Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt
2391083_0001.png
Dela alyse af de kva titative effekter af
Jo - ro til udda else
Juni 2020
Metrica Aps
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
INDLEDNING OG SAMMENFATNING
DATA
Datakilder
Randomisering, population og afgrænsning
Beskrivende statistik og balancetest
Data for progression og beliefs
3
5
5
5
6
10
3.
KLYNGEANALYSE
Forløbsanalyse af klynger
Klynger, progression og belief
11
16
23
4.
5.
AKTIVITETER I JOB-BRO TIL UDDANNELSE
EFFEKTER
Overordnede effekter
Effekter opdelt på jobcentre
Effekter opdelt på klynger
Effekter opdelt på andre undergrupper
Effekter, beliefs, progression og fidelitet
25
28
28
33
36
38
38
6.
APPENDIKS
40
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0003.png
1.
INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Denne rapport indeholder den kvantitative slutevaluering af Job-bro til uddannelse. Evalueringen er
baseret på et stratificeret lodtrækningsforsøg. Først beskrives de anvendte data og populationens
karakteristika beskrives. Herunder redegøres for, hvorvidt der er forskelle i de observerede
karakteristika mellem deltager- og kontrolgruppen. Derefter foretages en klyngeanalyse af de unge i
deltager- og kontrolgruppen på tidspunktet for lodtrækningen, og klyngerne følges fremadrettet i
forløbsanalyser. Herefter følger en beskrivelse af deltagelse i forskellige aktiviteter efter visitation og
lodtrækning (samtaler, virksomhedspraktik og aktiv indsats i det hele taget). Effektmålingen
rapporteres først overordnet og dernæst opdelt på jobcentre, klynger og andre undergrupper, og
endelig analyseres sammenhænge mellem beliefs, progression, fidelitet af indsatsen og indsatsens
effekter.
Hovedpointer fra den kvantitative slutevaluering
Job-bro til uddannelse er blevet afprøvet i et randomiseret forsøg i 11 jobcentre. De unge, som blev
visiteret til indsatsen, er primært på uddannelseshjælp, mens ganske få er i ressourceforløb. Forsøget
havde optag i perioden januar 2018 - januar 2019, og forsøget blev afsluttet i marts 2020. Vi følger de
unge til udgangen af februar 2020.
Beskrivelse og balance
Der er ikke signifikante forskelle i karakteristika mellem deltager- og kontrolgruppen.
For både deltager- og kontrolgruppen gælder, at personerne har haft en meget beskeden
tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i årene forud for visitationen til Job-
bro til uddannelse.
De unge i forsøget er karakteriseret ved at have en høj andel med psykiatriske diagnoser;
således er der godt 70 procent, der har mindst en psykiatrisk diagnose. Godt en fjerdedel af
dem er uddannelsesparate, og de øvrige er aktivitetsparate.
Klyngeanalyse
I en klyngeanalyse er der identificeret fem meget distinkte klynger af unge, baseret på deres
karakteristika på tidspunktet for visitation til job-bro til uddannelse. I klyngeanalysen er
deltagergruppen og kontrolgruppen lagt sammen, der ses altså ikke på effekter af Job-bro til
uddannelse i denne analyse. De fem klynger er nogenlunde lige store og er karakteriseret som:
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre stillede hjem
I en forløbsanalyse følges klyngerne fremadrettet fra visitationstidspunket, hvor de alle er på
overførselsindkomst. I alle klynger er der flest, som forbliver på indkomstoverførsel. Klynge 1,
3 og 5 kommer i en vis udstrækning i gang med en uddannelse, mens klynge 2 primært overgår
til ordinære timers beskæftigelse. Klynge 4 forlader yderst sjældent overførselsindkomst.
3
o
o
o
o
o
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproblemer og ADHD
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordringer
K4:
Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0004.png
Når forløbene tabuleres, ses at de hyppigste forløb for alle klynger er kontinuerlig offentlig
forsørgelse. Endvidere ses meget sjældent forløb, der omfatter både uddannelse og ordinære
timers beskæftigelse. Det tyder på, at de unge i alle klynger vælger enten en uddannelses-
eller en beskæftigelses-sti på den korte bane.
Forløbsanalyserne viser også, at det kun er i 0,7-3 procent af forløbene at den unge observeres
i både virksomhedspraktik og uddannelse, som ellers var tiltænkt at være den primære
sekvens i Job-bro til uddannelse. Denne konklusion ændrer sig ikke, hvis forløbsanalyserne
udelukkende baseres på de personer i hver klynge, som er i deltagergruppen. Det vil sige, at
virksomhedspraktik ser ikke ud til i nævneværdigt omfang, at efterfølges af påbegyndt
uddannelse.
Effekter af Job-bro til uddannelse
Der måles effekter på modtagelse af SU, igangværende uddannelse målt i elevregisteret,
ordinære timers
eskæftigelse, og på et aggregeret su eskriteriu
eståe de af ’e te SU
eller ordi ære ti ers eskæftigelse’.
Der er flere i deltagergruppen end i kontrolgruppen, som har deltaget i virksomhedspraktik.
Således har knap 10 procentpoints flere i deltagergruppen end i kontrolgruppen været i
virksomhedspraktik i løbet af observationsperioden (henholdsvis 53,7 og 44,2 procent). Det
meste af denne effekt er opstået i forbindelse med en fokusering af indsatsen fra foråret 2019.
Således fandt var der i midtvejsstatus i marts 2019 ingen forskel mellem de to grupper på
deltagelse i virksomhedspraktik.
Der er i forhold til deltagelse i uddannelse, opnåelse af ordinære timers beskæftigelse eller
det aggregerede mål ingen statistisk signifikant effekt af job-bro til uddannelse.
Dette gennemsnitlige resultat dækker over signifikante positive effekter på påbegyndelse af
uddannelse i to af
de 11 jobcentre og signifikant negative effekter på uddannelse i to andre
jobcentre.
Det er i øvrigt kun ca. 9-10 procent af de unge, der er i uddannelse målt 78 uger efter
indsatsstart og 10-11 procent, som er det ved slutningen af observationsperioden i februar
2020. Opgjort på samme tidspunkter har 12-14 procent af de unge ordinære timer i
beskæftigelse.
Der findes ingen signifikante effekter, når deltager- og kontrolgruppen opdeles på
klyngeniveau.
Der findes ingen robuste signifikante sammenhænge mellem effekten af indsatsen og
progressionsmål, beliefs eller fidelitet af indsatsen. Der findes dog en signifikant positiv
sammenhæng mellem effekten af deltagelse i job-bro til uddannelse og et mål for den unges
mestringsevne baseret på otte spørgsmål fra progressionsmålingen.
Sammenfattende må det konkluderes, at der er tale om en udsat og meget sammensat gruppe af
unge, som er visiteret til Job-bro til uddannelse. Det afspejler sig også i, at kun en begrænset andel
forlader offentlig forsørgelse inden for observationsperioden. Indsatsen Job-bro til uddannelse er
således ikke lykkedes med at forbedre de unges chancer for at påbegynde og fuldføre en uddannelse
eller at komme i beskæftigelse i forhold til den indsats, som de unge i kontrolgruppen har modtaget.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0005.png
2.
DATA
DATAKILDER
Der anvendes data fra forsøgsregistreringen, fra DREAM data, fra Danmarks Statistiks administrative
registre, fra progressions- og beliefmålingerne, samt fra surveys til sagsbehandlere, mentorer m.fl.
Fra forsøgsregistreringen kender vi visitationsdatoen, status for randomiseringen (deltager- eller
kontrolgruppe), samt jobcentertilknytning.
Fra DREAM, som er opdateret til og med uge 9 2020 (udgangen af februar) har vi oplysninger om,
hvilken indkomstoverførsel den enkelte har modtaget en given uge, deltagelse i aktive indsatser og
samtaler, samt om beskæftigelsesgraden.
Fra Danmarks Statistiks elevregister (kotre) har vi information om uddannelsesforløb (især type, start-
og slutdato). Derudover har vi fra Danmarks Statistik adgang til en række andre registre, som anvendes
til at danne baggrundsvariable.
I progressions- og beliefmålingerne findes besvarelser fra den unge samt sagsbehandler og mentor
om forskellige aspekter af den unges mestringsevne og adgang til hjælp og støtte, samt om
sagsbehandlers og mentors tro på den unges muligheder.
Fra surveys til sagsbehandlere m.fl. findes oplysninger om fideliteten af indsats-implementeringen.
Disse oplysninger kan ikke henføres til den enkelte unge, men aggregeres på jobcenterniveau.
RANDOMISERING, POPULATION OG AFGRÆNSNING
Randomiseringen er foretaget stratificeret på jobcenterniveau, så det sikres, at der inden for hvert
jobcenter er tæt på en 50/50 fordeling i deltager- og kontrolgruppen. Randomiseringen er foretaget
efter, at den unge er blevet visiteret til deltagelse i indsatsen (enten som deltager eller i
kontrolgruppen).
Der er 3107 unge, som er blevet randomiseret til indsatsen. Her er 9 personer (18 randomiseringer)
frasorteret, fordi de har skiftet jobcenter undervejs, og derfor er randomiseret to gange. Yderligere 8
personer er frasorteret, fordi de ikke matcher et CPR nummer i folkeregisteret. Analysen er baseret
på de resterende 3081 personer, heraf er 1534 i deltagergruppen og 1547 i kontrolgruppen.
Job-bro til uddannelse begyndte 1. januar 2018. I figur 1 vises, hvor mange personer, der observeres i
et givet antal uger efter indsatstart. Som det fremgår af figur 1, er der løbende indtag i gennem 2018
og januar 2019, således
at godt 2000 personer kan følges op til 78 uger efter visitationsdatoen,
svarende til godt 1000 unge i deltagergruppen. I de efterfølgende analyser vil der af denne grund blive
fokuseret på forskel i uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning
i de første 78 uger efter visitation til
projektet. På grund af ændringerne af indsatsmodellen i foråret 2019 vil resultaterne også blive
rapporteret opgjort på kalenderuger.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0006.png
Figur 1: Andelen af personer i deltager- eller kontrolgruppe med observationer en given uge efter
visitation
3000
Antal
1000
0
0
2000
50
Varighed, uger
100
BESKRIVENDE STATISTIK OG BALANCETEST
I tabel 1 vises antallet af personer i deltager- og kontrolgruppen for hvert af de 11 deltagende
jobcentre.
Tabel 1: Antal personer i de deltagende jobcentre
Jobcenter
Kontrolgruppen
Aalborg
228
Esbjerg
197
Holbæk
104
Kalundborg
100
København
96
Lolland
144
Næstved
132
Odense
141
Ringkøbing-Skjern
123
Slagelse
165
Varde
117
Total
1547
Deltagergruppen
222
198
100
97
100
153
123
150
126
154
111
1534
Som det fremgår af tabel 1, er der et nogenlunde lige stort antal personer i henholdsvis deltager- og
kontrolgruppen i alle jobcentrene.
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0007.png
I tabel 2 vises beskrivende statistik for deltager- og kontrolgruppen på baggrund af det omfattende
datamateriale, der er indsamlet med henblik på at beskrive populationen. Desuden vises i sidste søjle
P-værdien af en test for om forskellen på værdien for deltager- og kontrolgruppen er signifikant
forskellig fra nul. Ad overskuelighedshensyn opdeles beskrivelsen i en række deltabeller.
Tabel 2: Beskrivende statistik for deltager- og kontrolgruppen i Job-bro til uddannelse
Kontrolgruppen Deltagergruppen
P-værdi
Mand
52
50
0,230
Alder (i år)
24
24
0,334
Gift/partnerskab
2
2
0,295
Etnicitet
Ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer
Vestlig indvandrer eller efterkommer
Højest fuldførte uddannelse
Folkeskole eller mindre
Gymnasie uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Folkeskoleeksamen
Har taget afgangsprøven i dansk
Karakter i dansk
Har taget afgangsprøven i matematik
Karakter i matematik
Arbejdsmarkedshistorik
Beskæftigelseshistorik (seneste 3 år, uger)
Beskæftigelseshistorik (seneste år, uger)
Udd.hjælpshistorik (seneste 3 år, uger)
Udd.hjælpshistorik (seneste år, uger)
SU-historik (seneste 3 år, uger)
SU-historik (seneste år, uger)
Uddannelsesparat
Note: hvor andet ikke fremgår angiver tallet andelen i procent.
7
1
8
1
0,787
0,542
88
8
2
88
10
1
0,597
0,254
0,246
62
4,5
59
3,9
63
4,5
61
3,8
0,735
0,759
0,444
0,663
6
1
108
46
16
2
27,1
7
1
107
46
17
2
27,4
0,175
0,711
0,421
0,657
0,241
0,640
0,877
Det fremgår af tabel 2, at der er en relativt stor andel, der ikke har taget folkeskolens afgangsprøve i
dansk eller matematik, når der sammenlignes med en hel ungdomsårgang. Sammenlignes med
målgruppen for indsatsen Brobygning til uddannelse (som denne indsats bygger videre på), som også
bestod af uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, er andelen af unge i Job-bro til uddannelse, der
har deltaget i folkeskolens afgangsprøve, dog langt højere. Desuden har gruppen haft en relativt svag
arbejdsmarkedstilknytning de seneste år inden indsatsstart. I forhold til deltagergruppen i
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0008.png
Brobygningsindsatsen
1
har deltagerne i Job-bro til uddannelse tilbragt forholdsvis længere tid som
uddannelseshjælpsmodtagere og mindre tid i uddannelsessystemet (på SU) i de 3 år forud for
visitation til deltager- eller kontrolgruppen.
For så vidt angår de øvrige karakteristika vist i tabel 2 er der ikke den store forskel på deltagergruppen
i Brobygningsindsatsen og Job-bro til uddannelse. Det fremgår af balancetest, at der ikke er
signifikante forskelle mellem de angivne middelværdier for de viste karakteristika.
I tabel 3 angives forekomsten af psykiatriske diagnoser i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen.
Tabel 3: Forekomst af psykiatriske diagnoser i populationen i Job-bro til uddannelse
Type af diagnose
Kontrolgruppen Deltagergruppen
Organiske lidelser
1
1
Lidelser forårsaget af psykoaktive stoffer
17
17
Skizofreni og psykoser
17
16
Affektive lidelser
27
24
Nervøse og stressrelaterede tilstande
43
40
Adfærdsændringer ifm fysiske faktorer
4
4
Personlighedsforstyrrelser
24
25
Mental retardering
5
5
Udviklingsforstyrrelser
14
15
Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser
30
28
Uspecificeret psykisk lidelse
15
14
Mindst én psykiatrisk diagnose
72
70
P-værdi
0,166
0,803
0,361
0,033
0,158
0,971
0,498
0,976
0,286
0,379
0,476
0,288
Note: Tallene angiver andelen i procent. De deltagende personer kan have flere psykiatriske diagnoser, og søjlerne
summerer derfor ikke til 100.
De hyppigst forekommende psykiatriske diagnoser er de nervøse og stressrelaterede tilstande, som
blandt andet omfatter angstrelaterede lidelser og OCD. Næst hyppigst er de affektive lidelser, som fx
omfatter depressioner og bipolare lidelser, samt de adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, som
blandt andet omfatter ADHD.
Der er 71 procent i både deltager- og kontrolgruppen, der har mindst en psykiatrisk diagnose (når
tallene i tabellen summer til et større tal skyldes det en anselig grad af komorbiditet
–
forekomst af
flere diagnoser hos samme person). I forhold til deltagergruppen i Brobygningsindsatsen er
udbredelsen af psykiatriske diagnoser blandt deltagergruppen væsentligt større i Job-bro til
uddannelse. Eksempelvis er der ca. 7 procent af deltagerne i Brobygningsindsatsen, der har en
stressrelateret diagnose, mens det i Job-bro til uddannelse er godt 40 procent. Det bemærkes endelig,
1
Se Rosholm, M., M. B. Mikkelsen & M. Svarer (2019), Bridging the gap from welfare to education: Propensity
score matching evaluation of a bridging intervention. PLoS ONE, 14(5),
https:// doi.org/10.1371/journal.pone.0216200.
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0009.png
at der for en enkelt diagnose-kategori
–
de affektive lidelser - er en signifikant forskel på deltager- og
kontrolgruppen.
I tabel 4 vises forældrenes uddannelsesniveau og forekomsten af psykiatriske diagnoser hos
forældrene. Visse psykiatriske diagnoser er udeladt af denne tabel ad konfidentialitetshensyn.
Tabel 4: Forældres uddannelsesniveau og forekomst af psykiatriske diagnoser
Kontrolgruppen Deltagergruppen
Uddannelse, mødre
-Manglende uddannelsesoplysninger
7
8
-Folkeskole eller mindre
37
36
-Gymnasium
3
3
-Faglært
34
35
-Kort videregående uddannelse
2
2
-Mellemlang videregående uddannelse
13
13
-Lang videregående uddannelse
2
2
Psykiatrisk diagnose, mødre
-Organiske lidelser
1
1
-Lidelser forårsaget af psykoaktive stoffer
5
6
-Skizofreni og psykoser
3
2
-Affektive lidelser
12
13
-Nervøse og stressrelaterede tilstande
17
19
-Adfærdsændringer ifm fysiske faktorer
1
1
-Personlighedsforstyrrelser
7
8
-Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser
1
2
-Uspecificeret psykisk lidelse
6
6
Mindst én psykiatrisk diagnose
24
27
Uddannelse, fædre
-Manglende uddannelsesoplysninger
16
15
-Folkeskole eller mindre
33
33
-Gymnasium
3
3
-Faglært
35
35
-Kort videregående uddannelse
2
2
-Mellemlang videregående uddannelse
4
5
-Lang videregående uddannelse
3
3
Psykiatrisk diagnose, fædre
-Organiske lidelser
1
1
-Lidelser forårsaget af psykoaktive stoffer
9
8
-Skizofreni og psykoser
3
2
-Affektive lidelser
9
8
-Nervøse og stressrelaterede tilstande
12
12
-Personlighedsforstyrrelser
5
4
-Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser
1
1
-Uspecificeret psykisk lidelse
5
4
Mindst én psykiatrisk diagnose
20
18
P-værdi
0,497
0,519
0,303
0,438
0,632
0,973
0,779
0,305
0,204
0,678
0,242
0,201
0,697
0,374
0,043
0,592
0,073
0,224
0,751
0,793
0,956
0,843
0,223
0,623
0,200
0,472
0,198
0,849
0,600
0,465
0,099
0,145
0,347
Det fremgår af tabel 4, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem forældrenes uddannelsesniveau
eller forekomsten af psykiatriske diagnoser mellem deltager- og kontrolgruppen. De hyppigst
forekommende diagnoser er de nervøse og stressrelaterede tilstande samt affektive lidelser, samt for
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0010.png
fædrene også diagnoser som følge af misbrug. I alt har ca. 25 procent af mødrene og ca. 20 procent af
fædrene en psykiatrisk diagnose.
Det overordnede billede af de visiterede til indsatsen fra ovenstående tabeller er, at de unge er
kendetegnet ved en omfattende offentlig forsørgelseshistorik de seneste år inden indsatsstart, og at
en meget stor del af gruppen har mindst en psykiatrisk diagnose. I forhold til validiteten af
randomiseringen af personer i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen tyder de viste p-værdier ikke
på, at der er problemer med randomiseringen. Således er der to indikatorer, som udviser en signifikant
forskel mellem de to grupper, hvilket ikke er mere end der kunne forventes, når der testes omkring
60 variable.
DATA FOR PROGRESSION OG BELIEFS
Data for progression og beliefs er indsamlet i tre runder, ved forsøgets start, efter et halvt år og efter
1 år. For nogle få af de unge kunne vi ikke finde et match i DREAM data. Disse er derfor frasorteret i
de videre analyser. Endvidere er besvarelsesprocenterne relativt lave.
Der er 10 progressionsspørgsmål til den unge, to belief spørgsmål til sagsbehandleren og to til mentor.
Alle spørgsmål besvares efter en fem-trins likert skala, hvor 1 altid er dårligt og 5 altid godt.
Alle besvarelser er herefter analyseret i en faktor analyse, som viste, at det meste af variation i
besvarelserne kan opsummeres i tre faktorer:
Mestringsevne (spørgsmål 1-8 til de unge)
Nem adgang til kontaktperson (spørgsmål 9-10 til de unge)
Belief (sagsbehandler- og mentor spørgsmål)
Der er derfor dannet tre variable, som afspejler disse tre faktorer. For gennemsigtighedens skyld er
disse dannet som summen
af de e kelte esvarelser, således at faktore ’ estri gsev e’ tager
værdier fra 8 til 40 (hvert af spørgsmålene 1 til 8 besvares på en fem-trins skala), og
’ e adga g’ fra
2 til 10. Belief faktoren dannes udelukkende på baggrund af sagsbehandlerbesvarelserne, da der var
væsentligt færre mentor besvarelser. Den antager derfor også værdier fra 2 til 10.
For progressionsspørgsmålene til den unge findes besvarelser for 1697 (af 3081) unge fra runde 1,
1322 for runde 2, og 965 for runde 3. Det vil sige, der er et stort fald over tid i besvarelsesprocenten.
Det er også værd at bemærke, at antallet af besvarelser fordeler sig skævt mellem deltager- og
kontrolgruppen, således at der er flere besvarelser for deltager- end kontrolgruppen som beskrevet i
’Delanalyse
af progression og belief i RCT-forsøget Job-bro til uddannelse’.
For sagsbehandlerbesvarelserne er antallet 1427, 1085, og 771 besvarelser for henholdsvis runde 1, 2
og 3.
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0011.png
3.
KLYNGEANALYSE
I dette afsnit præsenteres en klyngeanalyse af 3080 personer, som indgår i deltagergruppen og
målgruppen for Job-bro til uddannelser.
2
Kly ge alyse i ddeler perso er e i grupper, der ’lig er
hi a de ’ ed he lik på at u dersøge, o de forskellige kly ger udviser forskellig effekt a Jo
-bro
til uddannelse og om de i det hele taget har forskellige forløb fremadrettet. Der er først foretaget en
hierarkisk klyngeanalyse for at bestemme antallet af klynger, og herefter er anvendt en ikke-hierarkisk
metode til at foretage den faktisk klynge-inddeling, givet antallet af klynger.
Den hierarkiske metode førte til, at der enten kunne være en inddeling i tre eller fem klynger. Efter at
have set på de to inddelinger er det besluttet at fortsætte med en inddeling i fem klynger, da denne
leder til en forholdsvist skarp adskillelse af en række interessante og separate grupper.
Det bør bemærkes, at klyngeanalysen er følsom over for de inkluderede variable og måden de
defineres på. For ikke på forhånd at tildele for stor eller lille vægt til nogle variable, er de alle
dikotomiseret i et sæt af indikatorer. Det vil sige, at hvis nogle af variablene udelades eller hvis de
grupperes anderledes, så kan det påvirke inddelingen i klynger.
3
De anvendte variable er:
Demografi mv.:
Alder, tre kategorier: 18-21, 22-24, 25+
Køn 0/1
Etnicitet, tre kategorier: etnisk dansk, ikke-vestlig, vestlig
Bor hjemme 0/1
Har børn 0/1
Anbragt som barn 0/1
Modtaget forebyggende foranstaltning i hjemmet som barn 0/1
Uddannelse og historik
Har gymnasial uddannelse 0/1
Aktivitetsparat eller uddannelsesparat 0/1
Andel tid på SU seneste 3 år (ingen SU, 0-1 år,1 år eller mere)
Andel tid i beskæftigelse seneste 3 år (ingen beskæftigelse, 0-1 år,1 år eller mere)
2
Klyngeanalysen er foretaget i december 2019 på en tidligere version af DREAM og de øvrige anvendte registre.
Her kunne kun 3080 (af de 3081) identificeres i DREAM, hvorfor klyngeanalysen er baseret på en person færre
end de resterende analyser i rapporten.
3
Fordi klynge-inddelingen i den ikke-hierarkiske metode sættes i gang ved at foretage et randomiseret valg af
personer til at danne de første klynger, så varierer klyngerne også lidt, hvis analyserne gentages flere gange. Der
er derfor anvendt et fast seed nummer (12345 i STATA), så klyngerne kan replikeres efterfølgende.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0012.png
Andel tid på uddannelseshjælp og relaterede ydelser seneste 3 år (fulde 3 år, 2-3 år, mindre
end 2 år)
Folkeskolekarakterer
Har afgangskarakterer i dansk 0/1
Har afgangskarakterer i mat 0/1
Karakter i dansk<4 0/1
Karakter i mat<4 0/1
Helbred
Fysiske diagnosekategorier, 6 udvalgte kategorier (nervesystemet, hjerte-kar,
lungesygdomme, bevægeapparatet, svangerskabsrelateret, øjne og ører)
Psykiatriske diagnosekategorier, 10 hovedkategorier og en residual kategori (organiske,
misbrugsrelaterede, psykoser, affektive, nervøse/stressrelaterede, adfærdsændringer ifm
fysiske faktorer, personlighedsforstyrrelser, mental retardering, udviklingsforstyrrelser,
adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, uspecificeret)
Indikator for at have to eller flere psykiatriske diagnoser (i forskellige hovedgrupper
Kriminalitet
Domfældelser, 6 kategorier (ingen kriminalitet, person, berigelse, trafik, narko og anden
kriminalitet)
Forældre (1 sæt for hver forælder)
Højst fuldførte uddannelse, 7 kategorier: ingen uddannelse, gymnasium, faglært, kvu, mvu,
lvu, mangler info
Indikator for mindre end 1 års beskæftigelse seneste 5 år
Indikator for psykiatrisk diagnose
I tabel 5 præsenteres hver af de identificerede klynger med hensyn til deres karakteristika.
Efterfølgende er hver klynge navngivet og beskrevet.
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0013.png
Tabel 5: Beskrivende statistik for de identificerede klynger, procent
K1
K2
N=562 N=605
DEMOGRAFI MV:
21 år eller yngre
23
16
22-24 år
28
27
25 år eller mere
48
57
Kvinde
98
5
Ikke-vestlig baggrund
1
12
Vestlig baggrund
1
2
Etnisk dansk
98
86
Bor hjemme
17
11
Har børn
12
5
Anbragt som barn
11
46
Forebyggende foranstaltning som barn
28
60
UDDANNELSE OG HISTORIK
Har gymnasial uddannelse
Ingen SU seneste 3 år
Mindre end 1 års SU seneste 3 år
Mere end 1 års SU seneste 3 år
Ingen beskæftigelse seneste 3 år
Mindre end 1 års besk. seneste 3 år
Mere end 1 års besk. seneste 3 år
Fuld uddannelseshjælp (el.lign.) seneste 3 år
2-3 års uddannelseshjælp seneste 3 år
1-2 års uddannelseshjælp seneste 3 år
Mindre end 1 års uddannelseshjælp seneste 3 år
Aktivitetsparat
FOLKESKOLEKARAKTERER
Ingen matematik karakter fra FSA
Mindre end 4 i matematik fra FSA
4 eller mere i matematik fra FSA
Ingen dansk karakter fra FSA
Mindre end 4 i dansk fra FSA
4 eller mere i dansk fra FSA
HELBRED, psykiatriske diagnoser
Organiske lidelser
Misbrugsrelaterede lidelser
Psykoser
Affektive lidelser
Nervøse/stressrelaterede tilstande
Adfærdsændringer ifm fysiske faktorer
Personlighedsforstyrrelser
Mental retardering
Udviklingsforstyrrelser
K3
N=551
27
32
41
74
9
1
90
11
27
26
46
K4
N=701
24
30
46
72
13
1
85
20
20
29
51
K5
N=661
21
31
47
2
2
1
97
35
1
5
17
21
49
32
19
76
19
5
26
27
28
19
80
1
76
18
5
76
22
2
26
40
23
11
85
2
47
40
14
69
29
3
15
38
38
10
46
1
71
22
7
86
12
1
32
35
22
11
74
15
53
33
14
72
22
6
21
27
30
23
76
3
45
52
1
14
85
68
21
11
64
25
11
3
91
6
1
73
26
100
0
0
97
2
1
13
37
50
13
38
50
1
15
23
50
66
12
52
2
13
1
36
18
15
34
2
17
8
15
1
9
9
19
36
4
21
2
4
1
11
12
24
44
4
23
8
15
1
15
21
22
29
2
13
4
25
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0014.png
Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser
Uspecificerede lidelser
Mindst en psykiatrisk diagnose
To eller flere diagnose hovedgrupper
HELBRED, fysiske diagnose
Nervesystemet
Hjerte-kar sygdomme
Lungesygdomme
Sygdomme i bevægeapparatet
Svangerskabsrelaterede
Øjne og ører
KRIMINALITET, domsafsigelser
Ingen kriminalitet
Person kriminalitet
Ejendomskriminalitet
Trafikrelateret
Narkorelateret
Anden kriminalitet
FORÆLDRE
Mor folkeskole eller mindre
Mor gymnasial
Mor faglært
Mor KVU
Mor MVU
Mor LVU
Ingen information om mors uddannelse
Far folkeskole eller mindre
Far gymnasial
Far faglært
Far KVU
Far MVU
Far LVU
Ingen information om fars uddannelse
Mor mindre end 1 års beskæftigelse seneste 5 år
Far mindre end 1 års beskæftigelse seneste 5 år
Mor har psykiatrisk diagnose
Far har psykiatrisk diagnose
28
22
90
80
46
18
71
59
18
8
56
39
29
13
65
50
25
14
72
52
11
3
9
23
20
6
6
3
6
16
1
6
8
3
11
18
38
5
10
4
10
19
27
6
6
3
4
13
0
4
83
2
9
5
2
4
1
48
67
55
43
55
59
9
25
13
9
11
78
5
13
4
2
5
66
3
13
15
8
14
18
3
47
4
20
4
5
22
3
49
3
8
5
8
31
29
20
16
42
2
32
2
9
1
11
37
3
24
1
3
1
25
69
66
35
25
61
3
20
1
4
1
9
44
1
27
1
2
2
21
79
63
35
23
48
3
27
1
6
2
10
39
2
28
2
4
1
17
66
54
26
21
15
2
48
3
24
4
3
23
4
46
5
8
5
7
22
21
13
11
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0015.png
Klynge 1: Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser (N=562)
Denne klynge består næsten udelukkende af etnisk danske kvinder. En forholdsvist stor andel af dem
(i forhold til hele gruppen af unge der indgår i analysen) har en gymnasial uddannelse, og de har
tilbragt mere tid i uddannelsessystemet (på SU) end de øvrige klynger. Implikationen er, at de også
hyppigere er frafaldet en uddannelse. De er også karakteriseret ved, at de næsten alle har taget
folkeskolens afgangsprøve, og en meget stor del har karakterer over 4, især i dansk. Alligevel er der
en stor del (80 procent) af dem, som vurderes ikke at være uddannelsesparate. Det kan skyldes, at ca.
90 procent af gruppen har en psykiatrisk diagnose, og 80 procent har flere psykiatrisk diagnoser i en
ICD-10 hovedkategori. Gruppen er karakteriseret ved især at have ekstraordinært mange diagnoser
inden for områderne, affektive lidelser (blandt andet bipolar og forskellige former for depressioner),
nervøse/ stressrelaterede tilstande (angst, OCD mv.), adfærdsændringer ifm fysiske faktorer (bl. a.
spiseforstyrrelser) og forskellige former for personlighedsforstyrrelser. I forhold til de øvrige klynger
er der meget få, som har fået en dom for noget kriminelt. De kommer primært fra bedre uddannede
familier, hvor forældrene er i beskæftigelse, og der er relativt få af forældrene, som har psykiatriske
diagnose, sammenlignet med de fleste af de øvrige klynger.
Klynge 2: De kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproblemer og ADHD (N=605)
Denne klynge består næsten udelukkende af mænd, og de er i gennemsnit lidt ældre end de øvrige
grupper. En meget stor andel af dem har enten været anbragt (46 procent) eller modtaget en
forebyggende foranstaltning i hjemmet som barn. De har stort set ingen erfaring med
uddannelsessystemet. Således har 76 procent ikke modtaget SU de seneste 3 år, og kun 5 procent har
modtaget SU i mere end et år de seneste 3 år. De har heller ikke været i beskæftigelse i noget
væsentligt omfang de seneste 3 år. Fagligt set er de svage; således har omkring 2/3 af dem ingen
karakterer fra folkeskolens afgangsprøve, og de der har karakterer har primært karakterer under 4. 85
procent af dem vurderes ikke at være uddannelsesparate. 71 procent har en psykiatrisk diagnose og
59 procent har diagnoser i flere hovedgrupper, men det er andre diagnoser end kvinderne i den første
klynge. Således har disse unge mænd primært misbrugsrelaterede diagnoser, der er også en
overrepræsentation af mentalt retarderede og især er der mange med adfærds- og følelsesmæssige
forstyrrelser (fx ADHD). Det som især karakteriserer denne gruppe er, at de næsten alle (99 procent)
har en domfældelse for et kriminelt forhold, og det er alle grupper af kriminalitet, hvor de er stærkt
overrepræsenteret i forhold til de øvrige klynger. Der er også en tendens til, at de kommer fra hjem,
hvor forældrene er lavt uddannede, hvor forældrene primært er uden beskæftigelse, og hvor en
relativt stor andel af forældrene har en psykiatrisk diagnose.
Klynge 3: Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordringer (N=551)
Denne klynge består primært af kvinder (74 procent), og klyngen er gennemsnitligt lidt yngre end de
øvrige klynger. Meget få af dem bor hjemme, og en betragtelig andel har børn. Med hensyn til
uddannelse og beskæftigelse ligner de gennemsnittet i gruppen. Stort set ingen af dem har en
gymnasial uddannelse, til gengæld har de stort set alle taget folkeskolens afgangsprøve, dog for de
fleste med et gennemsnit i både dansk og matematik under 4. Denne gruppe har klart den største
andel af uddannelsesparate (54 procent). De er også den klynge, hvor færrest (56 procent) har en
psykiatrisk diagnose - 39 procent har psykiatriske diagnoser i 2 eller flere hovedgrupper. Relativt
mange af dem har haft svangerskabsrelaterede fysiske diagnoser. Det er den klynge, hvor flest
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0016.png
kommer fra de socioøkonomisk svage hjem; således har de de lavest uddannede forældre, 61 procent
af mødrene og 44 procent af fædrene har ingen uddannelse ud over folkeskolen, og for en stor andel
er forældrene uddannelse ukendt. 79 procent af mødrene og 63 procent af fædrene har ingen
beskæftigelse, og der er også en relativt stor andel af forældrene, som har en psykiatrisk diagnose.
Klynge 4: Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik (N=701)
Denne klynge minder på overfladen lidt om den foregående. Der er primært kvinder i klyngen, og der
er også en forholdsvist stor andel, der har børn. De er dog væsentligt svagere fagligt; således har de
tilbragt meget lidt tid på SU og meget tid på uddannelseshjælp og relaterede ydelser. De har heller
ikke været i beskæftigelses i nævneværdigt omfang. De har således en lang historik på offentlig
forsørgelse. Ingen af dem har karakterer i dansk eller matematik fra folkeskolens afgangsprøve, og 74
procent er vurderet kun at være aktivitetsparate. De har lidt flere psykiatriske diagnoser end klynge 3
(65 procent har en diagnose og 50 procent har to), og en relativt stor andel er mentalt retarderede (8
procent), men de er til gengæld væsentligt mindre kriminelle end den foregående klynge, lige som de
har en lidt stærkere socioøkonomisk baggrund.
Klynge 5: Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem (N=661)
Denne klynge er interessant, da det ikke er oplagt, hvorfor de befinder sig i denne situation, da de ud
fra de registermæssige variable ser forholdsvist velfungerende ud. Klyngen består stort set kun af
mænd. De har primært etnisk dansk baggrund, og en stor andel, 35 procent, bor hjemme. De har kun
sjældent været anbragt uden for hjemmet og har også en lav forekomst af forebyggende
foranstaltninger i hjemmet. De har nogen erfaring med uddannelsessystemet, og en relativt stor
andel, 15 procent, har en gymnasial uddannelse. Samtidig har en stor andel taget folkeskolens
afgangsprøve og de er forholdsvist fagligt stærke sammenlignet med klynge 2-4. Alligevel er hele 76
procent af dem blot vurderet aktivitetsparate. 72 procent af dem har en psykiatrisk diagnose og 52
procent har to eller flere. Det er forholdsvist gennemsnitligt sammenlignet med hele gruppen, men
klyngen adskiller sig ved at have en forholdsvist stor andel, 25 procent, med udviklingsforstyrrelser (fx
autisme og Aspergers syndrom). Klyngens socioøkonomiske baggrund er stærkere end de øvrige
klyngers; således er forældrene forholdsvist veluddannede, de fleste af dem er i beskæftigelse, og
relativt få af forældrene har psykiatriske diagnoser.
FORLØBSANALYSE AF KLYNGER
I dette afsnit følges de fem ovenfor identificerede klynger fra visitationstidspunktet og fremad for at
undersøge, om deres forløbshistorik er forskellig
–
i et senere afsnit analyseres, om de har forskellig
effekter af at deltage i Job-bro til uddannelse.
I disse analyser følges de unge fra tidspunktet for visitation til deltager- eller kontrolgruppen og 78
uger frem. I figur 2 og 3 vises henholdsvis andelen, som er på SU et givet antal uger efter visitation
og andelen, som er indskrevet på en uddannelse ifølge elevregisteret.
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0017.png
Figur 2: Andel på SU opdelt på klynger
15
0
5
10
0
20
40
Varighed, uger
K1
K3
K5
K2
K4
60
80
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
Kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproblemer
og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage kvinder
med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
Figurerne viser for det første, at der i alle klynger er ret få, som på et givet tidspunkt er på SU eller
indskrevet på en uddannelse. For det andet kan det ses, at i klynge 1, 3, og 5 kommer 10-15 procent i
gang med en uddannelse, mens det i klynge 2 og 4 kun er omkring 5-6 procent, som kommer i gang
med en uddannelse. Klynge 2 og 4 er ubetinget de fagligt svageste klynger, således er der i klynge 2
omkring to tredjedele, som slet ingen karakterer har fra afgangsprøven i hverken dansk eller
matematik, mens det i klynge 4 er tæt på 100 procent. Begge klynger har ydermere meget lidt
forudgående uddannelseserfaring målt på tid med SU og/eller hvorvidt de har en gymnasial
uddannelse. Til sammenligning er klynge 1 og 5 fagligt forholdsvis stærke, mens klynge 3 har mindre
faglige udfordringer, men dog har næsten alle i klynge 3 deltaget i folkeskolens afgangsprøve. Klynge
3 er også den gruppe, som har den største andel uddannelsesparate. Klynge 1 er gruppen, hvor 90
procent har en psykiatrisk diagnose, hvilket måske kan bidrage til at forklare, hvorfor det stadig
’ku ’
er 15 procent, som påbegynder en uddannelse.
De to figurer er i nogenlunde overensstemmelse med hinanden med hensyn til andelen i uddannelse
på nær for klynge 5, hvor andelen som er indskrevet på en uddannelse vokser til 15 procent, mens
andelen på SU stagnerer på ca. 10 procent. Det kunne være en indikation på, at denne gruppe i højere
grad end de øvrige falder fra uddannelsen igen (og altså stadig er indskrevet, men ikke får SU).
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0018.png
Figur 3: Andel i gang med en uddannelse opdelt på klynger
15
0
0
5
10
20
40
Varighed, uger
K1
K3
K5
K2
K4
60
80
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og mindre faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre
hjem.
I figur 4 vises andelene i forskellige typer uddannelsesforløb, erhvervsfaglige grundforløb, hovedforløb
og videregående uddannelser. Bemærk at figurerne er tilpasset, således at de laveste varigheder er
skåret væk (skalaerne på førsteaksen varierer derfor), lige som visse klynger er udeladt af en enkelt
figur. Det skyldes, at der er meget få i disse intervaller/klynger på den givne uddannelse, og de er
derfor udeladt ad hensyn til at sikre anonymitet.
Klynge 3 og 5 kommer primært i erhvervsfaglige grundforløb og fortsætter i et vist omfang også i
hovedforløb allerede inden for observationsvinduet på 78 uger efter visitation. Klynge 1 kommer også
i hovedforløb i samme omfang som de to andre klynger, mens de i noget større udstrækning end de
øvrige klynger starter på en videregående uddannelse, hvilket formentlig afspejler, at en relativt stor
andel af dem allerede har en gymnasial uddannelse. Klynge 5 påbegynder også i en vis udstrækning
videregående uddannelse, mens klynge 2 og 4 primært kommer i gang med et grundforløb, men
påbegynde hverken hovedforløb eller videregående uddannelse i observationsperioden.
Der er for få grundskole- og gymnasiale forløb til, at det giver mening at vise disse.
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0019.png
Figur 4: Andel i forskellige typer uddannelsesforløb opdelt på klynger
Erhvervsfaglige grundforløb
8
0
20
2
4
6
30
40
50
Varighed, uger
K1
K3
K5
60
K2
K4
70
80
Erhvervsfaglige hovedforløb
3
0
40
1
2
50
60
Varighed, uger
K1
K5
K3
70
80
Videregående uddannelser
5
1
20
2
3
4
40
Varighed, uger
K1
K5
60
K3
80
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage
kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
I figur 5 vises andelen, som opnå ordinære timers beskæftigelse opdelt på klynger. Her er forskellen
på tværs af klynger ikke helt så stor som for påbegyndelse af uddannelse, og mønsteret er lidt
anderledes end for uddannelse; således er andelen med ordinære timer størst for klyngerne 2,3 og 5
og lavest for klynge 1 og 4. Klynge 1 og 4 består begge primært af kvinder (i klynge 1 er 98 procent
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0020.png
kvinder og i klynge 4 er det 72 procent), men klynge 1 er karakteriseret ved at være fagligt stærke
kvinder med mange psykiatriske diagnoser, mens klynge 4 er den ubetinget fagligt svageste klynge.
Ser vi på kly ge ’s agudrettede historik har de heller
ikke været særligt meget i hverken
beskæftigelse eller uddannelse.
En anden interessant observation er, at det er de unge mænd med domme for kriminalitet i klynge 2,
der opnår den største andel i beskæftigelse, omkring 17 procent 78 uger efter visitation. Så selv om
de er fagligt svage, de alle har domme for kriminalitet, og de ikke kommer i gang med en uddannelse,
så er der altså en relativt stor del af dem, som opnår ordinære timer i beskæftigelse.
Figur 5: Andel med ordinære timer opdelt på klynger
20
0
0
5
10
15
20
40
Varighed, uger
K1
K3
K5
K2
K4
60
80
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage
kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
Endelig vises i figur 6 andelen, som enten er på SU eller har ordinære timers beskæftigelse. Her er det
over en bred kam de unge i klynge 3, som klarer sig bedst, mens klynge 4 klarer sig dårligst. Således er
der i klynge 3 op mod 25 procent, som er på SU eller har ordinære timer, mens det i klynge 4 kun er
knap 15 procent. Klynge 3 består primært af kvinder (74 procent), relativt mange af dem har børn, de
hører til i mellemgruppen rent fagligt, og en relativt stor andel er uddannelsesparate (54 procent).
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0021.png
Figur 6: Andel på SU eller med ordinære timer
25
0
0
5
10
15
20
20
40
Varighed, uger
K1
K3
K5
K2
K4
60
80
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage
kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
Figurerne herover beskriver i hvilket omfang, de unge kommer videre, men giver ikke så stort indblik
i, om den enkelte unge forbliver i forsørgelse, uddannelse eller beskæftigelse, eller om de skifter frem
og tilbage mellem disses tilstande. Vi har foretaget en forløbsanalyse for at prøve at analysere dette
spørgsmål.
For at kunne give et overblik over forskellige forløbstyper har vi inddelt de 78 uger efter visitation i 3
halvår; første (uge 1-16), andet (uge 27-52) og tredje halvår (uge 53-78) efter visitation. Herefter opgør
vi, for hvert halvår, hvilken dominerende tilstand den unge befinder sig i, ved at optælle uger på
offentlig forsørgelse (O), uger med ordinære timer (T), og uger på SU (U).
4
Den hyppigst
4
Vi har også forsøgt mere fintmaskede inddelinger, opdelt i kvartaler og forsørgelse opdelt på tid i passiv
forsørgelse, i virksomhedspraktik eller i anden aktiv indsats, men så er der 15.625 (5*5*5*5*5*5*5)
kombinationsmuligheder, og det er svært at få øje på nogen systematikker. Derfor er den mere simple inddeling
med 27 forløbstyper valgt. I appendiks tabel A1 viser vi, hvordan mønsteret er med tre halvår, hvor tid i
forsørgelse er underopdelt i virksomhedspraktik og andet.
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0022.png
forekommende tilstand i et halvår defineres herefter som den dominerende tilstand. I tabel 6
herunder vises, for hver klynge, de 5 hyppigste forløbstyper samt deres frekvens.
Tabel 6: Forløbstyper og deres hyppighed opdelt på klynger
K1
K2
K3
Forløb
Andel Forløb
Andel Forløb
Andel
OOO
74,6
OOO
77,7
OOO
70,6
OOU
5,5
OOT
5,1
OOU
3,5
OUU
5,0
OTT
3,8
OUU
3,5
OTT
3,2
OOU
3,3
UUU
3,2
UUU
2,1
OUU
2,2
OTT
3,2
T og U
2,0
T og U
1,7
T og U
K4
Forløb
OOO
OOU
OUU
OTT
OOT
Andel
81,5
3,6
3,4
2,1
1,9
Forløb
OOO
OOU
OTT
OOT
OUU
K5
Andel
74,7
4,8
4,1
3,3
2,4
3,0
2,9
T og U
1,6
T og U
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage
kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
Sekvensen OOO, hvor den dominerende tilstande i alle tre halvår er offentlig overførselsindkomst, ses
at være den hyppigst forekommende for alle fem klynger. I lyset af de foregående figurer er det ikke
overraskende. For klynge 3 forekommer den for ca. 71 procent af de unge, mens den for klynge 4
forekommer for 82 procent. For de øvrige tre klynger er det mellem 74-78 procent, som primært er
på overførselsindkomst i alle tre halvår efter visitation.
For klynge 1 og klynge 3 er sekvenser, hvor uddannelse indgår forholdsvist hyppig forekommende, og
både sekvenserne OOU, OUU og UUU indgår blandt de fem hyppigst observerede sekvenser. For
klynge 2, 4 og 5 ses både sekvenser, hvor uddannelse indgår, og hvor der er ordinære timer, blandt de
hyppigst forekommende. For klynge 2 er forløb med ordinære timer mere hyppigt forekommende end
forløb med uddannelse.
Endelig kan det bemærkes, at der findes meget få forløb, hvor der indgår både ordinære timer og
uddannelse. Dette ses kun i 1,6-3 procent af forløbene. Implikationen må være, at de fleste unge
vælger mellem beskæftigelse eller uddannelse, mens de kun sjældent afprøver begge dele. Det kan
naturligvis ikke udelukkes, at vi vil observere flere forløb med både ordinære timer og uddannelse,
hvis vi havde haft en længere (eller mere fintmasket) tidshorisont end 78 uger.
I appendiks tabel A1 viser vi, hvordan billedet modificeres, hvis den dominerende tilstand offentlig
forsørgelse opdeles i O: passiv forsørgelse eller anden aktiv indsats, og V: forsørgelse men også
virksomhedspraktik eller fuld virksomhedspraktik. Den interessante ekstra indsigt, som kommer ud af
den analyse, er at sekvenser, hvor virksomhedspraktik og uddannelse indgår i denne rækkefølge,
forekommer uhyrligt sjældent (i 1,5-4,9 procent af forløbene). Dette er interessant al den stund, at
virksomhedspraktik var tiltænkt som en væsentlig aktiv ingrediens i Job-bro til uddannelse. Det ser
dog ikke, at dømme efter forløbsanalysen, ud til at deltagelse i virksomhedspraktik særligt hyppigt
fører til, at den unge kommer i gang med en uddannelse. Denne andel stiger kun marginalt (til mellem
1,3-6,3 procent), hvis vi alene fokuserer på de unge i deltagergruppen for hver klynge, så heller ikke
for Job-bro deltagerne er det lykkes at anvende virksomhedspraktik på en måde som er befordrende
for påbegyndelse af uddannelse. Ser vi i stedet for på sekvenser, hvor virksomhedspraktik indgår
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0023.png
efterfulgt af ordinære timer som en dominerende ydelse, så forekommer sådanne sekvenser ikke
meget oftere; i 3,6-6,3 procent af tilfældene afhængigt af klynge.
KLYNGER, PROGRESSION OG BELIEF
Som nævnt i afsnit 2.4 har vi, på basis af en faktoranalyse af spørgsmål vedrørende progression og
beliefs, dannet tre indeks, som afspejler
Mestringsevne (sum af svar på spørgsmål 1-8)
Nem adgang til kontaktperson (sum af svar på spørgsmål 9-10)
Belief (sum af svar på spørgsmål til sagsbehandler)
Som også nævnt i 2.4 er der et problem med en aftagende besvarelsesprocent over de tre runder. Der
er indikationer af, at dette hænger sammen med afgang fra offentlig forsørgelsesydelse, således at de
ed ’de edste’ udsigter afgår først og der ed ska er e
egativ ias i progressio s-
og
beliefmålingerne. Det betyder imidlertid også, at det heller ikke er meningsfuldt kun at se på de, for
hvem vi har adgang til alle tre målinger, da de tilbageblevne på overførselsindkomst vil være tilbøjelige
til at være overrepræsenteret i denne gruppe. Det er derfor ikke muligt at lavere deciderede målinger
af ændringer i progressions- og belief-spørgsmål i klyngeanalyserne. Vi har derfor valgt at beskrive
forskellen mellem klyngerne ud fra den første måling af de tre faktorer ved indsatsstart. Disse forskelle
er vist i figur 7.
I det følgende kommenteres alene på forskellene mellem klyngerne, ikke på niveauerne af indeksene.
Bemærk for det første, at skalaerne på y-aksen varierer mellem de tre figurer i figur 7. For så vidt angår
mestringsev
e, så er det de ’stærke’ kly ge af udda elsesparate pri ært kvinder
(som også klarer
sig godt når vi ser på forløbsanalyserne), som mener at besidde de bedste mestringsevner. Det samme
gælder for de hjemmeboende unge mænd i klynge 5. Omvendt gælder, at mestringsevnen hos de
fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser i klynge 1, de unge mænd med domme for
kriminalitet i klynge 2, og de fagligt meget svage (primært) kvinder i klynge 4, er meget lav.
Når det kommer til at have nem adgang til en kontaktperson, så er det her primært de kriminelle unge
mænd i klynge 2, som ligger lavt på denne faktor, mens de øvrige 4 klynger ligger forholdsvist højt.
Endelig, for så vidt angår sagsbehandlerens initiale tro på de unges muligheder når det kommer til at
klare en uddannelse, så ligger denne højt for især klynge 3, lidt lavere for klynge 1 og 5, og meget lavt
for klynge 2 og 4, hvilket meget godt afspejler klyngernes faktiske forløb når det kommer til
uddannelse.
Sammenfattende kan det bemærkes om progressions- og beliefmålene, at her ligger klynge 3 bedst,
klynge 5 næstbedst, mens klynge 2 og 4 ligger i bunden. Eftersom både progressions- og
beliefspørgsmål primært handler om at komme i gang med uddannelse giver det god mening, at denne
konklusion nogenlunde passer med rangordningen af klyngerne, når det kommer til at komme i gang
med en uddannelse.
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0024.png
Figur 7: Mestringsevne, nem adgang til kontaktperson, og beliefs opdelt på klynger
Mestringsevne
Nem adgang til kontaktperson
Beliefs
Note: Bemærk at y-akserne på de tre figurer er forskellige på grund af forskelle i skalaerne.
K1:
Fagligt stærke kvinder med
psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra
socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage kvinder med langvarig offentlig
forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0025.png
4.
AKTIVITETER I JOB-BRO TIL UDDANNELSE
Et centralt element af indsatsen i Job-bro til uddannelse er, at deltageren skal deltage i
virksomhedspraktikforløb. Deltagerne skal derudover have tilknyttet en mentor. Der findes ingen
information om kontakt med mentor.
Kigger man på, hvordan indsatsen er implementeret i Job-bro til uddannelse, er der samlet set en
relativt lav fremmødeaktivitet for de deltagende unge. Det blev afrapporteret i midtvejsevalueringen
og er løbende blevet dokumenteret i en række monitoreringsrapporter udarbejdet af Deloitte.
I løbet af foråret 2019 skete en fokusering af indsatsen, som havde til hensigt at styrke især indsatsens
element af virksomhedspraktik og mentor og sikre fideliteten i de enkelte projekter. Det kan derfor
diskuteres, om det er mest hensigtsmæssigt at rapportere indsatser og resultater opdelt på tid siden
den enkelte unge blev visiteret til deltager- og kontrolgruppen, som har været normen i tidligere
evalueringer, herunder midtvejsevalueringen, eller om det
–
på grund af ændringer i indsatsen på et
givet kalendertidspunkt
–
er mere hensigtsmæssigt at opgøre effekterne opdelt på kalenderuger.
Vi har valgt at rapportere både indsatsbeskrivelsen og effekterne opgjort efter begge
kalenderangivelser, altså både tid siden visitation (kaldet varighed i figurerne) og også opgjort på
kalenderuger. I figurerne, der følger, vises indsatserne opgjort i varighed til og med den 78. uge efter
visitation
–
så længe kan vi som tidligere nævnt stadig følge godt 2000 af de unge
–
og opgjort på
kalenderuge, hvor uge 1 er første uge i 2019 og uge 60 er sidste uge i februar 2020 (uge 9 i 2020)
–
for
i den periode er alle unge visiteret til indsatsen, og så kan man stadig identificere eventuelle
ændringer, der måtte være sket i løbet af foråret 2019.
I figur 8 vises andelen som i en given uge har en myndighedssamtale (jobsamtale efter lovgivningen).
Det ses af figuren, at der ikke er nogen forskel i omfanget af samtaler på tværs af deltager- og
kontrolgruppen. Bemærk, at myndighedssamtaler heller ikke er tiltænkt en særskilt rolle i Job-bro til
uddannelse, men følger de normale kadencer for myndighedssamtaler efter lovgivningen, så der er
heller ikke grund til at forvente flere (eller færre) samtaler i deltagergruppen.
Figur 8. Andel med samtale i en given uge, opgjort efter tid siden visitation (venstre) og kalenderuge
(højre)
.25
.25
Andel med samtale
0
.05
.2
Andel med samtale
.15
.1
.05
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
0
.1
.15
.2
0
20
Uge
Deltagergruppen
40
Kontrolgruppen
60
Deltagergruppen
Note: I kalendertidsopgørelsen (til højre) er uge 1 første uge af 2019, mens uge 60 er sidste uge af februar 2020.
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0026.png
I figur 9 angives populationens deltagelse i virksomhedspraktik.
Figur 9: Deltagelse i virksomhedspraktik opgjort efter tid siden visitation (venstre) og kalenderuge
(højre)
.2
.2
Andel i irksomhed pra ti
.05
.15
.1
.05
0
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
0
.1
.15
0
20
Uge
Deltagergruppen
40
Kontrolgruppen
60
Deltagergruppen
Note: I kalendertidsopgørelsen (til højre) er uge 1 første uge af 2019, mens uge 60 er sidste uge af februar 2020.
D
er er en relativt konstant andel på ca. 12-13 procent i kontrolgruppen, der i en given uge efter
visitation er i virksomhedspraktik. I deltagergruppen vokser andelen i virksomhedspraktik godt et halvt
år inde i indsatsen til den når et niveau omkring 16 procent efter et års tid. Opgjort efter kalendertid
observeres, at der frem til ca. marts 2019 (uge 9 i figuren) ikke er nogen forskel på andelen i
virksomhedspraktik i de to grupper, men at andelen herefter vokser for deltagergruppen, således at
der i deltagergruppen er 2-5 procentpoints flere i virksomhedspraktik i resten af 2019 og de første to
måneder af 2020 end i kontrolgruppen.
Figur 10: Andel der har haft mindst en uge i virksomhedspraktik
Note: Blå søjler omkranset med fed sort angiver at niveauet for den blå søjle (deltagergruppen) er signifikant forskellig fra
den røde søjle (kontrolgruppen).
I figur 10 vises andelen, som i mindst én uge under forløbet i Job-bro til uddannelse har været i
virksomhedspraktik, opdelt på jobcentre og på deltagerstatus. Her ses også, at der er forskel på
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0027.png
deltager- og kontrolgruppen. Gennemsnitligt har 53,7 procent af deltagergruppen og 44,2 procent af
kontrolgruppen været mindst en uge i virksomhedspraktik efter visitationsdatoen. Denne forskel er
statistisk signifikant. Dette gennemsnit afspejler dog stor variation på tværs af jobcentre, både med
hensyn til andel i virksomhedspraktik og forskellen heri mellem deltager- og kontrolgruppen.
Endelig vises i figur 11 deltagelse i en hvilken som helst form for aktiv indsats opdelt på deltager- og
kontrolgruppen. Her ses en forholdsvist konstant forskel på omkring 20 procentpoints.
Figur 11: Deltagelse i aktiv indsats opgjort efter tid siden visitation (venstre) og kalenderuge (højre)
.8
.7
.7
Andel i a ti indsat
.8
.6
Andel i a ti indsat
.5
.4
.3
.2
.1
0
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
0
.1
.2
.3
.4
.5
.6
0
20
Uge
Deltagergruppen
40
Kontrolgruppen
60
Deltagergruppen
Note: I kalendertidsopgørelsen (til højre) er uge 1 første uge af 2019, mens uge 60 er sidste uge af februar 2020.
De aktive indsatser omfatter i figuren både de virksomhedsrettede indsatser, vejledning og
opkvalificering samt ordinær uddannelse. I kontrolgruppen er omkring 45-50 procent i en aktiv indsats
i en given uge opgjort i antal uger efter visitation. Opgjort i kalenderuger i 2019 og 2020 er andelen
lidt lavere, omkring 40 procent. I visitationsugen er tallet det samme for deltagergruppen, hvorefter
dette vokser til knap 70 procent og herefter løbende falder til godt 60 procent.
Samlet set viser ovenstående figurer, at der er en forskel mellem deltager- og kontrolgruppen i forhold
til deltagelse i virksomhedspraktik, omend denne forskel først er opstået relativt sent i
indsatsperioden. Det kan således forsigtigt konkluderes, at den fidelitet i implementeringen af Job-bro
til uddannelse, som kan observeres i registerdata samt ud fra fremmøde-statistikken, har været
overordentligt lav indtil starten af 2019, hvorefter den er blevet forbedret en smule.
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0028.png
5.
EFFEKTER
I dette afsnit præsenteres effekterne af Job-bro til uddannelse. Effekterne rapporteres også, som for
indsatsbeskrivelsen, opgjort i varighed siden visitation (op til 78 uger) og opgjort i kalenderuger fra
uge 1 2019 og 60 uger frem til udgangen af februar 2020. Formålet med at rapportere effekter med
begge opgørelsesmetoder er at undersøge, hvordan andelen i uddannelse og beskæftigelse samt
effekterne dels udvikler sig for de unge siden visitationstidspunktet, dels hvordan disse størrelser
udvikler sig over kalendertid, både i forbindelse med ændringer i indsatsmodellen foretaget i foråret
2019 og i forbindelse med tidspunkterne for uddannelsesoptag i august-september 2019 og januar-
februar 2020.
OVERORDNEDE EFFEKTER
Det primære succeskriterium for indsatsen er at øge andelen af unge, der påbegynder en ordinær
uddannelse. Denne andel kan med de forhåndenværende data opgøres på to måder, dels med
udgangspunkt i uddannelsesstatistikken (elevregisteret) og dels med udgangspunkt i modtaget SU. I
figur 12 vises i venstre side andelen, der er i gang med en uddannelse i en given uge efter indsatsstart
baseret på Danmarks Statistiks elevregister. I de øverste to figurer vises andele og effekter opgjort på
tid siden visitation, og i de to nederste figurer opgøres andele og effekter opgjort efter kalendertid. I
højre side vises effekten af at deltage i Job-bro til uddannelse sammen med et 95 procents
konfidensinterval for samme effekt. Konfidensintervallet afspejler den statistiske usikkerhed af
effektmålingen og angiver et interval, hvor den sande effekt med 95 procents sikkerhed ligger
indenfor.
Estimatet for effekten er fremkommet ved, for hver uge, at estimere koefficienten til en deltagelses-
indikatorvariabel i en lineær regressionsmodel, hvor den afhængige variabel er at være indskrevet på
en uddannelse eller ikke.
5
Som det fremgår af figur 12, er der ikke nogen signifikante forskelle på andelen i uddannelse i deltager-
og kontrolgruppen, når uddannelse opgøres på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister. Dette
gælder uanset, om beregningerne foretages opgjort efter varighed siden visitation eller opgjort i
kalendertid. Bemærk endvidere, at kun 9-10 procent af personerne i begge grupper er indskrevet på
en uddannelse målt 78 uger efter indsatsstart. Opgjort efter kalendertid ender andelen på omkring 11
procent i februar 2020. Bemærk dog at elevregisteret kun medtager uddannelsesoptag frem til
Der har også været foretaget analyser af effekter, hvor der kontrolleres for alle variable inkluderet i de
beskrivende tabeller 2-4. Dette ændrer kun yderst marginalt på de estimerede effekter, hvorfor den simplere
specifikation er rapporteret her.
5
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0029.png
oktober 2019, så januar-februar-optaget i 2020 er ikke med i denne figur. Vi har altså at gøre med en
gruppe unge, som kun påbegynder uddannelse i meget beskedent omfang.
Figur 12: Andel i gang med uddannelse ifølge elevregistret (venstre) og effekten af Job-bro til
uddannelse herpå (højre) opgjort efter tid siden visitation (top) og kalenderuge (bund)
Andel i gang med uddannelse tid siden visitation
10
Effekt på andel i gang med udd. efter tid siden visitation
4
8
Effe t i procentpoint
6
2
4
0
-4
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
-2
0
2
Deltagergruppen
0
20
40
Varighed, uger
60
80
Andel i gang med uddannelse efter kalenderuge
12
Effekt på andel i gang med uddanelse efter kalenderuge
2
10
Effe t i procentpoint
8
6
4
0
20
Uge
Deltagergruppen
40
Kontrolgruppen
60
-3
-2
-1
0
1
0
20
Uge
40
60
Note: Bemærk at elevregisteret kun registrerer optag frem til oktober 2019, hvorfor der ikke sker ændringer herefter.
Et alternativt mål for uddannelsesaktiviteten fås ved at betragte andelen som modtager SU. Denne er,
modsat elevregisteret, opgjort frem til og med udgangen af februar 2020. I figur 13 vises andelen, som
i en given uge er på SU ifølge DREAM registeret, samt effekten herpå.
Det fremgår af figur 13, at der i starten af de unges forløb er en større andel af kontrolgruppen end
deltagergruppen, der modtager SU. Dette skifter efter omkring et års tid, så deltagerne har en lidt
større andel på SU end kontrolgruppen. Noget tilsvarende ses omkring tidspunktet for
uddannelsesoptaget i august-september 2019, hvis der i stedet ses på opdelingen i kalendertid. Det
vil for begge inddelinger sige, at effekterne skifter fra svagt negative til svagt positive, omend disse
ikke på noget tidspunkt er statistisk signifikante. I alt er der efter 78 uger omkring 9 procent af de unge
i begge grupper, som er på SU, mens den tilsvarende andel i februar 2020 ligger på 9,5-11 procent.
Det bør endvidere noteres, at andelen, som er på SU, og andelen som ifølge elevregisteret er
indskrevet på en uddannelse, er i pæn overensstemmelse med hinanden, og at effekterne i begge
tilfælde viser samme svage tendens til en positiv udvikling over tid, men ingen signifikant effekt af Job-
bro til uddannelse.
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0030.png
Bemærk i øvrigt den lille forskel allerede i uge 1, som er visitationsugen. I denne uge er der ifølge
DREAM knap 1 procent i deltagergruppen og 1,5 procent i kontrolgruppen, som er på SU. Dette burde
ikke være muligt, og vi antager at der er tale om en fejl i registreringsdatoen. Disse personer er dog
stadig inkluderet i analyserne.
Figur 13. Andel på SU (venstre) og effekt af Job-bro til uddannelse herpå (højre) opgjort efter tid
siden visitation (top) og kalenderuge (bund)
Andel på SU efter tid siden visitation
10
Effekt på andel på SU efter tid siden visitation
4
Effe t i procentpoint
-4
Andel på SU, procent
8
6
2
4
0
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
-2
0
2
Deltagergruppen
0
20
40
Varighed, uger
60
80
Andel på SU efter kalenderuge
12
Effekt på andel på SU efter kalenderuge
4
Effe t i procentpoint
Andel på SU, procent
10
8
6
4
Uge
Deltagergruppen
Kontrolgruppen
-4
0
20
40
60
-2
0
2
0
20
Uge
40
60
Ovenstående figurer behandler al uddannelse under et og skelner således ikke mellem typen af den
påbegyndte uddannelse. Det er også undersøgt, om der findes effekter, når der opdeles på type af
uddannelse; grundskole, gymnasium, erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb, eller
videregående uddannelse. Der findes ingen signifikante effekter på disse underopdelinger, og ad
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0031.png
hensyn til Danmarks Statistiks retningslinjer for præsentation af resultater med meget få
observationer vises disse resultater ikke.
6
I figur 14 undersøges andelen med ordinære timer i deltager- og kontrolgruppen.
7
Figur 14. Andel med ordinære timer (venstre) og effekt af Job-bro til uddannelse herpå (højre)
opgjort efter tid siden visitation (top) og kalenderuge (bund)
Andel med ordinære timer efter tid siden visitation
.15
Effekt på andel med ord. timer efter tid siden visitation
.04
Effekt på andel med ordinære timer
Andel med ordinære timer
.1
.02
-.04
.05
0
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
-.02
0
Deltagergruppen
0
20
40
Varighed, uger
60
80
Andel med ordinære timer efter kalenderuge
.14
Effekt på andel med ordinære timer efter kalenderuge
.02
Effekt på andel med ordinære timer
Andel med ordinære timer
.12
.08
.1
.06
Uge
Deltagergruppen
Kontrolgruppen
-.04
0
20
40
60
-.02
0
0
20
Uge
40
60
Som det fremgår af figur 14 er der ingen forskel på andelen af deltager- og kontrolgruppen, der opnår
ordinære timer i beskæftigelse i løbet af observationsperioden, hverken når denne opgøres opdelt på
6
Der findes heller i sagens natur heller ingen effekter på andelen som fuldfører et grundforløb på en
erhvervsuddannelse.
7
Antallet af ordinære timer og effekten herpå vises i figur A2 i appendiks.
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0032.png
tid siden visitation eller i kalendertid. Andelen med ordinære timer vokser i begge opgørelsesmetoder
til 12-13 procent.
I figur 15 vises andelen, som er enten på SU eller har ordinære timers beskæftigelse.
Figur 15. Andel på SU eller med ordinære timer (venstre) og effekten herpå (højre) opgjort efter tid
siden visitation (top) og kalenderuge (bund)
Andel på SU eller med ord. timer efter tid siden visitation
Effekt på andel på SU eller med ord. timer efter tid siden
visitation
6
Effekt på andel på SU eller med ordinære timer
20
15
10
-4
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
-2
5
0
2
4
Deltagergruppen
0
20
40
Varighed, uger
60
80
Andel på SU eller med ord. timer efter kalenderuge
22
Effekt på andel på SU eller med ord. timer efter
kalenderuge
4
Effekt på andel på SU eller med ordinære timer
20
18
14
16
12
Uge
Deltagergruppen
Kontrolgruppen
-4
0
20
40
60
-2
0
2
0
20
Uge
40
60
Figuren viser, at for dette kombinerede succeskriterium er der i starten af forløbet færre i
deltagergruppen, som oplever succes, end der er i kontrolgruppen, hvilket kan skyldes
fastlåsningseffekter. Over tid indhenter og overhaler deltagergruppen kontrolgruppen, og efter et års
tid er omkring 20 procent af deltagergruppen på SU eller har ordinære timer mod ca. 18 procent i
kontrolgruppen. Denne forskel forsvinder igen knap 78 uger inde i forløbet og er ikke på noget
tidspunkt statistisk signifikant. Opgjort i kalendertid ses også et skifte fra tendens til negativ effekt
indtil august 2019, hvorefter effekten bliver svagt positiv uden dog på noget tidspunkt dog at være
statistisk signifikant.
I figur A2 i appendiks vises for fuldstændighedens skyld andelen som overgår til andre former for
offentlig forsørgelse (ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension) og effekten
herpå. Det er der 8-10 procent af de unge, som gør. Her findes tendens til en negativ effekt, altså at
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0033.png
færre i deltagergruppen overgår til anden offentlig forsørgelse end i kontrolgruppen, og effekten er i
korte perioder statistisk signifikant, når den opgøres i kalendertid (fra omkring efteråret 2019 og
frem). Effekten er dog lille; omkring to procentpoints, når den er størst.
EFFEKTER OPDELT PÅ JOBCENTRE
I dette afsnit opgøres effekterne separat for de deltagende jobcentre. Her anvendes kun kalendertids-
inddelingen for at fokusere på de svage effekter, som skabes fra efteråret 2019 og frem. Effekterne
vises i to figurer separat for august-december 2019 og januar-februar 2020. Denne opdeling er
begrundet i at de seneste to måneder af DREAM data ofte opdateres og derfor kan være behæftet
med fejl. I figur 16 vises effekterne opdelt på jobcentre for august-december 2019. Øverste panel viser
andelen på SU og effekterne herpå. Der er stor variation i andelen på SU på tværs af de delagende
jobcentre. Således varierer denne andel fra knap 3 til godt 17 procent. Der er signifikant positive
effekter i to jobcentre, Holbæk og Ringkøbing-Skjern, mens der for et enkelt jobcenter, Aalborg, findes
en signifikant negativ effekt af Job-bro til uddannelse. Begge jobcentre med positiv effekt er
karakteriseret ved, at der i kontrolgruppen er relativt få (henholdsvis 5 og 2,5 procent), som er på SU.
Det vil sige, at effekterne i et vist omfang
ka være ska t ved at ’høste
lavt hængende
frugter’, so
allerede er høstet i flere af de andre jobcentre. Dette er dog næppe den eneste forklaring, idet de to
jobcentre har den største andel på SU i deltagergruppen blandt alle de deltagende jobcentre. Det er
altså værd at dykke ned i, om Holbæk og Ringkøbing-Skjern har gjort noget markant anderledes end
de øvrige deltagende jobcentre.
I det midterste panel vises andelen med ordinære timer og effekten herpå. Her ses også forskelle
mellem de deltagende jobcentre, dog ikke så store udsving som for SU. Andelen med ordinære timer
svinger således mellem 8 og 22 procent, men ligger for de fleste i intervallet 10-15 procent. Vi finder
ingen signifikante effekter for nogen jobcentre på andelen, som har ordinære timers beskæftigelse.
Endelig vises i det nederste panel andelen som opfylder det kombinerede succeskriterium at være
enten på SU eller have ordinære timer. Denne andel svinger mellem 15 og 30 procent. Her findes igen
signifikant positive effekter for Holbæk og Ringkøbing-Skjern. Effekten for Holbæk er primært drevet
af andelen på SU, mens den for Ringkøbing-Skjern er drevet nogenlunde lige meget af andelen på SU
og andelen, som opnår ordinære timers beskæftigelse.
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0034.png
Figur 16. Effekter for august-december 2019 opdelt på jobcentre
Andel på SU
Andel med ordinære timer
Andel på SU eller med ordinære timer
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0035.png
Figur 17. Effekter for januar-februar 2020 opdelt på jobcentre
Andel på SU
Andel med ordinære timer
Andel på SU eller med ordinære timer
I figur 17 er effekterne vist for de to første måneder af 2020. Her ses en meget stor og signifikant
positiv effekt på andelen på SU i Holbæk, mens der for de øvrige jobcentre ikke findes signifikante
effekter. Det er værd at bemærke er, at effekten på andelen på SU i Ringkøbing-Skjern er faldet fra
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0036.png
7,5 procentpoints i efteråret 2019 til 4 procentpoints i starten af 2020. Dette kan henføres både til et
fald i andelen på SU i deltagergruppen, men også til en lille stigning for kontrolgruppens
vedkommende.
Der findes ingen signifikante effekter på andelen med ordinære timer for nogen jobcentre, og der ses
heller ikke store niveaumæssige forskydninger i disse andele. På det kombinerede succeskriterium
findes en signifikant positiv effekt for Holbæk, udelukkende drevet af den positive effekt på SU. For
Ringkøbing-Skjern er effekten halveret og ikke længere statistisk signifikant. Vi finder heller ingen
signifikante negative effekter.
Det bør bemærkes, at resultaterne for perioden januar-februar 2020 kan være behæftet med lidt
større usikkerhed, idet der erfaringsmæssigt sker en række ændringer af individers indplacering på
ydelser i de sidste par måneders opgørelser, hver gang DREAM databasen opdateres. Af denne årsag
hæfter vi os mest ved resultaterne fra andet halvår 2019.
EFFEKTER OPDELT PÅ KLYNGER
I dette afsnit vises effekterne opdelt på klynger. Det bemærkes fra forløbsanalysen af klyngerne, at
disse havde ret forskelligartede fremadrettede forløb, især var der store forskelle på andelen som var
på SU. Man kunne derfor have en hypotese om, at effekterne ville være forskellige på tværs af klynger,
hvis nogle klynger er
ere ’ odtagelige’ for Jo
-bro til uddannelse andre.
Effekterne opdelt på klynger vises i figur 18. Figuren viser effekten for den samlede periode fra august
2019-februar 2020.
8
Som allerede vist i forløbsanalyserne af klynger er det klynge 1, 3 og 5, som har
de største andele på SU, omkring 13 procent i kontrolgrupperne i de tre klynger. For deltagergruppen
findes en tendens til positiv effekt på knap 5 procentpoints for klynge 1, de fagligt stærke kvinder med
mange psykiatriske diagnoser. Denne effekt er ikke så langt fra at være statistisk signifikant (P=0,09).
For de øvrige klynger ses ingen effekter på andelen på SU.
Ser vi, i det midterste panel, på andelen med ordinære timers beskæftigelse, findes heller ingen
effekter. Faktisk findes en tendens til negativ effekt for klynge 3, den mest uddannelsesparate gruppe.
Denne effekt er på -4 procentpoints, men er altså ikke statistisk signifikant (P=0,14).
8
Mønsteret er det samme, og vi finder heller ingen signifikante effekter, hvis perioden opdeles i to perioder
som i analysen af jobcenter specifikke effekter.
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0037.png
Figur 18. Effekter for august 2019-februar 2020 opdelt på klynger
Andel på SU
Andel med ordinære timer
Andel på SU eller med ordinære timer
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage
kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0038.png
Endelig ses i det nederste panel, at der heller ikke findes effekter på det kombinerede succeskriterium,
når effektmålingen opdeles på klynger. Der er tendens til positiv effekt for klynge 1 og tendens til
negativ effekt for klynge 3, men ingen af dem er statistisk signifikante.
EFFEKTER OPDELT PÅ ANDRE UNDERGRUPPER
Det er endvidere undersøgt, om der er forskel på resultaterne, når der opdeles på køn,
afgangsprøvekarakter, eller hvorvidt man har en psykiatrisk diagnose. Disse gennemgås kort i det
følgende, men vises ikke i figurer eller tabeller, da der ikke fandtes signifikante effekter.
Der findes ingen effekter opdelt på køn. Både for mænd og kvinder er effekterne for perioden august
2019 til februar 2020 meget tæt på nul uanset hvilket udfald vi betragter.
Når effekterne opdeles på, hvorvidt man har en psykiatrisk diagnose (det har ca. 71 procent) eller ikke
findes heller ingen signifikante forskelle i effekter. Heller ikke når de psykiatriske diagnoser opdeles i
lette eller svære diagnoser (følgende samme inddeling som anvendtes i rapporten om
brobygningsforløb
9
) findes nogen signifikante effekter.
Når der ses på afgangskarakterer fra folkeskolen og disse opdeles i tre kategorier (ingen karakterer,
mindre end 4 i gennemsnit, 4 eller mere i gennemsnit) findes heller ingen signifikante effekter.
EFFEKTER, BELIEFS, PROGRESSION OG FIDELITET
Vi har for hver person beregnet de tre konstruerede indeks baseret på besvarelserne fra første runde
(idet systematisk frafald indebærer en skævhed i senere besvarelser. Dette er naturligvis kun muligt
for de personer, som har besvaret spørgsmålene i runde 1. Balancetest på denne undergruppe viser,
at de øvrige karakteristika balancerer nogenlunde som for den fulde stikprøve, dog lidt flere ubalancer
i de psykiatriske diagnoser. Også derfor bør resultaterne tages med forbehold.
I en simpel regressionsanalyse, hvor de tre konstruerede indeks (mestringsevne, nem adgang til
kontaktperson, og belief) interageres med en indikator for at være i deltagergruppen (for alle
ugentlige observationer uden manglende respons), findes en signifikant positiv interaktionseffekt
mellem faktor 1 (mestringsevne) og deltagelse i Job-bro til uddannelse på tilbøjeligheden til at være
på SU, således at personer med selvvurderet mestringsevne over gennemsnittet har signifkant positiv
effekt af at deltage i Job-bro til uddannelse, måske fordi de har overskuddet til at møde op og deltage
9
Rosholm, M. & M. Mikkelsen (2018), Opdaterede effekter af Brobygning til uddannelse, 2018.
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0039.png
i praktikker og andre aktiviteter. Effekten er af en størrelsesorden, så den svarer til at en forbedret
besvarelse på 1 på hver af de otte spørgsmål er associeret med en forøget effekt svarende til 3
procentpoints flere på SU.
Personer med mestringsevne under gennemsnittet har ingen effekt af at deltage i Job-bro til
uddannelse. Vi finder ingen effekt på de øvrige udfald, og vi finder ikke nogen interaktionseffekter af
de to øvrige faktorer med deltagelse i Job-bro til uddannelse.
Vi har også undersøgt, hvorvidt fideliteten i indsatsen på jobcenterniveau har medieret effekten af
Job-bro i det enkelte jobcenter, hvilket er særligt interessant i lyset af at vi fandt signifikant positive
effekter for to jobcentre og signifikant negative effekter for to andre. Dette er gjort ved at inkludere
det aggregerede fidelitetsmål i
’Dela alyse af fidelitet la dt jo e tre i RCT-forsøget
Job-bro til
udda else’
med indikatoren for at være i deltagergruppen. Her findes ingen signifikant sammenhæng
mellem fidelitet og effekt.
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0040.png
6.
APPENDIKS
Tabel A1 viser en inddeling af hvert halvår på dominerende tilstand, som kan være offentlig forsørgelse
(O: forsørgelse eller deltagelse i anden aktiv indsats end virksomhedspraktik), forsørgelse med
virksomhedspraktik (V), ordinære timers beskæftigelse (T) og SU (U).
Tabel A1: Forløbstyper og deres hyppighed opdelt på klynger
K1
K2
K3
K4
K5
Forløb
Andel Forløb
Andel Forløb
Andel Forløb
Andel Forløb
Andel
OOO
35,8
OOO
45,5
OOO
39,4
OOO
44,1
OOO
33,9
VVV
10,3
OOV
6,5
OVV
6,4
VVV
8,8
OVV
9,5
OVV
8,2
VVV
5,8
VVV
6,4
OVV
6,7
VVV
7,3
VVO
5,9
VVO
4,6
OOV
5,1
OOV
6,6
OOV
7,1
OOV
5,7
OVV
4,6
VOO
4,9
VOO
5,4
VOO
5,5
V og U
V og T
*
Sekvensen
4,9
V og U
4,6
V og T
1,5
V og U
6,3
V og T
4,0
V og U
5,1
V og T
3,0
V og U
3,6
V og T
4,8
5,6
OVO har præcist samme hyppighed; 2,7 procent.
Note:
K1:
Fagligt stærke kvinder med psykiatriske diagnoser.
K2:
De kriminelle og fagligt svage mænd med
misbrugsproblemer og ADHD.
K3:
Kvinder fra socioøkonomisk svage hjem med børn og faglige udfordringer.
K4:
Fagligt svage
kvinder med langvarig offentlig forsørgelseshistorik.
K5:
Hjemmeboende mænd fra socioøkonomisk bedre hjem.
Figur A1. Antal ordinære timer (venstre) og effekt af Job-bro til uddannelse herpå (højre)
4
1
Effekt på antal ordinære timer
-1
3
Antal ordinære timer
2
1
0
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
-.5
0
.5
Deltagergruppen
0
20
40
Varighed, uger
60
80
3.5
4
Effekt på antal ordinære timer
Antal ordinære timer
3
2.5
2
1.5
Uge
Deltagergruppen
Kontrolgruppen
-1.5
0
20
40
60
-1
-.5
0
.5
1
0
20
Uge
40
60
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren
2391083_0041.png
Figur A2. Andel overgået til ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, eller førtidspension
(venstre) og effekten herpå (højre) opgjort efter tid siden visitation (top) og kalenderuge (bund)
.08
.01
Andel på SU, procent
Effe t i procentpoint
.06
.04
.02
0
20
40
Varighed, uger
60
Kontrolgruppen
80
-.04
-.03
-.02
-.01
0
Deltagergruppen
0
20
40
Varighed, uger
60
80
.01
Effe t i procentpoint
.1
Andel på SU, procent
.08
.06
.04
0
20
Uge
Deltagergruppen
40
Kontrolgruppen
60
-.04
-.03
-.02
-.01
0
0
20
Uge
40
60
Note: I kalendertidsopgørelsen (til højre) er uge 1 første uge af 2019, mens uge 60 er sidste uge af februar 2020.
41