Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 290
Offentligt
2388798_0001.png
Fysisk aktivitet på jobbet kan gå ud over
helbredet
12.4.2021 05:00:00 |
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Personer med fysisk krævende (tungt manualt) arbejde har
35 % større risiko for at dø af hjertekarsygdomme før tid,
mens personer, der motionerer og træner flere gange om
ugen i fritiden, har 15 % lavere risiko for den samme
skæbne. Det viser en ny stor undersøgelse fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Fysisk aktivitet påvirker os forskelligt afhængigt af, om det foregår i fritiden
eller på jobbet. Det viser en ny stor undersøgelse foretaget blandt over
100.000 mænd og kvinder, der er fulgt i en periode over 10 år. Tallene er
korrigeret for livsstil og sociale forskelle.
Forskere kalder det et ergonomisk paradoks og foreslår, at man nytænker
måden at organisere arbejdet, så de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i
fritiden kan overføres til arbejdet.
”Mange tror, at hvis de har et krævende tungt manuelt arbejde, kan de
roligt gå hjem og lægge sig på sofaen efter arbejde og stadig forblive
sunde – de har jo været fysiske aktive. Men vores undersøgelse viser, at
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Orientering om offentliggørelse af NFA-artikel om fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde og fritid og risiko for hjertekarsygdom og førtidig død, fra beskæftigelsesministeren
2388798_0002.png
fysisk krævende arbejde ikke har den samme sammenhæng med
hjertekarsundhed og lang levetid som fysisk aktivitet i fritiden” siger
professor Andreas Holtermann fra NFA.
I fysisk tunge jobs har man som regel en lavere fysisk belastning henover
store dele af arbejdsdagen, men får sjældent pulsen højt op og ikke den
nødvendige restitution, som det kræves for at komme i bedre fysisk form.
Det står i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, der ofte forekommer mere
kortvarigt og intensivt, hvor pulsen kommer op og med tilstrækkelig tid til
restitution bagefter.
Et nyt syn på tilrettelæggelse af arbejdet
Andreas Holtermann mener, at vi bør nytænke vores måde at tilrettelægge
arbejdet på, så de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i fritiden kan
overføres til arbejdet.
”Det handler om at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne bliver sundere
af at udføre selve arbejdet med den rigtige balance mellem fysisk aktivitet
og hvileperioder”, siger han.
I øjeblikket er forskerne i gang med en række forsøg, hvor man afprøver
den tilgang. Eksempelvis ved at tilrettelægge arbejdet ved en
produktionslinje, så den enkelte medarbejder ikke udfører den samme
opgave hele dagen, men skifter mellem siddende, stående og gående
arbejde. Og at pædagoger i en børnehave laver lege, hvor både de ansatte
og børnene får pulsen op i løbet af dagen.
”På samme måde som man indretter byer med flere cykelstier og grønne
områder, der tilskynder os til at røre os, skal vi finde nøglen til en
sundhedsgivende organisering og tilrettelæggelse af arbejdet i jobs med
forøget risiko for sygdom og førtidig tilbagetrækning”.
Kontakter
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Orientering om offentliggørelse af NFA-artikel om fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde og fritid og risiko for hjertekarsygdom og førtidig død, fra beskæftigelsesministeren
2388798_0003.png
Andreas Holtermann
Professor MSO cand.scient., ph.d
Tlf:
3916 5352
[email protected]
https://nfa.dk/da/Forskning/Person?employeeId=fd559bce-
74b0-4973-a2d9-dd622af8b0c8
Billeder
Download
Om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00
http://[email protected]
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler
og uddanner, og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert
arbejdsmiljø i Danmark