BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt

Slutevaluering af

RCT-forsøget

Job-bro til Uddannelse

Afrapportering august 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning...................................................................................................................... 3

Konklusion og perspektivering ...................................................................................... 6

Perspektiver for fremtidige ungeindsatser ......................................................................... 8

Virker Job-bro til uddannelse? ..................................................................................... 11

Beskrivelse af målgruppen .............................................................................................. 11

Effekter af Job-bro til Uddannelse ................................................................................... 13

Klyngeanalyse af deltager- og kontrolgruppe .................................................................. 20

3. Hvad skaber progression for de unge

–

analyser af indsats, samspil og

helbredsmestring ............................................................................................................... 27

Den virksomme indsats................................................................................................... 27

Samspil mellem mentor, ung og praktik .......................................................................... 37

Helbredsmestring............................................................................................................ 45

Metode ........................................................................................................................ 56

Datagrundlaget for den kvantitativ slutevaluering ............................................................ 56

Datagrundlaget for den kvalitative slutevaluering ............................................................ 57

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

0. Indledning

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er det en central intention, at alle

unge under 30 år uden en ordinær uddannelse, skal have en uddannelsesrettet indsats, der under-

støtter, at den unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse.

’Job-bro til Uddannelse’ er et forsøg, der afprøver virksomhedspraktik som vejen til uddannelse for

udsatte unge under 30 år. Forsøget blev iværksat i 2017 af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering (STAR) og afprøves i 11 forskellige kommuner med omkring 1.500 unge i deltagergruppen.

Forsøget bygger videre på brobygnings-indsatsen, hvor det ifm. Satspuljen for 2016 blev aftalt at

iværksætte et nyt kontrolleret forsøg om brobygningsforløb for en endnu mere udsat målgruppe af

unge, hvor kommuner og erhvervsskoler i fællesskab udvikler og afprøver en indsatsmodel for kom-

munernes arbejde med den uddannelsesrettede indsats for udsatte unge.

Grundtanken er, at de mest udsatte unge tilknyttes en fast mentor og får igangsat en virksomheds-

praktik for at afprøve sig selv og igangsætte en proces, der motiverer og kvalificerer dem til at komme

i uddannelse. Mentorens opgave er at understøtte denne proces. Indsatsens overordnede målsæt-

ninger er:

•

At andelen af de unge i indsatsgruppen, der i løbet af projektperioden påbegynder en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, fordobles sammenlignet med de unge i kontrolgruppen.

At mere end halvdelen af de unge, der er påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, er fastholdt i uddannelse seks måneder efter påbegyndelse.

Indsatsen er tiltænkt målgruppen af udsatte unge, der har gavn af en skræddersyet og fleksibelt

tilrettelagt indsats på vej mod uddannelse kombineret med parallel støtte til mestring af helbredsud-

fordringer eller sociale barrierer. Målgruppen er nærmere bestemt følgende:

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og uddannelsesparate integrations-

ydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år med minimum et års

anciennitet på offentlig forsørgelse

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet under 30 år

Personer i ressourceforløb under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse.

Denne rapport evaluerer indsatsen, der har to underordnede formål:

•

At flere af de udsatte unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse.

At udvikle og afprøve en indsatsmodel for kommunernes arbejde med den uddannelsesrettede

indsats for de udsatte unge.

Indsatsmodellen består af to kerneelementer

–

en virksomhedsrettet indsats og tilknytning af en

mentor.

Den virksomhedsrettede indsats

indebærer, at de unge hjælpes i gang med en virksom-

hedspraktik, der skal udvikle og ruste dem til efterfølgende at kunne starte og gennemføre en ordi-

nær uddannelse.

Tilknytning af en Job-bro mentor

indebærer, at den unge får tildelt en fast mentor,

der skal være en gennemgående person, der sikrer fokus på uddannelsesafklaring og støtte i over-

gangen til uddannelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at indsatsmodellen i løbet af forsøget er blevet indsnævret fra ti til

to kerneelementer for at sikre en yderligere fokuseret indsatsmodel. Frem til midten af projektperio-

den var fokus i indsatsen således væsentlig bredere, og der blev brugt mange ressourcer på fx at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

oprette en ’base’ for de unge og færre ressourcer på praktikdelen. I forbindelse

med projektets midt-

vejsstatus blev det derfor vurderet, at de ti indsatsområder udgjorde en for kompleks indsatsmodel,

og at fokus med fordel kunne rettes mod de to indsatser, som vurderes at have størst effekt i forløbet,

nemlig den virksomhedsrettede indsats og tilknytning af en mentor. Evalueringens resultater skal

derfor ses i lyset af denne refokusering af indsatsmodellen, ligesom denne rapport således udeluk-

kende evaluerer den fokuserede indsatsmodel, der består af de to kerneelementer.

Evalueringen er tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg med en flerstrenget analysetilgang bestående

af både kvalitative og kvantitative dataindsamlinger.

For det første

er der gennemført en survey af de unges progression med i alt tre nedslagsmålinger,

hvor både sagsbehandlerne/mentorerne vurderer de unges progression, ligesom de unge selv vur-

derer deres progression. Endvidere er der gennemført en survey med to nedslagspunkter af sags-

behandlernes/mentorernes fidelitet, dvs. selvrapporterede vurderinger af efterlevelse af intentio-

nerne i forsøget.

For det andet

er der gennemført en omfattende registerbaseret analyse med afsæt i data fra

DREAM, Danmarks Statistiks uddannelsesregister og en række baggrundsregistre for at fastslå ef-

fekterne af forsøget; om flere af de unge påbegynder og/eller gennemfører en ordinær uddannelse.

Endelig for det tredje

er der gennemført en omfattende kvalitativ analyse baseret på en større data-

indsamling indsamlet af to runder. Der er bl.a. gennemført dybdegående interviews med unge, felt-

observationer, virksomhedspraktikbesøg og interview på virksomhedspraktiksted, fokusgruppeinter-

view med unge og fokusgruppeinterview med fagprofessionelle.

De deltagende kommuner i forsøget har alle ansøgt om deltagelse og består af Aalborg, Esbjerg,

Holbæk, Kalundborg, København, Lolland, Næstved, Odense, Ringkøbing-Skjern, Slagelse og

Varde. Projektet har forløbet fra 1. januar 2018 til 31. marts 2020.

Rapporten er bygget op i tre dele;

Del 1. Konklusion og perspektivering,

hvor rapportens hovedkonklusioner er sammenfattet og efter-

følgende diskuteres mhp. at adressere læringspunkter og forslag til, hvordan der kan arbejdes videre

med indsatsen med afsæt i evalueringens konklusioner.

Del 2. Virker Job-bro til Uddannelse? - effekter af forsøget,

der indeholder de registerbaserede ana-

lyser af forsøgets effekter på målgruppen, herunder særligt om flere af de udsatte unge påbegynder

og gennemfører en ordinær uddannelse, som er det ene af forsøgets to hovedformål, jf. ovenfor.

Del 3. Hvad skaber progression for de unge

–

analyser af indsats, samspil og helbredsmestring.

Denne del indeholder primært kvalitative analyser af indsatsmodellens to hovedaktiviteter og sam-

spillet mellem disse samt en analyse af de unges helbredsmestring. Analyserne af indsatsmodellen

bygger særligt på de projekter, der har vist tegn på positive effekter suppleret med kvantitative ana-

lyser af sagsbehandlernes fidelitet fra den gennemførte survey af jobcentrenes fidelitet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Endelig er der som led i slutmålingen udarbejdet særskilte delanalyser, som understøtter denne

rapport, og hvor yderligere analyser og nuanceringer er præsenteret:

1. Delanalyse af fidelitet blandt jobcentre i RCT-forsøget Job-bro til Uddannelse, udarbejdet af

Epinion

Delanalyse af de kvantitative effekter af Job-bro til Uddannelse, udarbejdet af Metrica

Evalueringen er udarbejdet af Epinion, Metrica og Center for Ungdomsforskning (CeFU).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

1. Konklusion og perspektivering

Job-bro til Uddannelse er blevet afprøvet i et randomiseret forsøg i 11 jobcentre fra 1. januar 2018

til 31. marts 2020. Undervejs i forløbet er indsatsmodellen for jobcentrene blev fokuseret ned til to

frem for ti kerneelementer for at sikre en mere fokuseret indsats på de to elementer, der blev vurderet

til at udgøre kernen i indsatsen. Det betyder, at evalueringen i princippet har undersøgt to forskellige

indsatser, og at den reviderede indsatsmodel har haft mulighed for ’at virke’ i en relativt kort periode.

Det betyder også, at ændringen kan have skabt nogen usikkerhed om mål og værktøjer i indsatsen

for den enkelte mentor, ligesom man har skullet bruge en del ressourcer på at sadle om. Denne

ændring undervejs kan have påvirket de endelige resultater, som er sammenfattet i det følgende.

De registerbaserede analyser viser, at knap 10 procentpoint flere i deltagergruppen end i kontrol-

gruppen har været i virksomhedspraktik i løbet af observationsperioden (henholdsvis 53,7 og 44,2

procent), men at der i forhold til deltagelse i uddannelse, som er det ene af de to mål for indsatsen,

ikke kan observeres en statistisk signifikant effekt af Job-bro til Uddannelse. Dertil kommer, at kun

omkring 9-11 procent af de unge er i uddannelse ved projektets afslutning. Indsatsen Job-bro til

Uddannelse er således ikke lykkedes med at forbedre de unges chancer for at påbegynde og fuld-

føre en uddannelse i forhold til den indsats, som de unge i kontrolgruppen har modtaget. Heller ikke

for det andet mål for indsatsen, beskæftigelse, findes en effekt.

Analyserne viser endvidere, at der er tale om en meget udsat og meget sammensat gruppe af unge,

som er visiteret til Job-bro til Uddannelse. Det afspejler sig også i, at kun en begrænset andel forlader

offentlig forsørgelse inden for observationsperioden. For at kunne komme tættere på målgruppens

kompleksitet er der derfor gennemført en klyngeanalyse, hvor der er identificeret fem meget distinkte

klynger af unge, baseret på deres karakteristika på tidspunktet for visitation til Job-bro til uddan-

nelse

. De fem klynger er nogenlunde lige store og er karakteriseret som:

Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser

K2:

Kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproblemer og ADHD

K3:

Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordrin-

ger

K4:

Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik

K5:

Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre stillede hjem

I løbet af forløbsperioden er der i alle klyngerne flest unge, som forbliver på indkomstoverførsel, men

hvor klynge 1, 3 og 5 i en vis udstrækning kommer i gang med en uddannelse, overgår klynge 2

primært til ordinære timers beskæftigelse, mens klynge 4 yderst sjældent forlader overførselsind-

komst.

Analyserne viser også, at der meget sjældent er forløb, der omfatter både uddannelse og ordinære

timers beskæftigelse for den unge. Det tyder på, at de unge i alle klynger vælger enten en uddan-

nelses- eller en beskæftigelses-sti på den korte bane. I forlængelse heraf er det kun i 0,7-3 procent

I klyngeanalysen er deltagergruppen og kontrolgruppen lagt sammen. Der ses altså ikke på effekter af Job-bro til Ud-

dannelse i den del af analysen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

af forløbene, at den unge observeres i både virksomhedspraktik og uddannelse, som ellers var til-

tænkt at være den primære sekvens i Job-bro til Uddannelse. Denne konklusion ændrer sig ikke,

hvis forløbsanalyserne udelukkende baseres på de personer i hver klynge, som er i deltagergruppen.

Det vil sige, at virksomhedspraktik ikke ser ud til i nævneværdigt omfang at efterfølges af påbegyndt

uddannelse.

Ses der nærmere på fidelitetsmålingerne af, hvordan mentorerne og sagsbehandlerne efterlever

intentionerne i forsøget, viser analyserne samlet set, at der ikke kan identificeres en udvikling blandt

de deltagende jobcentre ift. de to kerneelementer

–

brugen af virksomhedspraktik og tilknytning af

en mentor. Hovedparten af jobcentrene tilkendegiver, at der tilbydes virksomhedspraktik, som ind-

satsmodellen foreskriver, ligesom de generelt vurderer en høj målopfyldelse på at udarbejde målop-

sætninger og arbejdsaftale og iværksætte virksomhedspraktikker, der baseres på individuelt match.

Men der er ikke sket en udvikling fra midtvejs- til slutmålingen i projekterne. Når det er lykkedes med

virksomhedspraktik for de unge, er den hyppigst rapporterede årsag hertil, at der var et godt match

mellem den unge og virksomheden. Omvendt viser analyserne, at de unge typisk dropper ud af

virksomhedspraktikken af psykiske eller fysiske helbredsmæssige årsager.

Samlet set giver de kvantitative analyser ikke anledning til at betragte forsøget som succesfuldt i den

forstand, at flere unge som følge af indsatsen er kommet tættere på et uddannelsesforløb. Det er

dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan drages læring ud af forsøget. Det kvalitative datamate-

riale bidrager med gode muligheder for at forstå målgruppen, deres udfordringer samt mulige veje

for, at de via praktik kan komme enten i uddannelse, beskæftigelse eller anden indsats.

For at få en dybere forståelse af målgruppens kompleksitet og de dynamikker, der kan have udspillet

sig undervejs i forløbene for særligt de unge men også mentorerne og praktikstederne, er der derfor

i den kvalitative dataindsamling og analyse stillet skarpt på de unge, det er lykkedes at få i praktik

(53,7 procent af de unge i forsøget har været i virksomhedspraktik mindst en uge). Dette bidrager

med mere nuanceret viden om, hvad der bl.a. har været udslagsgivende for nogle af de vellykkede

forløb, der, trods de overordnede resultater, også findes i indsatsen.

Der er gennemført i alt tre kvalitative analyser, der fokuserer på:

•

Organisatoriske forudsætninger for indsatsmodellens virkning på de unge

Samspil mellem unge, mentor og virksomhed der skaber vellykkede praktikforløb

De unges helbredsmestring, som kommer dybere ind i forståelserne af målgruppens udfor-

dringer og mulige mestringspotentialer

Den første analyse af de organisatoriske forudsætninger peger i retning af, at det i relation til virk-

somhedspraktikken er vigtigt, at indsatsen som helhed

–

altså det konkrete projekt og alle medar-

bejderne

–

arbejder med klare mål og en fælles retning. Samt at der opstilles mål sammen med den

unge for virksomhedspraktikken, at kontakten til virksomhederne foregår uden for mange led, og at

en sammenlægning af mentor og virksomhedskonsulent i én sparer tid. I relation til mentorindsatsen

peger analyserne ikke overraskende på, at det at have en fast mentor skaber tryghed og kontinuitet,

men mentorrollen er ikke ens for de unge

–

for nogen bliver mentoren en slags reserveforælder, for

andre snarere en koordinator. Endelig er mentorernes tro på de unge central, og denne synes at

forudsætte muligheden for en individuel tilgang i arbejdet med de unge. Sidst peger de organisato-

riske erfaringer på, at der er behov for et tværfagligt samarbejde, som rummer stor spændvidde i de

forskellige involverede jobfunktioner, nem adgang til hinanden

–

eventuelt ved fysisk at være place-

ret samme sted, samt et tæt samarbejde mellem mentorer og sagsbehandlere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

I analysen af, hvad der skaber progression i de unges bevægelser henimod et vellykket praktikforløb,

fremhæves betydningen af tre relationelle akser mellem mentor, ung og praktikvirksomhed. I dette

samspil udspiller sig forskellige processer, der kan variere afhængigt af de konkrete unge, praktik-

forløbet og mentorrelationen. Men gennemgående udspiller processerne sig i to faser: En før og en

under praktikken.

I fasen før praktikken

er særligt afklaring af de unges skånebehov og ressourcer

central, men også virksomhedens ressourcer til at rumme den unge er vigtige at afklare. Dertil kom-

mer udarbejdelsen af en dynamisk samarbejdsaftale, som, ud over aftaler om skånebehov, rummer

aftaler om mødetider, arbejdsopgaver, information om kontaktpersoner mm.

I fasen under praktikken

er en tæt mentoropfølgning på de unge i virksomheden central med løbende

justering af aftaler og hjælp til at håndtere eventuelt opståede udfordringer. Særligt i opstarten skal

mentors tilstedeværelse være prioriteret, og der bør være jævnlig kontakt mellem virksomhed og

mentor med fokus på løbende justering af aftaler, hjælp til at håndtere eventuelt opståede udfordrin-

ger samt løbende instruktion i at imødekomme de unges skånebehov. Derudover er det vigtigt på

den relationelle akse mellem ung og virksomhed, at der etableres en kontaktperson-funktion i virk-

somheden. Dette kan med fordel være en anden medarbejder end lederen i virksomheden eller

afdelingen.

I den tredje og sidste kvalitative analyse stilles der skarpt på de unges helbredsmestring, herunder

en mere dybdegående forståelse af de unges udfordringer, og hvordan de unge positivt kan styrke

deres evne til at mestre deres helbred. Netop de unges fysiske og psykiske helbred er generelt

stærkt udfordret og fylder meget i arbejdet med de unge. I analysen præsenteres en helbredsme-

stringsmodel, der rummer fem dimensioner: En behandlings-, relations-, hverdags-, håndterings- og

endelig en forandrings-dimension. Modellen viser, hvordan de unges positive mestring af disse for-

skellige dimensioner kan bidrage til deres progression og kan med fordel bruges som redskab for

de fagprofessionelle til at afklare de unges skånebehov før virksomhedspraktikken.

Sammenfattende viser evalueringen, at Job-bro til Uddannelse ikke er lykkedes med at forbedre de

unges chancer for at påbegynde og fuldføre en uddannelse. Men analyserne tegner også et billede

af en meget sammensat målgruppe for forsøget, der har vidt forskellige behov, og hvor endemålet

og vejen dertil derfor også kan se meget forskellig ud. I det følgende afsnit ses der derfor nærmere

på, hvilke overvejelser forsøget og tilrettelæggelsen heraf kan give anledning til, og hvilke lærings-

punkter der kan udledes af forsøget ift. fremtidige tilrettelæggelser af ungeindsatser på uddannelses-

og beskæftigelsesområdet.

Perspektiver for fremtidige ungeindsatser

Selvom forsøget isoleret set ikke har haft en positiv effekt på de unge, har evalueringen af indsatsen

bidraget til viden og indsigter, der kan bringes med videre i tilrettelæggelsen af fremtidige indsatser

overfor unge ledige og i særdeleshed den målgruppe, som har været omdrejningspunkt i forsøget.

En første refleksion handler om de opsatte succeskriterier for forsøget og det overordnede perspek-

tiv for indsatsen overfor unge ledige. Som nævnt i indledningen er disse for det første, at flere af de

udsatte unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse, og for det andet at udvikle og

afprøve en indsatsmodel for kommunernes arbejde med den uddannelsesrettede indsats for de ud-

satte unge.

Forsøget baserer sig dermed på en tilgang, hvor praktik er at betragte som midlet til at nå et mål om

uddannelse. Analyserne af de unge i målgruppen til Job-bro til Uddannelse peger imidlertid på, at

der er uhyre stor forskel på de unge, hvis eneste fællesnævner synes at være, at det er en gruppe

af unge mennesker under 30 år, der er kategoriseret som enten uddannelses- eller aktivitetsparate.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Således har nogle af de unge gode afgangskarakterer fra folkeskolen men har flere psykiatriske

diagnoser, mens andre end ikke har gennemført folkeskolens afgangsprøve, har begået kriminalitet,

har misbrugsproblemer osv. Uddannelse er dermed et realistisk mål for nogle af de unge i målgrup-

pen men absolut ikke for alle. Hertil kommer, at der også er afgørende forskel på, i hvor høj grad de

unge selv oplever, at uddannelse udgør et meningsfuldt mål for dem.

Det kan således diskuteres, hvorvidt målet om uddannelse er meningsfuldt for alle unge i denne

målgruppe, og om der i stedet kunne være potentialer i fremadrettet at skelne mellem beskæftigel-

ses- og uddannelsesrettede mål og indsatser overfor de ledige unge. Nogle af de unge synes såle-

des at have potentiale for at gå uddannelsesvejen, mens andre vil have større chancer for at lykkes

med at komme i varierende grader af beskæftigelse. Man kunne således have fokus på at differen-

tiere mellem unge, der går uddannelsesvejen (Brobygning til Uddannelse) eller jobvejen (indsatser

som Job-bro til Uddannelse blot med grader af beskæftigelse som perspektiv).

En anden refleksion i tilknytning hertil handler om, at den underliggende præmis for forsøget, nemlig

at virksomhedspraktik for den unge ledige vil skabe en arbejdsidentitet, der bringer den unge tættere

på målet om at starte og gennemføre en uddannelse, må nuanceres og bør genovervejes. Refleksi-

onen består i, at virksomhedspraktik langt fra kan antages at skabe motivation for at starte på en

uddannelse for alle unge. Vores viden fra rapporten om Brobygning til Uddannelse (Görlich m.fl.

2016

) peger i den forbindelse på, at de unges motivation for uddannelse er en flerstrenget størrelse,

som udspiller sig på flere forskellige parametre, som man som fagprofessionel kan have større eller

mindre fokus på undervejs i de unges processer. For eksempel kan både relationen til mentor og

det at færdes i praksis være motiverende for de unge, men samtidig spiller også deres faglige me-

string ind, samt det at de kan se realistiske perspektiver for at tage uddannelsesvejen en stor rolle.

Der kan dermed være tale om, at man, samtidig med at bevare mentorrelationen og det at afprøve

sig selv i praktik, også skal arbejde med andre motivationsskabende faktorer. Her kan beskæftigelse

spille en vigtig rolle for de unge, for hvem det på det givne tidspunkt er en mere meningsfuld vej.

Afklaringen af, om de unges motivation umiddelbart kredser om uddannelse eller beskæftigelse, kan

for nogle unge åbne muligheder for, at beskæftigelse kan være en vej for en periode. Meget tyder

dermed på, at der i højere grad er behov for at have differentierede mål i indsatserne for de udsatte

unge.

Tager vi disse refleksioner videre og sammenholder dem med andre undersøgelser, synes det der-

næst at være væsentligt at få afklaret, hvordan de unge er rustet til at gå denne vej mod enten

uddannelse eller beskæftigelse. Vi ved fra rapporten om Brobygning til Uddannelse (Ibid), at de

unges egen tro på, at de kan gennemføre en uddannelse, er helt central for, at det faktisk lykkes.

Tilsvarende viser flere studier, at ’self-efficacy’ –

dvs. den unges tro på egne evner

–

er en vigtig

Görlich, A., Katznelson, N., Hansen, N. H. M., Rosholm, M., & Svarer, M. (2016). Hvad virker? Ledige unges vej til ud-

dannelse og arbejde: Evaluering af Brobygning til Uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

mediator for fremtidig succes, se fx Rotger (2019) og Rotger & Rosholm (2020)

, lige som nærvæ-

rende undersøgelse viser, at effekten af Job-bro til Uddannelse vokser med den unges mestrings-

evne. Det er derfor centralt at få afdækket, i hvilket omfang forskellige forhold står i vejen for at nå

målet om uddannelse eller beskæftigelse. Her er det især i forhold til målet om uddannelse vigtigt at

være opmærksom på, om de unge har faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddan-

nelse. Hvis det faglige ikke er på plads, bør der sættes ind med en indsats, som bringer den unge

op på et tilstrækkeligt fagligt niveau, hvilket som minimum må være at bestå folkeskolens afgangs-

eksamen. Det kan endvidere være nødvendigt at sætte fokus på andre faktorer, der udgør negative

påvirkninger på de unges egen tro på, at uddannelse eller beskæftigelse er en realistisk mulighed. I

den forbindelse kan nærværende rapports model for helbredsmestring anvendes med henblik på at

få en større viden om, hvor barriererne for de unges helbredsmestring mere præcist ligger, og hvor-

dan man kan sætte ind for at styrke denne. Dette kan

–

sammen med en indsats for uddannelse

eller beskæftigelse

–

være med at skabe progression hos de unge i forhold til at skabe meningsfulde

forandringer i deres liv.

Rotger, G. B. (2019), Evaluering af Lær at tackle job og sygdom, et randomiseret kontrolleret studie af beskæftigel-

seseffekten. VIVE.

Rotger, G. B. & M. Rosholm (2020), The effect of self-management support depends crucially on

ex-ante

beliefs. Under

udgivelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

2. Virker Job-bro til uddannelse?

Dette afsnit indeholder den kvantitative slutevaluering af Job-bro til Uddannelse. Evalueringen er

baseret på et stratificeret lodtrækningsforsøg. Først præsenteres de anvendte data, og populatio-

nens karakteristika beskrives. Herunder redegøres for, hvorvidt der er forskelle i de observerede

karakteristika mellem deltager- og kontrolgruppen. Herefter følger en beskrivelse af deltagelse i for-

skellige aktiviteter efter visitation og lodtrækning (samtaler, virksomhedspraktik og aktiv indsats i det

hele taget). Effektmålingen rapporteres først overordnet og dernæst opdelt på jobcentre, klynger og

andre undergrupper, og endelig analyseres sammenhænge mellem beliefs, progression, fidelitet af

indsatsen og indsatsens effekter. Derefter foretages en klyngeanalyse af de unge i deltager- og

kontrolgruppen på tidspunktet for lodtrækningen, og klyngerne følges fremadrettet i forløbsanalyser.

Hensigten med klyngeanalysen er at undersøge, om der er grupperinger i målgruppen, som har

forskellig udvikling, når deres forløb analyseres, hvilket kan have betydning for design af indsatser

fremadrettet.

Beskrivelse af målgruppen

Randomiseringen er foretaget stratificeret på jobcenterniveau, så det sikres, at der inden for hvert

jobcenter er tæt på en 50/50 fordeling i deltager- og kontrolgruppen. Randomiseringen er foretaget

efter, at den unge er blevet visiteret til deltagelse i indsatsen (enten som deltager eller i kontrolgrup-

pen).

Der er 3.107 unge, som er blevet randomiseret til indsatsen. Her er ni personer (18 randomiseringer)

frasorteret, fordi de har skiftet jobcenter undervejs, og derfor er randomiseret to gange. Yderligere

otte personer er frasorteret, fordi de ikke matcher et CPR-nummer i Folkeregisteret. Analysen er

baseret på de resterende 3.081 personer, heraf er 1.534 i deltagergruppen og 1.547 i kontrolgrup-

pen.

Job-bro til Uddannelse begyndte 1. januar 2018. Der var løbende indtag igennem 2018 og januar

2019. Godt 2.000 personer kan følges op til 78 uger efter visitationsdatoen svarende til lidt over

1.000 unge i deltagergruppen. I de efterfølgende analyser vil der af denne grund blive fokuseret på

forskel i uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning i de første 78 uger efter visitation til projektet.

På grund af ændringerne af indsatsmodellen i foråret 2019 vil resultaterne også blive rapporteret

opgjort på kalenderuger.

For deltagernes fordeling på de deltagende jobcentre henvises til tabel 1 i Delanalyse af de kvanti-

tative effekter af Job-bro til Uddannelse.

I tabel 1 vises beskrivende statistik for deltager- og kontrolgruppen på baggrund af det omfattende

datamateriale, der er indsamlet med henblik på at beskrive populationen. Desuden vises p-værdien

for balancetests for forskel i gennemsnitsværdi for de enkelte karakteristika på tværs af de to grup-

per. Af overskuelighedshensyn opdeles beskrivelsen i en række deltabeller.

Det fremgår af tabel 1, at der er en relativt stor andel, der ikke har taget folkeskolens afgangsprøve

i dansk eller matematik, når der sammenlignes med en hel ungdomsårgang. Sammenlignes med

målgruppen for indsatsen Brobygning til uddannelse (som denne indsats bygger videre på, jf. ind-

ledningen), som også bestod af uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, er andelen af unge i

Job-bro til Uddannelse, der har deltaget i folkeskolens afgangsprøve, dog langt højere. Desuden har

gruppen haft en relativt svag arbejdsmarkedstilknytning de seneste år inden indsatsstart. I forhold til

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

deltagergruppen i Brobygningsindsatsen

har deltagerne i Job-bro til Uddannelse tilbragt forholdsvis

længere tid som uddannelseshjælpsmodtagere og mindre tid i uddannelsessystemet (på SU) i de 3

år forud for visitation til deltager- eller kontrolgruppen.

Tabel 1: Beskrivende statistik for deltager- og kontrolgruppen i Job-bro til Uddannelse

Kontrolgruppen

Deltagergruppen

Mand

Alder (i år)

Gift/partnerskab

Etnicitet

Ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer

Vestlig indvandrer eller efterkommer

Højest fuldførte uddannelse

Folkeskole eller mindre

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Folkeskoleeksamen

Har taget afgangsprøven i dansk

Karakter i dansk

Har taget afgangsprøven i matematik

Karakter i matematik

Arbejdsmarkedshistorik

Beskæftigelseshistorik (seneste 3 år, uger)

Beskæftigelseshistorik (seneste år, uger)

Udd.hjælpshistorik (seneste 3 år, uger)

Udd.hjælpshistorik (seneste år, uger)

SU-historik (seneste 3 år, uger)

SU-historik (seneste år, uger)

P-værdi

0,230

0,334

0,295

0,787

0,542

0,597

0,254

0,246

4,5

3,9

4,5

3,8

0,735

0,759

0,444

0,663

108

107

0,175

0,711

0,421

0,657

0,241

0,640

Uddannelsesparat

27,1

27,4

0,877

Note: Hvor andet ikke fremgår, angiver tallet gennemsnit eller andelen i procent. De med * angivne P-værdier angiver, at

forskellen mellem deltager- og kontrolgruppen er statistisk signifikant på 95% niveau.

For så vidt angår de øvrige karakteristika vist i tabel 1 er der ikke den store forskel på deltagergrup-

pen i Brobygningsindsatsen og Job-bro til Uddannelse. Den sidste søjle i tabellen angiver P-værdien

af en test for, om forskellen på værdien for deltager- og kontrolgruppen er signifikant forskellig fra

nul. Det fremgår af disse balancetest, at der ikke er signifikante forskelle mellem de angivne middel-

værdier for de viste karakteristika, hvilket også er forventeligt, da kontrol- og deltagergruppen er

etableret ved lodtrækning.

I tabel 2 angives forekomsten af psykiatriske diagnoser i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen.

De hyppigst forekommende psykiatriske diagnoser er de nervøse og stressrelaterede tilstande, som

blandt andet omfatter angstrelaterede lidelser og OCD. Næst hyppigst er de affektive lidelser, som

fx omfatter depressioner og bipolare lidelser, samt de adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser,

som blandt andet omfatter ADHD.

Se Rosholm, M., M. B. Mikkelsen & M. Svarer (2019), Bridging the gap from welfare to education: Propensity score

matching evaluation of a bridging intervention. PLoS ONE, 14(5),

https:// doi.org/10.1371/journal.pone.0216200.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Der er 71 procent i både deltager- og kontrolgruppen, der har mindst en psykiatrisk diagnose (når

tallene i tabellen summerer til et større tal skyldes det en anselig grad af komorbiditet

–

forekomst af

flere diagnoser hos samme person). I forhold til deltagergruppen i Brobygningsindsatsen er udbre-

delsen af psykiatriske diagnoser blandt deltagergruppen væsentligt større i Job-bro til Uddannelse.

Eksempelvis er der ca. 7 procent af deltagerne i Brobygningsindsatsen, der har en stressrelateret

diagnose, mens det i Job-bro til Uddannelse er godt 40 procent. Det bemærkes endelig, at der for

en enkelt diagnose-kategori

–

de affektive lidelser

–

er en signifikant forskel på deltager- og kontrol-

gruppen.

Tabel 2: Forekomst af psykiatriske diagnoser i populationen i Job-bro til Uddannelse

Type af diagnose

Kontrolgruppen

Deltagergruppen

Organiske lidelser

Lidelser forårsaget af psykoaktive stoffer

Skizofreni og psykoser

Affektive lidelser

Nervøse og stressrelaterede tilstande

Adfærdsændringer ifm fysiske faktorer

Personlighedsforstyrrelser

Mental retardering

Udviklingsforstyrrelser

Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser

Uspecificeret psykisk lidelse

P-værdi

0,166

0,803

0,361

0,033*

0,158

0,971

0,498

0,976

0,286

0,379

0,476

Mindst én psykiatrisk diagnose

0,288

Note: Tallene angiver andelen i procent. De deltagende personer kan have flere psykiatriske diagnoser, og søjlerne sum-

merer derfor ikke til 100. De med * angivne P-værdier angiver, at forskellen mellem deltager- og kontrolgruppen er stati-

stisk signifikant på 95% niveau.

Der findes også data for forældres uddannelse og forekomst af psykiatriske diagnoser hos foræl-

drene. Der henvises til Delrapporten om den kvantitative evaluering, tabel 4.

Det overordnede billede af de visiterede til indsatsen fra ovenstående tabeller er, at de unge er

kendetegnet ved en omfattende offentlig forsørgelseshistorik de seneste år inden indsatsstart, og at

en meget stor del af gruppen har mindst en psykiatrisk diagnose. I forhold til validiteten af randomi-

seringen af personer i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen tyder de viste p-værdier ikke på, at

der er problemer med randomiseringen.

Effekter af Job-bro til Uddannelse

Et centralt element af indsatsen i Job-bro til Uddannelse er, at deltageren skal deltage i virksom-

hedspraktikforløb. Deltagerne skal derudover have tilknyttet en mentor. Der findes ingen information

om kontakt med mentor.

I løbet af foråret 2019 skete en fokusering af indsatsen, som havde til hensigt at styrke især indsat-

sens element af virksomhedspraktik og sikre fideliteten i de enkelte projekter. Det kan derfor disku-

teres, om det er mest hensigtsmæssigt at rapportere indsatser og resultater opdelt på tid, siden den

enkelte unge blev visiteret til deltager- og kontrolgruppen, som har været normen i tidligere evalue-

ringer (herunder midtvejsstatus), eller om det

–

på grund af ændringer i indsatsen på et givet kalen-

dertidspunkt

–

er mere hensigtsmæssigt at opgøre effekterne opdelt på kalenderuger.

Vi har valgt at rapportere både indsatsbeskrivelsen og effekterne opgjort efter begge kalenderangi-

velser, altså både tid siden visitation (kaldet varighed i figurerne) og også opgjort på kalenderuger. I

de efterfølgende figurer vises indsatserne opgjort i varighed til og med den 78. uge efter visitation

–

så længe kan vi som tidligere nævnt stadig følge godt 2.000 af de unge

–

og opgjort på kalenderuge,

hvor uge 1 er første uge i 2019 og uge 60 er sidste uge i februar 2020

–

for i den periode er alle

unge visiteret til indsatsen, og derfor kan man stadig identificere eventuelle ændringer, der måtte

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

være sket i løbet af foråret 2019. I figur 1 vises andelen, som i mindst én uge under forløbet i Job-

bro til Uddannelse har været i virksomhedspraktik, opdelt på jobcentre og på deltager-status.

Figur 1: Andel der har haft mindst en uge i virksomhedspraktik i løbet af projektets løbetid

Note: Blå søjler omkranset med fed sort angiver, at niveauet for den blå søjle (deltagergruppen) er signifikant forskellig fra

den røde søjle (kontrolgruppen).

Der er signifikant forskel på deltager- og kontrolgruppen. Gennemsnitligt har 53,7 procent af delta-

gergruppen og 44,2 procent af kontrolgruppen været mindst en uge i virksomhedspraktik efter visi-

tationsdatoen. Dette gennemsnit afspejler dog stor variation på tværs af jobcentre. Både med hensyn

til andel i virksomhedspraktik og forskellen heri mellem deltager- og kontrolgruppen, jf. figuren oven-

for. Samlet set konkluderes, at den fidelitet i implementeringen af Job-bro til Uddannelse, som kan

observeres i registerdata, har været overordentligt lav indtil starten af 2019, hvorefter den er blevet

forbedret en smule. For disse yderligere kvantitative analyser af indsatsens implementering henvises

til Delrapport om den kvantitative evaluering.

Herefter præsenteres effekterne af Job-bro til Uddannelse. Effekterne rapporteres også, som for

indsatsbeskrivelsen, opgjort i varighed siden visitation (op til 78 uger) og opgjort i kalenderuger fra

uge 1 2019 og 60 uger frem til udgangen af februar 2020. Formålet med at rapportere effekter med

begge opgørelsesmetoder er at undersøge, hvordan andelen i uddannelse og beskæftigelse samt

effekterne dels udvikler sig for de unge siden visitationstidspunktet, dels hvordan disse størrelser

udvikler sig over kalendertid, både i forbindelse med ændringer i indsatsmodellen foretaget i foråret

2019 og i forbindelse med tidspunkterne for uddannelsesoptag i august-september 2019 og januar-

februar 2020.

Det primære succeskriterium for indsatsen er at øge andelen af unge, der påbegynder en ordinær

uddannelse. I figur 2 vises i venstre side andelen, der er i gang med en uddannelse på SU i en given

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

uge efter indsatsstart.

I de øverste to figurer vises andele og effekter opgjort på tid siden visitation,

og i de to nederste figurer opgøres andele og effekter opgjort efter kalendertid. I højre side vises

effekten af at deltage i Job-bro til Uddannelse sammen med et 95 procents konfidensinterval for

samme effekt. Konfidensintervallet afspejler den statistiske usikkerhed af effektmålingen og angiver

et interval, hvor den sande effekt med 95 procents sikkerhed ligger indenfor.

Estimatet for effekten er fremkommet ved for hver uge at estimere koefficienten til en deltagelses-

indikatorvariabel i en lineær regressionsmodel, hvor den afhængige variabel er at være indskrevet

på en uddannelse eller ikke.

Figur 2. Andel på SU (venstre) og effekt af Job-bro til Uddannelse herpå (højre) opgjort efter tid siden visitation

(top) og kalenderuge (bund)

Andel på SU efter tid siden visitation

Effekt på andel på SU efter tid siden visitation

Effekt i procentpoint

-4

Andel på SU, procent

Varighed, uger

Kontrolgruppen

-2

Deltagergruppen

Varighed, uger

Andel på SU efter kalenderuge

Effekt på andel på SU efter kalenderuge

Effekt i procentpoint

Andel på SU, procent

Uge

-4

Kontrolgruppen

-2

Deltagergruppen

Uge

I Delanalyse af de kvantitative effekter af Job-bro til Uddannelse rapporteres også effekter for igangværende uddan-

nelse baseret på elevregistret. De er af pladshensyn ikke vist her, men viser overordnet samme resultater.

Der har også været foretaget analyser af effekter, hvor der kontrolleres for alle variable inkluderet i de beskrivende

tabeller. Dette ændrer kun yderst marginalt på de estimerede effekter, hvorfor den simplere specifikation er rapporteret

her.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af figur 2, at der i starten af de unges forløb er en større andel af kontrolgruppen end

deltagergruppen, der modtager SU. Dette skifter efter ca. et år, så deltagerne har en lidt større andel

på SU end kontrolgruppen. Noget tilsvarende ses omkring tidspunktet for uddannelsesoptaget i au-

gust-september 2019, hvis der i stedet ses på opdelingen i kalendertid. Det vil for begge inddelinger

sige, at effekterne skifter fra svagt negative til svagt positive, omend disse ikke på noget tidspunkt

er statistisk signifikante. I alt er der efter 78 uger omkring 9 procent af de unge i begge grupper, som

er på SU, mens den tilsvarende andel i februar 2020 ligger på 9,5-11 procent.

I figur 2 behandles al uddannelse under et, og der skelnes således ikke mellem typen af den påbe-

gyndte uddannelse. Det er også undersøgt, om der findes effekter, når der opdeles på type af ud-

dannelse; grundskole, gymnasium, erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb eller

videregående uddannelse. Der findes ingen signifikante effekter på disse underopdelinger og af

hensyn til Danmarks Statistiks retningslinjer for præsentation af resultater med meget få observati-

oner, vises disse resultater ikke.

I figur 3 undersøges andelen med ordinære timers beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen. Som

det fremgår af figur 3, er der ingen forskel på andelen af deltager- og kontrolgruppen, der opnår

ordinære timer i beskæftigelse i løbet af observationsperioden, hverken når denne opgøres opdelt

på tid siden visitation eller i kalendertid. Andelen med ordinære timer vokser i begge opgørelsesme-

toder til 12-13 procent.

Bemærk i øvrigt den lille forskel allerede i uge 1, som er visitationsugen. I denne uge er der ifølge DREAM knap 1 procent

i deltagergruppen og 1,5 procent i kontrolgruppen, som er på SU. Dette burde ikke være muligt, og vi antager at der er tale

om en fejl i registreringsdatoen. Disse personer er dog stadig inkluderet i analyserne.

Der findes i sagens natur heller ingen effekter på andelen som fuldfører et grundforløb på en erhvervsuddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3. Andel med ordinære timer (venstre) og effekt af Job-bro til Uddannelse herpå (højre) opgjort efter tid

siden visitation (top) og kalenderuge (bund)

Andel med ordinære timer efter tid siden visitation

.15

Effekt på ordineære timer efter tid siden visitiation

.04

Effekt på andel med ordinære timer

.02

-.04

.05

Varighed, uger

Kontrolgruppen

-.02

Deltagergruppen

Varighed, uger

Andel med ordinære timer efter kalenderuger

.14

Effekt på ordinære timer efter kalenderuge

.02

Effekt på andel med ordinære timer

.12

.08

.06

Uge

-.04

Kontrolgruppen

-.02

Deltagergruppen

Uge

Note: I kalendertidsopgørelsen (til højre) er uge 1 første uge af 2019, mens uge 60 er sidste uge af februar 2020.

I figur 4 opgøres effekterne separat for de deltagende jobcentre. Her anvendes kun kalendertids-

inddelingen for at fokusere på de svage effekter, som skabes fra efteråret 2019 og frem. Effekterne

vises for august-december 2019 (for effekter for januar-februar 2020 henvises til Delrapporten om

den kvantitative analyse). Øverste panel viser andelen på SU og effekterne herpå. Der er stor vari-

ation i andelen på SU på tværs af de deltagende jobcentre. Således varierer denne andel fra knapt

3 til lidt over 17 procent. Der er signifikant positive effekter i to jobcentre, Holbæk og Ringkøbing-

Skjern, mens der for et enkelt jobcenter, Aalborg, findes en signifikant negativ effekt af Job-bro til

Uddannelse. Begge jobcentre med positiv effekt er karakteriseret ved, at der i kontrolgruppen er

relativt få (henholdsvis 5 og 2,5 procent), som er på SU. Det vil sige, at effekterne i et vist omfang

kan være

skabt ved at ’høste lavthængende frugter’, som allerede er høstet i flere af de andre job-

centre. Dette er dog næppe den eneste forklaring, idet de to jobcentre har den største andel på SU

i deltagergruppen blandt alle de deltagende jobcentre.

I det midterste panel vises andelen med ordinære timer og effekten herpå. Her ses også forskelle

mellem de deltagende jobcentre, dog ikke så store udsving som for SU. Andelen med ordinære timer

svinger således mellem 8 og 22 procent, men ligger for de fleste i intervallet 10-15 procent. Vi finder

ingen signifikante effekter for nogen jobcentre på andelen, som har ordinære timers beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4. Effekter for august-december 2019 opdelt på jobcentre

Andel på SU

Andel med ordinære timer

Andel på SU eller med ordinære timer

Endelig vises i det nederste panel andelen som opfylder det kombinerede succeskriterium at være

enten på SU eller have ordinære timer. Denne andel svinger mellem 15 og 30 procent. Her findes

igen signifikant positive effekter for Holbæk og Ringkøbing-Skjern. Effekten for Holbæk er primært

drevet af andelen på SU, mens den for Ringkøbing-Skjern er drevet nogenlunde lige meget af an-

delen på SU og andelen, som opnår ordinære timers beskæftigelse. Den negative effekt for Aalborg

er primært drevet af en negativ effekt på SU, mens den negative effekt på Næstved primært skyldes

en negativ effekt på andelen med ordinære timer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Vi har også foretaget effektanalysen opdelt på klynger (se næste afsnit), men finder ingen signifi-

kante forskelle mellem deltager- og kontrolgruppe. Det er endvidere undersøgt, om der er forskel på

resultaterne, når der opdeles på køn, afgangsprøvekarakter eller hvorvidt man har en psykiatrisk

diagnose. Disse gennemgås kort i det følgende men vises ikke i figurer eller tabeller, da der ikke

fandtes signifikante effekter. Der findes ingen effekter opdelt på køn. Både for mænd og kvinder er

effekterne for perioden august 2019 til februar 2020 meget tæt på nul, uanset hvilket udfald vi be-

tragter. Når effekterne opdeles på, hvorvidt man har en psykiatrisk diagnose (det har ca. 71 procent)

eller ej, findes heller ingen signifikante forskelle i effekter. Heller ikke når de psykiatriske diagnoser

opdeles i lette eller svære diagnoser (følger samme inddeling som anvendtes i rapporten om bro-

bygningsforløb

) findes nogen signifikante effekter. Når der ses på afgangskarakterer fra grundsko-

len og disse opdeles i tre kategorier (ingen karakterer, mindre end 4 i gennemsnit, 4 eller mere i

gennemsnit) findes heller ingen signifikante effekter.

Der er endvidere indsamlet data af de unges progression og de fagprofessionelles beliefs ad tre

omgange, jf. kapitel 4. Konklusionen vedrørende disse effekter er dog stærkt følsomme over for

behandlingen af de faldende responsrater fra runde 1 til runde 3. Derfor er det ikke muligt på særlig

robust vis at vurdere, i hvilket omfang progressionsmål og beliefs har bidraget til at mediere effek-

terne på omfanget af uddannelse og beskæftigelse.

Vi har alligevel gjort et forsøg. Data for progression og beliefs er indsamlet i tre runder; ved forsøgets

start, efter et halvt år og efter 1 år. For nogle få af de unge kunne vi ikke finde et match i DREAM-

data. Disse er derfor frasorteret i de videre analyser. Der er ti progressionsspørgsmål til den unge,

to belief spørgsmål til sagsbehandleren og to til mentor. Alle spørgsmål besvares efter en fem-trins

likert skala, hvor 1 altid er dårligt og 5 altid godt. Alle besvarelser er herefter analyseret i en faktor-

analyse, som viste, at det meste variation i besvarelserne kan opsummeres i tre faktorer:

•

Mestringsevne (spørgsmål 1-8 til de unge)

Nem adgang til kontaktperson (spørgsmål 9-10 til de unge)

Belief (sagsbehandler- og mentor spørgsmål)

Der er derfor dannet tre variable, som afspejler disse tre faktorer. For gennemsigtighedens skyld er

disse dannet som summen af de enkelte besvarelser, så faktoren ’mestringsevne’ tager værdier fra

8 til 40 (hvert af spørgsmålene 1 til 8 besvares på en fem-trins

skala), og ’nem adgang’ fra

2 til 10.

Belief faktoren dannes udelukkende på baggrund af sagsbehandlerbesvarelserne, da der var væ-

sentligt færre mentor-besvarelser. Den antager derfor også værdier fra 2 til 10.

Vi har for hver person beregnet de tre konstruerede indeks baseret på besvarelserne fra første runde

(idet systematisk frafald indebærer en skævhed i senere besvarelser.) Dette er naturligvis kun muligt

for de personer, som har besvaret spørgsmålene i runde 1. Balancetest på denne undergruppe viser,

at de øvrige karakteristika balancerer nogenlunde som for den fulde stikprøve, dog lidt flere ubalan-

cer i de psykiatriske diagnoser. Også derfor bør resultaterne tages med forbehold.

Rosholm, M. & M. Mikkelsen (2018), Opdaterede effekter af Brobygning til uddannelse, 2018.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

I en simpel regressionsanalyse, hvor de tre konstruerede indeks (mestringsevne, nem adgang til

kontaktperson og belief) interageres med en indikator for at være i deltagergruppen (for alle ugentlige

observationer uden manglende respons), findes en signifikant positiv interaktionseffekt mellem fak-

tor 1 (mestringsevne) og deltagelse i Job-bro til Uddannelse på tilbøjeligheden til at være på SU, så

personer med selvvurderet mestringsevne over gennemsnittet har signifikant positiv effekt af at del-

tage i Job-bro til Uddannelse. Måske fordi de har overskuddet til at møde op og deltage i praktikker

og andre aktiviteter. Effekten er af en størrelsesorden, så den svarer til, at en forbedret besvarelse

på 1 på hver af de otte spørgsmål er associeret med en forøget effekt svarende til 3 procentpoint

flere på SU.

Personer med mestringsevne under gennemsnittet har ingen effekt af at deltage i Job-bro til Uddan-

nelse. Vi finder ingen effekt på de øvrige udfald, og vi finder ikke nogen interaktionseffekter af de to

øvrige faktorer med deltagelse i Job-bro til Uddannelse.

Vi har også undersøgt, hvorvidt fideliteten i indsatsen på jobcenterniveau har medieret effekten af

Job-bro i det enkelte jobcenter, hvilket er særligt interessant i lyset af, at vi fandt signifikant positive

effekter for to jobcentre og signifikant negative effekter for to andre. Dette er gjort ved at inkludere

det aggregerede fidelitetsmål i ’Delanalyse af fidelitet blandt jobcentre i RCT-forsøget

Job-bro til

Uddannelse’

med indikatoren for at være i deltagergruppen. Her findes ingen signifikant sammen-

hæng mellem fidelitet og effekt.

Klyngeanalyse af deltager- og kontrolgruppe

I dette afsnit præsenteres en klyngeanalyse af deltagergruppen og kontrolgruppen for Job-bro til

Uddannelse.

Hensigten er, i lyset af de manglende effekter, at vurdere, om der er grupperinger i

målgruppen, hvis sammensætning og fremadrettede forløb kan informere om ressourcer og barrierer

for at komme i uddannelse og beskæftigelse. Der er først foretaget en hierarkisk klyngeanalyse for

at bestemme antallet af klynger, og herefter er anvendt en ikke-hierarkisk metode til at foretage den

faktiske klynge-inddeling givet antallet af klynger.

Den hierarkiske metode førte til en inddeling i fem klynger. De anvendte variable i klynge-inddelingen

fremgår af boks 1.

Klyngeanalysen er foretaget i december 2019 på en tidligere version af DREAM og de øvrige anvendte registre. Her

kunne kun 3.080 (af de 3.081) identificeres i DREAM, hvorfor klyngeanalysen er baseret på en person færre end de reste-

rende analyser i rapporten.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Boks 1. Anvendte variable i klyngeanalysen

Demografi mv.:

•

Alder, tre kategorier: 18-21, 22-24, 25+

•

Køn 0/1

•

Etnicitet, tre kategorier: etnisk dansk, ikke-vestlig, vestlig

•

Bor hjemme 0/1

•

Har børn 0/1

•

Anbragt som barn 0/1

•

Modtaget forebyggende foranstaltning i hjemmet som barn 0/1

Uddannelse og historik

•

Har gymnasial uddannelse 0/1

•

Aktivitetsparat eller uddannelsesparat 0/1

•

Andel tid på SU seneste 3 år (ingen SU, 0-1 år,1 år eller mere)

•

Andel tid i beskæftigelse seneste 3 år (ingen beskæftigelse, 0-1 år,1 år eller mere)

•

Andel tid på uddannelseshjælp og relaterede ydelser seneste 3 år (fulde 3 år, 2-3 år, mindre end 2 år)

Folkeskolekarakterer

•

Har afgangskarakterer i dansk 0/1

•

Har afgangskarakterer i mat 0/1

•

Karakter i dansk<4 0/1

•

Karakter i mat<4 0/1

Helbred

•

Fysiske diagnosekategorier, 6 udvalgte kategorier (nervesystemet, hjerte-kar, lungesygdomme, bevægeapparatet, svanger-

skabsrelateret, øjne og ører)

•

Psykiatriske diagnosekategorier, 10 hovedkategorier og en residual kategori (organiske, misbrugsrelaterede, psykoser, af-

fektive, nervøse/stressrelaterede, adfærdsændringer ifm. fysiske faktorer, personlighedsforstyrrelser, mental retardering, ud-

viklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, uspecificeret)

•

Indikator for have at to eller flere psykiatriske diagnoser (i forskellige hovedgrupper

Kriminalitet

•

Domfældelser, 6 kategorier (ingen kriminalitet, person, berigelse, trafik, narko og anden kriminalitet)

Forældre (1 sæt for hver forælder)

•

Højst fuldførte uddannelse, 7 kategorier: ingen uddannelse, gymnasium, faglært, KVU, MVU, LVU, mangler info

•

Indikator for mindre end 1 års beskæftigelse seneste 5 år

•

Indikator for psykiatrisk diagnose

Der henvises til tabel 5 i Delanalyse af de kvantitative effekter af Job-bro til Uddannelse for detalje-

ret beskrivende statistik for hver klynge. Efterfølgende er hver klynge navngivet og beskrevet.

Klynge 1: Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser (N=562)

Denne klynge består næsten udelukkende af etnisk danske kvinder. En forholdsvist stor andel af

dem har en gymnasial uddannelse, og de har tilbragt mere tid i uddannelsessystemet (på SU) end

de øvrige klynger. Implikationen er, at de også hyppigere er frafaldet en uddannelse. De er også

karakteriseret ved, at de næsten alle har taget folkeskolens afgangsprøve, og en meget stor del har

karakterer over 4, især i dansk. Alligevel er der en stor del (80 procent) af dem, som vurderes ikke

at være uddannelsesparate. Det kan skyldes, at ca. 90 procent af gruppen har en psykiatrisk diag-

nose, og 80 procent har flere psykiatriske diagnoser i en ICD-10 hovedkategori. Gruppen er karak-

teriseret ved især at have ekstraordinært mange diagnoser inden for områderne, affektive lidelser

(blandt andet bipolar og forskellige former for depressioner), nervøse/stressrelaterede tilstande

(angst, OCD mv.), adfærdsændringer ifm. fysiske faktorer (bl.a. spiseforstyrrelser) og forskellige for-

mer for personlighedsforstyrrelser. I forhold til de øvrige klynger er der meget få, som har fået en

dom for noget kriminelt. De kommer primært fra bedre uddannede familier, hvor forældrene er i

beskæftigelse, og der er relativt få af forældrene, som har psykiatriske diagnose, sammenlignet med

de fleste af de øvrige klynger.

Klynge 2: De kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproblemer og ADHD (N=605)

Denne klynge består næsten udelukkende af mænd, og de er i gennemsnit er lidt ældre end de

øvrige grupper. En meget stor andel af dem har enten været anbragt (46 procent) eller modtaget en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

forebyggende foranstaltning i hjemmet som barn. De har stort set ingen erfaring med uddannelses-

systemet. Således har 76 procent ikke modtaget SU de seneste 3 år, og kun 5 procent har modtaget

SU i mere end et år de seneste 3 år. De har heller ikke været i beskæftigelse i noget væsentligt

omfang de seneste 3 år. Fagligt set er de svage; således har omkring 2/3 af dem ingen karakterer

fra folkeskolens afgangsprøve, og de som har karakterer har primært karakterer under 4. 85 procent

af dem vurderes ikke at være uddannelsesparate. 71 procent har en psykiatrisk diagnose, og 59

procent har diagnoser i flere hovedgrupper, men det er andre diagnoser end kvinderne i den første

klynge. Således har disse unge mænd primært misbrugsrelaterede diagnoser, der er en overrepræ-

sentation af mentalt retarderede, og især er der mange med adfærds- og følelsesmæssige forstyr-

relser (fx ADHD). Det som især karakteriserer denne gruppe er, at de næsten alle (99 procent) har

en domfældelse for et kriminelt forhold, og det er alle grupper af kriminalitet, hvor de er stærkt over-

repræsenteret i forhold til de øvrige klynger. Der er også en tendens til, at de kommer fra hjem, hvor

forældrene er lavt uddannede, hvor forældrene primært er uden beskæftigelse, og hvor en relativt

stor andel af forældrene har en psykiatrisk diagnose.

Klynge 3: Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordringer

(N=551)

Denne klynge består primært af kvinder (74 procent), og klyngen er gennemsnitligt lidt yngre end de

øvrige klynger. Meget få af dem bor hjemme, og en betragtelig andel har børn. Med hensyn til ud-

dannelse og beskæftigelse ligner de gennemsnittet i gruppen. Stort set ingen af dem har en gymna-

sial uddannelse, til gengæld har de stort set alle taget folkeskolens afgangsprøve, dog for de fleste

med et gennemsnit i både dansk og matematik under 4. Denne gruppe har klart den største andel

af uddannelsesparate (54 procent). De er også den klynge, hvor færrest (56 procent) har en psyki-

atrisk diagnose

–

39 procent har psykiatriske diagnoser i to eller flere hovedgrupper. Relativt mange

af dem har haft svangerskabsrelaterede fysiske diagnoser. Det er den klynge, hvor flest kommer fra

de socioøkonomisk svage hjem; således har de lavest uddannede forældre, 61 procent af mødrene

og 44 procent af fædrene har ingen uddannelse ud over folkeskolen, og for en stor andel er foræl-

drenes uddannelse ukendt. 79 procent af mødrene og 63 procent af fædrene har ingen beskæfti-

gelse, og der er også en relativt stor andel af forældrene, som har en psykiatrisk diagnose.

Klynge 4: Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik (N=701)

Denne klynge minder på overfladen lidt om den foregående. Der er primært kvinder i klyngen, og

der er også en forholdsvis høj andel, der har børn. De er dog væsentligt svagere fagligt; således har

de tilbragt meget lidt tid på SU og meget tid på uddannelseshjælp og relaterede ydelser. De har

heller ikke været i beskæftigelse i nævneværdigt omfang. De har således en lang historik på offentlig

forsørgelse. Ingen af dem har karakterer i dansk eller matematik fra folkeskolens afgangsprøve, og

74 procent er vurderet aktivitetsparate. De har lidt flere psykiatriske diagnoser end klynge 3 (65

procent har en diagnose, og 50 procent har to), og en relativt stor andel er mentalt retarderede (8

procent), men de er til gengæld væsentligt mindre kriminelle end den foregående klynge, lige som

de har en lidt stærkere socioøkonomisk baggrund.

Klynge 5: Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem (N=661)

Denne klynge er interessant, da det ikke er oplagt, hvorfor de befinder sig i denne situation, da de

ud fra de registermæssige variable ser forholdsvist velfungerende ud. Klyngen består stort set kun

af mænd. De har primært etnisk dansk baggrund, og en stor andel (35 procent) bor hjemme. De har

kun sjældent været anbragt uden for hjemmet og har også en lav forekomst af forebyggende foran-

staltninger i hjemmet. De har nogen erfaring med uddannelsessystemet, og en relativt stor andel (15

procent) har en gymnasial uddannelse. Samtidig har en stor andel taget folkeskolens afgangsprøve

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

og de er forholdsvist fagligt stærke sammenlignet med klynge 2-4. Alligevel er hele 76 procent vur-

deret aktivitetsparate. 72 procent af dem har en psykiatrisk diagnose, og 52 procent har to eller flere.

Det er forholdsvist gennemsnitligt sammenlignet med hele gruppen, men klyngen adskiller sig ved

at have en forholdsvist stor andel (25 procent) med udviklingsforstyrrelser (fx autisme og Aspergers

syndrom). Klyngens socioøkonomiske baggrund er stærkere end de øvrige klyngers; således er for-

ældrene forholdsvist veluddannede, de fleste af dem er i beskæftigelse, og relativt få af forældrene

har psykiatriske diagnoser.

2.3.1

Forløbsanalyse af klyngerne

Herefter følges de fem ovenfor identificerede klynger fra visitationstidspunktet og 78 uger frem for

at undersøge, om deres fremadrettede forløb er forskellige. I figur 5 vises andelen, som er på SU

et givet antal uger efter visitation.

Figur 5: Andel på SU opdelt på klynger

Varighed, uger

Note:

K1:

Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.

K2:

Kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproble-

mer og ADHD.

K3:

Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordringer.

K4:

Fagligt svage

kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.

K5:

Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.

Figuren viser for det første, at der i alle klynger er ret få, som på et givet tidspunkt er på SU. For det

andet kan det ses, at i klynge 1, 3, og 5 kommer 10-15 procent i gang med en uddannelse, mens

det i klynge 2 og 4 kun er omkring 5-6 procent, som kommer i gang med en uddannelse. Klynge 2

og 4 er ubetinget de fagligt svageste klynger, således er der i klynge 2 omkring to tredjedele, som

slet ingen karakterer har fra afgangsprøven i hverken dansk eller matematik, mens det i klynge 4 er

tæt på 100 procent. Begge klynger har ydermere meget lidt forudgående uddannelseserfaring målt

på tid med SU, og/eller hvorvidt de har en gymnasial uddannelse. Til sammenligning er klynge 1 og

5 fagligt forholdsvis stærke, mens klynge 3 har mindre faglige udfordringer

–

dog har næsten alle i

klynge 3 deltaget i folkeskolens afgangsprøve. Klynge 3 er også den gruppe, som har den største

andel uddannelsesparate. Klynge 1 er gruppen, hvor 90 procent har en psykiatrisk diagnose, hvilket

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

måske kan bidrage til at

forklare, hvorfor det stadig ’kun’ er 15 procent, som påbegynder en uddan-

nelse.

Mere detaljerede analyser af uddannelsesforløbene baseret på elevregistreret viser, at klynge 3 og

5 primært påbegynder erhvervsfaglige grundforløb, og de fortsætter i et vist omfang også i hoved-

forløb allerede inden for observationsvinduet på 78 uger efter visitation. Klynge 1 kommer også i

hovedforløb i samme omfang som de to andre klynger, mens de i noget større udstrækning end de

øvrige klynger starter på en videregående uddannelse, hvilket formentlig afspejler, at en relativt stor

andel af dem allerede har en gymnasial uddannelse. Klynge 5 påbegynder også i en vis udstrækning

videregående uddannelse, mens klynge 2 og 4 primært kommer i gang med et grundforløb, men

hverken påbegynder hovedforløb eller videregående uddannelse i observationsperioden.

I figur 6 vises andelen, som opnår ordinære timer i beskæftigelse opdelt på klynger. Her er forskellen

på tværs af klynger ikke helt så stor som for påbegyndelse af uddannelse, og mønsteret er lidt an-

derledes end for uddannelse; således er andelen med ordinære timer størst for klyngerne 2, 3 og 5

og lavest for klynge 1 og 4. Klynge 1 og 4 består begge primært af kvinder (i klynge 1 er 98 procent

kvinder, og i klynge 4 er det 72 procent), men klynge 1 er karakteriseret ved at være fagligt stærke

kvinder med mange psykiatriske diagnoser, mens klynge 4 er den ubetinget fagligt svageste klynge.

Ser vi på klynge 4’s bagudrettede historik,

har de heller ikke været særlig meget i hverken beskæf-

tigelse eller uddannelse.

En anden interessant observation er, at det er de unge mænd med domme for kriminalitet i klynge

2, der opnår den største andel i beskæftigelse

–

omkring 17 procent 78 uger efter visitation. Så selv

om de er fagligt svage, har domme for kriminalitet og de ikke kommer i gang med en uddannelse,

så er der altså en relativt stor del af dem, som opnår ordinære timer i beskæftigelse.

Figur 6: Andel med ordinære timer opdelt på klynger

Varighed, uger

Note:

K1:

Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.

K2:

De kriminelle og fagligt svage mænd

med misbrugsproblemer og ADHD.

K3:

Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige ud-

fordringer.

K4:

Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.

K5:

Hjemmeboende

mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figurerne herover beskriver, i hvilket omfang de unge kommer videre, men giver ikke så stort indblik

i om den enkelte unge forbliver i forsørgelse, uddannelse eller beskæftigelse, eller om de skifter frem

og tilbage mellem disse tilstande. Vi har foretaget en forløbsanalyse for at analysere dette spørgs-

mål.

For at kunne give et overblik over forskellige forløbstyper har vi inddelt de 78 uger efter visitation i 3

halvår; første (uge 1-16), andet (uge 27-52) og tredje halvår (uge 53-78) efter visitation. Herefter

opgør vi, for hvert halvår, hvilken dominerende tilstand den unge befinder sig i, ved at optælle uger

på offentlig forsørgelse (O), uger med ordinære timer (T), og uger på SU (U). Den hyppigst forekom-

mende tilstand i et halvår defineres herefter som den dominerende tilstand. I tabel 3 vises for hver

klynge de fem hyppigste forløbstyper samt deres frekvens.

Sekvensen OOO, hvor den dominerende tilstand i alle tre halvår er offentlig overførselsindkomst,

ses at være den hyppigst forekommende for alle fem klynger. I lyset af de foregående figurer er det

ikke overraskende. For klynge 3 forekommer den for ca. 71 procent af de unge, mens den for klynge

4 forekommer for 82 procent. For de øvrige tre klynger er det mellem 74-78 procent, som primært er

på overførselsindkomst i alle tre halvår efter visitation.

Tabel 3: Forløbstyper og deres hyppighed opdelt på klynger

Forløb

Andel Forløb

Andel

OOO

74,6

OOO

77,7

OOO

70,6

OOU

5,5

OOT

5,1

OOU

3,5

OUU

5,0

OTT

3,8

OUU

3,5

OTT

3,2

OOU

3,3

UUU

3,2

UUU

2,1

OUU

2,2

OTT

3,2

Forløb

OOO

OOU

OUU

OTT

OOT

Andel

81,5

3,6

3,4

2,1

1,9

Forløb

OOO

OOU

OTT

OOT

OUU

Andel

74,7

4,8

4,1

3,3

2,4

T og U

2,0

T og U

1,7

T og U

2,9

T og U

1,6

T og U

3,0

Note:

K1:

Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.

K2:

De kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugspro-

blemer og ADHD.

K3:

Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.

K4:

Fagligt svage kvinder

med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.

K5:

Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.

For klynge 1 og klynge 3 er sekvenser, hvor uddannelse indgår, forholdsvist hyppig forekommende,

og både sekvenserne OOU, OUU og UUU indgår blandt de fem hyppigst observerede sekvenser.

For klynge 2, 4 og 5 ses både sekvenser, hvor uddannelse indgår, og hvor der er ordinære timer,

blandt de hyppigst forekommende. For klynge 2 er forløb med ordinære timer mere hyppigt forekom-

mende end forløb med uddannelse.

Endelig kan det bemærkes, at der findes meget få forløb, hvor der indgår både ordinære timer og

uddannelse. Dette ses kun i 1,6-3 procent af forløbene. Implikationen må være, at de fleste unge

vælger mellem beskæftigelse og uddannelse, mens de kun sjældent afprøver begge dele. Det kan

naturligvis ikke udelukkes, at vi ville observere flere forløb med både ordinære timer og uddannelse,

hvis vi havde haft en længere (eller mere fintmasket) tidshorisont end 78 uger.

I appendiks til Delanalyse af de kvantitative effekter af Job-bro til Uddannelse viser vi, hvordan bil-

ledet modificeres, hvis den dominerende tilstand offentlig forsørgelse opdeles i O: passiv forsørgelse

eller anden aktiv indsats, og V: forsørgelse men også virksomhedspraktik eller fuld virksomheds-

praktik. Den interessante ekstra indsigt, som kommer ud af den analyse, er, at sekvenser, hvor virk-

somhedspraktik og uddannelse indgår i denne rækkefølge, forekommer uhyre sjældent (i 1,5-4,9

procent af forløbene). Dette er interessant al den stund, at virksomhedspraktik var tiltænkt som en

væsentlig aktiv ingrediens i Job-bro til Uddannelse. At dømme efter forløbsanalysen ser det dog ikke

ud til, at deltagelse i virksomhedspraktik særligt hyppigt fører til, at den unge kommer i gang med en

uddannelse. Denne andel stiger kun marginalt (til mellem 1,3-6,3 procent), hvis vi alene fokuserer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

på de unge i deltagergruppen for hver klynge. Så heller ikke for Job-bro deltagerne er det lykkes at

anvende virksomhedspraktik på en måde, som er befordrende for påbegyndelse af uddannelse. Ser

vi i stedet for på sekvenser, hvor virksomhedspraktik indgår efterfulgt af ordinære timer som en do-

minerende ydelse, så forekommer sådanne sekvenser ikke meget oftere; i 3,6-6,3 procent af tilfæl-

dene afhængigt af klynge.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

3. Hvad skaber progression for de unge

–

analyser af

indsats, samspil og helbredsmestring

Som beskrevet, består Job-bro til Uddannelse af de to kerneelementer

’virksomhedspraktik’ og ’men-

tor’. På trods af at forsøget ikke viser en effekt, kan det omfattende kvalitative materiale

bidrage med

nuancerede analyser af, hvad der har været udslagsgivende for de indsatser i forsøget, der lykkes

med at skabe progression for nogle unge i projektet. På baggrund af det kvalitative datamateriale

har vi udarbejdet tre analyser; 1) en kvalitativ analyse af den virksomme indsats og de to kerneele-

menter som er suppleret med kvantitative analyser fra den gennemførte survey af jobcentrenes fi-

delitet, 2) en analyse af samspillet mellem unge, mentor og virksomhed der peger på, hvad der skal

iværksættes af tiltag før og under praktikken, og 3) en dybdegående analyse af de unges helbreds-

mestring og hvad der skaber progression i forhold til at styrke denne. De tre analyser bygger på

forskellige datakilder, som er beskrevet kort i de enkelte afsnit og mere dybdegående i afsnit 4.2

(metodebilag).

Den virksomme indsats

Dette kapitel går skridtet videre end effektanalysen ved at stille skarpt på de organisatoriske forud-

sætninger for, at de to kerneelementer bidrager til at hjælpe de unge videre i retning af enten afkla-

ring, job eller uddannelse. Til slut i dette kapitel vil vi beskrive, hvordan det tværfaglige samarbejde

er helt centralt i organiseringen af de to kerneelementer.

3.1.1

Indsatsmodellens kerneelement 1: Virksomhedspraktik

Det er langt fra alle de unge i Job-bro til Uddannelse, der har mødt indsatsmodellens kerneelement

1, nemlig virksomhedsindsatsen. Surveyen, som er baseret på svar fra mentorer/sagsbehandlere

mv., viser, at i alt 53,7 procent af de unge har været i virksomhedspraktik mindst en uge, siden de

blev trukket ud til projektet. De kvalitative data gør det ikke muligt at analysere, hvorfor kun omkring

halvdelen af de unge kommer i praktik, men derimod at få viden om, hvad der ser ud til at virke i

samspillet mellem ung, mentor og virksomhed i forhold til de unge, som kommer i virksomhedsprak-

tik.

Der er fire overordnede pointer, som træder frem:

1. Indsats med klare mål og retning sikrer fokus

2. Opstil mål med den unge for virksomhedspraktikken

3. Kontakten til virksomhederne skal foregå uden for mange led

4. Mentor og virksomhedskonsulent i én sparer tid

Indsats med klare mål og retning sikrer fokus

Generelt oplever de unge, der kommer i praktik, det som positivt:

Det er det med at komme op om morgenen og faktisk få en hverdag i gang, for når man sidder derhjemme,

tænker man bare: ’Jeg kan intet. Jeg dur ikke til noget’. Men når man kommer ud, opdager man, at man faktisk

kan mere, end man nok giver sig selv credit for. Det skubber lidt til ens selvtillid.

(Ung)

Praktik opleves således af en del af de unge som noget, der bidrager positivt til at skabe forandringer

i deres liv og bringe dem tættere på enten uddannelse og/eller job.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Samtidigt peger de kvalitative interview med mentorer og sagsbehandlere på, at enkeltheden i ind-

satsens to kerneelementer

–

mentorstøtte og praktik

–

bidrager til at skabe en oplevelse af fælles

retning:

Jeg oplever, at projektet blev mere håndgribeligt og mere strømlinet, og vi kunne komme ud og sige til bor-

gerne, at det er den her vej vi kører. Altså vi skal snakke praktik. Vi skal ikke snakke alle mulige andre retninger,

som kunne være en mulighed. Det, vi skal, er praktik. Det andet kunne også godt blive en sovepude.

(Mentor)

Når projektet på den måde bliver ’mere strømlinet’ og målrettet, betyder

det også, at de unge hurti-

gere får fokus på, at de skal i praktik. Af de kvalitative analyser fremgår det samtidig, at der er stor

variation, når det kommer til, hvilke konkrete metoder de fagprofessionelle trækker på for at nå målet.

Dette kan eksempelvis være ressourceorienterede eller progressionsskabende tilgange og begreber

som ’vikarierende håb’ og ’resiliens’, men det kan også være alle mulige andre metoder. Det betyder

samtidigt, at medarbejdersammensætningen i form af for eksempel anciennitet, erfaring og bag-

grund har stor betydning for, hvordan teamet arbejder metodisk og dermed for hvilke tilgange, de

unge møder.

Den fælles retning er således så bredt og overordnet formuleret, at den rummer vide muligheder for

at blive udfyldt forskelligt fra projekt til projekt, men også fra medarbejder til medarbejder. Og det i

en grad hvor det også synes at være et fortløbende arbejde på projekterne at skulle forene individu-

elle arbejdsmetoder, -kulturer og sprog til en fælles tilgang:

Det har været en udfordring, hvor forskellige vores kulturer, sprog og måder at se ting på, er. Det har måske

været noget af det allersværeste ved at starte det her op. Det er faktisk at forstå, at der er så stor forskel. Vi

arbejder med unge, vi vil det samme, vi vil de unge, vi vil alle de der ting. Det er vi meget enige om. Men hvor

er vi også forskellige i vores forståelse af de unge.

(Tovholder)

Det er således et dilemma, at medarbejderne kan byde ind med forskellige kompetencer og erfarin-

ger samtidig med, at det kan skabe udfordringer, når der skal bygges en fælles tilgang op. Det kan

betyde, at variationen i den konkrete indsats, som den enkelte unge får, er enorm, og det kan derfor

sikre indsatsens kvalitet, hvis den samlet set bliver ledelsesmæssigt mere strømlinet i form af klare

mål og en fælles retning.

Opstil mål med den unge for virksomhedspraktikken

Det er mentorernes ansvar, at der er et klart mål for den unges deltagelse i virksomhedspraktik. Af

nedenstående figur 7 fremgår den andel af de unge, som mentorerne har nedskrevet kortsigtede

mål for. Mere konkret viser figuren andelen af de unge, for hvem der er nedskrevet kortsigtede mål

for

hvor, hvornår

hvordan

virksomhedspraktikken skal etableres.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7: Kortsigtede mål for virksomhedspraktikken

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

22%

Alle

De fleste

18%

25%

20%

19%

16%

Midtvejsmåling

(N=44)

Slutmåling

(N=36)

Cirka halvdelen

De færreste

25%

20%

28%

Ingen

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålet: ”Hvor mange af de unge, du er Job-bro

mentor for, har du nedskrevet de kortsigtede

mål for (Hvor, hvornår og hvordan virksomhedspraktikken (LAB-tilbud efter kapitel 11) skal etableres)?”.

Midtvejsmåling N=44 og slut-

måling N=36.

Mentorerne har i midtvejsstatus-målingen, der blev gennemført i april 2019, angivet, at de har udar-

bejdet kortsigtede mål for ¼ af deres unge, og at de for ca. 16 procent af de unge ikke har nedskrevet

kortsigtede mål. I slutmålingen, der er gennemført i december 2019, er der sket en mindre positiv

udvikling, hvor andelen der ikke har fået udarbejdet kortsigtede mål er faldet til ca. 6 procent. Af de

kvalitative analyser fremgår det, at de små skridt og kortsigtede mål er helt centrale for, at det lykkes

for de unge at starte i deres første virksomhedspraktik:

Så starter vi ét sted, så kan vi arbejde os hen imod noget andet. Der er nogle, der skal have et lille skub. Altså,

det er ikke sikkert, vi kan finde den skræddersyede praktik fra starten af, men så prøver vi noget andet af. Der

er en interesse på et eller andet, som bliver vakt, enten ved at de hører det fra andre, som har været ude i

praktik, eller at de selv tænker, at det er en god idé, eller at vi måske på deres vegne synes, at det kunne være

en god idé, hvilket vi jo selvfølgelig gør. Så det her med at komme ud og se det og afmystificere, hvad det er

at være ude på et praktiksted. (Mentor)

At finde et praktiksted er dermed en langstrakt proces, som for nogle unge kører relativt smidigt,

mens det for andre unge bliver en proces med flere skridt både frem og tilbage. Det afgørende er

dog, at målet om praktik hele tiden er til stede og gøres realistisk for de unge.

Kontakten til virksomhederne skal foregå uden for mange led

Der er stor forskel på, hvordan mentorerne har adgang til lokale virksomheder, som vil tilbyde prak-

tikpladser til de unge på Job-bro til Uddannelse. Nogle projekter ligger i tæt befolkede kommuner

med mange arbejdspladser, andre i mere udkantsprægede områder med begrænsede arbejdsplad-

ser, og andre igen er beliggende i kommuner med partnerskabsaftaler, der både gør, at der er ad-

gang til virksomheder, men også at projektet ikke må kontakte andre virksomheder end dem, der er

med i partnerskabsaftalen. Derudover kan partnerskabsaftalerne have den barriere, at kontakten til

virksomheden skal gå gennem kommunens virksomhedskonsulenter, hvilket gør det endnu sværere

at finde den rette praktikvirksomhed til de unge. Nogle projekter har erfaring med at få lavet denne

aftale om:

I starten skulle vi først tage kontakt til virksomhedskonsulenterne i den anden afdeling, som så skulle tage

kontakt til virksomheden. Der kunne godt gå tre måneder, når vi henviste nogle, før der skete noget. Nu kan

vi gå direkte til dem. Det er rigtig vigtigt, det der med at vi ikke skal igennem så mange led, fordi når de unge

melder klar, at nu er det nu, så skal der handles.

(Mentor)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Det er dermed centralt, at kontakten til virksomhederne kan være direkte, hvilket gør processen mere

smidig og mindre tidskrævende. Derudover er det ofte centralt, at virksomheden får en grundig in-

struktion i at have de unge i praktik, hvilket vi vender tilbage til i næste kapitel.

Mentor og virksomhedskonsulent i én sparer tid

I beskrivelsen af indsatsmodellen for Job-bro til Uddannelse fremhæves det, at der i de fagprofessi-

onelle teams skal indgå både en mentor og en ansvarlig for den virksomhedsrettede indsats. Nogle

projekter har slået disse funktioner sammen i én, så mentoren varetager nogle af virksomhedskon-

sulentens opgaver og dermed har ansvar for begge dele. Det er derfor også mentoren, som har

kontakt til og laver aftaler med virksomheden og ikke en virksomhedskonsulent i kommunen. De

fagprofessionelle fremhæver, at det gør det mere smidigt og hurtigt at finde praktiksted, at igang-

sætte praktik, at håndtere mislykkede praktikforløb og at få nye praktikker op at stå. Denne organi-

sering kan have afgørende betydning for, hvor hurtigt et praktikforløb kan iværksættes, fordi mento-

rerne ikke er nødsaget til at vente på Jobcenterets virksomhedskonsulenter. Det betyder, at mentor,

ung og virksomhed i fællesskab hurtigere kan etablere nye aftaler og justere de eksisterende.

3.1.2

Indsatsmodellens kerneelement 2: Mentor

I indsatsmodellen beskrives det, hvordan mentoren er den primære kontaktperson, som den unge

etablerer et tillidsbaseret forhold til. Mentoren er garant for den ’røde tråd’ for de unges forløb. Sam-

tidig hermed har de unge, som beskrevet, store udfordringer i deres liv, hvilket kan gøre det svært

at fungere på en arbejdsplads. I dette afsnit vil vi undersøge organiseringen af mentorernes arbejde

nærmere.

De overordnede pointer, som træder frem af fidelitets-surveyresultaterne og de kvalitative analyser

af mentorindsatsen, er:

1. At have en fast mentor skaber tryghed og kontinuitet

2. Mentor kan være både reserveforælder og koordinator

3. Mentorernes tro på de unge forudsætter en håndholdt tilgang

At have en fast mentor skaber tryghed og kontinuitet

De fagprofessionelle vurderer, at kontinuiteten i de unges forløb er central og bakkes op af de unge,

der oplever, at det giver dem stor tryghed at have samme mentor forløbet igennem. Mange har været

i adskillige kommunale indsatser og har stiftet bekendtskab med mange forskellige og skiftende

myndighedspersoner. Nogle har ligeledes oplevet at ryge ud af systemet og blive overladt til sig selv,

når de kommer ud i problemer eller møder udfordringer:

De har oplevet tidligere, at når man så fucker op, så er man overladt til sig selv. Her står vi og vi bliver ved

med at stå der. Det er det samme vi vil hver gang, vi er her, så de kan regne med os. Og de er sådan: ’Bliver

I ikke snart trætte af os’. ’Nej det gør vi ikke. Vi er her’.

(Sagsbehandler)

Det ser ud til, at projekter, der har haft et stabilt mentorkorps under hele projektperioden, også har

en mere stabil mentorindsats for de unge. Men mange projekter er dog præget af udskiftning blandt

de fagprofessionelle, hvilket bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen, hvor ca. en fjerdedel af de

adspurgte er blevet udskiftet fra midtvejs til slutmåling. Flere unge fortæller, at det kan give anledning

til stor forvirring og frustration, hvis de skal skifte mentor, når den tidligere mentor skifter job, i sær-

deleshed hvis de unge ikke får besked om eller begrundelse for mentorskiftet. For nogle unge bliver

det endnu en oplevelse af at blive kørt rundt i systemet, for andre kan det give en oplevelse af at

skulle ’starte forfra’ i deres Job-bro-forløb.

Det er derfor vigtigt, at de unge får besked, hvis deres

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

mentor stopper, og at der dertil tages stilling til, hvordan det planlagte forløb kan videreføres med en

ny mentor.

Mentor kan være både reserveforælder og koordinator

Som i alt arbejde med unge, som har udfordringer med at få fodfæste i de ordinære systemer, er

mentorens relationsarbejde afgørende. De unge fortæller samstemmende, at det har stor betydning,

at de fagprofessionelle omkring dem har tillid til dem og tager dem alvorligt:

Jeg tror, det er hans måde at være på. Han ser ikke ned på én. Det kan man ellers godt føle i det her system.

De andre har sagt: ’Du skal bare gøre sådan, og du skal bare gøre sådan’. Men han siger altid: ’Du ringer

bare, hvis der er noget, det skal du ikke tænke på, jeg skal nok finde ud af det, slap du bare af’. Han giver

én

ro og virker som om, han har styr på det.

(Ung)

Tilliden betyder, at de unge kan stole på, at mentoren hjælper med at finde løsning, når der opstår

udfordringer.

Samtidigt er det også tydeligt i Job-bro til Uddannelse, at de unges mentorbehov er todelt; nogle

unge har et tæt forhold til deres mentor mens andre unge mest bruger deres mentor i forhold til

praktik. Den første gruppe af unge fortæller, at de bruger deres mentor til ’næsten alt’. Det kan for

eksempel være hjælp og støtte i forhold til bolig og økonomi men også i forhold til psykiske lidelser,

problemer med familierelationer eller lignende. Nogle unge oplever sågar deres mentor som en ’re-

serveforælder’:

Det er rart at vide, at der er en, der tænker på en, også selvom vi egentlig bare er mentorelev. Hun er lidt min

reservemor. Hun har hjulpet på hjemmefronten, men også med skole og arbejde. Vi skriver sammen hver dag,

men det er fordi, der altid er et eller andet. Det kunne være noget med noget papirarbejde eller et møde eller

et eller andet.

(Ung)

For nogle unge kan mentoren dermed få en strukturskabende funktion i deres hverdag, hvor de får

hjælp til at komme afsted til møder og generelt hjælper dem med at holde styr på vigtige oplysninger

i forbindelse med deres forløb. For disse unge er det således mentoren, der er kernen i Job-bro til

Uddannelse, mens det for andre unge mere er praktikken.

Den anden gruppe af unge, som også adskiller sig fra de unge i Brobygning til Uddannelse, har

–

på grund af deres komplekse udfordringer

–

i forvejen kontakt til kontaktpersoner, mentorer, psyko-

loger mm. De bruger derfor mentoren specifikt i forhold til praktikken, og de tager sjældent kontakt

til deres mentor. Mentorkontakten i disse relationer har mere karakter af, at mentor er en form for

koordinator, som sikrer korte statusmeldinger, påmindelser om møder og lignende til de unge.

Mentorernes tro på de unge forudsætter en individuel tilgang

Målet om praktik kan være langt væk for mange af de unge og kræve en langstrakt indsats for at

kunne lykkes. Dette kan udfordre medarbejdernes tro på, om det er realistisk for de unge at komme

i virksomhedspraktik. Surveyundersøgelsen blandt mentorer og sagsbehandlere viser, at denne ud-

fordring kan være reel, idet en stor del af medarbejderne i slutmålingen har tilkendegivet, at deres

’her og nu billede’ af deres aktuelle unge er, at kun 20

procent vil være i stand til at starte i virksom-

hedspraktik i morgen, hvis de fik muligheden, jf. nedenstående figur 8.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8: Medarbejdernes tro på andelen af deres aktuelle unge, der deltager i Job-bro til Uddannelse, der kan

starte i virksomhedspraktik i morgen.

Midtvejsmåling (N=63)

52%

14%

11%

Slutmåling (N=57)

47%

23%

18%

9% 4%

10%

0-20 pct.

20%

30%

40%

41-60 pct.

50%

60%

70%

80%

90%

100%

21-40 pct.

61-80 pct.

81-100 pct.

Note: Figuren viser andel af job-bro deltagere, som medarbejderne vurderer, kan deltage i virksomhedspraktik i morgen. Andelene er

udregnet på baggrund af følgende spørgsmål: ”Hvor mange af de unge i din sagsstamme har deltaget i min. én virksomhedspraktik

(LAB-tilbud

efter kapitel 11)?” og ”Hvor mange af disse unge vil efter din vurdering kunne starte i en virksomhedspraktik (LAB-tilbud

efter kapitel 11). Midtvejsmåling N=63 og slutmåling N=57.

Således viser figuren, at 52 procent af medarbejderne i slutmålingen mener, at kun op til 20 procent

af de aktuelle unge kan starte i virksomhedspraktik. Ligeledes viser slutmålingen, at der er en positiv

udvikling fra midtvejsstatus et halvt år tidligere, om end tendensen er relativt beskeden.

Det er imidlertid ikke sådan, at man kan sætte lighedstegn mellem mentorernes vurdering af parat-

heden hos deres aktuelle bestand af unge på den ene side, og så deres indsats i forhold til at få de

unge i virksomhedspraktik på den anden. Tværtimod viser de kvalitative analyser, at medarbejde-

rens tro på de unge hænger tæt sammen med troen på, at det er den individuelle indsats, der virker.

Det anses dermed også for en langstrakt indsats, hvor relationsarbejdet og arbejdet med de unges

udfordringer er første skridt:

Det hele handler om håndholdt indsats. Det, som det i første omgang drejer sig om, er at få lært den

enkelte unge at kende og finde ud af, hvad er realistisk og så efter det. Hellere tage tre små skridt

end ét stort, som måske er for stort.

(Mentor)

Mentorerne fremhæver, at det er centralt, at de har tid til denne individuelle indsats, men analyserne

i forbindelse med midtvejsstatus viste samtidig, at perioden fra den unges start i Job-bro til Uddan-

nelse til praktikstart kan trække ud.

Mentorernes tro på de unge er dermed afhængig af, at der er tid til den individuelle indsats og indi-

viduelt tilrettelagte forløb, der varierer i henhold til den unges situation og udfordringer. Det betyder

samtidigt også, at mentorernes caseload er centralt. Spørgeskemaundersøgelsen viser på tværs af

de 11 deltagende projekter, at der er stor variation i det gennemsnitlige selvrapporterede caseload.

Projektet med det laveste caseload i slutmålingen har gennemsnitligt 17 unge i medarbejdergrup-

pernes sagsstamme, mens projektet med det højeste caseload har 47 unge i medarbejdergrupper-

nes sagsstamme. I de kvalitative interviews peges der på 25 sager som maksimum for mentorer,

som skal udføre denne individuelt rettede indsats.

3.1.3

Det virksomme tværfaglige samarbejde

I det foregående har vi beskrevet de organisatoriske elementer i de to kerneelementer hver for sig.

Der er dog en gennemgående pointe, som handler om det tværfaglige samarbejde, der rækker ud

over det specifikke arbejde med at finde praktikvirksomheder eller arbejdet med mentorrelationen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Dette drejer sig om det daglige samarbejde, der rummer en række forskellige jobfunktioner og som

spiller ind i hinanden på forskellige måder. Det tværfaglige samarbejde rummer i denne analyse

følgende elementer:

1. Stor spændvidde i jobfunktioner skaber behov for nem adgang til hinanden

2. De fysiske rammer understøtter samarbejdet

3. Tæt samarbejde mellem mentorer og sagsbehandlere er centralt

Stor spændvidde i jobfunktioner skaber behov for nem adgang til

hinanden

Analyserne af det samlede data viser, at de fagprofessionelles jobfunktioner spænder bredt, og det

skaber et behov for at have nem adgang til hinanden for bedst at kunne løse opgaven. I spørge-

skemaundersøgelsen er medarbejderne blevet bedt om at tilkendegive, hvilke jobfunktioner de va-

retager i forbindelse med Job-bro til Uddannelse. I figur 9 ses andelen af hver af de fem medarbej-

dergrupper, der i slutmålingen tilkendegiver at varetage en række jobfunktioner i forbindelse med

indsatsen.

Figur 9: Varetagelse af jobfunktioner fordelt på medarbejderprofil

Daglig projektledelse for

indsatsen

100%

Gennemførsel af aktiviteter

på basen

80%

60%

40%

Koordinerende

sagsbehandling

Samtaler med de unge som

en del af det lovpligtige

kontaktforløb

20%

Andre individuelle samtaler

med de unge

Fastholdelsesstøtte

Mentorstøtte

Uddannelsesvejledning

Sagsbehandler (N=13)

Virksomhedskonsulent (N=4)

Projektleder (N=11)

Virksomhedsaktiviteter

Mentor (N=23)

Mentor og virksomhedskonsulent (N=15)

Note: Figuren viser andele, der har svaret ’ja’ til oplistede jobfunktion for spørgsmålet: ”Hvilke jobfunktioner varetager du

i jeres Job-bro

indsats?”. Slutmåling N=66.

Figuren viser, at der er forskel i antallet af jobfunktioner, som hver medarbejdergruppe typisk vare-

tager. Mentorer, virksomhedskonsulenter og de medarbejdere, som er begge dele, varetager typisk

flere jobfunktioner som virksomhedsaktiviteter, aktiviteter på jobcentret, ikke lovpligtige samtaler

med de unge samt uddannelsesvejledning, mens mentorerne derudover også varetager mentor- og

fastholdelsesstøtten.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

For at få yderligere indsigt i jobfunktioner og arbejdsopgaver på Job-bro til Uddannelse, har vi i

spørgeskemaerne spurgt til, hvordan sagsbehandlere og mentorer fordeler deres tid på en række

opgavetyper i en gennemsnitlig arbejdsuge. I figuren nedenfor er fordelingen på oplistede arbejds-

opgaver i en gennemsnitlig arbejdsuge vist for henholdsvist sagsbehandlere og mentorer, som tager

del i Job-bro til Uddannelse.

Figur 10. Tid fordelt på arbejdsopgaver på en gennemsnitlig uge

100%

90%

80%

25%

Samtaler med de unge

33%

32%

Kontakt med den unge (telefon, sms

mv.)

11%

33%

38%

21%

Midtvejsmåling

(N=10)

Slutmåling

(N=13)

Midtvejsmåling

(N=44)

70%

60%

50%

40%

10%

19%

11%

14%

11%

10%

Samarbejde med

virksomhedskonsulent

Samarbejde med Job-bro mentor

Opsøgende virksomhedsarbejde

Koordinering med andre aktører om

de unge

30%

20%

10%

22%

Slutmåling

(N=36)

Dokumentation og administrative

opgaver

Andet

Sagsbehandler

Mentor

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålet: ”Angiv, hvor stor en andel af din tid du bruger på hver enkelt arbejdsopgave

i en gen-

nemsnitlig arbejdsuge”. Midtvejsmåling N=54

og slutmåling N=49.

Den opgave, der fylder mest i sagsbehandlernes arbejdsuge, er dokumentation og administrative

opgaver med 38 procent i slutmålingen efterfulgt af samtaler med de unge med 25 procent. Blandt

mentorerne er det samtaler med de unge, der med 32 procent fylder mest, efterfulgt af dokumenta-

tion og administrative opgaver med 22 procent. Endvidere fremgår, at sagsbehandlerne stort set

ikke anvender tid på opsøgende virksomhedsarbejde, mens ca. 1/10 af mentorernes tid bliver brugt

på dette. Omvendt bruger sagsbehandlerne relativt set mere tid på samarbejde med virksomheds-

konsulenterne end mentorerne, hvormed virksomhedsarbejdet i højere grad ser ud til at foregå via

virksomhedskonsulenterne end sagsbehandlerne selv.

Samlet set viser figuren således, at sagsbehandlere og mentorerne har organiseret sig forskelligt,

hvad angår daglige opgaver og samarbejdsrelationer, ligesom der er stor spændvidde i de opgaver,

som mentorerne skal varetage i deres daglige arbejde. Dette tydeliggør vigtigheden af caseload som

beskrevet tidligere. Hvis mentorerne skal have kontakt til mange unge, kan det samlet set gøre, at

de kan have svært ved at finde tid til det hele. Derudover fortæller mentorerne også, at det kan lette

deres arbejde med mange jobfunktioner, at de har nem adgang til de andre fagprofessionelle.

De kvalitative data understøtter

dermed dette ’edderkoppespind’ af jobfunktioner og arbejdsopgaver,

og vi har derfor lavet en case-beskrivelse baseret på empiri fra begge best-case-projekter, der giver

et indblik i, hvordan hverdagen på et Job-bro til Uddannelse-projekt kan se ud.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

JOB-BRO CASEPROJEKT

En kold vintermorgen kører Bo, som er projektleder og mentor i Job-Bro til Uddannelse, i sin bil på vej til

arbejde. Han har netop hentet og afleveret Sidsel i en virksomhed på sin første praktikdag. Sidsel har

store udfordringer med mødestabiliteten, men Bo tror på, at denne praktik kan blive en ny start.

Da Bo ankommer til projektets lokaler på erhvervsskolen, hører han sine kollegaer godt i gang med at

drøfte et forløb med en ung. Som så tit, når kollegaerne i teamet sparrer med hinanden i deres fælles kon-

tor, bliver han stolt over deres refleksioner og tilgang til de unge. Det, som Bo kalder teamets fælles ’mind-

set’, har et skarpt fokus rettet mod de unges kompetencer og ressourcer og på hele tiden at pege arbejdet

med de unge i retningen af praktik. Og i deres sparring holder de hinanden op på det. Senere på dagen

holder Bo og mentoren Karina et opstartsmøde med Alberte og en praktikvirksomhed, hvor de har drøftet

forventninger og rammer for praktikken.

Efter besøget er det aftalt, at Alberte kan starte dagen efter. På vej ind ad døren til kontoret taler de to kol-

legaer om, at denne aftale ikke kunne være blevet igangsat så hurtigt, hvis de ikke havde et tæt samar-

bejde med kommunens virksomhedskonsulenter, som de ofte sparrer med omkring retningslinjerne for de

unges forløb. Karinas telefon ringer. Det er en frustreret Silas, der vil droppe ud af sin praktik og er på vej

ind til Karina. Da hun har lagt røret på, løfter hun hovedet over computerskærmen og fortæller projektets

sagsbehandler om situationen.

Da Silas ankommer, tager sagsbehandler, Karina og Silas med det samme et møde, hvor de i fællesskab

kan finde en ny og bedre retning for Silas’ forløb. I stedet for at lade ’hammeren falde’, samler de i fælles-

skab op på, hvad der gik galt i praktikaftalen og reviderer den

–

samtidigt med at krav og regler overhol-

des.

Sidst på dagen fylder Bo en skål med appelsiner og stiller dem frem på et bord ved indgangen til deres

fælles kontor. Inden han slukker lyset på kontoret, sætter han et par guirlander op og en lyskæde på det

juletræ en kollega har medbragt.

Som både det kvalitative og kvantitative materiale viser, betyder de mange opgaver, der skal løses

i løbet af en dag, at det tætte tværfaglige samarbejde bliver afgørende for, hvordan deres arbejde

forløber.

De fysiske rammer understøtter samarbejdet

Det er en central del af indsatsmodellen, at teamet af fagprofessionelle er placeret fysisk på en

erhvervsskole og ikke i jobcenterets bygninger. I udgangspunktet er hensigten med placeringen, at

de unge i stedet for at møde op på jobcenteret kommer i en uddannelseskontekst, men analysen

viser, at placeringen også har en positiv funktion for det tværfaglige samarbejde. Det er således

meget fremtrædende i de kvalitative interview, at det opleves positivt blandt de fagprofessionelle, at

de fysisk er placeret det samme sted, fordi det muliggør, at teamet af fagprofessionelle kan arbejde

tæt og effektivt sammen. Således fremhæver de fagprofessionelle, at det styrker deres arbejde, når

deres organisatoriske enhed rummer de funktioner og roller, der er nødvendige for at understøtte de

unges forløb fra start til slut:

Det jeg mener, der virker, set med mine briller, det er, at vi sidder fysisk sammen. Og så har vi bare en energi,

der er dynamisk, plus vi har en fælles forståelse af projektet. Vi vender og drejer hele tiden med hinanden, om

vi nu enige om, at det er det her, projektet går ud på, og det er det vi forholder os til.

(Sagsbehandler)

At de fagprofessionelle sidder fysisk sammen, kan således medvirke til at skabe synergi og hurtig

responstid i arbejdet. Den fysiske organisering betyder mere konkret, at de jævnligt kan sparre om

de unges situationer og reflektere over, hvordan man som mentor bedst kan hjælpe dem. På et af

projekterne fremhæver de fagprofessionelle eksempelvis fordelen ved, at alle medarbejdere på kon-

toret kender alle de unge i projektet og derfor kan indgå kvalificeret i en faglig sparring om de enkelte

unges forløb og situation.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Udover at sparre om de unges situationer er det for flere af de fagprofessionelle også gavnligt at

have en tæt sparring og fælles refleksion over mentorrollen. Dette medvirker til, at medarbejderne

får en fælles forståelse af projektet, fordi de hele tiden har mulighed for at drøfte konkrete udfordrin-

ger og løsningsmodeller med hinanden. Dette hænger også sammen med, at projektet indeholder

en stor metodefrihed i forhold til, hvordan man løser opgaven. De har således behov for netop at

sidde tæt sammen for at sikre en kontinuerlig sparring og ad den vej også sikre en ensartet hjælp til

de unge.

Tæt samarbejde mellem mentorer og sagsbehandlere er centralt

I tråd med intentionen om at de fagprofessionelle sidder fysisk sammen, er den tilknyttede sagsbe-

handler på flere projekter flyttet fra jobcenter til projektet på erhvervsskolen. Dette har en positiv

påvirkning på det tætte samarbejde mellem mentorer og sagsbehandlere, der beskrives som helt

centralt for projektet og understøtter arbejdet med de unge:

Det er vigtigt med den tætte kontakt til sagsbehandlere, og at man fysisk faktisk også har mulighed for at stikke

hovedet ind og sige: ’Hey, prøv at høre, det her, det funger ikke’. Jeg har oplevet det modsatte før, hvor det

hele var så trægt. Imens så havde du fuldstændig tabt tråden.

(Mentor)

Det tætte samarbejde mellem mentor og sagsbehandler betyder dermed i praksis, at hvis en ung for

eksempel har udfordringer i en praktik eller praktikken bryder sammen, har de fagprofessionelle

mulighed for at samle hurtigt op og få drøftet de konkrete udfordringer med den unge. På den måde

er den fysiske organisering et væsentligt led i at muliggøre, at de udfordringer, der kan opstå i prak-

tikken, effektivt kan blive håndteret, så den unge kan komme videre.

Lige så vigtigt det er, at mentor og sagsbehandler arbejder tæt sammen, lige så vigtigt er det, at

deres roller over for de unge holdes adskilt. Således er det mentoren, der opbygger og varetager

den gode relation med de unge med henblik på at afklare deres udfordringer og ressourcer, mens

sagsbehandleren står for myndighedsbetjeningen. Denne klare opdeling er vigtig for at kunne skabe

en tillidsfuld mentor-ung-relation, fordi mentorerne er fritaget for sagsbehandlerens myndighedsfunk-

tion og -ansvar.

3.1.4

Opsummering

Analysen peger på, at de fagprofessionelles arbejdsformer, -tilgange samt de organisatoriske ram-

mer, de arbejder under, har stor betydning for, hvordan kerneelementerne i Job-bro til Uddannelse

løftes, ligesom både de kvalitative og kvantitative analyser viser, at projekterne også har organiseret

indsatsen og rammerne herfor relativt forskelligt.

Analyserne viser, at en fælles metodebevidsthed på projekterne i tilgangen til mentor- og virksom-

hedsarbejdet kan styrke indsatsen for de unge. Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes med individu-

elt tilrettelagte forløb, der tager udgangspunkt i de unges konkrete situation og udfordringer. Dog

peger evalueringen på, at der ikke er et modsætningsforhold mellem fælles konkrete metoder og

tilgange i de professionelles arbejde og en individuel og håndholdt tilgang til de unge. De unge er

forskellige, har forskellige støttebehov og dermed skal mentorrelationen og praktikforløbet tilpasses

disse. Der er således tale om, at fælles konkrete mål, metoder og strukturer i de fagprofessionelles

arbejde

kombineret med

differentierede forløb, der tager udgangspunkt i de enkelte unges situatio-

ner, er centralt for at løfte Job-bros kerneelementer.

Analysen viser yderligere, at det tætte faglige samarbejde er helt centralt i Job-bro til Uddannelse.

Det er vigtigt, at medarbejderne har nem adgang til hinanden, og det, at de sidder fysisk sammen,

er medvirkende til, at de kan løse en række arbejdsopgaver smidigt og hurtigt. Dertil kommer, at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

det er nødvendigt, at mentorernes caseload ikke vokser sig for stort, så de unge hurtigt kan få ta-

get hånd om deres udfordringer, og der hurtigt kommer nye løsninger og veje frem.

Samspil mellem mentor, ung og praktik

Som det er fremgået i denne evaluering, er forsøget gennemført, uden at der kan vises en signikant

effekt for projekterne i form af at få flere unge i målgruppen til at påbegynde en uddannelse. I mål-

gruppen er der dog alligevel 10 procent, der kommer videre i uddannelse eller arbejde. Denne kva-

litative analyse stiller skarpt på nogle af disse unge såvel som nogle af de unge, der har været i

praktikforløb uden, at vi kender deres videre forløb.

I analysen har vi forfulgt spørgsmålet om,

hvad der skaber progression i de unges bevægelser

henimod et vellykket praktikforløb, som antages at kunne hjælpe de unge videre.

Dette kan

være varierende grader af uddannelse eller job såvel som afklaring til anden ydelse.

Analysen er bygget op som en undersøgelse af det samspil, der udspiller sig på tre relationelle akser

mellem mentor, ung og praktikvirksomhed. I dette samspil udspiller sig forskellige processer, der kan

variere afhængigt af de konkrete unge, praktikforløbet og mentorrelationen, men som alle bidrager

til de unges progression.

Vores analyser viser, at der er forskel på, hvad der sker i samarbejdet på de relationelle akser ’før

virksomhedspraktikken’ og ’under virksomhedspraktikken’. Derfor har vi opdelt analysen i disse to

faser. Analyserne er suppleret med case-beskrivelser, som har til hensigt via de unges perspektiver

at komme tættere på en forståelse for, hvordan projektet opfattes og opleves af de unge selv.

3.2.1

Før virksomhedspraktikken

I det følgende vil vi beskrive hvilke processer, der er centrale i samspillet mellem mentor, ung og

virksomhed i fasen ’før virksomhedspraktikken’. Denne fase rummer således perioden, fra den

unge

starter på Job-bro til Uddannelse, frem til den unge påbegynder sin praktik. Analysen viser, at det

helt centrale er: 1) Afklaring af den unges ’skånebehov’, 2) afklaring af den unges ressourcer, 3)

afklaring af virksomhedens ressourcer og 4) etableringen af en dynamisk samarbejdsaftale. Dette

arbejde foregår på forskellige akser, som illustreret i figur 11 nedenfor:

Figur 11. Samspil før virksomhedspraktikken

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Afklaring af de unges skånebehov

Analyserne af det samlede empiriske materiale viser, at der forud for praktikken sker en afklaring af

det, som nogle af de fagprofessionelle kalder

de unges skånebehov.

Det er dermed et afklaringsar-

bejde, der foregår på aksen mellem mentor og ung. Hensigten med at afklare de unges udfordringer

er, at man samtidigt afklarer de unges skånebehov i praktikforløbet. Der er i forbindelse med evalu-

eringen af Job-bro til Uddannelse også gennemført en analyse af de unges helbredsmestring, som

med fordel kan benyttes i afklaringen af de unges skånebehov. Dette beskrives nærmere i afsnit 3.3.

Behovet for at afklare de unges skånebehov understøttes af resultaterne fra den gennemførte spør-

geskemaundersøgelse blandt mentorer og sagsbehandlere, som er blevet spurgt til de typiske årsa-

ger til, at unge dropper ud under virksomhedspraktikken. Ud fra ti oplistede årsager har medarbej-

derne kunnet vælge op til tre årsager, som de typisk oplever ligger til grund for, at unge dropper ud

af virksomhedspraktikken. Det bemærkes, at det er mentorerne/sagsbehandlerne, der har vurderet

de typiske årsager til et afsluttet forløb

–

og ikke den unge selv.

Figur 12. Vurdering af de typiske årsager til at de unge dropper ud af virksomhedspraktikken undervejs

Udfordringer med den unges fysiske eller psykiske helbred

Udfordringer med krav under praktikken (herunder

mødestabilitet)

Sociale udfordringer på praktikpladsen

Udfordringer med misbrug af euforiserende stoffer og/eller

alkohol

Manglende relation og kontakt til ansvarlig på praktiksted

Praktikken var ikke relevant for den unge

Faglige udfordringer på praktikpladsen

Manglende relation og kontakt til mentor

Den unge kom ind på en uddannelse

Andet

89%

68%

50%

39%

17%

14%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note: Figuren viser andele, der

har svaret ’ja’ til ti oplistede årsager for spørgsmålet: ”Hvad er efter din vurdering, de tre typiske årsager

til, at en ung dropper ud af praktikforløbet?”. Slutmåling N=66.

Det fremgår med stor tydelighed, at det er udfordringer med den unges fysiske eller psykiske hel-

bred, som af flest medarbejdere (89 procent) vurderes som en af de mest typiske årsager til, at unge

dropper ud af et praktikforløb. Det er derfor helt centralt, at både de unge og virksomhederne bliver

bedre til at afklare og håndtere de unges fysiske eller psykiske udfordringer, og hvilke skånebehov

der følger heraf.

At afklare de unges skånebehov vil mere konkret sige at afklare deres somatiske og psykiatriske

diagnoser og erfaringer med for eksempel kroniske lidelser, angst, depression eller stress. En ung,

som for eksempel har en alvorlig rygskade, kan komme i praktik på en arbejdsplads, hvor der kan

iværksættes skånetiltag, der gør, at vedkommende ikke skader ryggen yderligere, men dog stadig

kan udføre et stykke arbejde. På samme måde kan en ung, som for eksempel lider af angst, profitere

af at komme i praktik, hvis der iværksættes en række skånetiltag, hvor der tages hensyn til, at nogle

situationer trigger vedkommendes angst. Det vil dermed være nemmere for de unge at være møde-

stabile og leve op til de krav, der stilles på en arbejdsplads. Som figur 12 ovenfor viser, vurderer 68

procent af medarbejderne, at de unges udfordringer med krav er en årsag til, at de dropper ud. Dette

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

vidner om et behov for at skabe nogle rammer, der støtter op om de unges vilkår for at kunne leve

op til kravene.

Derudover har mange af de unge haft lange perioder, hvor de har isoleret sig på grund af bl.a. angst.

Disse unge kan have behov for redskaber og strategier til at håndtere det at skulle til at være i

situationer, de ikke kender. Nogle af de unge fortæller for eksempel, at deres mentor har anvist dem

til et kursus, hvor de har lært at håndtere angst, og at det har været helt centralt for et efterfølgende

succesfuld praktikforløb. Vi skal her præsentere en case-beskrivelse af Caroline.

CASE: CAROLINE

Caroline er udfordret af svære angstproblematikker, som især kan opstå, når hun føler sig presset. Men på

Job-bro projektet har hun kun mødt forståelse for sine udfordringer. Hun har kunnet bruge sin mentor som

sparringspartner og i løbet af deres indledende samtaler har mentoren hjulpet hende til at starte på et

angstkursus, som kommunen udbyder, inden hendes første praktikforløb. Her har hun fået konkrete red-

skaber til at håndtere angsten, når den kommer.

Derefter kommer Caroline i praktik som kosmetolog, som er hendes store drøm for et fremtidigt job. Der er

derfor meget på spil, og det er vigtigt for hende, at praktikken går godt. Af samme grund er det afgørende

for Caroline, at hun har fundet en måde, hvorpå hun kan gennemføre praktikken på trods af den angst,

som påvirker hendes liv og hverdag. Angsten er ikke forsvundet, men hun har lært at leve med den, fordi

hun ved hvad hun skal gøre, når den kommer.

Det er bare blevet nemmere at leve med, men det er der stadigvæk, altid. Dog ikke i samme grad. Jeg kan

tage af sted nu, komme hjemmefra.

For at Caroline kan klare sig på praktikpladsen er det vigtigt, at hendes chef kender til hendes udfordringer

og at der har været en dialog mellem mentor og praktiksted om dette. Når hun oplever situationer, der kan

udløse angst, er hendes chef indforstået med, at hun må trække sig et øjeblik til hun har styr på situatio-

nen.

Det, der virkede for mig, var, at der var så stor forståelse for, det jeg kommer fra, min baggrund. Så får man

jo lyst til at yde lidt mere, når man bliver mødt af åbne arme frem for ikke at blive mødt med noget.

Efter praktikken starter Caroline på drømmeuddannelsen som kosmetolog og hun får tilmed en læreplads i

den tidligere praktikvirksomhed. Dette ville ikke være sket, hvis hun ikke havde fået redskaberne, inden

hun startede, fortæller Caroline.

Som eksemplet her viser, har det stor betydning, at mentoren hjælper de unge i retningen af et

relevant støttetilbud som eksempelvis angstkursus, psykologsamtaler eller lignende, der kan være

med til at ruste de unge med sådanne redskaber.

Afklaring af de unges ressourcer

På samme akse mellem de unge og mentoren sker også en afklaring af, hvilke

redskaber og res-

sourcer,

de unge har. Hvis målet om virksomhedspraktik skal nås, er det centralt, at det afdækkes,

hvad de unge kan, og hvilke konkrete arbejdserfaringer de har. Analysen af de unges erfaringer viser

desuden, at man med fordel kan kigge på den konstruktive side af de unges diagnoser. Vi har såle-

des i denne undersøgelse mødt unge med autisme, som har sat tingene i system på praktikstedet,

fordi de trives med orden. Vi har mødt unge med angst, som er meget pligtopfyldende, fordi de gerne

vil gøre det godt. Og vi har mødt unge med ADHD, som er energibomber af arbejdskraft:

Men jeg er typen, der godt kan lide at arbejde, jeg gider ikke sidde på min flade røv. Jeg har ADHD, jeg har

brug for at lave noget. […] Men jeg vil gerne være i praktik, for jeg får en masse erfaringer, som man ikke får,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

når man bare sidder på sin flade røv. Og jeg synes bare det er vigtigt at vise over for arbejdspladsen her, at

’kan du bruge mig, så tag mig’, ikke.

(Ung)

Det er således vigtigt, at man forsøger at ’vende diagnosen på hovedet’ og finder ud af, hvad de

unge i kraft af diagnosen eller med diagnosen kan bidrage med og anerkende dem for det.

Afklaring af virksomhedens ressourcer

På den relationelle akse mellem mentor og virksomhed er det afgørende at finde frem til, hvilke

virksomheder der kan rumme de unge med deres skånebehov. Af følgende figur fremgår mentorer

og sagsbehandleres vurdering af de vigtigste forudsætninger for, om en praktik lykkes for den unge.

Figur 13. Vurdering af de vigtigste forudsætninger for, at virksomhedspraktik lykkes for de unge

Det rette match mellem den unge og virksomheden

At den unge føler sig godt socialt tilpas på praktikstedet

En god relation og kontakt mellem ung og mentor

At den unge oplever succes med opgaverne i praktikken

En god relation til den ansvarlige på praktikstedet

Forberedelse og planlægning af forløbet med den unge

At den unge får hjælp til helbredsmæssige, personlige og

sociale problemer

Tilstrækkelig kommunikation mellem mentor og praktiksted

Andet

83%

36%

35%

32%

30%

20%

17%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note: Figuren viser andele, der har svaret ’ja’ til ni oplistede forudsætninger for spørgsmålet: ”Hvad er ifølge dig de tre vigtigste

forud-

sætninger for at praktikken lykkes for de unge?”. Slutmåling N=66.

Som det

fremgår af figuren, er der stor enighed om betydningen af ’det rette match’. Det rette match

handler dels om, hvorvidt virksomheden kan rumme de unge, men det handler også om, hvordan

arbejdsopgaver, mødetider, timetal osv. passer til den konkrete unge. Uden denne afklaring kan

praktikken risikere at bryde sammen:

Fordi jeg har ADD, så har jeg lidt brug for, at der skal være en form for skema, så jeg ved, at vi har pause fra

dut til dut, og vi skal det her klokken sådan og sådan, og du har fri klokken det og det. Men det var der ikke

lagt op på den måde. Jeg fik at vide, ’jamen du tager bare noget mad hvis du er sulten, og vi skal så lige i gang

med at skære noget af det her, og så skal vi lige i gang med det her og alt muligt’. Det var et kæmpe kaos i

mit hoved.

(Ung)

I flere af de virksomheder, hvor de unges praktikforløb fungerer godt, udviser virksomheden rumme-

lighed og tålmodighed over for de unges udfordringer under praktikken, også selvom deres progres-

sion ofte foregår i meget små skridt. Dette er vigtigt for, at praktikken lykkes. For at afdække de

unges udfordringer og skånebehov bruger nogle projekter derfor en psykolog:

Jeg tænker også i forhold til at matche i forhold til virksomhedspraktikkerne, der bruger vi vores psykolog.

Altså, hvad er det for nogle kompenserende [tiltag), man kan stille op, hvad er det, han sådan ligesom kan

spotte hos den unge, som kan være svært. Hvis det er noget omkring struktur, så er det noget omkring det,

man skal forholde sig til ude på virksomheden. Så psykologen kan hjælpe os med at kvalificere, hvad det er

for en type arbejdsplads, og hvad man skal være opmærksom på, når de skal ud på arbejdspladsen.

(mentor)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Det er således væsentligt, at det afklares hvilke arbejdsopgaver, de unge skal ud til, hvordan dette

matcher deres udfordringer, og hvad der kan sættes i værk for, at det bliver imødekommet. Det gode

match handler derfor om, at virksomheden kan rumme og er klædt på til den unges skånebehov.

En dynamisk samarbejdsaftale

Vores analyser viser, at det at lave et match mellem den unge og praktikstedet er en proces. Ifølge

indsatsmodellen formuleret af STAR skal der, inden praktikken påbegyndes, udarbejdes en samar-

bejdsaftale, som skal indeholde mål, opgaver, timer og kontaktperson på virksomheden. Denne af-

tale kan både rumme praktiske informationer, vejledning om mere personlige forhold som påklæd-

ning, hygiejne, søvn, mv., samt information om, hvad der er aftalt med virksomheden i forhold til de

unges skånebehov. Indholdet af aftalen er derfor individuelt tilpasset de unges forløb og behov.

Derudover peger denne analyse på, at den relationelle akse mellem ung og praktiksted kan aktive-

res, så man hele tiden har fokus på, om samarbejdsaftalen fungerer. For eksempel starter de fleste

unge praktikperioden med tre-fire timer, tre dage om ugen og øger timetallet gradvist undervejs i

deres forløb. I takt med dette vil deres arbejdsopgaver typisk også ændre sig, og på den måde kan

man se praktikken som en ’øvebane’, hvor det er muligt

for de unge at afprøve arbejdsopgaver og

arbejdsformer, og herved kan den unge undervejs i praktikken opleve at rykke sig.

Derfor kan man med fordel jævnligt lave en forventningsafstemning mellem den unge, mentor og

virksomheden.

Blandt de fagprofessionelle er der er gode erfaringer med at afholde et møde forud for praktikken

med alle tre parter, hvor samarbejdsaftalen gennemgås. På tværs af det empiriske materiale ser det

ud til, at det er centralt af afklare timeantal, strukturen for arbejdsopgaver, strategier for handlemu-

ligheder når de unge udfordres, samt klare aftaler om hvem de unge kontakter i virksomheden.

3.2.2

Under praktikken

I det følgende indkredses, hvad der kendetegner samspillet mellem mentor, ung og virksomhed ’un-

der praktikken’. Analysen peger

på, at det for en del af målgruppen i Job-bro til Uddannelse er vigtigt,

at der er 1) en tæt opfølgning mellem mentor og ung, 2) tæt opfølgning mellem mentor og virksom-

hed og 3) at der etableres en relationel tryghed for de unge på praktikstedet. I det følgende uddybes,

hvordan disse elementer udspiller sig.

Figur 14. Samspil under virksomhedspraktikken

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Tæt opfølgning mellem mentor og ung

Langt størstedelen af de unge på Job-bro til Uddannelse har haft længere perioder uden beskæfti-

gelse og uddannelse, og det kan derfor være en stor udfordring for dem at komme ud på praktikvirk-

somheden. Der er dermed behov for fokus på den relationelle akse mellem mentor og ung.

Det er ikke alle unge, der har behov for, at mentoren er til stede i praktikkens opstart, men for en

stor dels vedkommende er mentorens tilstedeværelse afgørende for praktikkens succes:

Jeg syntes, det var meget nemmere at have en mentor herude, da jeg startede. Det, at der er en, der render

rundt herude til at starte med de første par uger. At du ikke bare bliver smidt ud i det. Det er rigtig godt. Han

var her hver eneste dag. Det hjalp mig i starten. Det gav lidt tryghed at have en at gå sammen med.

(Ung)

Denne tætte opfølgning kan især være en fordel for den målgruppe, der er tilbage i sidste del af Job-

bro projektet eller for unge, som generelt er kendetegnet ved at have store udfordringer med møde-

stabilitet:

Hvis vi skal have alle med, må man gøre noget sådan rent økonomisk fra kommunernes side, fordi der skal

der mere til. Én gang om ugen eller hver 14. dag ikke er nok til den målgruppe. De er nødt til næsten at have

daglig kontakt, og ’hvordan har du det, går det godt?’,

er der noget, du skal have hjælp til at sige derude.

(Mentor)

Når mentor ofte er til stede på virksomheden, er det også nemmere at sikre, at de unge ikke føler

sig alene og isoleret fra de andre medarbejdere eller får en følelse af, at deres arbejde ikke har

betydning for virksomheden:

Hvis jeg står og snakker med chefen derude og siger, hvordan går det egentlig med den unge, så nå ja, det

går meget godt, og så kommer han selv til at tænke på at gå hen og rose dem, fordi nu har vi et fokus på det.

Og det betyder rigtig meget for de unge, der har det så svært, at de får den anerkendelse, hvor til hverdag der

løber det lidt stærkt, og så glemmer de at rose dem, der er i praktik.

(Mentor)

Det kan derfor have en stor værdi for nogle unge, at mentorerne er fysisk til stede dagligt

–

især i

starten

–

under de unges praktikforløb. Det skal dog nævnes, at det også fremgår af analysen, at

der er unge, som har mindre brug for mentorens fysiske tilstedeværelse på praktikstedet, men har

gavn af jævnlig telefonisk kontakt eller via sms. Derudover er det naturligvis ressourcekrævende for

mentoren at være til stede hver dag og, som beskrevet nedenfor, er det en fordel, at det relationelle

arbejde overdrages til en kontaktperson i virksomheden.

Den tætte opfølgning er medvirkende til, at de unge opbygger troen på, at de kan udføre de arbejds-

opgaver, der stilles, ligesom de unge støttes i at finde handlemuligheder, når der er udfordringer. Vi

skal her præsentere en case, som vi kalder Tobias.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

CASE: TOBIAS

Tobias er i praktik i en butik, men i begyndelsen af praktikken får han det svært. Han er især udfordret af

at mangle energi og følelsen af aldrig at kunne ’oplade’. Han føler sig derfor meget træt og uoplagt, både

når han er på arbejdspladsen, og når han er hjemme med kæreste og barn. Tobias tænker, at han er

nødt til at droppe ud af praktikken, fordi han ikke kan overkomme det. Det føles som en al for stor mund-

fuld.

Tobias har i begyndelsen af praktikken samtaler med sin mentor en til to gange om ugen. Her fortæller

han sin mentor om sine bekymringer og frygt for, at han er nødt til at afbryde praktikken. Det har stor be-

tydning, at mentoren har tillid til ham, og at han ikke føler, han skal forsvare, at han oplever udfordringer

med at kunne overskue praktikken. De taler sammen om, hvad der kan give Tobias mod på at fortsætte i

praktikken frem for at afslutte den.

Samtalerne mellem Tobias og hans mentor fører til, at mentoren tager kontakt til praktikværten og fortæl-

ler om Tobias’ udfordringer. Efterfølgende

inviterer praktikværten Tobias til en snak, hvor de taler om,

hvordan han foretrækker at arbejde, hvilke arbejdsopgaver han trives bedst/mindst i, og i hvilket tidsrum

han arbejder bedst, hvis det står til ham. Igennem samtalerne bliver det tydeligt, at Tobias savner mere

kontakt med andre mennesker i sin hverdag. De aftaler, at Tobias i stedet for at sætte varer på plads,

skal sidde ved kassen som primær arbejdsopgave. Med denne afklarende samtale sammensætter To-

bias og praktikværten i fællesskab således en arbejdsdag, der både er tilpasset Tobias behov, og som

praktikværten samtidigt er indforstået med.

Tobias trives med at sidde ved kassen, fordi der hele tiden er noget at lave, og der aldrig er én dag, som

er kedelig. Det har ændret hans oplevelse af praktikken fuldstændig, at han nu har fået nogle arbejdsop-

gaver, han kan lide, og det giver ham energi og lyst til at komme på arbejde. Han oplever derfor ikke de

samme udfordringer, som han gjorde i starten. Tobias fortæller desuden, at det har styrket hans motiva-

tion yderligere, at han bliver inddraget og har medbestemmelse i forhold til sine arbejdsopgaver. Mens

han før manglede energi og motivation i praktikken, håber han nu på en fastansættelse i den samme bu-

tik, når praktikken er slut.

Som det fremgår i casen, kan en justering af arbejdsopgaverne give de unge en oplevelse med at

iværksætte handlemuligheder, når der opstår udfordringer i praktikken. Men for at kunne ’opfange’

udfordringer i tide er det afgørende, at mentoren er tæt på den unge i forløbet.

Tæt opfølgning mellem praktikvirksomhed og mentor

De kvalitative analyser viser yderligere, at en tæt opfølgning på aksen mellem mentor og virksomhed

er central. Den tætte opfølgning mellem virksomhed og mentor er central både for at klæde virksom-

heden på i forhold til, hvordan de skal forholde sig til den unge, og men også i forhold til hvad de kan

forvente af de unge. Det kvalitative materiale viser, at praktikværterne efterspørger mere information

om de unge, fordi det kan være med til at forklare deres adfærd og udfordringer og dermed bidrage

til at tilrettelægge arbejdsdagen bedst muligt for dem. Det kræver, at mentoren prioriterer dybdegå-

ende og afklarende samtaler med praktikværten. Her er det imidlertid interessant at se, at spørge-

skemaundersøgelsen viser, at kun 17 procent af mentorer og sagsbehandlere har tilkendegivet, at

kontakten mellem mentor og virksomhed er afgørende for, om praktikken lykkes for de unge, jf. figur

13 ovenfor.

Selvom der er lavet et grundigt forarbejde, afklaret skånebehov, lavet en god samarbejdsaftale mv.,

kan der opstå udfordrende situationer i praktikken, og her er det en fordel, hvis det er muligt for

praktikstedet hurtigt at kunne tage kontakt til mentor eventuelt via en form for hotline-ordning. Ek-

sempelvis fortæller nogle af virksomhederne, at de kan opleve, at de unges sprog eller adfærd kan

skabe vanskeligheder for dem på arbejdspladsen. Når virksomhederne ikke oplever at have mulig-

hed for at vende sådanne udfordringer med mentor, kan det skabe frustrationer over de unge samt

være afgørende for, hvorvidt praktikken lykkes. Således er det nødvendigt, at ikke blot den unge

løbende kan kontakte deres mentor og drøfte eventuelle udfordringer under praktikken, men at virk-

somheden oplever den samme mulighed.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Relationel tryghed i opstarten

For en del af de unge, og især de unge som enten lider af angst eller har haft lange perioder med

social isolation, er det centralt i opstarten, at de hurtigt får etableret en relationel tryghed på praktik-

stedet. Dette sker, som beskrevet ovenfor, på aksen mellem ung og mentor men i høj grad også på

aksen mellem ung og praktiksted. En del af de unge fremhæver, at det er vigtigt, at der i virksomhe-

den er ressourcer og overskud til at hjælpe, hvis der opstår tvivl om arbejdsopgaver eller lignende:

Jeg har ikke rigtig haft nogle problemer, udover hvis man nu skulle lave noget og ikke vidste, hvordan man

skulle gøre det. Så har de været meget gode til at vise, hvordan man gør det. Også mere end én gang. Så de

er meget gode til at hjælpe én i gang. De

siger også til en: ”Der findes ikke nogen dumme spørgsmål, kun

dumme svar”, så man skal bare blive ved med at spørge og spørge, hvis du er i tvivl om et eller andet.

(Ung)

Virksomhedens rummelighed handler således også om, at de unge oplever, at der ’ikke

findes

dumme spørgsmål’. Det bidrager til, at de unge føler sig som en del af arbejdspladsen. Der er des-

uden behov for, at praktikvirksomheden har tålmodighed med, at det kan tage længere tid for nogle

af de unge i målgruppen at klare arbejdsopgaverne end andre ansatte.

Da det er ressourcekrævende for mentor at være meget til stede på alle praktiksteder, er det vigtigt,

at der etableres en relation til en kontaktperson i virksomheden, som overtager tryghedsopgaven fra

mentoren. Nogle unge taler om, at det er rart at vide, hvem de kan henvende sig til, eller at de spiser

frokost med en kontaktperson hver dag, så det ikke er overladt til dem selv at skabe kontakt til andre.

Dette er med til, at de unge overkommer nogle af deres barrierer:

Man kan slet ikke kende ham, fra han kom. Fra at være stille og forsagt, tør ikke noget, siger ikke noget til at

snakke med alle og pingpong, det er fantastisk. Det er noget med, at man viser dem tilliden og tager dem

alvorligt. Fordi de kan mærke, at man gider dem. At de kan mærke, at man tror, de kan. Stoler på dem. Og

der er ingen af dem, jeg har haft, som ikke har været mødestabil.

(Praktikvært)

For nogle unge kan en god relation til en kontaktperson i virksomheden være helt afgørende for et

vellykket praktikforløb. Det kan være med til at give dem succes- og mestringsoplevelser, og der-

igennem en større tro på egne evner:

Jeg havde aldrig haft et arbejde, men hun

[kontaktpersonen i virksomheden]

hjalp mig med tingene. Jeg fandt

ud af, at det her kan jeg godt. Det var første gang, at jeg oplevede det. Bare det med at man kan finde ud af

at komme, at man kommer afsted og får en god oplevelse. Det betyder meget, når man har mange oplevelser,

hvor det ikke er gået.

(Ung)

For nogle unge bliver kontaktpersonen dermed en slags katalysator for deres egen tro på, at der er

noget, de kan finde ud af. Analysen viser desuden, at det ofte er arbejdspladsens leder, der i praksis

fungerer som den primære kontaktperson. Dette kan skabe noget tidspres for lederen, og det kan

med fordel afklares, om kontaktpersonsfunktionen med fordel kan placeres hos en anden medarbej-

der, der måske i højere grad har tid og mulighed for at være den støtteperson, de unge har brug for.

3.2.3

Opsummering

Vores analyse af samspillet mellem mentor, ung og praktikvirksomhed viser, at afklaringen er i cen-

trum i fasen før praktikken. Der er tale om en afklaringsproces, der går på to ben. For det første, at

mentor og ung i fællesskab afklarer de unges skånebehov og ressourcer. Der kan med fordel ind-

drages en psykolog i denne proces. Og for det andet, at mentor og virksomhed afklarer virksomhe-

dens ressourcer til at rumme de unges skånebehov og ressourcer. Dertil kommer, at det er vigtigt at

udforme en dynamisk samarbejdsaftale, som

–

ud over aftaler om skånebehov

–

rummer aftaler om

mødetider, arbejdsopgaver, information om kontaktpersoner mm.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Under praktikken viser analysen, at det er centralt, at der er tæt opfølgning på de unge i virksomhe-

den. Dette foregår ved på den relationelle akse mellem ung og mentor, at der er jævnlig kontakt

mellem de to med fokus på løbende justering af aftaler og hjælp til at håndtere eventuelt opstående

udfordringer. Særligt i opstarten skal mentors tilstedeværelse være prioriteret. På den relationelle

akse mellem mentor og virksomhed skal der også være jævnlig kontakt med fokus på at løbende

justering af aftaler, hjælp til at håndtere eventuelt opstående udfordringer samt løbende at instruere

virksomheden i, hvordan de bedst imødekommer de unges skånebehov. Derudover er det vigtigt på

den relationelle akse mellem ung og virksomhed, at der etableres en kontaktpersonsfunktion i virk-

somheden, som er ansvarlig for at introducere den unge til arbejdsopgaver, det sociale landskab og

som den unge kan spørge, hvis der opstår tvivl.

Helbredsmestring

I dette kapitel vil vi præsentere en kvalitativ analyse af de unges helbredsmestring, som kommer

dybere ind i forståelserne af de unges udfordringer, og hvordan de positivt kan styrke deres evne til

at mestre deres helbred. Derudover er modellen et redskab for de fagprofessionelle til at systematisk

at arbejde med at afklare de unges skånebehov før virksomhedspraktikken iværksættes. Når vi har

fundet det relevant at dykke ned i dette tema, skyldes det, at vi gennem en proces med de fagpro-

fessionelle i opstarten af Job-bro til Uddannelse bad dem om udpege det område, hvor de i højeste

grad oplevede at have et ønske om mere forskningsbaseret viden. Her udpegede den største del af

de fagprofessionelle de unges fysiske og psykiske helbredsmestring.

Skeler man til de registeroplysninger, der er tilgængelige om de unges helbred, er det heller ikke

overraskende, hvorfor netop det tema fylder i både de unges og fagprofessionelles optik og i det

professionelle arbejde med de unge. En markant stor del af de unge i Job-bro til Uddannelse har

nemlig psykiatriske diagnoser, og der melder sig derfor et behov for at udfolde et tema omkring de

unges helbredsmestring.

I denne analyse stiller vi skarpt på

de unges egne erfaringer

med deres helbred, og

hvad de op-

lever, der bidrager henholdsvist positivt og negativt til deres samlede helbredsmæssige si-

tuation.

Det er således de unges egne vurderinger og oplevelser, der ligger til grund for analysen.

Det er samtidigt vigtigt at understrege, at dette dyk ned i de unges helbred ikke er en opfordring til

at lade helbredsmestring overtage fokus i det samlede arbejde med de unge. Som vi har peget på i

de foregående kapitler, er det meningsfuldt at afklare de unges fysiske og psykiske udfordringer med

det formål for det første at kunne iværksætte skånebehov forud for praktikken. For det andet er

formålet at henvise til tiltag, der kan hjælpe de unge med at håndtere udfordringer under praktikken,

som kan medføre udfordringer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

3.3.1

En model for unges helbredsmestring

Analysen tegner et samlet billede af, at de unges helbredsmestring har forskellige dimensioner. Det

drejer sig om i alt fem dimensioner, som vi har fundet, var de mest gennemgående. De fremgår af

følgende model:

Behandlings-

dimension

Forandrings--

dimension

Relations-

dimension

Helbreds-

mestring

Håndterings-

dimension

Hverdags-

dimension

For alle dimensioner gælder det, at de varierer i omfang og karakter for den enkelte unge. Det skal

vi komme nærmere ind på i sidste del af denne analyse. Det er centralt at forstå modellen dynamisk,

så der på ét givet tidspunkt eksempelvis kan være et stort fokus på håndterings-dimensionen hos

en ung og på et andet tidspunkt en lav grad af fokus. Tilsvarende vil eksempelvis behovet for fokus

på behandlings-dimensionen variere fra ung til ung og dels være forskelligt for den enkelte over tid.

Der er således tale om, at modellens forudsætning er en forståelse af de unges helbredsmestring

som en dynamisk og foranderlig størrelse, der vil afhænge af en mangfoldighed af ting i de unges

liv, herunder af de skiftende kontekstuelle sammenhænge, de unge indgår i. Vi reducerer i modellen

denne komplekse mangfoldighed til fem dimensioner, som gennem analysen træder særligt frem.

Det betyder dog samtidigt, at der for konkrete unge i praksis kan være andre dimensioner, som

spiller ind, og som modellen ikke er i stand til at indfange.

Yderligere er det centralt at understrege, at det ofte i høj grad vil være samspillet, sammenhængen

og timingen mellem de forskellige dimensioner, der gør det muligt at skabe forandringer i den unges

helbredssituation. Som en af de unge så fint formulerer det:

Det er første gang hvor jeg rent faktisk tager imod (psykolog)hjælpen. Og så det her Job-bro tilbud oveni, det

er jo bare perfekt! Jeg synes selv, at mit liv det kører bare. God støtte, god mand, god skole, god uddannel-

sesmentor…

Altså, jeg har ikke noget at brokke mig over.

(Ung)

Modellen opdeler således analytisk dimensionerne i særskilte dele, mens de i praksis hos de enkelte

unge ofte vil flette sig sammen, variere i omfang og tilsammen udgøre de unges helbredsmestring.

Modellen kan anvendes i arbejdet med at afklare de unges skånebehov, så man anvender modellens

fem dimensioner til at vurdere, hvor fokus for de unges støtte især skal sættes ind.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

3.3.2

Behandlings-dimension

Helt centralt for de unges helbredsmestring er den dimension, vi kalder for behandlings-dimensio-

nen. Den dækker over de unges erfaringer med henholdsvis psykologisk og psykiatrisk behandling

i form af lægebesøg, udrednings- og behandlingsforløb, møder med psykiatrien, terapi, diagnoser,

medicinering mm. Selv om langt størstedelen af de unge på omkring 70 procent har sådanne erfa-

ringer med sig, er det er ikke alle, og det er dermed heller ikke alle for hvem behandlings-dimensio-

nen indgår i deres helbredsmestring.

Når de unge, der har psykiske udfordringer, oplever at få den rette diagnose og dertilhørende psy-

kiatrisk, psykologisk eller medicinsk behandling, fortæller de samstemmende om, hvordan det gør

en enorm og afgørende forskel i deres liv. Som en fortæller:

Det bedste der skete for mig, det er den behandlingsdom.

Jeg er sgu ikke ked af, at jeg har fået den (…) Det

har gjort, at jeg har fået den rigtige diagnose. Jeg er blevet udredt for den rigtige diagnose, i stedet for bare en

eller anden nogen har tildelt mig, fordi de lige ser et eller andet træk. Så har jeg fået den rigtige diagnose, jeg

har fået den rigtige medicin, jeg har fået den rigtige hjælp. Jeg har fået nogen at snakke med. Jeg er kommet

ind det rigtige tilbud. Alt er bare gået godt for mig lige siden, jeg fik den behandlingsdom. Det er det bedste,

der er sket for mig.

(Ung)

Der er overraskende mange fortællinger i materialet, der handler om de positive forandringer, som

er kommet som følge af at få den rette psykiatriske eller psykologiske støtte. For nogle handler det

om, at de med den rette diagnose også får den rette medicin og eventuelt kommer i kontakt med

institutioner, der har den rette ekspertise. Det kan være en angstbehandling, hvor den unge får me-

dicin i kombination med at lære at håndtere angsten, når den kommer. Men det kan også være mere

institutionelle støttetiltag som Opus eller et autismecenter, som har ekspertviden på et givet område,

om som derfor kan sætte ind med specialiseret støtte.

Men parallelt med fortællingerne om, hvor stor en forskel den rette psykologiske og psykiatriske

behandling kan betyde for de unges liv, er der et overraskende stort antal unge, der fortæller om

fejldiagnosticeringer og fejlmedicinering. Og her vender behandlings-dimensionen sig fra at være en

støtte til at blive en udfordring i sig selv. En ung, som lider af autisme, fortæller om gennem en

længere årrække at være blevet fejldiagnosticeret med diagnosen skizofreni:

Jeg flyttede hjem til mine forældre, og så boede jeg der

–

meldt arbejdsløs, sygemeldt med en depression.

Jeg har det jo stadigvæk dårligt. Medicinen virker ikke, og det ved jeg jo i dag hvorfor. Fordi at for det første

så den type antidepressiv medicin virker ikke på mig. Den gjorde det kun meget værre. Og jeg var jo ikke

skizofren, så alt det psykotiske det virkede sjovt nok heller ikke, så der var en masse bivirkninger.

(Ung)

Helt gennemgående peger de unges fortællinger på, at der for manges vedkommende ikke er tale

om, at de ’får’ en diagnose, men snarere om at der

ofte finder uhyre langstrakte diagnoseprocesser

sted, som kan strække sig over mange år og består af forløb med sammenbrud, fejldiagnoser, forkert

medicin, selvmedicinering osv., inden de når frem til en diagnose og behandling, der virker. Flere

fortæller, at de har skulle ’så langt ud’, at de har haft psykotiske tilstande,

begået kriminalitet, været

selvmordstruede eller andet, før de har fået en hjælp, de oplever har bidraget positivt til deres hel-

bredsmestring. At der er tale om

diagnoseprocesser

og ikke om at få stillet

én diagnose,

synes at

være gennemgående for mange af de unge, ligesom det synes at give anledning til store udfordrin-

ger i deres liv og konkrete forsøg på helbredsmestring.

I fortællingerne er det tydeligt, at den positive helbredsmestring først starter, når de unge bliver kor-

rekt udredt med den

–

på det givne tidspunkt

–

rette rigtige diagnose og den rette medicin og be-

handling. De vil ofte her blive fulgt tæt i en periode. Det er dermed tydeligt, at forudsætningen for at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

de unge kan deltage meningsfuldt på en uddannelse er, at de har fået den rette diagnose, behandling

og medicin.

3.3.3

Relations-dimension

En anden central dimension i de unges helbredsmestring er det, vi her kalder for relations-dimensi-

onen. Med det menes den støtte

–

eller mangel på samme

–

som de unge kan få fra de relationer,

der er omkring dem. Det drejer sig om personlige relationer så som familie, venner og kæreste, men

også om relationer af professionel karakter så som mentorer, støtte-kontaktpersoner og andre pro-

fessionelle med en tillidsrelation til de unge. Det er kendetegnende for denne gruppe af unge, at de

gennemgående har et meget ringe socialt netværk. Mange lever uhyre isoleret, oplever en høj grad

af ensomhed, har tabt eller skiftet venner ud som følge af ændrede misbrugsmønstre. Hertil kommer,

at overraskende mange af de unge angiver, at deres nærmeste sociale relationer er deres forældre

eller familie, trods det at mange samtidigt har oplevet massive svigt fra netop familien. Vores mate-

riale peger således på, at de professionelle i en del tilfælde glider ind som erstatning eller udvidelse

af et ellers meget svagt relationelt netværk.

Relations-dimensionen i helbredsmestringen handler om, hvordan de relationer den unge har tæt

på sig

–

i henholdsvis positiv og negativ forstand

–

kan bidrage til at hjælpe den unge videre. Her er

det en kæreste, der bidrager positivt til at skubbe den unge i behandling:

Altså den første gang jeg brød sammen, det var for to år siden. Sådan hvor det hele kom ud og så min kæreste

han sagde: ‘’Jeg tror, du har depression’’. ‘’Jeg skal nok klare det hele selv’’, sagde jeg. Men efter et par

måneder, derefter sagde jeg: ‘’Ej, nu har jeg brug for hjælp’’. Og så er jeg begyndt at få hjælp og så snakke

med folk nogen gange i ungerådgivningen. For at få noget ud og det hjalp meget, og hun var ret sød og hun

hed Louise.

(Ung)

Men også en professionel kan spille en central rolle for den unges helbredsmestring. Som for den

følgende unge kvinde der lever stort set isoleret og i stor ensomhed:

Jeg har ikke så mange venner, men få har jeg. Jeg går stadig igennem en sorg. Når jeg er på skideren er det

min støtteperson, jeg ringer til.

(Ung)

Blandt de unge er der således fortællinger om relationer, der bidrager positivt til helbredsmestringen,

men der er modsat også historier om, at relationerne bidrager negativt til helbredsmestringen, eller

at der for nogle unge er en ambivalens forbundet med det at få hjælp. En ung fortæller her om at få

hjælp til at håndtere den psykose, han har fået:

Nogle folk vil gerne have hjælp, men de kan ikke få sig selv til at tage imod den. Men man er nødt til at være

åben og tage imod. Nogle gange har jeg taget imod hjælpen, og andre gange har jeg været stædig og selv

ville gøre det. Men når jeg har taget imod hjælpen, har det faktisk hjulpet mig mest. Mine forældre har hjulpet

mig meget, men mange af tingene har jeg også skulle finde ud af selv. Der er altid inspiration fra folk

–

der er

mange ting, man kan tage sig med i livet, for eksempel det der med at tage imod hjælp.

(Ung)

Det er således centralt at inddrage den relationelle dimension i helbredsmestringen, men fortællin-

gerne peger samtidig på, at mange mangler denne mulighed for støtte i deres netværk, og at det i

det hele taget er en kompleks størrelse at tage imod støtte. Nogle unge har perioder, hvor de kan

have modstand mod dette og derfor rammes de af isolation og ensomhed, som mange af dem lever

med. For at aktivere den positive helbredsmestring via relations-dimensionen kræver det således

både, at der er mennesker og relationer omkring den unge, som har mulighed for at bidrage kon-

struktivt, men også om at de unge i situationen er modtagelige for denne. Og i relation til opgaven

med, som i eksempelvis Job-bro, at hjælpe den unge videre i enten uddannelse eller beskæftigelse,

så er den unges relations-dimension vigtig at tænke ind.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

3.3.4

Hverdags-dimension

Helbredsmestring handler imidlertid ikke alene om det, der knytter sig til den behandling, de unge

modtager eller deres relationer, men også om hvilke aktiviteter, de unge er engageret i, og hvad der

fylder deres hverdag ud. Når dette knytter an til helbredsmestring, hænger det sammen med, at

undersøgelsens data peger på, at netop de unges hverdagsaktiviteter spiller henholdsvis positivt og

negativt ind på deres både fysiske og psykiske helbred.

I nærværende sammenhæng forstår vi hverdagen og hverdagsaktiviteterne som de aktiviteter, der

finder sted i regi af Job-bro. Det vil sige, at vi alene fokuserer på den del af de unges hverdag, som

knytter sig til uddannelse eller praktikker af kortere eller længere varighed. Det kan for én ung være

eksempelvis en praktik to timer om ugen og for en anden fuld tid.

Denne adgang til helbredsmestring via en hverdagsaktivitet i uddannelse eller job er imidlertid ikke

til stede for en væsentlig andel af de unge i Job-bro til Uddannelse, idet omkring halvdelen af de

unge, som er trukket ud til projektet, ikke har været i praktik og ikke er i uddannelse. En adgang som

også andre udsatte unge, der af fysiske og psykiske grunde ikke deltager i uddannelses- eller be-

skæftigelsesaktiviteter i kortere eller længere perioder, heller ikke har. De skal derfor skabe hel-

bredsmestring via de andre dimensioner.

En del af de unge, der har været i gang, fortæller om, hvordan praktik kan bidrage positivt til deres

helbred. Når de kommer i en praktik, der fungerer godt, mærker de symptomerne på deres psykiske

lidelser mindre, end hvis de er hjemme. En af de unge lider af en omfattende og indgribende social

angst og i takt med, at han øver sig i praktikken på at være blandt andre mennesker, fortæller han

om, hvordan han gradvist får det bedre med den sociale angst:

Men jeg er begyndt at være mere komfortabel i at begynde at komme over og snakke med kunder også. Og

nu er jeg så også i gang med at føle, at jeg er ved at blive en del af dem, jeg arbejder sammen med.

(Ung)

Især for de unge, som lider af social angst, er praktik en god måde at forsøge at mestre det ved

proaktivt at være ude blandt mennesker. Andre fortæller om, hvordan de via en aktivitet som uddan-

nelse eller praktik får etableret nogle gode vaner i hverdagen. Det bidrager dermed til, at de får nogle

faste rutiner, som giver dem en rytme og en ro i hverdagen.

Uddannelse og praktik kan imidlertid også spille negativt ind på helbredsmestringen, og hverdags-

dimensionen kan således

–

som de andre dimensioner

–

bidrage både positivt og negativt til de

unges helbredsmestring. Denne dobbelthed kommer tydeligt til udtryk i en af de unge mandlige del-

tageres fortælling:

Gymnasiet, det var der, hvor depressionen faktisk startede. Jeg var en asocial gut på 16 år. Jeg startede på

et gymnasium og var bare ikke i stand til at socialisere mig, og der var ikke nogen computer, jeg kunne gemme

mig bagved, så jeg blev bare tvunget til at komme ud af mit værelse, fordi jeg kedede mig, og det er så der jeg

ligesom begyndte at socialisere mig ordentlig. Det var der det faldt sammen (red. fik en depression), så gik

der et år eller halvandet, og så startede jeg her, og så var jeg så på benene igen efter kort tid. Nu er jeg i gang

med uddannelse, så det er jeg egentlig glad for. Hvis jeg ikke havde været der, så var jeg bare ligget i sengen

og havde ikke lavet en skid.

(Ung)

I relation til det positive bidrag til helbredsmestringen beskriver den unge mand her, hvordan det at

komme på Job-bro får ham i gang. Han bruger også senere i interviewet det udtryk, at Job-bro prak-

tikken giver ham ’et skub’ ud af den depression, han har været i –

og dermed viser det os også, at

en væsentlig del af helbredsmestringen handler om de sammenhænge, de unge indgår i. Flere be-

skriver, hvordan det at ’komme i gang med det rette’ kan flytte fokus over på noget andet og bidrage

til at afgrænse de ting i deres helbred, som er udfordrende.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Det negative bidrag til helbredsmestringen fremgår imidlertid også af citatet. Dermed viser det sig

også, at det at være i en uddannelsessammenhæng samtidigt kan bidrage til det modsatte

–

nemlig

en negativ helbredsmestring, idet den unge mands depression udløses i mødet med en uddannel-

sessammenhæng.

Der er således tale om hårfine balancer, hvor det at komme i enten delvis eller hel uddannelse eller

praktik kan virke begge veje afhængigt af en række komplekse forhold. Det synes dermed at være

afgørende i forhold til praktik og uddannelse, at spændet mellem de unges situation og tilstand og

de krav, der stilles i den givne uddannelses- eller praktiksammenhæng, skal være afstemte og ikke

for langt fra hinanden. Det betyder også, at det er et balancearbejde for mentorerne i forhold til, hvor

meget de kan ’skubbe’ til de unge, ligesom det, som beskrevet i foregående kapitel, er centralt, at

der både er en grundig forventningsafstemning og opfølgning, når de unge er ude.

3.3.5

Håndterings-dimension

Denne dimension af helbredsmestringen stiller skarpt på de unges egen konkrete håndtering af de-

res fysiske og psykiske helbred. Den retter således, som den efterfølgende dimension, opmærksom-

heden mod de unge snarere end mod omgivelserne i form af behandlingssystemerne, relationerne,

uddannelse, praktikken osv. Disse er dog svære at adskille og vil i praksis i høj grad flyde sammen.

Når vi ser på de unges konkrete håndteringer af deres helbred, så dukker deres forbrug af hash og

andre stoffer op som det altdominerende

–

hvad enten disse set udefra er hensigtsmæssige eller ej.

Det er uhyre gennemgående, at rusmidler indgår i mange af de unges måder at håndtere deres

fysiske og psykiske udfordringer, og det er derfor det, vi vil stille skarpt på her. Det er dog vigtigt at

understrege, at helbredsmestringen er håndteringen af de unges situation og ikke årsagen til det.

Der er således mange underliggende grunde til, at nogle unge kommer ud i et misbrug af hash og

andre stoffer.

Fokuserer vi på, hvad de unge fra deres perspektiv oplever, at rusmidler bidrager med til deres

helbredsmestring, så peger materialet på en række ting. Rusmidlerne kan ifølge de unge give ad-

gang til fællesskaber og venner, men de oplever også, at det kan en masse i relation til deres fysiske

og psykiske symptomer. Det kan dulme fysiske symptomer og smerter, dulme stemmer i hovedet,

fjerne uro i kroppen, få en til at glemme svære ting og hjælpe til at falde i søvn, finde ro i hovedet,

gøre det muligt at klare en udadvendt hverdag i praktik osv. Som en ung mand i praktik fortæller:

Som sagt, har jeg gjort det snart i mange år (røget hash). Og igen, så længe jeg kan se, at jeg kan styre det,

så kan jeg ikke se at der er noget problem i det. Jeg ryger først når jeg kommer hjem (fra praktikpladsen), og

så ryger jeg måske en eller to, lidt afhængig af dagen.

I: Bruger du det at du ryger til at slappe af?

D: ja, slappe af. Fordi jeg har ADHD også, og jeg har meget energi og sådan. Jeg har svært ved at sidde stille

en gang imellem. Og det hjælper det mig også meget med, om jeg sover. Fordi ellers så sover jeg elendigt.

I: Får du medicin mod ADHD?

D: Nej, det gad jeg ikke. Fordi det er igen også, når man har haft sådan nogle dårlige oplevelser med det.

(Ung)

Nogle af de unge fortæller om, hvordan de for at håndtere deres liv gennem flere år har haft et aktivt

misbrug af hash og medicin. Flere har haft et misbrug af et stort antal stoffer. Som i eksemplet her

har det ofte været sideløbende med behandling i psykiatrien, og det er tydeligt, at der er en mudret

og kompleks vekslen mellem at være i behandling, at komme ud, fortsætte sit misbrug, få en psy-

kose, komme i psykiatrien igen og så videre.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Jeg var på psyk og også inde på den lukkede med psykose og sådan lidt frem og tilbage i forhold til, hvordan

mit helbred trivedes. Det var simpelthen sådan det fungerende, at så længe jeg blev ved med at ryge hash, så

længe blev den ved. Så den stoppede sådan lidt til gengæld, jo længere tid jeg bevægede mig fremad i et

sundt mønster og lod være med at falde tilbage i de der negative tanker omkring alle andre og simpelthen

positiv energi. Det var det, der hjalp på at gøre mig rask.

(Ung)

Flere af de unge beretter på denne vis om at befinde sig i sådanne mønstre gennem store dele af

deres ungdomsliv. Og her kan balancen mellem, hvornår de unges forbrug kan siges at indgå som

et positivt element i deres helbredsmestring, og hvornår det bliver til et selvstændiggjort og negativt

element i samme, være svær. Men entydigt er det, at lige så mange positive fortællinger, der er om

brugen af stoffer, mindst lige så mange negative fortællinger er der om vanskelighederne ved at

bryde ud af et misbrug. Der er i den forbindelse overraskende få af de unge, som beretter om suc-

cesfulde misbrugsbehandlingsforløb, som har hjulpet dem til at mestre deres helbred. I stedet for-

tæller de om mislykkede misbrugsbehandlingsforløb eller slet ingen forløb. Ligesom der er fortællin-

ger om, hvordan stofferne fører til helbredsproblemer:

Min psykose opstår, fordi jeg indtager alle de stoffer, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg har ikke dealet, jeg

har kun taget. Jeg fik penge ved at gå på produktionsskolen, så jeg fik SU. Og så er jeg på kontanthjælp en

gang i mellem.

(Ung)

Samlet set indgår de unges håndteringer via forbrug og misbrug af stoffer således som en dimension

i de unges helbredsmestring og fungerer dermed i en vis forstand som beskyttelsesfaktor i de unges

liv. Samtidig udgør stofferne i høj grad også en risikofaktor i forhold til den unges helbred og samlede

situation.

3.3.6

Forandrings-dimension

En sidste dimension i de unges helbredsmestring er forandrings-dimensionen, som handler om

nogle af de unges erfaringer med i højere grad at tage kontrol over deres krop og helbred. En del af

de unge fortæller på tværs af interviewene, at de ofte spontant selv tager initiativ til at ændre deres

situation ved at iværksætte forskellige handlinger. Det kan være at stoppe sit misbrug, sin medicin

eller håndtere sin angst uden at være i behandling.

Forandrings-dimensionen indgår i de unges helbredsmestring, idet flere af de unge beskriver, hvor-

dan de i forskelligt omfang søger at træffe beslutninger i deres liv, hvor de er drevet af et ønske om

at forandre deres helbredsmæssige situation gennem at tage et større ansvar for at håndtere de

udfordringer, de står med. Det kan være fordi, alt er ved at brænde sammen omkring dem, fordi

deres medicin ikke virker, eller at kontakten til det psykiatriske system er mangelfuld. Det kan også

være drevet af et ønske om kontrol, fordi de har fået en kæreste, at de er blevet forældre, vil være

et forbillede for en nevø eller niece osv. Der ligger derfor også et ønske om at tage et større ansvar

for sin egen helbredsmæssige situation:

I starten fik jeg sådan nogle ordineret piller. Sanex. Det var lidt, jeg tror det var ligesom en blanding af opi-

umagtigt morfin-halløjsa. Det var jo bare noget der dopede mig. Og sådan til sidst så begyndte man at føle sig

mere zombieagtig. Så jeg begyndte at undersøge det lidt, og så fandt jeg sådan set ud af, at folk der i længere

perioder bruger det, de kommer til at blive misbrugere af det til sidst. Og så tænker jeg, ‘’fuck jeg smider de

her piller væk, altså’’. Så begyndte jeg så selv at arbejde

på det.

(Ung)

Men det kan også være drevet af et mere presserende behov for kontrol, fordi man har det tilstræk-

keligt dårligt:

Jeg holdt op med at tage min antidepressive medicin på eget initiativ, fordi jeg havde det ad helvede til. Og

der var nødt til at ske noget. Så jeg læste op på de abstinenssymptomer der nu engang er, hvad man skal

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

holde øje med, og så vidste jeg, at jeg stadigvæk havde mere af medicinen tilbage, så hvis det skulle være,

så kunne jeg altid skrue op igen. Så trappede jeg simpelthen mig selv stille og roligt ud af det. Og så fik jeg

det SÅ meget bedre.

(Ung)

Nogle unge fortæller, hvordan de enten selv tager en ’kold tyrker’ og gennemgår abstinenserne i

isolation men fast besluttet på at gennemføre, mens andre søger information på internettet og ad

den vej får både viden og redskaber til at stoppe deres misbrug. Nogle af de unge fortæller, at det

lykkes dem at stoppe selv, mens andre bliver rigtig syge af det, hvilket vi vender tilbage til senere i

afsnittet.

Ligesom de unge fortæller om selv at stoppe deres misbrug, fortæller flere af de unge også, at de

selv har lært at håndtere deres angst. De har søgt efter information på nettet og fundet sider, hvor

det beskrives, hvordan de kan arbejde med angsten, og hvor der beskrives konkrete redskaber til at

håndtere anfaldene, når de kommer.

Jeg har lært det fra øvelser inde på internettet. Det er træning for folk med depressioner og panikangst, det er

supergodt, selv hvis du tror du er ved at dø, mens du gør det, bagefter vil du få det bedre. Og der er en masse

ting med kontrolleret panikangst, kontrollerede panikanfald og sådan noget, til et punkt, hvor hvis du har et

panikanfald, kan du gå ind på dit værelse og have de her kontrollerede panikanfald, det kan du gøre ti gange

om dagen, hvis det er det du har lyst til, men til sidst der vil din krop give slip fordi du kontrollerer dem og tager

dem, når det er du har lyst til at have dem, og ikke når kroppen har lyst til at have dem.

(Ung)

Dette er selvsagt risikofyldt, men det fortæller samtidigt også, at nogle af de unge faktisk oplever

helbredsmestring, når de oplever selv at gøre noget for at håndtere deres situation, og når denne

oplevelse fører til, at de opnår en større grad af kontrol over deres situation. Der er dermed tale om

en form for helbredsmestring, som udspringer af et ønske om forandring

–

om selv at tage initiativ til

at forandre sin situation gennem egen research. Det handler om oplevelser af at have en højere

grad af styring over deres liv, som de på mange måder ellers føler, de har mistet kontrollen over af

mange forskellige grunde.

Det er imidlertid, som nævnt, ikke uden risiko

–

også for negativ helbredsmestring

–

at de unge

griber til forandrings-dimensionen på egen hånd. Et par af de unges erfaringer viser, at det potentielt

kan ende i hospitalsindlæggelser og/eller indlæggelser på psykiatrisk hospital, som følge af en psy-

kose eller lign. Som en af de unge fortæller, om da han selv stopper med at tage nogle piller mod

angst:

Problemet var, at da jeg stoppede med det til sidst, der blev jeg syg oveni. Altså kaste op-syg og sådan noget,

og jeg kunne ikke styre det overhovedet, jeg kunne ikke drikke vand og kunne ikke spise, og så kom jeg på

hospitalet. Så jeg har tabt mig så meget… at jeg vidste simpelthen ikke, hvad der foregik. Jeg havde delirium

og sådan noget der. Så det var nok bare grunden til at det kørte helt ned sidste gang, ellers så har jeg bare

altid selv stoppet med det.

(Ung)

Der er dermed en stor risiko forbundet med at stoppe selv på trods af, at det fra de unges perspektiv

opleves som et positivt vendepunkt for dem, at de mærker lysten og viljen til at stoppe. Den positive

helbredsmestring set i relation til forandrings-dimensionen er således at aktivere den drivkraft og

vilje, som de unge måtte have til at tage mere kontrol i egen tilværelse. Men dette har dog også en

vis indbygget risiko for at vende det til en negativ form for helbredsmestring, hvis kroppen reagerer

voldsomt på, at de stopper med medicin eller rusmidler uden hjælp.

3.3.7

Forskelle i helbredsmestring hos unge

I det følgende vil vi nu med inspiration fra den tidligere præsenterede klyngeanalyse i kapitel 2 søge

at føje nogle konkrete ungefortællinger til denne kvalitative analyse af de unges helbredsmestring.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Når det er interessant at lade sig inspirere af den statistiske klyngeanalyse her i forbindelse med en

kvalitativ analyse af de unges helbredsmestring, er det for at vise, hvordan de forskellige dimensio-

ner af helbredsmestringen kan virke sammen. Men det er også for at føje flere nuancer til forståelsen

af forskellige unges situation, da klyngeanalysen vidner om en uhyre stor variation i de unges situa-

tion, vilkår og herunder også deres helbredsmæssige udfordringer. Som analysen viser, er det for-

skellige dimensioner, der bidrager positivt og negativt til forskellige unges helbredsmestring.

Det er dog vigtigt for os at understrege, at man aldrig kan møde det enkelte individ som en sociolo-

gisk kategori. Det vil sige, at det altid vil være i det konkrete møde med den unge, at vurderingen af,

hvor der er brug for at støtte, vil skulle ske. Analysens bidrag er således på et mere overordnet plan

at give adgang til et overblik over den forskellighed, som dette felt rummer

–

og dermed øge mulig-

hederne for at kunne tilrettelægge og tænke indsatserne bedst muligt. Disse analyser skal dermed

ses som eksempler på, hvordan helbredsmestrings-modellen kan anvendes til at styrke fokus i for-

skellige retninger for forskellige unge.

Stiller vi først skarpt på de unge i

klynge 1,

som er fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser,

ser vi, at deres udfordringer stort set kun er relateret til helbredsmestring. Kvinderne er ofte både

fagligt og socialt fint funderet. Samtidigt har 90 procent af dem en psykiatrisk diagnose, og de kæm-

per i særlig grad med affektive lidelser såsom bipolare lidelser, depressioner, nervøse/stressrelate-

rede tilstande (angst, OCD mv.), adfærdsændringer ifm. fysiske faktorer (bl.a. spiseforstyrrelser) og

forskellige former for personlighedsforstyrrelser.

Behandlings-dimensionen vil således være afgørende for mange af disse unge. Relations-dimensi-

onen vil for en del antageligvis give dem adgang til støtte fra deres eget netværk, og de vil i forhold

til hverdags-dimensionen

–

og herunder deres forhold til uddannelse og beskæftigelse

–

have et

stærkt afsæt i forhold til fagligt at kunne gennemføre en uddannelse. De vil dog i forhold til denne

hverdags-dimension kunne have brændt sig på et for højt præstationspres og høje forventninger til

uddannelse og være udfordret på den sociale dimension af det at være i uddannelse eller på en

arbejdsplads. Der vil således muligvis skulle arbejdes sammen med den unge om at styrke denne

del af helbredsmestringen gennem eksempelvis gradvist at opbygge troen på, at man kan opholde

sig i et undervisningslokale sammen med mange andre studerende eller elever. Samlet set vil disse

unges helbredsmestring således skulle håndteres på flere dimensioner, om end særligt den behand-

lingsmæssige vil være central.

Ser vi videre på de unge i

klynge 2,

som er kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproble-

mer og ADHD, er der her tale om helt andre unge. De har meget ringe erfaringer med uddannelses-

systemet, idet kun 5 procent har modtaget SU i mere end et år gennem de seneste tre år, og 2/3 af

dem har ingen karakterer fra folkeskolens afgangsprøve. De har heller ikke været i beskæftigelse i

noget væsentligt omfang de seneste tre år. 71 procent af de unge i klyngen har psykiatriske diagno-

ser, men her er der i højere grad tale misbrugsrelaterede diagnoser samt mange med ADHD. Næ-

sten alle (99 procent) har en domsfældelse for et kriminelt forhold, og i alle kriminalitetsgrupper er

de stærkt overrepræsenteret. Der er også tendens til, at de kommer fra hjem, hvor forældrene pri-

mært er uden beskæftigelse og har en psykiatrisk diagnose. 46 procent har været anbragt og 60

procent har modtaget en forebyggende foranstaltning i hjemmet som barn.

For disse unge er der tale om et behov for at aktivere alle mestringsdimensionerne, idet de unge her

er bredt udfordret. Således er det vigtigt at være opmærksom på, om disse unge er korrekt udredt,

er i behandling og generelt er klar over, hvordan de kan håndtere deres diagnoser på en hensigts-

mæssig måde, som ikke involverer, at de håndterer det med et overforbrug eller misbrug af rusmid-

ler. De unge i denne gruppe vil på grund af deres kriminelle aktiviteter med stor sandsynlighed være

svære overhovedet at få ind i projektet, og man kan med fordel i starten

–

samtidig med behandlings-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

dimensionen og håndterings-dimensionen

–

fokusere på hverdags-dimensionen. Deres helbreds-

mestring vil således styrkes, hvis de kan komme i gang med aktiviteter, der tilbyder et alternativ til

kriminaliteten. Herigennem vil relations-dimensionen også kunne aktiveres, da de via praktik og en

god relation til en kontaktperson kunne få nye rollemodeller for deres liv. Det vil muligvis kunne

påvirke deres helbredsmestring generelt og dermed også deres tro på forandring.

De unge i

klynge 3,

som er kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige

udfordringer, er gennemsnitligt lidt yngre end de øvrige. Meget få af dem bor hjemme, og en betrag-

telig andel har børn. Med hensyn til uddannelse og beskæftigelse ligner de gennemsnittet i gruppen.

Stort set ingen af dem har en gymnasial uddannelse, til gengæld har de stort set alle taget folkesko-

lens afgangsprøve

–

dog for de fleste med et gennemsnit i både dansk og matematik under 4. Det

er den klynge, hvor færrest (56 procent) har en psykiatrisk diagnose, men 39 procent har psykiatriske

diagnoser i to eller flere hovedgrupper. 61 procent af mødrene og 44 procent af fædrene til disse

unge har ingen uddannelse ud over folkeskolen, og mange har ingen beskæftigelse.

Helbredsmestringen for denne gruppe af unge vil med fordel kunne styrkes ved at tage udgangs-

punkt i hverdags-dimensionen. De unge i denne gruppe har nemlig den største andel af uddannel-

sesparate på 54 procent, hvilket vidner om, at de har en vis faglig ballast og motivation og vil kunne

opleve positive forandringer ved at få støtte til at starte på en uddannelse. Der skal højst sandsynligt

i forhold til hverdags-dimensionen ligeledes være fokus på, hvordan de kan tage en uddannelse og

klare hverdagen med børn samtidigt. Relations-dimensionen kan også tænkes at være central for

disse unge, da deres liv med børn kan risikere at begrænse deres relationelle netværk, og dermed

kan det med fordel styrkes. Behandlings-dimensionen er mindre væsentlig for disse unge kvinder,

men det kan dog være centralt at hjælpe dem med redskaber til at håndtere den usikkerhed, som

mange muligvis oplever på grund af, at de kommer fra socioøkonomisk svage hjem og dermed er i

risiko for at opleve en stor usikkerhed forbundet med at gå på en ungdomsuddannelse.

Klynge 4

er fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik, som minder om den

foregående men dog er væsentligt svagere fagligt. De har en lang historik på offentlig forsørgelse,

og 74 procent er vurderet til at være aktivitetsparate. De har lidt flere psykiatriske diagnoser end

klynge 3 (65 procent har en diagnose og 50 procent har to), og en relativt stor andel er mentalt

retarderede (8 procent), men de er til gengæld væsentligt mindre kriminelle end den foregående

klynge, lige som de har en lidt stærkere socioøkonomisk baggrund.

Disse unge kvinder har store udfordringer, men samtidigt er det svært at indkredse mere præcist,

hvori de består. Det ser ud til, at deres faglige udfordringer har vokset sig så store, og at de har

svært ved at komme i gang. Dette kan tænkes at påvirke deres helbred, og det er da også en be-

tragtelig del, som har en eller flere diagnoser. Det ser derfor ud til, at et fokus på håndterings-dimen-

sionen samt behandlings-dimensionen kunne styrke deres helbredsmestring til at starte med. Det vil

derfor være centralt at få afklaret, hvordan de håndterer deres situation lige nu, hvordan deres diag-

nostiske forløb har været, og om de har redskaber til at håndtere diagnosen på en hensigtsmæssig

måde. Ad den vej kan der etableres et fundament, som de kan stå på, når hverdags-dimensionen

kommer i fokus, og de støttes til at finde en praktik, som måske kan styrke deres tro på, at de kan

komme i beskæftigelse og dermed skabe nye forandringer i deres liv.

Sidste klynge er

klynge 5,

som er hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre stillede hjem,

hvor en relativt stor andel på 35 procent bor hjemme. En stor andel har taget folkeskolens afgangs-

prøve, de er forholdsvist fagligt stærke sammenlignet med klynge 2-4 og en relativt stor andel (15

procent) har en gymnasial uddannelse. Alligevel er hele 76 procent af dem vurderet aktivitetsparate.

72 procent af dem har en psykiatrisk diagnose og 52 procent har to eller flere og en forholdsvist stor

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

andel (25 procent) har udviklingsforstyrrelser (fx autisme og Aspergers syndrom). Klyngens socio-

økonomiske baggrund er stærkere end de øvrige klyngers; således er forældrene forholdsvist vel-

uddannede, de fleste af dem er i beskæftigelse, og relativt få af forældrene har psykiatriske diagno-

ser.

Det ser ud til, at disse unges helbredsmestring kunne styrkes ved et samtidigt fokus på behandlings-

og hverdags-dimensionen. Det skal således afklares, om de unge har de nødvendige redskaber til

at håndtere hverdagen, herunder uddannelse og arbejde. De unge er relativt fagligt stærke og har

formodentlig gode relationer, som styrker deres helbredsmestring. Men hvis de ikke har nok viden

om og redskaber til at leve med fx en udviklingsforstyrrelse, vil det påvirke deres helbredsmestring

dramatisk. Antageligt kan de gennem praktikforløb afprøve forskellige veje i forhold til uddannelse

eller beskæftigelse, og samtidig med at behandlings-dimensionen styrkes, kan det samlet set bi-

drage til at deres generelle helbredsmestring styrkes.

3.3.8

Afrunding

Som gennemgangen af de fem klynger viser, er de unge i projektet meget forskellige, både hvad

angår socioøkonomisk baggrund, uddannelseserfaringer, psykiatrisk historik og deres nuværende

livssituation i det hele taget. Dermed vil deres helbredsmestring tilsvarende være uhyre forskellig

både i udgangspunktet og i forhold til at styrke den. Helbredsmestrings-modellen viser yderligere,

hvordan de fem dimensioner hænger sammen i generel forstand, men også hvordan de spiller sam-

men på forskellige måder for de forskellige unge. De fem dimensioner kan i den forbindelse anven-

des til at sætte fokus på, hvor præcis det kan tænkes, at netop den pågældende dimension kan

styrke de unges helbred i positiv retning. Og yderligere, hvordan et samspil mellem dimensionerne

også kan bruges til at sætte gang i processer, der kan tænkes at hjælpe de unge i en retning, der

giver mening for dem i deres situation. Således viser modellen også, at der ikke er tale om ’one size

fits all’, men dog at en styrkelse på flere dimensioner samlet set vil styrke de unges helbredsmestring.

Det er dog en forudsætning, at dette gøres gradvist og i et tempo, hvor de unge kan følge med.

Modellen kan dermed bruges til at vurdere, hvor man kan sætte ind til at starte med og gradvist flytte

fokus rundt i de fem helbredsmestringsdimensioner.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

4. Metode

Analyserne i denne rapport bygger på kvantitativ og kvalitativ empiri af forskellig karakter. Vi vil her

kort beskrive det empiriske grundlag for den kvantitative slutevaluering og for den kvalitative slut-

evaluering.

Datagrundlaget for den kvantitativ slutevaluering

I den registerbaseret analyse (kapitel 2) er der anvendt data fra en række registre og gennemførte

surveys, der omfatter data fra forsøgsregistreringen, DREAM-data, Danmarks Statistiks administra-

tive registre samt surveys af progression og belief blandt de unge og fagprofessionelle samt surveys

til sagsbehandlere, mentorer m.fl. om fidelitet.

Af boks 2 nedenfor fremgår et overordnet overblik over, hvilke variable der er hentet fra de forskellige

registre.

Boks 2. Overblik over datakilder og variable

•

Forsøgsregistreringen: Visitationsdatoen, status for randomiseringen (deltager- eller kontrolgruppe), samt job-

centertilknytning.

•

DREAM: Type af indkomstoverførsel, som den enkelte har modtaget en given uge, deltagelse i aktive indsatser

og samtaler, samt om beskæftigelsesgraden (opdateret til og med uge 9 2020)

•

Danmarks Statistiks elevregister (kotre): Uddannelsesforløb (især type, start- og slutdato)

•

Danmarks Statistiks øvrige registre: Diverse baggrundsvariable

Randomiseringen er foretaget stratificeret på jobcenterniveau, så det sikres, at der inden for hvert

jobcenter er tæt på en 50/50 fordeling i deltager- og kontrolgruppen. Randomiseringen er foretaget

efter, at den unge er blevet visiteret til deltagelse i indsatsen (enten som deltager eller i kontrolgrup-

pen).

Der er 3.107 unge, som er blevet randomiseret til indsatsen. Her er ni personer (18 randomiseringer)

frasorteret, fordi de har skiftet jobcenter undervejs og derfor er randomiseret to gange. Yderligere

otte personer er frasorteret, fordi de ikke matcher et CPR-nummer i folkeregisteret. Analysen er

baseret på de resterende 3.081 personer, heraf er 1.534 i deltagergruppen og 1.547 i kontrolgrup-

pen.

I forbindelse med evalueringen er der gennemført to surveyundersøgelser, som har haft fokus på

hhv. fidelitet og progression/belief.

Fidelitetsundersøgelsen er foretaget to gange i løbet af indsatsperioden hhv. midtvejs i indsatsperi-

oden fra den 1. april til 15. april 2019 og sidst i indsatsperioden fra den 20. december 2019 til 23.

januar 2020. Undersøgelsen er stillet til alle medarbejdere og projektledere, der tager del i Job-bro

til Uddannelse i de 11 deltagende jobcentre. I forbindelse med dataindsamlingen har projektlederne

overleveret lister med e-mailadresser på alle relevante medarbejdere, hvorefter Epinion har kontakt

disse personer med invitation til undersøgelsen over e-mail.

Respondenterne har bestået af sagsbehandlere, mentorer, virksomhedskonsulenter og projektle-

dere. Midtvejsstatus blev besvaret af 70 personer, hvilket svarer til en svarprocent på 87,5, og slut-

målingen blev besvaret af 66 personer, hvilket svarer til en svarprocent på 90,4. Svarprocenten for

slutmålingen er højere end for midtvejsstatus, fordi kontaktgrundlaget (dvs. antallet af medarbejdere,

der arbejder med indsatsen) var mindre. Efterfølgende analyse af respondenterne viser, at 74 pro-

cent af personerne, der deltog i midtvejsstatus, også deltog i slutmålingen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

I midtvejs- og slutmålingen er der anvendt samme grundspørgeskema, der har haft fokus på fidelitet

på indsatsens kerneelementer, jobcentrenes organisering af indsatsen, vurdering af indsatsgrup-

pens evner mv. Slutmålingen har derudover indeholdt yderligere spørgsmål om medarbejdernes

erfaringer af positive forandringer hos målgruppen, samt hvilke forudsætninger de ser som værende

vigtigst for, at virksomhedspraktikken bliver succesfuld. Surveyresultaterne er afrapporteret i kapitel

3, ligesom de indgår i de registerbaserede analyser i kapitel 2.

Undersøgelsen af progression og belief har været en todelt måling, hvor progression løbende er

blevet målt hos unge, der både har været en del af indsatsens deltager- og kontrolgruppe, mens

belief løbende er blevet målt blandt mentorer og sagsbehandlere til de unge i deltagergruppen og

sagsbehandlere til de unge i kontrolgruppen.

I progressionsmålingen er den unge på tre tidspunkter i løbet af sit ledighedsforløb blevet stillet en

række spørgsmål, der er designet til at afdække udvikling i seks overordnede parametre: tro på egne

evner, helbredsmestring, uddannelsesidentitet, samarbejde med arbejde eller uddannelse, relation

til fagprofessionelle og privat netværk. De tre målinger har været fordelt udover ét år, hvor første

måling har fundet sted umiddelbart efter lodtrækning til deltager- eller kontrolgruppe, anden måling

har fundet sted 26 uger efter, og tredje målingen har fundet sted 52 uger efter.

Parallelt med progressionsmålingen er belief blevet målt af tre omgange blandt mentorer og sags-

behandlere til de unge. Belief målingerne har haft fokus på at afdække udviklinger i mentorernes og

sagsbehandlernes opfattelse af de unges evner og parathed til at gennemføre en uddannelse på

hhv. kort og lang sigt.

For deltagergruppen er der indsamlet 1.037-1.480 besvarelser i de tre målinger (svarprocent på 55-

65), mens der for kontrolgruppen er indsamlet 969-1.361 besvarelser (svarprocent på 41-55). Blandt

mentorer tilknyttet deltagergruppen er der indsamlet 1.037-1.480 besvarelser (svarprocent på 64-

74), blandt sagsbehandlere tilknyttet deltagergruppen er der indsamlet 812-1.171 besvarelser (svar-

procent 78-90), og blandt sagsbehandlere tilknyttet kontrolgruppen er der indsamlet 969-1.361 be-

svarelser (svarprocent 47-63). Progressions- og beliefsurveyens data er anvendt i de registerbase-

rede analyser i kapitel 2.

Datagrundlaget for den kvalitative slutevaluering

Den kvalitative slutevaluering baserer sig overordnet set på det samlede empiriske materiale, som

fremgår af figur 15.

Figur 15. Gennemførte kvalitative interviews

Enkeltinterview

Praktikinterview

med unge

Praktikinterview m.

fagprofessionelle

I ALT

RUNDE 1

RUNDE 2

Fokusgruppe-inter-

view med unge

Fokusgruppeinterview

m. fagprofessionelle

Den første runde indsamling af kvalitativ empiri består af besøg på fem udvalgte projekter. Udvæl-

gelsen er sket ud fra følgende kriterier: Spredning ift. geografi, land/provins/by, sociokulturel kontekst

og variation i projekterne. I hvert af de fem casestudier er der udført dybdegående interviews med

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

unge, feltobservationer, virksomhedspraktikbesøg og interview på virksomhedspraktiksted, fokus-

gruppeinterview med unge og fokusgruppeinterview med fagprofessionelle.

Anden runde indsamling af kvalitativ empiri består af fokusgruppeinterview med unge og fagperso-

ner, samt praktikbesøg- og interview med unge på

to ’best-case-projekter’. Udvælgelsen af de to er

sket på baggrund af effektevalueringen, der har udpeget to projekter, som viser en signifikant effekt.

Der er udført feltobservationer, virksomhedspraktikbesøg og interview på virksomhedspraktiksted,

fokusgruppeinterview med unge og fokusgruppeinterview med fagprofessionelle. Derudover er der

foretaget opfølgende telefoninterviews med de unge, som blev interviewet i første runde.

4.2.1

Datagrundlag i de enkelte kapitler

kapitel 3.1

baserer analyserne sig på både kvantitative og kvalitative empiriske data. De kvantita-

tive data bygger på to spørgeskemaundersøgelser, en midtvejs- og slutmåling, jf. ovenstående gen-

nemgang. De kvalitative data bygger primært på fokusgruppeinterview med medarbejdere og unge

på de to udvalgte best-case-projekter, som effektevalueringen peger på som de projekter, der viser

en signifikant effekt. Sekundært er der anvendt fokusgruppeinterview fra midtvejsstatus, hvor fem

projekter blev udvalgt. Da vi har haft mulighed for at undersøge de to kerneelementer mere dybde-

gående i empiriindsamlingen på de to best-case-projekter, er denne mere fyldestgørende end for

den sekundære empiri, som mere tjener til at verificere og uddybe den viden, der fremkommer af

den primære empiri. Den kvalitative viden har karakter af både at uddybe de kvantitative analyser

og at være selvstændige analyser.

Det analytiske arbejde i

kapitel 3.2.

er baseret på to kvalitative datakilder. For det første bygger det

på fokusgruppeinterview med fagpersoner og unge på de to best-case-projekter, som vi udpegede

på baggrund af den kvantitative effekt-evaluering. Disse projekter kunne vise en mindre signifikant

effekt og var derfor interessante at dykke ned i for at undersøge, hvordan de arbejder med virksom-

hedspraktik og mentorarbejdet. I analysen af det empiriske materiale fra disse to case-besøg var det

fremtrædende, når vi kiggede på samspillet mellem ung, mentor og virksomhedspraktikstedet, at

begge best-case-projekter iværksatte bestemte processer i virksomhedspraktikken. I tillæg valgte vi

derfor at foretage en systematisk gennemgang og analyse af samtlige interviews i projektet. Det er

den anden datakilde, som altså er alle fokusgruppeinterview, enkeltinterview og praktikinterviews,

som er gennemgået med henblik på at udfolde, hvad det empiriske materiale samlet set peger på i

samspillet mellem ung, mentor og praktik. Dette er derfor en form for validering af analysen af de to

best-case-projekter. Dertil kommer, at vi har anvendt relevante resultater fra spørgeskemaundersø-

gelsen blandt medarbejderne. De præsenterede case-beskrivelser er beskrivelser af enkelte unge,

hvis forløb udfoldes i anonymiseret form.

Analysen af de unges helbredsmestring i

kapitel 3.3

baserer sig på en systematisk gennemgang af

kvalitative interviews med de unge. Dette drejer sig primært om enkeltinterviews udført i to runder

med 19 unge. Første gang face-to-face på Job-bro projekterne, hvor vi foretog livshistoriske inter-

views med et særligt fokus på fysisk og psykisk helbredsmestring. Anden gang som telefoninterviews

et år efter. Denne runde interviews var dels en opfølgning på deres situation og dels en yderligere

udforskning af deres helbredsmæssige udfordringer og strategier til at håndtere disse. Derudover

har vi sekundært inddraget praktik- og gruppeinterview med de unge. Analysen her er foretaget ved

en systematisk gennemgang af det samlede interviewmateriale med et todelt fokus på, hvad der i

positiv og negativ forstand påvirker de unges helbredsmestring.