BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt

Job-bro til uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

29-06-2020

- Delanalyse af fidelitet blandt jobcentre i

RCT-forsøget

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................... 3

Fidelitet på tværs af indsatsmodellens kerneelementer ..................................................... 4

Organisering .................................................................................................................. 6

Mentorer og virksomhedskonsulenter har flere jobfunktioner ............................................. 6

2.1.1

2.1.2

Virksomhedsaktiviteterne varetages af flere medarbejdergrupper............................... 7

En gennemsnitlig arbejdsuge for mentorer og sagsbehandlere .................................. 8

Caseload blandt nøgle-medarbejdere i Job-bro til Uddannelse .......................................... 9

Indsatsmodellen ........................................................................................................... 10

Kerneelement 1: Alle unge skal have virksomhedsindsatser med mål og retning .............10

3.1.1

Projekternes udbud af virksomhedsaktiviteter ............................................................10

Kerneelement 2: Alle unge skal have en Job-bro mentor ..................................................13

3.2.1

3.2.2

Job-bro mentorernes beredskab ................................................................................13

Job-bro mentorernes rolle ..........................................................................................16

Øvrige indsatsområder, der ikke er relateret til kerneelementer ........................................19

Værdien af og forudsætning for succesfuld virksomhedspraktik .................................. 21

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Dette notat formidler resultaterne fra den surveybaserede dataindsamling, der leverer input til slut-

evalueringen af den særlige indsats Job-bro til Uddannelse, der gives til uddannelses- og/eller akti-

vitetsparate unge i 11 deltagende kommuner.

Omdrejningspunktet for denne status er den justerede indsatsmodels to kernelementer:

1) Alle unge skal have virksomhedsindsatser med mål og retning.

2) Alle unge skal have en Job-bro mentor.

Notatet er baseret på to spørgeskemaundersøgelser, en midtvejs- og slutmåling, der er blevet stillet

til alle projektledere og medarbejdere, der tager del i indsatsen i de 11 deltagende kommuner.

Respondentgrupperne består af følgende:

•

Sagsbehandlere

Mentorer (Job-bro mentorer/fastholdelsesmentorer)

Virksomhedskonsulenter

Projektledere

Midtvejsmålingen er gennemført ca. 15 måneder inde i projektperioden fra den 1. april til den 15.

april 2019, mens slutmålingen er gennemført ca. 23 måneder inde i projektperioden fra den 20. de-

cember 2019 til 23. januar 2020.

I forbindelse med dataindsamlingerne har projektlederne i de 11 deltagende jobcentre leveret kon-

taktlister over samtlige medarbejdere, der indgår i indsatsen. I midtvejsmålingen har det samlede

kontaktgrundlag bestået af 80 personer, hvoraf 70 har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en

svarprocent på 87,5 pct. I slutmålingen har det samlede kontaktgrundlag bestået af 73 personer,

hvoraf 66 personer har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 90,4 pct.

Blandt alle respondenterne er 74 pct.

”gengangere” og har således

svaret på både midtvejs- og

slutmålingen. Det er en forventelig andel og afspejler, at indsatsen kører over en længere periode,

og at de enkelte jobcentre løbende må tilpasse bemandingen ift. medarbejderomsætning og andre

organisatoriske forhold. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at det er ledelsen i de

enkelte jobcentre, der sætter de nærmere arbejdsbetingelser for sagsbehandlingen og dermed ram-

mebetingelserne for, hvordan jobcenteret efterlever intentionerne i forsøget, hvorfor der i vid ud-

strækning må forventes en stor kontinuitet i sagsbehandlingens fokus uanset hvilke sagsbehand-

lere, der har svaret på spørgeskemaet.

I tabel 1 nedenfor fremgår en oversigt over antallet af respondenter i midtvejs- og slutmålingen ind-

delt i stillingsbetegnelser. Med afsæt i respondenternes besvarelser af hvilke(n) stillingsbetegnelser,

som aktuelt passer bedst på dem, er der dannet en kombineret medarbejderkategori, der består af

medarbejdere, der både arbejder som mentor og virksomhedskonsulent.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Oversigt over respondenter inddelt i stillingsbetegnelse

Midtvejsmåling

Sagsbehandlere

Mentorer

Virksomhedskonsulenter

Mentorer/Virksomhedskonsulenter

Projektledere

Total

Slutmåling

I midtvejs- og slutmålingen er der anvendt samme grundspørgeskema, der har haft fokus på fidelitet

på indsatsens kerneelementer, organiseringen af indsatsen, vurdering af indsatsgruppens evner

mv. Slutmålingen har derudover indeholdt yderligere spørgsmål om medarbejdernes erfaringer af

positive forandringer hos målgruppen, samt hvilke forudsætninger de ser som værende vigtigst for,

at virksomhedspraktikken bliver succesfuld.

Dette notat er struktureret i fire kapitler: I kapitel 1 beskrives projekternes gennemsnitlige fidelitet på

indsatsmodellen. I kapitel 2 belyses projekternes organisatoriske sammensætning omkring Job-bro

til Uddannelse. Med udgangspunkt i de to kernelementer beskrives der i kapitel 3 projekternes ar-

bejde med indsatsmodellen. I kapitel 4 afdækkes værdien af og forudsætning for succesfuld virk-

somhedspraktik.

Fidelitet på tværs af indsatsmodellens kerneelementer

Dette afsnit kortlægger hver enkelt af de 11 deltagende projekters gennemsnitlige fidelitet på ind-

satsmodellens to kernelementer i midtvejs- og slutmålingen.

Fideliteten måles gennem besvarelser på 13 udvalgte indikatorer, der tilsammen danner et formativt

indeks, som belyser de to kerneelementer. I indekset indgår spørgsmål om brug af virksomheds-

praktik, kvalitet i virksomhedspraktikker, strategisk fokus på virksomhedsaktiviteter, samarbejde om

udplaceringer, brug af fastholdelsesstøtte mm.

Fidelitetsmålet bygger på flere indikatorer, fordi det vurderes, at det sikrer mere fyldestgørende be-

lysning af de to kerneelementer. Samtidig sikrer det også øget robusthed overfor tilfældige udsving i

besvarelserne, hvilket særligt kan opstå, når antallet af respondenter er lavt.

Kategorisering i stillingsbetegnelse er foretaget på baggrund af surveybesvarelser og oplysninger fra projektlederne. I

enkelte tilfælde er der sket en prioritering af stillingsbetegnelser, hvor mentor og virksomhedskonsulent er prioriteret

højere end sagsbehandler, hvis en respondent både har identificeret sig som sagsbehandler og virksomhederskonsu-

lent eller mentor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

De 13 indikatorer har varierende skalering og for at danne et balanceret mål, er der forud for udreg-

ning af fidelitet gennemført en reskaleret, så alle 13 indikatorer er skaleret fra 1 til 5, hvor 1 udtryk-

ker en lav fidelitet, og 5 udtrykker en høj fidelitet.

I tabel 2 nedenfor kan projekternes gennemsnitlige fidelitetsmål ses i hhv. midtvejs- og slutmålin-

gen. Som det fremgår, er der varierende udviklinger blandt de forskellige projekter, mens der på et

samlet niveau ikke ses nogen markant udvikling mellem midtvejs- og slutmålingen.

Det surveybaserede fidelitetsmål har flere ligheder med erfaringerne, der er opsamlet som led i De-

loittes processtøtte ifm. projektet. Det ses i begge målinger, at den generelle spredning mellem

kommunerne er begrænset, og begge opgørelser har Slagelse nederst og Ringkøbing-Skjern

øverst. I Deloittes processtøtteerfaringer ligger Esbjerg også helt i top, hvilket kun tildels kan genfin-

des i det surveybaserede fidelitetsmål.

Fidelitetsniveauet ligger relativt højt, hvilket indikerer, at medarbejderne i de enkelte projekter har

vurderet, at de i høj grad har tilpasses deres indsats på en måde, hvor de kan opfylde de to overod-

nede kerneelementer for Job-bro til Uddannelse. Det er dog værd altid at holde sig for øje, at selv-

evalueringer kan være forbundet med usikkerhed, dels fordi respondenter kan vurdere samme ind-

sats forskelligt, dels fordi respondenter kan have en tendens til at overvurdere de positive effek-

ter/udviklinger.

Tabel 2: Projekternes gennemsnitlige fidelitet i midt- og slutmålingen

Kommune

Esbjerg (N=6,6)

Holbæk (N=4,4)

Kalundborg (N=4,4)

København (N=4,6)

Lolland (N=6,4)

Næstved (N=6,6)

Odense (N=13,10)

Ringkøbing-Skjern (N=6,6)

Slagelse (N=8,7)

Varde (N=6,7)

Aalborg (N=7,6)

Total (N=70,66)

Mitvejsmålingen

3,90

4,41

3,75

4,51

4,13

4,41

3,90

4,35

4,24

4,17

4,16

4,18

Slutmålingen

4,28

4,16

4,07

4,20

4,13

4,31

4,08

4,52

3,94

4,16

4,40

4,21

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

2. Organisering

Dette kapitel belyser projekternes organisatoriske sammensætning af opgaveløsningen i Job-bro til

Uddannelse, herunder medarbejdergruppernes arbejdsopgaver og ansvarsområder samt rolleforde-

ling i det virksomhedsrettede arbejde. Kapitlet formidler også medarbejdernes selvrapporterede ca-

seload.

Mentorer og virksomhedskonsulenter har flere jobfunktioner

I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at tilkendegive, hvilke jobfunktio-

ner de varetager i forbindelse med Job-bro til Uddannelse.

I figur 2.1 visualiseres andelen af hver af de fem medarbejdergrupper, der i slutmålingen tilkendegi-

ver at varetage en række oplistede jobfunktioner i forbindelse med indsatsen.

Figur 2.1: Varetagelse af jobfunktioner fordelt på medarbejderprofil

Daglig projektledelse for

indsatsen

100%

Gennemførsel af aktiviteter

på basen

80%

60%

40%

Koordinerende

sagsbehandling

20%

Andre individuelle samtaler

med de unge

Samtaler med de unge som

en del af det lovpligtige

kontaktforløb

Fastholdelsesstøtte

Mentorstøtte

Uddannelsesvejledning

Virksomhedsaktiviteter

Sagsbehandler (N=13)

Virksomhedskonsulent (N=4)

Projektleder (N=11)

Mentor (N=23)

Mentor og virksomhedskonsulent (N=15)

Note: Figuren viser

andele, der har svaret ’ja’ til oplistede jobfunktion

for spørgsmålet:

”Hvilke jobfunktioner varetager du i jeres Job-bro

indsats?”. Slutmåling N=66.

Figuren viser, at der er forskel i antallet af jobfunktioner, som hver medarbejdergruppe typisk vare-

tager. Projektledere og sagsbehandlere har få faste jobfunktioner, og står primært for den daglige

styring af indsatsen og koordinerende sagsbehandling samt de lovpligtige samtaler med de unge.

Mentorer, virksomsomhedskonsulenter og de medarbejdere, som er begge dele, varertager typisk

flere jobfunktioner. Mentorerne varetager mentor- og fastholdelsesstøtten, men derudover tager de

fleste også del i virksomhedsaktiviteter, aktiviteter på basen, ikke lovpligtige samtaler med de unge

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

og uddannelsesvejledning. Virksomhedskonsulenterne varetager virksomhedsaktiviteter og ikke lov-

pligtige samtaler med de unge, og derudover tager de fleste også del i uddannelsesvejledningen.

Påtværs af projekterne ses der desuden nogen forskel i organiseringen og rollefordelingen mellem

medarbejdere ift., hvordan indsatsen er tilrettelagt. Disse resultaterne er dog behæftet med en vis

usikkerhed, da antallet af besvarelser er relativt lille, når det fordeles ud på de 11 projekter og fem

stillingskategorier. Generelt kan det dog sammenfattes, at der har været flere måder at organisere

sig på i projekterne, og at der som følge heraf ogsp i en vis udstrækning har været forskellige ram-

mevilkår for den enkelte mentor. I det følgende uddybes forskellige aspekter heraf.

2.1.1

Virksomhedsaktiviteterne varetages af flere medarbejdergrupper

I surveyen er medarbejdere, som arbejder med virksomhedsaktiviteter, blevet spurgt til hvilke typer

af virksomhedsaktiviteter de varetager, og resultaterne præsenteres i figur 2.2, hvor udviklinger mel-

lem midtvejs- og slutmålingen også fremgår.

Figur 2.2: Varetagelse af virksomhedsaktiviter

Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at

finde relevante virksomhedspraktikpladser

Virksomhedsbesøg med unge (individuelt eller i

grupper)

Udplacering af borgere i virksomhedspraktik (herunder

formel aftaleindgåelse)

Etablering af snusepraktikker

68%

76%

88%

93%

92%

90%

76%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Midtvejsmåling (N=50)

Slutmåling (N=42)

Note: Figuren viser

andele, der har svaret ’ja’

til oplistede virksomhedsaktiviteter for spørgsmålet:

”Hvilke virksomhedsaktiviteter vareta-

ger du i jeres Job-bro

indsats?”. Midtvejsmåling N=66 og slutmåling N=42.

I både midtvejs- og slutmålingen er opsøgende virksomhedskontakt (hhv. 88 pct. og 93 pct.) og

virksomhedsbesøg med de unge (hhv. 92 pct. og 90 pct.) den aktivitet, som flest medarbejdere, der

arbejder med området, varetager. I slutmålingen ses det desuden, at 90 pct. af medarbejderne ar-

bejder med udplacering af borgere i virksomhedspraktik, hvilket er en stigning på 14 pct.-point fra

midtvejsmålingen (76 pct.). Andelen af medarbejderne inden for området, der arbejder med etable-

ring af snusepraktikker, er steget med 8 pct.-point fra 68 pct. i midtvejsmålingen til 76 pct. i slutmå-

lingen.

Overordnet fremgår det af resultaterne, at de medarbejdere, der håndterer virksomhedsaktiviteter,

generelt varetager flere typer af virksomhedsaktiviteter i indsatsen, og at flere medarbejdere er be-

gyndt at varetage de mere kontrakttunge dele af virksomhedsaktiviterne

–

udplacering i virksom-

hedspraktik og etablering af snusepraktik. Det er dog vigtigt at pointere, at selvom metoden til at ar-

bejde med virksomhedsaktiviteter har ændret sig, er det ikke ensbetydende med, at det har med-

ført, at flere unge kommer i virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

2.1.2

En gennemsnitlig arbejdsuge for mentorer og sagsbehandlere

Dette afsnit belyser, hvordan sagsbehandlere og mentorerne fordeler deres tid på en række opga-

vetyper i en gennemsnitlig arbejdsuge.

I figuren nedenfor er fordelingen på oplistede arbejdsopgaver i en gennemsnitlig arbejdsuge vist for

hhv. sagsbehandlere og mentorer, som tager del i Job-bro til Uddannelse.

Figur 2.3: Tid fordelt på arbejdsopgaver på en gennemsnitlig uge

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Midtvejsmåling

(N=10)

Slutmåling

(N=13)

Midtvejsmåling

(N=44)

38%

10%

19%

11%

14%

11%

10%

Koordinering med andre aktører om

de unge

22%

Slutmåling

(N=36)

Dokumentation og administrative

opgaver

Andet

25%

Samtaler med de unge

33%

32%

Kontakt med den unge (telefon, sms

mv.)

Samarbejde med

virksomhedskonsulent

Samarbejde med Job-bro mentor

Opsøgende virksomhedsarbejde

33%

21%

Sagsbehandler

Mentor

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålet:

”Angiv,

hvor stor en andel af din tid du bruger på hver enkelt arbejdsopgave i en gennem-

snitlig arbejdsuge”. Midtvejsmåling N=54

og slutmåling N=49.

Figuren viser, at der mellem midtvejs- og slutmålingen ikke er nogen betydelig udvikling i mentorer-

nes arbejdsuge, mens der for sagsbehandlerne bliver brugt mindre tid på samarbejde med mento-

rer og mere tid på dokumentation og administrative opgaver. Denne udvikling kan dog skyldes, at

behovet for samarbejde har været mindre sidst i projektperioden.

Den opgave, der fylder mest i sagsbehandlernes arbejdsuge, er dokumentation og administrative

opgaver med 38 pct. i slutmålingen efterfulgt af samtaler med de unge med 25 pct. Blandt mento-

rerne er det samtaler med de unge, der fylder mest med 32 pct. efterfulgt af dokumentation og ad-

ministrative opgaver med 22 pct. I forhold til tid anvendt på opsøgende virksomhedsarbejde fremgår

det, at sagsbehandlerne ikke anvender tid på dette i deres daglige arbejde, mens mentorerne i

både midtvejs- og slutmålingen bruger 11 pct. af deres tid på det opsøgende arbejde.

Hvis man sammenholder mentorerne og sagsbehandlernes tid anvendt på administrative opgaver

overfor fx netop det opsøgende virksomhedsarbejde, som er et centralt element i indsatsen, er der

på baggrund af survey noget, der peger i retning af, at administrationsopgaver generelt optager en

relativt stor del af arbejdsdagen for de fagprofessionellel, hvilket levner mindre tid til andre opgaver.

Endvidere viser figuren også, at der er en relativt stor forskel på, hvordan projekterne har organise-

ret sig

omkring et af indsatsens helt centrale kerneelementer. I nogle projekter er der ”sammenfald”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

i stillingen som mentor og virksomhedskontakten, mens det i andre projekter er forskellige ansatte,

der varetager disse opgaver.

Caseload blandt nøgle-medarbejdere i Job-bro til Uddannelse

Følgende afsnit afdækker medarbejdernes caseload. I dataindsamlingen er medarbejderne blevet

bedt om at vurdere antallet af unge, de aktuelt har i deres sagsstamme, samt hvor mange af disse

unge, der aktuelt er en del af Job-bro til Uddannelse.

I figur 2.4 præsenteres det gennemsnitlige caseload for medarbejdergrupperne i midtvejs- og slut-

målingen. Der er både målt et caseload på unge, som deltager i Job-bro til Uddannelse og et case-

load på resterende ledige. Som det fremgår af figuren nedenfor, spænder caseload relativt bredt på

tværs af medarbejdergrupperne. Sagsbehandlerne har gennemsnitligt det største caseload, mens

mentorer har det laveste caseload i slutmålingen.

Som figur 2.4 illustrerer, har medarbejdergrupperne gennemsnitligt en lille andel af deres sags-

stamme, som ikke aktuelt er en del af Job-bro til Uddannelse.

Figur 2.4: Caseload fordelt på medarbejdergrupper

Midtvejsmåling

(N=10)

Midtvejsmåling

(N=36)

Midtvejsmåling

(N=6)

Midtvejsmåling

(N=9)

Slutmåling

(N=23)

Sagsbehandler

Slutmåling

(N=13)

Mentor

Virksomhedskonsulent

Slutmåling

(N=4)

Mentor og

virksomhedskonsulent

Antal Job-bro deltagere i sagstamme

Antal i sagstamme udover Job-bro deltagere

Note: Figuren viser gennemsnit for spørgsmålene:

”Hvor mange borgere har du

aktuelt i din sagsstamme (tæl alle borgere med

–

også

uden for Job-bro-indsatsen)?”

og ”Hvor mange af disse unge er aktuelt en del af Job-bro-indsatsen”. Midtvejsmåling N=61

og slutmåling

N=55.

Mellem midtvejs- og slutmålingen har der været nogen forskel i udviklingerne i caseload på tværs af

stillingsbetegnelser. Sagsbehandlerne har i gennemsnit haft 8 færre borgere, men af deres borgere

har relativt flere været deltagere i Job-bro til Uddannelse. Blandt mentorerne har der også været er

fald i det totale caseload. Resultaterne for gennemsnitligt caseload skal dog tages med et vis forbe-

hold, da det i høj grad kan påvirkes af enkelte medarbejdere, fordi antallet af respondenter i de en-

kelte stillingskategorier er relativt lavt.

På tværs af de 11 deltagende projekter kan der identificeres forholdsvis stor variation i det gennem-

snitlig selvrapporterede caseload. Projektet, med det laveste caseload i slutmålingen, har gennem-

snitligt 17 borgere i medarbejdergruppernes sagsstamme, mens projektet med det højeste caseload

har 47 borgere i medarbejdergruppernes sagsstamme. Jævnfør erfaringerne fra Deloittes proces-

Slutmåling

(N=15)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

støtte i projektet, er der dog ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem kommunernes gennem-

snitlige caseload og andel af deltagergruppen, der opnår at komme i virksomhedspraktik i løbet af

projektperioden.

3. Indsatsmodellen

I dette kapitel belyses først projekternes arbejde med indsatsmodellens to kernelementer, hvorefter

der ses nærmere på andre indsatsområder, der er relateret til Job-bro til Uddannelse, men som ikke

er direkte koblet til de to kerneelementer.

Kerneelement 1: Alle unge skal have virksomhedsindsatser med mål og

retning

3.1.1

Projekternes udbud af virksomhedsaktiviteter

Dette afsnit kortlægger, hvilke former for virksomhedsaktiviteter projekterne udbyder. Figur 3.1 illu-

strerer andelen af respondenterne, der rapporterer, at deres projekt udbyder oplistede virksomheds-

aktiviteter i henholdsvis midtvejs- og slutmålingen. Det bemærkes, at der figuren viser udbudte akti-

viteter i projekterne

–

ikke hvorvidt projekter skal have gjort brug af den givne aktivitet.

Figur 3.1: Projekternes udbud af virksomhedsaktiviteter

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

100%98%

76%

70%

61%

49%

33%

18%

96%

83%

68%

74%

Virksomhedspraktik

Snusepraktikker

Ordinære løntimer

Fælles

virksomhedsbesøg

Endagsbesøg på

Anden

virksomheder

virksomhedsaktivitet

Midtvejsmåling (N=70)

Slutmåling (N=66)

Note: Figuren viser

andele, der har svaret ’ja’ til oplistede virksomhedsaktiviteter for spørgsmålet: ”Hvilke af følgende virksomhedsaktivi-

teter tilbyder i aktuel unge i Job-bro

forløbet?”. Midtvejsmåling N=70 og slutmåling N=66.

Mellem midtvejs- og slutmålingen ses der forskellige udviklinger i respondenternes tilkendegivelser

af hvilke virksomhedsaktiviter, som er en del af deres indsat. Andelen, der svarer, at deres projekt

tilbyder ordinære løntimer (ved siden af ydelse i jobcentret) er steget med 12 pct.-point fra 49 pct. i

midtvejsmålingen til 61 pct.-point i slutmålingen. Samtidig er der sket et fald i andelen, der svarer, at

deres projekt tilbyder snusepraktikker, fælles virksomhedsbesøg, endagsbesøg på virksomheder og

anden virksomhedsaktivitet med hhv. 6, 32, 9 og 15 pct.-point. Stort set alle respondenter svarer i

både midtvejs- og slutmålingen, at der tilbydes virksomhedspraktik som en del af deres projekt, hvil-

ket også er det, indsatsmodellen foreskriver.

De respondenter, der har svaret, at der tilbydes anden virksomhedsaktivitet i deres indsats, har ud-

dybende forklaret, at dette ofte omhandler virksomhedscentre og løntilskud.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figuren afdækker som nævnt ovenfor ikke, hvor mange unge, der faktisk deltager i de respektive

tilbud, men det må forventes, at antallet af personer, der deltager i virksomhedsaktiviteter stiger,

som følge af at aktiviteter på flere niveauer udbydes. Det matcher også Delanalyse af de kvantita-

tive effekter af Job-bro til uddannelse, der er udarbejdet af Metrica, hvor det fremgår, at der generelt

ses en mindre stigning i andelen af unge, der deltager i virksomhedspraktik som følge af Job-bro-

indsatsen.

Virksomhedspraktik med mål og retning

En central del af indsatsmodellen for Job-bro til Uddannelse er, at medarbejderne i forbindelse med

etablering af virksomhedspraktikker så vidt muligt sikrer følgende tre elementer:

(1) Individuelt match -virksomhedspraktikken baseres på et individuelt match mellem den unge og

virksomheden.

(2) Målopsætning - der defineres konkrete mål for den unge i forbindelse med virksomhedspraktik-

ken.

(3) Arbejdsaftale - der indgåes en arbejdsaftale mellem den unge og virksomheden, som sikrer for-

ventningsafstemning om formål, opgaver, timer og kontaktpersoner.

Figur 3.2 viser medarbejdernes vurdering af andelen af unge, der har deltaget i virksomhedspraktik,

hvor de tre elementer har indgået.

Figur 3.2: Virksomhedspraktik med mål og retning

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

96%

98%

88%

93%

87%

85%

Individuelt match

Målopsætning

Midtvejsmåling (N=54)

Slutmåling (N=51)

Arbejdsaftale

Note: Figuren viser andele af virksomhedspraktikker, der har indeholdt individuelt match, målopsætning og arbejdsaftale. Andelene er

udregnet på baggrund af

følgende spørgsmål: ”Hvor mange af de unge i din sagsstamme

har deltaget i min. én virksomhedspraktik (LAB-

tilbud efter kapitel 11)?”, ”Hvor mange af disse virksomhedspraktikker var baseret på et individuelt match mellem den unge og virksomhe-

den?”, ”I hvor mange af disse virksomhedspraktikker var der defineret min.

et af nedenstående mål ifm. igangsættelsen af virksomheds-

praktikker? a) Arbejde på at få en lærlingeplads, b) Opnå ordinære timer som springbræt til ordinær uddannelse eller job på sigt, c) Op-

bygge erfaring/CV, d) Afsøge hvilke jobfunktioner og arbejdsområder, den unge gerne vil have en uddannelse-eller

arbejde inden for” og

”I hvor mange af disse virksomhedspraktiktikker blev der indledningsvist indgået en arbejdsaftale mellem den unge og virksomheden

med forventningsafstemning om formål, opgaver, timer

og kontaktperson?”. Midtvejsmåling N=54 og slutmåling N=51.

Som det fremgår af figuren, er der ikke nogen betydelige udviklinger i medarbejdernes vurdering af

brugen af virksomhedspraktik med fokus på individuelt match, målopsætning og arbejdsaftale mel-

lem midtvejs- og slutmålingen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

I stort set alle virksomhedspraktikker har der ifølge medarbejderne været fokus på individuelt

match, i 93 % af virksomhedspraktikker er der blevet defineret konkrete mål, og i 85 pct. af virksom-

hedspraktikkerne er der blevet udarbejdet en arbejdsaftale mellem den unge og virksomheden, som

sikrer forventningsafstemning om formål, opgaver, timer og kontaktpersoner.

Forholdsvis lav tro på unges opstart af virksomhedspraktik

I surveyen er medarbejdere, der aktuelt har unge, der deltager i Job-bro til Uddannelse i deres

sagsstamme, blevet bedt om at vurdere hvor stor en andel af de unge, de tror, vil kunne påbegynde

virksomhedspraktik i morgen. De er blevet bedt om at forudsætte, at virksomhedspraktikken er til

rådighed, og at der er mulighed for at tage individuelle hensyn til den unge.

I figur 3.3 er resultaterne visualiseret for hhv. midtvejs- og slutmålingen.

Figur 3.3: Medarbejdernes tro på andelen af deres aktuelle unge, der deltager i Job-bro til Uddannelse, der kan

starte i virksomhedspraktik i morgen.

Midtvejsmåling (N=63)

52%

14%

11%

Slutmåling (N=57)

47%

23%

18%

9% 4%

10%

0-20 pct.

20%

30%

40%

41-60 pct.

50%

60%

70%

80%

90%

100%

21-40 pct.

61-80 pct.

81-100 pct.

Note: Figuren viser andel af job-bro deltagere, som medarbejderne vurderer, kan deltage i virksomhedspraktik i morgen. Andelene er

udregnet på baggrund af

følgende spørgsmål: ”Hvor mange af de unge i din sagsstamme har deltaget i min. én virksomhedspraktik (LAB-

tilbud efter kapitel 11)?”

og ”Hvor mange af

disse unge vil efter din vurdering kunne starte i en virksomhedspraktik (LAB-tilbud efter kapi-

tel 11). Midtvejsmåling N=63 og slutmåling N=57.

Figuren viser, at lige knap halvdelen af de adspurgte medarbejdere (47 pct., markeret sort i figuren)

vurderer, at kun 0-20 pct. af deres nuværende unge i sagsstammen er parate til at deltage i virk-

somhedspraktik. Det er en begrænset positiv udvikling fra midtvejsmålingen, hvor lidt over halvde-

len af de adspurgte (52 pct.) vurderet dette. Omvendt vurderer kun 4 pct. af de adspurgte i slutmå-

lingen, at 81-100 pct. af deres nuværende unge i sagsstammen er parate til at deltage i virksom-

hedspraktik, hvilket er et negativt fald på ca. 7 pct. point fra midtvejsmålingen (fra 11 pct. tidligere af

de adspurgte). Der er således en beskeden tendens til, at medarbejderne vurderer de unge som

mindre parate i slutmålingen.

På baggrund af surveyen er det ikke muligt at identificere årsagen til disse mindre ændringer, men

det kan meget vel skyldes, at sammensætningen af de unge i sagsstammen har ændret sig, og at

de unge i sagsstammen, som er stærkest, er overgået til netop virksomhedspraktik eller uddan-

nelse. Derudover er ændringerne af så beskeden størrelse, at der bør tages forbehold for generelle

måleusikkerheder.

Yderligere analyser viser, at det særligt er mentorerne, der har lavest tro på de unge, sammenlignet

med de andre medarbejdergrupper. Denne tendes matcher også erfaringerne, der er indsamlet i

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

forbindelse med Deloittes processtøtte i projektet. Her blev det observeret, at det særligt er projek-

ter med mentorer, der kommer fra erhvervsskoleverdenen, der har en tilbageholdende med at

sende unge ud i virksomhedspraktik, fordi forståelsen af ’parathed’ er anderledes.

Kerneelement 2: Alle unge skal have en Job-bro mentor

Hvis mentorerne i Job-bro til Uddannelse skal hjælpe de unge i job eller uddannelse, kræver det, at

de har de rette forudsætninger. På baggrund heraf vil dette afsnit belyse i hvilken grad, at mento-

rerne, der varetager virksomhedsaktiviteter, føler sig godt klædt på, og at de har tilstrækkelig tid til

at gennemføre opgaven.

I det tilfælde, at mentorerne ikke varetager opgaver relateret til virksomhedsaktiviteterne, er det

centralt, at virksomhedskonsulenterne kan bistå dem. Af denne grund vil der herunder også blive

set på samarbejdskæden mellem mentorerne og virksomhedskonsulenterne.

Herefter vil der blive set nærmere på, hvorvidt mentorerne nedskriver mål for de unges deltagelse i

virksomhedspraktikker (LAB-tilbud efter kapitel 11) og mentorernes relations- og motivationsarbejde

med de unge. Til sidst i afsnittet belyses den fastholdelsesstøtte, som projekterne tilbyder til unge,

der overgår til job og uddannelse.

3.2.1

Job-bro mentorernes beredskab

Job-bro mentorerne oplever sig generelt kompetente til at varetage indsatsen

Figur 3.4 viser mentorernes vurdering af udsagn om, hvorvidt de føler sig godt klædt på til at vare-

tage fem specifikke opgaver, der alle relaterer sig til virksomhedsaktiviteter og er essentielle for ind-

satsmodellen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.4: Mentorernes vurdering af udsagn om eget beredskab for arbejdet. -

Jeg føler mig godt klædt på til…

… at gå i

dialog med

… at gå i

virksomhed dialog med

er om

virksomhed

… at hjælpe

lærepladser er om unge i gang

… at gå i

eller

etableringe ude på

… at støtte

n af

virksomhed

unge, hvis

dialog med mulighed

virksomhed for anden

virksomhed

erne, fx der opstår

virksomhed

spraktik virksomhed problemer

er om

ordinære

skontakt (LAB-tilbud sbesøg, undervejs i

under

løntimer og

efter kapitel snuseprakti virksomhed

11)

kker mv spraktikken

ansættelse uddannelse

Midtvejsmåling (N=40)

50%

55%

44%

53%

43%

41%

24%

28%

26%

38%

48%

43%

47%

35%

45%

39%

44%

38%

43%

56%

22%

5% 5%

22%

Slutmåling (N=33)

Midtvejsmåling (N=39)

Slutmåling (N=32)

Midtvejsmåling (N=37)

Slutmåling (N=32)

Midtvejsmåling (N=37)

Slutmåling (N=32)

Midtvejsmåling (N=34)

15% 3%

19%

Slutmåling (N=31)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Note: Figuren viser

fordelinger for spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg føler mig godt klædt på til…”. I figuren

er ’ved ikke’- og ’ikke relevant’-besvarelser

frasorteret. Midtvejsmåling N=34-40 og slutmåling N=31-33.

Figuren viser, at der på tværs af alle fem specifikke opgaver er en positiv fremgang mellem midt-

vejs- og slutmålingen i mentorernes vurdering af eget beredskab. Mentorernes beredskab har haft

en særlig positiv fremgang, når det gælder dialog med virksomheder om ordinære løntimer og an-

sættelse. Her fremgår det, at andelen at mentorer, der svarer, at de er helt enig eller overvejende

enig, er steget med 27 pct.-point. fra 47 pct. i midtvejsmålingen til 74 pct. i slutmålingen.

Mentorerne føler sig generelt bedst klædt på til at støtte undervejs i virksomhedspraktik, hjælpe

unge i gang ude på virksomheder (virksomhedsbesøg, snusepraktik mv.) og etablering af virksom-

hedspraktik med hhv. 94 pct., 91 pct. og 97 pct., der svarer, at de er helt enig eller overvejende enig

i at være godt klædt på til at varetage den givne opgave.

I nedenstående figur fremgår resultater fra mentorernes vurdering af, om de oplever at have nok tid

til at kunne gennemføre relevante opgaver i relation til virksomhedsaktiviteter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.5: Mentorernes vurdering af tid til arbejdet.

– I hvilket omfang oplever du, at du har tid nok til…

… at kunne

lave

… at sørge

for, at der

… at kunne

opsøgende

virksomhed

… at kunne … at kunne

reagere

indgås en

Arbejdsaftal

skontakt

lave

udplacere

hurtigt

e mellem

(inden for 1-

med henblik virksomhed borgere i

… at

på at finde sbesøg med virksomhed opbygge en den unge og 2 dage) på

spraktik

unge

tillidsfuld

virksomhed

henvendels

… at kunne

relevante

etablere virksomhed (individuelt (LAB-tilbud relation til

er fra den

en ved

eller i

efter kapitel den enkelte virksomhed enkelte

snuseprakti

spraktikplad

kker?

spraktik

11)?

grupper)?

unge?

ser?

unge?

Midtvejsmåling (N=50)

Slutmåling (N=41)

Midtvejsmåling (N=42)

Slutmåling (N=40)

Midtvejsmåling (N=50)

52%

38%

10%

71%

17%

55%

28%

54%

20%

45%

20%

36%

15%

33%

49%

54%

40%

31%

59%

45%

48%

44%

55%

33%

29%

24%

10%

24%

20%

10%

40%

33%

32%

13%

Slutmåling (N=41)

Midtvejsmåling (N=41)

Slutmåling (N=40)

Midtvejsmåling (N=45)

Slutmåling (N=39

Midtvejsmåling (N=47)

Slutmåling (N=39)

Midtvejsmåling (N=42)

Slutmåling (N=38)

14%

32%

40%

39%

43%

29%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I mindre grad

Slet ikke

I høj grad

I nogen grad

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålet ”I hvilket omfang oplever du, at du har tid nok til…”. I figuren er ’ved ikke’- og ’ikke rele-

vant’-besvarelser

frasorteret. Midtvejsmåling N=41-50 og slutmåling N=38-41.

Ligesom det var tilfældet for mentorernes vurdering af beredskab, så viser mentorernes vurderinger

af tid også positiv fremgang mellem midtvejs- og slutmålingen for alle oplistede opgaver, der relate-

rer sig til virksomhedsaktiviteter.

Flest mentorer svarer, at de i høj grad oplever at have tid til at besvare på henvendelser fra den

unge med 71 pct. i slutmålingen, mens færrest mentorer svarer, at de oplever at have tid nok til at

etablere snusepraktikker med 32 pct. Stort set ingen mentorer tilkendegiver, at de slet ikke har tid til

at udføre nogen af de oplistede syv arbejdsopgaver, der relaterer sig til virksomhedsaktiviteter.

Tæt samarbejde mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere/mentorer

Sagsbehandlere og mentorer, der ikke varetager virksomhedsaktiviteter som en del af deres job-

funktion, skal indgå i et samarbejde med virksomhedskonsulenter om virksomhedsaktiviteten. I sur-

vey er disse medarbejdergruppers indbyrdes samarbejde blevet afdækket, og resultaterne herfra er

visualiseret i nedenstående figur.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.6: Samarbejde mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere/mentorer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

69%

87%

75%

82%

Vi taler altid sammen, og

samarbejder tæt om hele processen

med bestilling, match og udplacering

af borgeren

Vi taler sammen undervejs i

processen, hvis der er behov, men

klarer ellers bestilling match og

udplacering af borgeren

Vi involverer som udgangspunkt ikke

hinanden, men klarer bestilling,

match og udplacering af borgeren via

formelle proces

31%

13%

Midtvejsmåling

(N=13)

Slutmåling

(N=15)

25%

Midtvejsmåling

(N=16)

18%

Slutmåling

(N=17)

Sagsbehandler og mentor:

Virksomhedskonsulent:

Hvilket af følgende udsagn

passer bedst på måden, hvorpå passer bedst på måden, hvorpå

du samarbejder med en

du samarbejder med

virksomhedskonsulent om

mentor/sagsbehandler om

virksomhedsaktiviteterne for de virksomhedsaktiviteterne for de

unge?

unge i job-bro forløbet?

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålene

”Hvilket

af følgende udsagn passer bedst på måden, hvorpå du samarbejder med en

virksomhedskonsulent om virksomhedsaktiviteterne for de unge?” og ”Hvilket af følgende udsagn passer bedst på måden, hvorpå du

samarbejder med mentor/sagsbehandler om virksomhedsaktiviteterne for de unge i job-bro

forløbet?”. I figuren er ’ved ikke’-besvarelser

frasorteret. Midtvejsmåling N=13,16 og slutmåling N=15,17.

Af figur 3.6 fremgår det, at samarbejdet mellem virksomhedskonsulenterne og sagsbehand-

lere/mentorer er blevet tættere mellem midtvejs- og slutmålingen. Blandt sagsbehandlere/mentorer

svarer 87 pct. i slutmålingen, at deres samarbejde med virksomhedskonsulenter er defineret ved, at

de altid taler sammen og samarbejder tæt, hvilket er en stigning på 18 pct.-point fra midtvejsmålin-

gen. Virksomhedskonsulenterne svarer næsten ens med 82 pct. i slutmålingen, der altid taler sam-

men og samarbejder tæt med sagsbehandlere/mentorer, hvilket er en stigning på 7 pct.-point fra

midtvejsmålingen.

Ingen af de adspurgte virksomhedskonsulenterne eller sagsbehandlerne/mentorerne svarer, at de

ikke involverer hinanden og samarbejder i forbindelse med virksomhedsaktiviteter.

3.2.2

Job-bro mentorernes rolle

Variation i hvorvidt Job-bro mentorerne opstiller kortsigtede mål

Det er mentorernes ansvar, at der er et klart mål for den unges deltagelse i virksomhedspraktik

(LAB-tilbud efter kapitel 11). Af nedenstående figur fremgår, hvilken andel af de unge som mento-

rerne rapporterer at have nedskrevet de kortsigtede mål for. De kortsigtede mål indebærer definition

af, hvor og hvornår virksomhedspraktikken skal etableres.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.7: Kortsigtede mål for virksomhedspraktikken (LAB-tilbud efter kapitel 11)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

25%

20%

18%

22%

Alle

De fleste

25%

Cirka halvdelen

De færreste

28%

20%

19%

16%

Midtvejsmåling

(N=44)

Slutmåling

(N=36)

Ingen

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålet:

”Hvor

mange af de unge, du er Job-bro mentor for, har du nedskrevet de kortsigtede mål

for (Hvor, hvornår og hvordan virksomhedspraktikken (LAB-tilbud efter kapitel 11) skal etableres)?”. Midtvejsmåling N=44 og slutmåling

N=36.

Mellem midtvejs- og slutmålingen har der været forskellige udviklinger i, hvor mange unge som

mentorerne har nedskrevet kortsigtede mål for. Den største udvikling har været i andelen af mento-

rer, der svarer, at ingen af deres unge har nedskrevet kortsigtede mål, hvor der er sket et fald på 10

pct.-point fra 16 pct. i midtvejsmålingen til 6 pct. i slutmålingen.

3 ud af 4 mentorer har i slutmålingen nedskrevet kortsigtede mål for halvdelen eller flere, mens

dette gjaldt 2 ud af 3 i midtvejsmålingen.

Stort fokus på opfølgningsarbejdet blandt Job-bro mentorerne

Relations- og motivationsarbejdet som mentorerne laver med de unge, er en central del af indsats-

modellen for Job-bro til Uddannelse. En del af dette relations- og motivationsarbejde vedrører de

unges deltagelse i henholdsvis virksomhedsaktiviteter (snusepraktik, virksomhedsbesøg mv.) og

virksomhedspraktik (LAB-tilbud efter kapitel 11). I survey er mentorerne blevet spurgt til, i hvilken

grad de sikrer, at de unges deltagelse i virksomhedsaktiviteter styrer mod etablering af virksom-

hedspraktik, samt i hvilken grad de sikrer tæt opfølgning med de unge, der deltager i virksomheds-

praktik.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.8 Mentorernes vurdering af styring mod og opfølgning under virksomhedspraktik.

– I hvilken grad vurderer du, at…

100%

90%

80%

70%

60%

55%

41%

56%

73%

71%

78%

50%

40%

30%

46%

I høj grad

37%

27%

14%

Slutmåling

(N=37)

Midtvejsmåling

(N=43)

Slutmåling

(N=37)

24%

Midtvejsmåling

(N=41)

19%

Slutmåling

(N=36)

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

38%

20%

10%

Midtvejsmåling

(N=42)

… du sørger for, at den

… du følger tæt op på den

unges ugentlige

unge efter opstart i

virksomhedspraktik?

virksomhedsaktiviteter peger i

retning mod etablering af

virksomhedspraktik?

… din opfølgning sker med

udgangspunkt i den aftalte

opfølgningsplan?

Note: Figuren viser fordelinger for spørgsmålet:

”I hvilken grad vurderer du, at…”. Midtvejsmåling N=41-43

og slutmåling N=36-37. I figu-

ren er ’ved ikke’-besvarelser

frasorteret.

Som det fremgår af figuren, er der sket et fald i andelen af mentorer, der svarer, at de i høj grad

sørger for, at virksomhedsaktiviteter styrer mod etablering af virksomhedspraktik med 14 pct.-point

fra 55 pct. i midtvejsmålingen til 41 pct. i slutmålingen. Samtidig er der sket en stigning i andelen af

mentorer, der svarer, at de i høj grad har en tæt opfølgning under virksomhedspraktik, og laver op-

følgning efter aftalt opfølgningsplan med hhv. 17 pct.-point fra 56 pct. til 73 pct. og 7 pct.-point. fra

71 pct. til 78 pct.

Et andet centralt element i mentorernes relations- og motivationsarbejde med de unge er støtte til at

fastholde de unge efter overgang til job eller uddannelse. Til at måle i hvilken grad dette er tilfældet,

er mentorerne blevet spurgt til, hvilken andel af de unge, der er begyndt på uddannelse eller job,

som har modtaget støtte til fastholdelse.

Et nødvendigt forbehold for denne indikator er, at nogle af de unge muligvis ikke har ønsket fasthol-

delsesstøtte eller ikke haft behov for det. Vi kan altså ikke entydigt konkludere, at en lav andel af

unge, der har modtaget fastholdelsesstøtte, er et udtryk for manglende tilbud om fastholdelses-

støtte.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.9: Mentorernes vurdering af fastholdelsesstøtte

Uddannelse

fastholdelse

Midtvejsmåling (N=38)

Slutmåling (N=37)

Midtvejsmåling (N=31)

Slutmåling (N=31)

11%

14%

11%

39%

42%

13%

14%

13%

22%

13%

10%

13%

60%

53%

43%

45%

32%

80%

90%

100%

Job

fastholdelse

10%

20%

30%

40%

50%

61-80 pct.

70%

0-20 pct.

21-40 pct.

41-60 pct.

81-100 pct.

Note: Figuren viser brugen af fastholdelsestøtte for unge begyndt i job og uddannelse. Figuren er udregnet på baggrund af spørgsmå-

lene: ”Hvor

mange unge i din sagsstamme har fra Job-bros start og frem

til nu fået et job?”, ”Du

noterede i det foregående spørgsmål, at

X af de unge i din sagsstamme har startet på en uddannelse siden Job-bro-indsatsens start. Hvor mange af dem har fået fastholdelses-

støtte (støtte til at blive fastholdt i uddannelse)?” og ”Du noterede i det foregående spørgsmål, at X af de unge i din sagsstamme

har fået

et job siden Job-bro-indsatsens

start. Hvor mange af dem har fået fastholdelsesstøtte (støtte til at blive fastholdt i job)?”. Midtvejsmåling

N=31,38 og slutmåling N=37,31.

Mellem midtvejs- og slutmålingen har der været en mindre negativ udvikling i mentorernes vurde-

ring af, hvilken andel af de unge, der har modtaget fastholdelsesstøtte til uddannelse og job. Som

det fremgår af figuren, er andelen, der svarer, at 81-100 pct. af de unge har fået fastholdelsesstøttet

faldet fra 53 pct. til 43 pct. for unge, der har påbegyndt uddannelse, og fra 45 pct. til 32 pct. for

unge, der har påbegyndt job.

I forbindelse med analysen er den gennemsnitlige andel af mentorernes relevante sagstamme, der

har modtaget fastholdelsesstøtte udregnet, og her fremgår det, at uddannelsesfastholdelse er givet

til 73 pct. i midtvejsmålingen og 67 pct. i slutmålingen, mens jobfastholdelse er givet til 54 pct. i

midtvejsmålingen og 44 pct. i slutmålingen. Det er ikke muligt på baggrund af survey undersøgelsen

at klarlægge årsagen til faldet, men det kan skyldes, at sagsstammens sammensætning af unge har

ændret sig fra midtvejs- til slutmålingen.

Øvrige indsatsområder, der ikke er relateret til kerneelementer

Dette afsnit belyser indsatser i projekt Job-bro til Uddannelse, der ikke direkte er relateret til de to

kerneelementer i den fokuserede indsatsmodel.

Flere af de unge, der deltager i Job-bro til Uddannelse, kan være udfordret på forskellig vis, og kan

derfor have brug for anden hjælp for at komme i uddannelse eller job, end den hjælp en gennemgå-

ende mentor kan give alene.

I survey er medarbejderne derfor blevet spurgt til, om Job-bro til Uddannelse har understøttet ekstra

hjælp til unge med behov og skabt sammenspil mellem ekstra hjælp og virksomhedsaktiviteter.

Konkret er der spugt til, i hvilken grad Job-bro til Uddannelse har understøttet følgende elementer:

1) Hjælp til unge med helbredsmæssige-, personlige- og sociale problemstillinger

2) Deltagelse i virksomhedsaktiviteter parrallelt med at unge modtager hjælp

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

3) Deltagelse i virksomhedsaktiviteter parrallelt med at unge uden gyldig karakter i dansk-

og/eller matematikundervisning

kan deltage i undervisning

Figur 3.10: Vurdering af hvorvidt Job-bro til Uddannelse understøtter følgende: 1) hjælp til unge med helbreds-

mæssige-, personlige- og sociale problemstillinger, 2) deltagelse i virksomhedsaktiviteter parrallelt med at hjælp

gives og 3) deltagelse i undervisning til de med behov.

– I hvilken grad vurderer du,…

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

37%

48%

39%

38%

48%

51%

40%

38%

19%

Midtvejsmåling

(N=70)

14%

Slutmåling

(N=65)

40%

48%

25%

34%

19%

I høj grad

I nogen grad

14%

Slutmåling

(N=65)

I mindre grad

Slet ikke

19%

Midtvejsmåling

(N=70)

14%

Slutmåling

(N=65)

Midtvejsmåling

(N=69)

… at indsatsen i jeres Job-bro … at den hjælp, der gives ift. … at unge, der har brug for 2

aktuelt understøtter, at unge helbredsmæssige, personlige i dansk og matematik for at

med behov for det, får hjælp og sociale problemstillinger, komme ind på en ordinær

til helbredsmæssige,

gives parallelt med den unges uddannelse, har mulighed for

personlige og sociale

deltagelse i

deltagelse i den relevante

problemstillinger?

virksomhedsaktiviteter?

undervisning parallelt med

virksomhedsaktiviteter?

Note: Figuren viser

fordelinger for spørgsmålet: ”I

hvilken grad vurderer du,…”.

I figuren er ’ved ikke’-besvarelser

frasorteret. Midtvejsmå-

ling N=69-70 og slutmåling N=65.

Som det fremgår af figuren, er andelen af medarbejdere, der svarer, at deres indsats i høj grad un-

derstøtter at unge kan få hjælp med helbredsmæssige-, personlige- og sociale problemstillinger,

steget med 11 pct.-point fra 37 pct. i midtvejsmålingen og 48 pct. i slutmålingen. I forhold til delta-

gelse i virksomhedsaktiviteter parrallelt med hjælp og undervisning i dansk/matematik ses små po-

sitive udviklinger i fordelingerne mellem midtvejs- og slutmålingen.

Generelt er der stort set ingen af medarbejderne i slutmålingen, der svarer, at Job-bro til Uddan-

nelse slet ikke understøtter nogen af de givne elementer. I erfaringerne opsamlet som led i Deloittes

processtøtte i projektet beskrives det, at øvrige indsatsområder hverken har en positiv eller negativ

tendens på andelen af deltagergruppen, der opnår at komme i virksomhedspraktik under projektpe-

rioden.

Adgangskravet for optagelse på en erhvervsuddannelse er karakteren 02 i dansk og matematik ved 9. klasseprøven.

Hvis de unge ikke har dette, er det vigtigt at Job-bro indsatsen muliggør, at de unge kan deltage i relevant undervisning

parallelt med virksomhedsaktiviteter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

4. Værdien af og forudsætning for succesfuld virksomheds-

praktik

I slutmålingen er medarbejderne sidst i spørgeskemaet blevet bedt om at reflektere over en række

spørgsmål relateret til værdien af og forudsætning for succesfuld virksomhedspraktik. Medarbej-

derne er blevet spurgt til de erfaringer, de har gjort sig i løbet af projektperioden. Disse spørgsmål

er alene blevet stillet i slutmåling og har ikke indgået i midtvejsmålingen, hvorfor der ikke rapporte-

res på en eventuel udvikling.

Figur 4.1 nedenfor viser medarbejdernes vurdering af hvilke forudsætninger, der er vigtigst for, at

virksomhedspraktikken bliver succesfuld for den unge. Medarbejderne har ud fra ni oplistede forud-

sætninger valgt op til tre forudsætninger, som de finder vigtigst.

Figur 4.1 Vurdering af de vigtigste forudsætninger for at virksomhedspraktik lykkes for de unge

Det rette match mellem den unge og virksomheden

At den unge føler sig godt socialt tilpas på praktikstedet

En god relation og kontakt mellem ung og mentor

At den unge oplever succes med opgaverne i praktikken

En god relation til den ansvarlige på praktikstedet

Forberedelse og planlægning af forløbet med den unge

At den unge får hjælp til helbredsmæssige, personlige og

sociale problemer

Tilstrækkelig kommunikation mellem mentor og praktiksted

Andet

83%

36%

35%

32%

30%

20%

17%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note: Figuren viser

andele, der har svaret ’ja’ til ni oplistede forudsætninger for spørgsmålet: ”Hvad

er ifølge dig de tre vigtigste forudsæt-

ninger for at praktikken lykkes for de unge?”.

Slutmåling N=66.

Som det fremgår af figuren, er der stor enighed blandt medarbejderne om, at en af de vigtigste for-

udsætninger for, at virksomhedspraktik lykkes, er, at matchet mellem den unge og virksomheden er

det rette med 83 pct. Herefter følger, at den unge føler sig socialt tilpas på praktikstedet med 36

pct., en god relation mellem den unge og mentorer og oplevelse af succes med praktikopgaverne

med 35 pct.

Udover de vigtigste forudsætninger for succes så er medarbejderne også blevet spurgt til, hvad de

typiske årsager til at unge dropper ud under virksomhedspraktik er. Ud fra ti oplistede årsager har

medarbejderne kunne vælge optil tre årsager, som de typisk oplever ligger til grund for, at unge

dropper ud virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.2 Vurdering af de typiske årsager til at de unge dropper ud af virksomhedspraktikken undervejs

Udfordringer med den unges fysiske eller psykiske helbred

Udfordringer med krav under praktikken (herunder

mødestabilitet)

Sociale udfordringer på praktikpladsen

Udfordringer med misbrug af euforiserende stoffer og/eller

alkohol

Manglende relation og kontakt til ansvarlig på praktiksted

Praktikken var ikke relevant for den unge

Faglige udfordringer på praktikpladsen

Manglende relation og kontakt til mentor

Den unge kom ind på en uddannelse

Andet

89%

68%

50%

39%

17%

14%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note: Figuren viser

andele, der har svaret ’ja’ til ti oplistede årsager for spørgsmålet: ”Hvad

er efter din vurdering, de tre typiske årsager

til, at en ung dropper ud af praktikforløbet?”.

Slutmåling N=66.

Udfordringer med den unges fysiske eller psykiske helbred vurderes af flest medarbejdere med 89

pct., som en af de mest typiske årsager, til unge dropper ud af et praktikforløb. Herefter følger ud-

fordringer med krav under praktikken med 68 pct., og sociale udfordringer på praktikpladsen med

50 pct. Færrest medarbejdere svarer, at unge dropper ud, fordi de kom ind på en uddannelse eller

på grund af manglende relation og kontakt med mentor med hhv. 2 pct. og 3 pct.

Figur 4.3 viser medarbejdernes vurdering af, hvilke positive forandringer virksomhedspraktik har

skabt hos de unge inden for syv oplistede områder. Medarbejderne har desuden haft mulighed for

at nævne yderligere områder, hvor de erfarer, at virksomhedspraktik har skabt positive forandringer

hos de unge.

Figur 4.3 Vurdering af områder hvor virksomehedspraktikken har skabt positive forandringer hos den unge

Tro på sig selv

59%

56%

55%

34%

41%

36%

Mødestabilitet og mere generel stabilitet i hverdagen

Generelle personlige kompetencer

Faglige kompetencer

Klargøring til uddannelse eller beskæftigelse (herunder

mere viden om muligheder)

Fysisk og psykisk helbred og helbredsmestring

Misbrugsproblemer

17%

44%

41%

36%

35%

55%

47%

53%

38%

11%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: Figuren viser

fordelinger for spørgsmålet: ”Baseret på dine erfaringer i ”Job-bro til uddannelse”, i hvilken grad vurderer

du så, at

praktikken er med til at skabe positive forandringer for den eller de unges…”. I figuren er ’ved ikke’-besvarelser

frasorteret. Slutmåling

N=66.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 296: Evaluering af satspuljeprojektet Job-bro til uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Som det fremgår af figuren, svarer flest af medarbejderne, at de i høj grad erfarer, at virksomheds-

praktikken har skabt positive forandringer hos de unges tro på sig selv. Herefter følger positive for-

andringer indenfor mødestatbilitet og generel stabilitet med 56 pct. og generelle personlige kompe-

tencer med 55 pct. Færrest medarbejdere svarer, at virksomhedspraktikken i høj grad har skabt po-

sitive forandringer hos de unges misbrugsproblemer med 17 pct.

Enkelte medarbejdere har uddybende forklaret, at de også har erfaret, at virksomhedspraktikken

har skabt positive forandringer for de unges tillid til systemet og jobcentret.