Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3386
Midlertidig ændring af frister for behandling af sager om jobaf-
klaringsforløb i rehabiliteringsteamet
10. maj 2021
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I løbet af det seneste år, har Folketinget ad flere omgange forlænget retten til syge-
dagpenge, så inden sygedagpengemodtagere er overgået til jobafklaringsforløb si-
den begyndelsen af marts 2020.
Når de midlertidige forlængelser af sygedagpengeretten ophører ved udgangen af
juni 2021, vil der derfor være en stor ophobning af sygemeldte, der skal overgå til
jobafklaringsforløb og derfor betydeligt flere sager, der skal behandles i kommu-
nernes rehabiliteringsteams.
Der findes ikke data for, hvor mange personer der er på vej til at blive tilkendt et
jobafklaringsforløb, og det er derfor ikke muligt at give et skøn for det konkrete an-
tal af sygemeldte, der vil overgå til jobafklaringsforløb fra 1. juli 2021. Det skøn-
nes dog, at der i perioden med midlertidig forlængelse af sygedagpengeretten vil
overgå knap 18.900 personer
færre
til jobafklaringsforløb sammenlignet med en
nogenlunde tilsvarende periode året før, hvilket kan give en indikation af omfanget.
Det store antal sygemeldte, der overgår til jobafklaringsforløb efter 1. juli 2021, be-
tyder blandt andet, at det vil være meget vanskeligt for kommunerne overholde fri-
sten på 4 uger for rehabiliteringsteamets behandling af en sag om jobafklaringsfor-
løb.
Det må desuden forventes, at kapaciteten i de kommunale rehabiliteringsteams
over en længere periode efter den 1. juli 2021 vil komme under pres, og at det også
kan påvirke andre målgruppes mulighed for at få deres sag behandlet i teamet.
Derfor fik jeg ved lov nr. 467 af 20. marts 2021 (om forlængelse af retten til syge-
dagpenge mm.) bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af den
gældende frist på 4 uger for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om
jobafklaringsforløb, og om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden
sagen forelægges for rehabiliteringsteamet.
Denne bemyndigelse udmøntes nu med en ændring af
Bekendtgørelse om rehabili-
teringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, før-
tidspension mv.