Læsevejledning
Ændringen af bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. har til formål at gennemføre bekendtgørelse om psykisk
arbejdsmiljø, som trådte i kraft den 1. november 2020, på offshoresikkerhedslovens område.
Der indsættes en ny § 13, der sætter bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft på
offshoreområdet. Efterfølgende paragraffer rykkes.
I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgiveren ansvarssubjekt i forhold til
arbejdsmiljøet. Det er i udkastets § 13 præciseret, at det er offshoresikkerhedslovens
arbejdsgiverbegreb, der finder anvendelse.
Alle ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur
og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. er markeret med korrektur.
Udkast til bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.1)
I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, § 22, stk. 2, § 43, § 55, stk. 1, § 57, § 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i
offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold
til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 11. december 2019 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold
til offshoresikkerhedsloven:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter, som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på fartøjer, hvor personer, der arbejder på et andet anlæg,
indkvarteres, finder §§ 3-35
36
og §§
3839-55 56
ikke anvendelse.
Stk. 3.
Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet
infrastruktur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og disse medfører
sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.