2, afsnit

9.5.1., spørgsmål 11.

Anm: Vægtet gennemsnitligt erfaringsniveau fordelt på HKO. N=20 kommuner baseret

på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

Har

du erfaring med at anvende nedenstående HKO?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 11.

De interviewede jobcentermedarbejdere peger på en række forhold, der kan forklare ovenstående tendenser. Person-

lig assistance og hjælpemidler fremhæves som de ordninger, som i højere grad er forankret i jobcentermedarbejdernes

daglige praksis, og hvor der oftere foreligger arbejdsgange.

Erfari gs ase eller a gel på sa

e i forhold til fortri sadga g k tter sig deri od oftere til et evidst fravalg ,

idet man oplever en række uhensigtsmæssigheder som myndighed ved denne ordning (udfoldet i delanalyse 1), mens

is r derord i g ofte eteg es so de skjulte

ordning

og s arere er et spørgs ål o

a gle de ke dska til ord-

ningens størrelse og muligheder end et aktivt fravalg. Ydermere fremhæver jobcentermedarbejderne i de uddybende

interviews, at deres viden ofte beror på tilfældige erfaringer fra egen sagsstamme:

Jeg sidder i e ko

u e, hvor der er a ge skuldre-,

hænder- og rygskader, så derfor har jeg ret godt styr på eksempelvis

proceduren i forhold til bevilling af hjælpemiddel i form af hævesænkebord og andre kompenserende ordninger, der kan være

i forhold til det”

jo e ter edar ejder

Mi vide o HKO ko

er af, at jeg har ed orgere at gøre so

jeg ikke oget o

(jobcentermedarbejder)

har rug for det. De ord i ger, jeg aldrig ruger, ved

Over halvdelen af interviewpersonerne efterspørger mere viden om HKO og påpeger, at det kan være ressourcekræ-

vende at sætte sig ind i en ordning og se muligheder i, hvordan ordningen kan understøtte borgerens tilknytning til

arbejdsmarkedet. Samtidig kan det være svært at holde sig fagligt opdateret på alle ordninger. Særligt de ordninger,

der sjældent benyttes (fx isbryderordning), eller hvor mulighedsrummet er bredt (fx hjælpemidler).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 11: Kilder til viden om HKO

Videnskilde

Nøgleperson

Læser selv op på lovgivning

Nærmeste leder

Viden fra tidligere ansættelse

Specialteam i mit jobcenter

Andel

62 pct.

33 pct.

22 pct.

20 pct.

17 pct.

Tabel 11 beskriver de fem hyppigst forekom-

mende kilder til viden om HKO på tværs af ca-

sekommunerne.

Flertallet (62 pct.) angiver, at nøglepersonen er

den væsentligste kilde til viden om de handicap-

kompenserende i jobcenteret. Foruden de pri-

mære videnskilder, er jobcentermedarbejderne

også spurgt ind til, i hvor høj grad de oplever, at

nøglepersonen understøtter dem i deres ar-

bejde med at hjælpe borgere med handicap i

job, hvoraf 65 pct. angiver, at de i høj grad op-

lever, at nøglepersonen understøtter dem i de-

res arbejde med målgruppen.

Anm: Vægtet gennemsnitligt videnskilde. N=20 kommuner baseret på 1.163 besvarel-

ser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

Hvor får du din vi-

den om HKO fra?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 10.

Hvilke forhold har betydning for jobcentermedarbejdernes viden om handicap og HKO?

Kommunestørrelse, rammevilkår, anvendelsesgrad, anciennitet og stillingsbetegnelse hænger sammen med de ople-

vede vidensniveauer, vejledningskompetencer og erfaringsbaser. Respondenter med høj anciennitet, hyppigere bor-

gerkontakt, der er tilknyttet store kommuner med høj anvendelsesgrad og mindre favorable rammevilkår, vurderer

deres vidensniveauer, vejledningskompetencer og erfaringsbase højest.



Ovenstående skal ses i lyset af at, at kommuner med mindre favorable rammevilkår anvender HKO i højere grad end

kommuner med mere favorable rammevilkår, hvilket registerundersøgelsen i nærværende kortlægning også belyser

(se afsnit 5.2).



Vidensniveauet ift. HKO vurderes højest blandt medarbejderne i de jobcentre, der er kendetegnet ved en proaktiv

strategi på handicapområdet, sammenlignet med kolleger, der arbejder i et jobcenter, der enten er kendetegnet ved

en reaktiv eller diffus strategi på handicapområdet. Forskellen varierer fra et gennemsnitligt vidensniveau mellem 5,3-

5,8. og hvor den største forskel i medarbejdernes oplevede vidensniveau fremtræder i sammenligningen mellem job-

centre med en proaktiv versus diffus strategi. Tilsvarende er vidensniveauet højest i de jobcentre, hvor organiseringen

af nøglepersonsordningen, er kendetegnet ved et specialiseret team (5,7), efterfulgt af casekommuner med generel

specialisering (5,6) og spredt specialisering (4,9), med forbehold for, at der er få kommuner der placerer sig i de to

sidstnævnte kategorier.



Samme tendens gør sig gældende, når man ser på medarbejdernes vurdering af egen kompetence til at vejlede om

HKO

–

den såkaldte vejledningskompetence. Her varierer forskellen fra de strategisk proaktive til de strategisk reak-

tive med 6 pct., mens den tilsvarende er 45 pct. for de strategisk proaktive versus de strategisk diffuse. Vejlednings-

kompetence vurderes ligeledes højest blandt medarbejderne i jobcentrene, når nøglepersonsordningen er organiseret

i et specialiseret team (for yderligere indsigt henvises til bilagsrapport afsnit 2.9).



4.3:

Den beskæftigelsesfaglige tilgang til borgere med handicap

Erfaringerne fra beskæftigelsesorienterede projekter, der har arbejdet indgående med målgruppen, har trods øget

fokus på HKO vist et begrænset brug heraf.

De oftest udtalte årsag er, at a for år at at he sig ud af

HKO eller

tæ ker i o pla eri g i ter t i virkso hede før ruge af

HKO.

Det betyder i praksis, at man med sin viden om funktionsnedsættelser, skånehensyn og arbejdsmarkedet kan etablere

det gode match, hvor funktionsnedsættelsen kan rummes i borgers aktuelle job eller i et andet job på samme arbejds-

plads og herigennem til dels overflødiggøre behovet for HKO.

Evaluering af et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap, Marselisborg Consulting for STAR, 2019

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

For at undersøge, hvor udbredt denne forståelse er blandt jobcentermedarbejderne, har nærværende kortlægning

afdækket deres holdninger til følgende to udsagn (jf. figur 11-14):

1. Omplacering internt i virksomheden er et bedre redskab end HKO i forhold til at fastholde borgeren på arbejds-

pladsen

2. Et godt match mellem borgernes kompetencer og virksomhedens efterspørgsel gør det ofte unødvendigt at an-

vende HKO som løftestang til at etablere et ordinært job for personer med handicap

Figur 11: Omplacering vs. HKO på aggregeret niveau

70%

60%

50%

65%

Figur 12: Omplacering vs. HKO på tværs af kommuner

Gennemsnitlig score

3,6

3,4 3,4

3,1

40%

30%

20%

12%

3,3

3,4

23%

2,9

3,2

3,0 3,0

3,1

3,2

3,1 3,0 3,0

3,0

3,3

3,3 3,3

3,2

10%

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Anm: Vægtet kategoriseret mening om omplacering som et bedre redskab. N=20

kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg

Consulting. Svarkategorierne er samlet fra 5 til 3 kategorier. Spørgsmål:

I hvilken

grad er du e ig eller ue ig i følge de udsag : O pla eri g i ter t i virkso hede

er et bedre redskab end HKO i forhold til at fastholde borgeren på arbejdspladsen?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 14.

Anm: Gennemsnitligt mening om omplacering som et bedre redskab i kommune

x. X-aksen udgør en tilfældig placering af de 20 casekommuner i forhold til den

gennemsnitlige score. N=20 kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Sur-

vey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

I hvilken grad er du enig eller

ue ig i følge de udsag : O pla eri g i ter t i virkso hede er et edre redska

end HKO i forhold til at fastholde borgeren på arbejdspladsen?

. Bilag 2, afsnit

9.5.1., spørgsmål 14.

Figur 13: Det gode match vs. HKO på aggregeret niveau

50%

45%

40%

Figur 14: Det gode match vs. HKO på tværs af kommuner

45%

Gennemsnitlig score

35%

30%

25%

20%

31%

23%

3,5

3,2 3,3

3,2

3,1

3,2

3,4

3,3

2,8

3,1 3,1

3,4 3,3

3,4

3,1

3,0

3,1 3,1

2,3

15%

10%

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Anm: Vægtet gennemsnitligt mening om det gode match som bedre redskab. N=20

kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg

Consulting. Svarkategorierne er samlet fra 5 til 3 kategorier. Spørgsmål:

I hvilken

grad er du e ig eller ue ig i følge de udsag : Et godt at h elle orger es ko -

petencer og virksomhedens efterspørgsel gør det ofte unødvendigt at anvende HKO

so løftesta g til at eta lere et ordi ært jo for perso er ed ha di ap? .

Bilag 2,

afsnit 9.5.1., spørgsmål 15.

Anm: Gennemsnitligt mening om det gode match som et bedre redskab i kommune

x. X-aksen udgør en tilfældig placering af de 20 casekommuner i forhold til den gen-

nemsnitlige score. N=20 kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey fo-

retaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

I hvilken grad er du enig eller uenig i

følgende udsagn:

Et godt at h elle

orger es ko pete er og virkso hede s

efterspørgsel gør det ofte unødvendigt at anvende HKO som løftestang til at etablere

et ordi ært jo for perso er ed ha di ap? .

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 15.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at forholde sig til, hvor enige de er i udsagnene på en

skala fra 1-5, hvor 1 er meget enig og 5 er meget uenig . I figur 11 og 13 er kategorierne komprimeret til tre kategorier

(kategoriske værdier), mens figur 12 og 14 illustrerer det gennemsnitlige niveau på tværs af de 20 casekommuner

(numeriske værdier).

23 pct. tilkendegiver, at omplacering internt i virksomheden er et bedre redskab end HKO i forhold til at fastholde

borgeren på arbejdspladsen, mens 31 pct. vurderer, at det gode match ofte gør det unødvendigt at bruge HKO. Som

udga gspu kt er der således større op ak i g til udsag et o det gode at h sa

e lig et ed o pla eri g . De

kommunale gennemsnitlige niveauer på tværs af de to udsagn varierer på tværs af kommuner i et interval mellem hhv.

3-3,6 og 2,3-3,5 på en skala fra 1 til 5, hvilket svarer til en procentvis forskel på hhv. 20 pct. og 52 pct.

I de kvalitative interviews med jobcentermedarbejderne nuanceres spørgsmålet om omplacering og det gode match

som alternativer til HKO. Den generelle holdning blandt jobcentermedarbejderne er, at man gør hvad der skal til, for

at borger enten opretholder eller opnår en fast arbejdsmarkedstilknytning. Flertallet af interviewpersonerne fremhæ-

ver, at det altid er en individuel vurdering og kommer an på den konkrete arbejdssituation, og hvad der er bedst for

den enkelte borger og arbejdsgiver i den konkrete sammenhæng.

O pla eri g eller ej, det ha dler

termedarbejder)

eget o , hvad ar ejdsgiver vil og hvad ar ejdsgiver ser af pote tiale

(jobcen-

Det ha dler o , at sikre jo glæde hos orgere , så hvis det er ar ejdsopgaver e, så giver o pla eri g ikke e i g,

men hvis det er arbejdspladsen borgeren brænder for, så kan en omplacering gavne mere end en kompenserende

ord i g. Det afhæ ger også af, hvad ar ejdsgiver fi der est releva t og ladsiggørlig

(jobcentermedarbejder)

I de fleste tilfælde matcher man sig ud af behovet for HKO, når man så vidt muligt kan. Det kan også være ud fra et

hensyn til borgers selvopfattelse og for at undgå den stigmatisering, som borger kan opleve, når der skal tages særlige

hensyn eller ordninger i brug. Holdninger, der knytter sig til

pri ippet o

i dst ulig i dgri e .

… it fu da e tale udga gspu kt er, at ka

a egå sig ude særlige løs i ger, så skal a . Så ka

a ved

hjælp af f o pla eri g u dgå særlige fora stalt i ger, så skal a det. Me det skal være u iddel art

(jobcen-

termedarbejder)

Jeg vil ger e fi de det rigtige sted hvor orger e edst

medarbejder)

uligt ka

egå sig

i dst

ulig hjælp

(jobcenter-

I praksis betyder det, at jobcentermedarbejdere afsøger muligheden for skånehensyn i form af fx nedsat arbejdstid,

afgrænsede arbejdsopgaver mv. før f.eks. bevilling af personlig assistance, fordi det opleves som mindre indgribende i

borgers arbejdsliv.

I dsats odelle i for i delse ed de to puljeprojekter i relatio til projekt: Et ere ru

eligt ar ejds arked for

orgere ed ha di ap , aserer

sig på en forandringsteori, hvor jobcentrene med udgangspunkt i en systematisk scree-

ning får bedre forudsætninger for at tilrettelægge en tidlig og målrettet virksomhedsindsats, der øger beskæftigelses-

graden for ledige med handicap. Udviklingen og implementeringen af en screeningsmodel bygger på en arbejdshypo-

tese om:

…at eskæftigelsesindsatsen

for en del borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet, mangler fokus på, at

en funktionsnedsættelse kan være medvirkende årsag til manglende beskæftigelse.

Fra puljebeskrivelsen: Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap - FL §17.59.21.70

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

På den baggrund er det, i forhold til jobcentermedarbejderes beskæftigelsesfaglige tilgang til målgruppen, også under-

søgt, i hvilken grad jobcentrene screener borgere for eventuelle fysiske og/eller psykiske begrænsninger i arbejdsev-

nen. Dvs. indgår i en dialog med borger om borgerens funktionsnedsættelse tidligt i borgers kontaktforløb med job-

centeret (figur 15).

Det er imidlertid vigtigt at pointere, at når der i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt ind til, i hvilken grad jobcenter-

medarbejderne screener deres borgere for eventuelle handicap, så er der ikke tale om en systematisk, overordnet

screeningsmodel ligesom det f.eks.

gør sig gælde de i Et ere ru

eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap

II .

I spørgeskemaundersøgelsen er det således præciseret, at der med screening henvises til, hvorvidt man som jobcen-

termedarbejder indgår i en dialog med borger og borgerens funktionsnedsættelse tidligt i kontaktforløbet (se bilag 2,

afsnit 9.5.1 for spørgeskemaundersøgelse).

På det aggregerede niveau angiver majoriteten af jobcentermedarbejdere, at de screener for eventuelle funktionsned-

sættelser hos borgerne (69 pct.), mens 31 pct. angiver, at de ikke screener. Der er stor kommunal variation i forhold til

casekommunernes screeningspraksis og andelen af jobcentermedarbejdere, der angiver, at de screener (bevæger sig i

intervallet 34-100 pct. jf. figur 16).

Figur 15: Screening af borgere på aggregeret niveau

80%

70%

60%

50%

69%

Figur 16: Screening af borgere tværs af kommuner

100%

86%

78%

75%

100%

69%

82%

75%

90%

77%

81%

70%

65%

51%

74%

59%

58%

63%

68%

40%

31%

30%

20%

10%

50%

55%

34%

40%

25%

Nej

Anm: Vægtet gennemsnitligt fordeling af screening. N=20 kommuner baseret på

1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

Screener du borgere for deres eventuelle handicap?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål

12.

Anm: Gennemsnitligt fordeling af screening i kommune x. X-aksen udgør en tilfældig

placering af de 20 casekommuner i forhold til de lokale scorer. N=20 kommuner

baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting.

Spørgsmål:

Screener du borgere for deres eventuelle handicap?

Bilag 2, afsnit 9.5.1.,

spørgsmål 12.

Den kommunale variation i screeningspraksis knyttes ofte til spørgsmålet om, hvorvidt screening af borgere med han-

dicap kan gå hånd i hånd med et ressourcefokus. I de uddybende medarbejderinterview er interviewpersonerne blevet

spurgt ind til, hvad der kan ligge til grund for, at man ikke screener sine borgere; dvs. ikke indgår i en dialog med borger

om borgerens funktionsnedsættelse tidligt i kontaktforløbet. Her angiver 13 pct., at de foretrækker at tale om ressour-

cer frem for barrierer, og at de oplever at screeningen kan risikere at medføre et barrierefokus.

På den ene side opleves screening for handicap og italesættelsen af HKO at være forbundet med en risiko for at syge-

liggøre og marginalisere borgere med handicap fra arbejdsmarkedet.

E s ree i gspro es er ed til at lade ha di appet f lde for

dere orgere

(jobcentermedarbejder)

eget, og

a ka have e til øjelighed til at u dervur-

De fleste orgere der ko

er i vej, har haft a ge ederlag og ved, hvad de ikke ka , så der er rug

for, at jeg

kigger på deres ressour er og ikke sætter flere ærkater på de

(jobcentermedarbejder)

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tilsvare de ko klusio fi des i ”Evalueri ge af et ere ru

eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap”, der

peger på en række forhold i relation til opsporingen/screeningen, som indikerer, at handicapbegrebet stadigvæk er

forbundet med en vis stigmatisering.

På den anden side opfattes dialogen om borgers funktionsnedsættelse som en forudsætning for at lykkes med kerne-

opgaven

–

herunder at vurdere borgers arbejdsevne, så der kan udarbejdes en realistisk job- eller uddannelsesplan.

Det er vigtigt at være u dersøge de på, hvorfor orgere ikke ka ko

e i ga g ed e udda else eller et ar ejde,

og så derefter finde ud af hvad det er for nogle hens

, der skal tages

(jobcentermedarbejder)

S ree i ge er ed til at ska e e s ste atik for sags eha dlere . Når a ke der orgere s aggru d og pro le-

atikker er det lettere at vide hvilke i dsatser, der ku e være he sigts æssige

(jobcentermedarbejder)

S ree i ge gør, at a får et ere d degåe de i d lik i orgere , og hvis ikke vi laver e s ree i g ved vi ikke,

hvor vi skal gå i ga g

(jobcentermedarbejder)

For de jobcentermedarbejdere, der systematisk screener deres borgere for funktionsnedsættelser og opfatter det som

en væsentlig forudsætning for at lykkes med deres kerneopgave, fremhæves screeningen og dialogen om borgers funk-

tionsnedsættelse imidlertid også som en kompleks størrelse. Det er bl.a. tilfældet, når:

1. Borger ikke selv vil erkende sit handicap/ikke er villig til at fortælle om deres helbredsmæssige barrierer

–

bl.a. af

frygt for spørgsmålet om rådighed

2. Der forekommer diskrepans mellem borgers egen opfattelse af funktionsevne og den faglige vurdering af samme,

hvor nogle kan være fastholdt i en sygdomsidentitet fremfor jobidentitet, mens andre borgere forholder sig ureali-

stisk til deres kvalifikationsniveau

Afslutningsvis fremhæver de jobcentermedarbejdere, der screener, at det kan være en omfattende administrativ pro-

ces, som kan være udfordrende og ressourcekrævende i en travl hverdag.

Hvilke forhold har betydning for jobcentermedarbejdernes beskæftigelsesfaglige tilgang?

Respondenter fra kommuner med mindst favorable rammevilkår vurderer sig generelt mere enige

o o pla eri g

og det gode at h

end kommuner med mellem og mest favorable rammevilkår (for definition af rammevilkår henvi-

ses til afsnit 4.2). Det kan skyldes, at kommuner med mindst favorable rammevilkår i højere grad kan opleve økonomi-

ske begrænsninger, som kan betyde, at man i højere grad tyr til princippet om mindst mulig indgriben - ikke kun af

hensyn til borger, men også af økonomiske årsager. Det er dog de færreste jobcentermedarbejdere, der har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen, som oplever at økonomiske hensyn begrænser deres muligheder for at gøre brug af HKO.

61 pct. angiver, at de ikke gør, mens 9 pct. angiver, at de gør. Respondenter fra kommuner med mindst favorable ram-

mevilkår vurderer i højere grad, at økonomiske hensyn begrænser anvendelsen af HKO, mens respondenter, der kom-

mer fra kommuner med høj anvendelsesgrad, i højere grad oplever, at økonomiske hensyn begrænser anvendelsen af

de handicapkompenserende ordninger.



Jobcentermedarbejdernes screeningspraksis knytter sig bl.a. til anciennitet, stillingsbetegnelse (uagtet teamtilknyt-

ning) og anvendelsesgrad. Jo flere års erhvervserfaring desto mindre synes man at screene: Fx angiver 67 pct. af re-

spondenterne med 0-5 års erhvervserfaring fra beskæftigelsesområdet, at de screener sammenlignet med 60 pct. for

dem med over 10 års erhvervserfaring. Nøglepersoner (82 pct.) og myndighedssagsbehandlere (77 pct.) er de medar-

bejdergrupper, der screener mest, mens virksomhedskonsulenter med borgerkontakt er dem, der screener mindst (59

pct.). Høj anvendelsesgrad hænger sammen med høj screeningsgrad. F.eks. er der 51 pct., der angiver at screene i

kommuner med lav anvendelsesgrad, mens der er 66 pct. i kommuner med høj anvendelsesgrad, hvilket svarer til en

forskel på 15 procentpoint.



Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4.4:

Sagsbehandlers tro på borger (med handicap)

Beskæftigelses Indikator Projektet har påvist en stærk signifikant sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på bor-

gerens jobchancer og borgerens faktiske succes med at komme i enten beskæftigelse eller uddannelse.

På den bag-

grund er jobcentermedarbejdernes tro på borger

–

i følgende tre forskellige scenarier

–

undersøgt:

1. Tro på borger på tværs af handicap

Vurdering af borgers jobmuligheder på

tværs af de fire overordnet handicap-

grupper sammenlignet med personer

uden handicap

2. Tro på borger på tværs af ydelse

Vurdering af jobmulighederne for en

fiktiv case, der er tilfældigt tildelt og va-

rierer på tværs af ydelsesgruppe

3. Tro på borger med og uden HKO

Vurdering af jobmulighederne med

og uden handicapkompenserende

ordning i relation til den fiktive case

I forhold til scenarie 1, er der en variation på 4-8 pct. på tværs af de forskellige handicaptyper i sagsbehandlers vurde-

ring af borgers jobmuligheder (jf. figur 17). Jobcentermedarbejderne vurderer jobmulighederne for borgere med han-

dicap (uanset handicaptype) lavere i forhold til borgere uden handicap. 72-80 pct. angiver, at jobmulighederne for

personer med handicap er dårligere end for personer uden handicap.

Der er færrest, som vurderer jobmulighederne som gode for personer med handicap af psykisk karakter (4 pct.), kro-

nologisk efterfulgt af handicap af intellektuel (5 pct.), sensorisk (6 pct.) og fysisk karakter (8 pct.). Når det gennemsnit-

lige niveau af tro på borgers jobmuligheder på tværs af handicapgrupper sammenholdes på tværs af casekommunerne,

ses en kommunal variation, som fordeler sig i intervallet 1,9-2,4 på en skala fra 1-5, hvilket svarer til en forskel på 26

pct. på tværs af kommuner (figur 18).

Figur 17: Tro på borger på aggregeret niveau

90%

80%

70%

78%

72%

76%

80%

Figur 18: Tro på borger på tværs af kommuner

60%

50%

40%

30%

20%

10%

20%

18%

19%

15%

Gennemsnitlig score

2,3

2,2

2,0

2,3

1,9

2,0

2,3

2,4

2,2

2,1 2,1 2,1

Psykiske

handicap

Gode

Sensoriske

handicap

Dårlige

Intellektuelle

handicap

2,1

Fysiske handicap

1,9

2,1

1,9

2,0

2,1

1,9

Nogenlunde

Anm: Vægtet gennemsnitligt trosniveau fordelt på fysiske, psykiske, sensoriske og

intellektuelle handicap. N=20 kommuner baseret på 1.163 besvarelser. Kilde: Survey

foretaget af Marselisborg Consulting. Svarkategorierne er samlet fra 5 til 3 katego-

rier. Spørgsmål:

Hvordan vurderer du overordnet jobmulighederne for personer med

nedenstående handicap i forhold til personer uden handicap?

Bilag 2, afsnit 9.5.1.,

spørgsmål 18.

Anm: Gennemsnitligt trosniveau i kommune x for henholdsvis fysiske, psykiske, sen-

soriske og intellektuelle handicap. X-aksen udgør en tilfældig placering af de 20 ca-

sekommuner i forhold til den gennemsnitlige score. N=20 kommuner baseret på

1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

Hvordan vurderer du overordnet jobmulighederne for personer med nedenstående

handicap i forhold til personer uden handicap?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 18.

Resultaterne afspejler sig også i de gennemførte interviews med jobcentermedarbejderne. Her fremhæves det også,

at borgere med psykiske handicap opleves som vanskeligere at lykkes med at få i beskæftigelse sammenlignet med

f.eks. orgere, der har ha di ap af ere s lig karakter:

Ge erelt opleves der ere velvillighed ude på ar ejdspladse fra virkso heder es side overfor de , so

t delige og klassiske ha di aps

(jobcentermedarbejder)

har

ere

BIP-indikatorer og jobsandsynlighed, Væksthusets Forskningscenter 2017

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det er ere hå dgri eligt for e ar ejdsgiver at forstå f siske fre for ps kiske lidelser. Dårlig r g vil ko

e til

udtr k e s hos forskellige e esker, e s a gst f ko

er til udtr k eget forskelligt

(jobcentermedarbejder)

Det er so regel år det

er mentale udfordringer mine borgere har, at jeg ikke lykkes med at få borger i beskæfti-

gelse. Når det er fysiske handicap, er det lettere at tale om og handle på. Det er sværere at forstå de mentale udfor-

dri ger

(jobcentermedarbejder)

Det kan være bekymringen for mødestabilitet og usikkerheden ift. at kunne udvise de rette hensyn både overfor borger

samt hensynet til den resterende medarbejdergruppe, dvs. de andre kolleger i virksomhederne, som bliver fremhævet

i interviewrækken med jobcentermedarbejderne.

Derfor opleves gruppen af borgere med psykiske handicap som en

særligt

marginaliseret gruppe ift. at komme i job

eller uddannelse.

Figur 19: Viden om HKO og tro på borger

på aggregeret niveau

Sammenholder man viden om HKO med sagsbehandler-

nes tro på borger, fremtræder en række tendenser, der

er sammenfattet i figur 19.

Jo større viden man har på tværs af de fire HKO, desto

højere vurderer man også troen på de fire handicap-

grupper.

F.eks. er den gennemsnitlige tro på borger med fysiske

handicap 2,02 for de respondenter (på en skala fra 1-5),

der har lav viden om handicap, mens troen stiger til 2,39

for de respondenter, der har angivet høj viden om han-

dicap.

Gennemsnitlig tro på borger

2,39

2,18

2,02

2,14

1,98 1,95

2,12

2,10

1,89

2,15

1,97

1,94

Fysisk

Lav viden

Psykisk

Sensorisk

Høj viden

Intellektuel

Mellem viden

Stigningen i den gennemsnitlige tro på borger svarer til

en forskel på 18 pct.

Som supplement og til en dybere forståelse af, hvad der

kan påvirke sagsbehandlers tro på borger med handi-

cap, er der gennemført en vignet-undersøgelse. Re-

spondenterne er tilfældigt

levet tildelt ase Ha e ,

hvor det eneste forhold der varierer, er Hannes ydelses-

gruppe markeret med X i casebeskrivelsen nedenfor.

Anm: Vægtet gennemsnitligt trosniveau fordelt på fysiske, psykiske, sensoriske og

intellektuelle handicap krydset med viden om HKO. N=20 kommuner baseret på

1.163 besvarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Svarkategori-

erne er samlet fra 5 til 3 kategorier. Spørgsmål:

På en skala fra 0-10, hvor 10 indikerer

et ’fuldstæ digt ke dska ’ og er ’i tet ke dska ’, hvor godt vil du vurdere at dit

kendskab er til følgende HKO?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 7 samt spørgsmål:

Hvordan vurderer du overordnet jobmulighederne for personer med nedenstående

handicap i forhold til personer uden handicap?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 18.

Ud fra casen er jobcentermedarbejderne i første omgang blevet bedt om at forholde sig til, hvordan de vil vurdere

Hannes jobmuligheder for at komme tilbage i beskæftigelse indenfor et år.

Hanne er 45 år gammel og er på/modtager X. Hun er uddannet sekretær og har 15 års erfaring med

administrativt arbejde hos Post Nord. For et halvt år siden var Hanne involveret i en trafikulykke, der

resulterede i, at hun blev lammet i benene og nu sidder i kørestol. I sin sygeperiode blev Hanne afskediget

fra sin arbejdsplads hos Post Nord. Udover Hannes funktionsnedsættelse i benene

fejler hun ikke noget.

So det fre går af figur , vurderes troe højest på Ha e so

odtager dagpe ge og ledighedsydelse

med hhv.

67 pct. og 63

p t., e s troe er lavest for Ha e på s gedagpe ge

0 pct.) og kontanthjælp (51 pct.). Troen på

borger varierer således afhængig af ydelsesgruppe. Førnævnte tendenser synes ikke at være påvirket af hvilke mål-

grupper respondenterne beskæftiger sig med til dagligt.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Som anden del af vignetundersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de vurderer, at

Hannes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse inden for et år vil blive øget, hvis hun fik bevilliget en handi-

capkompenserende ordning (se figur 20).

e holder a a dele af respo de ter e, der a giver e høj tro på Ha es jo uligheder hhv. ed

(figur 20)

og uden (figur 21) en handicapkompenserende ordning, ser man en generel stigning i troen på borgers beskæftigelses-

muligheder uanset ydelsesgruppe. F.eks. stiger andelen af respondenter, der angiver en høj tro på Hanne, der modta-

ger kontanthjælp, fra 51 pct. til 74 pct. ved bevilling af en handicapkompenserende ordning.

Nedenstående er en indikation af, at der blandt jobcentermedarbejderne generelt set er en tro på, at HKO kan flytte

målgruppen tættere på beskæftigelse.

Figur 20: Tro på borger på tværs af ydelse uden HKO

(Hanne) på aggregeret niveau

70%

60%

51%

50%

40%

30%

20%

10%

36%

67%

60%

63%

Figur 21: Tro på borger på tværs af ydelse med

HKO (Hanne) på aggregeret niveau

90%

80%

70%

74%

78%

76%

81%

60%

50%

26%

14%

27%

25%

40%

30%

22%

17%

13%

12%

21%

20%

10%

17%

Kontanthjælp

A-dagpenge

Gode

Sygedagpenge Ledighedsydelse

Dårlige

Kontanthjælp

A-dagpenge

Gode

Sygedagpenge Ledighedsydelse

Dårlige

Nogenlunde

Anm: Vægtet gennemsnitligt trosniveau fordelt på kontanthjælp, a-dagpenge, syge-

dagpenge eller ledighedsydelse uden HKO. N=20 kommuner baseret på 1.163 be-

svarelser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Svarkategorierne er

samlet fra 5 til 3 kategorier. Spørgsmål:

Hvordan vurderer du Hannes muligheder for

at komme tilbage i beskæftigelse inden for et år?

Bilag 2, afsnit 9.5.1., spørgsmål 19.

Anm: Vægtet gennemsnitligt trosniveau fordelt på kontanthjælp, a-dagpenge, syge-

dagpenge eller ledighedsydelse med HKO. N=20 kommuner baseret på 1.163 besva-

relser. Kilde: Survey foretaget af Marselisborg Consulting. Spørgsmål:

I hvilken grad

ville Hannes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse inden for et år blive

øget, hvis hun fik bevilliget en handicapkompenserende ordning?

Bilag 2, afsnit

9.5.1., spørgsmål 19.

Sammenholder man respondenternes tro på Hanne (case-eksperimentet) med deres tro på tværs de fire overordnede

handicapgrupper, vurderer jobcentermedarbejderne generelt troen højere på Hanne. De interviewede jobcentermed-

arbejdere forklarer det med, at det er nemmere at forholde sig til en konkret case frem for handicapgrupper generelt

set, der kan variere i forhold til diagnoser og sværhedsgrader.

Hvilke forhold samvarierer med jobcentermedarbejdernes tro på borger?

Respondenternes tro på borger hænger sammen med casekommunernes rammevilkår. Jo mere favorable rammevil-

kår, jo lavere tro på borger

–

uanset handicaptype. Denne sammenhæng kan forklares af, at man som jobcentermed-

arbejder vurderer borgers job- og uddannelsesmuligheder relativt ift. de borgere, man typisk møder i sin hverdag

–

dvs. jobcentermedarbejdernes erfaringsbase. Jobcentre med favorable rammevilkår er karakteriseret ved borgere

med højere uddannelsesniveau, større arbejdsmarkedstilknytning, højere socialøkonomisk position og kulturel kapital

samt lavere diagnosegrad sammenlignet med borgere med mindre favorable rammevilkår.

Hvis man fortrinsvis ar-

bejder med borgere, der generelt er mere ressourcestærke, kan logikken i dette tilfælde være, at man som jobcenter-

medarbejder finder det mere udfordrende og dermed har lavere tro på, at borger kan finde en plads på det ordinære

arbejdsmarked, fordi man spejler det ift. de personer, man typisk møder og har erfaring med i sin sagsstamme.



Jobcentrenes strategiske fokus og organisering ser dog

ikke

ud til at have betydning for medarbejdernes tro på bor-

gers muligheder for at komme i job og uddannelse på trods af et handicap. Generelt gælder der for kortlægningen af



VIVE, Rammevilkårsanalyse, 2018 (alle ydelser under et).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

jobcentermedarbejdernes tro på borger, at samtlige casekommuner kategorisk set placerer sig med en lav tro på bor-

gere (for yderligere indsigt henvises til bilagsrapport afsnit 2.9). Den manglende variation på tværs af kommuner, giver

ringe dataforudsætninger i forhold til at teste tendenser på tværs af delanalyser for medarbejderrelaterede forhold.

4.5:

Delkonklusion

Nedenstående er en sammenfatning af de væsentligste fund i delanalyse 2, hvor følgende undersøgelsesspørgsmål har

været omdrejningspunkt:

Hvilken viden om handicap og erfaring med HKO har jobcentermedarbejderne?



Hvad karakteriserer jobcentermedarbejdernes beskæftigelsesfaglige tilgang til målgruppen?



Hvordan vurderer jobcentermedarbejderne jobmulighederne for personer med handicap?



Viden er højest for handicap af fysisk og psykisk karakter

Jobcentermedarbejdernes vidensniveau er højest for handicap af fysisk (50 pct.) og psykisk (58 pct.) karakter. Videns-

niveauet synes at være positivt påvirket af jobcentermedarbejdernes anciennitet. På trods af at jobcentermedarbej-

derne overordnet set vurderer deres vidensniveau højest for handicap af psykisk karakter, fremhæver de samtidig, at

de i praksis oplever at være mest udfordret i forhold til at lykkes med at få denne gruppe i beskæftigelse sammenlignet

ed orgere, der har ha di ap af ere ”s lig”

karakter som f.eks. handicap af fysisk karakter.

Viden om og erfaring med HKO er højest for personlig assistance og hjælpemiddel

Viden om HKO vurderes højest ift. personlig assistance (44 pct.) og hjælpemidler (45 pct.), og lavest for fortrinsadgang

(27 pct.) og isbryderordning (19 pct.). Kendskabet afspejler sig i medarbejdernes erfaring med brugen af HKO, hvor

majoriteten angiver, at de aldrig har anvendt fortrinsadgang (78 pct.) eller isbryderordning (90 pct.). Både viden om og

erfaring med HKO synes at være påvirket af jobcentermedarbejdernes anciennitet.

Nøglepersonen er jobcentermedarbejdernes primære kilde til viden om HKO

62 pct. angiver, at deres primære videnskilde til viden om HKO sker gennem nøglepersonen i jobcenteret, mens 65 pct.

angiver, at de i høj grad oplever, at nøglepersonen understøtter dem i deres arbejde med at øge arbejdsmarkedstil-

knytningen for borgere med handicap. Jobcentermedarbejderne oplever således, at nøglepersonen udgør en vigtig

rolle i den interne videndeling.

Man forsøger at matche sig ud af HKO

31 pct. angiver, at et godt match mellem borgernes kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel ofte gør det unød-

vendigt at anvende HKO som løftestang til at etablere et ordinært job for personer med handicap. Besvarelserne skal

ses i lyset af en generel holdning til princippet om

’ i dst ulig i dgri e ’,

der i praksis betyder, at jobcentermedar-

bejderne forsøger at begå sig uden særlige løsninger af hensyn til borgers selvopfattelse og for at undgå eventuel

stigmatisering.

Jobcentermedarbejderne oplever ikke at være økonomisk begrænset

Kun 9 pct. oplever, at de økonomiske hensyn begrænser anvendelsen af HKO. Majoriteten vurderer ikke, at økonomiske

hensyn begrænser dem i brugen af HKO. Omvendt oplever jobcentermedarbejderne stor velvillighed fra ledelsens side

ift. brugen af HKO; når blot man kan argumentere for værdien (inklusion på arbejdsmarkedet) af den konkrete ordning.

Screeningspraksis er et spørgsmål om balance mellem ressource- og barrierefokus

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Der er stor kommunal variation i forhold til i hvilken grad man screener borgere for handicap (34-100 pct.). Den kom-

munale variation i screeningspraksis knyttes ofte til spørgsmålet om, hvorvidt screening af borgere med handicap kan

gå hånd i hånd med et ressourcefokus.

På den ene side oplever jobcentermedarbejderne, at screeningen kan være forbundet med risiko for at sygeliggøre og

marginalisere sine borgere fra arbejdsmarkedet, mens andre oplever dialogen om eventuelle begrænsninger, som en

væsentlig forudsætning for at lykkes med kerneopgaven.

Sagsbehandlers tro på borger

med

handicap er markant lavere end personer

uden

handicap

På tværs af fire overordnede handicapgrupper: fysisk, psykisk, sensorisk og intellektuelle handicap, forekommer der

ikke stor variation i jobcentermedarbejdernes tro på borger. Det iøjnefaldende er, at jobcentermedarbejderne vurderer

jobmulighederne for borgere

med

handicap (uanset handicaptyper) markant lavere i forhold til borgere

uden

handicap.

Troen er lavest på borgere med psykiske handicap

Der er færrest der vurderer jobmulighederne som gode for personer med handicap af psykisk karakter (4 pct.), efter-

fulgt af intellektuelle (5 pct.), sensoriske (6 pct.) og fysiske (8 pct.) handicap. Interviewmaterialet forklarer den lave tro

på borger med psykiske handicap med blandt jobcentermedarbejdere bl.a. kan tilskrives de erfaringer, man har i virk-

somhedssamarbejdet, hvor arbejdsgivere udtrykker en større bekymring både i forhold til borgers mødestabilitet, men

også en usikkerhed i forhold til at udvise de rette hensyn overfor borger. Derfor opleves gruppen af borgere med psy-

kiske handicap ofte som en

særligt

marginaliseret gruppe.

Troen på borger med handicap hænger sammen med viden om og erfaring med HKO

Kortlægningen finder at respondenternes tro på borger på tværs af de fire handicapgrupper, knytter sig til deres viden

om og erfaring med HKO. Jo højere viden man har på tværs af de fire HKO, desto højere vurderer man også troen på

de fire handicapgrupper. Kortlægningen viser, at den gennemsnitlige tro på borger med fysiske handicap med fysiske

handicap ligger på 2,02 (på en skala fra 1-5) for de respondenter, der har lav viden om handicap, mens troen stiger til

2,39 for de respondenter, der har angivet høj viden om handicap. Det svarer til en stigning på 18 pct.

Rammevilkår synes at påvirke sagsbehandlers tro på borger

I afdækningen af jobcentermedarbejdernes tro på borgere med handicap er der krydset med en række baggrundsva-

riable og andre demografiske variable, for at nuancere billedet. Troen på borger synes at være negativt påvirket af

mere favorable rammevilkår

–

uanset handicaptype.

Troen på borger varierer afhængig af ydelsesgruppe

Resultaterne fra en vignet undersøgelse i spørgeskemaet

viser, at troe på de fiktive ase Ha e –

hvor eneste vari-

erende karakteristika er ydelsesgruppe

–

er højest for dagpenge (67 pct.) og ledighedsydelse (63 pct.), sammenlignet

med sygedagpenge (60 pct.) og kontanthjælp (51 pct.).

Troen på borger stiger ved introduktion af HKO

Troe på ase Ha e øges arka t, år respo de ter e liver i trodu eret for e ha di apko pe sere de ord i g

so e del af de eskæftigelsesrettede i dsats, der skal hjælpe Ha e til age i eskæftigelse.

F.eks. stiger andelen

af respo de ter, der a giver høj tro på Ha e , der odtager ko ta thjælp fra

p t. til p t. ved i troduktio af

en handicapkompenserende ordning. En stigning, der kan tolkes som en indikation af, at jobcentermedarbejderne tror

på, at HKO kan flytte borgere med handicap tættere på beskæftigelse.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



Tredje delanalyse - Jobcentrenes brug af HKO

Tredje delanalyse har til formål at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvad karakteriserer målgruppen for HKO?



Hvad karakteriserer kommunernes anvendelse af HKO?

Til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene er følgende fem temaer afdækket, fordi de vurderes at bidrage med væ-

sentlig viden om jobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger (HKO):

Tema

Baggrundskarakteristika

Ydelsesforhold

Kompensationsbehov

Bevillingsforhold

Bevillingsproces

Karakteristika

Køn, alder uddannelse og indkomst

Målgruppe ved bevillingstidspunkt, ydelseshistorik, løntimer og indsatser

Funktionsnedsættelse, parallelindsatser og bevillingstype

Branche og udgifter

Sagsbehandlingstid, ressourceforbrug og opfølgningspraksis

Det kortlægges desuden, hvorvidt der er forskel i jobcentrenes brug af HKO (f.eks. anvendelsesgrad, udgiftsniveau og

sagsbehandlingstid) på tværs af relevante variable på kommuneniveau ift. rammevilkår, kommunestørrelse, organise-

ring og politisk prioritering.

Delanalyse 3 er opdelt i fem delafsnit. Afsnittet indledes med en række dataforbehold (5.1), efterfulgt af et overblik

over omfanget af bevillinger på tværs af HKO (5.2). Dernæst præsenteres de mest dominerende målgruppeprofiler

indenfor og på tværs af de respektive ordninger (5.3).

Herefter følger en profilering af de primære subgrupper inden for hhv. personlig assistance og hjælpemidler, hvor

dataforudsætninger, modsat fortrinsadgang og isbryderordninger, tillader det (5.4). Profileringen har fokus på at be-

skrive hvilke typer af kompensationsbehov, der oftest bevilliges støtte til. Formålet er at identificere mønstre og varia-

tioner inden for de enkelte ordninger og bevillingstyper; det vil sige, er modtagerne af henholdsvis hjælpemidler og

personlig assistance en homogen gruppe, eller er der subgrupper inden for de enkelte HKO?

Mens de indledende delanalyser kaster lys over målgruppens karakteristika og de konkrete kompensationsbehov, der

er mest fremherskende i brugen af HKO, giver de sidste delafsnit indblik i jobcentrenes udgifter (5.5) og bevillingsproces

(5.6).

Del 5.6 baseres udelukkende på de 20 udvalgte casekommuner, da data om organisering, prioritering samt jobcenter-

medarbejdernes viden og holdninger kun foreligger for dem. Det betyder, at de tendenser, der er på tværs af delana-

lyser, vil være baseret på en lille volumen af casekommuner, når der stratificeres på tværs af delanalyserne.

Viden om organisering og politisk prioritering foreligger udelukkende på de 20 casekommuner. Populationen for disse undersøgelser er derfor afgrænset til bevilligede

borgere i de 20 casekommuner.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

5.1:

Datakilder og metode

Delanalysen funderes dels på registerdata fra DFDG, DREAM, Handicapregistret og landspatientregistret samt data fra

sagsgennemgang af 742 bevillinger af HKO og interview med nøglepersoner i de 20 casekommuner.

Dataforudsætningerne i de eksisterende registre, der skal bidrage med viden om jobcentrenes brug af HKO, har en

række begrænsninger, som er vigtige at have in mente i nærværende kortlægning samt i tolkningen af kortlægningens

fund.

Først og fremmest foreligger der ikke registerdata på jobcentrenes brug af fortrinsadgang. Analysen er derfor suppleret

med en sagsgennemgang af fortrinsadgangssager i 20 udvalgte casekommuner (65 sager), mens omfanget af sager er

baseret på en landsdækkende dataindsamling, hvor i alt 55 jobcentre har bidraget med data (100 sager). Fortrinsad-

gang registreres ikke lokalt i fagsystemet og i de tilfælde, hvor fortrinsadgangen registreres, er det når jobcentret indgår

i en forhandlingssituation med ansættelsesmyndighed i forbindelse med afslag.

Det skyldes, at mange borgere søger om fortrinsadgang uden om jobcentret. Jobcentrenes erfaringsbase og kendskab

til fortrinsadgangssager er dermed primært knyttet til afslagssager. I de tilfælde, hvor der foreligger viden om fortrins-

adgangssager, er oplysningerne mangelfulde, hvilket udfordrer datakvaliteten for denne ordning. Mønstre og tenden-

ser i kortlægningen for fortrinsadgang skal således tolkes med forsigtighed.

Isbryderordningen er registreret anvendt i 45 sager i perioden 2018-2019 (registerdata), mens sagsgennemgangen på

tværs af de 20 casekommuner omfavner 22 sager. Omfanget af sager (datavolumen) udfordrer mulighederne for at

identificere mønstre og tendenser, fordi subgrupperne hurtigt bliver små, og derved er forbundet med en stor data-

sensitivitet, der kan udfordre datavaliditeten. Tallene for isbryderordningen skal derfor fortolkes med forsigtighed.

Registerdata for hjælpemidler omfatter både bevillinger under Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB) og Lov om Kompen-

sation til handicappede (KOL). Da vi arbejder med perioden 2018-2020, er typer af bevillinger inddraget, så det stem-

mer overens med datapunkterne fra sagsgennemgangen. Eftersom KOL ikke forelå i 2018, har vi af hensyn til sammen-

ligneligheden over tid inddraget hjælpemidler under begge lovgivninger.

So dri ge

elle

evilli g af hjælpe idler efter he holdsvis LAB og Ko pe satio slove er ha di ap .

Hjælpemidler i LAB gives efter §172, §178 og §179. Formålet med bevilling af tilskud til et hjælpemiddel i

LAB er at fremme, at borgeren opnår eller fastholder en ordinær ansættelse, seniorjob, fleksjob eller egen virksom-

hed. Hjælpemidler til borgere

–

der på grund af handicap

–

kan have vanskeligt ved at opnå og bevare beskæftig-

gelse uden kompensation, bevilges efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv og ikke efter LAB.

I sagsgennemgangen er der inkluderet sager, som omfavner hjælpemiddel under LAB og KOL samt registrering af under

hvilken lovhjemmel hjælpemidlet er bevilliget. For samtlige sager gælder der, at der en lægelig dokumenteret funkti-

onsnedsættelse til stede som borger skal kompenseres for og fordelingen på LAB- vs. KOL-sager i sagsgennemgangen

er hhv. 86 pct. og 14 pct. i perioden 2018-2020.

I forhold til kortlægningens inddragelse af registerdata, er der inddraget data, der går på tværs af ressortområder og

sektorer - herunder data fra DREAM, DFDG, Landspatientregistret og HANDIC (ydelser i Lov om Social Service).

Det betyder, at en større pallette af funktionsnedsættelser ikke fremgår. Derfor er der suppleret med data fra sagsgen-

nemgang til en afdækning af målgruppens funktionsnedsættelser, mens parallelindsatser på tværs af ressortområder

ikke har været muligt at indhente oplysninger om i jobcentrenes fagsystemer, da det ofte er registreret i andre kom-

munale fagsystemer.

Antal hjælpemiddelsager i sagsgennemgangen udgøres af totalt 315 sager på tværs af de 20 casekommuner.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

5.2:

Omfang

Majoriteten af bevillingerne af HKO udgøres af hhv. personlig assistance og hjælpemidler, mens der overordnet set ses

en begrænset brug af fortrinsadgang og isbryderordningen. Den begrænsede brug af fortrinsadgang og isbryderord-

ningen skal dog ses i lyset af de førnævnte databegrænsninger og potentielle mørketal.

Mens der i perioden 2018-2019 er bevilliget hhv. 10.561 personlige assistenter og 32.344 hjælpemidler, er isbryder-

ordningen registreret anvendt 45 gange (jf. tabel 11). Kortlægningen finder desuden en stigning i anvendelsen af per-

sonlig assistance og hjælpemidler på henholdsvis 8 og 5 procent fra 2018-2019. I samme periode er antallet af borgere

på offentlig forsørgelse faldet med 2 pct. (landsplan)

. Den øgede

registrerede

brug af HKO skyldes dermed ikke en

stigning i den potentielle målgruppe (flere offentlig forsørgede), men er derimod enten et udtryk 1) et reelt øget brug

af HKO eller 2) forbedret registreringspraksis og heraf øget registrering.

Tabel 11: Antallet af bevillinger og genbevillinger fra 2018-2019

Personlig assistance

Bevilliget i 2018

Bevilliget i 2019

Totalt bevilliget 2018-2019

5.066

5.495

10.561

Hjælpemidler

15.785

16.559

32.344

Isbryderordning

Fortrinsadgang*

100*

Anm: Tabellen viser antallet af bevillinger og genbevillinger i henholdsvis 2018 og 2019 baseret på de fire respektive ordninger.

Kilde:

Antallet af bevillinger for personlig assistance,

hjælpemidler og isbryderordning baseres på registerdata fra DFDG (Det fælles datagrundlag). *Der foreligger ikke registerdata på antallet af personer, som har benyttet sig af

fortrinsadgang. Antallet af fortrinsadgangssager baseres derfor på en national survey foretaget af Marselisborg Consulting i perioden december 2019 - august 2020, hvor 55

kommuner har bidraget med antal i perioden 2018-2019.

Da der ikke foreligger registerdata på brugen af fortrinsadgang, baserer ovenstående antal bevillinger af fortrinsad-

gangssager sig på kommunernes indberetninger, der primært udgør afslagssager som beskrevet i afsnit 5.1. Det bety-

der i praksis, at der er et mørketal for de fortrinsadgangssager, hvor der ikke er foregået en forhandling med jobcente-

ret. Når der i nærværende kortlægning kommenteres, at der er tale om et

begrænset

brug af fortrinsadgang, så er der

helt konkret tale om

jobcentrenes

begrænsede brug, fordi der ikke foreligger data på den samlede brug af fortrinsad-

gang på tværs af myndighed og borger.

Nedenstående samler op på de forhold, som casekommunerne har peget på som vigtigste forklaringsfaktorer på den

variation, der er observeret i anvendelsesgrader på tværs af HKO.

Casekommunerne om den begrænsede brug af hhv. fortrinsadgang og isbryderordning

Som beskrevet i delanalyse 2 fremhæves manglende viden om isbryderordningen, som den primære årsag til den be-

grænsede brug. Ordningen italesættes ofte som

den skjulte lov

af både ledelsesrepræsentanter, nøglepersoner og job-

centermedarbejdere i de 20 casekommuner. Ydermere peger over halvdelen af casekommunerne på, at ordningens be-

villings- og målgruppekriterier, begrænser deres muligheder for at gøre brug af ordningen, særligt når der er tale om

kommuner, som er små eller ikke har karakter af

”uddannelsesby”.

Dette understøttes af registerdata, som viser, at de

kommuner, der repræsenterer majoriteten af bevillingerne inden for ordningen udgøres af hhv. Københavns Kommune

samt omegnskommuner (knap 60 pct.), Esbjerg (12 pct.) og Viborg (5 pct.)

For fortrinsadgang knytter den begrænsede brug af ordningen sig snarere til et aktivt fravalg i jobcenteret. Casekommu-

nerne oplever med afsæt i deres erfaringer med ordningen, at ordningen ikke altid stiller borgere i det bedste forhand-

lingslys i en ansættelsessituation, fordi den unødigt kan kaste lys på en række udfordringer, der ikke er af betydning for

den konkrete ansættelsessituation.

Ifl. Jobindsats.dk: Antal personer på offentligforsørgelse, Alle ydelser under et i perioden 2018 (110.561.128 pers.) til 2019 (1.089.847 pers.)

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ydermere oplever casekommunerne, at bevillingskriterierne for brugen af fortrinsadgang, udfordrer deres muligheder

for at ri ge ord i ge i spil. Det er særligt ift. defi itio e af offe tlige ar ejdspladser

, hvor mindst 50 pct. af udgif-

terne dækkes af offentlige tilskud. Jobcentermedarbejderne efterspørger i fokusgruppeinterviewene fra nærværende

kortlægning et overblik over, hvilke virksomheder det omfavner til brug i vejledningen i brugen af ordningen.

Som anden årsag til det begrænsede brug af fortrinsadgang peger casekommunerne på ordningens brede personkreds.

Målgruppen for brug af fortrinsadgang er borgere, der på grund af et selvvurderet handicap har eller kan have vanskeligt

ved at opnå ansættelse (Lov om kompensation for handicappede i erhverv). Der er således også forhold inden for lovram-

merne, som jobcentermedarbejderne oplever, kan være med til at

”mudre”

billedet af, hvornår man taler om et handicap.

Der er imidlertid også en erkendelse af, at både styrkerne og udviklingspotentialerne er svære at pege på for denne

ordning, da dataforudsætningerne og de tilhørende mørketal betyder, at der kan være en bredere erfaringsbase, som

jobcentrene ikke er bekendt med, fordi ordningen ofte søges uden om jobcenteret på borgers eget initiativ.

En indikator for kommunernes brug af HKO er kommunernes anvendelsesgrad. Som det fremgår af tabel 12 har 31 pct.

af kommunerne en lav anvendelsesgrad (under 0,2 pct. bevillinger i pct. af befolkningen). 41 pct. af kommunerne har

en mellem anvendelsesgrad (0,2-0,5 pct. sager i pct. af befolkningen), mens 28 pct. af kommunerne har en høj anven-

delsesgrad (over 0,5 pct. bevillinger i pct. af befolkningen).

Tabel 12: Anvendelsesgrad af HKO på landsplan

Anvendelsesgrad af HKO

Lav

31 pct.

Mellem

41 pct.

Høj

28 pct.

Anm: Andel kommuner fordelt på anvendelsesgrad af HKO. Kategorisering af anvendelses-

grader: Lav: under 0,2 pct. af befolkningen, Mellem: 0,2-0,5 pct. af befolkningen, høj: over

0,5 pct. befolkningen.

Kilde:

Antal bevillinger PA og hjælpemidler (DFDG). Indbyggertal, 4.

kvartal 2019 (Danmarks statistik)

Definition af anvendelsesgrad

Anvendelsesgraden i kommunerne er defineret som an-

tallet af bevillinger (f.eks. personlig assistance og hjælpe-

midler eller personlig assistance isoleret set) i kommunen

sammenholdt med antallet af indbyggere i kommunen.

Anvendelsesgraden er dermed et udtryk for kommuner-

nes relative antal sager ift. kommunestørrelse.

I det følgende er anvendelsesgraden på tværs af landets kommuner sammenholdt med en række kommunale forhold

- herunder rammevilkår, kommunestørrelse, organisering og politisk prioritering. Det er kun i de tilfælde, hvor kommu-

nevariablene har betydning for anvendelsesgraden, at det er beskrevet.

Hvad kendetegner kommuner med hhv. høj og lav anvendelsesgrad?

Kortlægningen finder en statistisk signifikant

negativ sammenhæng mellem kommunernes rammevilkår

og anvendel-

sesgrad. Det vil sige, at des bedre rammevilkår kommunen har, des lavere anvendelsesgrad har kommunen.

For hjælpemidler gælder det f.eks., at kommuner med gode rammevilkår på arbejdsmarkedsområdet (de 32 kommuner

med bedst rammevilkår) har en gennemsnitlig anvendelsesgrad på 0,3 pct., mens kommuner med en dårligere ramme-

vilkår (de 32 kommuner med de dårligste rammevilkår) har en gennemsnitlig anvendelsesgrad på 0,7 pct.

I tillæg til rammevilkår finder kortlægningen en deskriptiv sammenhæng mellem kommunernes organisering af nøgleper-

sonsordningen og anvendelsesgraden. Konkret finder kortlægningen, at kommuner med et specialiseret team har en hø-

jere anvendelsesgrad (gennemsnit 0,7 pct. bevillinger i pct. af befolkningen) sammenlignet med kommuner med et spredt

(0,4 bevillinger i pct. af befolkningen) og generel specialiseret team (0,5 bevillinger i pct. af befolkningen).

Herunder kommuner, regioner, kommunale fællesskaber, statslige institutioner samt organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende

Statistisk signifikans er målt som sammenhænge med en p-værdi <0,05.

Rammevilkår baseres

på VIVE s ra

evilkårsa al se,

alle delser u der et . Ra

evilkår er et udtr k for to forhold i de respektive ko

er: Udbud og efterspørg-

sel efter arbejdskraft. Udbuddet afgøres af de borgere, som bor i kommunen (eksempelvis køn, uddannelsesniveau og erhvervserfaring). Efterspørgselssiden består af forhold,

der har betydning for, hvor let det er at finde et job. Kommuner med favorable rammevilkår har dermed forhold på udbuds- og efterspørgselssiden, som skaber bedre rammer

for arbejdsmarkedsområdet sammenlignet med kommuner med dårligere rammevilkår. Rammevilkårene forventes derfor også at påvirke kommunernes anvendelse af og

succes med de handikap kompenserende ordninger.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til anvendelsesgraden er der ikke umiddelbart tendenser på tværs af prioritering i forhold til anvendelsesgrad

for hhv. personlig assistance og hjælpemidler. For personlig assistance er anvendelsesgraden højest for casekommuner

med en proaktiv strategi (0,2 pct.), sammenlignet med casekommuner der har en reaktiv (0,1 pct.) og diffus (0,1 pct.)

strategi. For hjælpemidler er tendensen derimod omvendt, fordi casekommuner med en diffus strategi placerer sig med

den højeste anvendelsesgrad (0,5 pct.) sammenlignet med casekommuner, der har en proaktiv (0,4 pct.) og reaktiv (0,4

pct.) strategi, om end forskellen er lille (for yderligere indsigt henvises til bilagsrapport afsnit 2.9).

5.3:

Målgruppe for HKO

I tabel 13 præsenteres de mest fremherskerende målgrupper for hver af de fire HKO. På bagkant af tabel 13 er mønstre

og variationer fremhævet både på tværs af ordninger og på tværs af kommuner.

Grundet det begrænsede antal observationer ift. brugen af isbryderordningen og fortrinsadgang er det ikke muligt at

give en retvisende vurdering af mønstre på tværs af borgernes baggrundskarakteristika, ydelsesforhold, funktionsned-

sættelse og bevillingsforhold. Følgende afsnit tager derfor afsæt i de to mest anvendte handicapkompenserende ord-

ninger: Personlig assistance og hjælpemidler. Se bilagsrapport afsnit 2.1 for data på isbryderordning og fortrinsadgang.

5.3.1: Baggrundskarakteristika

Mens der ikke findes en markant forskel i anvendelsen af hjælpemidler på tværs af kvinder (51 pct.) og mænd (49 pct.),

er der en overvægt af mænd (54 pct.), som får bevilliget personlig assistance.

Både personlig assistance og hjælpemidler anvendes primært til borgere ældre end 50 år. Dette segment udgør 51 pct.

for personlig assistance og 45 pct. for hjælpemidler. Disse

fu d spejler resultater e fra Evalueri g af ord i ge

perso lig assista e , so Marselis org ge e førte for STAR i de e er

. Kommunerne imellem ses en variation

i hvor stor en andel af bevillingerne, som anvendes ift. borgere, som er ældre end 50 år.

Tabel 13: Fremherskende karakteristika på tværs af HKO (aggregeret niveau)

Personlig Assistance

54 pct. mænd og 46 pct. kvinder

51 pct. er over 50 år.

45 pct. har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 21 pct.

har en videregående uddannelse (kort, mellem, lang).

35 pct. har en indkomst over DKK 300.000,-. Gennemsnitsindkom-

sten er DKK 279.847,-.

39 pct. er beskæftiget i offentlig administration, undervis-

ning/sundhed. 22 pct. i handel og transport og 10 pct. indenfor

industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed.

Hjælpemidler

51 pct. kvinder og 49 pct. mænd

42 pct. er over 50 år.

44 pct. har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 15 pct.

har en videregående uddannelse (kort, mellem, lang).

23 pct. har en indkomst over DKK 300.000,-. Gennemsnitsindkom-

sten er DKK 230.379,-.

38 pct. er tilknyttet offentlig administration, undervisning/sund-

hed. 21 pct. handel og transport og 14 pct. indenfor industri, rå-

stofvinding og forsyningsvirksomhed.

Anm: Tabellen viser fordelingen af relevante baggrundskarakteristika for de personer, som har modtaget personlig assistance eller hjælpemiddel i perioden 2018-2019. Personlig

assistance: N= 7.335 og Hjælpemidler: N= 23.341 personer.

Kilde:

Baggrundskarakteristika (køn, alder, uddannelse, indkomst, branche) baseres på registerdata fra DREAM, funk-

tionsnedsættelse baseres på registerdata fra landspatientregistret. For yderligere indsigt i baggrundskarakteristika henvises til bilagsrapporten afsnit 2.1.1.

Ses der på borgernes uddannelsesniveau ved bevillingstidspunktet, er der variation på tværs af de to ordninger. Hjæl-

pemidler bevilliges primært til borgere, som har gennemført grundskolen (37 pct.) eller en gymnasial/erhvervsfaglig

uddannelse (44 pct.), mens 21 pct. af borgerne, som har fået bevilliget personlig assistance, har en videregående ud-

dannelse. Forskellen i borgernes uddannelsesniveau på tværs af hhv. personlig assistance og hjælpemidler kommer

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

ligeledes til udtryk i forskelle mellem borgernes indkomstniveau: 35 pct. vs. 23 pct. af sagerne om hhv. personlig assi-

stance og hjælpemidler har en årlig skattepligtig indkomst, der overstiger DKK 300.000,-.

På tværs af kommunerne ses en signifikant sammenhæng mellem rammevilkårsplacering (jf. VIVE, 2018) og uddannel-

sesniveau. Kommuner med favorable rammevilkår (fx Gentofte, Frederiksberg og Rudersdal Kommune) har en større

andel bevillinger til borgere med videregående uddannelse sammenlignet med kommuner med mindre favorable ram-

mevilkår. F.eks. er knap hver fjerde personlige assistent bevilliget til en borger med en lang videregående uddannelse

i kommuner med favorable rammevilkår (top-32)

, mens dette gælder for knap 15. pct. af borgerne i kommuner med

dårligere rammevilkår (bund 32). Disse tendenser skal ses i lyset af, at uddannelsesniveauet generelt set er højere for

kommuner med mere favorable rammevilkår end mindre favorable vilkår.

5.3.2: Ydelsesforhold

Personlig assistance anvendes i højere grad til fastholdelse af borgere i et ansættelsesforhold (selvforsørgede,

SU, fleks-

jobbere og delvis sygemeldte)

sammenlignet med hjælpemidler. Hhv. 73 pct. af sagerne om personlig assistance og 39

pct. af hjælpemiddelsagerne er bevilliget til borgere med henblik på fastholdelse (selvforsørgede,

SU, fleksjobbere og

delvis sygemeldte).

Casekommunerne fremhæver, at der ofte tænkes i fastholdelse frem for rekruttering, fordi det er nemmere at vurdere

kompensationsbehovet op imod en konkret arbejdsmarkedskontekst, dvs. når borger er i et ansættelsesforhold frem

for ledighed. Ligesom det er nemmere at vurdere kompensationsbehovet for de borgergrupper, som har en konkret

erhvervserfaring og dermed en jobrettet referenceramme.

Definition: Fastholdelses- og rekrutteringsgrad

I kortlæg i ge a ve des egre er e ”fastholdelsesgrad” og ”rekrutteri gsrad” sa t ”fastholdelsesperspektiv” og ”rekrutteri gsper-

spektiv”.

Fastholdelsesgraden er defineret som andelen af sager i kommunen, som er bevilliget til borger med henblik på fastholdelse (det

vil

sige til selvforsørgede, delvis sygemeldte og fleksjobbere).

Mens rekrutteringsgraden er defineret som andelen af sager i kommunen bevilliget til borger med henblik på rekruttering

(det vil sige,

til borgere som modtager øvrig offentlig ydelse (kontanthjælp, ressourceforløb, sygedagpenge mm.).

Kommuner med et fastholdelsesperspektiv er dermed kommuner, som i overvejende grad anvender HKO til borgere i beskæftigelse,

mens kommuner med et rekrutteringsperspektiv i overvejende grad anvender HKO til at løfte borgere ind på arbejdsmarkedet eller

øge tilknytningen (f.eks. fra småjob til selvforsørgelse).

Sammenholder man antallet af bevillinger i 2019 med antallet af offentligt forsørgede fuldtidspersoner

i 2019 finder

kortlægningen, at der er forskel både i omfanget af og fordelingen på tværs ydelsesgrupper (se bilagsrapport afsnit

2.1.1. for indblik i andel kompenserede borgere i pct. af antal personer).

Registerdata på landsplan viser, at mens 2,5 pct. af fleksjobberne i 2019 havde en personlig assistent, havde 3,2 pct.

fået bevilliget mindst ét hjælpemiddel. For kontanthjælpsmodtagere gælder det, at 2,7 pct. fik bevilliget et hjælpemid-

del i 2019 mens 0,3 pct. havde en aktiv bevilling ift. personlig assistance.

Der er dermed en klar tendens til, at HKO er et værktøj, man i højere grad anvender i forhold til fleksjobbere, sygedag-

pengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og borgere på jobafklaringsforløb sammenlignet med f.eks. a-dagpenge

og kontanthjælp.

Top-32 dækker over de 32 kommuner med de bedste rammevilkår. Bund-32 dækker over de 32 kommuner med de dårligste rammevilkår. De resterende 34 kommuner

pla eres i ” elle kategori” se defi itio af ra

evilkår i afs it ”Vide o og erfari ger ed ha di ap HKO” afs it . .

En fuldtidsperson er en person som har været ledig i 52 uger på et 52 uger. Antal fuldtidspersoner= (antal ledige uger

person1

+ antal ledige uger

person2

+ antal ledige uger

per-

so […]

)/52 uger.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 22: Antal borgere med hjælpemidler i

pct. af antal fuldtidspersoner

10%

Antal bevilligede borgere i pct. af antal

fuldtidspersoner

Figur 23: Antal borgere med personlig assistance

i pct. af antal fuldtidspersoner

9,4%

2,5%

Antal borgere med PA i pct. af antal

fuldtidspersoner

2,7%

3,9%

3,1%

5,3%

4,9%

3,5%

2,9%

3,2%

0,2%

0,4%

0,9%

0,8%

0,3%

0,7%

0,5%

ADP KTH UDH REV INT SDP JAF RESS LYD FLEKS

Hjælpemidler

ADP KTH UDH REV INT SDP JAF RESS LYD FLEKS

Personlig assistance

Anm: Figur 21: Antal borgere der fik bevilliget hjælpemiddel i 2019 divideret med antal fuldtidspersoner i 2019. Figur 22: Antal borgere med en aktiv sag (personlig assistance)

divideret med antal fuldtidspersoner 2019.

Kilde:

Antal bevillinger og antal aktive sager (DFDG) og antal fuldtidspersoner 2019 (Alle ydelser under et, jobindsats.dk.). ADP =

a-dagpenge, KTH = kontanthjælp, UDH = uddannelseshjælp, REV = revalidering, INT = integrationsydelse, SDP = sygedagpenge, JAF = jobafklaring, RESS = ressourceforløb,

LYD = ledighedsydelse og FLEKS = fleksjob. Revalidering udgør mindre end 3 pct. af den samlede gruppe.

Kortlægningens fund peger dermed på, at HKO i mindre grad anvendes til at understøtte arbejdsmarkedstilknytningen

for borgere med lang ledighedshistorik (ressourceforløb, kontanthjælp mm.) ind på arbejdsmarkedet og i højere grad

anvendes til:



fastholde

beskæftigede borgere (herunder selvforsørgede og delvis sygemeldte/sygemeldte borgere)

løfte

borgere med længere afklaringsforløb (ledighedsydelses- og fleksjobmodtagere), som, alt andet lige, er tæt-

tere på arbejdsmarkedet end aktivitetsparate kontanthjælps- og ressourceforløbsmodtagere

Majoriteten af de borgere, der har fået bevilliget HKO, har en ydelseshistorik på over 50 uger før bevillingstidspunktet,

hvilket igen kan være et udtryk for, at HKO er et greb, man først får bragt i spil senere i borgers ledighedsforløb. 61 pct.

af jobcentermedarbejderne vurderer dog selv, at de screener borgere for eventuelle fysisk og/eller psykiske begræns-

ninger i arbejdsevnen tidligt i kontaktforløbet.

Diskrepansen mellem bevillingstidspunktet i borgers ledighedsforløb og jobcentermedarbejdernes screeningspraksis,

kan være et udtryk for, at man trods en tidlig dialog med borger om eventuelle funktionsnedsættelser ikke formår at

oversætte

barriererne til konkrete skånehensyn og opstartsvilkår, som er en vigtig forudsætning for at konkretisere

kompensationsbehovet i en eventuel ansættelsessituation og dermed vurdere behovet for kompensation f.eks. i form

af HKO. En kompetencegab, som har vist i erfaringerne

fra Et ere ru

eligt ar ejds arked for orgere ed ha di-

ap II .

Rekrutteringsgraden er uagtet prioritering og organisering højest for hjælpemidler, hvilket generelt understøtter det

forhold, at hjælpemidler i højere grad bliver brugt som løftestang ind på arbejdsmarkedet. Personlig assistance anven-

des i overvejende grad med et fastholdelsesperspektiv uagtet kommunernes politiske prioritering og organisering. For

de proaktive kommuner er rekrutteringsgraden for personlig assistance 19 pct., for de reaktive 16 pct. og for de diffuse

16 pct. På tværs af casekommuner med en proaktiv, reaktiv og diffus strategi, gælder der for hjælpemidler at der en

Medar ejder e er spurgt i d ”S ree er du orgere for deres eve tuelle ha di ap”. Der er der ed ikke tale o

arbejder tidligt i kontaktforløbet screener/indgår dialog med borger omkring eventuelle handicap.

e faktisk

screeningsmodel, men hvorvidt den enkelte med-

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

rekrutteringsgrad mellem 64-74 pct., hvilket heller ikke indikerer bemærkelsesværdige variationer (for yderligere ind-

sigt henvises til bilagsrapport afsnit 2.9.).

5.3.3: Kompensationsbehov

Borgere, som bevilliges personlig assistance og hjælpemidler kompenseres hovedsageligt for en fysisk funktionsned-

sættelse, mens majoriteten af borgere, som har anvendt isbryderordningen kompenseres for en psykisk funktionsned-

sættelse (se tabel 14).

Data på isbryderordning og fortrinsadgang er inddraget i afsnittet om funktionsnedsættelser, idet datagrundlaget på

tværs af samtlige ordninger baserer sig på sagsgennemgang og ikke registerdata. Det betyder, at forudsætningerne for

sammenligner på tværs af ordningerne, er bedre.

Tabel 14: Fordeling på type af funktionsnedsættelse på tværs af HKO

Personlig assistance

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Fysisk

Psykisk

Sensorisk

Intellektuelle

Andet**

FUNKTIONSNEDSÆTETLSE (TOP-5)

1. Hyppigste

2. Hyppigste

3. Hyppigste

4. Hyppigste

5. Hyppigste

MULTISYGDOM

Enkeltdiagnose

Dobbeltdiagnose

63 pct.

37 pct.

67 pct.

33 pct.

73 pct.

27 pct.

86 pct.

14 pct.

Ryg/Nakke (22 pct.)

Arme/Hænder (18 pct.)

Kognitiv lidelse (15 pct.)

Ben/fødder (12 pct.)

Nedsat hørelse (10 pct.)

Ryg/Nakke (28 pct.)

Ben/fødder (25 pct.)

Arme/hænder (14 pct.)

Ordblindhed (9 pct.)

Nedsat hørelse (6 pct.)

Depression (18 pct.)

Asperger (14 pct.)

Ryg/Nakke (9 pct.)

Bipolar (9 pct.)

Arme/hænder (9 pct.)

Ryg/nakke (8 pct.)

Ben/fødder (6 pct.)

Stress (6 pct.)

Sklerose (4 pct.)

Kognitiv lidelse (5 pct.)

50 pct.

8 pct.

14 pct.

21 pct.

13 pct.

62 pct.

4 pct.

11 pct.

8 pct.

19 pct.

27 pct.

5 pct.

23 pct.

32 pct.

26 pct.

8 pct.

12 pct.

6 pct.

Hjælpemidler

Isbryder

Fortrinsadgang*

Anm: Sagsgennemgang fortaget af Marselisborg Consulting i 20 casekommuner. Fortrinsadgang=65 sager, Hjælpemidler=315 sager, Isbryderordning=22 sager, Personlig assi-

stance=315 sager. Data på forholdet der handler om multisygdom er baseret på data registerdata.

Der er en variation i de typiske funktionsnedsættelsestyper på tværs af HKO. Personlig assistance er primært anvendt

af borgere med fysiske (50 pct.), intellektuelle (21 pct.) og sensoriske funktionsnedsættelser (14 pct.). Hjælpemidler er

primært anvendt af borgere med fysiske funktionsnedsættelser (62 pct.), mens borgere med intellektuelle funktions-

nedsættelser udgør 8 pct. Isbryderordningen er i højere grad anvendt af borgere med en psykisk funktionsnedsættelse

(27 pct.) sammenlignet med de øvrige ordninger, mens borgere, som anvender fortrinsadgang, typisk har en fysisk

og/eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Den mest hyppige funktionsnedsættelse for borgere med personlig assistance og hjælpemidler er

fysiske

funktions-

nedsættelser som ryg/nakke, arme/hænder, nedsat hørelse og ben/fødder samt kognitive lidelser og ordblindhed.

Andelen af borgere med en fysisk lidelse varierer fra cirka hver fjerde borger (Gentofte, Egedal, Greve, Helsingør) til

mere end hver anden borger (Aabenraa, Middelfart, Morsø, Lemvig, Varde) og hænger i høj grad sammen med hvilket

arbejdsmarkedet, som kommunen befinder sig i. Kortlægningen finder derfor også, at uddannelsesbyerne og omegn

har et lavere omfang af borgere med fysiske lidelser sammenlignet med de kommuner, hvor industri, bygge og anlæg

Fysisk: Arme/hænder, Ben/fødder, Ryg/nakke, Allergi, Diabetes, Hjerte/kredsløb, Hudlidelse, Mave/lever mv., Psykisk: Angst/fobi, Bipolar, Borderline, Depression, Person-

lighedsforstyrrelse, Stress mv., Sensorisk: Døv/nedsat hørelse, Svagsynet/blind, Talebesvær/stum mv, Intellektuel: Kognitiv lidelse, Asperger, ADHD, Autisme mv., og Andet:

andre funktionsnedsættelser samt ordblindhed,

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

og andet fysisk nedslidende arbejde er mere dominerende. For borgere, som har anvendt isbryderordning og fortrins-

adgang, dominerer foruden de fysiske lidelser også psykiske og intellektuelle lidelser som f.eks. Asperger, bipolar li-

delse, stress og kognitive lidelser.

Tabel 15: Kompensationsbehovet på tværs af personlig assistance og hjælpemidler

Personlig assistance

35 pct. personlig assistancesagerne er bevilliget til fysisk aflast-

ning, 15 pct. til strukturering eller kvalitetssikring og 13 pct. sær-

lig personlig støtte.

17 pct. har fået en parallelsindsats

–

SEL (6 pct.) og Hjælpemid-

del (9 pct.)

Hjælpemidler

73 pct. af hjælpemiddelsagerne er bevilliget til arbejdsredskaber,

herunder værktøj, udstyr og andre arbejdsredskaber.

13 pct. har fået en parallelindsats

–

9 pct. Mentor under Lab, 3 pct.

PA.

Anm: Tabellen viser fordelingen af på kompensationsbehov for de personer, som har modtaget personlig assistance eller hjælpemiddel i perioden 2018-2019. Personlig assistance:

N= 7.335 og Hjælpemidler: N= 23.341 personer.

Kilde:

Baggrundskarakteristika (køn, alder, uddannelse, indkomst, branche) baseres på registerdata fra DREAM, funktionsnedsæt-

telse baseres på registerdata fra landspatientregistret. For yderligere indsigt i kompensationsbehov henvises til bilagsrapporten afsnit 2.2.

Borgere med personlig assistance og hjælpemidler har i højere grad dobbeltdiagnoser til sammenligning med borgere,

der gør brug af fortrinsadgang og isbryderordningen: 37 pct. af borgere med en personlig assistent har dobbeltdiagno-

ser, mens dette gælder for 33 pct. af borgere med hjælpemidler, 27 pct. af borgerne, som har anvendt isbryderordning

og 14 pct. af borgerne, som har anvendt fortrinsadgang (se tabel 15).

Selvom HKO i overvejende grad bevilliges som eneste indsats, så anvendes parallellindsatser på tværs af ordninger,

inden for samme ordning samt på tværs af ressortområder. Tabel 16 viser, hvor stor en andel af borgerne, der får

bevilliget hhv. personlig assistance, hjælpemidler og isbryderordningen, og som samtidig har modtaget en anden HKO,

en mentor under Loven om Aktiv Beskæftigelse (LAB) og/eller en indsats under Serviceloven (SEL). Man fremgår således

kun af tabellen, såfremt opfylder én af førnævnte kriterier, hvorfor summen ikke er 100 når der krydses indenfor

samme ordning.

Det skal bemærkes, at det

ikke

er obligatorisk at registrere hjælpemidler under serviceloven, hvorfor der kan være et

mørketal af sager under serviceloven.

Tabel 16: Fordeling af parallelindsatser på tværs af HKO

Personlig assistance

Hjælpemiddel

Isbryder

Mentor (LAB)

Indsats under serviceloven (SEL)

82,5 pct.

8,9 pct.

0,1 pct.

3,8 pct.

6,0 pct.

Hjælpemiddel

2,6 pct.

87,4 pct.

0,0 pct.

8,6 pct.

2,1 pct.

Isbryder

17,1 pct.

19,5 pct.

65,9 pct.

7,3 pct.

Anm: Tabellen viser antallet af borgere med paralelindsatser (modtaget mere end en HKO/mentor/SEL på samme tid). Personlig assistance: N= 7.335, Hjælpemidler: N= 25.341

personer, Isbryderordning: N= 41 personer.

Kilde:

Populationen (borgere som har modtaget PA, hjælpemidler og isbryderordning) baseres på data fra DFDG. Mentor under LAB

(DREAM), Serviceydelse (SEL), Handic (MODT_YDELSE_KODE), Danmarks Statistik. SEL dækker over samme periode som bevillingsperioden 2018-2019.

Som det fremgår af tabel 16, ses en variation i anvendelsen af parallelindsatser på tværs af personlig assistance, hjæl-

pemidler og isbryderordningen. For 83 pct. af borgerne, som fik bevilliget personlig assistance i perioden 2018-2019,

var personlig assistance deres eneste ydelse/ordning. 9 pct. modtog et eller flere hjælpemidler, 4 pct. modtog en men-

tor under LAB, mens 6 pct. modtog en ydelse under serviceloven sideløbende med deres personlig assistent.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Knap 88 pct. af borgerne, som fik bevilliget et hjælpemiddel i perioden 2018-2019, havde hjælpemiddel som deres

eneste ydelse/ordning. 3 pct. havde en personlig assistance, 9 pct. en mentor under LAB og 2 pct. modtog en ydelse

under serviceloven sideløbende med deres hjælpemiddel.

Serviceloven blev gennemskrevet ultimo 2018, og i den forbindelse blev formålsparagraffen til voksenmålgrupperne

revideret, så formålet med ydelser under loven indbefatter borgernes muligheder for at deltage i uddannelse og be-

skæftigelse:

I dsatser e til voks e skal

således: fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes

ulighed for deltagelse i udda else, eskæftigelse og so iale relatio er…

Lovkomplekserne nærmer sig således hinanden ift. fælles målsætning om borgers deltagelse i samfundslivet og herun-

der også konkret i forhold til at tage uddannelse eller indgå på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelseslovgivningen er siden reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 tilsvarende blevet mere helhedsori-

enteret i forhold til at se på personens hele livssituation. Dog ses det fortsat i udbredt grad på en række områder, at

servicelovens paragraffer i udstrakt grad er målrettet borgergrupper uden arbejdsmarkedstilknytning. Det vil sige, at

der i praksis ikke er så stor volumen i antallet af borgere, der både modtager støtte/foranstaltninger fra beskæftigel-

seslovgivningen og fra Serviceloven. Det kan hænge sammen med sværhedsgraden af borgerens funktionsnedsættelse:

Hvor beskæftigelseslovgivningen slipper, overtager serviceloven groft sagt. En undtagelse er hjælpemiddelområdet.

Spændingsfeltet mellem lovkomplekset på beskæftigelsesområdet og Serviceloven fremhæves også af kommunale

medarbejdere på både leder- og frontpersonaleniveau som en kendt problemstilling. Snitfladen betyder, at der i praksis

kan opstå tvist om, hvilken konto internt i kommunen, der skal bevilges støtte fra.

5.3.4: Bevillingsforhold

Ses der på typen og arten af de bevilligede hjælpemidler, er de i overvejende grad målrettet funktionsnedsættelser af

fysisk karakter. Det hyppigst forekommende type af hjælpemiddel bevilliget i 2018-2019 er: Værktøj, udstyr og andre

arbejdsredskaber (73 pct.), mens 18 pct. af de bevilligede hjælpemidler blev bevilliget til øvrig arbejdspladsindretning.

Knap 78 pct. af hjælpemidlerne kategoriseres (arten) som arbejdsredskaber, 19 pct. som mindre arbejdspladsindret-

ning, mens 4 pct. af hjælpemidlerne kategoriseres som undervisningsmateriale.

På tværs af kommunerne ses en markant variation i anvendelsen af de forskellige hjælpemidler. Mens mere end 90

pct. af de bevilligede hjælpemidler i Holstebro, Rebild, Frederikshavn, Vejle, København, Haderslev, Ikast-Brande, Vi-

borg og Vejle udgøres af værktøj, udstyr og andre arbejdsredskaber gælder dette for mindre end 30 pct. i kommuner

som Sønderborg, Brøndby, Frederikssund, Skanderborg og Ishøj Kommune.

Der ses ingen sammenhæng mellem kommunernes politiske prioritering, organisering og rammevilkår ift. anvendelsen

af hjælpemidler. Forskellen synes i højere grad at kunne tilskrives forskelle i kommunernes arbejdskraftsopland og

borgernes kompensationsbehov.

Borgere, der får bevilliget personlig assistance, bliver som beskrevet i afsnit 5.3.3. typisk kompenseret for en fysisk,

intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse. Dette kommer også til udtryk i typen af personlig assistance der be-

villiges, idet den hyppigste assistancefunktion knytter sig til fysisk aflastning (35 pct.), strukturering og/eller kvalitets-

sikring af arbejdet (15 pct.), særlig personlig støtte (13 pct.) og tegnsprogstolkning (8 pct.).

Serviceloven §81, stk. 4

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Personlig assistance i form af fysisk aflastning anvendes i høj grad i fastholdelsesperspektiv, idet størstedelen af bor-

gerne kommer fra beskæftigelse (40 pct.), fleksjob (29 pct.) eller er delvis sygemeldte (5 pct.) fra deres arbejdsplads.

De forsikrede ledige modtager i højere grad personlig assistance til strukturering/kvalitetssikring af arbejdet (19 pct.)

og tegnsprogstolkning (34 pct.). For yderligere indsigt i fordelingerne mellem bevillingstype og ydelsesforhold henvises

til bilagsrapporten afsnit 2.2.

Ses der på branchetilknytning og sektor ift. hhv. hjælpemidler og personlig assistance

–

er det særligt i brancherne

offentlig administration og undervisning/sundhed (17 og 24 pct.), samt handel og transport (9 og 14 pct.), at der bliver

anvendt hjælpemidler og personlig assistance. Disse tendenser skal ses i lyset af, at størstedelen af det samlede antal

beskæftigede på landsplan netop er ansat inden for disse brancher. Ydermere er der forskelle på tværs af kommuner,

hvilket afspejler sig i erhvervsstrukturen i den enkelte kommune. F.eks. er henholdsvis 7 og 13 pct. af de personlige

assistenter i Esbjerg Kommune bevilliget til borgere beskæftiget inden for

Industri

og Bygge og Anlæg , mens bevil-

lingerne i Frederiksberg Kommune hovedsageligt er givet til borgere beskæftiget i branchen for

Handel

Offentlig

administration .

Størstedelen af borgerne, som har fået bevilliget personlig assistance og hjælpemidler, er tilknyttet den offentlige sek-

tor (henholdsvis 74 og 79 pct.), mens 83 pct. af borgerne, som har anvendt isbryderordningen er tilknyttet den private

sektor. Der er således en variation i forhold til hvilke HKO, der typisk anvendes på tværs af sektorer.

At HKO primært bliver bragt i spil i den offentlige sektor, forklares af casekommunerne med, at der generelt er en

større viden om støttemuligheder inden for den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. Casekommu-

nerne giver dermed udtryk for, at der kan være en tendens til, at offentlige virksomheder i højere grad tager initiativ

til eller er åben overfor brug af HKO, fordi de har et større kendskab til ordningerne.

Personlig assistance bliver i gennemsnit bevilliget med en varighed på 70 uger, mens hjælpemidler har en gennemsnitlig

varighed på 217 uger, og isbryderordningen har en gennemsnitlig varighed på 40 uger. Ovenstående varigheder skal i

forhold til personlig assistance ses i lyset af kommunernes opfølgningspraksis, og hvorvidt der er tale om tidsbe-

stemte/ikke tidsbestemte bevillinger, mens det for hjælpemidler skal ses i lyset af kommunernes udlåns-/tilskudsprak-

sis. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 5.5.

5.4:

Subgrupper indenfor de enkelte ordninger i forhold til kompensationsbehov

Som beskrevet tidligere finder kortlægningen, at borgere, der får bevilliget henholdsvis personlig assistance og hjælpe-

midler, ikke er en homogen gruppe. Personlig assistance anvendes i højere grad i et fastholdelsesperspektiv (selvfor-

sørgede, fleksjobbere, delvis sygemeldte)

sammenlignet med hjælpemidler, som i højere grad anvendes i et rekrutte-

ringsperspektiv (borgere

på øvrig offentlig forsørgelse).

Der er derfor også en større andel borgere, som modtager en

indsats i jobcenteret forud for bevilling af hjælpemidler (63 pct.) sammenlignet med personlig assistance (27 pct.)

I tillæg til disse fund undersøges i kortlægningen, hvorvidt borgere, der modtager henholdsvis personlig assistance og

hjælpemidler, er en homogen gruppe eller om der også eksisterer subgrupper indenfor de enkelte bevillingstyper. Del-

afsnittet undersøger f.eks., hvorvidt der er visse typer af personlige assistance, som i højere grad anvendes ift. borgere

længere væk fra arbejdsmarkedet eller om der er visse typer hjælpemidler, som i overvejende grad er målrettet be-

skæftigede borgere.

I de følgende afsnit er der med afsæt i bevillingstype som primære variabel identificeret en række subgrupper indenfor

henholdsvis målgruppen for personlig assistance og hjælpemidler. Sammenholder man gruppen af borgere, der mod-

tager hhv. personlig assistance og hjælpemidler, er der tale om en heterogen gruppe med forskellige karakteristika

indenfor ordninger både på tværs af alder, køn, ydelsesforhold, funktionsnedsættelse mv.

Overordnet ses det, at der for personlig assistance er forskel i hvilken type personlig assistance, som anvendes til fast-

holdelse (selvforsørgede,

fleksjobbere, delvis sygemeldte)

og til rekruttering (borgere

på øvrig offentlig forsørgelse).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

F sisk aflast i g og Teg sprog a ve des i høj grad til fastholdelse

selvforsørgede, delvis sygemeldte og fleksjobbere),

e s Særlig perso lig støtte , Struktureri g og kvalitetssikri g af ar ejde sa t Fastholdelse i opgave i højere gad

anvendes til rekruttering (øvrige

borgere på offentlig forsørgelse).

Hjælpemidler anvendes generelt i mindre grad til fastholdelse af borgere (selvforsørgede,

fleksjobbere, delvis syge-

meldte)

sammenlignet med personlig assistance. Særligt hjælpemidler under typerne

Værktøj, udst r og a dre ar-

ejdsredska er

samt

Ar ejdspladsi dret i g

anvendes til rekruttering (83 pct. bevilliges til borgere på øvrig offentlig

forsørgelse), mens

It-udst r i højere grad a ve des til fastholdelse

p t. .

Nedenstående er en opsamling på de tendenser, der gør sig gældende på tværs af subgrupper inden for ordningen

med personlig assistance og hjælpemidler. For dybere indsigt i hvad der kendetegner de enkelte subgrupper indenfor

de enkelte ordninger henvises til bilagsrapport afsnit 2.2.

Personlig assistance



F sisk aflast i g

bevilliges typisk til ældre mænd med fysiske

Hjælpemidler



Værktøj, udst r og a dre ar ejdsredska er

er primært mål-

funktionsnedsættelser. 60 pct. af borgerne var selvforsør-

gede ved bevillingstidspunktet.



Særlig perso lig støtte

er i langt højere grad målrettet unge

rettet ældre mænd (over 50 år) med fysiske funktionsned-

sættelse. Størstedelen (83 pct.) var ledige ved bevillingstids-

punktet.



Ar ejdspladsi dret i g

anvendes både ift. fastholdelse (55

med en psykisk funktionsnedsættelse. 20 pct. var selvforsør-

gede ved bevillingstidspunktet.



Struktureri g/kvalitetssikri g af ar ejde

bevilliges i højere

pct.) og rekruttering (45 pct.). Er primært målrettet borgere

over 40 år (75 pct.) med en fysisk funktionsnedsættelse (73

pct.)



It-udst r

bevilliges typisk med henblik på fastholdelse (63

grad til mænd (64 pct.) end kvinder. Borgerne er typisk i al-

dersgruppen 29-50 år. Knap halvdelen af borgerne kommer

fra fleksjob/ledighedsydelse, mens knap 30 pct. var selvfor-

sørgede.



Teg sprog

pct. var selvforsørgede, fleksjobbere el. delvis sygemeldte) af

borgere med fysiske funktionsnedsættelser (61 pct. af bor-

gerne).



U dervis i gs ateriale

anvendes i høj grad i et rekrutte-

evilliges t pisk til selvforsørgede orgere

pct.), a-dagpengemodtagere (10 pct.) eller fleksjobbere (10

pct.), som ikke haft en indsats i jobcenteret forud for bevilling

(75 pct.). Tegnsprogstolkning er - ikke overraskende - målret-

tet borgere med et fysisk handicap (46 pct.).

bevilliges sjældent til selvforsørgede

borgere (20 pct.). Knap hver tredje borger er yngre end 30 år,

og knap hver tredje borger har modtaget en indsats i jobcen-

teret forud for bevilling. Fastholdelse i opgaven bliver både

bevilliget til borgere med fysiske (35 pct.) og psykiske lidelser

(33 pct.), mens de unge i højere grad har en psykisk lidelse.



Fastholdelse i opgave

ringsperspektiv primært målrettet revalidender og a-dagpen-

gemodtagere (83 pct. var offentlig forsørgede ekskl. fleksjob,

delvis sygemeldte). Over halvdelen af borgerne (53 pct.) har

en fysisk funktionsnedsættelse, mens 37 pct. har en psykisk

funktionsnedsættelse.

5.5:

Udgiftsniveau

Ses der på de nationale bruttoudgifter til HKO, er der en variation i de samlede og gennemsnitlige enhedspriser på

tværs af ordningerne personlig assistance, hjælpemidler og isbryderordning. I 2019 anvendte kommunerne samlet set

DKK 549,3 millioner på personlig assistance, DKK 62,1 millioner på hjælpemidler og DKK 8,9 millioner på isbryderord-

ning. Personlig assistance udgjorde dermed 89 pct. af de samlede nationale udgifter til HKO i 2019, mens hjælpemidler

og isbryderordning udgjorde henholdsvis 10 og 1 pct. af de samlede udgifter.

Personlig assistance udgør 28 pct. af det samlede antal borgere, der har fået bevilliget HKO og 90 pct. af de samlede

udgifter på tværs af ordninger. Hjælpemidler udgør 72 pct. af det samlede antal borgere, som har fået bevilliget HKO

og 10 pct. af de samlede udgifter, mens isbryderordningen udgør 0,2 pct. af det samlede antal borgere, der har fået

bevilliget HKO og 1 pct. af de samlede udgifter. De nationale udgifter til HKO er dermed relativt set koncentreret om

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

personlig assistance og dermed på få personer hvilket skyldes, at de gennemsnitlige udgifter pr. bevilliget borger er

højere for personlig assistance sammenlignet med hjælpemidler og isbryderordning.

Som det fremgår af figur 24, er kommunernes bruttoudgifter til HKO i høj grad betinget af kommunestørrelse. Lan-

dets største kommuner (København, Aarhus, Aalborg og Odense) er også de kommuner med de højeste udgifter.

De fire største kommuner har dog lavere udgifter end forventet på baggrund af deres kommunestørrelse.

Figur 24: Samlede udgifter vs. kommunestørrelse

Udgifter: Hjælpemidler og PA (1.000 kr.)

20.000

Di fference:

andel borgere og andel udgifter

Figur 25: Difference ml. andel udgifter og befolkning

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

-1,0%

-2,0%

15.000

10.000

5.000

-3,0%

-4,0%

-5,0%

Kommunestørrelse. Enhed: 10.000

Anm: Y-akse: Bruttoudgifter til PA og hjælpemidler i 2019.

Hjælpemidler:

Funktions-

område og grp: 5.57.71.009, 5.58.80.003, 5.58.82.016, 5.58.83.003, 5.58.91.006,

5.68.98.011, PA: 5.68.91.007 og 5.68.91.008.

Enhed:

1.000 kr. x-akse: Kommune-

størrelse i 10.000.

Kilde:

REGKC, brutto 2019 og befolkningstal, Danmarks Statistik.

Den gule prik er gennemsnittet af kommunerne.

Anm: Y-akse: Difference i procentpoint ml. kommunens andel udgifter (kommunens

udgifter/hele landets udgifter) og kommunens andel indbyggere (antal indbyggere i

kommunen divideret med antal indbygger i landet). X-akse randomiseret placering

af kommuner fra 1-98.

Kilde:

REGKC, brutto 2019 og befolkningstal, Danmarks Stati-

stik.

København udgør 13 pct. af den samlede befolkning, mens deres udgifter udgør 8 pct. af de samlede udgifter, Aar-

hus udgør henholdsvis 7 og 3 pct. af den samlede befolkning og de samlede udgifter. Aalborg udgør henholdsvis 4

pct. af den samlede befolkning og 2 pct. af de samlede udgifter til HKO, mens Odense udgør 4 pct. af den samlede

befolkning og 7 pct. af de samlede udgifter.

Odense kommune er dermed en af de kommuner, der relativt set har højere udgifter til HKO end forventet på

baggrund af kommunestørrelse. Figur 24 viser differencen mellem andel udgifter og befolkningstallet i de enkelte

kommuner. Ses der på hele landet har 18 pct. af kommunerne højere udgifter end forventet på baggrund af deres

kommunestørrelse

. Det gælder blandt andet:



Herning: 2 pct. af den samlede befolkning og 3,2 pct. af de samlede udgifter.



Kolding: 2 pct. af den samlede befolkning og 2,8 pct. af de samlede udgifter.



Ringkøbing-Skjern: 1 pct. af den samlede befolkning og 2,3 pct. af de samlede udgifter.



Guldborgsund: 1 pct. af den samlede befolkning og 2,5 pct. af de samlede udgifter.



Skanderborg: 1 pct. af den samlede befolkning og 1,8 pct. af de samlede udgifter



Faaborg-Midtfyn: 0,8 pct. af den samlede befolkning og 1,7 pct. af de samlede udgifter



Svendborg: 1 pct. af den samlede befolkning og 2 pct. af de samlede udgifter



Høje-Taastrup: 0,9 pct. af den samlede befolkning og 1,9 pct. af de samlede udgifter



Vejle: 2 pct. af den samlede befolkning og 3 pct. af de samlede udgifter

Kommuner defineret som havende højere udgifter end forventet på baggrund af deres kommunestørrelse = Difference mellem andel befolkning og andel udgifter er større

end 0,5 procentpoint.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Gennemsnitlige udgifter pr. bevilling

Kortlægningen finder desuden en variation i de gennemsnitlige enhedspriser (bruttoudgifter i kommunen divideret

med antal sager i kommunen) på tværs af ordninger og kommuner.

Figur 26: Enhedspriser

250.000

216.634

Figur 27: Samlede enhedspriser vs. kommunestørrelse

120

Gennemsnitlige enhedspriser 2019

200.000

Samlet enhedspris (1.000 kr.)

9.390

100

150.000

102.205

100.000

50.000

Personlig assistance

Hjælpemidler

Isbryderordning

Kommunestørrelse. Enhed: 10.000

Anm: Gennemsnitlige enhedspriser på landsplan (figur 2) og fordelt på kommuner (figur 27): Udgift divideret med antal bevillinger/sager i 2019.

Udgifter:

Hjælpemidler:

Funktionsområde og gruppering: 5.57.71.009, 5.58.80.003, 5.58.82.016, 5.58.83.003, 5.58.91.006, 5.68.98.011, Personlig assistance: 5.68.91.007 og 5.68.91.008. Isbryder-

ordning: 5.58.81.009 og 5.68.91.110.

Kilde:

Bruttoudgifter 2019: REGKC, Danmarks Statistik, Antal bevillinger 2019: Registerdata fra DFDG.

Enhed:

Absolutte tal. Den gule

prik er gennemsnittet af kommunerne.

Mens isbryderordningen har en gennemsnitlig enhedspris på DKK 216.700,- er udgiften i gennemsnit DKK 9.400 pr.

hjælpemiddel og DKK 102.000, - pr. personlig assistent. Differencen i enhedspriserne skyldes forskelle i kompleksite-

ten og kompensationsbehovet ordningerne i mellem.

Mens udgifter til isbryderordning og personlig assistance omfatter henholdsvis løntilskud og lønudgifter til personlig

assistance kan udgifter til hjælpemidler være alt fra sikkerhedssko til elevator. Derfor ses der også en større spred-

ning i de gennemsnitlige enhedspriser på tværs af kommuner for hjælpemidler sammenlignet med isbryderordning

og personlig assistance. For hjælpemidler ses det, at des højere anvendelsesgrad kommunen har, des lavere enheds-

priser.

Hvad kendetegner kommuner med hhv. høje og lave udgifter?

Enhedspriser: Kortlægningen finder en sammenhæng mellem enhedspris og antal sager pr. indbygger for hhv. personlig

assistance og hjælpemidler. Konkret gælder det, at kommuner med få sager i gennemsnit har højere enhedspriser sam-

menlignet med kommuner med mange sager. Det kan enten skyldes (1) stordriftsfordele, hvor et øget brug giver lavere

gennemsnitlige udgifter eller (2) forskelle i kompensationsbehov (borgere i kommuner med et højt antal sager, alt andet

lige, har mindre komplekse kompensationsbehov (sikkerhedssko, it-rygsæk mm) sammenlignet med kommuner med et

lavt antal sager).

Desuden ses en sammenhæng mellem kommunernes politiske prioritering og gennemsnitlige enhedspriser for personlig

assistance og hjælpemidler. De proaktive casekommuner har en gennemsnitlig enhedspris på henholdsvis DKK 82.000,-

(personlig assistance) og DKK 4.400,- (hjælpemidler), mens de reaktive kommuner har en gennemsnitlig enhedspris på

knap DKK 111.000,- og DKK 8.700,-. De proaktive kommuner har derfor en lavere udgift pr. bevilliget borger sammenlignet

ed reaktive ko

u er. Det ka sk ldes, at de proaktive ko

u er ”går ere redt ud” ift. hvilke orgere, so

od-

tager HKO, og dermed at kompleksiteten og udgiften forbundet med disse borgere kan være lavere.

Samlede udgifter: Desuden ses en sammenhæng mellem kommunernes politiske prioritering og kommunernes samlede

udgifter pr. indbygger. Proaktive kommuner har i gennemsnit har højere udgifter til HKO pr. indbygger (DKK 236.000,- pr.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

borger) sammenlignet med reaktive kommuner (DKK 204.000,- pr. borger). Det kan igen skyldes, at de proaktive kommu-

ner anvender HKO

i højere grad og ere ” redt”. Det vil sige:

(1) Har flere kompenserede borgere pr. indbygger, og (2)

at de kompenserede borgere er længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med de reaktive kommuner og derfor,

alt andet lige, har mere komplekse og udgiftstunge kompensationsbehov.

5.6:

Bevillingsprocessen

I de forrige delafsnit er der blevet kastet lys over, hvad der karakteriserer majoriteten af borgere, der får bevilliget

HKO - både på tværs af ordninger og på tværs af kommuner indenfor de enkelte ordninger. Det har tilsammen givet

et billede af jobcentrenes anvendelsespraksis men i mindre grad jobcentrenes proces for bevilling.

Karakteristisk for bevillingen af HKO (uagtet ordning) er, at de overordnet set følger de samme sagsbehandlingstrin

illustreret i nedenstående figur.

Figur 28

–

Sagsbehandlingstrin i bevillingen af HKO

FØRSTE KONTAKTPUNKT

AFDÆKNING/OPLYSNING AF SAGEN

VURDERING AF SAGEN

AFGØRELSE OG BEVILLING

OPFØLGNING OG GENBEVILLING

Det der imidlertid varierer på tværs af kommuner og ordninger er sagsbehandlingstid, ressourceforbruget og opfølg-

ningspraksis, der alle tre er vigtige dimensioner i bevillingsprocessen. Det er derfor formålet med dette afsnit at give

et indblik i disse både på tværs af ordninger og på tværs af kommuner.

Sagsbehandlingsfristen for hjælpemidler er jf. Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. §16 (gældende

pr. 1. januar 2020) fire uger. Som det fremgår af figur 29 nedenfor, har sagsbehandlingstiden været faldende i peri-

oden 2018-2019 på tværs af HKO.

Sagsbehandlingstiden er opgjort som dage mellem ansøgningsdato og bevillingsdato. Ansøgningsdato er observeret

med afsæt i ansøgningsskema (blanket), ansøgningsdato indskrevet i journalnotater/bevillingsbreve mv. eller med

afsæt i den dato, hvor registreringen af ansøgningen er foretaget i fagsystem (både i form af blanket eller ved tele-

fonisk/skriftlige henvendelse) i fagsystem. Bevillingsdato er observeret med afsæt i bevillingsbrevet (standardskabe-

lon), dvs. den dag bevillingen godkendes.

I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hjælpemidler 8,6 uger, mens den i 2019 var faldet til 3,9 uger.

I 2020 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afsluttede sager faldet til 1,4 uger (baseret på 32 sager fordelt

på 20 kommuner). Det vil sige de resterende sager falder i perioden 2018 og 2019. Andelen af sager med en sags-

behandlingstid på mere end fire uger er faldet fra 44 pct. i 2018 til 6 pct. i 2020 (figur 30). Dette tyder umiddelbart

på, at 1) sagsbehandlingstiden allerede var nedadgående inden introduktionen af de nye sagsbehandlingsfrister, og

at 2) selve introduktionen af de nye sagsbehandlingsfrister også har haft sin effekt.

Hertil skal det dog bemærkes, at volumen af sager for 2020 er lille, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

udelukkende baseres på afsluttede sager. Sagsbehandlingstiden for sager i 2020 kan dermed i realiteten være hø-

jere, når samtlige 2020 sager afsluttes.

For personlig assistance er sagsbehandlingstiden faldet fra et gennemsnit på 6,6 uger i 2018 til et gennemsnit på 1,6

uger i 2020. Andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mere end fire uger er faldet fra 31 pct. i 2019 til 15 pct.

i 2020. I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fortrinsadgang 1,7 uger, mens den i 2020 var faldet til

0,9 uger (figur 29).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 29: Sagsbehandlingstid opdelt før og efter 2020

Figur 30: Andel sager med en sagsbehandlingstid over 4 uger

50%

6,6

3,9 3,7

Sagsbehandlingstid over 4 uger

8,6

Sagsbehandlingstid (uger)

44%

40%

31%

30%

20%

27%26%

15%

1,7

0,8

2018

2019

0,9

1,4

1,6

10%

2020

2018

2019

2020

Fortrinsadgang

Hjælpemidler

Personlig assistance

Fortrinsadgang

Hjælpemidler

Personlig assistance

Anm: Sagsgennemgang fortaget af Marselisborg Consulting i 20 casekommuner. For-

trinsadgang=65 sager, Hjælpemidler=315 sager, Isbryderordning=22 sager, Person-

lig assistance=315 sager.

Anm: Sagsgennemgang fortaget af Marselisborg Consulting i 20 casekommuner. For-

trinsadgang=65 sager, Hjælpemidler=315 sager, Isbryderordning=22 sager, Personlig

assistance=315 sager.

For personlig assistance er sagsbehandlingstiden faldet fra et gennemsnit på 6,6 uger i 2018 til et gennemsnit på 1,6

uger i 2020. Andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mere end fire uger er faldet fra 31 pct. i 2019 til 15 pct. i

2020 (figur 30). I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fortrinsadgang 1,7 uger, mens den i 2020 var

faldet til 0,9 uger (figur 29).

Den korte sagsbehandlingstid for fortrinsadgang

–

sammenlignet med personlig assistance og hjælpemidler

–

skal ses

i lyset af, at ansættelsesmyndigheden er afhængig af jobcentrenes vurdering, før de kan fortsætte ansættelsesforløbet.

Det betyder også, at sagerne ofte prioriteres først i jobcenterregi. Ydermere fremgår det af sagsgennemgangen, at over

halvdelen af fortrinsadgangssagerne er søgt uden om jobcenteret, hvorfor sagsbehandlingstiden ofte er komprimeret

til forhandling om afslag med arbejdsgiver.

I forhold til personlig assistance forklarer nøglepersonerne den nedsatte sagsbehandlingstid med, at der generelt set

er kommet en større opmærksomhed på HKO, hvilket har skabt en større erfaringsbase, som understøtter fast track

tankegangen og derved mere smidige arbejdsgange i bevillingsprocessen.

Hvad kendetegner kommuner med korte og lange sagsbehandlingstider?

Ses der på kommunernes organisering og politiske prioritering, finder kortlægningen en variation i de gennemsnitlige sags-

behandlingstider (tabel 17). De reaktive kommuner (9 kommuner) har generelt længere sagsbehandlingstider sammenlig-

net med de proaktive (8 kommuner) og diffuse kommuner (3 kommuner). Der ses ingen sammenhæng mellem kommu-

nernes organisering og sagsbehandlingstider på tværs af ordninger.

Mens kommuner med en spredt specialisering (n = 4 kommuner) i gennemsnit har kortere sagsbehandlingstider for per-

sonlig assistance og fortrinsadgang, har disse kommuner de længste sagsbehandlingstider for hjælpemidler. Her skal det

bemærkes, at 13 af de 20 casekommuner er organiseret som specialiseret team, hvorfor der er begrænset variation.

Tabel 17: Sammenhængen mellem organisering, prioritering og sagsbehandlingstid

Personlig assistance

Organisering

Specialiseret team

Spredt specialisering

Generel specialiseret

4 uger

3 uger

5 uger

4 uger

5 uger

4 uger

0,4 uger

0,2 uger

0,4 uger

Hjælpemidler

Fortrinsadgang

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Politisk prioritering

Proaktiv

Diffus

Reaktiv

4 uger

3 uger

6 uger

3 uger

5 uger

0,3 uger

0,2 uger

0,5 uger

De to øvrige organiseringer, generel specialisering og spredt specialisering, er dermed baseret på et mindre antal kom-

muner (henholdsvis tre og fire kommuner) og sager (henholdsvis 120 og 129 sager).

Lægehusenes kapacitet som forklaringsfaktor på lange sagsbehandlingstider

For de sager, hvor der ikke foreligger lægelig dokumentation på forhånd, og hvor borger ikke er kendt i systemet i forve-

jen, bliver lægeattesten essentiel for vurderingen af om det konkrete hjælpemiddel eller den personlige assistance er af

afgørende betydning og kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Her kan ventetiden ved anmodning

om lægeattest udfordre hurtig sagsbehandling og fristen om de fire uger (gælder kun for hjælpemiddel). Det betyder, at

sagsbehandlingstiden afhænger af de enkelte lægehuses responshastighed. Der er dermed en strukturel udfordring for

de kommuner, hvor lægehusenes kapacitet er begrænset.

Sagsbehandlingstiderne og ressourceforbruget hænger naturligt tæt sammen. Tabel 18 giver et overblik over det esti-

merede antal timer, som nøglepersonerne i de 20 casekommuner vurderer, at de bruger af timer fra første kontakt og

dialog om mulighederne for HKO til bevilling og levering i en konkret ansættelsessituation.

Estimaterne baserer sig på nøglepersonernes egne subjektive angivelser på tværs af ordninger, hvilket der skal tages

højde for i tolkningen. Ydermere er erfaringsbasen (jf. anvendelsesgraden præsenteret i delanalyse 3) begrænset for

fortrinsadgang og isbryderordning, hvorfor forudsætningerne for at vurdere ressourceforbruget for disse to ordninger

har været særlig udfordrende for nøglepersonerne. Overordnet set vurderer nøglepersonerne deres ressourceforbrug

højest for personlig assistance og hjælpemidler. Det skal ses i lyset af, at disse sager ofte opleves, som de mest kom-

plekse sager, både i forhold til at afdække sagen, indhente lægelig dokumentation samt at vurdere kompensationsbe-

hovet - herunder det konkrete hjælpemiddel eller antal assistancetimer. Hvad der kendetegner kommuner med hhv.

høj og lav sagsbehandlingstid vil blive berørt i afsnit 5.6.

Tabel 18: Ressourceforbrug ifm. bevilling af HKO

Gennemsnitlige antal timer

Personlig assistance

Hjælpemidler

Isbryderordning

Fortrinsadgang

Gennemsnitlig 4 timer (skala: 1-10 timer)

Gennemsnitlig 3 timer (skala: 1-8 timer)

Gennemsnitlig 2 timer (skala: 1-4 timer)

Gennemsnitlig 1,5 time (skala: 1-3 timer)

Anm.: Interview med nøglepersoner i de 20 casekommuner.

Nøglepersonerne vurderer, at de bruger mellem 1-

10 timer på at behandle sagerne for personlig assi-

stance. Majoriteten af casekommunerne angiver et

ressourceforbrug på 2-4 timer pr. sag. For hjælpe-

middelsager vurderer jobcentermedarbejderne, at

sagerne kan tage fra 1-8 timer at behandle. Ca. halv-

delen vurderer, at det tager 1-3 timer, mens den an-

den halvdel vurderer, at de i gennemsnit bruger 2-4

timer. Det er minoriteten, der placerer sig i øvre

kvartil.

De casekommuner, der placerer sig højest i ressourceforbruget kan ikke nødvendigvis tilskrives casekommuner med

lav anvendelsesgrad, men er snarere et spørgsmål om organiseringen af nøglepersonordningen - herunder mulighe-

derne for sparring samt sagens kompleksitet og dermed også vurderingen af kompensationsbehovet.

For hjælpemidler spænder nøglepersonernes vurdering af ressourceforbruget sig bredt, fordi det afhænger af det på-

gældende hjælpemiddel, og hvorvidt sagen kan behandles administrativt

–

dvs. uden yderligere vurdering af kompen-

sationsbehovet ved fx yderligere indhentelse af dokumentation, virksomhedsbesøg mv.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

For isbryderordningen vurderer jobcentermedarbejderne, at sager kan tage fra 2-4 timer, men erfaringsbasen er be-

grænset, og derfor finder nøglepersonerne det som tidligere anført vanskeligt at estimere tidsforbruget. For fortrins-

adgang vurderer nøglepersonerne, at sagerne i gennemsnit tager 1-2 timer at behandle, men her er erfaringsbasen

ligeledes begrænset. Det lave ressourceforbrug for fortrinsadgang skal ydermere ses i lyset af, at jobcentrene primært

behandler afslagssager, hvorfor bevillingsprocessen ofte er komprimeret til en forhandling med ansættelsesmyndig-

hed.

Tabel 19: Opfølgningspraksis i forhold personlig assistance og

hjælpemidler

Opfølgningspraksis

Personlig assistance

Af de bevilligede personlige assistancer er 28 pct. ikke tidsbegrænsede, mens de

resterende 72 pct. er tidsbegrænsede. Majoriteten af de tidsbegrænsede bevil-

linger er på 12 måneder (76 pct.), mens mindre end 12 måneder udgør 18 pct. og

mere end 12 måneder (hvor 24 måneder er max) udgør de resterende 7 pct.

Foruden det ressourceforbrug, der ligger undervejs i

bevillingsprocessen, er der også opfølgning på de sa-

ger, der har fået bevilliget HKO. Tabel 19 giver et

overblik over de 20 casekommunernes opfølgnings-

praksis ift. til personlig assistance og hjælpemidler.

Ved bevillingen af personlig assistance kan bevillin-

gen enten gøres tidsbestemt eller ubegrænset. Ved

tidsbestemte bevillinger af personlig assistance vur-

deres det, hvorvidt der skal foretages en genbevilling

samt justering i den foregående bevilling ved bevil-

lingens udløb. Dette har, alt andet lige, betydning for

omfanget af timer bevilget til personlig assistance.

Hjælpemidler

69 pct. af bevilligede hjælpemidler er givet som tilskud og 31 pct. er givet som

udlån.

Sagsgennemgang fortaget af Marselisborg Consulting i 20 casekommuner. Fortrinsadgang = 65

sager, Hjælpemidler = 315 sager, Isbryderordning = 22 sager, Personlig assistance = 315 sager.

For 69 pct. af borgerne, som fik bevilliget personlig assistance i perioden 2018-2020, var bevillingen tidsbestemt (tabel

19).

Over halvdelen af sagerne om personlig assistance fra sagsgennemgangen er førstegangsbevillinger, mens mindre end

1 pct. er afslagssager. Når der er laves opfølgning fører det i 75 pct. af tilfældene

ikke

til en ændring eller justering i

arbejdstimer eller arbejdsopgaver. De tidsbestemte sager havde en gennemsnitlig varighed på 12,4 måneder, og lige-

so i Evalueri ge af ord i ge

ed perso lig assista e , fi der ærvære de kortlæg i g,

at øget opfølgningska-

dence på bevillingen for personlig assistance nedsætter udgiftsniveauet.

76 pct. af sagerne havde en gennemsnitlig varighed på mere end 12 måneder, men der er stor kommunal variation ift.,

hvorvidt personlig assistance er tidsbegrænset eller ej. 100 pct. af sagerne i fire casekommune er f.eks. alle tidsbe-

grænsede, men to andre casekommuner har hhv. 88. og 85 pct. personlige assistancebevillinger, der ikke er tidsbe-

grænsede.

Der ses ydermere stor kommunal variation i forhold til, hvorvidt bevillinger af hjælpemidler sker ved udlån eller tilskud.

I en casekommune udgør 80 pct. af bevillingerne udlån, mens det i en anden casekommune udgør 100 pct. Forholdet

mellem hvorvidt man tildeler hjælpemiddel ved udlån eller tilskud, knytter sig dels til en vurdering af, hvorvidt hjælpe-

midlet er skræddersyet, dvs. ikke kan benyttes af andre, og dels handler det om jobcentrenes interne kapacitet i forhold

til hjælpemiddeldepot. De casekommuner, der har kapaciteten internt, udlåner generelt hjælpemidler i højere grad

end casekommuner, der ikke har adgang til et depot.

5.7:

Delkonklusion

Nedenstående er en sammenfatning af de væsentligste fund i delanalyse 3, hvor følgende undersøgelsesspørgsmål har

været omdrejningspunkt:

Hvad karakteriserer målgruppen for HKO?



Hvad karakteriserer kommunernes anvendelse af HKO?



Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Der ses begrænset brug af fortrinsadgang og isbryderordning sammenlignet med personlig assistance og

hjælpemidler

I perioden 2018-2019 har der været 10.561 bevillinger (og genbevillinger) af personlig assistance og 32.344 bevillinger

af hjælpemidler, mens isbryderordningen er anvendt 45 gange. Der har været en stigning på 6 pct. i anvendelsen af

personlig assistance og hjælpemidler fra 2018-2019, på trods af et faldende antal ledige i samme periode. Der er stor

variation i kommunernes anvendelsesgrader (antal handicapkompenserende ordninger i pct. af befolkningen), hvor

nedre grænse er 0,014 pct. og øvre grænse er 1,4 pct.

HKO anvendes primært til fastholdelse

HKO bliver primært anvendt til fastholdelse: 39 og 19 pct. er bevilliget til selvforsørgende for hhv. personlig assistance

og hjælpemidler. Medtages delvis sygemeldte og fleksjobbere (borgere med tilknytning arbejdsmarkedet), bevilliges

henholdsvis 73 og 39 pct. af HKO med et fastholdende perspektiv. De centrale ydelsesgrupper er fleksjob/ledigheds-

ydelse (20-31 pct.), sygedagpenge (9-14 pct.) og jobafklaringsforløb (5-14 pct.).

Personlig assistanceordningen med det mest dominerende fastholdelsesperspektiv

Kortlægningen finder, at borgere med personlig assistance typisk er mænd (54 pct.) i aldersgruppen over 50 år (51 pct.)

med en lang videregående uddannelse (45 pct.) eller grundskolen (34 pct.), som højest gennemførte uddannelse. 35

pct. har en indkomst over DKK 300.000,-, og gennemsnitsindkomsten er DKK 279.847,-.

Borgere, der får bevilliget personlig assistance, har typisk en fysisk (50 pct.) og/eller intellektuel (21 pct.) funktionsned-

sættelse. Borgerne er ligeledes ofte dobbeltdiagnosticerede (63 pct.).

Hjælpemidler anvendes bredere og i højere grad som løftestang ind på arbejdsmarkedet

Kortlægningen finder, at borgere med hjælpemidler typisk er i aldersgruppen over 50 år (45 pct.) med grundskolen (37

pct.) eller en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse (44 pct.) som højest gennemførte uddannelse. 23 pct. har en ind-

komst over DKK 300.000,-, mens gennemsnitsindkomsten er DKK 230.379,-. Borger, der får bevilget hjælpemidler, har

dermed en lavere generelt årlig indkomst sammenlignet med borgere, som får bevilliget personlig assistance.

Hjælpemidler anvendes mere bredt på tværs af målgrupper sammenlignet med personlig assistance: Selvforsørgede

udgør 19 pct. sammenlignet med 39 pct. for personlig assistance. Borgere, der får bevilliget hjælpemidler, har typisk

en fysisk funktionsnedsættelse (62 pct.).

Isbryderordningen anvendes i lav grad, men opleves som ordningen med et uudnyttet potentiale

Isbryderordning anvendes i lav grad på nationalt plan. Kigger man på de borgere, der har anvendt isbryderordning i

perioden 2018-2020, er målgruppen typisk kvinder (62. pct.) i aldersgruppen 18-29 år (49 pct.). De har ofte en lang

videregående (35 pct.) eller gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse (45 pct.), og kommer enten fra selvforsørgelse (49

pct.) eller a-dagpenge (41 pct.).

Der ses en større spredning ift. de funktionsnedsættelser, der skal kompenseres for, sammenlignet med personlig as-

sistance og hjælpemidler. Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse udgør tilsammen 54 pct., herunder depression (18

pct.), Asperger (14 pct.), bipolar lidelse (9 pct.) eller funktionsnedsættelser ift. ryg/nakke/arme/hænder (18 pct.), mens

intellektuelle funktionsnedsættelser udgør 23 pct.

Der er stor variation i anvendelsen af parallelindsatser på tværs af HKO

Over 45 pct. af borgerne, som har anvendt isbryderordningen har haft en parallelindsats enten i form af personlig

assistance, hjælpemiddel, mentor (LAB) eller anden serviceydelse under Serviceloven. Til sammenligning gælder dette

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

for 18 pct. af borgerne med personlig assistance, og 13 pct. af borgerne med hjælpemidler. Borgere med personlig

assistance og isbryderordning modtager i højere grad en serviceydelse under Serviceloven sammenlignet med borgere,

der modtager hjælpemidler.

Sagsbehandlingstiden er faldet betydeligt over de seneste år

Sagsbehandlingstiden og andelen af sager med en sagsbehandlingstid over 4 uger, har været faldende i perioden 2018-

2020. Sager fra 2020 har i gennemsnit en sagsbehandlingstid på 0,9 (fortrinsadgang), 1,4 (hjælpemidler) og 1,6 uger

(personlig assistance). I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 1,7-8,6 uger afhængig af ordning. Det svarer

til, at sagsbehandlingstiden er forkortet op til tre gange over de seneste to år.

Dette tyder umiddelbart på, at 1) sagsbehandlingstiden allerede var nedadgående inden introduktionen af de nye sags-

behandlingsfrister for hjælpemidler og at 2) selve introduktionen af de nye sagsbehandlingsfrister, også har haft sin

effekt. Hertil skal det dog bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid udelukkende baseres på afsluttede

sager, og at sagsbehandlingstiden for sager i 2020 dermed i realiteten kan være højere, når samtlige 2020 sager afslut-

tes.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Fjerde delanalyse

–

Borger og

virksomhedsperspektivet

Den fjerde delanalyse har til formål at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvad fremhæver borgere og virksomheder, som de væsentligste gevinster ved brugen af HKO?



Hvordan oplever borgere og virksomhederne jobcentrets viden og rådgivning om HKO?



Hvilke forhold mener virksomhederne fremmer ansættelsesvilligheden overfor borgere med handicap?



Nærværende delanalyse har til formål at bygge ovenpå indsigterne fra de forudgående analyser og bidrage med sup-

plerende viden om, hvad der fra både et borger- og virksomhedsperspektiv kan understøtte at flere borgere med han-

dicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning.

Evalueringer og undersøgelser har kastet lys over, hvad der hhv. fremmer og hæmmer virksomhedernes ansættelses-

villighed for så vidt, angår kandidater med handicap.

De viser, at der over tid er sket en stigning i ansættelser af

borgere med handicap, og at der er kommet et større fokus på målgruppen som følge af højkonjunkturer, øget arbejds-

kraftbehov og CSR.

Arbejdsgivere og virksomhedsrepræsentanter peger på et potentiale i forhold til at få endnu flere virksomheder til at

ansætte personer med nedsat arbejdsevne, idet oplevelsen er, at det er både praktisk og økonomisk muligt at have

personer med nedsat arbejdsevne ansat.

I forlængelse heraf påpeger arbejdsgiverne, at det er helt centralt, at virk-

somheden og kandidaten modtager den nødvendige økonomiske kompensation, der sikrer mulighed for rette støtte

og indretning til optimale arbejdsbetingelser ift. opgaveløsningen.

6.1:

Datakilder og metode

Afsnittet baserer sig på interview med borgere og arbejdsgivere, der har erfaring med at anvende HKO. Majoriteten af

interviewpersonerne udgør brugere, som har erfaring med personlig assistance og hjælpemidler, mens fortrinsadgang

og isbryderordning er begrænset repræsenteret. Den begrænsede repræsentation på tværs af ordningerne, skal ses i

lyset af casekommunernes begrænsede erfaringsbase med netop sidstnævnte ordninger (jf. anvendelsesgraden i del-

analyse 3).

Der er i alt foretaget 48 interviews med borgere og 24 interviews med arbejdsgivere i de 20 casekommuner, som alle

har medvirket til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene. For at tydeliggøre, hvad der karakteriserer deltagergrup-

pen, er der listet en række nøgletal nedenfor:



50 pct. af brugerne har erfaring med personlig assistance, 40 pct. med hjælpemidler, 20 pct. med fortrinsadgang og 10

pct. med isbryderordning.

70 pct. af de brugerne repræsenterer den private sektor, mens 30 pct. er ansat i offentlig regi

30 pct. af de interviewede borgere er selvstændig erhvervsdrivende inden for it, landbrug, slagteri og gartneri

50 pct. af de interviewede borger har en fysisk funktionsnedsættelse, 30 pct. en psykisk funktionsnedsættelse og hhv. 10

pct. en intellektuel og sensorisk lidelse.

Gennemsnitsalderen i borgergruppen er 46 år

Borgergruppen udgøres af 52 pct. kvinder, og 48 pct. mænd

Det betyder i praksis, at datagrundlaget først og fremmest er begrænset til de 20 casekommunerne og derved udgør

en lille andel af den samlede målgruppe af borgere, der har fået bevilliget HKO, særligt for hhv. isbryderordning og

Marselisborg:

Et ere ru

eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap

(2019) og

Evalueri g af perso lig assista e

(2020)

SFI ʹ Det Natio ale Forsk i gs e ter for Velfærd

: Virkso heders so iale e gage e t. Kø e hav , side

Ibid.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

fortrinsadgang. I forlængelse heraf, er der for fortrinsadgang udelukkende tale om afslagssager. Afslutningsvis er der

udelukkende tale om brugere, som har erfaring med ordningerne, og disse dataforudsætninger er vigtige forbehold at

have i mente ved tolkning af delanalysens fund.

Afsnittet er tredelt og er bygget op omkring de tre undersøgelsesspørgsmål. Citerede fortællinger fra hhv. borger- og

arbejdsgivere er inddraget og brugt som en eksemplificering af delanalysens rammesætning.

6.2:

Væsentligste gevinster ved brugen af HKO

Nedenstående tabel opsamler de væsentligste gevinster ved de enkelte ordninger set fra et borger- og arbejdsgiver-

perspektiv. På bagkant af overblikstabellen er gevinsterne udfoldet og understøttet med konkrete caseeksempler.

Tabel 20: Overblikstabel med gevinster ved brugen af HKO

HKO

Oplevede gevinster ved HKO



Styrker og fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet.



Forudsætning for at borgere med handicap kan drive selvstændig virksomhed.



Muliggør at kompetencer og ressourcer udnyttes på arbejdsmarkedet selv med betydelige funktions-



Hjælpemidler

Personlig

assistance

nedsættelser.

Øger effektivitet og omfang i arbejdsopgaver.

Øger livskvalitet og sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv.

Arbejdsgivere kan fastholde værdifulde medarbejdere.

Øger trivsel for øvrige medarbejdere, når de ikke skal kompensere for kollegas behov for støtte.



Giver nyuddannede erhvervserfaring.



Giver borgere mulighed for at afprøve, hvilke skånehensyn og arbejdsopgaver der er forenelige med

Isbryder

funktionsnedsættelsen på en arbejdsplads.



Giver mulighed for nyuddannede med handicap at vise deres værd overfor arbejdsgivere der kunne

have forbehold overfor at ansætte målgruppen.



Større risikovillighed hos arbejdsgivere ved at ansætte borgere med handicap pga. den økonomiske

kompensation.



Læringsproces for borgere i at gå til samtale og øve sig i at sælge sig selv til potentielle arbejdsgivere.



Mulighed for at præsentere ansættelsesudvalget for, hvorledes der kan kompenseres for handicap i

Fortrinsadgang

jobbet.



Giver borgere, der fx er over- eller underkvalificerede til jobbet, en mulighed for at komme i gensidigt

uddybende dialog med arbejdsgiver.

6.2.1: Personlig assistance og hjælpemidler styrker og fastholder borgernes tilknytning til

arbejdsmarkedet

Samtlige brugere peger på personlig assistance og hjælpemidler, som de to HKO, der er altafgørende for at kunne indgå

på arbejdsmarkedet. Ordningerne bidrager til, at borgere med selv betydelige funktionsnedsættelser oplever, at de

kan udnytte deres faglige kompetencer og ressourcer i videst muligt omfang. Her fortæller en borger, hvordan det at

have fået bevilget personlig assistance, der kan aflaste hende fysisk, har gjort det muligt for hende at bevare sin chef-

stilling:

Trine betræder en chefstilling og har fået bevilget personlig assistance 10 timer ugentligt til at dække det behov, hun har for støtte til

at håndtere lavpraktiske opgaver. Trines hoved fejler intet, men hun har mange fysiske begrænsninger, som betyder, at hun ikke ville

kunne fungere i et kontorjob, hvis ikke det blev kompenseret med personlig assistance:

Bevilli g af

min personlige assistance har gjort, at jeg har kunnet forfølge mine arbejdsmæssige ambitioner og udleve

et ar ejdsliv på top iveau ude s gedage og for fuld skrue.

(Borger)

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

De fleste borgere oplever, at ordningerne først og fremmest øger effektiviteten i udførelsen af deres arbejdsopgaver,

men også bidrager til, at omfanget af arbejdsopgaver, der er mulige at løse, øges, da ordningerne er med til at afla-

ste/kompensere for borgernes handicap i deres arbejdsopgaver.

Her fortæller en borger, der har fået bevilget it-redskab til at kompensere for sin ordblindhed, hvorledes hjælpemidlet

bidrager til, at hun kan varetage sit arbejde på normale vilkår:

Mette er ordblind og sidder i et job, hvor der er meget skriftlig dokumentation, samt kommunikation og korrespondance til andre

aktører. Mette har efter noget tid i jobbet fået bevilget et hjælpemiddel, der støtter hende i selvstændigt at udfærdige skriftligt output

med den nødvendige sproglige kvalitet:

I it ar ejde har jeg rigtig eget, der skal doku enteres

og beskrives. Hjælpemidlet gør, at jeg kan udføre mit arbejde

indenfor almindelig arbejdstid, og jeg har også kunnet tage flere arbejdsopgaver. Før jeg fik bevillingen af hjælpemidler,

trak jeg meget på kollegaer, der skulle hjælpe mig med at læse og skrive. Jeg brugte meget tid på at løse mine skrive-

opgaver, e i dag tager det ig ku de halve tid.

(Borger)

Interviewene peger således på, at ordningerne ikke alene bidrager til, at borgere kan bevare deres tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, men også betyder en øget livskvalitet udenfor arbejdstid, da borgere ikke i samme udstrækning ud-

trættes i opgaveløsningen eller er på overarbejde, som før bevillingen blev tilkendt. Denne oplevelse af, at privatliv og

arbejdsliv i højere grad hænger sammen, har stor betydning for de interviewede borgere.

Interviewene viser et yderst varieret billede af brugen og udmøntningen af personlig assistance og hjælpemidler for

borgere med funktionsnedsættelse. For at ordningerne kan fungere optimalt og kompensere borgernes funktionsned-

sættelse i videst muligt omfang, har det stor betydning, at ordningerne tager udgangspunkt i borgernes individuelle

situation og behov, hvor funktionsnedsættelsens karakter og skånebehov tilpasses og justeres til typen af arbejdsop-

gaver, samt virksomhedens situation og behov.

6.2.2: For selvstændige er personlig assistance og hjælpemidler en forudsætning for, at de

kan drive virksomhed

30 pct. af de interviewede borgere i undersøgelsen, der har modtaget personlig assistance og/eller hjælpemidler, er

selvstændigt erhvervsdrivende

. Dette dækker over en samlet betegnelse for borgere, der driver egen virksomhed, og

derfor både har et medarbejder- og arbejdsgiverperspektiv på de to ordninger. På tværs af en meget heterogen gruppe

af selvstændige

peger alle de interviewede borgere/arbejdsgivere på, at ordningerne omkring personlig assistance

og hjælpemidler, er en forudsætning for, at de kan drive deres virksomhed.

En tredjedel af de selvstændige erhvervsdrivende, som er interviewede i kortlægningen, er landmænd, der har fået

bevilget personlig assistance på baggrund af en fysisk funktionsnedsættelse.

Her fortæller en borger der har fået bevilliget personlig assistance, hvorledes personlige assistance er en vital ordning

for ham, ikke kun i hans beskæftigelse, men også personligt:

Karsten har haft egen bedrift som landmand i hele sit arbejdsliv og fik bevilget personlig assistance efter en alvorlig diskusprolaps, der

gjorde, at han ikke længere kunne varetage de hårde fysiske løft, som hans arbejdsopgaver bl.a. bestod af

–

det hjælper den personlige

assistance nu med:

Mi perso lige assiste t er fuldstæ digt altafgøre de. Det fu gerer jo a derledes

for os selvstændige landmænd. Hvis

jeg skal opgive mit landbrug, så skal jeg ikke bare opgive mit erhverv, men også hus og hjem. Derfor er ordningen

uundværlig. Min assistent hjælper mig med de tunge fysiske løft af dyr, fodersække, kasser, ja alt muligt. Det er jo ikke

oget, jeg ka holde op ed at lave, hvis jeg skal fortsætte i drift .

(Borger)

11 ud af de interviewede borgere i kortlægningen er selvstændigt erhvervsdrivende

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Her fortæller en borger hvordan brugen af både hjælpemidler og personlig assistance har gjort det muligt for ham, at

drive sin enkeltmandsvirksomhed, på trods af sit handicap.

Morten driver en enkeltmandsvirksomhed som it-udvikler/teknisk supporter på trods af sit sensoriske handicap (blind). Den personlige

assistent varetager opgaver med at sikre kvalitet og korrekthed i virksomhedens visuelle produkter. Derudover håndterer og formidler

assistenten alt materiale, der ikke er tilgængeligt for synshandicappede, både i papirversion og online til borger:

Mi perso lige assiste t er helt uu dværlig i it ar ejde. Det er jo ikke alle steder, at aterialer

er tilgængelige, hvis

du er blind. Fx ansøgningsblanketten til PA og hjælpemidler er ikke tilgængelige for blinde på kommunernes hjemme-

side. Så der kan jeg ikke klare det, hvis hun ikke hjælper mig. Og mine hjælpemidler såsom skærmlæser gør jo at jeg i

det hele taget er i stand til at bruge computer. Det er en forudsætning for, at jeg kan være i arbejde og bruge mine

ko pete er, også selvo jeg ikke ka se.

(Borger)

Med HKO som hjælpemidler og personlig assistance kompenseres borgere således for deres handicap i en sådan grad,

at de kan indgå eller forblive på arbejdsmarkedet indenfor det erhverv som ønskes, og hvor de har kompetencer til at

varetage arbejdsopgaver, uden at deres handicap er en hindring. Igen er et vigtigt element i ordningernes brugbarhed

ifølge brugerne, at det er muligt at tilpasse og justere indholdet samt omfanget af ordningen, så det matcher den

enkelte borger og virksomheds behov for kompensation.

6.2.3: Arbejdsgiverne oplever flere gevinster ved personlig assistance og hjælpemidler

I interviewundersøgelsen er arbejdsgivere blevet spurgt ind til deres erfaringer med HKO. 80 pct. af de interviewede

arbejdsgivere peger på, at bevilling af den personlige assistance og/eller hjælpemidler først og fremmest betyder, at

værdifulde medarbejdere kan fastholdes på arbejdspladsen. Når deres medarbejdere kompenseres for deres funkti-

onsnedsættelse og aflastes i arbejdsopgaver, betyder det ofte færre eller ingen sygemeldinger, samt at opsigelser kan

undgås, fordi medarbejderen kompenseres i en sådan grad, at de kan udføre deres arbejde.

90 pct. af arbejdsgiverne påpeger, at gevinsten ved at beholde værdifulde medarbejdere først og fremmest har en

økonomisk dimension. Det kan betyde et stort tab for virksomheden, hvis man mister en medarbejder med indgående

viden og erfaring indenfor branchen/virksomheden. Derudover handler det for nogle arbejdsgivere også om et etisk

perspektiv. De ønsker at støtte deres loyale og dygtige medarbejdere i at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, og

de går derfor en ekstra mil for at få det til at lykkes. En arbejdsgiver til en medarbejder, der har fået bevilget personlig

assistance efter en ulykke, udtrykker det således:

Når… forlader

arbejdsmarkedet, så forlader hun det på en god måde. Det har en stor menneskelig betydning. Hun har

det rigtig eget i a ge år. Hu er d gtig.

(Arbejdsgiver)

Samtlige arbejdsgivere, særligt i de små private virksomheder, peger på, at den økonomiske kompensation fra kommu-

nen også har betydning i den forstand, at det muliggør, at de kan fastholde en medarbejder, uden at det betyder

yderligere omkostninger for virksomheden. For en lille håndværksvirksomhed vil en ekstra omkostning til en personlig

assistent ikke være en bæredygtig løsning. En arbejdsgiver giver dette perspektiv på, hvilken økonomisk betydning

ordningen har for hans virksomhed:

Jeg havde ikke haft … a sat,

hvis det ikke var for PA. Ud fra et forretningsmæssigt syn ville jeg ikke have råd til at have

ham, fordi han bruger længere tid på opgaverne. Det er en ekstraudgift som ikke kan lægges over på kunderne. Udbyttet

for os er så, at vi får dækket ekstraomkost

i ger e ved at have ha a sat .

(Arbejdsgiver)

Udover at ordningerne med personlig assistance og hjælpemidler generelt bidrager til, at arbejdsgivere kan fastholde

medarbejdere i virksomheden, oplever arbejdsgiverne også, at ordningerne bidrager til den øvrige personalegruppes

trivsel. Det betyder et yderligere pres på de øvrige medarbejderes arbejdsbyrde, når de skal dække en kollegas særlige

behov, hvad enten det er fysisk aflastning eller støtte til at strukturere arbejdet. En arbejdsgiver til en medarbejder

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

med kognitiv funktionsnedsættelse fortæller, hvad bevillingen af den personlige assistance har gjort for hele arbejds-

pladsen:

Hu gør jo også oget ved si e kollegaer, der liver elastet af he des ehov for hjælp og spørgs ål hele tide . Så

den personlige assistance har ikke kun betydning for hende, men også for hendes kollegaer. Her er det gjort tydeligt,

hvem hun skal gå til

ed hvad. Så slider det ikke på alle.

(Arbejdsgiver)

6.2.4: Isbryderordningen giver erfaring

Erfaringen med isbryderordningen blandt de interviewede borgere og arbejdsgivere er generelt, at det er med til at

give nyuddannede ledige med mindre eller ingen erhvervserfaring en mulighed for at få praktisk erfaring med deres

fag og bruge ordningen som en trædesten til deres første job. De borgere der har haft gavn af isbryderordningen (dvs.

de har opnået ordinær ansættelse efter et isbryderforløb), beskriver hvorledes de har benyttet ordningen til at afprøve,

hvilke skånehensyn og arbejdsopgaver der er forenelige med deres funktionsnedsættelse, samt hvilke muligheder der

er for at kompensere for deres funktionsnedsættelse fx med HKO, omlæggelse af arbejdstid og opgaver m.m. På den

måde får arbejdsgiver ikke alene en god viden om sin medarbejder, men også en medarbejder, der kan tilføre værdi til

virksomheden fra den dag virksomheden skal betale ordinær løn.

Christina er en ung nyuddannet kvinde med en fysisk funktionsnedsættelse, der bl.a. giver hende nedsat udholdenhed og nedsat mu-

skelstyrke. Hun har efter flere års studier mange faglige kompetencer indenfor sit felt, men hun var usikker på, hvilken betydning

handicappet ville få i et kommende job, og hvilke arbejdsopgaver der ville være fysisk muligt for hende at løse. Hun kom til samtale på

et ordinært job, og hun foreslog selv isbryderordningen til jobsamtalen efter at have fået lovning på bevilling af isbryderordning af sit

jobcenter:

Det var it første jo , og jeg var usikker på, hvad jeg ege tlig ku e. Jeg var a ge for at spilde i ar ejdsgivers tid,

fordi jeg ikke vidste, hvor meget jeg skulle kompenseres for og hvordan. Derfor foreslog jeg dem isbryderen, som jeg

heldigvis vidste noget om i forvejen. Undervejs i forløbet justerede vi på mine opgaver, arbejdstid, arbejdsform og iværk-

satte perso lig assista e. Det fu gerede godt. Efterfølge de lev jeg a sat.

(Borger)

Over halvdelen fremhæver, at en anden oplevet fordel ved brug af isbryderordningen er, at unge nyuddannede med

handicap får mulighed for at vise deres værd overfor en arbejdsgiver, der ellers kan have forbehold overfor at skulle

ansætte en borger, der 1) er nyudda

et har et ha di ap, so ka ”skræ

e” ar ejdspladse pga. a gle de

viden. Det kan være svært for en arbejdsgiver at forestille sig, hvordan det skal kunne fungere i praksis, hvis de ansætter

en medarbejder med fx et sensorisk eller psykisk handicap. Vil det betyde flere sygedage end hos medarbejdere uden

handicap, og hvilket ressourcetræk vil det kræve af de øvrige medarbejdere. Isbryderordningen bidrager således til, at

arbejdsgivere kan se, hvorledes borgere kompenseres til at fungere på arbejdspladsen uanset handicappets omfang.

Det giver også større incitament til at løbe risikoen ved at ansætte borgere med funktionsnedsættelser/handicap, da

en del af usikkerheden overtages og håndteres i samarbejde med jobcenteret.

En arbejdsgiver beskriver gevinsterne ved at ansætte en ung med autismediagnose i en isbryderordning således:

I starte var det svært for os at fi de ud af, hvorda vi ku e ta kle det edst uligt, og hvad der fu gerede for ha .

Hun (jobcentermedarbejderen) var der mange gange for at sikre sig, at det fungerede. Da vi fandt ud af, hvad han

kunne, og hvordan det kunne tackles, gik det fint. Han skulle have simple opgaver, såsom at slå græs og lignende. Det

aflaster ig i i e opgaver. Vi har haft stort ud tte af ord i ge .

(Arbejdsgiver)

6.2.5: Fortrinsadgang opleves ikke altid som en fordel

Fortrinsadgang er den af ordningerne, som brugerne har flest negative oplevelser med

–

med forbehold for, at der

udelukkende er tale om afslagssager. Ved fortrinsadgang er den generelle oplevelse hos de interviewede borgere, at

det ikke altid er en fordel at gøre brug af ordningen. 80 pct. af de borgere, der har gjort brug af fortrinsadgang, udtaler,

at de fremover ikke vil benytte sig af ordningen. Dette baseret på dårlige erfaringer fra jobsamtaler, hvor borgere op-

lever, at de ikke bliver taget lige så seriøst til samtalen som til ordinære jobsamtaler. Borgerne oplever, at samtalen er

en skinproces, hvor resultatet er givet på forhånd

–

et afslag. En borger fortæller om sin oplevelse:

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jeg har været til asser af sa taler, e jeg er holdt op ed at ruge fortri sadga g. Der er t deligt forskel på, hvor

seriøst de tager ig, år jeg har rugt de og ikke rugt de . Jeg gider ikke sidde og være til gri .

(Borger)

80 pct. af borgerne påpeger også, at ved at gøre brug af fortrinsadgang, sættes der fokus på deres handicap frem for

kompetencer, også selvom det ikke nødvendigvis har betydning for udførelsen af arbejdsopgaver. Nogle arbejdsgivere

understreger pointen og siger, at dette fokus på handicap kan være med til at afskrække dem fra at ansætte kandidaten

på trods af, at kandidaten har kompetencerne. Det kan give en usikkerhed omkring stabilitet og evt. ressourcetræk på

øvrige kollegaer. Flere borgere oplever også at blive kontaktet af arbejdsgivere, der forsøger at tale dem fra at bruge

deres fortrinsret eller udfordrer borgerne på, om de overhovedet har ret til at gøre brug af ordningen. En borger be-

skriver oplevelsen således:

Jeg har været ødt til at tvi ge ig til sa taler, hvor de [ar ejdsgiver] har ri get ig op og forsøgt at slippe for at

kalde ig til sa tale, ved at over evise ig o , at det alligevel are er et skuest kke .

(Borger)

Der, hvor ordningen opleves som en fordel, er overvejende, hvor borgere fremtræder med synlige handicaps, og hvor

de til samtalen har mulighed for at præsentere muligheder for at kompensere for handicappet i form af personlig

assistance, hjælpemidler eller andre øvrige skånehensyn, så arbejdsgiver kan danne sig et klart billede af hvilken be-

tydning funktionsnedsættelsen har for arbejdsudførelsen, og hvordan eventuelle udfordringer kan løses i praksis.

En borger fortæller om sin positive oplevelse med at bruge fortrinsadgang.

I første o ga g valgte jeg ikke at gøre rug af fortri sadga g. Jeg ville ikke sætte i fu ktio s edsættelse i fokus.

Men eftersom jeg ikke blev kaldt til samtale, valgte jeg den til. Det virkede rigtig godt for mig, at jeg til samtalerne

kunne fortælle, at jeg ville få et hjælpemiddel bevilget, og nok ikke havde behov for så meget andet fra deres [arbejds-

givers] side. Jeg blev ikke valgt i første omgang, men da hende de ansatte sprang fra, så ansatte de mig i stedet. Det

var jo på baggrund af den jobsamtale,

hvor jeg havde rugt i fortri sadga g.

(Borger)

En anden fordel ved fortrinsadgang, der bliver italesat i interviewene, er, at borgere, der fx har ringe mulighed for at

blive indkaldt til samtale enten pga. af manglende erfaring eller overkvalificering til jobbet, har mulighed for at indgå i

en gensidigt uddybende dialog med arbejdsgivere. Dette fører langt fra altid til ansættelse, men kan bidrage med en

erfaring i at gå til jobsamtale og øvelse i, hvordan man på bedste vis kan italesætte sit handicap eller funktionsnedsæt-

telse i en arbejdsmæssig kontekst.

Jette er akademiker og har bestredet ledelsesstillinger i mange år. Som følge af en forværring af en fysisk lidelse har hun ønsket at søge

væk fra lederstillinger og søger i stedet jobs, som hun er overkvalificeret til. Fortrinsadgang giver hende mulighed for at komme til

samtale og forklare sin situation for arbejdsgivere:

Jeg får ulighed for at forklare hvorfor jeg søger edad. Det har

udvalget

edre har ku et forstå hvorfor jeg søger stilli ge .

edført ogle positive oplevelser hvor a sættelses-

Lige netop manglende kendskab til regler og procedurer fra arbejdsgivers side er noget borgerne kan genkende. Der er

eksempler på offentlige hjemmesider, hvor det ikke er muligt at afkrydse i fortrinsadgang, ligesom arbejdsgiverne ikke

altid er orienteret forud for samtalen om, at borger ansøger med fortrinsadgang.

6.3:

Jobcenterets viden og rådgivning om HKO

Der er en betydelig variation i borgernes og arbejdsgivernes oplevelse af bevillingsprocessen samt oplevelsen af job-

centerets vidensniveau og rådgivning ift. udmøntning af de forskellige HKO. Variationen opleves både mellem de for-

skellige ordninger og indenfor samme ordning. Processen for fortrinsadgang og bevilling af personlig assistance opleves

af borgere og arbejdsgivere forskellige, og

–

der er stor forskel på, om der skal bevilges ortopædiske sikkerhedssko eller

elevator til kørestolsbrug. Derudover italesætter flere borgere, at de har oplevet forskel i praksis i bevillinger, hvis de

er flyttet fra en kommune til en anden. En ordning de har fået bevilget i den ene kommune kan ikke bevilges i den

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

anden kommune. Det medfører frustration over uligheden i adgangen til at blive kompenseret, og i mange af de sager

oplever borgere, at bruge unødigt mange ressourcer på at kæmpe for deres ret til en handicapkompenserende ordning.

6.3.1: Oplevelsen af bevillingsproces i jobcenteret varierer meget

30 pct. af de interviewede borgerne oplever en tæt kontakt med jobcenteret ifm. udredning af kompensationsmulig-

heder for deres funktionsnedsættelse. Mens majoriteten af borgere oplever en sparsom kontakt, oftest gennem mail,

telefon og ansøgningsblanketter samt sparsom (hvis nogen) kontakt efter bevillingen.

Graden af kontakt i bevillingsprocessen og den efterfølgende opfølgning afhænger i høj grad af handicappet eller funk-

tionsnedsættelsens kompleksitet. Det afgørende for de interviewede borgere er, hvorvidt bevillingsprocessen forløber

smidigt og hurtigt, og at ordningerne tilpasses til den enkeltes situation og behov. I nogle tilfælde kan det sagtens gøres

gennem mail, ansøgningsblanket og telefon, som derved opleves som en effektiv og hurtig proces på et par dage eller

uger. I andre tilfælde er det nødvendigt at borger deltager i omfattende undersøgelser for kompenserende ordninger

ude på arbejdspladsen eller i professionelle testmiljøer, hvorved bevillingsprocessen forløber over flere måneder. Det

vigtigste er derfor ikke selve tidsperspektivet, men at undersøgelserne er grundige og målrettet den enkelte borgers

specifikke behov, så borger kompenseres for funktionsnedsættelsen bedst og hurtigst muligt

Når rette ordning bevilges inden for en rimelig tidshorisont, kan borgere i højere grad fastholde deres arbejdsopgaver,

fortsætte indenfor samme branche, arbejde fuldtid, undgå fyring, eller undgå/udskyde at komme over på en dyrere

ordning som fx fleksjob.

Jeg ka altid ko takte i sags eha dler. Ha ke der i sag og i e ehov, så år der skal justeres eller evilges

noget, så går det lynhurtigt. Dvs. jeg har ikke skulle stå og vente på løsninger og miste arbejdsdage på det. Jeg har som

sagt are ku e køre derudaf, fordi jo e teret er effektive og giver ig det, der er ehov for.

(Borger der modtager

hjælpemidler og personlig assistance, leder)

u e ko ud og fa dt ud af, hvad der skulle laves. Så gik der dage, og så tog a e estilli g på elevatore .

Det har klart muliggjort, at jeg har kunnet fastholde mit arbejde. Der har været de ting, som skulle laves, og de er blevet

lavet hurtigt.

(Borger der modtager hjælpemidler, bankansat)

Det giver selvtillid at ko

e hurtigt til age til et or alt liv i stedet for at føle sig so e grø tsag. Det var så ko -

petent og effektivt den service jeg fik fra jobcentret. Det bet

der eget.

(Borger der modtager personlig assistance,

skolelærer)

Omvendt kan lang sagsbehandlingstid, manglende viden og bureaukratiske arbejdsgange resultere i, at arbejdskapaci-

tet reduceres, fx i form af tab af arbejdsidentitet, flere sygedage, tab af arbejdsopgaver (særligt for de selvstændige)

mm. Herunder fortæller en borger, hvorledes hun pga. langsommelig sagsbehandling gik i flere måneder, før hun fik

mulighed for at komme i gang med et job, der var klar til hende.

Jeg fa dt e ar ejdsplads, so rigtig ger e ville a sætte ig i e is r derord i g i ja uar, og først i april var sags e-

handlingen slut. Det på trods af at jeg kom med den færdige pakke med lægelig dokumentation, papirer og paragraffer.

Det var ikke tilfredsstillende for mig eller min arbejdsgiver

–

vi gik bare og ventede. Jeg ringede til dem en gang om ugen

for at få e status, og hu ve dte altid retur ed du er ikke gle t . Det var are ikke såda det føltes.

(Borger på

isbryderordning, efterfølgende ansat i stillingen).

6.3.2:

Jobcentermedarbejdernes viden om HKO har betydning for borgernes muligheder

Generelt oplever borgerne i undersøgelsen, at jobcentermedarbejderne har et højt videns- og kompetenceniveau, når

det gælder bevilling af ordningerne for personlig assistance og hjælpemidler. Det er vigtigt for, at ordningerne i videst

muligt omfang kan understøtte borgerne i deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan det på den anden side også

begrænse borgernes muligheder på arbejdsmarkedet, når medarbejderne ikke besidder den nødvendige viden om de

mange muligheder ved HKO. Her fortæller en borger, som er selvstændig og modtager hjælpemidler og personlig assi-

stance, hvordan han oplever betydningen af mangelfuld sagsbehandling.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

For it eget vedko

e de har jeg stort ke dska til o rådet, da jeg selv fu gerer so levera dør af hjælpe idler.

Min bekymring ligger for dem, der ikke kender til området og ikke ved, hvad de har behov for, og hvilke muligheder der

eksisterer. Jeg kender mange eksempler på, at folk er gået glip af hjælpemidler, der kunne have øget deres timetal eller

givet dem mulighed for at klare flere opgaver. Man kunne virkelig øge arbejdsmuligheder, hvis hjælpemidler blev im-

plementeret mere hensigtsmæssigt. Når jobcentrene mangler viden, så smitter det af på virksomheden, som jo slet ikke

ved noget. Og så er der en handicappet medarbejder,

der heller ikke ved oget. Så er arriere are stor.

(Borger)

De borgere i undersøgelsen, der oplever jobcentermedarbejderens vidensniveau om HKO som utilstrækkelig og vejled-

ning som mangelfuld, gælder det særligt isbryderordningen og fortrinsadgang.

For isbryderordningen oplever nogle borgere, at muligheden for at komme ud i en isbryderordning slet ikke tilbydes,

eller at borger selv har introduceret jobcentermedarbejderen for ordningen. Den manglende viden fra jobcentermed-

arbejdernes side, kan hænge sammen med, at der generelt bevilges få isbryderordninger (jf. delanalyse 1), og at der

derfor er meget lidt erfaring med brugen af ordningen blandt jobcentermedarbejdere.

Også med fortrinsadgang mangler borgere bedre råd og vejledning fra jobcenteret. Flere borgere udtaler, at de aldrig

ville have benyttet sig af ordningen, hvis de var blevet ordentligt vejledt om betingelserne. Oplevelsen er, at jobcenter-

medarbejderne ikke har tilstrækkelig viden om ordningen til at klæde borgerne på til at benytte ordningen på den mest

hensigtsmæssige måde. Fx har flere borgere fået spørgsmål fra arbejdsgivere om, hvorvidt de overhovedet var beret-

tiget til at benytte sig af ordningen, eller hvilke skånehensyn de forventer, at der skal tages på arbejdspladsen, hvilket

borgerne ikke har kunnet svare på. En borger udtrykker det således:

Jeg ville ger e have haft edre rådgiv i g. Jeg fik ku at vide at jeg skulle kr dse af i feltet, så jeg rugte det, fordi han

[jobcentermedarbejder} sagde, at jeg skulle gøre det. Jeg blev spurgt af arbejdsgiver om, hvorfor jeg havde brugt for-

trinsadgang, og om jeg havde ret til det. Det kunne jeg ikke svare på, jeg føler mig heller ikke selv handicappet. Så jeg

blev i tvivl, om jeg overhovedet var berettiget. En anden arbejdsgiver spurgte hvilke hensyn der skulle tages til mig. Men

det ved jeg jo heller ikke. Jeg har ikke ar ejdet i de for ko tor før.

(Borger)

6.3.3: Virksomheder mangler viden om HKO

I kortlægningen fremgår det, at det oftest er borgere selv, der initierer kontakten til kommunen, når de oplever sti-

gende problemer eller begrænsninger i forhold til at kunne løse deres arbejdsopgaver. Det sker sjældent på initiativ fra

arbejdsgivere, der i udpræget grad mangler viden om HKO. Generelt er vidensniveauet omkring HKO dog lav hos både

arbejdsgiver og borger. En del borgere og arbejdsgivere bliver derfor først opmærksom på eksistensen af ordningerne,

når en medarbejder bliver sygemeldt og kommer ind i et sygedagpengeforløb i jobcenteret. HKO iværksættes derfor

ofte først, når skaden er sket, dvs. når en medarbejder er blevet sygemeldt.

6.4:

Ansættelsesvillighed

De arbejdsgivere der har deltaget i undersøgelsen og har ansat borgere med funktionsnedsættelse/handicap eller har

medarbejdere, der gør brug af en handicapkompenserende ordning, påpeger, at det, der har haft størst betydning for

deres villighed til at ansætte/fastholde medarbejdere på arbejdspladsen først og fremmest, er, om borger har de rette

kvalifikationer til jobbet. Så længe medarbejderen har de nødvendige kompetencer, der matcher arbejdsopgaverne, så

er arbejdsgiverne i 90 pct. af tilfældene og i vid udstrækning parate til at ansætte og udvise rette hensyn.

50 pct. af arbejdsgiverne betoner derudover vigtigheden af en åben og ærlig dialog med jobcenter og/eller borger om

funktionsnedsættelsens betydning for arbejdsudførelsen og en tydelig forventningsafstemning i forhold til de mulighe-

der, der kan bringes i spil og kompensere helt eller delvist for pågældendes handicap. Arbejdsgivere uden forudgående

erfaring med handicappede medarbejdere kan have en bekymring for, hvad handicappet kan betyde for arbejdsudfø-

relsen, øget sygefravær, ressourcetræk på øvrige medarbejdere osv. Ved at tage dialogen og udfolde muligheder for

kompenserende ordninger imødekommes arbejdsgivernes forbehold og ansættelsesvilligheden øges. En arbejdsgiver

beskriver:

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Når a sidder I e privat virkso hed og ikke ke der til ord i ger e, så ka det

godt virke farligt, når der kommer en

medarbejder med forskellige ordninger ind

– så ka

a live a ge for, o det et der s gedage og store he s .

(Arbejdsgiver)

Formen på samarbejdet med jobcentret italesættes også som en betydningsfuld faktor for arbejdsgivernes ansættel-

sesvillighed. Det er vigtigt for arbejdsgivere, at de har en åben linje ind til jobcentret, hvis der skulle opstå problemer

eller svære situationer undervejs i processen, og at der er en medarbejder, der kan håndtere de akutte sager, så ar-

bejdsgiver ikke føler sig overladt til sig selv. Derfor har det betydning, at jobcenteret udviser forståelse for arbejdsgivers

situation og behov og løbende følger op og får justeret på eventuelle uhensigtsmæssigheder tidligt i forløbet. To ar-

bejdsgivere udtrykker det således:

Det kræver virkelig oget af ar ejdspladse at ku e ru

e e esker ed særlige ehov. Det kræver e i dsats fra

arbejdsgiverne, og det er vigtigt at jobcenteret forstår det og støtter op om det. Ellers mister man som arbejdsgiver

odet.

(Arbejdsgiver)

Jeg s tes at de [jo e ter edar ejdere ] klarede opgave rigtig fi t. Det e este, a ku e sav e er, at vi liver

klædt bedre på til at tackle borgere med autisme. Det er fandeme svært! Der kunne vi godt have brugt mere hjælp. Man

risikerer, at virksomhederne kører surt i det og ringer til jobcentret og fortæller, at de ikke vil være med til det, hvis de

ikke føler, de får de støtte de har rug for.

(Arbejdsgiver)

Ca. 30 pct. af de interviewede arbejdsgivere har desuden lagt vægt på, at de har ansat medarbejdere med handicap,

fordi de som arbejdsplads har en interesse i at tage et socialt ansvar for at sikre en mere rummelig og mangfoldig

arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Det kan både være en personlig agenda fra arbejdsgivers side eller være en del

af en virksomhedens CSR-strategi.

6.5:

Delkonklusion

Nedenstående er en sammenfatning af de væsentligste fund i delanalyse 4, hvor følgende undersøgelsesspørgsmål har

været omdrejningspunkt:



Hvad fremhæver borgere og virksomheder, som de væsentligste gevinster ved brugen af HKO?

Hvordan oplever borgere og virksomhederne jobcentrets viden og rådgivning om HKO?

Hvilke forhold mener virksomhederne fremmer ansættelsesvilligheden overfor borgere med handicap?

Særligt personlig assistance og hjælpemidler er ordninger som øger borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgere og arbejdsgivere oplever, at HKO med personlig assistance og hjælpemidler styrker og fastholder borgeres

tilknytning til arbejdsmarkedet selv ved betydelige funktionsnedsættelse.

Hjælpemidler og personlig assistance bidrager til øget livskvalitet og sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv. Det

giver arbejdsgiverne mulighed for at kunne fastholde værdifulde medarbejdere. Herudover øger ordningerne trivslen

blandt øvrige medarbejdere, der ikke skal kompensere for kollegas skånebehov.

Isbryderordning giver erfaring

Isbryderordningen giver nyuddannede mulighed for at få erhvervserfaring med det samme. Det virker godt, når isbry-

der bruges til at afprøve, hvilke skånehensyn der er forenelige med funktionsnedsættelse og arbejdsopgaver. Arbejds-

givere tør i højere grad at ansætte nyuddannede med handicap, da jobcenter overtager en del af risikoen.

Fortrinsadgang giver mulighed for at træne jobsamtalen

–

men ordningen er ikke altid en fordel.

Fortrinsadgang giver borgere med ringe forudsætninger for at blive kaldt til samtale en mulighed for at øve sig i at gå

til samtale og sælge sig selv til arbejdsgiver. Fortrinsadgang giver mulighed for, at borgere kan præsentere ansættel-

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

sesudvalg for, hvorledes handicappet kan kompenseres, så handicappet ikke skræmmer kommende arbejdsgiver. Bor-

gerne oplever dog også, at arbejdsgiverne ikke altid tager positivt imod, at de anvender ordningen, eller at arbejdsgi-

verne slet ikke kender til ordningen.

En hurtig sagsbehandlingsproces er afgørende for både borger og arbejdsgiver

Kvalitet og hastighed i bevillingsprocessen opleves meget forskelligt både indenfor og på tværs af ordninger. Kvalitet i

bevillingen har betydning for, at borger kompenseres og kan varetage sine arbejdsopgaver i videst mulige omfang.

Hastigheden, hvormed HKO bevilges, har betydning for, at borgere og arbejdsgivere ikke mister arbejdskapacitet.

Der er behov for mere viden om HKO

Jobcentermedarbejdernes vidensniveau om de kompenserende ordninger varierer, men opleves i højere grad util-

strækkeligt ift. isbryderordning og fortrinsadgang. Virksomheder mangler viden om ordningerne, hvilket betyder, at de

ofte iværksættes, når skaden er sket, dvs. når medarbejderne er sygemeldt.

Arbejdergiverne vægter de rette kompetencer og et tæt samarbejde med jobcentret

Det vigtigste for arbejdsgivernes ansættelsesvillighed er, at borgerne har de rette kompetencer til jobbet, samt at der

er en åben og ærlig dialog om funktionsnedsættelsens betydning for arbejdsudførelsen. Virksomheder vægter et tæt

samarbejde med jobcentre højt, når de påtager sig opgaven med at ansætte borgere med handicap/funktionsnedsæt-

telse.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Femte delanalyse - Tværgående analyse og best

practice

Den femte delanalyse sammenfatter analysefundene og det omfangsrige kvantitative og kvalitative datagrundlag fra

de foregående delanalyser med det formål at undersøge hvilke forhold, der understøtter best practice på handicap-

området i jobcenterregi.

Når vi taler best practice i nærværende kortlægning, så knytter det sig til følgende forandringsteori, der illustrerer de

forhold i kommunernes praksis på handicapområdet, som hierarkisk og kronologisk forventes at have betydning for

målgruppens arbejdsmarkedstilknytning (jf. figur 31).

Figur 31

–

Forandringsteori i forhold til understøttelse af øget arbejdsmarkedstilknytning for borgere med handicap

PRIORITERING OG ORGANISERING

VIDEN OG HOLDNINGER

BRUG AF HKO

ØGET ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING

Kommunernes evne til at fremme arbejdsmarkedstilknytningen for personer med handicap igennem brugen af de

handicapkompenserende ordninger handler både om evnen til: 1) at fastholde borgere på arbejdsmarkedet ved brug

af HKO (fastholdelse), og 2) at øge borgers muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet i flere timer ved brug af HKO

(øgede løntimer).

Fastholdelse:

Målt som andelen af borgere, der havde løntimer en måned før bevillingen, og som stadig har løntimer

(uanset antallet af timer) tre måneder efter bevillingstidspunktet. Fastholdelse i denne sammenhæng er således et ud-

tryk for en fortsat arbejdsmarkedstilknytning uagtet om man er steget, faldet eller nedsat i løntimer. Henholdsvis 41 og

77 pct. af borgerne, som har fået bevilliget hjælpemidler og personlig assistance havde løntimer ved bevillingstidspunk-

tet. Det svarer til 9.429 borgere for hjælpemidler og 5.018 borgere for personlig assistance.

Øgede løntimer:

Målt som andelen af borgere, der opnår et øget antal løntimer tre måneder efter bevillingstidspunktet

sammenlignet med borgers udgangspunkt en måned før bevillingstidspunktet. Der indgår henholdsvis 23.062 og 5.018

borgere i populationen for hhv. hjælpemidler og personlig assistance.

Forandringsteorien skal ses i lyset af lovbemærkningerne, der nærmere forklarer, hvad lov om aktiv beskæftigelsesind-

sats samt loven om kompensation til handicappede i erhverv handler om, og hvad lovgiver ønsker at opnå med lovene.

Hensigten med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er jf. §1, at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked som be-

skrevet i nedenstående uddrag. Kompensationsloven er i den sammenhæng et bidrag til imødekommelse af §1, stk. 3:

Bistå jo søge de ed at fi de jo stk. og Bistå perso er, der har ehov for e i dsats til at op å eller

fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet

beskæftigelsesindsats mhp. varig tilknytni

g til ar ejds arkedet og hel eller delvis selvforsørgelse stk.

Det er vigtigt at pointere, at eksisterende dataforudsætninger ikke gør det muligt at teste det kontrafaktiske scenarie,

dvs. borgers arbejdsmarkedstilknytning, hvis borger ikke havde fået bevilliget HKO. Fundene kan således kun sige noget

om de borgere, der har fået HKO. Desuden skal det bemærkes, at borgere oftest får bevilliget HKO, når der foreligger

- eller er udsigt til - en konkret ansættelse (jf. afsnit 5.3.2).

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Nedenstående resultater kan derfor ikke anvendes til at konkludere på potentialet ved anvendelsen af HKO i forhold til

øget arbejdsmarkedstilknytning for borgere med handicap generelt set, men derimod kun kortlægge arbejdsmarkeds-

tilknytningen for borgere, der har fået bevilliget HKO i perioden 2018-2019.

7.1:

Sammenhængen mellem kommunernes praksis og tilknytning til arbejdsmarkedet

Formålet med nærværende afsnit er at kigge på tværs af kortlægningens delanalyser med det formål at undersøge,

hvilke forhold i forandringsteorien der direkte eller indirekte har betydning for målgruppens arbejdsmarkedstilknytning

målt som andelen af borgere med HKO, der hhv. har opnået øgede løntimer eller er fastholdt med samme antal lønti-

mer (uanset niveau).

7.1.1:

Prioritering og organisering

Prioritering

Det strategiske fokus jf. de tre typologier proaktiv, reaktiv og diffus strategi

Organisering af nøglepersonordningen jf. de tre typologier specialiseret team, spredt specialise-

ring og generel specialisering

Organisering

Strategisk fokus

Jobcentrenes strategiske fokus på handicapområdet har betydning for investeringsvilligheden og det fokus, som ledere

og medarbejdere har på området. De jobcentre, der udmærker sig ved en proaktiv strategi på området, er bl.a. kende-

tegnet ved at investere i en høj beskæftigelsesfaglighed på området gennem løbende opkvalificering af alle medarbej-

dere i brugen af HKO.

På linje med de jobcentre, der har en mere reaktiv strategisk tilgang, foreligger der en overordnet plan for ministermå-

let om øget beskæftigelse for personer med handicap. I begge tilfælde er der tale om et prioriteret indsatsområde, der

både har administrativ og lokalpolitisk bevågenhed.

Baseret på interview med ledere og medarbejdere i de 20 casekommuner samt gennemgang af det samlede admini-

strationsgrundlag

–

herunder bl.a. casekommunernes beskæftigelsesplaner

–

er der en indikation af, at det strategiske

fokus afspejler sig i kommunernes evne til at fastholde de borgere, der er visiteret til HKO, i beskæftigelse.

Derfor er der i det følgende undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem jobcentrenes strategiske fokus

på handicapområdet og deres evne til at øge og/eller fastholde arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med handi-

cap, som har anvendt de handicapkompenserende ordninger: Personlig assistance og hjælpemidler.

Formålet er at bidrage med viden om best practice i forhold til prioritering. Spørgsmålet er: Har den politiske priorite-

ring betydning for kommunernes succes med arbejdsmarkedstilknytning målt som fastholdt i job og øgede løntimer?

Andelen af personer, som har fået bevilliget HKO, og som opnår øget beskæftigelse tre måneder efter bevillingstids-

punktet udgør hhv. 19 (personlig assistance) og 18 pct. (hjælpemidler) for de strategisk proaktive casekommuner, 16

og 19 pct. for de strategisk reaktive samt 14 pct. for de strategisk diffuse kommuner (jf. figur 32 og 33).

Det svarer til en forskel på personlig assistance på 5 procentpoint mellem de strategisk proaktive og diffuse casekom-

muner, mens det svarer til en procentvis forskel på 3 procentpoint, når der sammenholdes med de casekommuner,

der primært har en reaktiv strategi på området.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

For hjælpemiddel gælder de samme tendenser, når de proaktive og diffuse casekommuner sammenholdes med hin-

anden, men det lader til, at de reaktive casekommuner med de 19 pct. bedst formår at øge tilknytningen til arbejds-

markedet for målgruppen.

Figur 32: Strategisk fokus og andel borger med

øgede løntimer (rekruttering)

25%

100%

Figur 33: Strategisk fokus og andel borger

fastholdt med løntimer (fastholdelse)

94% 94%

97%

94%

92%

Andel borgere med øgede løntimer efter 3.

måneder

20%

19%

18%

16%

Andel m. timer fastholdt m. timer

19%

75%

15%

14% 14%

50%

10%

25%

Proaktiv

Reaktiv

Hjælpemidler

Diffus

Proaktiv

Reaktiv

Hjælpemidler

Diffus

Anm: Andel borgere i m. øget beskæftigelse 3 mdr. efter bevilling i pct. af antal borgere

med HKO i perioden 2018-2019. N=20 casekommuner.

Kilde:

Population: Data fra

DFDG, Løntimer: registerdata fra DREAM.

Anm: Fastholdelse: Andel borgere med løntimer 3 mdr. efter bevilling i pct. af antal

borgere m. løntimer v. bevillingstidspunktet. Periode: 2018-2019. N=20 casekommu-

ner, PA: 5.018 borgere og Hjælpemidler: 9.429 borgere.

Kilde:

Population: Data fra

DFDG, Løntimer: Registerdata fra DREAM.

Kommuner med en diffus strategi har dermed en lavere andel i beskæftigelse efter tre måneder sammenlignet med

kommuner med en reaktiv- og proaktiv strategi, når der ses på personlig assistance. For hjælpemidler gælder det imid-

lertid, at de reaktive casekommuner klarer sig bedst

–

om end forskellen er lille sammenholdt med de proaktive case-

kommuner.

Formålet med HKO er ikke blot at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet, men i lige så høj grad at fastholde

borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor en stor andel af de kompenserede borgere allerede havde løntimer

ved bevillingstidspunktet.

Henholdsvis 41 og 77 pct. af borgerne, som har fået bevilliget hjælpemidler og personlig assistance havde løntimer ved

bevillingstidspunktet. Kortlægningen viser, at der på tværs af de tre politiske prioriteringer generelt er en høj fasthol-

delsesgrad ifm. bevilling af HKO: 92-97 pct. af borgerne har fortsat løntimer tre måneder efter bevilling (uagtet om det

er på samme, øget eller mindre antal timer end ved bevillingstidspunktet). Borgere, som får bevilliget hjælpemidler og

personlig assistance fortsætter dermed i høj grad med at have en tilknytning til arbejdsmarkedet efter bevillingen.

Organisering af nøglepersonsordningen

Nøglepersonerne besidder en afgørende specialistviden ift. forvaltningen af loven, og samtidig understøtter de en ens-

artet sagsbehandling og et ensartet serviceniveau, som er med til at understøtte borgernes retssikkerhed. Det er typisk

dem, der har det primære ansvar for den interne og eksterne formidling af HKO. Nøglepersonerne er udstyret med

bevillingskompetencen, og de er typisk forankret i et specialiseret team (jf. afsnit 5.2.1).

Samtlige interviews med ledelsesrepræsentanter i de udvalgte casekommuner fremhæver, at beslutningen om hvor-

dan organiseringen af nøglepersonordningen skal tilrettelægges er et ledelsesmæssigt dilemma, som

på den ene side

indbefatter et ønske om at begrænse bevillingskompetencen til få personer for at sikre en ensartet sagsbehandling og

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

bevillingspraksis, og

på den anden side

at sikre, at den specialistviden og de særlige kvalifikationer, som følger med

bevillingskompetencen, ikke bliver for sårbar ved fx jobskifte eller sygdom.

I det følgende er sammenhængen mellem organisering af nøglepersonordningen og løntimer undersøgt, med det for-

mål at nuancere billedet af best practice i forhold til organisering (figur 34). Jf. figur 33 tegner der sig et billede af, at

andelen med øgede løntimer efter tre måneder i procent af antal borgere med HKO er højest blandt de kommuner,

der er kendetegnet ved, at nøglepersonen/nøglepersonerne er forankret ved spredt specialisering for personlig assi-

stance, mens det for hjælpemidler er generel specialisering, der øger løntimer mest. Konkret findes der for hjælpe-

midler en difference på 1 procentpoint mellem spredt- og specialiseret team i forhold til andelen af borgere i beskæf-

tigelse, mens det svarer til 3 procentpoint i forhold til generel specialisering.

For hjælpemidler svarer det til en forskel på hhv. 7 procentpoint mellem casekommuner, der er organiseret ved spredt-

vs. generel specialisering, mod 6 procentpoint for de casekommuner, der har organiseret deres nøglepersonordning i

et specialiseret team. Det lader således til, at kommuner som er organiseret i spredt specialisering bedst formår at

understøtte en øget tilknytning til arbejdsmarkedet (målt tre måneder efter bevilling)

–

med forbehold for, at kun 2

casekommuner placerer sig i denne kategori.

Figur 34: Organisering og andel borgere

med øgede løntimer

25%

Andel borgere med øgede løntimer efter 3.

måneder

100%

Figur 35: Organisering og andel fastholdt

med løntimer

96% 96%

95% 93%

94% 94%

21%

20%

15%

16%

17%

22%

18%

Andel m. timer fastholdt m. timer

75%

50%

10%

25%

Generel

specialisering

Specialiseret team

Hjælpemidler

Spredt

specialisering

Generel specialiseret

Specialiseret

Hjælpemidler

Spredt specialiseret

Anm: Andel borgere med HKO som har opnået øgning i antal timer 3. mdr. efter

bevilling fordelt på organisering (generel specialisering, specialiseret team, spredt

specialiseret). N=20 casekommuner.

Kilde:

Population: Data fra DFDG, Stigning i ti-

mer: registerdata fra DREAM.

Anm: Fastholdelse: Andel borgere med løntimer 3 mdr. efter bevilling i pct. af antal

borgere m. løntimer v. bevillingstidspunktet. Periode: 2018-2019. N=20 casekom-

muner, PA: 5.018 borgere og Hjælpemidler: 9.429 borgere.

Kilde:

Population: Data

fra DFDG, Løntimer: Registerdata fra DREAM.

For borgere, som havde løntimer ved bevillingstidspunktet ses igen en generel høj andel borgere fastholdt med lønti-

mer på tværs af de tre organiseringstyper: 93-96 pct. af borgerne har fortsat løntimer tre måneder efter bevilling (uag-

tet om det er på samme, øget eller mindre antal timer end ved bevillingstidspunktet)

–

jf. figur 35. Det gør det tilsva-

rende udfordrende at konkludere på sammenhænge mellem organisering og arbejdsmarkedstilknytning i forhold til

fastholdelse, fordi der dels er begrænset variation på udfaldet og organiseringsform.

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet peger således på, at jobcentrene med fordel kan øge

det ledelsesmæssige og organisatoriske fokus på brugen af HKO for derigennem at understøtte, at flere borgere med

handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning. Casekommunerne peger med afsæt i det kvalitative datamateriale fra

interview med direktører, jobcenterchefer og teamleder på, at forudsætninger for at kunne tilrettelægge en mere

proaktiv strategi på området er:



Indblik i målgruppens omfang: Casekommunerne giver udtryk for, at andre agendaer fylder og kan komme til at

overskygge ambitionen om, at få flere borgere med handicap kommer i job. Her spiller det også ind, at man ikke

har mulighed for at synliggøre målgruppens og udfordringens omfang: Hvor mange ledige har et handicap, og

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



hvem er de? Den manglende registrering af borgere med handicap vanskeliggør investeringstænkningen på handi-

capområdet, fordi udfordringens omfang er uigennemsigtig og dermed udefinerbar. Synlighed beskrives af direktø-

rerne som en vigtig forudsætning for yderligere prioriteringen af området i en lokalpolitisk kontekst, hvor andre og

mere synlige agendaer trænger sig på.

Tydeligere handicapdefinition: Casekommunerne peger på, at de forskellige bevillingskriterier i kompensationslo-

ve , på tværs af de fire HKO, ka være ed til at ” udre illedet” af, hvor år a taler

om et handicap. Fx kan

personlig assistance kun bevilliges i situationer, hvor personen har en dokumenteret og varig nedsat funktionsevne,

mens fortrinsadgang kan anvendes af personer med et selvvurderet handicap. Den brede målgruppedefinition ska-

ber usikkerhed om, hvem målgruppen for eventuelle tiltag reelt omfatter.

Tværsektorielt samarbejde: Casekommunerne fremhæver afslutningsvis eksplicit, at jobcenteret er den centrale

aktør i forhold til at lykkes med at få flere borgere med handicap i beskæftigelse, men at det ikke alene er et job-

centeranliggende. De aktører, der fremhæves som de væsentligste aktører mhp. at øge arbejdsmarkedstilknytnin-

gen for borgere med handicap er hhv. virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, handicaporganisationerne og

de intrakommunale enheder, der forvalter Serviceloven.

7.1.2: Viden og holdninger

Viden om HKO

Vejledningskompetence

Tro på borger

Det gennemsnitlige vidensniveau på tværs af HKO (på en skala fra 1-10)

Den gennemsnitlige vejledningskompetence på tværs af HKO

Den gennemsnitlige tro på borger de fire handicapgrupper (på en skala fra 1-5)

Der findes ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem

på den ene side

medarbejderrelaterede forhold, herunder

viden om HKO, vejledningskompetence og tro på borger og

på den anden side

andelen af borgere med øgede/fast-

holdte løntimer. Her skal det også bemærkes, at der foreligger et begrænset datagrundlag dels i forhold til populati-

onsstørrelse (20 casekommuner) og en manglende variation på de centrale uafhængige variable (tro, viden og vejled-

ningskompetence) på tværs af casekommuner (jf. delanalyse 3).

Datagrundlaget gør det dermed ikke muligt at konkludere, hvorvidt medarbejdernes viden om HKO, vejledningskom-

petence og tro på borger har en betydning for borgere med handicaps tilknytning til arbejdsmarkedet efter bevilling af

HKO. Det kvalitative materiale fra interview med jobcentermedarbejderne og spørgeskemaundersøgelsen målrettet

jobcentermedarbejderne peger imidlertid på en række forhold, som indirekte forventes at kunne understøtte en øget

arbejdsmarkedstilknytning for målgruppen.

Kortlægningens undersøgelse af jobcentermedarbejdernes viden og holdninger til målgruppen viser, at troen på borger

med handicap hænger sammen med jobcentermedarbejdernes

viden om

erfaring med

HKO. Troen på borger er af

bl.a. Beskæftigelsesindikatorprojektet fremhævet som værende af signikant betydning for et positivt beskæftigelses-

resultat, hvorfor dette forhold er af særlig interesse.

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet fremhæver potentialet i at øge jobcentermedarbejder-

nes viden om og vejledningskompetence i forhold til HKO, fordi det understøtter deres tro på målgruppens beskæfti-

gelsesmuligheder.

Nøglepersonen fremhæves af jobcentermedarbejderne som den primære videnskanal i forhold til viden om HKO, og

er på den baggrund en vigtig aktør i forhold til at understøtte jobcentrenes viden om HKO. At bevillingskompetencen

primært er placeret hos nøglepersonerne (både de officielle og uofficielle) betyder imidlertid også, at erfaringsbasen

blandt jobcentermedarbejderne bredt set er begrænset, og at mange derfor stadigvæk oplever en manglende fortro-

lighed med ordningerne. Casekommunerne har arbejdet med forskellige metoder til at udbrede viden, og peger på to

konkrete forhold, der kan understøtte øget viden om HKO og herigennem øget vejledningskompetence:

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



At udbrede dele af bevillingskompetencen til flere jobcentermedarbejdere end blot nøglepersonerne med henblik

på at sikre en bredere vidensdeling og større fortrolighed med ordningerne.

At etablere faglige sparringsfora på tværs af jobcentermedarbejdere med bevillingskompetence, som giver mulig-

hed for at erfaringsudveksle og kvalificere brugen af HKO.

På den måde bliver videns- og erfaringsbasen i relation til HKO ikke i samme grad tilfældig men i højere grad systema-

tisk, fordi der fordres et fælles fagligt ansvar.

7.1.3:

Brug af HKO

Anvendelsesgrad

Gennemsnitlig antal bevillinger af personlig assistance og hjælpemidler sammenholdt med

casekommunernes indbyggertal

Andelen af bevillinger, der er bevilliget til borgere som modtager ydelse (kontanthjælp, sygedag-

penge, jobafklaring, ledighedsydelse, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering, res-

sourceforløb) ved bevillingstidspunkt

Rekrutteringsgrad

I forlæ gelse af i ister ålet ”Flere orgere ed ha di ap i eskæftigelse” ses et øget fokus på at ud rede ke dska-

bet til HKO, som middel til at indfri ministermålet. Derfor er det interessant at afdække om kommunernes anvendel-

sesgrad (andel bevilligede HKO i pct. af befolkningen) også fremmer beskæftigelsen for de borgere, der har fået bevil-

liget personlig assistance og hjælpemidler.

Sammenlignes anvendelsesgrad med evnen til at øge borgers tilknytning til arbejdsmarkedet (øgede løntimer), kan det

forventes, at en øget anvendelsesgrad og rekrutteringsgrad er lig med en højere andel borgere, som opnår øget be-

skæftigelse. Det skyldes, at en øget anvendelsesgrad vil medføre en bredere brug af HKO og dermed, at flere borgere

med få eller ingen timer alt andet lige vil indgå i populationen.

I forhold til sammenhængen mellem anvendelsesgrad og rekrutteringsgrad sammenholdt med andel borgere med

øgede løntimer, er det muligt at kigge på samtlige kommuner, fordi anvendelsesgrad og rekrutteringsgrad foreligger

på registerniveau (DFDG).

Som det fremgår af figur 36, ses ingen umiddelbar sammenhæng mellem anvendelsesgrad og andel borgere med

øgede antal timer, mens der ses dog en sammenhæng mellem rekrutteringsgrad og andel med øgede løntimer.

Som det er kortlagt i forrige delanalyser, anvendes HKO oftest, når der foreligger et konkret ansættelsesforhold. Det

betyder, at HKO enten i overvejende grad er målrettet selvforsørgede borgere/sygemeldte med et ansættelsesfor-

hold eller ledighedsydelsesmodtagere/fleksjobbere ledige borgere, der har været igennem et længere afklaringsfor-

løb og er viseret til fleksjob (jf. delanalyse 3).

HKO (særligt personlig assistance) anvendes deraf i mindre grad overfor kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbs-

modtagere mm. (jf. delanalyse 3).

Først og fremmest finder kortlægningen en substantiel spredning ordningerne imellem, kommunerne imellem og på

tværs af ordninger i forhold til rekrutteringsgraden; særligt hvad angår hjælpemidler (figur 37). For personlig assi-

stance ses en positiv sammenhæng mellem rekrutteringsgrad og andel borgere med øgede løntimer. Det vil sige, des

større rekrutteringsgrad des større andel borgere opnår øgede løntimer tre måneder efter bevilling sammenlignet

med deres udgangspunkt før bevilling.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 36: Sammenhængen mellem anvendelsesgrad

og andel med øgede løntimer

Andel borgere med øget løntimer efter 3.

mdr

35%

30%

25%

20%

15%

10%

0,0%

Figur 37: Sammenhængen mellem rekrutteringsgrad

og andel med øgede løntimer

Andel borgere m. øget timer efter 3 mdr.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

25%

Hjælpemidler

50%

75%

100%

0,5%

Hjælpemidler

1,0%

Personlig assistance

1,5%

Anvendelsesgrad

Anm: Anvendelsesgrad (andel bevillinger i pct. af befolkning) og andel borgere med

HKO, som har opnået øget antal timer 3 mdr. efter bevilling.

Kilde:

DFDG og Regi-

sterdata fra DREAM.

Rekrutteringsgrad

Personlig assistance

Anm: Rekrutteringsgrad (andel HKO bevilliget til ledige ekskl. delvis sygemeldte og

fleksjobbere) og andel borgere med HKO, som har opnået øget antal timer 3 mdr.

efter bevilling.

Kilde:

DFDG og Registerdata fra DREAM.

Der ses ikke en direkte sammenhæng mellem rekrutteringsgrad og øgede løntimer for hjælpemidler. En logisk slut-

ning i denne sammenhæng er ellers, at kommuner med en høj rekrutteringsgrad også vil score højt på øgede lønti-

mer , fordi

orger e, alt a det lige, starter fra et

ringere

udga gspu kt flere orgere fra ledighed og deraf ed få

eller ingen timer). Disse kommuner har derfor et større potentiale for øgede løntimer, sammenlignet med kommuner

med en lav rekrutteringsgrad, hvor størstedelen af borgerne kommer fra beskæftigelse (flere borgere på mange timer

eller fuldtid og deraf mindre potentiale for øgede løntimer).

Figur 38: Sammenhængen mellem anvendelsesgrad og rekrut-

Som det fremgår af figur 38, er der en sammenhæng

teringsgrad

mellem anvendelsesgrad og rekrutteringsrad.

1,6%

1,4%

1,2%

Des højere anvendelsesgrad i kommunen (andel bevillin-

ger i pct. af indbyggere) des højere rekrutteringsgrad har

kommunen også (andel bevillinger til borgere på offent-

lig forsørgelse).

Høj anvendelsesgrad er således også et udtryk for en

bredere brug af HKO på tværs af ledige. Det kan derfor

ikke udelukkes, at der er et uudnyttet potentiale for en

bredere brug af HKO i kommuner med en lav anvendel-

sesgrad/rekrutteringsgrad. Anvendelsesgraden kan der-

for være en potentiel indikator for jobcentrenes anven-

delsespraksis på målgruppeniveau i relation til forholdet

mellem bevillinger med et fastholdelses- vs. rekrutte-

ringsperspektiv.

Med afsæt i dette rationale opererer kortlægningens 5.

delanalyse

derfor ed ”a ve delsesgrad” og ”rekrutte-

ri gsgrad”, so faktorer,

der kan understøtte en bredere

og mere kvalificeret brug af HKO.

Anvendelsesgrad

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

20,0%

40,0%

60,0%

80,0%

100,0%

Rekrutterignsgrad

Hjælpemidler

Personlig assistance

Anm: Rekrutteringsrad (andel bevilligede borgere fra ledighed eksklusiv fleksjob, delvis

sygemeldte, selvforsørgerede) og anvendelsesgrad (andel bevillinger i pct. af indbygger-

tal).

Kilde:

DFDG (antal bevillinger), DREAM (ydelse v. bevillingstidspunkt) og Danmark

statistik (indbyggertal, 2018).

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet peger således på potentialet i at tænke HKO ind i en

kontekst af rekruttering (at løfte ind på arbejdsmarkedet) frem for primært fastholdelse.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Casekommunerne fremhæver, at der ofte tænkes i fastholdelse frem for rekruttering, fordi det er nemmere at vur-

dere kompensationsbehovet op imod en konkret arbejdsmarkedskontekst, dvs. når borger er i et ansættelsesforhold

frem for ledighed. Ligesom det er nemmere at vurdere kompensationsbehovet for de borgergrupper, som har en

konkret erhvervserfaring og dermed en jobrettet referenceramme.

7.1.4: Rammevilkår og kommunestørrelse

Foruden jobcentrenes prioritering og organisering, de medarbejderrelaterede forhold (viden, vejledningskompetence

og tro på borger) og jobcentrenes brug af HKO (anvendelses- og rekrutteringsgrad), har kortlægningens delanalyser

også konsekvent haft kommunernes strukturelle forhold in mente - herunder kommunernes rammevilkår og kommu-

nestørrelse.

Kommunernes rammevilkårsplacering (1-98) på arbejdsmarkedsområdet er et udtryk for, hvor favorable vilkår kom-

munen har på udbudssiden (borgerne) og på efterspørgselssiden (arbejdsmarkedet) relativt set.

Kommuner med vanskelige rammevilkår (f.eks. Guldborgsund og Lolland) kan dermed, alt andet lige, være udfordret

ift. familiære, arbejdsmarkedsrettede, kulturelle og sociale forhold. Man er typisk præget af en borgergruppe med et

lavere uddannelsesniveau, større ledighed og flere sundhedsmæssige og sociale udfordringer sammenlignet med kom-

muner med favorable rammevilkår (f.eks. Allerød, Rudersdal, Gentofte).

På efterspørgselssiden kan kommunernes rammevilkår påvirkes af, hvor let det er at finde job i arbejdskraftsoplandet.

Det kan f.eks. være ift. antallet af jobopslag og brancherepræsentationen i arbejdskraftsoplandet. Forholdene på ud-

buds- og efterspørgselssiden påvirker derfor kommunernes forventede forsørgelsestryk. Derfor kan det også antages,

at kommunernes rammevilkår har betydning for hvor stor en andel borgere med handicap, som opnår øget løntimer

eller fastholdes med løntimer efter bevilling af HKO.

Kortlægningen har derfor undersøgt sammenhængen mellem kommunernes rammevilkår og beskæftigelsesgrad (illu-

streret i figur 39 og 40).

Figur 39: Rammevilkår og andel borgere

med øgede løntimer

25%

23%

21%

20%

17%

15%

16%

17%

Figur 40: Rammevilkår og andel borgere fastholdt

med løntimer

100%

99%

98%

97%

96%

95%

94%

93%

92%

91%

94%

98%

10%

Gode

Mellem

Hjælpemiddel

Dårlige

Andel m. løntimer fasthold m. løntimer

Andel med øget løntimer efter 3. mdr

Gode

Mellem

Hjælpemiddel

Dårlige

Anm: Andel borgere med HKO, som har opnået øgning i antal timer 3. mdr. efter

evilli g fordelt på ra

evilkår jf. VIVE s ra

evilkårs a al se. Ko

u er er kate-

goriseret i tre kategorier: Kommuner med vanskelige rammevilkår: 1-32, Mellem:

33-66 og Gode rammevilkår 67-98). Se bilag 2. for oversigt.

Kilde:

Population: Data

fra DFDG, Stigning i timer: registerdata fra DREAM.

Anm: Fastholdelse: Andel borgere med løntimer 3 mdr. efter bevilling i pct. af antal

orgere . lø ti er v. evilli gstidspu ktet fordelt på ra

evilkår jf. VIVE s

ram-

mevilkårs analyse. Kommuner er kategoriseret i tre kategorier: Kommuner med van-

skelige rammevilkår: 1-32, Mellem: 33-66 og Gode rammevilkår 67-98). Se bilag 2.

for oversigt. N= Kompenserede borgere med løntimer v. bevillingstidspunktet Peri-

ode: 2018-2019. N=20 casekommuner, PA: 5.018 borgere og Hjælpemidler: 9.429

borgere.

Kilde:

Population: Data fra DFDG, Løntimer: Registerdata fra DREAM.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kortlægningen finder en negativ sammenhæng mellem rammevilkår og beskæftigelsesgrad. Det vil sige, des bedre

rammevilkår kommunen har, des færre borgere med øgede løntimer og fastholdelse i løntimer 3 måneder efter bevil-

ling af HKO. Justerer man for kommunernes anvendelsesgrad i sammenhængen mellem rammevilkår og beskæftigel-

sesgrad bliver sammenhængen imidlertid insignifikant.

Dette kan være et udtryk for, at anvendelsesgraden har en større betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet end

kommunernes rammevilkår. Dette skal ses i lyset af, at kommuner med vanskelige rammevilkår har en statistisk signi-

fikant højere rekrutteringsgrad og derfor flere borgere, der kommer fra ingen eller lav beskæftigelse.

Der er derfor, alt andet lige, større sandsynlighed for, at kommuner med høj rekrutteringsgrad også vil score højt på

”øgede lø ti er”, fordi orger e starter fra et lavere udga gspu kt flere orgere fra ledighed og deraf flere orgere

med få eller ingen timer løntimer).

Kortlægningen finder således ingen direkte sammenhæng mellem rammevilkår og øget beskæftigelsesgrad for borgere

som har fået bevilliget HKO 3 måneder efter bevilling, men snarere at graden af anvendelse og måden hvorpå man

anvender ordningerne (rekrutteringsperspektivet) har betydning.

I forhold til kommunestørrelse finder kortlægningen en statistisk signifikant sammenhæng ml. kommunestørrelse og

øgede timer for både hjælpemidler og personlig assistance (også når anvendelsesgrad holdes konstant). Konkret finder

kortlægningen, at des større kommune, des færre borgere opnår et øget antal løntimer tre måneder efter bevilling

(figur 41).

Figur 41: Kommunestørrelse og andel borgere

med øgede løntimer

30%

24%

22%

Figur 42: Kommunestørrelse og andel borgere

fastholdt med løntimer

100%

99%

98%

25%

Andel m. løntimer fasthold m. løntimer

Andel med øget løntimer efter 3. mdr

20%

17%

15%

17%

18%

15%

97%

96%

95%

94%

93%

92%

91%

94%

10%

Lille

Mellem

Hjælpemiddel

Stor

Lille

Mellem

Hjælpemiddel

Stor

Anm: Andel borgere med HKO som har opnået øgning i antal timer 3. mdr. efter

bevilling fordelt på kommunestørrelse. Lille: <40.000 indbyggere, Mellem:

>39.999<80.000 indbyggere & Stor: >79.999 indbyggere. N=23.019 borgere med

hjælpemidler og 5.010 borgere.

Kilde:

Population: Data fra DFDG, Stigning i timer:

registerdata fra DREAM.

Anm: Fastholdelse: Andel borgere med løntimer 3 mdr. efter bevilling i pct. af antal

borgere m. løntimer v. bevillingstidspunktet fordelt på kommunestørrelse. Lille:

<40.000 indbyggere, Mellem: >39.999<80.000 indbyggere & Stor: >79.999 indbyg-

gere. Periode: 2018-2019. N=20 casekommuner, PA: 5.018 borgere og Hjælpemid-

ler: 9.429 borgere.

Kilde:

Population: Data fra DFDG, Løntimer: Registerdata fra

DREAM.

Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem kommunestørrelse og fastholdelsesgrad. Som det fremgår af

ovenstående figur 42, er der generelt en høj fastholdelsesgrad på tværs af kommunestørrelse og ordning (94-99 pct.)

og dermed er variation kommunerne imellem minimal.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.2:

Delkonklusion

Omdrejningspunktet for delanalyse 5 har dels været et tværgående blik på kortlægningens delanalyser samt koblingen

mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes praksis på handicapområdet. En analyse, der har givet anled-

ning til følgende delkonklusioner:

Jobcentrenes strategiske fokus har betydning for målgruppens tilknytningen til arbejdsmarkedet efter bevilling af HKO

Kommuner med en diffus strategi har en lavere andel i beskæftigelse efter tre mdr. sammenlignet med kommuner

med en reaktiv- og proaktiv strategi, når der ses på personlig assistance. For hjælpemidler gælder det imidlertid, at de

reaktive casekommuner klarer sig bedst

–

om end forskellen er lille sammenholdt med de proaktive casekommuner.

Nøglepersonordningen som spredt specialisering understøtter bedst øgede løntimer tre måneder efter bevilling af HKO

Det lader til, at kommuner som er organiseret i spredt specialisering bedst, formår at understøtte en øget tilknytning

til arbejdsmarkedet (målt tre måneder efter bevilling). For borgere, som havde løntimer ved bevillingstidspunktet ses

igen en generel høj andel borgere fastholdt med løntimer på tværs af de tre organiseringstyper (93-96 pct.) Den mang-

lende variation på fastholdelsesgraden gør det dog svært at konkludere på sammenhænge mellem organisering og

arbejdsmarkedstilknytning i forhold til fastholdelse.

Manglende variation på de medarbejderrelaterede forhold udfordrer mulighederne for sammenhængsanalyser i forhold

til arbejdsmarkedstilknytning

Der findes ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem på den ene side medarbejderrelaterede forhold - herunder

viden om HKO, vejledningskompetence og tro på borger og på den anden side andelen af borgere med øgede/fast-

holdte løntimer. Dette skal ses i lyset af, at der foreligger et begrænset datagrundlag i forhold til populationsstørrelse

(20 casekommuner) og en manglende variation på de centrale uafhængige variabler (tro, viden og vejledningskompe-

tence) på tværs af casekommuner (jf. delanalyse 3). Der er imidlertid en statistisk signifikant sammenhæng mellem høj

tro på borger og højere anvendelsesgrad i forhold til HKO.

Anvendelsesgrad og rekrutteringsgrad kan potentielt være gode indikatorer for kvalificeret brug af HKO

Kortlægningen finder en sammenhæng mellem anvendelsesgrad og rekrutteringsrad. Des højere anvendelsesgrad i

kommunen (andel bevillinger i pct. af indbyggere) des højere rekrutteringsgrad har kommunen også (andel bevillinger

til borgere på offentlig forsørgelse). Det kan derfor ikke udelukkes, at der er et uudnyttet potentiale for en bredere

brug af HKO i kommuner med en lav anvendelsesgrad.

For personlig assistance ses en positiv sammenhæng mellem rekrutteringsgrad og andel borgere med øgede løntimer

–

det vil sige, des større rekrutteringsgrad des større andel borgere opnår øgede løntimer tre måneder efter bevilling

sammenlignet med deres udgangspunkt før bevilling.

Jobcentrenes anvendelsesgrad har i større omfang betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet end rammevilkår

Kortlægningen finder en statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem rammevilkår og andel borgere med øgede

timer. Det vil sige, des bedre rammevilkår kommunerne har, des færre borgere med øgede timer. Hvis kommunernes

anvendelsesgrad holdes konstant, er sammenhængen insignifikant, og det tyder derfor på, at anvendelsesgraden og

rekrutteringsgraden har en større betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet end kommunernes rammevilkår.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Best practice

Kortlægningens omfangsrige datagrundlag har identificeret en række forhold der

direkte og indirekte

understøtter ar-

bejdsmarkedstilknytningen for borgere med handicap. I forhold til de direkte sammenhænge mellem kortlægningens

tre temaer: prioritering og organisering, viden og holdninger samt brug af HKO

på den ene side

og beskæftigelsesgraden

for borgere 3 måneder efter bevilling af HKO på

den anden side,

finder kortlægningen følgende:



At der er en deskriptiv sammenhæng mellem jobcentre med en

proaktiv strategi

og målgruppens arbejdsmarkeds-

tilknytning ligesom nøglepersonordningen som

spredt specialisering bedst understøtter øgede løntimer

tre måne-

der efter bevilling af HKO. Med forbehold for, at det blot er to casekommuner, der placerer sig i denne kategori

spredt spe ialiseri g

At manglende variation på de medarbejderrelaterede forhold (viden om HKO, vejledningskompetence og tro på

borgers beskæftigelsesmuligheder) udfordrer mulighederne for at undersøge den direkte deskriptive sammen-

hæng til beskæftigelsesgrad.

At anvendelsesgrad

(andel bevillinger i pct. af indbyggere) og

rekrutteringsgrad

(andel bevillinger til borgere på of-

fentlig forsørgelse) hænger sammen og

er forbundet med øgede løntimer

tre måneder efter bevilling sammenlignet

med deres udgangspunkt før bevilling.

Foruden de direkte sammenhænge har kortlægningen også undersøgt de deskriptive sammenhænge på tværs af

kortlægningens tre temaer:



At der er en deskriptiv sammenhæng mellem

højt selvvurderet vidensniveau og vejledningskompetence

i forhold til

HKO og jobcentre, der er kendetegnet ved en

proaktiv strategi

på handicapområdet, og hvor organiseringen af nøg-

lepersonsordningen er kendetegnet ved et

specialiseret team.

At der er en deskriptiv sammenhæng mellem jobcentermedarbejdernes viden om HKO og deres tro på borgers be-

skæftigelsesmuligheder.

Jo højere viden man har på tværs af de fire HKO, desto højere vurderer man også troen på

borgers beskæftigelsesmuligheder på tværs af de fire handicapgrupper.

Forhold, som bl.a. af Beskæftigelses Indika-

tor Projektet har peget på, øger arbejdsmarkedstilknytningen signifikant,

At der er en deskriptiv sammenhæng mellem medarbejdere med

højt vidensniveau, høj tro på borgers beskæftigel-

sesmuligheder og høj anvendelsesgrad

i forhold til HKO.

Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet giver på den baggrund anledning til følgende best prac-

tice anvisninger. Dér hvor det ikke er muligt at sige noget entydigt med afsæt i det kvantitative datagrundlag (præ-

senteret ovenfor) er der suppleret med de kvalitative fund.



At kunne synliggøre målgruppens omfang lokalt og herigennem præge den lokalpolitisk dagsorden, hvor andre

agendaer ofte får lov til at overskygge

At forenkle reglerne på området, så det bl.a. bliver tydeligere, hvem målgruppen for HKO reelt omfatter, fordi de

forskellige evilli gskriterier i ko pe satio slove , på tværs af de fire HKO, ka være ed til at ” udre illedet”

af, hvornår man taler om et handicap.

At styrke det tværsektorielle samarbejde med virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, handicaporganisatio-

nerne og de intrakommunale enheder, der forvalter Serviceloven. Særligt i snitfladen mellem arbejdsgivers og

myndigheds ansvar i regi af Arbejdsmiljøloven, eller når der internt i kommunen opstår tvist om hvilken konto, der

skal bevilges støtte fra.

At udbrede dele af bevillingskompetencen til flere jobcentermedarbejdere end blot nøglepersonerne med henblik

på at sikre en bredere vidensdeling og større fortrolighed med ordningerne.

At etablere faglige sparringsfora på tværs af jobcentermedarbejdere med bevillingskompetence, som giver mulig-

hed for at erfaringsudveksle og kvalificere brugen af HKO.

At tænke HKO ind i en kontekst af rekruttering (at løfte ind på arbejdsmarkedet) frem for primært fastholdelse.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1: Casebeskrivelser

CASEHISTORIE 1 - HJÆLPEMIDLER VED FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Brian er i midten af sit arbejdsliv, arbejder som håndværker og har været ansat på samme arbejdsplads det

meste af sit arbejdsliv. Han har alvorlige ryg- nakke- og skulderproblemer og har derfor fået bevilget et hjælpe-

middel, som aflaster hans arme, skuldre og ryg.

Brians fysiske tilstand har gjort, at han ad flere omgange og i længere perioder har været sygemeldt. I den for-

bindelse har jobcentret på eget initiativ sendt en ud på Brians arbejdsplads for at undersøge, hvilke hjælpemidler

som kunne være relevante. Denne person har også stået for dialogen med jobcentret ift. ansøgningsprocessen.

Hjælpemidlet kan ikke bruges i alle hans arbejdsopgaver, og derfor er det afgørende for Brian, at det er nemt og

hurtigt at tage hjælpemidlet af og på.

Det tager ikke a det e d få seku der, så sidder det fast [...]. De har utrolig god virk i g.

Brian har mulighed for både at kontakte personen, som har været med til at afklare, hvilket hjælpemiddel, der

var relevant, men også leverandøren.

Hjælpemidlet betyder, at Brian ikke længere er længerevarende sygemeldt, og at han kan passe sit job på fuldtid.

Brian har foruden hjælpemidlet en §56-aftale.

CASEHISTORIE 2- PERSONLIG ASSISTANCE VED PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Morten er nyuddannet og ansat i et fleksjob i en akademisk stilling. Han er bevilget personlig assistance fordi

han lider af forskellige psykiske diagnoser, som gør at der er behov for at tage særlige hensyn til hans psykiske

helbred på arbejdspladsen.

I praksis betyder det at Mortens PA screener dagens mails og opgaver, og lægger de opgaver på Mortens bord

som PA vurderer at Morten kan løse, og hjælper med at tilrettelægge sin dag så han ikke mister overblik og

stresses. Derudover hjælper PA også Morten med at korrigere hans egen selvopfattelse. Morten er meget selv-

kritisk og kan overvældes af negative tanker, fx hvis han har begået fejl. Her tager PA en snak med Morten, så

han ikke bliver for hård ved sig selv, og generelt holder PA øje med Mortens trivsel, som han ikke selv formår.

PA har betydet, at Morten hele tiden udvikler sig, bliver bedre til at tackle sin psykiske sårbarhed og kan fastholde

sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er ikke det at have e PA, e at have Lotte, der har et d i g. De perso lige relatio skal passe. Det har

haft stor betydning for mit syn på mig selv og hvordan jeg har forstået signaler fra chef og kollegaer, at jeg har

ku et drøfte det ed Lotte. Havde jeg ikke haft Lotte havde jeg sa ds ligvis ikke klaret det .

Forud for bevillingen var Morten først i et praktikforløb, der førte til løntilskud som til sidst mundede ud i fast-

ansættelse i et fleksjob. Her har jobcentermedarbejderen spillet en afgørende rolle i forhold til at lytte til borger

og arbejdsgivers behov og foreslå personlig assistance som en bæredygtig løsning til at fastholde Morten i job.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgivers oplevelse af at ansætte Morten med HKO

For Mortens arbejdsgiver Malene har det at Morten havde de rette faglige kvalifikationer til jobbet været afgø-

rende for at ansætte ham. Så længe han havde det har hun været klar til at håndtere hans psykiske sårbarhed

løbende. Udover det rent faglige ser Malene også ressourcer i at have en medarbejder med psykisk sårbarhed

ansat:

Morte har ogle for er so ps kisk sår ar. Ha er eget pligtopf lde de og eget villig til at ar ejde. Ha er

aldrig syg og går ikke før tiden. Han bidrager rigtig meget. Organisationen vinder jo en kompetent medarbejder,

som udvikler sig. Det er en god business case, fordi der både er en borger i fast arbejde og økonomisk kompen-

satio til ar ejdsgiver så det ka hæ ge sa

e .

CASEHISTORIE 3 - HJÆLPEMIDDEL VED FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Karen har et kontorjob og har fået bevilget et hjælpemiddel, som skal være med til at støtte/bære hendes arme

ved skrivebordet. Hjælpemidlet har hun fået bevilget pga. en skulderskade.

Det var Karens sagsbehandler, som kontaktede en terapeut om Karens sag. Terapeuten foreslog hjælpemidlet.

Hjælpemidlet har desværre ikke haft den ønskede effekt, hvorfor Karen har returneret det, mens det stadig var

gratis at låne fra leverandøren. Det har endnu ikke været muligt for Karen at få et andet hjælpemiddel bevilget,

da det ikke er dokumenteret, at hendes skulderskade er varig. I stedet har Karens arbejdsgiver hjulpet med at

anskaffe de nødvendige hjælpe.

Det skal være et varigt hjælpe iddel, før det liver evilget såda

oget.

Arbejdsgivers oplevelse af Karens forløb

Karens arbejdsgiver anskuer ikke Karens hjælpemiddel som en handicapkompenserende ordning. Det vigtigste

for arbejdsgiveren har været at fastholde Karen i jobbet. Arbejdsgiveren oplever, at jobcentret har været villige

til at hjælpe med at fastholde Karen.

Jeg har ikke tæ kt på det so e ha di apko pe sere de ord i g, fordi for

pe iddel, so

e ttes, og at Kare jo ikke er på edsat tid.

CASEHISTORIE 4 - FORTRINSADGANG VED FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Niels er i slutningen af sit arbejdsliv og ansat i et vikariat i en akademisk stilling. Han har anvendt fortrinsadgang,

fordi han har en hørenedsættelse. Niels har for nogle år tilbage foretaget et brancheskifte, og det er i den for-

bindelse, at han er begyndt at anvende fortrinsadgang.

Jobcentret har udstedt den dokumentation, som Niels skal bruge til at søge fortrinsadgange. Herudover forestår

jobcentret den formelle forhandling med arbejdsgiver.

Fortrinsadgang betyder for Niels, at han har haft mulighed for

at gå til et hav af sa taler

og den vej igennem

udvide sit professionelle netværk. Hvis Niels ikke får tilbudt jobbet, nævner han for arbejdsgiverne, at han er

interesseret i vikariater og løntilskud. Inden det nuværende vikariat ophører, vil Niels opsøge nogle af de arbejds-

givere, som har givet en positiv tilkendelse ift. tidsbestemte ansættelser.

Niels oplever, at det ikke e altid, at arbejdsgiveren er bekendt med, at han har søgt via fortrinsadgang. Ligesom

det ikke altid er muligt at afkrydse i på rekrutteringssiderne for offentlige arbejdspladser.

ig er det are i gåseøj e et hjæl-

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

CASEHISTORIE 5 - PERSONLIG ASSISTANCE VED FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Gunnar er selvstændig og har en ryglidelse. Gunnar har gennem mange år haft personlig assistance.

Den personlige assistent hjælper Gunnar med fysisk aflastning fx tunge løft. Det er afgørende for Gunnar, at der

er kemi mellem ham og den personlige assistent. Den erfaring har han, da han har haft flere forskellige person-

lige assistenter gennem tiden.

Foruden personlig assistance har Gunnar tilpasset sin virksomhed, så opgaverne er mindre fysisk belastende.

For Gunnar betyder personlig assistance i kombination med en operation i ryggen, at han kan beholde sit firma.

Det betyder også, at Gunner i sin fritid har overskud til fx at løbe. Gunnar mener, at han ville være i et fleksjob

eller i et job uden fysisk belastning, hvis ikke han havde personlig assistance.

Det har gjort, at jeg har ku et opretholde og drive i virkso hed.

Jeg har lavet nogle tilpasninger, men jeg

ka have de

edhjælp, der gør, at jeg ka klare det.

Gunnar genansøger om personlig assistance hvert år, og ved nogle af genansøgninger kommer jobcentret ud på

besøg.

CASEHISTORIE 6 - PERSONLIG ASSISTANCE VED PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Bodil er i slutningen af sit arbejdsliv og arbejder som lærer. Bodil får personlig assistance, da hun har mén efter

en hjernerystelse.

Det var i forbindelse med en samtale om Bodils daværende sygemelding, at jobcentret bragte HKO på banen.

Bodil fik bevilget personlig assistance med det samme.

Det er en kollega, som er Bodils personlige assistent. Det gør det muligt for Bodil at dele klassen op i mindre hold

eller holde en pause, hvis hun har behov for det.

Det var rigtigt dejligt at have e kollega ed, so også var udda et lærer, hvor jeg såda set ku e dele

klassen op i nogle mindre hold. Jeg tager mig af det, og du tager dig af det. Men også at sige nu har jeg brug for

en pause, og så kunne jeg vide, at eleverne stadigvæk havde den undervisning, jeg havde planlagt. For mig var

det en ekstrem lettelse, fordi man har ambitioner. Der var en fornuftig og velovervejet undervisning, eleverne

havde det godt, og jeg var i sta d til at ku e idrage på e for uftig åde. Jeg er rigtig rigtig glad for det.

Bodil oplever, at jobcentret følger op på ordningen årligt, og hun har også selv mulighed for at kontakte jobcen-

tret ved behov.

For Bodil betyder personlig assistance, at hun kan beholde sit job.

Foruden personlig assistance har Bodil et hjælpemiddel, som hun ikke bruger så ofte.

Arbejdsgivers oplevelse af Bodils forløb

Bodils arbejdsgiver fortæller, at Bodil er meget påvirket af sin funktionsnedsættelse, hvor Bodil foruden person-

lig assistance har valgt også at gå ned i tid.

Arbejdsgiver oplever, at Bodil får mere overskud ved at have personlig assistance. Arbejdsgiveren og Bodil har

et godt samarbejde, og skolen har givet plads til, at Bodil ikke behøver være på skolen, når hun ikke underviser.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I ge tvivl o at Bodil har fået ere overskud af at have det. Det ka jeg se, og det ka jeg ærke, og det

fortæller hu også. […] E uge ka faktisk virke uoverskuelig, hvis a starter og

føler sig sådan lidt kørt

over. Så ved hu faktisk, at der er hjælp.

CASEHISTORIE 7 - ISBRYDERORDNING VED FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE.

Christina har anvendt isbryderordningen i forbindelse med en stilling inden for marketing efter et års ledighed.

Christina har en fysisk funktionsnedsættelse, der bl.a. giver hende nedsat udholdenhed og nedsat muskelstyrke.

Christina blev kaldt til jobsamtale og tog i den forbindelse kontakt til jobcentret.

Christina foreslog ved jobsamtalen, at hun kunne anvende isbryderordningen. Jobcentret tog med ud på arbejds-

pladsen, hvor der blev afholdt et møde om isbryderordningen.

Jeg havde e fr gt for at spilde i ar ejdsgivers tid ved ikke at være

p t. for eredt på, hvad det var jeg

havde brug for at kunne blive kompenseret i det omfang, jeg havde behov for, fordi jeg jo ikke kendte omfanget

på forhånd. Jeg havde brug for noget tid til at finde ind i, hvordan gør vi det her. Der tænkte jeg, at den her

isbryderordning åbner op for, at man kan finde rundt i alle de her problematikker, uden at virksomheden kommer

til at føle, at de ofrer oget på det.

Christina er efterfølgende blevet ordinært ansat. Hendes arbejdsgiver giver hende mulighed for at arbejde

hjemme flere gange ugentligt.

Foruden anvendelsen af isbryderordningen får Christina personlig assistance til fysisk aflastning og kørsel

–

har en Borgerstyret Personlig Assistance.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2: Metode og datagrundlag

Kortlægningen er bygget op om fem delanalyser, som flugter med rapportens opbygning. Det samlede undersøgelses-

design fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 22: Kortlægningens undersøgelsesdesign

FORMÅL

At kvalificere temaer og undersøgel-

sesdesignet før den endelige kort-

lægning.

DATAKILDER

Desk research af relevant lovgivning og foreliggende litteratur på området

11 interview med forskningsinstitutioner, arbejdsgiverrepræsentanter og han-

dicaporganisationer

Nedenstående datakilder

At kortlægge jobcentrenes brug af

HKO

Registerdata (DFDG, DREAM og DST)

Sagsgennemgang af bevillinger på tværs af de fire HKO i 20 casekommuner (N=

742)

Landsdækkende dataindsamling (survey) om omfanget af HKO (N= 55)

At kortlægge jobcentrenes priorite-

ring og organisering af handicapom-

rådet

Gennemgang af kommunalpolitiske dokumenter og administrationsgrundlag

på handicapområdet i 20 casekommuner

Interview med 2-3 ledelsesrepræsentanter i 20 casekommuner (N= 47)

Fokusgruppeinterview med samtlige nøglepersoner i 20 casekommuner (N=

20)

At kortlægge jobcentermedarbej-

dernes viden om og holdninger han-

dicap og HKO

At afdække borger- og virksomheds-

perspektivet

Survey til jobcentermedarbejdere i 20 casekommuner (N= 1.163)

Interview med 2-3 strategisk udvalgte jobcentermedarbejdere i 20 casekom-

muner (N= 40)

Interview med 2-4 borgere i 20 casekommuner (N= 48)

Interview med 2-4 arbejdsgivere i 20 casekommuner (N= 24)

At sammenholde de enkelte dele-

analyser med henblik på en vurde-

ring af best practice

Ovenstående datakilder

9.1: Datagrundlag

Kortlægningen bygger på et omfattende datagrundlag, som strækker sig over registerdata, såvel som survey, sagsgen-

nemgang og interview med hele implementeringskæden omkring anvendelsen af ordningerne og afdækning af borger-

og virksomhedsperspektiv. Hvilke analysedele, der bygger på, hvilke datakilder fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 23: Oversigt over kortlægningens datakilder og -aktiviteter

Pilot

Desk research af relevant lovgivning, principafgørelser og viden

Ekspertinterviews med handicaporienteret interesseorganisationer, ar-

bejdsgiverrepræsenter og forskningsinstitutioner

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

Del 5

Del 4

Del 3

Del 2

Del 1

Pilot

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Registerdata fra DFDG, DREAM og DST

Dokumentgennemgang af styringsdokumenter og administrationsgrund-

lag i 20 udvalgte kommuner

Individuelle interviews med direktører, jobcenterchefer og teamledere i

20 udvalgte kommuner

Fokusgruppeinterview med nøglepersoner i 20 udvalgte kommuner

Survey-undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i 20 udvalgte kom-

muner

Individuelle interview med udvalgte jobcentermedarbejdere i 20 udvalgte

kommuner

742 sagsakter fra sager om personlig assistance, hjælpemidler, isbryder-

ordning og fortrinsadgang i 20 udvalgte kommuner

Interview med borgere og virksomheder der har erfaring med HKO

Landsdækkende survey-undersøgelse blandt nøglepersoner og økonomi-

/regnskabsansvarlige for ordningen i kommunerne

Pilotundersøgelsen blev foretaget med en indledende desk research af relevant lovgivning og viden på handicapområdet.

Desk researchen havde til formål at skabe overblik over bl.a. bevillingskriterier for HKO, principafgørelser på området

samt eksisterende analyser af HKO og handicapområdet.

I pilotundersøgelsen blev der ydermere gennemført en række ekspertinterviews med repræsentanter fra Via University

College, Aalborg Universitet, VIVE, DA, SIND, SUMH, DH og arbejdsgiverrepræsenter med erfaring indenfor området,

herunder Den erhvervsdrivende fond - Blindes Arbejde, Madkastellet, KLAR TIL START og Creativ Company A/S. Eksper-

terne er udvalgt i samarbejde med STAR.

En central del af det kvantitative datagrundlag baserer sig på registerdata fra DFDG, DREAM og Danmarks Statistik. Regi-

sterdata er anvendt til at danne et overordnet billede af målgruppen for og anvendelsen af HKO. Endelig gør data det

muligt at analysere kommunal variation i brugen af ordningen. Populationen udgøres af alle borgere, der har modtaget

eller modtager mindst en af HKO i perioden 2018 og frem.

Til typologisering af casekommunerne strategi på området, blev der foretaget en dokumentgennemgang af casekommu-

nernes styringsdokumenter og administrationsgrundlag på handicapområdet, herunder følgende materialer:



Kommunens handicappolitik, beskæftigelsesplan og andre politiske dokumenter

Strategi, retningslinjer og procedurer for administration af handicapområdet

Arbejdsgangsbeskrivelser og faglige pejlemærker for sager om HKO

Kvalitetsstandarder for sager om HKO samt revisions- og tilsynsrapporter

Relevante dokumenter om nøglepersonsordningen (fx antal, strategi for oplæring, videndeling mv.)

I de 20 casekommuner er der ydermere gennemført kvalitative interview med direktører, jobcenterchefer, teamledere

og nøglepersoner. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i interviewguider for hver af de respektive grupper.

For nøglepersoner har der særligt været fokus på at afdække administrationen af HKO i praksis samt organisering af

nøglepersonordningen, mens der særligt har været fokus på styringen af og strategien for brugen af HKO i interview med

ledelsesrepræsentanterne.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Som et led i kortlægningen blev samtlige jobcentermedarbejderes viden og holdninger til handicap og HKO afdækket

gennem en survey i de 20 casekommuner. Baggrunden for en massestrategi skal ses i lyset af, at der typisk ikke oprettes

særskilte enheder i jobcentrene til varetagelse af handicapområdet, men at arbejdet som oftest hviler på den enkelte

medarbejders praksis, holdning og vidensniveau om handicap og HKO.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen til jobcentermedarbejderne er der afholdt individuelle interviews med stra-

tegisk udvalgte medarbejdere fra hver af de 20 casekommuner. Formålet med interviewene har været at uddybe og

kvalificere de indsigter, surveyen generede, samt være med til at identificere mønstre og sammenhænge i besvarelserne.

Til afdækning af kommunernes anvendelse af HKO er der gennemført en sagsgennemgang, hvor der pr. casekommune

er gennemgået op til 20 sager pr. ordning. Kommunerne har udvalgt de seneste 20 sager, herunder afslag, fra 2018 og

frem. Gennemgangen af sagerne er foretaget med udgangspunkt i spørgsmål og dokumentarisk materiale som bl.a. om-

handler:

Temaer



Sagsakter



Målgruppe

Alder

Køn

Erhverv

Funktionsnedsættelse

Arbejdsopgaver og -tid

Kompensationsbehov

Bevillingens varighed og kvalitet

Dialogskema

Ansøgningsskema

Bevillingsbrev

De lægelige dokumenter, som ligger til grund for bevillingen

Udbetalingsanmodninger

Journalnotater

Samtalereferater

I de 20 casekommuner er der gennemført individuelle interview med brugere, herunder borgere og tilhørende arbejds-

givere, der har erfaring med brugen af HKO. Interviewene er blevet udvalgt på baggrund af sagsgennemgangen, hvilket

har muliggjort en bred repræsentation af borgere i forhold til baggrundskarakteristika, handicaptype, ledighedshistorik,

branche, sektor mv. Der er gennemført et interview pr. ordning i hver af de 20 casekommuner. Alle interview er gen-

nemført med udgangspunkt i interviewguides, der er tilpasset den enkelte rolle. Der har været fokus på at afdække,

deres erfaring og udbytte med ordningen, men også hvordan samarbejdet med jobcentret og arbejdsgiver foregår.

Som sidste led i kortlægningen er der gennemført en landsdækkende survey, med det formål at indhente data på brugen

af HKO. Surveyen er udsendt og gennemført i andet kvartal 2020. Der er gennemført rykkerprocedurer. I alt 55 kommu-

ner har indberettet svar.

9.2:

Udvælgelseskriterier for casekommuner

20 casekommuner er udvalgt til kortlægningen, hvoraf tre har indgået i den indledende pilotundersøgelse. Kommunerne

er udvalgt med afsæt i nedenstående primære og sekundære udvælgelseskriterier.

Primære



Kommunernes rammevilkår



Anvendelse af HKO



Kommunestørrelse og geografi

Sekundære



Fagsystem (KMD Momentum og Schultz Fasit)



Deltagelse i Et ere ru

eligt ar ejds arked og Et

eligt ar ejds arked II



Caseko

u e i Evalueri g af Perso lig Assista e

ere



Kommunernes rammevilkår tager afsæt i VIVE (2018)

, som opgør kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesind-

satsen. På baggrund heraf inddeles kommunerne i tre kategorier: 1) Mindst favorable rammevilkår = nr. 1-33, 2) Mel-

lem favorable rammevilkår = nr. 34-66, og 3) Mest favorable rammevilkår = nr. 67-98.

Det sikres, at der både udvælges kommuner med en høj, mellem og lav anvendelse af HKO. Udvælgelsen foretages

vha. en indledningsvis opgørelse af bevillinger af HKO på baggrund af tilgængeligt DFDG-data.

VIVE (2018): Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



Kommunestørrelse opdeles i tre kategorier på baggrund af kommunens indbyggertal: 1) Stor = Over 80.000 indbyggere,

2) Mellem = 40.000 - 79.999 indbyggere, og 3) Lille = Under 39.999 indbyggere. Der udvælges fire kommuner fra hver

af landets fem regioner for at sikre en geografisk spredning, og der sikres så vidt muligt variation på kommunestørrelse

mellem de fire kommuner inden for hver region.

Der udvælges kommuner, så der sikres variation på anvendt fagsystem, da særligt sagsbehandlings- og registrerings-

praksis kan variere afhængigt af, om kommunen anvender KMD Momentum eller Schultz Fasit.

Derudover udvælges både kommuner, der har deltaget i

projekter e Et ere ru

eligt ar ejds arked og Et ere

eligt ar ejds arked II

, og som ikke har deltaget. Erfaringen er, at de deltagende kommuner har højere kendskab

til HKO end andre kommuner.

Sidst sikres, at kommunerne varierer på, om de er casekommune i den nylige evaluering af personlig assistance. Det

skyldes, at praksis og organisering vedr. personlig assistance er afdækket i disse kommuner.

Registerdata

9.3:

Følgende data indgår fra Det Fælles Datagrundlag (DFDG), DREAM og Danmarks Statistik:

Det fælles datagrundlag (DFDG)

CPR

Startdato

Slutdato

Timer pr. uge

Minutter pr. uge

301297-9999

PAtype

Personlig assistance

Arttype

Timepris (beløb)

Timepris (type)

Øvrige udgifter (beløb)

Øvrige udgifter (type)

Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvali-

tetssikring af arbejde

Andet

Særlig personlig støtte

Tegnsprogstolkning

Fastholdelse i opgaven

Sekretærarbejde

Oplæsning og/eller forklaring

af tekst

Føre bil i arbejdstiden

Introduktion til nye opgaver

Lønmodtager

Selvstændig

Uddannelse

Ledig

Hjælpemidler

Hjælpemiddelstype

Værktøj, udstyr og andre ar-

bejdsredskaber

Arbejdspladsindretning i øv-

rigt

It-udstyr, software, program-

mer mv.

Undervisningsmateriale

It-udstyr ifm. undervisning

Tilgængelighedsløsninger

som fx rampe, lift, døråbner.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Type ejerskab

Lån eller permanent eje

Undervisningsmateriale, Ar-

bejdsredskaber, mindre ar-

bejdspladsindretning

Art hjælpemiddel

Mentor

Isbryderordning

Startdato for hjælpemiddel

Slutdato for hjælpemiddel

Pris

Startdato

Slutdato

Mentor (type)

Antal timer pr. uge

Startdato for kontaktgruppen

Slutdato for kontaktgruppen

Startdato for løntilskudsforløbet

Slutdato for løntilskudsforløbet

Antal timer om ugen i løntilskud

CVR- og P-nummer for forløb

Personnummer

Modtagers fødselsdato til den 1. i md.

Statsborgerskab

A-kasse tilhørsforhold

Civilstand

Bopælskommune

Fysisk kommunal placering af arbejdssted

Arbejdsstedets sektor (off., privat)

Ugentlig ydelse

Branchekode

Beskæftigelsesgrad

Personnummer

Disco-kode for lønmodtagere

Løntimer

Støttet beskæftigelse

Socioøkonomisk status

Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet

I befolkningen på referencetidspunktet

Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse

Personnummer

Skattemæssig personlig indkomst beregnet af Skat

Personnummer

Region

Køn

Kommunekode

Oprindelsesland

Personnummer

CPR-tjek

Højest fuldførte uddannelse

Personnummer

PNR

FOEDDT

STATSBORGERSKAB

AKyyyy

CIVILSTAND

NYKOMyyyy

Arbsted_yyyy_mm

Virkform_yyyy_mm

y_ååuu

Branche_yyyy_mm

Grad_yyyy_mm

PNR

DISCO_KODE

LOENTIMER

STOETTE_BESK_KODE

SOC_STATUS_KODE

PRIMAER_STATUS_KODE

I_BEFOLKNING_KODE

FRAVAER_BESK_KODE

PNR

PERINDKP

PNR

REG

KOEN

KOM

OPR_LAND

PNR

CPRTJEK

HFAUDD

PNR

DREAM

CPR

Modtagers fødselsdato til den 1. i md.

Statsborgerskab

A-kasse tilhørsforhold

Civilstand

Bopælskommune

Fysisk kommunal placering af arbejdssted

Arbejdsstedets sektor (off., privat)

Ugentlig ydelse

Branchekode

Beskæftigelsesgrad

CPR

Danmarks statistik

RAS

IND

BEFK

UDDA

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

HANDIC

HANDICM

SGDP

LPR_DIAG

PSYK_DIAG

PRIV_DIAG

LPR_ADM

PSYK_ADM

PRIV_ADM

AKM

Ydelse efter Lov om Social Service

MODT_YDELSE_KODE

Samlet funktionsvurdering

FUNK_VURD

Ydelsens startdato

YDELSE_START

Ydelsens slutdato

YDELSE_SLUT

Personnummer

PNR

Ydelsesmodtagerens målgruppe

MAALGRUPPE

Syge- eller barselssagens art

SAGSART

Personnummer

PNR

4-cifret foranstaltningskode

PTI_TILSTAND_KODE

Startdato

PTI_VFRA

Slutdato

PTI_VTIL

Personnummer

PNR

Diagnosekode

C_DIAG

Tillægsdiagnose

C_TILDIAG

LPR-identnummer

RECNUM

Diagnosekode

C_DIAG

Tillægsdiagnose

C_TILDIAG

LPR-identnummer

RECNUM

Diagnosekode

C_DIAG

Tillægsdiagnose

C_TILDIAG

LPR-identnummer

RECNUM

Personnummer

PNR

LPR-identnummer

RECNUM

Personnummer

PNR

LPR-identnummer

RECNUM

Personnummer

PNR

LPR-identnummer

RECNUM

Kode for personens væsentligste indkomstkilde (IND- BESKST13

KOMST/AKM)

Personnummer

PNR

9.4:

Survey til jobcentermedarbejder

Samtlige af de 20 casekommuner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. På tværs af casekommuner har der helt

naturligt været store forskelle i antallet af respondenter, idet casekommunerne repræsenterer forskellige kommunestør-

relser og dermed volumen i antal jobcentermedarbejdere.

I alt har 1.163 respondenter besvaret spørgeskemaundersøgelsen på tværs af de 20 casekommuner. Spørgeskemaet er

udsendt til samtlige jobcentermedarbejdere i de enkelte casekommuner. Nedenstående er et overblik over besvarelses-

procenterne i de enkelte casekommuner, som skal give et billede af spørgeskemaundersøgelsens repræsentativitet.

Antal medarbejdere, med borgerkontakt, herunder jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter m.m., i de 20 casekommu-

ner, er indhentet via telefonisk kontakt til jobcentrene. Antallet af medarbejdere er estimater for det aktuelle antal an-

satte med en af disse jobfunktioner på tværs af enheder i jobcenteret.

Kommune

Holbæk

Thisted

Svendborg

Høje-Taastrup

Besvarelsesprocent

73 pct.

51 pct.

36 pct.

83 pct.

Kommune

Vejle

Jammerbugt

Ringkøbing

Vejen

Besvarelsesprocent

4 pct.

85 pct.

82 pct.

92 pct.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hillerød

Esbjerg

Silkeborg

Bornholm

Frederiksberg

Vesthimmerland

74 pct.

19 pct.

64 pct.

70 pct.

26 pct.

68 pct.

Favrskov

Hedensted

Brønderslev

Faxe

Lejre

Stevns

18 pct.

85 pct.

92 pct.

54 pct.

45 pct.

29 pct.

Baggrunden for en massestrategi skal ses i lyset af, at der typisk ikke oprettes særskilte enheder i jobcentrene til vareta-

gelse af handicapområdet, men at arbejdet som oftest hviler på den enkelte medarbejders praksis, holdning og videns-

niveau om handicap og HKO.

Surveyen er distribueret ud til de respektive jobcenterchefer eller udvalgte kontaktpersoner i hver af de 20 casekommu-

ner med et åbent link til besvarelse. Det har dernæst været den enkelte jobcenterchefs eller kontaktpersons ansvar at

videredistribuere mail og link til besvarelse ud til alle medarbejdere. I surveyen bedes medarbejderne indledningsvist

besvare, hvilket jobcenter, afdeling og funktion, de er ansat i. Surveyen er gennemført som CAWI, og der er udsende tre

opfølgende mails og to opfølgende telefonopkald med påmindelse om besvarelse.

Kigger vi ind i hvad der karakteriserer respondentgruppen, gælder der følgende i forhold til køn, alder, stillingsbetegnelse

og anciennitet. På bagkant af nedenstående tabel er besvarelsesfordelingen på tværs af kommuner angivet.

Karakteristika

Antal respondenter

Kommuner

Kønsfordeling

Alder (gennemsnit)

Anciennitet

Myndighedssagsbehandler

Administrativ medarbejder

Myndigheds- og virksomhedskonsulent

Nøgleperson til HKO

Virksomhedskonsulent

Andet*

Fordeling

1.163

80 pct. kvinder og 20 pct. mænd

47 år

Under 1 år 12 pct., 48 pct. mellem 1-5 år, 17 pct. mellem 6-10 år og 23 pct. over

10 år

41 pct. i gennemsnit. På kommuneniveau varierer andelen fra 26-65 pct.

7 pct. i gennemsnit. På kommuneniveau varierer andelen fra 0-21 pct.

11 pct. i gennemsnit. På kommuneniveau varierer andelen fra 0-23 pct.

2 pct. i gennemsnit. På kommuneniveau varierer andelen fra 0-20 pct.

17 pct. i gennemsnit. På kommuneniveau varierer andelen fra 0-26 pct.

22 pct. i gennemsnit. På kommuneniveau varierer andelen fra 0-38 pct.

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

9.4.1: Metodisk redegørelse for vægtning i survey

Som det er redegjort for i forrige afsnit, er antallet af besvarelser på tværs af kommuner varierende i takt med deres

kommunestørrelse. Derfor er indbyggertallet i de enkelte kommuner brugt til at vægte casekommunernes besvarelser.

Det betyder i praksis, at forholdet mellem antallet af besvarelser i surveyen på tværs af kommuner afspejler forholdet

mellem casekommunernes størrelser.

Denne metode fordrer en vis repræsentativitet i besvarelserne og når man kigger på fordelingen mellem antallet af

besvarelser på den ene side sammenholdt med indbyggertallet på den anden side, gælder der, at samtlige casekom-

munerne generelt placerer sig repræsentativt i forhold til deres kommunestørrelse. Tre casekommuner skiller sig ud

(jf. ovenstående besvarelsesprocenter), og for samtlige casekommuner er der foretaget en komparativ analyse, af

hvorvidt der er forskel på vægtede og ikke vægtet data fra surveyen. Analysens fund er tydelige og der ses ingen

nævneværdig forskel på vægtede og ikke vægtet surveydata, hvorfor casekommuner med lavere besvarelsesprocenter

ikke har påvirket resultaterne i en bestemt retning.

I kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet opgøres resultaterne dels på respondentniveau (aggre-

geret niveau), hvor hver enkelt respondent vægter 1:1 og dels på kommuneniveau.

Opgørelsen på kommuneniveau findes i ren form, hvor de deltagende kommuner vægter 1:1 (aggregeret niveau) samt

i vægtet form, hvor kommunerne er vægtet ift. andelen af indbyggertallet (benchmark på tværs af kommuner).

Nedenfor følger en beskrivelse af beregningsmetoden bag de to opgørelser på kommuneniveau.

Ikke vægtet opgørelse på kommuneniveau

Kernen i den ikke-vægtede opgørelse på kommuneniveau er, at samtlige kommuners besvarelser vægter 1:1, således

store kommuner med mange besvarelser, ikke vægtes højere end mindre kommuner med færre besvarelser.

Konkret betyder det, at N falder fra antallet af respondenter til antallet af casekommuner, som har besvaret spørge-

skemaet.

Eksempel:

20 casekommuner har besvaret et spørgsmål om i hvilken grad man er enig i et udsagn. Kommune X har 6 besvarelser,

som fordeler sig således:



I meget høj grad (1 respondent))

I høj grad (2 respondenter)

Hverken i høj eller lav grad (1 respondent)

I lav grad (2 respondenter)

I meget lav grad (0 respondenter)

Ved ikke

Ved at dividere antallet af respondenter i de seks svarkategorier med det samlede antal respondenter, reduceres

kommunens seks besvarelser til en samlet besvarelse, som viser fordelingen af kommunens besvarelser på de seks

svarkategorier.



I meget høj grad (17 pct.)

I høj grad (33 pct.)

Hverken i høj eller lav grad (17 pct.)

I lav grad (33 pct.)

I meget lav grad (0 pct.)

Ved ikke (0 pct.)

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Talle e læses således, at p t. af respo de ter e i ko

u e X har svaret he holdsvis ”i eget høj gad” og i lav grad

e s p t. har svaret he holdsvis i ”høj grad” og ”hverke eller”. De e ereg ing

udføres for samtlige kommuner

så N= . Ved at tage iddelværdie af de ko

u ale fordeli ger ede for a givet so ”I alt” får vi ét sa let resul-

tat, hvor samtlige kommuner er vægtet 1:1. (se eksempel ovenfor).

Værdie ” p t.” for svarkategorie ”I eget høj grad” ereg es ved at tage

besvarelser hvor: ((17+33+10+0+0+0+7)/8) = 8 pct.

Vægtet opgørelse på kommuneniveau

Den vægtede opgørelse på kommuneniveau er beregnet via samme metode, hvor den gennemsnitlige besvarelse for

kommune X er beregnet for samtlige spørgsmål, som tabellen ovenfor, men hvor resultatet er et

vægtet gennemsnit.

Kommunerne vægtes ift. andelen af indbyggerantallet i den pågældende kommune.

I ekse plet vægter ”Ko

u e ” p t. af det sa lede resultat, e s ”Ko

u e ” lot vægter p t. af det sa -

lede resultat jf. tabellen til højre

–

afhængigt af hvor stor en andel af det samlede indbyggertal, der er tale om i den

givne kommune.

Resultatet af det vægtede ge e s it ses ede for. For svarkategorie ”i eget høj grad” er de

følge de for el: , * ,

+ , * ,

+… , * ,

= p t.

I meget høj grad

Kommuner

Vægtet kommuner

8 pct.

6 pct.

I høj grad

34 pct.

36 pct.

Hverken i høj eller

lav grad

27 pct.

I lav grad

10 pct.

8 pct.

I meget lav

grad

10 pct.

11 pct.

iddelværdie af de otte ko

u er es

p t. ereg et via

Ved ikke

11 pct.

13 pct.

Sum

100 pct.

9.4.2: Spørgeskema

01 Hvilket jobcenter er du ansat i? (liste med jobcentre)

02 Hvad er din stillingsbetegnelse?

a. Myndighedssagsbehandler

b. Virksomhedskonsulent

c. Både myndighed og virksomhedsindsats, ex. jobkonsulent

d. Nøgleperson i forhold til HKO

e. Administrativ medarbejder

f. Andet

03 Hvilken målgruppe arbejder du med?

a. Dagpenge

b. Kontanthjælp (jobparate)

c. Kontanthjælp (aktivitetsparate)

d. Uddannelseshjælp (uddannelsesparate)

e. Uddannelseshjælp (aktivitetsparate)

f. Sygedagpenge

g. Jobafklaring

h. Ressourceforløb

i. Fleksjob/Ledighedsydelse

j. Integration

k. Tværgående for alle målgrupper

l. Andet

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

04 Hvor mange år har du været ansat i dit nuværende jobcenter? (liste med år)

05 Hvad er dit køn?

a. Kvinde

b. Mand

c. Andet

06 Hvad er din alder? (liste med år)

07 I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn:

”Jeg har tilstrækkelig vide o

de de rette rådgiv i g til orger e”

Meget enig

Fysiske handicap (alle bevægelseshæm-

mede)

Psykiske handicap (ex. stress, depression,

demens)

Sensoriske handicap (syn, hørelse, følesans)

Intellektuelle handicap (ex. hjerneskade,

ordblindhed)

Enig

Hverken enig

eller uenig

følge de ha di apt per til at ku

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

08 På en skala fra 0-

, hvor

kendskab er til følgende HKO?

Personlig assistance?

Isbryderordningen?

Fortrinsadgang?

Hjælpemidler?

i dikerer et fuldstæ digt ke dska

er i tet ke dska , hvor godt vil du

vurdere at dit

I hvilket o fa g er du e ig eller ue ig i følge de udsag : ”Jeg

har tilstrækkelig viden om HKO til at kunne vejlede borgere om

sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med bevilling af nedenstående

HKO?”

Meget enig

Personlig assistance?

Isbryderordningen?

Fortrinsadgang?

Hjælpemidler?

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

10 Hvor får du din viden omkring HKO fra? (Sæt gerne flere kryds)

a. Fra nøglepersonen i jobcentret

b. Fra min leder

c. Gennem opkvalificering i jobcentret

d. Fra handicaporganisationer eller lignende

e. Jeg læser selv op på lovgivningen, principafgørelser mv.

f. Nyhedsbreve fra Specialfunktionen Job og Handicap ved STAR

g. Viden fra tidligere ansættelse

h. Specialteam i mit jobcenter

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jeg har ikke nogen viden om HKO

Andet

11 Har du erfaring med at anvende nedenstående HKO?

Personlig assistance

Isbryderordningen

Fortrinsadgang

Hjælpemidler

Nej

Ved ikke

12 Screener du borgere for deres eventuelle handicap?

Hermed menes, om du indgår i en dialog med borger om borgerens funktionsnedsættelse tidligt i kontaktforløbet.

a. Ja

b. Nej

c. Ved ikke

13 Hvad er den væsentligste grund til, at du ikke screener borgere for handicap? (Sæt gerne flere kryds)

a. Det kan være ubehageligt at italesætte handicap overfor borgeren

b. Borgerne har ikke erkendt, at de har et handicap

c. Det er svært for mig at opdage borgernes handicap

d. Jeg foretrækker at tale om ressourcer frem for barrierer

e. Jeg er ikke opmærksom nok på denne potentielle udfordring

f. Jeg varetager ikke borgersamtaler

g. Borgers funktionsnedsættelse er normalt beskrevet inden jeg møder dem

h. Jeg synes ikke det er min opgave

i. Det er ikke relevant

j. Andet

I hvilke grad er du e ig eller ue ig i følge de udsag : ”O pla eri g i ter t i virkso hede er et edre redska e d HKO i

forhold til at fastholde orgere på ar ejdspladse ”

a. Meget enig

b. Enig

c. Hverken enig eller uenig

d. Uenig

e. Meget uenig

f. Ved ikke

I hvilke grad er du e ig eller ue ig i følge de udsag : ”Et godt at h elle

orger es ko pete er og virkso hede s

efterspørgsel gør det ofte unødvendigt at anvende HKO som løftestang til at

eta lere et ordi ært jo for perso er ed ha di ap”

a. Meget enig

b. Enig

c. Hverken enig eller uenig

d. Uenig

e. Meget uenig

f. Ved ikke

16 I hvilken grad oplever du, at økonomiske hensyn begrænser anvendelsen af HKO i dit jobcenter?

a. I meget høj grad

b. I høj grad

c. Hverken i høj eller lav grad

d. I lav grad

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I meget lav grad

Ved ikke

17 I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: "Jeg bruger ikke HKO, fordi jeg synes at de er med til sygeliggøre eller

marginalisere borgeren"

a. Meget enig

b. Enig

c. Hverken enig eller uenig

d. Uenig

e. Meget uenig

f. Ved ikke

18 Hvordan vurderer du overordnet jobmulighederne for personer med nedenstående handicap i forhold til personer uden han-

dicap?

Personer med

Personer med Personer med

Personer med

denne handi-

denne handi- denne handi-

denne handi-

captype står

captype står captype står lidt

captype står lidt

hverken dårli-

meget dårligere

dårligere

bedre

gere eller bedre

Fysiske handicap (alle bevægelseshæm-

mede)

Psykiske handicap (ex. stress, depression,

demens)

Sensoriske handicap (syn, hørelse, føle-

sans)

Intellektuelle handicap (ex. hjerneskade,

ordblindhed)

Personer med

denne handi-

captype står

meget bedre

Ved ikke

I det følgende fremstilles en fiktiv case på en ledig borger med et fysisk handicap.

Hanne er en 45 år gammel kontanthjælpsmodtager/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse, som er uddannet sekre-

tær, og har 15 års erfaring med administrativt arbejde hos Post Nord. For et halvt år siden var Hanne involveret i en trafik-

ulykke, der resulterede i, at hun blev lammet i benene og nu sidder i kørestol. I sin sygeperiode blev Hanne afskediget fra sin

arbejdsplads hos Post Nord. Udover Hannes funktionsnedsættelse i benene fejler hun ikke noget.

19 Hvordan vurderer du Hannes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse inden for et år?

a. Meget gode

b. Gode

c. Nogenlunde

d. Dårlige

e. Meget dårlige

f. Ved ikke

20 Forestil dig, at du skal hjælpe Hanne i beskæftigelse. I hvilken grad ville Hannes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse

inden for et år blive øget, hvis hun fik bevilliget en handicapkompenserende ordning?

a. I meget høj grad

b. I høj grad

c. Hverken i høj eller lav grad

d. I lav grad

e. I meget lav grad

f. Ved ikke

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Offentliggørelse af ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

21 I hvor høj grad oplever du, at nøglepersonen understøtter dig i dit arbejde med at hjælpe borgere med handicap i job?

a. I meget høj grad

b. I høj grad

c. I hverken høj eller lav grad

d. I lav grad

e. I meget lav grad

f. Ved ikke

For at uddybe og kvalificere de indsigter vi har opnået i spørgeskemaundersøgelsen, vil vi invitere dig til et interview af 45

minutters varighed. Interviewet vil blive gennemført via telefon inden for de kommende to uger. Hvis vi må kontakte dig med

henblik på at lave en aftale om interview, bedes du notere din e-mailadresse eller dit telefonnummer i feltet herunder.

9.5:

Survey til nøgleperson/regnskabsansvarlig

01 Hvilket jobcenter er du ansat i? (liste med jobcentre)

02 Hvor mange personer har fået bevilliget følgende HKO (inkl. genbevilling) i 2018-2019 i jeres kommune?

Personlig assistance

Isbryderordningen

Fortrinsadgang

Hjælpemidler

03 Hvor mange timer er i alt opgjort til udbetaling i 2019 i jeres kommune?

________________________________________

04 Hvor mange timer er opgjort til udbetaling for hver HKO i 2019 i jeres kommune?

Personlig assistance

Isbryderordningen

Fortrinsadgang

Hjælpemidler

05 Hvad var jeres udgifter til hver HKO i 2019?

Personlig assistance

Isbryderordningen

Fortrinsadgang

Hjælpemidler

Projekt: Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet, Marts 2021