Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 313
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
Torsten Schack Pedersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1773
30. april 2021
Erhvervsudvalget har i brev af 11. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 313
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V)
Spørgsmål nr. 313:
”Vil
ministeren foranledige, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en
vurdering af, om åbningen for investeringer fra eksterne investorer i fonden ATP
Private Equity Partners VII K/S, som forvaltes af ATP-medarbejdere via det 100
procent ATP-ejede selskab, Private Equity Advisors AIFM ApS, sker på markeds-
vilkår og i øvrigt er foreneligt med statsstøttereglerne i EU, og som har kunnet op-
bygges på ryggen af statsapproprierede midler i ATP, hvorved der kan opnås en
konkurrencefordel sammenlignet med andre investeringsvirksomheder?”
Svar:
Erhvervsministeriet oplyser:
”Det
er konstateret, at ATP har bedt Kammeradvokaten om at foretage en vurde-
ring af konkurrencemæssige aspekter (herunder statsstøtteretlige) af forholdene
omkring fonden ATP Private Equity Partners VII K/S. Hertil har Kammeradvoka-
ten vurderet, at Gorrissen Federspiels notat ikke giver grundlag for at konkludere,
at ATP modtager eller yder statsstøtte.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at det er op til det enkelte ressortministerium at
vurdere, om de relevante retsregler, herunder bl.a. konkurrence- og statsstøttereg-
lerne, er overholdt i forbindelse med de aktiviteter, der hører under det pågældende
ministerium.
Endvidere kan det oplyses, at Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen er uafhængige af erhvervsministeren i alle opgaver i relation til konkurrence-
loven. Styrelsen kan efter konkurrenceloven afgøre, om der er tilstrækkelig anled-
ning til at undersøge eller træffe afgørelse
i en sag.”
Jeg er orienteret om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Erhvervsministe-
riet er orienteret om både Kammeradvokatens notat foranlediget af ATP samt Gor-
rissen Federspiels notat. Begge er vedlagt besvarelsen af ERU alm. del spm. 317.