BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 283
Offentligt

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2020

ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2015-2020

Bilag A: Om data

Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker

Hvad er en arbejdsulykke?

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som

fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår

efter en påvirkning, der har varet i højst fem dage.

Anmeldelse af arbejdsulykker - regler

Arbejdsgiveren har ifølge reglerne i arbejdsmiljølovgivningen pligt til at anmelde ar-

bejdsulykker og forgiftningstilfælde, der medfører arbejdsudygtighed i mindst én dag

ud over tilskadekomstdagen til Arbejdstilsynet. Anmeldelse skal ske senest 9 dage ef-

ter første fraværsdag. Med begrebet arbejdsudygtighed henvises til, at anmeldeplig-

ten også gælder, selv om dagen efter tilskadekomsten ikke er en arbejdsdag (fx week-

end, ferie, skiftende vagter).

Det er Arbejdstilsynets tolkning, at der med arbejdsudygtighed menes forventet fra-

vær fra det sædvanlige arbejde. Bidrag til

tolkning af anmeldereglerne

kan findes på

Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdsgiveren skal desuden anmelde arbejdsulykker i form af arbejdsrelateret vold,

trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, hvis hændelsen er relateret

til arbejde for arbejdsgiveren, og den har medført fravær fra det sædvanlige arbejde i

mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Det kan fx være en socialrådgiver, der

overfaldes eller trues uden for arbejdspladsen på grund af sit daglige arbejde.

Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker

til Arbejdstilsynet, når de er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, også selv om

der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det kan fx være en selvstændig land-

mand, der vælter med en traktor eller falder ned fra en stige under arbejde på egen

grund.

Hvis det forventes, at skaden på personen vil kunne give anledning til ydelser efter ar-

bejdsskadesikringsloven, skal arbejdsgiveren desuden anmelde arbejdsulykken til virk-

somhedens forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Er skade-

lidte fortsat helt eller delvist fraværende fra arbejde efter 5 uger, skal arbejdsulykken

under alle omstændigheder anmeldes til AES.

Anmeldelse af arbejdsulykker skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings fælles anmeldesystem EASY (Elektronisk

AnmeldeSYstem).

Det er

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

muligt for andre end arbejdsgiveren at anmelde arbejdsulykker i EASY. Det kan fx være

den tilskadekomne selv, dennes læge eller fagforening.

Databeskrivelse - afgrænsning

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister indeholder oplysninger om arbejdsulykker, der

er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at data om-

fatter:



Anmeldte arbejdsulykker, hvor det i anmeldelsen er oplyst, at der er et forventet

fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen.

Anmeldelser, hvor fraværet ikke er oplyst, er også medtaget i statistikken.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder

også arbejdsrelaterede voldsulykker, der er sket uden for arbejdstiden.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde med et teknisk hjælpemiddel,

uanset at arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, fx selvstændige.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket på landjorden i Danmark. Arbejdsulykker, der

er sket i udlandet, til søs, i luften eller på offshore-anlæg, er ikke omfattet af data.

Arbejdsulykker sket på havvindmølleanlæg er dog omfattet af data.



Undtaget fra anmeldepligten er ulykker, der er sket for militært personale under

egentlig militærtjeneste, herunder øvelser.

Den statistiske enhed i ulykkesregistret er arbejdsulykker. Ulykkesstatistikken tæller

derfor antallet af anmeldte arbejdsulykker.

Populationen i ulykkesregistret omfatter alle personer, for hvem der er blevet anmeldt

en eller flere arbejdsulykker ifølge ovenstående kriterier.

Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter arbejdsulykker, der er anmeldt i den

senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden 1. januar 2015

til og med 31. december 2020. De aktuelle data er frosset den 4. marts 2021. Tallene i

årsopgørelsen kan afvige fra tilsvarende tal på Arbejdstilsynets hjemmeside -

Arbejds-

miljø i tal.

Det skyldes, at data på hjemmesiden opdateres løbende og kan ændre sig

dagligt pga. dubletter, som er kommet ind efter den 31. december 2020, og som der

derfor justeres for.

Dubletkontrol betyder også, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der er opgjort for

et bestemt år, kan være noget lavere i det følgende års opgørelse. Eksempelvis er an-

tallet af anmeldelser for 2019 i dette års opgørelse (42.659) lidt lavere end i årsopgø-

relsen for 2019 (42.709). Forskellen på de 2 tal skyldes, at dubletkontrollen i registret

giver anmeldelser fra arbejdsgiveren forrang frem for anmeldelser fra andre. Dette

princip er lagt ind i dubletkontrollen, fordi det er arbejdsgiveren, der har pligten til at

anmelde. Hvis der fx anmeldes en arbejdsulykke af den tilskadekomne selv, og den

samme arbejdsulykke bliver anmeldt af arbejdsgiveren året efter, vil dubletkontrollen

indebære, at det er anmeldelsen fra arbejdsgiveren, der tælles med i statistikken, og

den tilskadekomnes egen anmeldelse udelades.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

Anonymisering

Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata

må det ikke være muligt at identificere

enkeltpersoner på grundlag af de viste data. Data i de viste tabeller er derfor anonymi-

seret, og det er generelt valgt ikke at vise værdier under 5. I enkelte tilfælde, fx hvor

værdier under 5 vil kunne beregnes ud fra de øvrige værdier og den samlede sum, er

der valgt et højere anonymiseringsniveau.

Datakilde - hvor kommer data fra?

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister er baseret på arbejdsulykker, der er anmeldt i

EASY. EASY er Arbejdstilsynets og AES’ fælles anmeldesystem for arbejdsulykker og op-

fylder 2 formål: Dels anmeldelse til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljøreglerne med

henblik på forebyggelse (herunder tilsyn og statistik), dels anmeldelse til virksomhe-

dens forsikringsselskab eller AES med henblik på vurdering af eventuel erstatning til

skadelidte ifølge arbejdsskadesikringsloven. Selve EASY-databasen har til huse i og dri-

ves af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Der blev den 17. juni 2017 indført en ny version af EASY. Den største ændring i forhold

til det tidligere EASY er, at der er indført en ny oplysning om ulykkens årsag (den så-

kaldte

”afvigelse”),

der siger noget om, hvad der gik galt

–

hvad der afveg fra det nor-

male. Indførelse af afvigelse betyder bl.a., at registreringen af en anden oplysning

”skademåde”

er forsimplet, for så vidt angår akutte overbelastninger af kroppen. Nu

skelnes der ikke længere mellem forskellige typer af overbelastninger, fx løft, skub og

træk, drejning og vridning eller gribning, fordi disse kategorier indgår i klassifikationen

af afvigelsen (se afsnittet om Skademåde).

Oplysninger fra anmeldelserne i EASY overføres dagligt til Arbejdstilsynets interne sy-

stemer på baggrund af kriteriet om fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag

ud over tilskadekomstdagen. Herudover medtages desuden anmeldelser, hvor fravæ-

ret er uoplyst.

Definition af anvendte variabler

I årsopgørelsen er anvendt følgende variabler fra ulykkesregistret:

Skadetype

Skadetypen

er en sammensat variabel, der beskriver, hvad der er sket med skadelidte

under arbejdsulykken, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer

stammer fra anmeldelsernes oplysninger om

skadens art

skadet legemsdel.

Oplys-

ning om, hvorvidt arbejdsulykken har medført skadelidtes død, stammer fra anmeldel-

sernes angivelse af

skadens følger

(se mere nedenfor).

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).

- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (Databe-

skyttelsesloven).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

Skadens art

betegner, hvilken skade der er sket på personen, fx lukkede brud, led-

skred, åbne sår og/eller akut infektion, og er klassificeret i EU-harmoniserede katego-

rier. Særligt i forhold til COVID-19 tilfælde (Coronavirusinfektioner) bemærkes, at syg-

dom med COVID-19, der anmeldes som arbejdsulykker, hører til i kategorien

”Akut

in-

fektion”.

Skadet legemsdel

betegner den eller de legemsdel(e), der blev skadet ved ulykken, fx

fingre, hånd, fod og/eller ryg, og er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier.

Ordlyden af klassifikationerne til skadens art og skadet legemsdel blev revideret ved

opdateringen af EASY i 2017. Der kan derfor være situationer, hvor data for perioden

før 17. juni 2017 ikke kan sammenlignes med perioden efter.

I årsopgørelsen bliver

skadetyper

vist i henholdsvis 13 og 23 grupper, hvor den sidste

gruppering viser skaderne fordelt på legemsdele.

Skadens følger

angiver konsekvenserne af arbejdsulykken i form af forventet arbejds-

udygtighed på anmeldetidspunktet, eller om skadelidte er afgået ved døden som følge

af ulykken. Skadens følger, herunder tidsintervallerne, er klassificeret i EU-harmonise-

rede kategorier. Oplysning om skadens følger stammer fra anmeldelsen. Med arbejds-

udygtighed menes fravær fra det arbejde, vedkommende sædvanligvis varetager.

Oplysningen om det forventede fravær, og herunder om personen er død, er central i

ulykkesregistret, fordi pligten til at anmelde og dermed afgrænsningen af registret er

knyttet hertil. Arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker med mindst én dags

fravær ud over tilskadekomstdagen. Registret indeholder desuden arbejdsulykker,

hvor det forventede fravær er uoplyst.

Skademåde

Skademåden

beskriver den hændelse i forløbet, hvor personen kommer til skade, fx

ved lodret bevægelse, klemning, at skære sig på eller fysisk overbelastning. Angivelse

af skade åde svarer på spørgs ålet ”hvorda ko skadelidte til skade u der ulyk-

ken?” I anmeldelsen skal man oplyse om skademåde, der er klassificeret i EU-harmoni-

serede kategorier. I forbindelse med opdateringen af EASY i 2017 er klassifikationen

ændret, og der kan derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017

ikke kan sammenlignes med perioden efter.

Afvigelse

Afvigelsen

beskriver den hændelse i forløbet, hvor noget går galt eller afviger fra det

normale/forventelige, fx ved at miste kontrollen over et redskab, køretøj mv. eller at

være udsat for vold. Angivelse af skademåden svarer på spørgsmålet

”hvad

gik galt og

førte til ulykken?”

I a eldelse skal a oplyse o

afvigelse, der er klassificeret i EU-

harmoniserede kategorier. Afvigelsen blev indført i anmeldesystemet med opdaterin-

gen af EASY den 17. juni 2017, og der er derfor kun data fra denne dato og frem.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

Ansættelsesperiode

Ansættelsesperioden

angiver den tid (i dage), der går fra skadelidte bliver ansat på

virksomheden til dagen, hvor ulykken sker. Ansættelsesperioden beregner man ved at

trække ansættelsesdatoen fra ulykkesdatoen. Har skadelidte ikke været ansat i mere

end et år, bliver de betragtet som nyansatte. Man skal angive oplysninger om ansæt-

telsesdato og ulykkesdato i anmeldelsen.

Køn, alder og statsborgerskab

Oplysninger om skadelidtes køn, alder og statsborgerskab registreres ud fra skadelid-

tes CPR-nummer. Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn, fø-

deår og statsborgerskab i anmeldelse.

Ulykkessted

Er arbejdsulykken ikke sket på virksomheden, skal man oplyse om ulykkesstedets type

i anmeldelsen. Det kan fx være på en byggeplads, fremmed virksomhed eller på of-

fentlig vej (trafik). I forbindelse med ny EASY er klassifikationen ændret, og der kan

derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke kan sammenlig-

nes med perioden efter.

Branche og branchegruppe

Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode

2007 (DB07).

DB07 er e da sk udgave af EU’s sta dard ra heklassifikatio , No-

menclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes

(NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte arbejdsulykker og er-

hvervssygdomme efter branche. Arbejdstilsynet har opdelt brancherne i 36 branche-

grupper. Læs mere om de

36 branchegrupper.

Oplysning om branche stammer fra det

Centrale Virksomhedsregister og beskriver virksomhedens branche på registrerings-

tidspunktet for arbejdsulykken.

Ulykkesincidens

Visse af tabellerne i årsopgørelsen viser ikke alene antallet af anmeldte arbejdsulykker

men også den såkaldte ulykkesincidens. Ulykkesincidensen er antallet af anmeldte ar-

bejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede. Incidenser for anmeldte arbejds-

ulykker er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte arbejdsulykker til Ar-

bejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik (se nedenfor). Ved denne

beregning sættes antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af be-

skæftigede i november året før. I årsopgørelsen er incidenser beregnet som antallet af

anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede.

Øvrige datakilder

Beskæftigelsestal

De anvendte beskæftigelsestal (tabel B19 i bilag B) stammer fra Danmarks Statistiks re-

gisterbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse af befolkningens til-

knytning til arbejdsmarkedet ultimo november, for så vidt angår personer med bopæl i

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

Danmark på referencetidspunktet. De anvendte beskæftigelsestal beskriver personer-

nes primære beskæftigelse og omfatter såvel ansatte som selvstændige.

Beskæftigelsestallene er hentet fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS 301)

og summeret efter Arbejdstilsynets gruppering af brancher i 36 grupper. I tidligere års-

opgørelser har Arbejdstilsynet anvendt data fra myndighedsordningen hos Danmark

Statistiks forskerservice. Antallet afviger lidt fra hinanden i de 2 opgørelser, fordi data

fra Danmark Statistiks myndighedsordning er sikret mod, at man i meget små brancher

kan identificere enkeltindivider. Når Arbejdstilsynet anvender beskæftigelsestallene

fra statistikbanken, betyder det, at de beregnede ulykkesincidenser i nogle tilfælde er

marginalt lavere i dette års årsopgørelse end i tidligere årsopgørelser.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Oplysning om virksomhedens branche hentes i det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

ud fra det virksomhedsnummer (produktionsenheds-nummer), som virksomheden

bruger, når den skal anmelde en arbejdsulykke i anmeldesystemet EASY. Der er tale

om virksomhedens branche på registreringstidspunktet for arbejdsulykken. Arbejdstil-

synet har etableret historiske data for hver produktionsenhed i virksomheden tilbage

til 2012, som anvendes i ulykkesstatistikken.

Det Centrale Personregister (CPR)

Oplysning om skadelidtes statsborgerskab bliver indhentet fra det Centrale Personregi-

ster (CPR) ud fra de CPR-numre, der fremgår af anmeldelserne af arbejdsulykker.

Datakvalitet og underanmeldelse af anmeldte arbejdsulykker

Kvaliteten

Kvaliteten varierer i de oplysninger (variabler), der bliver registreret ved anmeldelse af

arbejdsulykker. Anmelderen af en arbejdsulykke skal angive de krævede oplysninger i

anmeldelsen ved at vælge relevante svarkategorier i de forskellige klassifikationer, der

hører til spørgsmålene (variablerne) i EASY.

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister er afhængig af korrekte oplysninger i anmeldel-

serne og af Arbejdstilsynets bearbejdning og tolkning af data.

Arbejdstilsynet validerer manuelt, om oplysningerne i anmeldelserne om dødsulykker

er korrekte. Det sker ved bl.a. at indhente supplerende oplysninger fra fx politiet. Op-

lysninger i anmeldelser af øvrige arbejdsulykker bliver ikke valideret manuelt.

Det gælder for de fleste variabler, at antallet af uoplyste tilfælde er faldende. Det be-

tyder, at anmelderen har valgt en kategori i den klassifikation (værdiliste), som hører

til variablen, frem for at vælge uoplyst. Til gengæld er antallet af tilfælde steget, hvor

der bliver registreret

”andet”

i opsamlingskategorier. Dette gælder

skadens art

ska-

demåde.

Det er fx tilfældet, hvis oplysningen er kendt, men hvor den ifølge anmelde-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

ren ikke kan findes som valgmulighed i anmeldesystemet. Samlet set er antallet af til-

fælde, hvor variablen enten er uoplyst eller registret som

”andet”,

nogenlunde kon-

stant i perioden.

Opdateringen af EASY i sommeren 2017 kan have haft betydning for, hvordan anmel-

dere svarer på de enkelte spørgsmål i anmeldelsen, og data skal derfor tages med for-

behold for, at der kan være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke

helt kan sammenlignes med perioden efter. Det gælder særligt for følgende variabler,

hvor der i flere tilfælde er foretaget ændringer i de anvendte klassifikationer:



Skadens følger,

hvor antallet af tilfælde med uoplyst forventet fravær er steget

markant siden 2016.

Skadens art,

hvor antallet af fx amputationer (mistet legemsdel) er steget siden

2016, formodentligt fordi det i den nye version af EASY er blevet præciseret i an-

meldelsen, at kategorien også omfatter

”knusninger”.

Skademåde,

hvor det i den nye version af EASY ikke længere er muligt at skelne

mellem forskellige former for akutte fysiske overbelastninger. Det gælder ved løft,

skub og træk, vridning og drejning, gribning (fx af patient) samt træde for-

kert/snuble uden at falde, fordi disse kategorier indgår i klassifikationen for den

nye variabel,

afvigelse,

som forskellige former for uhensigtsmæssige bevægelser. I

den nye version af EASY bliver alle disse situationer registreret med skademåden

”fysisk

overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)”.

Ulykkessted,

hvor klassifikationen i den nye version af EASY er blevet udvidet med

flere valgmuligheder i forhold til den gamle version.



Der er for de nævnte variabler foretaget omkodninger for at kunne lave statistikker,

der dækker perioden både før og efter indførelsen af den nye version af EASY. Det

gælder også for denne årsopgørelse.

Efter opdateringen af EASY ses faldende datakvalitet for variablen

Skadens følger,

fordi

andelen af uoplyste tilfælde er steget fra 3 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i

2016 til 8 pct. i både 2018, 2019 og 2020. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i 2019

gennemført en analyse af anmeldemønstret i EASY for at kunne forbedre datakvalite-

ten. Analysen skulle bl.a. afdække, om der er enkelte virksomheder, der er særligt

gode eller mindre gode til at give de fornødne oplysninger ved anmeldelse.

Det store antal uoplyste tilfælde af skadens følger påvirker niveauet for incidensen af

arbejdsulykker med et forventet fravær på 3 uger eller mere, fordi det må forventes,

at en del af de uoplyste tilfælde har længerevarende fravær. Herved vanskeliggøres

tolkningen af udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker med et forventet fravær på

3 uger eller mere.

Skadens følger er desuden behæftet med den usikkerhed, der er betinget af anmelde-

fristen for arbejdsulykker på 9 dage efter første fraværsdag. Anmeldefristen medfører,

at der ved længerevarende fravær ofte vil være tale om et skøn over det forventede

fravær på tidspunktet for anmeldelsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejdsulykker 2020, fra beskæftigelsesministeren

Andelen af tilfælde, hvor branchen er uoplyst, er faldende i perioden 2015-2020 (se ta-

bel B1 i bilag B). Andelen af uoplyste tilfælde er faldet fra at udgøre 4 pct. i 2015 til un-

der 1 pct. (3 promille) i 2020. Dette tyder på, at datakvaliteten med hensyn til oplys-

ninger om branche stiger.

Underanmeldelse

Ved underanmeldelse forstår man, at anmeldepligtige arbejdsulykker ikke altid bliver

anmeldt til Arbejdstilsynet.

Man kan ikke af statistikken se forskel på, om årlige ændringer skyldes, at der er sket

færre eller flere arbejdsulykker, eller om der bliver anmeldt færre eller flere af de ar-

bejdsulykker, der sker.

Undersøgelser

viser, at kun ca. halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker anmel-

des. Seneste undersøgelse fra Arbejdstilsynet, marts 2017, viste en gennemsnitlig un-

deranmeldelsesgrad på 46 pct. for anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan vari-

ere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens al-

vorlighed. Forskelle i antal anmeldte arbejdsulykker mellem de forskellige branche-

grupper kan derfor bl.a. skyldes forskelle i, hvor mange arbejdsulykker der bliver an-

meldt.

Når man bruger ulykkestallene, skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er

pga. underanmeldelse.

- Arbejdsulykker

–

Nyt fra Danmarks Statistik nr. 451. Danmarks Statistik 1999. Analyse af stigning i an-

meldte arbejdsulykker 2003 til 2006 - Baggrundsrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet 2008.

- Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en registerbaseret undersø-

gelse, U Binger, J Dyreborg, JV Hansen & BL Thomsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2013, ISBN 978-87-7904-260-5.

- Underrapportering af arbejdsulykker, LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering, Lander F,

Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM, Landsorganisationen i Danmark, 2015.

- Underanmeldelse af arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse

2. kvartal 2013, Notat - Arbejdstilsynet, marts 2017.