Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2381070_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 327 alm. del stillet af udvalget den 12 februar
2021 efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål:
Med henvisning til samrådet den 4. februar 2021 om anvendelse af sociale
klausuler på offentlige danske byggerier, jf. ERU alm. del
samråds-
spørgsmål A, bedes ministeren besvare følgende:
a) Hvad vil regeringen gøre for, at sociale klausuler om lærlinge i ud-
budskontrakter på byggerier, bliver klare og entydige, og lettere at
håndtere for offentlige bygherrer?
b) Hvilken dialog har regeringen haft med Europa-Kommissionen om
sociale klausuler?
c) Forhindrer EU-regler, at lærlingeklausuler forudsætter, at beskæf-
tigelsen finder fysisk sted på byggepladsen i Danmark?
d) Er regeringen bekendt med den østrigske kvoteordning for medi-
cinstuderende, som skal sikre, at der uddannes tilstrækkeligt mange
østrigske læger? Og er en lignende regel mulig i Danmark for lær-
linge på offentlige byggerier?
Der henvises til Europa-Kommissionens pressemeddelelse af 17.
maj 2017: ”Free movement of students: Commission closes infrin-
gement case against Austria”,
https://ec.europa.eu/commis-
sion/presscorner/detail/en/IP_17_1282
Svar:
Jeg har besvaret spørgsmålene i den rækkefølge, de er stillet i:
a) Sociale klausuler er ofte et godt redskab til at sikre, at virksomhe-
der, som det offentlige handler med, påtager sig et samfundsansvar.
Det er ordregiverne selv, der fastlægger og formulerer klausulerne.
Regeringen har igangsat en evaluering af udbudsloven, hvor
spørgsmålet om brugen af sociale klausuler er et emne.
Endvidere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december
2018 opdateret sin vejledning om sociale klausuler. Vejledningen
beskriver blandt andet, hvordan sociale klausuler om uddannelses-
og praktikaftaler kan formuleres og indgå i et udbud. De retlige
rammer for brugen af sociale klausuler bliver også gennemgået i
vejledningen.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 277: ERU alm. del - svar på spm. 327 om anvendelse af sociale klausuler på offentlige danske byggerier, fra erhvervsministeren
I opdateringen af vejledningen blev retningslinjerne
for ”følg-eller-
forklar”-princippet
også justeret, således at minimumsgrænsen for,
hvornår ordregiver skal benytte sociale klausuler eller offentligt
forklare, hvorfor der ikke benyttes sociale klausuler, blev sænket
fra 10 mio. kr. til 5 mio. kr. Derudover blev det præciseret i ret-
ningslinjerne for ”følg-eller-forklar”-princippet,
at ordregivere skal
følge op på, om et kontraktvilkår er opfyldt.
b) Regeringen har løbende haft dialog med EU-kommissær for det in-
dre marked, Thierry Breton, om Danmarks bekymringer over en
fremtidig mangel på faglært arbejdskraft. Erhvervsministeren har
bl.a. drøftet udfordringer i efteråret 2020. Derudover har den på da-
værende tidspunkt fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen, i
februar 2021 sendt et brev til Breton. Heri påpegede han, at det i
nogle tilfælde synes vanskeligt at stille krav om oprettelse af lær-
lingepladser i forbindelse med offentlige udbud. Han opfordrede
EU-Kommissionen til at styrke vejledningen om betingelserne for,
at offentlige ordregivere kan stille krav om lærepladser i forbin-
delse med udbud.
Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontaktet EU-
Kommissionens tjenestegren med henblik på at afklare, hvilke be-
grænsninger EU-udbudsreglerne opstiller for varetagelsen af blandt
andet sociale hensyn.
c) Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, der oplyser som følger:
Det er muligt at stille krav om den geografiske placering af lærlin-
ges arbejdssted, forudsat at kravet bl.a. er sagligt og objektivt samt
proportionalt. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte
udbud, hvordan et lærlingekrav kan formuleres.
Ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på
baggrund af nationalitet indebærer, at det i offentlige kontrakter
ikke vil være muligt at stille specifikke lærlinge- eller uddannelses-
krav, som en udenlandsk ordregiver alene som følge af nationalitet
ikke kan leve op til, eller som er indirekte diskriminerende.
Indirekte diskrimination kan konkret fremtræde som foranstaltnin-
ger, der gælder for alle uanset nationalitet, men som i praksis har
væsentlig forskellig betydning for nationale og udenlandske til-
budsgivere. Foranstaltninger, som virker diskriminerende, er kun
tilladt, hvis de er begrundet i saglige og objektive hensyn, og i over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 277: ERU alm. del - svar på spm. 327 om anvendelse af sociale klausuler på offentlige danske byggerier, fra erhvervsministeren
d) Jeg er blevet gjort bekendt med den østrigske kvoteordning for me-
dicinstuderende via den sag, der henvises til i spørgsmålet. Jeg har
i den forbindelse forelagt sagen og spørgsmålet for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, der oplyser som følger:
Den østrigske kvoteordning handler om medlemsstaternes mulig-
heder for at begrænse adgangen til hinandens videregående uddan-
nelser og handler som udgangspunkt ikke om offentlige udbud og
reglerne herom.
Den østrigske kvoteordning for uddannelsespladser på medicin- og
odontologistudiet kan ikke direkte sammenlignes med lærlingekrav
i offentlige udbud, da den østrigske sag handler om øremærkede
pladser på uddannelsesinstitutionerne og beskyttelseshensynet til
den offentlige sundhed.
Spørgsmålet
”om en lignende regel er mulig”
forstås som et spørgs-
mål om, hvorvidt det er muligt gennem sociale klausuler at stille
krav om, at en vis andel af lærepladserne ved et offentligt byggeri
skal opfyldes med lærlinge, som er knyttet til en dansk uddannel-
sesinstitution.
Enhver foranstaltning, der direkte eller indirekte diskriminerer og
dermed resulterer i forskelsbehandling af tilbudsgivere på bag-
grund af nationalitet, er som det klare udgangspunkt i strid med ud-
budsretten og det traktatmæssige forbud mod diskrimination på
baggrund af nationalitet.
Den østrigske sag illustrerer dog, at EU-Kommissionen
ganske
vist i en sag uden for udbudsretten og om borgere
anerkender, at
medlemslandene i konkrete situationer kan gennemføre foranstalt-
ninger, der indebærer indirekte diskrimination, hvis dette er objek-
tivt begrundet og foranstaltningen desuden er egnet til at sikre, at
det legitime mål nås, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt
for at opnå målet. I den konkrete sag fandt Kommissionen at den
østrigske kvoteordning var objektivt begrundet og proportional i
forhold til målet om beskyttelse af det østrigske sundhedssystem.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering at en ord-
ning, hvor man forpligter ordregivere til gennem sociale klausuler
at stille krav om, at en vis andel af lærepladserne ved et offentligt
byggeri skal udgøres af lærlinge, som er knyttet til en dansk uddan-
nelsesinstitution som udgangspunkt vil anses for at indebære for-
skelsbehandling af tilbudsgiverne. Det vil derfor være afgørende
for en sådan ordning, at den kan begrundes i objektive samfunds-
mæssige hensyn. Det fremstår ikke klart om den østrigske sag åbner
3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 277: ERU alm. del - svar på spm. 327 om anvendelse af sociale klausuler på offentlige danske byggerier, fra erhvervsministeren
op for mulighederne for at undtage foranstaltninger, der indebærer
diskrimination, udelukkende ud fra et hensyn om at sikre bestemte
typer af arbejdskraft, eller om det ligeledes er et krav, at den pågæl-
dende arbejdskraft er nødvendig for at sikre den offentlige sundhed.
Ovenstående afgørelse ændrer dog ikke ved, at enhver foranstalt-
ning også skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprin-
cippet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
4