Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 295
Offentligt
2390029_0001.png
Læsevejledning
Ændringen af bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. har til formål at gennemføre bekendtgørelse om psykisk
arbejdsmiljø, som trådte i kraft den 1. november 2020, på offshoresikkerhedslovens område.
Der indsættes en ny § 13, der sætter bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft på
offshoreområdet. Efterfølgende paragraffer rykkes.
I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgiveren ansvarssubjekt i forhold til
arbejdsmiljøet. Det er i udkastets § 13 præciseret, at det er offshoresikkerhedslovens
arbejdsgiverbegreb, der finder anvendelse.
Alle ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur
og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. er markeret med korrektur.
Udkast til bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.1)
I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, § 22, stk. 2, § 43, § 55, stk. 1, § 57, § 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i
offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold
til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 11. december 2019 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold
til offshoresikkerhedsloven:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter, som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på fartøjer, hvor personer, der arbejder på et andet anlæg,
indkvarteres, finder §§ 3-35
36
og §§
3839-55 56
ikke anvendelse.
Stk. 3.
Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet
infrastruktur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og disse medfører
sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0002.png
Stk. 4.
Bekendtgørelsen omfatter arbejdets udførelse, anvendelse af anlægget, anlægsdele og udstyr,
brøndaktiviteter og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder opstilling, installation, fyldning af rør,
trykbeholdere eller transportable beholdere, ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, eftersyn
og vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Anvendelse i forbindelse med udstyr: Enhver brug af udstyr og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner,
såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation,
rengøring og anden pasning af udstyret.
2) Indkvarteringen: Soverum, spiserum, opholdsrum, baderum og toiletrum, behandlingsrum samt
køkkenfaciliteter, der indgår som en del af permanent bemandede anlæg eller findes på skibe eller andre
indretninger, der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på andre anlæg.
3) Fartøj: Fartøj, der ikke er et anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2.
Ved udstyr forstås i denne bekendtgørelse:
1) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der:
a) anvendes ved forarbejdning af et produkt,
b) anvendes til frembringelse af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller
c) tjener til udførelse af en teknisk proces.
2) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er
beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.
Afsnit II
Fælles bestemmelser for alle anlæg
Kapitel 2
Arbejdets
planlægning, tilrettelæggelse og
udførelse
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 3.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres på en måde, så de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0003.png
rimeligt praktisk muligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de
forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1 til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes
anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i
øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.
§ 4.
Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder,
indførelse af ny teknologi, anskaffelse af udstyr, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at
de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bringes i overensstemmelse med de almindelige og specielle krav,
der er fastsat i offshoresikkerhedsloven og i regler i medfør heraf.
Arbejdets udførelse
§ 5.
Arbejdet skal i alle led udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt ud fra både en enkeltvis og
samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt
kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2.
Som led i nedbringelsen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser
efter stk. 1, skal arbejdsprocesser, som på kort eller på langt sigt virker fysisk eller psykisk skadelige eller
belastende, under rimelig hensyntagen til den teknologiske udvikling mekaniseres og automatiseres.
Stk. 3.
Anerkendte normer og standarder, som har betydning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følges, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 1.
Stk. 4.
Normer og standarder efter stk. 3 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et
højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som
følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 2.
Stk. 5.
Hvor arbejdet i særlig grad kan medføre en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, skal, hvor denne
risiko ikke kan nedbringes på anden måde, indføres pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Det samme
gælder for arbejde, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
§ 6.
Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige
forudsætninger med henblik på, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide, skal beskyttes mod farer, som er særligt alvorlige for
dem.
Stk. 3.
Når arbejdsgiveren er underrettet om, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren sikre, at der i
vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed
m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for
påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten, jf. navnlig agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold,
som nævnt i bilag 1.
Stk. 4.
Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid er udsat for påvirkninger nævnt i stk. 3,
skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne
risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes foranstaltninger efter stk. 5 og 6 til
imødegåelse heraf.
Stk. 5.
Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdspladsen.
Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen
imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om
nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.
Stk. 6.
Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre
arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed og sundhed.
Stk. 7.
Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter stk. 5 og 6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den
gravides sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted.
§ 7.
Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes,
1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller
langt sigt, undgås eller begrænses,
2) at arbejdstempoet indrettes således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på
kort eller langt sigt, og
3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller
begrænses.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0005.png
§ 8.
Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.
§ 9.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,
1) at udformningen af arbejdspladser, valg af inventar, udstyr samt arbejds- og produktionsmetoder under
hensyn til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til brugerne, og
2) at egnet og effektivt udstyr, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang,
det er nødvendigt, for at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 10.
Såfremt arbejdet indebærer en særlig fare for ansatte, der arbejder alene, skal arbejdet tilrettelægges på
en sådan måde, at faren imødegås. Hvis dette ikke er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.
§ 11.
Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en
særlig fare, eller en sådan kan opstå.
§ 12.
Hvis den fysiske eller psykiske tilstand hos en ansat kan betyde øget fare for den ansatte selv eller
dennes omgivelser ved visse typer arbejde, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådant arbejde. Den ansatte er
forpligtet til selv at gøre opmærksom på sådanne tilstande.
§ 13.
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø finder anvendelse ved arbejdets, planlægning, tilrettelæggelse
og udførelse, bortset fra bekendtgørelsens bestemmelser om klage og straf, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved anvendelse af bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø inden for offshoresikkerhedslovens område
finder definitionen af arbejdsgiver i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 3, anvendelse.
Kapitel 3
Anvendelse af udstyr
Almindelige bestemmelser
§
1314.
Anvendelse af udstyr skal kunne ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt
risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0006.png
§
1415.
Udstyr, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil så de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser ved anvendelsen er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Valget af udstyr skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der
måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr.
Stk. 3.
Ved efterkommelse af gældende krav vedrørende anvendelsen af udstyr skal der i fuldt omfang tages
hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske
forhold.
Stk. 4.
Såfremt anvendelsen af udstyr desuagtet indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne
imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller
andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§
1516.
Udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring
m.v. ifølge regler efter offshoresikkerhedsloven om indretning af udstyr og andre særlige regler, der måtte være
fastsat herom.
§
1617.
Udstyr skal installeres, indrettes og anvendes på en sådan måde, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt. Det skal derved sikres, at der bl.a. er tilstrækkelig plads mellem hjælpemidlets bevægelige dele og faste
eller bevægelige dele i nærheden og således, at enhver form for energi, stoffer og materialer, der anvendes eller
produceres, kan tilføres og udtages på en sikker måde.
Opstilling
§
1718.
Opstillingen af udstyr skal være således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for
større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Det skal herunder sikres,
1) at underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til udstyrets vægt, form og
anvendelse,
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0007.png
2) at støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved
opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger,
3) at farer og gener fra varme, støv, røg, dampe, gasser m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre
faremomenter ved dette er effektivt imødegået,
4) at placering og opstillingsmåde er således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større
miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og
5) at placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres
således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Opstilling, nedtagning og demontering af udstyr skal foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle
anvisninger fra fabrikanten følges.
Brugsanvisning
§
1819.
I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelsen af udstyr,
skal der udarbejdes en brugsanvisning, der indeholder fyldestgørende oplysninger om udstyrets anvendelse.
Stk. 2.
Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan
bevirke farlige tilstande, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og instruktion for, hvilke
sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.
Stk. 3.
Brugsanvisningen skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med
anvendelsen af udstyret.
Stk. 4.
Brugsanvisningen skal udformes på dansk, medmindre andet følger af særregler, eller sikkerhedshensyn
tilsiger anvendelsen af andet sprog. Brugsanvisningen skal findes let tilgængelig og i det omfang, det er muligt,
være angivet direkte på udstyret.
Brug m.v.
§
1920.
Udstyr må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så
begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2.
Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne
sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0008.png
Stk. 3.
Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der
er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende
foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.
§
2021.
Igangsætning, standsning, omstyring eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af
udstyr skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor. Dette må kun
foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare.
§
2122.
Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af udstyr skal dette, så vidt det
er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis
dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå på en
måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved udstyret kan være risiko for, at personer kommer
i berøring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger,
skal dette være imødegået på effektiv måde.
Instruktion og oplæring
§
2223.
Ansatte skal instrueres om og i fornødent omfang oplæres i anvendelsen af udstyr, de skal benytte
under arbejdet, således at anvendelsen kan ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt
risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med udstyr i deres umiddelbare
arbejdsomgivelser samt på relevante forandringer, der påvirker udstyr i deres umiddelbare arbejdsomgivelser,
også selv om de ikke direkte anvender det.
Stk. 3.
Instruktionen og oplæringen skal som minimum omfatte de i §§
1819-21 22
omhandlede forhold.
§
2324.
Hvis anvendelsen af udstyr frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved, eller andre
personer, skal arbejdsgiveren sikre, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil, og som har
modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.
Skader og fejl på udstyr
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0009.png
§
2425.
Opstår der fejl eller skade på udstyr, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der
omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontrolorganer, hvorpå udstyrets sikkerhed
beror, ikke fungerer efter hensigten, skal udstyret tages ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil
manglerne er afhjulpet.
§
2526.
Hvis brugen af udstyr er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved
udstyret eller andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende
foranstaltninger mod, at brug finder sted. Eventuelt skal udstyret være fjernet fra anlægget eller arbejdspladsen,
demonteret eller lignende.
Særlige bestemmelser
§
2627.
For anvendelsen af det i bilag 2 nævnte udstyr gælder foruden §§
1314-25 26
detailreglerne fastsat i
bilaget.
Kapitel 4
Eftersyn og vedligeholdelse
Generelle krav
§
2728.
Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse af anlægget og dets elementer sikres, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven, i regler i medfør heraf samt i anerkendte
normer og standarder til stadighed er opfyldt. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagning
første gang og før ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørernes anvisninger skal
følges, medmindre andet vil medføre en tilsvarende eller lavere sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, eller er
foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 64 i offshoresikkerhedsloven.
Stk. 2.
Eftersyn og vedligeholdelse efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer og
standarder og udføres af personer med tilstrækkelig uddannelse og kompetence.
Stk. 3.
Normer og standarder efter stk. 1 og 2 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at
opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved
fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0010.png
§
2829.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre at vedligeholdelsen planlægges, så nedbrud af anlægget
eller sikkerheds- og miljøkritiske elementer imødegås.
§
2930.
Når anlægget eller dets elementer udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, der kan
forårsage farlige situationer, skal de efterses i henhold til §
2728,
stk. 2. Eftersynet skal sikre, at krav til indretning
og anvendelse af anlægget eller dets elementer kan overholdes, og at beskadigelser konstateres og afhjælpes i
tide. Eftersynet skal omfatte følgende:
1) Anlægget eller dets elementer skal efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig, jf.
dog kapitel 7 og 8.
2) Anlægget eller dets elementer skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang de har været
udsat for specielle forhold, som kan have medført, at anvendelse af anlægget eller dets elementer medfører en
væsentlig forøgelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, f.eks.
ændringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids stilstand, jf. dog kapitel 7 og 8.
Stk. 2.
Resultaterne af eftersynet af anlægget eller dets elementer skal registreres, opbevares og være
tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i andre regler. Hvis
anlæggets elementer anvendes på forskellige anlæg, skal dokumentation for gennemførelsen af det seneste
eftersyn medfølge elementerne.
Stk. 3.
Skilte, opslag og anden mærkning på anlægget eller dets elementer med oplysninger om dets data,
betjening m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige.
Kapitel 5
Brøndaktiviteter
§
3031.
Ved brøndaktiviteter skal der etableres mindst to testede uafhængige brøndbarrierer.
Stk. 2.
Hvis der er færre end to uafhængige, fungerende, barrierer, må der ikke udføres andre aktiviteter i
brønden end dem, som har til hensigt at genoprette mindst to uafhængige barrierer, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt der kun er én uafhængig, fungerende, barriere, kan driften af en brønd, som ikke har nogen
naturlig evne til at strømme, dog opretholdes, hvis den uafhængige verifikation af anlæggets sikkerheds- og
miljøkritiske elementer viser, at risikoen for utilsigtet udslip af stoffer og materialer fra brønden er nedbragt i
henhold til ALARP-princippet.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0011.png
Stk. 4.
Anerkendte normer og standarder skal følges.
§
3132.
Ved tab af brøndkontrol skal anerkendte normer og standarder anvendes for at genvinde
brøndkontrollen.
§
3233.
Udblæsningssikringen (blow-out-preventer) med tilhørende ventiler og andet trykkontroludstyr skal
1) trykprøves og funktionsprøves i henhold til planen for vedligehold, jf. §
2829,
og
2) gennemgå et hovedeftersyn og recertificeres hvert femte år.
Stk. 2.
Aktiviteterne efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder.
§
3334.
Normer og standarder efter §
3031,
stk. 4, §
31 32
og §
3233,
stk. 2, kan dog fraviges i tilfælde, hvor
det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse
af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 2.
§
3435.
Hvis der ikke findes anerkendte normer og standarder, jf. §
3031,
stk. 4, §
31 32
og §
3233,
stk. 2,
skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
§
3536.
Hvis udstyret nævnt i §
3031-32 33
i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlægget er angivet
som et sikkerheds- eller miljøkritisk element, finder bestemmelserne om ordning for uafhængig verifikation af
sikkerheds- og sundhedskritiske elementer i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. anvendelse.
Stk. 2.
Ved modstrid mellem §
3233,
stk. 1, og stk. 1, har stk. 1 forrang.
Kapitel 6
Indkvartering
§
3637.
Soverum, der er indrettet til to personer, skal så vidt muligt benyttes på en sådan måde, at hver
person kan anvende soverummet alene.
Stk. 2.
Hvis soverum benyttes af to personer samtidigt, skal sådanne soverum være adskilte for kvinder og
mænd.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0012.png
§
3738.
Behandlingsrum kan også anvendes til andre formål, i det omfang dette ikke er til hinder for dets
anvendelse til behandling af syge eller tilskadekomne.
Afsnit III
Særlige bestemmelser for produktionsanlæg og faste ikke-produktionsanlæg
Kapitel 7
Mekanisk drevet løfte- og hejseudstyr
§
3839.
§§ 12-14, § 16, stk. 2, §§ 17, 19-24 og § 25, stk. 1-2, i bekendtgørelse om hejseredskaber og spil
med senere ændringer efter lov om arbejdsmiljø finder anvendelse på:
1) Mekanisk drevne
a) hejseredskaber, som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende, og
b) spil, som ved brug af et eller flere bæremidler løfter en byrde, der er helt eller delvis styret i sin bane,
eller som ved brug af tov, kæde eller lignende anvendes til træk eller bugsering.
Stk. 2.
Elevatorer m.v. er undtaget fra stk. 1, jf. kapitel 10.
§
3940.
Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i §
3839,
stk. 1, er anført »forsvarligt« eller »fuldt
forsvarligt«, forstås der i denne bekendtgørelse, at de sikkerhedsmæssige risici skal være nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
§
4041.
Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i §
3839,
stk. 1, er anført »ejer eller bruger«, forstås der i
denne bekendtgørelse henholdsvis operatør eller ejer.
§
4142.
For følgende mekanisk drevne hejseredskaber og spil skal der føres en let tilgængelig journal:
1) Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med
maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder.
2) Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder.
3) Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0013.png
§
4243.
Som førere af hejseredskaber og spil, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der
er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.
§
4344.
Arbejdstilsynet kan for bestemte typer hejseredskaber, eller hvis forholdene i øvrigt taler for det,
bestemme, at prøvninger skal foretages af en institution eller virksomhed, der er akkrediteret af Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har
undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse.
§
4445.
Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold skal ske hyppigere, hvis der herved opnås en lavere
sikkerhedsmæssig risiko.
Stk. 2.
Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter stk. 1 kan ske med større tidsintervaller, hvis de
sikkerhedsmæssige risici ikke forøges herved.
Kapitel 8
Trykbærende udstyr
Anvendelsesområde og definitioner
§
4546.
§ 1, § 2, stk. 1, stk. 2, nr. 1-5 og 9-11, og stk. 3, og § 3 i bekendtgørelse
nr. 100 af 31. januar 2007
om anvendelse af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendelse, jf. dog § 59, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
§ 2, stk. 2, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om indretning, ombygning og
reparation af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendelse.
Almindelige bestemmelser
§
4647.
Ombygning, reparation og anvendelse af trykbærende udstyr skal ske således, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt og i overensstemmelse med tekniske krav og kravene til verifikation i denne bekendtgørelse samt kravene i
bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr og bekendtgørelse om produktionsanlægs, faste
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0014.png
ikkeproduktionsanlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Stk. 2.
Trykbærende udstyr og enheder må kun anvendes, hvis det opfylder de lovgivningsmæssige krav, der
gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v.
§
4748.
§ 5 i bekendtgørelse
nr. 100 af 31. januar 2007
om anvendelse af trykbærende udstyr med senere
ændringer finder anvendelse.
Ombygning og reparation af trykbærende udstyr
§
4849.
For så vidt angår ombygning og reparation af trykbærende udstyr finder §§ 7-10 i bekendtgørelse
nr.
99 af 31. januar 2007
om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr med senere ændringer
anvendelse.
Stk. 2.
Hvis det vurderes, at trykprøvning af trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse C i henhold til § 10,
stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen, der er nævnt i stk. 1, er skadelig eller ikke kan udføres, skal udstyret og
enhederne verificeres i henhold til kravene for verifikation af trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og
B, jf. §§ 8 og 9 i samme bekendtgørelse.
Opstilling, vedligeholdelse, anvendelse m.v. af trykbærende udstyr
§
4950.
§§ 7-10 og 22-33 a i bekendtgørelse
nr. 100 af 31. januar 2007
om anvendelse af trykbærende
udstyr med senere ændringer finder anvendelse.
Stk. 2.
Hvor der i bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført »sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt«, skal
det i denne bekendtgørelse forstås som, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser skal være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Uafhængig verifikation af trykbærende udstyr
§
5051.
Operatøren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation af trykbærende udstyr, jf. § 61 i
bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Stk. 2.
Verifikationen skal omfatte det trykbærende udstyr, fra det opstilles, indtil det tages ud af drift.
Anvendelse af transportabelt trykbærende udstyr
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0015.png
§
5152.
I forbindelse med anvendelse af transportabelt trykbærende udstyr omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets
direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF finder bestemmelserne herom i
bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr anvendelse.
§
5253.
For transportabelt trykbærende udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 1999/36/EF om
transportabelt trykbærende udstyr, med senere ændringer, finder §§ 1-27 og 29-44 i bekendtgørelse
nr. 289 af
24. april 2001
om transportabelt trykbærende udstyr med senere ændringer anvendelse.
Stk. 2.
Hvor der i bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført »arbejdsmiljøloven« eller »arbejdsmiljølovningen«,
skal det i denne bekendtgørelse forstås som offshoresikkerhedsloven og regler udstedt i medfør heraf.
Kapitel 9
Elektrisk udstyr
§
5354.
I forbindelse med drift af elektriske anlæg og elektrisk materiel finder bestemmelserne i lov om
sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og i regler
udstedt i medfør heraf anvendelse på produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet varetager de kontrol- og tilsynsopgaver, der i henhold til de love og regler nævnt i stk. 1
påhviler vedkommende myndigheder.
Stk. 3.
I forbindelse med installation af elektriske installationer for stærkstrøm samt installation af
ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, der anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, og
servicering af disse installationer og systemer, finder lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og
kloakinstallationsområdet anvendelse.
Kapitel 10
Elevatorer m.v.
§
5455.
Ved anvendelse, ombygning og væsentlig reparation af elevatorer og lignende maskiner finder kapitel
1-5 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner
anvendelse i det omfang bestemmelserne er relevante for offshore olie- og gasaktiviteter.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0016.png
Stk. 2.
Hvor der i de i stk.
1 nævnte bestemmelser er anført ”sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt”, skal det i denne bekendtgørelse forstås som, at de sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici ved
anvendelse er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt (ALARP).
Stk. 3.
Hvor
der i de i stk. 1 nævnte bestemmelser er anført ”fuld forsvarlig stand”, skal det i denne
bekendtgørelse forstås som en stand, hvor de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelsen er så lave,
som det er rimeligt praktisk muligt (ALARP).
Stk. 4.
Hvor der i de bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført ”arbejdsmiljølovgivningen”, skal det i denne
bekendtgørelse forstås som offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf samt anden relevant
sikkerhedsmæssig lovgivning, der finder anvendelse i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Kapitel 11
Indkvartering
§
5556.
Hvor der kræves en øget bemanding af anlæg i forbindelse med midlertidige afvigelser fra normal drift
og vedligehold, såsom opbygning, ombygning, større reparationsarbejder, eller ved brøndaktiviteter på faste
produktionsanlæg, hvor der ikke anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg, eller i tilfælde, hvor et mobilt
produktionsanlæg midlertidigt anvendes til brøndaktiviteter, kan Arbejdstilsynet tillade, at enekamre, jf.
bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., midlertidigt benyttes af to personer. Detaljeret plan for de
nævnte afvigelser fra normal drift eller brøndaktiviteter, udførlig beskrivelse heraf, disses varighed samt antallet af
overnattende personer på de anlæg, der er omfattet af de nævnte situationer, skal fremgå af ansøgningen om
tilladelse.
Stk. 2.
En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis kamrene er passende indrettet herfor, har selvstændige
badeværelser og alene benyttes af mænd eller kvinder. Endvidere skal de øvrige faciliteter i indkvarteringen,
såsom rekreationsrum, omklædningsrum, garderobeforhold m.v., være rimelige i forhold til forøgelsen af antallet
af overnattende personer.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan tillade, at kamre på produktionsanlæg og faste ikke-produktionsanlæg, der har
driftstilladelse fra før 1988, og hvor kamrene er tilladt anvendt til samtidig indkvartering for to personer, i
situationerne nævnt i stk. 1 og på betingelserne nævnt i stk. 2, midlertidigt benyttes af tre personer.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0017.png
Afsnit IV
Afsluttende bestemmelser
Kapitel 12
Fravigelser, dispensation og klage
§
5657.
Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder de
bestemmelser i andre bekendtgørelser som der henvises til, i det omfang det er foreneligt med de direktiver, der
implementeres ved denne bekendtgørelse, såfremt Arbejdstilsynet finder det godtgjort, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet kan endvidere, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når
det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med
de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle EU-forordninger, der gælder for
bekendtgørelsens anvendelsesområde.
§
5758.
Afgørelser fra Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse, samt efter eventuelle EU-forordninger, der
gælder for bekendtgørelsens anvendelsesområde, kan indbringes for Energiklagenævnet i henhold til
offshoresikkerhedslovens § 67.
Kapitel 13
Straf
§
5859.
Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med
bøde den, der:
1) overtræder § 3, § 5, stk. 1-3 og 5, §§ 7-3637, §§
41 42
og
4243,
§
4445,
stk. 1, og §§
46 47
og
5051,
2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i
§ 13,
§§
3839,
stk. 1, §§
4748-4950,
§
5152,
§
5253,
stk. 1,
§ 543 og §
5455,
stk. 1, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte efter lov om arbejdsmiljø, eller
3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, godkendelser, anerkendelser, bemyndigelser og udpegninger efter
bekendtgørelsen.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0018.png
Stk. 2.
For overtrædelse efter stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.
Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede
personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§
5960.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. nr. 834 af 15. juni 2018 om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.
Arbejdstilsynet, den 15. juni 2021
Trine Bødker
/ Mikkel Laurentzius
Bilag 1
Gravide, jf. § 6, stk. 3
A. Agenser og arbejdsprocesser
1. Agenser.
1.1. Fysiske agenser
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
Fysiske agenser, når disse anses for at være agenser, som medfører læsioner på fostret og/eller kan medføre, at
moderkagen river sig løs, navnlig
1) stød, vibrationer eller bevægelser,
2) manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg og lænd,
3) støj,
4) ioniserende stråling,
5) ikke-ioniserende stråling,
6) ekstrem kulde og varme samt
7) bevægelser og stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer - enten inden for eller uden for
virksomheden - psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med den
ansattes arbejdsopgaver.
1.2. Biologiske agenser.
Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4, jf. bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske
agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., når disse agenser eller de terapeutiske
foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for den gravides og fostrets sundhed.
1.3. Kemiske agenser.
Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide og fostrets sundhed:
1) stoffer og blandinger, der opfylder kriterierne for klassificering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
m.v. (CLP-forordningen), inden for en eller flere af følgende fareklasser og farekategorier med en eller flere af
følgende faresætninger:
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
–
kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H340, H341),
–
carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H350, H350i, H351),
–
reproduktionstoksicitet i kategori 1A, 1B eller 2 eller den supplerende kategori for virkninger for eller via amning
(H360, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df, H361, H361d, H361fd, H362) eller
–
specifik målorgantoksicitet - enkelt eksponering, kategori 1 eller 2 (H370, H371).
2) stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen
ved arbejde med stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø,
3) organiske opløsningsmidler, optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler i At-vejledning om
grænseværdier for stoffer og materialer,
4) hormonforstyrrende stoffer,
5) bekæmpelsesmidler,
6) anæstesigasser,
7) kviksølv og kviksølvforbindelser,
8) mitosehæmmende lægemidler,
9) carbonmonoxid og
10) kemiske agenser, som bevisligt medfører en farlig optagelse gennem huden, herunder stoffer og materialer,
der efter CLP-forordningen skal klassificeres og mærkes med:
–
H310 Livsfarlig ved hudkontakt,
–
H311 Giftig ved hudkontakt,
–
H312 Farlig ved hudkontakt,
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0021.png
–
H370 Forårsager organskader ved hudkontakt,
–
H371 Kan forårsage organskader ved hudkontakt,
–
H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt og
–
H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt.
2. Processer.
Arbejdsprocesser, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved
arbejde med stoffer og materialer m.v. efter lov og arbejdsmiljø, når disse anses for at være farlige for den
gravide eller fostrets sundhed.
B. Agenser, der kan udgøre en særlig risiko for gravide.
1. Fysiske agenser
- Arbejde under højt overtryk, f.eks. i trykkamre.
2. Biologiske agenser
Følgende biologiske agenser:
- toxoplasma og
- rubeolevirus,
medmindre der foreligger bevis for, at den gravide ansatte er beskyttet i tilstrækkelig grad mod disse agenser,
fordi hun er immun over for dem.
3. Kemiske agenser
- Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den menneskelige organisme.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0022.png
Bilag 2
Bestemmelser om anvendelse af udstyr, jf. §
2627
1. Bestemmelser vedrørende anvendelse af mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr
1.1.
Selvkørende udstyr må kun føres af ansatte, der har modtaget passende oplæring i sikker kørsel med sådant
udstyr.
1.2.
Hvis udstyret bevæger sig i et arbejdsområde, skal der udarbejdes passende færdselsregler, og disse skal
følges.
1.3.
Der skal træffes foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, således at det undgås, at
gående befinder sig i samme område som selvkørende udstyr.
Hvis det er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, at der er gående til stede, skal der træffes
passende foranstaltninger for at undgå, at de kommer til skade.
1.4.
Transport af personer på mekanisk drevet mobile udstyr må kun finde sted, hvis personerne er anbragt på
pladser, der er sikre og er beregnet til sådan transport. Hvis der skal udføres arbejde under kørslen, skal
hastigheden om nødvendigt tilpasses.
1.5.
Mobilt udstyr med forbrændingsmotor må kun anvendes i arbejdsområder, hvis det er sikret, at der i
tilstrækkeligt omfang er luft til stede, der ikke indebærer nogen risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.
2. Bestemmelser vedrørende udstyr, der anvendes til løft af byrder
Generelt
2.1.
Demonterbart eller mobilt udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at
udstyret under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til underlagets art.
2.2.
Løft af personer må kun foretages med udstyr og tilbehør, der er beregnet til dette formål.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0023.png
Bæremidlet på udstyr, der anvendes til løft eller flytning af personer, skal kontrolleres hver arbejdsdag, hvis der, f.
eks. på grund af anlægget, arbejdspladsen eller højdeforskellen, opstår en risiko for nedstyrtning af kabine, kurv
eller lignende, og det ikke er muligt ved passende anordninger at undgå sådan risiko.
Når der er ansatte til stede på udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal betjeningspladsen hele tiden være
bemandet. De ansatte, der løftes, skal være i besiddelse af et sikkert kommunikationsmiddel. Det skal sikres, at de
pågældende ansatte kan evakueres i en faresituation.
2.3.
Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at ansatte ikke opholder sig under ophængte byrder,
medmindre dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet.
Byrder må ikke føres hen over arbejdsområder, hvor der normalt opholder sig ansatte, hvis disse områder ikke er
beskyttede.
Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fastlægges og anvendes
passende procedurer.
2.4.
Hejse- og løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til
anhugningsgrej og til vejrforhold og under hensyntagen til, hvorledes ophængningen i stropper fungerer og
anvendes. Aggregater omfattende forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen,
mærkes tydeligt, således at brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber.
2.5.
Hejse- og løftetilbehør skal opbevares på en måde, der sikrer, at det ikke beskadiges eller ødelægges.
Udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder
2.6.
Hvis to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, installeres eller monteres på
en arbejdsplads på en sådan måde, at deres arbejdsfelter overlapper hinanden, skal der træffes passende
foranstaltninger for at undgå, at forskellige byrder og/eller forskellige dele af udstyr støder mod hinanden.
2.7.
Når et mobilt udstyr anvendes til løft af ikkestyrede byrder, skal der træffes foranstaltninger for at undgå, at
udstyret kan vippe eller vælte samt, hvis det er relevant, at det kan forskubbe sig eller glide. Det skal kontrolleres,
at disse foranstaltninger virker efter hensigten.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2.8.
Hvis operatøren af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, ikke er i stand til hverken direkte eller
ved hjælp af hjælpeanordninger, der giver ham de fornødne informationer, at observere hele byrdens
bevægelsesbane, skal han assisteres af en signalgivende person, og arbejdet skal tilrettelægges således, at man
undgår kollisioner, der kan bringe de ansatte i fare.
2.9.
Arbejdet skal tilrettelægges således, at en ansat under fuld sikkerhed kan fastgøre eller løsne en byrde ved
håndkraft, idet den pågældende ansatte navnlig skal bevare den direkte eller indirekte kontrol over operationen.
2.10.
Alle løfteoperationer skal planlægges korrekt, overvåges på passende måde og udføres med henblik på at
beskytte de ansattes sikkerhed.
Især hvis en byrde skal løftes samtidig af to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede
byrder, skal der fastlægges og anvendes en arbejdsprocedure, således at der sikres en hensigtsmæssig
koordinering operatørerne imellem.
2.11.
Hvis udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, ikke kan holde fast på disse byrder ved helt eller
delvist energisvigt, skal der træffes passende foranstaltninger for at hindre, at de ansatte udsættes for risici som
følge heraf.
Ophængte byrder skal hele tiden være under opsyn, medmindre adgangen til det farlige område er spærret, og
byrden er ophængt og fastholdt på fuldt betryggende måde.
2.12.
Udendørs brug af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, skal afbrydes med det samme, hvis de
meteorologiske forhold bliver så dårlige, at det går ud over funktionssikkerheden, og de ansatte således udsættes
for risici. Der skal træffes passende beskyttelsesforanstaltninger, især til sikring af udstyret mod væltning, for at
forhindre at de ansatte udsættes for risici.
3. Bestemmelser for brug af udstyr, der stilles til rådighed til midlertidigt arbejde i højden
Generelle bestemmelser
3.1.
Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det udstyr, som er bedst egnet, og som sikrer
ergonomisk hensigtsmæssige forhold.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
3.2.
Udstyret skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå
forudsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og færdes i sikkerhed.
3.3.
Udstyr der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpasset hertil,
så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå
ved anvendelsen af det pågældende udstyr.
3.4.
Udstyret skal altid være anbragt på et plant og bæredygtigt underlag.
3.5.
Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
3.6.
Under hensyn til den type udstyr, der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler der bedst kan minimere
de risici, de ansatte udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade
arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal være
indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så
vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade.
3.7.
Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra trapper eller stiger.
3.8.
Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en
kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstaltninger.
Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt,
eller hvis arbejdspladsen midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerhedsforanstaltning.
3.9.
Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages
under hensyn til, hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt den skal kunne nå op. Den
valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af overhængende fare. Passagen fra
adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderligere faldrisici.
3.10.
Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes
sikkerhed og sundhed.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
Stilladser
3.11.
Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvisning,
skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder specifikation over
den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og stabilitetsberegning.
3.12.
En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt
sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, nedtagning og
brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret med
oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen
afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen.
3.13.
Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold,
fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning
for stilladsets stabilitet og bæreevne.
3.14.
Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En
opklodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige
understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion.
3.15.
Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og
stabilitet.
3.16.
Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart
egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt udført.
Stilladsskruetvinger skal være egnede og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er
åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i
forsvarlig stand.
3.17.
Stilladsdæk, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form og
placering, så de sikkerhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
muligt. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte stilladsdæk
være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje.
3.18.
Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der
udføres arbejde i højden fra det.
3.19.
Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og
materialer skal kunne anbringes, så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med
forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.
3.20.
Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 3.21, eller
anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald til det omgivende underlag.
3.21.
Rækværk efter pkt. 3.20 skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af
håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste, der er mindst 15 cm. Rækværket kan også
bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste og fodliste
undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare.
3.22.
Rækværk efter pkt. 3.20 kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en fast del af anlægget af mindst samme
højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk
og anlægsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter.
3.23.
Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en
særligt sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i opstilling,
ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte ansatte skal råde
over brugsanvisningen, jf. pkt. 3.12.
3.24.
Arbejde med opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af
1) stilladser, der er mere end 3 meter høje, samt
2) skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag, må
kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0028.png
fremgår af § 39 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v., hvornår der er krav om en uddannelse, samt hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse
af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.
3.25.
Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser mindre
end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har modtaget
en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår
1) forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser,
2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser,
3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned,
4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers
sikkerhed i fare,
5) tilladte belastningsforhold og
6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.«
3.26.
Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i
opstilling og ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 3.27.
3.27.
Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning,
forsynes med skilte, jf. §
2930,
stk. 3, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til, samt dato for dets opstilling.
Tilsvarende skal iagttages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for
det eftersyn, som sidst er foretaget jf. pkt. 3.26.
3.28.
Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, f. eks. i forbindelse med opstilling, ændring i opstilling eller
nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler i overensstemmelse med bekendtgørelse om
sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Disse
dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
3.29.
Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er
egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god
orden på og omkring stilladset.
3.30.
Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet
hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje.
3.31.
Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning.
På stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede.
3.32.
Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2
personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt.
3.33.
Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er
nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet
materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal
være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med
pkt. 3.20-3.22 og pkt. 3.31.
3.34.
Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der
effektivt sikrer de beskæftigede, f. eks. passende afskærmning eller markering.
3.35.
Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende
foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f. eks. ved afspærring eller afskærmning.
Stiger
3.36.
Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det
under hensyntagen til pkt. 3.1-3.5 ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert udstyr, fordi
risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende begrænsninger på
arbejdspladsen, som ikke kan ændres.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
3.37.
Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på
et stabilt, bæredygtigt og fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position. Hængestiger skal
fastgøres forsvarligt, og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig, og svingninger undgås.
3.38.
Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden
eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden lige så effektiv måde.
3.39.
Der må kun transporteres lette og lethåndterlige byrder og værktøj ad løse stiger.
3.40.
Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste del
kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, medmindre der er et andet sikkert holdepunkt.
3.41.
Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at
de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen.
3.42.
Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning.
3.43.
Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt og et sikkert holdepunkt til
rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden, medens han
befinder sig på en stige.
Rapelling (Rebunderstøttet arbejde)
3.44.
Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge
risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v., kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert udstyr ikke er hensigtsmæssig. På
baggrund af risikovurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og de ergonomiske begrænsninger skal
der være en passende indrettet stol.
3.45.
Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) skal opfylde følgende betingelser:
1) Der skal bruges mindst to reb med hver sit selvstændige forankringspunkt; det ene benyttes som adgangsvej
ved op- og nedfiring samt som bærereb (arbejdsreb) og det andet som sikkerhedsreb (sikringsreb).
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2) De ansatte skal udstyres med og bruge en egnet klatresele, som skal forbinde dem til sikkerhedsrebet.
3) Bærerebet skal være forsynet med en sikker klatre- og nedfiringsmekanisme og skal have et automatisk
blokeringssystem, således at fald hindres i tilfælde af, at brugeren mister kontrollen over sine bevægelser.
Sikkerhedsrebet skal være udstyret med en bevægelig faldsikringsanordning, der følger den ansattes bevægelser.
4) Værktøj og andet tilbehør, der bruges af de ansatte, skal være fastgjort til deres klatresele eller til deres stol
eller sikret på anden passende måde.
5) Arbejdet skal planlægges og overvåges effektivt, således at de ansatte omgående kan få hjælp, hvis der er
brug for det.
6) De pågældende ansatte skal modtage en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende
arbejde, især i de relevante redningsprocedurer.
3.46.
Under særlige forhold kan anvendelse af et enkelt reb tillades, hvis det på baggrund af en risikovurdering
kan fastslås, at anvendelse af endnu et reb ville gøre arbejdet farligere, og hvis der er truffet passende
sikkerhedsforanstaltninger.
4. Centrifuger
4.1.
Centrifuger til erhvervsmæssig brug skal underkastes et eftersyn mindst én gang om året af leverandøren
eller en anden sagkyndig, jf. dog pkt. 4.2.
4.2.
Centrifuger i vaskerier, hvor centrifugerne også er tilgængelige for andre end ansat personale, skal
underkastes et eftersyn mindst én gang hver 6. måned af leverandøren eller en anden sagkyndig.
4.3.
På eller i nærheden af centrifuger i vaskerier, hvor centrifugerne også er tilgængelige for andre end ansat
personale skal der til enhver tid på et iøjefaldende sted være anbragt et skilt med tydelig og holdbar tekst af
følgende ordlyd:
ADVARSEL
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
2390029_0032.png
Prøv ikke at åbne låget før centrifugen er standset helt. Fejl skal straks meddeles til (den ansvarlige udpeget af
henholdsvis operatøren og ejeren).
4.4.
For centrifuger i vaskerier skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af centrifugen.
4.5.
I journalen skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at alle oplysninger om
1) Eftersyn, jf. pkt. 4.2.2. Væsentlige reparationer.
2) Arbejdstilsynets afgørelser om overtrædelse, herunder påbud, vedrørende centrifugen er noteret.
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv bkg 834/2018/EF
af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af
arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L
260, side 5, og Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU
om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, EU-Tidende 2010, nr. L 134, side 66, dele af Rådets direktiv
92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992,
nr. L 348, side 9, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af
Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med
henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21,
dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der
er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol
–
Tilpasning til
forskriftsproceduren med kontrol
–
Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober
1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er
gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-
Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar
2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for
at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-
Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Orientering om bekendtgørelse på offshoresikkerhedslovens område i offentlig høring, fra beskæftigelsesministeren
trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L
178, side 66.