BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

Per H. Jensen

HVORFOR ARBEJDER SVENSKE

SENIORER LÆNGERE END DANSKE?

SENIORARBEJDSLIV I ET SKANDINAVISK PERSPEKTIV

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

Redaktør:

Niels Krogh Søndergaard ([email protected])

Kontaktperson:

Professor Per H. Jensen ([email protected])

SeniorArbejdsLiv

Policy Brief

www.seniorarbejdsliv.dk

ISSN: 2597-209X

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

Resume

å

d e n a n d e n s i d e a f Ø r e s u n d e r d e t h e l e 7 8

procent i samme aldersgruppe, der er i job

( 2 0 1 8 ) . H va d g ø r d e s v e n s k e vi r k s o m h e d e r

o g p o l i t i k e r e f o r a t f a s t h o l d e s e n i o r e r n e p

å

a r b e j d s m a r k e d e t ? O g k a n vi l æ r e n o g e t a f

S ve r i g e ?

S ve r i g e h a r f u n g e r e t s o m r e f e r e n c e p u n k t i

d e n d a n s k e d e b a t . S o m o p t a k t t i l Ti l b a g e -

trækningsreformen i 2011 udgav Regeringen

d o k u m e n t e t

”

. . . vi k a n j o i k k e l

å

n e o s t i l ve l -

færd!

–

Regeringens forslag til tilbagetræk-

n i n g s r e f o r m

” ,

h vo r i m a n k o n s t a t e r e d e :

”Erfaringer fra andre lande, der har gen

n e mf ø r t p e n s i o n s r e f o r m e r , o g f r a a f v i k l i n -

g e n a f o v e r g a n g s y d e l s e n i D a n ma r k , v i s e r ,

at stigninger i arbejdsstyrken følges af en

tilsvarende stigning i beskæftigelsen. I

D a n ma r k e r b e s k æ f t i g e l s e n b l a n d t d e 6 0 -

6 4 -

å

r i g e d e s u d e n v æ s e n t l i g t l a v e r e e n d i

Sverige og Norge

(…)”

Ma n h a r i S ve r i g e g e n n e m m a n g e å r h a f t e n

b e t yd e l i g h ø j e r e t i l b a g e t r æ k n i n g s a l d e r e n d i

Danmark. Da en højere tilbagetrækningsal-

d e r h a r h ø j p r i o r i t e t i D a n m a r k , k u n n e vi d a n -

s k e r e m å s k e l æ r e n o g e t o m , h vo r d a n vi f å r

e n h ø j e r e p e n s i o n s a l d e r , ve d a t k i g g e p å

d e n s ve n s k e e r f a r i n g .

I D a n m a r k h a r vi e n s i d i g t f o k u s e r e t p å a t f o -

r e t a g e j u s t e r i n g e r i p e n s i o n s s ys t e m e t m e d

h e n b l i k p å a t u d s k yd e t i l b a g e t r æ k n i n g s a l d e -

r e n . D e t t e s t æ r k e f o k u s p å p e n s i o n s s ys t e -

m e t b yg g e r p å e n e n - f a k t o r f o r k l a r i n g , d vs .

vi t r o r , a t d e t k u n e r p e n s i o n s o r d n i n g e r , d e r

betinger tilbagetrækningstidspunktet. En så-

dan en-faktor forklaring er dog næppe hold-

bar. I udgangspunktet kan det således kon-

stateres, at de forskellige tilbagetræknings-

a l d r e i D a n m a r k o g S ve r i g e i k k e s k yl d e s f o r -

skelle i folkepensionsalderen eller m ulighe-

der for at trække sig tidligt tilbage fra ar-

bejdsmarkedet.

Langt mere er det en kombination af fakto-

r e r , d e r h a r b e t i n g e t , a t S ve r i g e i E U h a r d e n

h ø j e s t e e r h ve r vs d e l t a g e l s e b l a n d t s e n i o r e r .

D e n h ø j e e r h ve r vs d e l t a g e l s e i S ve r i g e s k yl -

des således en kombination af at man i Sve-

rige har et godt arbejdsmiljø, at seniorerne

s a m m e n l i g n e t m e d d a n sk e s e n i o r e r e r ve l -

uddannede og har et godt helbred, at ar-

b e j d s m a r k e d e t i S ve r i g e e r r u m m e l i g t , a t

m a n i S ve r i g e h a r e n vi d t g å e n d e a f s k e l i g e l -

s e s b e s k yt t e l s e , d e r b e s k yt t e r s e n i o r e r m o d

a t b l i ve a f s k e d i g e t , o g a t a r b e j d s l ø s h e d e n i

S ve r i g e h i s t o r i s k h a r væ r e t l a v , d vs . d e r h a r

væ r e t b r u g f o r s e n i o r e r n e p å a r b e j d s m a r k e -

det.

Foto: Michael Erhardsson

Indledning

A t f a s t h o l d e f l e r e æ l d r e p

å

a r b e j d s m a r k e d e t

b e t r a g t e s s o m e n a f ve l f æ r d s s a m f u n d e t s a l -

l e r s t ø r s t e u d f o r d r i n g e r . I S k a n d i n a vi e n l i g -

g e r D a n m a r k d e s væ r r e i d e n b a g e r s t e h a l v-

d e l a f f e l t e t , n

å

r d e t d r e j e r s i g o m a t s i k r e

b o r g e r n e m u l i g h e d f o r e t l a n g t a r b e j d s l i v.

Sammenligner man i stedet med andre EU -

l a n d e , l i g g e r D a n m a r k g a n s k e l u n t i s vi n g e t .

I 2 0 1 8 va r 6 9 p r o c e n t a f d e 5 5 - 6 4 -

å

r i g e d a n -

s k e r e i a r b e j d e , m e n s e r h ve r vs f r e k ve n s e n i

E U - 2 8 l

å

5 9 . D u k s e n i E U e r i m i d l e r t i d

S ve r i g e .

Opmærksomhedspunkter :

- D e t e r vi g t i g t a t h a ve m a n g e f a k t o r e r

for øje, når pensionsalderen i Danmark

justeres op.

- D a n m a r k k a n l æ r e a f S ve r i g e s r u m -

m e l i g e a r b e j d s m a r k e d o g l o vm æ s s i g e

sikring af seniorer.

- Me r e o p m æ r k s o m h e d p

å

h e l b r e d , u d -

dannelse og arbejdsmiljø kan højne løn-

modtageres tilbagetrækningsalder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

”(…)

Det skal ses i lyset af, at

Sverige og Norge ikke har en efterlønsord -

ning”.

D e t t e c i t a t a n g i ve r , a t e f t e r l ø n n e n e r d e n

største grund til, at danskere trækker sig tid-

l i g e r e f r a a r b e j d s m a r k e d e t . G a n s k e vi s t h a r

S ve r i g e i k k e e n o r d n i n g , d e r h e d d e r

”

e f t e r -

l ø n

” .

Me n d e t e r f o r k e r t , h vi s m a n p

å

s t

å

r , a t

s ve n s k e r n e i k k e f r i t k a n væ l g e a t f o r l a d e a r -

b e j d s m a r k e d e t p

å

o ve r f ø r s e l s i n d k o m s t e r ,

f ø r d e n

å

r p e n s i o n s a l d e r e n . I 2 0 1 1 h a vd e

s ve n s k e l ø n m o d t a g e r e r e t t i l a t t r æ k k e s i g

som 61-årig, medens efterlønsalderen i Dan-

m a r k va r 6 0 å r .

D e t e r o g s å m e g e t p r o b l e m a t i s k , h vi s m a n

ene og alene begrunder menneskers færden

ud af arbejdsmarkedet med tilbagetræk-

ningsordningernes indretning. Dermed for-

falder man til en-faktor-forklaringer, der ikke

h a r m e g e t b u n d i vi r k e l i g h e d e n .

I p r o j e k t e t S e n i o r A r b e j d s L i v e r vi a f d e n o p -

f a t t e l s e , a t m a n k a n l æ r e m e g e t a f S ve r i g e ,

h vi s a m b i t i o n e n e r a t f a s t h o l d e f l e r e æ l d r e

å

a r b e j d s m a r k e d e t . Me n m a n m

å

o g s

å

g ø r e

s i g k l a r t , a t d e m e g e t e r h ve r vs a k t i ve s ve n -

skere er resultatet af et komplekst samspil

af mange faktorer.

H va d l i g g e r b a g d e t h ø j e a n t a l a f s e n i o r e r

i S ve r i g e , s o m e r i a r b e j d e ?

Ifølge den internationale litteratur har

m a n g e f a k t o r e r b e t yd n i n g f o r t i l b a g e t r æ k -

ningstidspunktet. En række af disse faktorer

vi l i d e t f ø l g e n d e b l i ve b e l ys t o g s a m m e n f a t -

t e t ( s e Ta b e l 1 ) g e n n e m e n k o m p a r a t i v a n a -

l ys e a f D a n m a r k o g S ve r i g e .

D a n m a r k o g S ve r i g e e r s a m m e n l i g n e l i g e ,

f o r d i m a n g e o m g i ve n d e f a k t o r e r e r m e g e t

e n s i d e t o l a n d e . K u l t u r e n , d e p o l i t i s k e s y-

s t e m e r o g ve l f æ r d s s t a t e n s p r i n c i p p e r e r t æ t

forbundne i de to lande. Endda er de to

l a n d e m e g e t e n s , n

å

r d e t g æ l d e r s e n i o r e r n e s

arbejdsorientering. I Danmark er 67 procent

a f d e 5 6 - 6 5 -

å

r i g e

”

m e g e t e n i g e

”

e l l e r

”

e n i g e

”

i f ø l g e n d e u d s a g n :

”

J e g vi l l e væ r e g l a d f o r

a t h a ve e t a r b e j d e , o g s

å

s e l vo m j e g i k k e h a r

brug for pengene”, mens det kun er 62 pro-

c e n t i S ve r i g e , d e r e r ” m e g e t e n i g e ” e l l e r

”enige” i udsagnet. Dette indikerer, at seni-

o r e r n e s ø n s k e o m a t d e l t a g e p

å

a r b e j d s m a r -

k e d e t e r s t æ r k e r e i D a n m a r k e n d i S ve r i g e .

D e t e r m e d a n d r e o r d i k k e d o ve n s k a b e l l e r

et manglende ønske om at deltage i Dan-

mark, der kan forklare forskellene i er-

h ve r vs d e l t a g e l s e n m e l l e m d a n s k e o g s ve n -

ske seniorer.

I n t e r n a t i o n a l f o r s k n i n g vi s e r , a t b

å

d e h e l -

bred og uddannelsesniveau er altafgørende

f o r , h vo r n

å

r æ l d r e t r æ k k e r s i g t i l b a g e . V e l -

uddannede med et godt helbred trækker sig

senere tilbage end kortuddannede med et

å

r l i g t h e l b r e d . I d e n n e o p t i k k a n d e t k o n -

s t a t e r e s , a t s ve n s k e r n e h a r f l e r e l e ve

å

r m e d

g o d t h e l b r e d e n d d a n s k e r n e . D e s

å

k a l d t e

”

h e a l t h y l i f e ye a r s

”

ve d a l d e r e n 6 5 va r i 2 0 1 5

1 1 , 5 i D a n m a r k o g 1 6 , 3 i S ve r i g e . Me n s ve n -

s k e s e n i o r e r e r o g s

å

b e d r e u d d a n n e d e e n d

danske seniorer. 37 procent af danskern e i

a l d e r e n

5 5 ‒ 6 4 å

r va r i 2 0 0 8 u d e n u d d a n -

n e l s e , m e n s d e t t i l s va r e n d e t a l i S ve r i g e v a r

å

k u n 2 5 p r o c e n t .

å

d e t s ve n s k e a r b e j d s m a r k e d e r m a n i h ø -

j e r e g r a d b e s k yt t e t i m o d a t m i s t e s i t j o b , o g

afskedigelser er organiseret efter det

å

k a l d t e S I F U - p r i n c i p . D e t b e t yd e r , a t d e m ,

d e r e r k o m m e t s i d s t i n d , o g s

å

e r d e m , d e r

f yr e s f ø r s t , d vs . k o m m e r f ø r s t u d . I o v e r e n s -

stemmelse med det rapporterer 5 procent af

d a n s k e a r b e j d s g i ve r e , a t d e t l e g a l t e r ” m e -

g e t s væ r t ” a t f o r e t a g e a f s k e d i g e l s e r , m e n s

d e t t i l s va r e n d e t a l i S v e r i g e e r p

å

2 6 p r o -

c e n t . E f f e k t e n e r , a t s v e n s k e a r b e j d s g i ve r e

”

h æ n g e r p

å ”

s e n i o r e r n e . D e k a n k u n va n s k e -

l i g t k o m m e a f m e d d e m . O g n

å

r d e h æ n g e r

å

d e m , m

å

a r b e j d s g i ve r n e g ø r e e n i n d s a t s

f o r a t ve d l i g e h o l d e d e r e s p r o d u k t i vi t e t . D e r -

f o r b l i ve r s v e n s k e s e n i o r e r t i l b u d t f o r s k e l l i g e

former for efteruddannelse i højere grad end

herhjemme.

Det er omfattende dokumenteret, at arbejds-

m i l j ø e t i S ve r i g e p å o m r å d e t f o r s i k k e r h e d

o g u l yk k e r e r b e t yd e l i g t b e d r e e n d i D a n -

m a r k . D e t b e t yd e r m i n d r e n e d s l i d n i n g o g

f æ r r e a r b e j d s u l yk k e r m e d d ø d e l i g u d g a n g .

O g d e t b e t yd e r , a t r e l a t i vt f æ r r e i S ve r i g e

end i Danmark modtager førtidspension.

E n d n u e t e l e m e n t , s o m g ø r a t m a n i S ve r i g e

arbejder længere end i Danmark, er, at det

s ve n s k e a r b e j d s m a r k e d o g s

å

e r m e r e r u m -

m e l i g t e n d d e t d a n s k e . I 2 0 1 1 va r b e s k æ f t i -

gelsesraten for personer med nedsat ar-

b e j d s e vn e i S ve r i g e p

å

6 6 , 2 p r o c e n t , m e n s

d e n h e r va r p

å

k u n 4 6 , 7 p r o c e n t . I D a n m a r k

er der dog en stigende tendens bl.a. som en

f u n k t i o n a f f l e x - j o b - o r d n i n g e n m v.

Historisk har seniorerne i de fleste lande

væ r e t b r u g t s o m

”

b u f f e r

”

å

a r b e j d s m a r k e -

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

det. I perioder med høj arbejdsløshed er se-

niorerne kanaliseret ud af arbejdsmarkedet,

m e d e n s f a s t h o l d e l s e h a r s t

å

e t i c e n t r u m i

p e r i o d e r , h vo r a r b e j d s l ø s h e d e n h a r væ r e t

l a v. Me d d e n vo k s e n d e a r b e j d s l ø s h e d i D a n -

mark fra slutningen af 1970’erne blev det be-

t r a g t e t s o m e n s a m f u n d s g a vn l i g g e r n i n g a t

trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarke-

d e t . S i t u a t i o n e n h a r væ r e t m o d s a t i S ve r i g e .

H e r h a r a r b e j d s l ø s h e d e l l e r e xi t f r a a r b e j d s -

m a r k e d e t væ r e t b e t r a g t e t s o m e t t a b f o r

å

d e s a m f u n d e t o g d e n e n k e l t e . D e r f o r h a r

m a n i S ve r i g e h a f t e t s

å

k a l d t

”

i n s t i t u t i o n e l t

e n g a g e m e n t i d e n f u l d e b e s k æ f t i g e l s e ” , h vi l -

k e t h a r b e t yd e t , a t m a n i k k e i S ve r i g e , s o m i

D a n m a r k , h a r a c c e p t e r e t e l l e r o p l e ve t l a n g e

perioder med store arbejdsløshedsproble-

m e r , o g d e t h a r u n d e r s t ø t t e t s ve n s k e s e n i o -

r e r s e r h ve r vs d e l t a g e l s e .

I 2 0 1 1 va r p e n s i o n s a l d e r e n i b å d e D a n m a r k

o g S v e r i g e p

å

6 5

å

r . I D a n m a r k k u n n e m a n

f r i vi l l i g t f o r l a d e a r b e j d s m a r k e d e t s o m 6 0 -

å

r i g e vi a e f t e r l ø n s o r d n i n g e n ,

m e n s m a n i S ve r i g e f r i v i l l i g t k u n n e f o r l a d e

a r b e j d s m a r k e d e t s o m 6 1 -

å

r i g vi a d e t o r d i -

n æ r e p e n s i o n s s ys t e m . F o r s k e l l e n e i d e f o r -

m e l l e t æ r s k l e r f o r e xi t va r m e d a n d r e o r d m i -

nimale.

D o g va r d e ø k o n o m i s k e i n c i t a m e n t e r t i l a t

f o r b l i ve e r h ve r vs a k t i v s t ø r r e i S ve r i g e e n d i

D a n m a r k , g i ve t a t m a n e f t e r s t r æ b t e e n h ø j

p e n s i o n i p e n s i o n s t i l væ r e l s e n . I S ve r i g e e r

f o l k e p e n s i o n e n , l a ve r e e n d i D a n m a r k . Ti l

g e n g æ l d e r d e s ve n s k e a r b e j d s m a r k e d s p e n -

sioner, noget stærkere udbygget end de

danske.

D e t b e t yd e r , a t m a n f å r e n l a ve r e p e n s i o n i

r e s t l e ve t i d e n , h vi s m a n i S ve r i g e g

å

r s o m

6 1 -

å

r i g , e n d h vi s m a n g

å

r s o m f . e k s . 6 7 -

å

r i g .

For det første fordi pensionsopsparingen er

s t ø r r e , h vi s m a n b l i ve r t i l m a n e r 6 7

å

r , o g

for det andet fordi ens opsparing, skal

s t r æ k k e s o ve r f l e r e

å

r , h vi s m a n g

å

r s o m 6 1 -

å

r i g i s t e d e t f o r s o m 6 7 -

å

r i g .

Tabel 1: Kombination af faktorer der betinger tilbagetrækningstidspunktet*

D a n m a r k : l a v e r h ve r vs d e l t a -

gelse

Stærk

Lav

L a vt

Lav

Mi n d r e g o d t

Nej, men dog stigende

S ve r i g e : h ø j e r h ve r vs d e l -

tagelse

Stærk

Høj

Højt

Høj

Godt

Nej

Seniorernes arbejdsorien-

tering

Helbredstilstanden blandt

seniorer

Seniorernes uddannelses-

n i ve a u

A f s k e d i g e l s e s b e s k yt t e l s e

Arbejdsmiljø på området

f o r s i k k e r h e d o g u l yk k e r

Er arbejdsmarkedet rum-

meligt?

L a n g va r i g e a r b e j d s l ø s -

hedsproblemer siden mid-

ten af 70’erne

Folkepensionsalder

H vo r n å r k a n m a n f r i t v æ l g e

at trække sig tilbage?

Er der økonomiske incita-

m e n t e r t i l a t u d s k yd e t i l b a -

getrækning?

65 år

60 år

S va g e , m e n vo k s e n d e

65 år

61 år

J a , h vi s ø n s k e t a l e n e e r a t

få en høj pension

* F a k t o r e r b a s e r e r s i g a l e n e p å e n d a n s k - s v e n s k s a m me n l i g n i n g .

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

Konklusion

helbred, uddannelse, arbejdsmiljø, arbejds-

m a r k e d e t s r u m m e l i g h e d o s v. h a r væ r e t a n a -

l ys e r e t i d e t t e P o l i c y B r i e f .

I D a n m a r k s t å r vi o ve r f o r a t s k u l l e h æ ve p e n -

s i o n s a l d e r e n b e t yd e l i g t , o g s p ø r g s m å l e t e r ,

h vo r d a n d e t t e k a n g ø r e s p å e n s o c i a l b æ r e -

d yg t i g m å d e . G o d t n o k h a r m a n f o r n yl i g g e n -

nemført en række reformer, f.eks. Senior-

p e n s i o n o g A r n e - p e n s i o n , d e r g i ve r m u l i g -

hed for at træde ud af arbejdsmarkedet før

f o l k e p e n s i o n s a l d e r e n . H vi s m a n i m i d l e r t i d

s k a l l æ r e n o g e t a f e r f a r i n g e r n e f r a S ve r i g e ,

må det konstateres, at en højere folkepensi-

o n s a l d e r i k k e k a n s t å a le n e . D e t m å k o m b i -

neres med tiltag på andre fronter.

D e n s ve n s k e e r f a r i n g p e g e r s å l e d e s p å , a t

det må kombineres med at arbejdsmarkedet

g ø r e s m e r e r u m m e l i g t , a t m a n s t yr k e r b e -

folkningens sundhedstilstand, at uddannel-

s e s n i ve a u e t s t y r k e s o g L i f e - L o n g - L e a r n i n g

i n t e n s i ve r e s , a t d e r s æ t t e s k r a f t i g t i n d f o r a t

forbedre arbejdsmiljøet, at man sørger for at

beskæftigelsen fastholdes på et stabilt o g

h ø j t n i ve a u , o g a t a f s k e d i g e l s e s b e s k yt t e l s e n

a f s e n i o r e r s t yr k e s .

Ma n g e f a k t o r e r p å vi r k e r t i l b a g e t r æ k n i n g s -

tidspunktet. Det er derfor en stærk forsim-

p l i n g a f vi r k e l i g h e d e n , h vi s m a n p å s t å r , a t

d e t p r i m æ r t e r ve l f æ r d s s t a t e n s t i l b a g e t r æ k -

ningsordninger, herunder efterlønsordnin-

gen, der er strukturerende for mennesker

færden ud af arbejdsmarkedet. At flere æl-

d r e e r p å a r b e j d s m a r k e d e t i S ve r i g e e n d i

D a n m a r k k a n i k k

e a l e n e ” s e s i l ys e t a f , a t

S ve r i g e o g N o r g e i k k e h a r e n e f t e r l ø n s o r d -

ning”.

Me d e n s å d a n f o r s i m p l e t e n - f a k t o r f o r k l a r i n g

k u n n e m a n l i g e f u l d t h a ve h æ v d e t , a t d e h ø j e

e r h ve r vs f r e k v e n s e r b l a n d t æ l d r e i S ve r i g e

s k a l s e s i l ys e t a f a t h e l b r e d s t i l s t a n d e n i b e -

f o l k n i n g e n e r h ø j , u d d a n n e l s e s n i ve a u e t h ø j t ,

arbejdsmiljøet godt, arbejdsmarkedet rum-

m e l i g t o g a t d e r i S ve r i g e e r e n vi d t g å e n d e

a f s k e d i g e l s e s b e s k yt t e l s e .

En-faktor forklaringer duer dog sjældent.

Langt mere må de høje deltagelsesgrader

ses som et resultat af en kombination af en

l a n g r æ k k e f a k t o r e r , h vo r a f f a k t o r e r s å s o m

Resultaterne, der fremlægges i dette Policy Brief, stammer fra artiklen “On how different combi-

nations of conditions produce different early exit/retirement outcomes: a qualitative (case -ori-

ented) comparison of Denmark and Sweden”, der i 2020 blev accepter

et til publicering i

tidsskriftet Ageing & Society.

Artiklen er endnu ikke publiceret i en papirudgave, men allerede nu tilgængelig i en elektronisk

udgave via doi:10.1017/S0144686X2000029X

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 297: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv

Policy Brief nr. 2

–

Marts 2021

FORSKERE I PROJEKTET



Per H. Jensen

–

professor, Aalborg

U n i ve r s i t e t ( A A U ) s t

å

r f o r d e n s u r ve y,

som er rettet mod arbejdspladserne:

p e r h @ d p s . a a u . d k ( C A R MA , C e n t e r f o r

Arbejdsmarkedsforskning)

Lars L. Andersen

–

professor, Det

Nationale Forskningscenter for Ar-

b e j d s m i l j ø ( N F A ) s t

å

r f o r d e n s u r ve y ,

som er rettet mod seniorerne:

[email protected] (NFA.dk)

F l e m m i n g P e d e r s e n

–

d i r e k t ø r , Te a m -

A r b e j d s l i v s t

å

r f o r d e t k v a l i t a t i ve s t u -

die, som afdækker samspillet mellem

arbejds- pladser og seniorer:

f l e m p @ t e a m a r b e j d s - l i v. d k ( Te a m A r -

b e j d s l i v. d k )

ADVISORY BOARD



Faglige Seniorer

CABI

–

Bedre Arbejde til Flere

Danske A-kasser

F H

–

F a g b e væ g e l s e n s H o ve d o r g a n i -

sation

F r i t z V o n N o r d h e i m N i e l s e n , f h v . vi -

cekontorchef, EU-Kommissionen

Tæ n k e t a n k e n Ma n d a g M o r g e n

Ældresagen

PFA

S e n i o r E r h ve r v

Styrelsen for Arb.marked og Rekrut-

tering

