Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2381011_0001.png
Erfaringsopsamling af projektet:
’Udvikling i fleksjob II’
Opsamling af viden om kommunernes arbejde med
projektets indsatsmodel og kvalitativ analyse af
virksomme greb i arbejdet med udvikling af
arbejdsevnen for borgere i fleksjob.
Januar 2021
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0002.png
Erfaringsopsamlingsrapport,
’Udvikling i
fleksjob
II’
Den 11. januar 2021
Marselisborg Consulting
Nørre Allé 70F, 2. sal
8000 Aarhus C
www.marselisborg.org
Eftertryk med tydelig
kildeangivelse er tilladt
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
01
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0003.png
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1:
Indledning
1.1:
1.2:
1.3:
1.4:
Baggrund for indsatsmodellen i UIF II
Struktur for opsamling af viden
Metodisk tilgang til afdækning af virksomme greb
Læsevejledning
2
4
5
6
6
7
2:
Sammenfatning
2.1:
Erfaringer med implementering af indsatsmodellen i UIF II
8
8
9
9
11
12
13
2.1.1: Oplevede styrker i arbejdet med indsatsmodellen
2.1.2: Oplevede udfordringer i arbejdet med indsatsmodellen
2.1.3: Behov for håndtering af udfordringer i arbejdet med indsatsmodellen
2.2:
2.3:
Ni hypoteser om arbejdet med udvikling i arbejdsevnen
De mest virksomme greb ift. at fremme arbejdet med hypoteserne
3:
Indsatsmodellen
3.1:
3.2:
Hvilke elementer i indsatsmodellen er der arbejdet systematisk med?
Ledelsesmæssige forudsætninger for implementering af indsatsmodellen
15
16
21
4:
Tilgangen og forståelsen af arbejdsevnen som dynamisk
4.1:
24
24
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes ved, at arbejdsevnen inddrages systematisk i samtalerne inden mødet i
rehabiliteringsteamet, under mødet og i den efterfølgende proces
–
og altid omtales som dynamisk
4.2:
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes af, at borger får indflydelse på og selv formulerer egne jobmål og
udviklingsmuligheder
4.3:
Udvikling i arbejdsevnen styrkes af dialog med virksomhederne om afprøvning af forskellige tiltag, der
29
understøtter progression og udvikling i ansættelsen
4.4:
Delkonklusion
33
36
5:
Sådan bygger jobformidlere bro til arbejdsmarkedet
5.1:
38
39
42
Jobformidlere med en baggrund som virksomhedskonsulent styrker broen til arbejdsmarkedet gennem en
høj grad af opsøgende virksomhedskontakt og fokus på potentielle match fra første samtale med borger og arbejdsgiver
5.2:
Hyppig samtalekontakt med jobformidlere skaber en aktiv jobsøgning og forløb med retning
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
02
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0004.png
5.3:
Jobformidlere, som arbejder systematisk med afsæt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, skaber
45
48
stærkere match, og har styrket fokus på mulighederne for at udvikle og tilpasse opgaverne i fleksjob
5.4:
Delkonklusion
6:
Digital understøttelse af den jobrettede indsats
6.1:
49
49
En ensartet og jobrettet systematik i den skriftlige formidling i de digitale redskaber sikrer mening og
fremdrift i borgerens vej mod job
6.2:
Systematisk arbejde med CV og Min Plan som dialogredskaber styrker borgerens syn på egne ressourcer og
handlemuligheder ift. at komme i job
6.3:
Min Plan som omdrejningspunkt for arbejdet med progression styrker et fælles mindset og vedvarende fokus
56
på muligheder og progression
6.4:
Delkonklusion
59
60
7:
Bilag 1: Metode og datagrundlag
7.1:
7.2:
7.3:
7.4:
7.5:
7.6:
Overordnede analytiske temaer
Strategi for udledning af arbejdshypoteser
Metodisk tilgang
Strategi for udvælgelse af borgercases
Datagrundlag
Forbehold og opmærksomhedspunkter
62
62
62
63
64
64
70
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
03
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0005.png
1: Indledning
Struktureret
vidensindsamling
Denne rapport indeholder en erfaringsopsamling fra projekterne under puljen
”Udvikli g i
fleksjo II”
herefter UIF II), der er igangsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR). Rapporten indeholder en kvalitativ afdækning af projekternes erfaringer med
indsatsmodellen i perioden 1. april 2019 til 30. september 2020, samt en målrettet
vidensafdækning af erfaringer med at udvikle arbejdsevnen og skabe progression blandt
borgere i fleksjob på under 10 timer.
Erfaringsopsamlingen bygger alene på kvalitative data. Det betyder, at erfaringsopsamlingen
ikke indeholder en resultat- og implementeringsanalyse med hensyn til fidelitet.
Erfaringsopsamlingen inddrager derfor heller ikke STARs løbende monitoreringer eller anden
kvantitativ data fra DFDG, men er et kvalitativt supplement til STARs egen kvantitative analyse
af projektet. Der er derfor ikke tale om en klassisk bred erfaringsopsamling, men en
struktureret vidensindsamling i to dele:
•
Del 1 indsamler viden om, hvordan der er arbejdet med implementeringen af
indsatsmodellens kerneelementer i projektperioden
•
Del 2 tager afsæt i 18 cases, hvor der er opnået progression, og afdækker viden om
arbejdet med udvikling i arbejdsevnen og med progression i fleksjob.
Del 1 baserer sig på datakilder fra en række gennemførte processtøtteaktiviteter undervejs i
projektperioden suppleret med en gennemgang af indholdet i en række digitale redskaber
ved projektets afslutning. Del 2 baserer sig på interviews og gennemgangen af indholdet i de
digitale redskaber ved projektets afslutning.
Mulig påvirkning
fra processtøtten
Det er i den sammenhæng vigtigt at påpege, at projektets løbende processtøtte har haft til
formål at understøtte både implementeringen af indsatsmodellens enkelte kerneelementer
og arbejdet med progression. Processtøtten kan derfor have påvirket interviewpersonernes
beskrivelse af arbejdet med udvikling i arbejdsevnen og understøttelse af progression i del 2.
Datakilder i del 1 (erfaringer med indsatsmodellens
kerneelementer)
•
•
•
•
•
•
•
Projekternes ansøgninger og projektbeskrivelser
Stilli gsopslag og CV er på jo for idlere
Månedlige opfølgninger med projektleder og tilhørende
processtøttelog og risikovurdering i hele indsatsperioden
Statusnotater fra 2 regionale og 1 tværgående
netværksseminar med projektledere og jobformidlere
Statusnotater fra deltagelse på styregruppemøder i
projekterne
45 tilsendte
ekse pler på CV er og Mi Pla forud for det
tværgående netværksseminar
Planer for forankring af indsatsmodel fra projekterne
Kvalitativ
afdækning i to dele
Anvendte
datakilder
Datakilder i del 2 (virksomme greb til fremme
af arbejdet med progression)
•
•
Afsæt i
e
graders afdæk i g af
18 konkrete
borgercases med opnået progression
Interview ved projektets afslutning med:
o
De 9 projektledere
o
18 borgere
o
36 jobformidlere
o
36 virksomheder
Kilder anvendt i både del 1 & 2: Gennemgang af indholdet i:
reha iliteri gspla e s tre dele, Mi Pla og CV er –
i alt 180 eksempler
af hvert redskab ved projektafslutning
Nedenfor er baggrunden og strukturen for erfaringsopsamlingen kort beskrevet.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
04
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0006.png
1.1:
Formål
Baggrund for indsatsmodellen i UIF II
Jævnfør puljeudmeldingen for UIF II er formålet med projekterne at udvikle arbejdsevnen hos
personer ansat i fleksjob på få timer samt skabe yderligere viden om, hvordan kommunerne
kan arbejde effektivt med at understøtte, at personer ansat i fleksjob på få timer kan opnå
progression.
Delformålene er, at:
1. Borgere på ledighedsydelse skal i fleksjob ved hjælp af en intensiv jobrettet indsats
2. Skabe progression i timer for borgere i fleksjob på 10 timer eller derunder
3. Afprøve JobFirst metoden for borgere i fleksjobordningen for dermed at bidrage med
viden og erfaringer om, hvordan kommuner kan arbejde effektivt med indsatsen
Baggrund
UIF II er efterfølger til Udvikling i fleksjob (UIF I) fra 2018. Baggrunden for projekterne er
reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, hvor det blev muligt for borgere med en lille
arbejdsevne at komme i fleksjob. Det er siden reformen og frem til oktober 2018 lykkedes at
etablere fleksjob på 10 timer og derunder for godt og vel 30.000 borgere. I den samme
periode har mellem 19 og 23 % af disse borgere oplevet at gå op i arbejdstid. Samtidig ligger
ledigheden blandt fleksjobbere højere end ledigheden for andre jobparate
1
.
Erfaringerne fra UIF I viste bl.a., at tidlig information om rammerne for fleksjob samt hyppige
samtaler med borgeren ved overgangen til ledighedsydelse medvirker til, at flere kommer
hurtigere i job. Dog viste erfaringerne også, at der var en betydelig udfordring med at skabe
progression i de etablerede fleksjob.
I UIF II bygger indsatsmodellen derfor på dialogen om job og udvikling af arbejdsevnen i alle
faser af borgerens ledighedsforløb.
–
dvs. perioden før mødet i rehabiliteringsteamet,
perioden på ledighedsydelse og endelig perioden i fleksjobansættelse. Erfaringsopsamlingen
er jævnfør ovenfor særligt rettet mod opsamling af viden om, hvilke kerneelementer og
virksomme greb der ser ud til at understøtte udvikling i arbejdsevnen mhp. at skabe
progression i fleksjobbet.
Målgruppen i UIF II er:
•
Borgere, der i indsatsperioden står foran et møde med rehabiliteringsteamet, og som
vurderes at være i målgruppen for fleksjob
•
Borgere på ledighedsydelse
•
Borgere, der i indsatsperioden opnår ansættelse i fleksjob på op til 10 effektive timer
ugentligt
Følgende kommuner har deltaget i projektet:
Udfordring i UIF I
Progression som
fokus i
indsatsmodellen i
UIFII
Målgruppe-
beskrivelse
Deltagende
kommuner
•
•
•
•
•
Albertslund
Ballerup
Faxe
Frederikshavn
Gentofte
•
•
•
•
Stevns
Thisted
Tønder
Viborg
1
https://star.dk/puljer/2019/pulje-til-udvidelse-af-udvikling-i-fleksjob-ii/
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
05
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0007.png
1.2:
Del 1: Gennemgår
de enkelte
kerneelementer
Del 2: Belyser tre
temaer ud fra i alt
ni hypoteser
Struktur for opsamling af viden
I erfaringsopsamlingens del 1 er viden om arbejdet med implementering af indsatsmodellen
struktureret ud fra en gennemgang af de enkelte kerneelementer og step up-indsatser i
indsatsmodellen.
I erfaringsopsamlingens del 2 er viden om virksomme greb ift. at fremme arbejdet med
progression struktureret ud fra tre centrale temaer, nemlig:
1.
At arbejde med arbejdsevnen som dynamisk
2.
At etablere gode match med jobformidleren som bro til arbejdsmarkedet
3.
At skabe en velfungerende digital redskabsunderstøttelse af den jobrettede indsats
(rehabiliteringsplan, Min Plan, CV, fleksjobaftale)
De tre temaer ovenfor er baseret på, hvilke temaer STAR generelt ønsker mere viden om, og
hvad der er særligt relevant i forhold til indsatsmodellen. Temaerne er belyst med afsæt i tre
perspektiver:
•
Interne forhold i jobcenteret
•
Mødet med borgeren
•
Mødet med virksomhederne
Der er i projektperioden gennemført processtøtteaktiviteter, som løbende har bidraget med
viden, jf. de anførte datakilder i indledningen. Ud fra denne viden, er der opstillet i alt ni
arbejdshypoteser forud for den afsluttende dataindsamling (se metodebilag for nærmere
beskrivelse af udledning af hypoteser).
Erfaringsopsamlingens anden del tager derfor afsæt i, om de opstillede ni arbejdshypoteser
kan hhv. be- eller afkræftes, og kvalificerer samtidig, hvilke virksomme greb der kan bidrage
til at fremme den enkelte hypotese. Processtøtten kan gennem indsatsperioden som nævnt
have påvirket udsagn fra interviewpersonerne, som er én hovedkilde til viden om de
virksomme greb. Erfaringsopsamlingen sandsynliggør derfor alene de virksomme greb og
sammenholder dette med, hvorvidt grebene kan følges i brugen af de digitale redskaber, jf.
de angivne kilder i afsnit 1.
1.3:
Afsæt i process
tracing
Metodisk tilgang til afdækning af virksomme greb
Som tilgang til at afdække viden om de virksomme greb, er der taget afsæt i process tracing
2
.
Process tracing anvendes dog ikke i en idealtypisk version
3
, men i den overordnede tilgang i
process tracing-studier.
4
Det vil i denne sammenhæng sige, at vi interesserer os særligt for de
udfald, hvor der er opnået fleksjob og udvikling i arbejdsevnen, da dette er hovedsigtet med
indsatsmodellen. De ni arbejdshypoteser bruges til at skabe en struktur, som samler op på,
hvilke virksomme mekanismer der kan sandsynliggøre en udvikling i arbejdsevnen blandt
borgere i fleksjob på under 10 timer.
Udvælgelsen af interviewpersoner er foretaget på en anden måde end ved traditionel proces tracing.
For beskrivelse af den idealtypiske version, se bl.a. Derek Beach og Rasmus Brun Pedersen (2012). Proces tracing og studiet af kausale
mekanismer. Politica 46:1, pp. 24-41.
4
Derek Beach & Rasmus Brun Pedersen (2012): Process tracing: metode, design og forskningslogik., pp. 235-257-421 i Lotte Bøgh Andersen,
Kasper Møller Hansen og Robert Klemmensen (red.), Metoder i statskundskab. Hans Reitzels Forlag.
3
2
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
06
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0008.png
Strategi for
udvælgelse af
cases
For at opfylde de metodiske forudsætninger for en valid process tracing tager
erfaringsopsamlingen afsæt i 18 borgercases, hvor der er opnået udvikling i arbejdsevnen.
Udvikling er her karakteriseret ved, at borgerne er overgået til job og har opnået flere lønnede
timer, mens de har været omfattet af UIF II. Det er med andre ord cases, hvor der er opnået
et succesfuldt udfald i projektet.
Ift. erfaringsopsamlingens konklusioner og pointer er det vigtigt at nævne særligt tre
forbehold: For det første, at opsamlingen primært bygger på 18 borgercases med opnået
progression. Det betyder, at virkningen af de greb, der beskrives, kan fremstå mere positivt,
end de reelt er, da der ikke er lavet en tilsvarende gennemgang af cases uden opnået
progression (kontrolgruppe).
For det andet har borgerne ofte har været igennem et længere og komplekst forløb, og de
har været i en ansættelse i minimum et halvt år og ofte 1-2år (kravet om opnået progression).
Det betyder, at både borgere og virksomheder kan have svært ved at konkretisere
betydningen af indsatsen og konkrete sammenhænge i den enkelte case.
For det tredje opererer man i jobcentrene i en kompleks virkelighed, hvor normer,
arbejdsgange og diskurser spiller en rolle for opfattelsen af indsatsens kerneelementer.
Derfor kan det også være svært at adskille mekanismerne i den fortælling, der er hos
projektledere og jobformidlere ift., hvad de
oplever at gøre,
og hvad vi udefra betragtet ville
kunne
observere dem gøre.
Dette forhold betyder også, at processtøtteaktiviteter kan smitte
tilsvarende af på projektledere og jobformidleres udsagn. Processtøtten er gennemført over
en periode på 1�½ år, hvorfor præsenterede greb og metoder fra processtøtten kan være
blevet en del af en diskurs, hvor det kan være svært at adskille, hvad der rent faktisk gøres,
og hvad der er en fortælling om at gøre.
For yderligere forbehold og opmærksomhedspunkter henvises til metodebilaget afsnit 7.6.
1.4:
Læsevejledning
I kapitel 2 beskrives kort hovedkonklusionerne ift. erfaringer med implementering af
indsatsmodellen og dernæst en sammenfatning af de ni arbejdshypoteser og de mest
virksomme greb.
I kapitel 3 beskrives, hvilke kerneelementer der er arbejdet systematisk med i
implementeringen af indsatsmodellen, hvad der opleves at virke godt, hvilke udfordringer der
er opstået, samt hvilke afledte handlinger der er igangsat i indsatsperioden. Derefter
beskrives, hvilke organisatoriske forudsætninger erfaringsopsamlingen peger på for at lykkes
med at implementere indsatsmodellen.
I kapitel 4-6 gennemgås og kvalificeres de ni opstillede hypoteser med understøttende
virksomme greb, der kan fremme arbejdet med hypotesen. De virksomme greb beskriver
interne forhold i jobcenteret, mødet med borgeren samt mødet med virksomheden.
Bilag 1 beskriver designet for erfaringsopsamlingen, herunder en uddybning af baggrunden
for de opstillede hypoteser, den valgte metode, case-udvælgelse og datagrundlag.
3 væsentlige
forbehold
Kapitlernes
indhold
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
07
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0009.png
2: Sammenfatning
I dette afsnit er konklusionerne fra
erfari gsopsa li g fra projekter e u der pulje ”Udvikli g
i fleksjo II” herefter UIF II
sammenfattet. Først er konklusionerne vedr. implementering af
projektets indsatsmodel beskrevet. Dernæst er konklusionerne vedr. ni arbejdshypoteser
med de væsentligste virksomme greb beskrevet.
2.1:
Erfaringer med implementering af indsatsmodellen i UIF II
Indsatsmodellen har tre faser med i alt syv kerneelementer og to step up-indsatser. (De
enkelte kerneelementer beskrives uddybende i afsnit 3.)
Samlet set peger erfaringsopsamlingen på, at der på tværs af projektkommunerne er arbejdet
systematisk med enkelte kerneelementer og en step up-indsats (markeret med grøn
nedenfor), mens der ikke er arbejdet systematisk med en række af kerneelementerne og en
step up-indsats (markeret med rød nedenfor). Enkelte projektkommuner er dog lykkes med
at arbejde systematisk med både nye skabeloner og brug af parallel virksomhedspraktik og til
dels konsolidering af jobmål og CV.
Figur 1: Oversigt over hvilke kerneelementer og step up-indsatser der er arbejdet systematisk med på tværs af projekterne
FASE 1
A. Forventningsafstemning med
udgangspunkt i borgeres jobmål
Borgerens eget jobmål og ønsker
sætter retning. Dette sikres i tæt
dialog mellem borger og
sagsbehandler.
Dialogen skal tage
afsæt i den nye skabelon for den
forberedende del af
rehabiliteringsplanen.
En
virksomhedskonsulent inddrages i
den konkrete dialog om job.
FASE 2
D. Borgers jobmål og CV
konsolideres
Borgere og jobformidler
konsoliderer i samarbejde borgers
jobmål og CV.
Sammen drøfter de
plan for jobsøgning med
udgangspunkt i borgers konkrete
jobmål.
Aftaler for jobsøgning samt
jobmål skal fremgå af Min Plan og
Jeg søger job som.
FASE 3
G. Løbende dialog under
ansættelsen
Jobformidleren følger op med den
fleksjobansatte og virksomhedens
kontaktperson minimum 4 gange
inden for de første 6 måneder med
fokus på progression
K erneelementer
B. Rehabiliteringsteamet
En virksomhedskonsulent deltager
på mødet med
rehabiliteringsteamet mhp. at
konsolidere borgers jobmål samt
fastholde jobfokus.
Teamet angiver
et klart jobmål og progressionsmål i
den nye skabelon for indstillingen.
E. Tæt og hyppig kontakt
Jobformidler har kontakt med
borger minimum hver 14. dag.
Dialogen med borger skal tage
udgangspunkt i aftalerne i Min Plan
med fokus på udvikling frem mod
fleksjob.
C. Borger får en personlig
jobformidler
Borgeren bliver tildelt en personlig
jobformidler
ifm. visitation til
fleksjobordningen. Jobformidleren
bliver borgerens primære
kontaktperson gennem hele
borgerens forløb.
F. Aftale med virksomheden om
etablering af fleksjob
Ved etablering af fleksjobbet indgår
borger og virksomhed med hjælp
fra jobformidleren en konkret aftale
om progressionsmål og opfølgning.
Borgeren får tilknyttet en fast
kontaktperson på virksomheden.
Step up: Genbehandling
Sager genbehandles i
rehabiliteringsteamet ved 6
måneders passivitet
Step up: Parallel
virksomhedspraktik
Aftale om mulighed for parallel
virksomhedspraktik mhp. at
afklare muligheder for
progression
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
08
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0010.png
Dermed peger erfaringsopsamlingen på, at projektkommunerne primært har arbejdet
systematisk med de kerneelementer, som indholdsmæssigt også er mest velkendte, men med
en styrket intensitet. Erfaringsopsamlingen peger således også på, at det kun i begrænset
omfang er lykkes at arbejde systematisk med de nye kerneelementer, som også er rettet mere
eksplicit mod et styrket arbejde med udvikling og progression på tværs af projekterne.
De grønne markeringer er primært afdækket gennem den månedlige processtøttelog og
deltagelse i styregruppemøder. De røde markeringer er primært afdækket ved en
gennemgang af indholdet i de digitale værktøjer og netværksaktiviteter med jobformidlere.
Derudover peger erfaringsopsamlingen på, at de hyppige samtaler sammenholdt med krav til
genbehandling af sager i rehabiliteringsteamet understøtter, at der løbende tages stilling til,
om der er aktivitet i sagerne, om alle borgere på ledighedsydelse reelt er i målgruppen for
fleksjob, og om borgeren reelt står til rådighed for fleksjob. Erfaringen er afdækket gennem
dialog med projektlederne, samt indberetning af antal sager til genbehandling ifm. den
månedlige opfølgning i projekterne.
Til erfaringerne med implementering af kerneelementerne knytter sig en række oplevede
styrker og udfordringer, som er sammenfattet nedenfor:
2.1.1:
Oplevede styrker i arbejdet med indsatsmodellen
De oplevede styrker er afdækket og identificeret i forbindelse med den månedlige dialog med
projektledere og netværksaktiviteter med jobformidlere og peger særligt på, at:
•
Involvering af en virksomhedskonsulent i udarbejdelsen af den forberedende del styrker
det jobrettede fokus og understøtter et hurtigere match til job, fordi jobmålene er mere
realistiske, og fordi borgeren er forberedt på, at der tales jobsøgning på den anden side af
mødet i rehabiliteringsteamet
•
Italesættelse af arbejdsevnen som dynamisk i dialogen forud for mødet i
rehabiliteringsteamet styrker borgerens eget perspektiv på muligheder fremadrettet
•
Den personlige jobformidler styrker relationen og dermed mulighederne for at påvirke
borgerens jobperspektiv og -søgning. Dog
peges på e udfordri g ift. at dække i d
kompetencemæssigt på alle opgaver i indsatsmodellen fra relationsopbygning til
skriftlighed til opsøgende virksomhedskontakt og forhandling af timer mv.
•
Dialogen om CV styrker dialogen om borgerens ressourcer og mulige jobfunktioner
fremadrettet, herunder fokus på at bruge kompetencer i andre brancher
•
Den hyppige kontakt styrker borgerens eget jobperspektiv og fremdrift i jobsøgningen
•
Krav om progressionsmål ved etablering af fleksjob styrker italesættelsen af, at borger og
virksomhed selv kan aftale ændringer i opgaver og timetal, også selvom det ikke lykkes at
lave konkrete mål. Det er oplevelsen, at dette er med til at styrke billedet af en fleksibel
medarbejder, som kan udvikle sig over tid på lige fod med andre medarbejdere.
Til erfaringerne med implementering af kerneelementerne knytter sig tilsvarende en række
udfordringer, som er sammenfattet nedenfor.
2.1.2:
Oplevede udfordringer i arbejdet med indsatsmodellen
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
09
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0011.png
De oplevede udfordringer er dels baseret på den månedlige dialog med projektledere,
deltagelse i styregruppemøder, netværksaktiviteter med jobformidlere, samt gennemgangen
af indholdet i de digitale redskaber.
De oplevede udfordringer peger på vigtigheden af at have blik for de
for u d e kar for at
forstå både indholdet i og forudsætningerne for at arbejde med udvikling i arbejdsevnen for
borgere på ledighedsydelse og borgere i fleksjob.
Sammenhængen mellem de forbundne kar er illustreret i figur 2 nedenfor og beskriver dels
fokus i arbejdet frem mod fleksjob, dels hvordan arbejdet samles op i digitale redskaber, som
står på skuldre e af hi a de
.
Figur 2: De
’forbundne
kar’ ift. at tale udvikling af arbejdsevne og progression
1
•
De afgivne teams
Har vi fokus på ressourcer og
udviklingsmuligheder
–
også når en sag
går mod rehabiliteringsteamet?
Laver vi match og bruger praktikker, så
de er rettede mod muligheder på
arbejdsmarkedet og dermed
fremadrettede jobmål, eller
dokumenterer vi begrænsninger ud fra
sidste praktik hos de vi plejer at
ruge ?
Arbejder vi med arbejdsevnen som en
dynamisk størrelse eller har vi alene
fokus på varig og væse tligt edsat ?
Får vi kvalificeret udviklingsmuligheder
i den forberedende plan?
2
•
Rehabiliteringsteamet
Er borgeren aktiv på møderne ift. selv
at pege på jobmål og
udviklingsmuligheder?
Har vi et mestrings- og jobfokus på
rehabiliterings-møderne?
Ved alle deltagere, hvordan de kan
støtte op om borgerens jobmål i
dialogen?
Arbejder vi med arbejdsevnen som en
dynamisk størrelse?
Får vi formidlet udviklings- og
progressionsmuligheder i indstillingen?
3
•
Indsatsen på LY/Fleks
Har vi fokus på ambitionen for det
enkelte fleksjob
–
hvad er
mulighederne ud fra borgerens
ressourcer og mulighederne på
arbejdsmarkedet?
Har vi fokus på at justere på indholdet i
det enkelte match ift.:
•
Opgavesammensætning
•
Rammer for opgaveløsningen
•
Skånehensyn
•
Støttemuligheder
•
Vurdering af
arbejdsintensitet?
•
Antal timer
Får vi lavet aftaler og fulgt op på
justeringer og progression i Min Plan?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Figur 2 illustrerer, at en borger forud for tilkendelse af fleksjob påvirkes af, hvilket fokus der
er i den forudgående indsats. Hvis fokus i overvejende grad er at dokumentere kravet om
varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen mhp. at borgeren kan tilkendes fleksjob, så
påvirker det billedet af, om arbejdsevnen er dynamisk, og om udvikling dermed fortsat er
mulig. Gennemgangen af indholdet i de forberedende planer viser, at den forberedende del i
højere grad har fokus på helbred og barrierer og i mindre grad på ressourcer og muligheder
for udvikling.
Figur 2 illustrerer videre, at rehabiliteringsteamet skal tage afsæt i såvel den forberedende
del som i borgerens egne input til fremadrettede mål og muligheder. Såfremt begge dele har
fokus på begrænsninger påvirker det rehabiliteringsteamets arbejde på mødet ift. at
understøtte borgerens videre plan, og det påvirker muligheden for at pege på
meningsgivende og konkrete progressionsmål. Gennemgangen af indstillinger afspejler et
stærkt fokus på de helbredsmæssige barrierer, som berettiger til et fleksjob. Der er kun i
enkelte tilfælde peget på mulighed for progression, og der er ikke eksempler på beskrivelser
af, hvorfor der forventes progression, eller hvad der kan føre til den anførte progression.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0012.png
Endelig illustrerer figur 2, at jobformidleren står på skuldrene af det foregående arbejde.
Jobformidleren skal derfor
ve de orgere s i dset og sy på ege for åe og uligheder,
hvis fokus har været for entydigt på barrierer i de afgivne teams og på rehabiliteringsteamets
møde. Gennemgangen af de digitale redskaber og den månedlige dialog med projektledere,
samt netværksaktiviteter med jobformidlerne, peger på, at dette i overvejende grad har
været tilfældet for de borgere, som allerede var på ledighedsydelse ved projektets start og
for en varierende del af de borgere, som løbende er kommet ind i projektet i den enkelte
projektkommune. Jobformidlerne peger samtidig på, at dette arbejde særligt er udfordrende,
fordi varigheden af forløbene frem mod fleksjob ofte er mellem 5-10 år+, og fordi
rehabiliteringsteamet har en stærk autoritet ift., hvad borgeren oplever, der skal ske
efterfølgende.
De skitserede udfordringer peger på særligt tre afledte problemstillinger, som er vigtige at håndtere i
arbejdet med indsatsmodellen.
2.1.3:
Behov for håndtering af udfordringer i arbejdet med indsatsmodellen
Behov for styrket jobrettet skriftlighed: I gennemgangen af indholdet i de digitale redskaber
ifm. med både midtvejsseminaret og afslutning af projektet ses en generel udfordring med
kvaliteten af det ressource- og jobrettede indhold i de digitale redskaber, som aktuelt påvirker
overgangene i indsatsmodel, jf. figur 2. De månedlige opfølgninger og netværksaktiviteter
med jobformidlere peger på, at udfordringen kan skyldes:
•
At dialogen mellem borger og jobformidlere ikke er konkret nok til at beskrive indholdet i
de digitale redskaber efter intentionen i indsatsmodellen
•
En manglende tillægelse af værdi til registreringer og den jobrettede skriftlighed generelt
og dermed også redskaberne
•
En manglende fælles systematik i brugen af de digitale redskaber og oplæring i en jobrettet
skriftlighed
•
At opbygningen af redskaberne ikke altid synes hensigtsmæssig ift. at understøtte dialogen
med borgeren
Behov for styrket fokus på kvaliteten i arbejdet med kerneelementerne: Mange af de digitale
redskaber i indsatsmodellen er sammenfaldende med de redskaber, som man i forvejen skal
arbejde med ifølge LAB. Det gælder CV, beskrivelse af udviklingsmuligheder i den
forberedende del, arbejdet med jobmål og -plan i Min Plan. Derfor er store dele af
indsatsmodellens faglige indhold en gentagelse af noget, som allerede skal ske, men som
gennemgangen af de digitale redskaber indikerer kun sker i mindre grad. Erfaringsopsamlingen
peger derfor på behovet for en styrket styring og opfølgning på kvaliteten i arbejdet med de
allerede kendte kernelementer, hvis kvaliteten af disse skal hæves.
Indsatsmodellen indeholder samtidig nye elementer ift. formulering af progressionsmål i
indstillingen og ved etablering af fleksjob, ift. opfølgning på virksomhederne i de etablerede
fleksjob og ift. brug af parallelle praktikforløb. Erfaringsopsamlingen peger på, at der har været
en betydelig usikkerhed ift., hvordan der skal arbejdes indholdsmæssigt med de nye elementer
blandt medarbejderne. Erfaringsopsamlingen peger derfor også på behovet for en styrket
styring og opfølgning på kvaliteten i arbejdet med de nye kerneelementer, og dermed samlet
set på et behov for styrket ledelse.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0013.png
Behov for styrket ledelse: Styrket skriftlighed og kvalitet i arbejdet med kerneelementerne
indebærer både et skift i måden, der arbejdes på, og optagelse af nye opgaver. Arbejdet
indebærer derfor et skift i både den faglige dimension (hvordan
opgaverne løses)
og den
kultur- og holdningsmæssige dimension (er
det min opgave, og skal jeg være nysgerrig på
noget nyt?).
Den månedlige opfølgning med projektledere og afrapportering fra
styregruppemøder peger i forlængelse af dette på vigtigheden af, at lederne er tæt involveret
i styring og opfølgning i projekterne i UIF II.
Erfaringsopsamlingen peger særligt på en udfordring med distribueret ledelse, hvor der
uddelegeres ledelse til en projektleder, som ikke fagligt kan påvirke sidestillede kollegaers
adfærd eller holdninger, og som ikke har fået tildelt mulighed for at træffe beslutninger, der
gælder for andre. Det efterlader en projektleder uden magt og autoritet til at lede og en
overvejende sandsynlighed for, at kernelementerne bedrives som vanligt og efter egen
personlig praksis.
Erfaringerne peger i forlængelse af dette på behovet for, at ledere med personaleansvar i i høj
grad er involverede i og bedriver:
•
Forandringsledelse og kommunikation
–
hvad er meningen med projektet ift. både borgere
og virksomheder (de eksterne linjer) og til medarbejdere (de interne linjer)?
•
Faglig ledelse
–
hvad er opgaveporteføljen som følge af rollen som jobformidler, og hvilke
nye metoder, redskaber og registreringer skal jobformidleren mestre, og hvad skal vi
løbende give sparring og feedback på?
Erfaringerne med de enkelte kerneelementer er uddybet i afsnit 3, mens afdækning af viden
om de mest virksomme greb til arbejdet med progression er sammenfattet nedenfor.
2.2:
Ni hypoteser om arbejdet med udvikling i arbejdsevnen
Afdækning af viden om arbejdet med udvikling i arbejdsevnen og progression er struktureret
ud fra i alt ni arbejdshypoteser. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at en række
hypoteser ikke kan afkræftes,
e ale e ikke ekræftes . Det drejer sig særligt o ar ejdet
med de digitale redskaber, hvor der ikke er arbejdet systematisk med kvaliteten ift. at
understøtte den jobrettede indsats i projekterne. Det kan derfor ikke udelukkes, at et styrket
arbejde med de digitale redskaber kan styrke arbejdet med progression yderligere.
Hypotese
Konklusion
1:
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes ved, at arbejdsevnen inddrages systematisk i
samtalerne inden mødet i rehabiliteringsteamet, under mødet og i den efterfølgende
proces
–
og altid omtales som dynamisk
2:
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes af, at borger får indflydelse på og selv formulerer
egne jobmål og udviklingsmuligheder
3:
Udvikling i arbejdsevnen styrkes af dialog med virksomhederne om afprøvning af
forskellige tiltag, der understøtter progression og udvikling i ansættelsen
Bekræftet ud fra interview
Bekræftet ud fra interview
Ikke bekræftet. Manglende
systematisk afprøvning af tiltag
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0014.png
4:
Jobformidlere med en baggrund som virksomhedskonsulent styrker broen til
arbejdsmarkedet gennem en høj grad af opsøgende virksomhedskontakt og fokus på
potentielle match fra første samtale med borger og arbejdsgiver
5:
Hyppig samtalekontakt med jobformidlere skaber en aktiv jobsøgning og forløb med
retning
6:
Jobformidlere, som arbejder systematisk med afsæt i virksomhedernes behov for
arbejdskraft, skaber stærkere match og har styrket fokus på mulighederne for at
udvikle og tilpasse opgaverne i fleksjob
7:
En ensartet og jobrettet systematik i den skriftlige formidling i de digitale redskaber
skaber mening og fremdrift for borgerens vej mod job
Hypotese
Bekræftet ud fra interview
Bekræftet ud fra interview
Delvist bekræftet ud fra interview.
Få cases med systematisk afsæt i
afdækket behov for arbejdskraft
Ikke bekræftet. Manglende
ensrettet systematik i projekterne
Konklusion
Delvist bekræftet ift. CV. Min Plan i
anvendes i mindre grad systematisk
Ikke bekræftet. Der er ikke
beskrevet progressionsmuligheder i
Min Plan i projekterne
8:
Systematisk arbejde med CV og Min Plan som dialogredskaber styrker borgerens syn
på egne ressourcer og handlemuligheder ift. at komme i job
9:
Min Plan som omdrejningspunkt for arbejdet med progression styrker et fælles
mindset og et vedvarende fokus på muligheder og progression
2.3:
De mest virksomme greb ift. at fremme arbejdet med hypoteserne
Erfaringsopsamlingen peger med afsæt i arbejdshypoteserne på tre særligt virksomme greb
til at fremme arbejdet med progression, som er sammenfattet nedenfor.
Formaliserede krav til forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet: Alle ni projektledere
oplever, at en sag kan afvises til behandling på rehabiliteringsteamets møde, fordi den ikke er
tilstrækkeligt oplyst ift. helbred og indhentning af lægepapirer. Det sikrer dokumentation af
helbred, og at betingelserne for en væsentlig og varighed nedsat arbejdsevne er til stede. Alle
projektlederne peger samtidig på, at det mest virksomme greb til at sikre et tilsvarende fokus
for arbejdet med en fortsat dynamisk arbejdsevne er formaliserede krav til kvaliteten i CV,
jobmål, beskrivelsen af udviklingsmuligheder samt indhold i dialogen med borger forud for
mødet i rehabiliteringsteamet. Ved projektafslutning har tre kommuner (Gentofte, Thisted og
Viborg) indført formaliserede krav, som systematisk opleves at blive efterlevet ud fra
interview med projektlederne.
I gennemgangen peger jobformidlere og borgere i de tre kommuner konkret på gode
erfaringer med:
•
Visualisering af de forbundne kar, betydningen af det forberedende arbejde og
italesættelsen af en dynamisk arbejdsevne
•
Beskrivelse af konkrete trin i forberedelsen til rehabiliteringsmødet ift. arbejdet med de
jobrettede redskaber og træning i, at borgeren selv fremlægger jobmål og
udviklingsmuligheder
Derudover peger projektlederne på gode erfaringer med et formelt krav om sparring og
kvalitetssikring af sagen ved fagspecialist forud for rehabiliteringsmødet.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0015.png
Dialog om forandring frem for timetal: I gennemgangen af de 18 borgercases peger både
projektledere, jobformidlere, borgere og virksomheder på, at det afgørende for arbejdet med
progression er at skabe et billede af, at der kan ske en forandring, som skaber værdi for både
virksomhed og borger.
Både jobformidlere, borgere og virksomheder peger på, at det mest virksomme greb ift.
dialogen om progression er en klar italesættelse af fleksjob
so jo
kombineret med
konkrete billeder af, hvor der kan ske en forandring.
Konkret peges på, at italesættelse af fleksjob som deltidsjob med skånehensyn både løfter
borgerens billede af sig selv, og at udviklingsmuligheder får karakter af en normal MUS-
samtale, som er en kendt størrelse for virksomheder (og de fleste borgere).
Samtidig peges på, at jobformidlerne med fordel kan hjælpe virksomhed og borger med
konkrete billeder af, hvor der kan ske en forandring, som kan føre til progression. Flere
jobformidlere har gode erfaringer med at give eksempler på justering og udvidelse af
arbejdsopgaver, rammerne for opgaverne, tilrettelæggelse af hensyn mv. ifm. etablering af
fleksjob.
Målrettet rekruttering af jobformidlere: I gennemgangen af de 18 borgercases peger både
projektledere og jobformidlere på, at en virksomhedsvendt profil generelt har de bedste
forudsætninger for at lykkes med at skabe bro til arbejdsmarkedet. Erfaringsopsamlingen
peger med afsæt i både interview og deltagelse i styregruppemøder på, at det mest
virksomme greb til at sikre en virksomhedsvendt profil er, at evt. eksisterende medarbejdere
aktivt skal søge stillingen som jobformidler, og at der rekrutteres målrettet efter en profil,
som:
•
Har flair for at bistå borgere og virksomheder med job og rekruttering
•
Har viden om lokale jobmuligheder
•
Har et virksomhedsnetværk i kommunen/området
•
Har viden om målgruppen for fleksjob
•
Tror på, at alle har ressourcer, som virksomhederne har brug for
•
Har gode samtaleevner og kan skabe en god og tillidsfuld relation
•
Er handlekraftig i opgaveløsningen og god til at skabe resultater
De enkelte virksomme greb er uddybet i kapitel 4
–
6 mens arbejdet med indsatsmodellen er
uddybet nedenfor.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0016.png
3: Indsatsmodellen
I dette afsnit beskrives først arbejdet med implementeringen af de enkelte kerneelementer
for hver af de tre faser i indsatsmodellen. Herefter beskrives oplevede styrker og barrierer i
relation til det enkelte kerneelement. Endelig beskrives, hvilke løsningsorienterede greb
projekterne har igangsat i indsatsperioden.
Figur 3: Projektets indsatsmodel
Indgang: Borgere, der står
overfor møde i
rehabiliteringsteamet,
og som vurderes at være i
målgruppen for fleksjob
Målgruppe
Indgang: Alle
ledighedsydelsesmodtagere
Fleksjobansatte på 10 timer og
derunder, hvor fleksjobbet er
etableret efter indsatsstart
Forventningsafstemning med
fokus på jobmål og progression
Jobformidler og borger arbejder
intensivt sammen om at finde
fleksjobbet
Formål
Fleksjob med fokus på
progression
Jobcenteret påbegynder
arbejdet med
rehabiliteringsplanens
forberedende del
Borgeren visiteres til
fleksjobordningen og har en
personlig jobformidler
Borgeren er startet i fleksjob på
10 timer eller derunder, og der
er en aftale om
progressionsmål og opfølgning
Start
FASE 1
A. Forventningsafstemning med
udgangspunkt i borgeres jobmål
Borgerens eget jobmål og ønsker
sætter retning. Dette sikres i tæt
dialog mellem borger og
sagsbehandler. Dialogen skal tage
afsæt i den nye skabelon for den
forberedende del af
rehabiliteringsplanen. En
virksomhedskonsulent inddrages i
den konkrete dialog om job.
FASE 2
D. Borgers jobmål og CV
konsolideres
Borgere og jobformidler
konsoliderer i samarbejde borgers
jobmål og CV. Sammen drøfter de
plan for jobsøgning med
udgangspunkt i borgers konkrete
jobmål. Aftaler for jobsøgning samt
jobmål skal fremgå af Min Plan og
Jeg søger job som.
FASE 3
G. Løbende dialog under
ansættelsen
Jobformidleren følger op med den
fleksjobansatte og virksomhedens
kontaktperson minimum 4 gange
inden for de første 6 måneder med
fokus på progression
K erneelementer
B. Rehabiliteringsteamet
En virksomhedskonsulent deltager
på mødet med
rehabiliteringsteamet mhp. at
konsolidere borgers jobmål samt
fastholde jobfokus. Teamet angiver
et klart jobmål og progressionsmål i
den nye skabelon for indstillingen.
E. Tæt og hyppig kontakt
Jobformidler har kontakt med
borger minimum hver 14. dag.
Dialogen med borger skal tage
udgangspunkt i aftalerne i Min Plan
med fokus på udvikling frem mod
fleksjob.
C. Borger får en personlig
jobformidler
Borgeren bliver tildelt en personlig
jobformidler ifm. visitation til
fleksjobordningen. Jobformidleren
bliver borgerens primære
kontaktperson gennem hele
borgerens forløb.
F. Aftale med virksomheden om
etablering af fleksjob
Ved etablering af fleksjobbet indgår
borger og virksomhed med hjælp
fra jobformidleren en konkret aftale
om progressionsmål og opfølgning.
Borgeren får tilknyttet en fast
kontaktperson på virksomheden.
Start til slut i fase 1 bør ske
inden for 10 uger
Borger er startet på 10 timer
eller derunder, og der er
indgået en aftale om
progressionsmål og opfølgning
samt udpeget en
kontaktperson. Aftale og
kontaktperson er indskrevet i
borgerens Min Plan.
Slut/mål
Borger har opnået ansættelse i
fleksjob på mere end 10 timer
Step up: Genbehandling
Sager genbehandles i
rehabiliteringsteamet ved 6
måneders passivitet
Step up: Parallel
virksomhedspraktik
Aftale om mulighed for parallel
virksomhedspraktik mhp. at
afklare muligheder for
progression
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0017.png
3.1:
Projekterne har i
betydeligt omfang
arbejdet
systematisk med
kerneelementerne
i fase 1
Hvilke elementer i indsatsmodellen er der arbejdet systematisk med?
I samtlige ni projektkommuner angiver såvel projektledere som jobformidlere ifm. den
månedlige opfølgning og på netværksaktiviteter, at det er lykkedes at arbejde systematisk
med kerneelement A (Forventningsafstemning med udgangspunkt i borgers jobmål), B
(Rehabiliteringsteamet) og C (Borger får en personlig jobformidler). Dog har én
projektkommune været udfordret på systematisk at inddrage en virksomhedskonsulent i
udarbejdelsen af den forberedende del af rehabiliteringsplanen.
I fase 1 ses dog ud fra gennemgangen af de digitale redskaber tre delelementer, som det ikke
er lykkes at arbejde systematisk med. 1) Gennemgangen af indstillinger fra
Rehabiliteringsteamet samt Min Plan viser, at der kun i 6 % af sagerne er angivet
progressionsmål, mens der i 41 % er beskrevet en dynamisk arbejdsevne, som oftest er
bundet op på alene udvikling i timetal. 2) De nye skabeloner er ikke systematisk
implementeret i alle projektkommuner
–
kun to kommuner har systematisk arbejdet med den
nye skabelon for indstillinger i alle sager. 3) Endelig har projektkommunerne ikke i deres
projektstyring defineret et målepunkt og kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt fase 1
gennemføres inden for 10 uger.
Definition af
kerneelement A
Forventningsafstemning med fokus på jobmål og progression:
•
Borgerens eget jobmål sætter retning
•
Tæt dialog mellem borger og sagsbehandler
•
Inddragelse af virksomhedskonsulent i dialogen
•
Brug af den nye skabelon for den forberedende del af planen
Udfordringer i indsatsperioden
Indsatsmodellen involverer potentielt justeringer i de afgivne teams ift. et
styrket fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder i den forberedende del,
og ift. at virksomhedspraktikker forud for mødet i rehabiliteringsteamet også
har sigte mod udvikling og muligt job og ikke alene afklaring og
dokumentation af en nedsat arbejdsevne.
Der har i flere projektkommuner været udfordringer ift. at sikre opbakning til
brug af ny skabelon, og gennemgående har projekterne haft svært ved at
bruge den forberedende del som afsæt for en kvalificeret dialog om
borgerens ressourcer og muligheder
Jobformidleren har i en række projektkommuner ikke været prioriteret som
den gennemgående virksomhedskonsulent, og det har udfordret hvor
konkret jobformidleren har været i sin dialog med borgeren om særligt
jobmål
Styrker i indsatsperioden
•
•
Involvering af en virksomhedskonsulent i udarbejdelsen af den
•
forberedende del har styrket det jobrettede fokus og understøttet et
hurtigere match til job, fordi jobmålene er mere realistiske, der er et
styrket billede af, hvad borgeren kan, og borgeren er forberedt på, at
der tales jobsøgning på den anden side af mødet i
rehabiliteringsteamet
•
Italesættelsen af arbejdsevnen som dynamisk i den forberedende
dialog aktiverer i højere grad borgerens eget perspektiv på
muligheder
•
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
•
•
•
•
Flere projektkommuner har styrket ledernes involvering i projektet undervejs og har arbejdet med en systematisk opfølgning på aftaler med alle
involverede led i fase 1 ift. både inddragelse af virksomhedskonsulent og styrket fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder i den forberedende del
Samtlige projektkommuner har undervejs forsøgt at optimere kvaliteten i arbejdet med CV og Min Plan på tværs af ydelsesgrupper for at styrke
borgerens billede af egne ressourcer og muligheder allerede inden mødet i rehabiliteringsteamet. Grebet er anvendt med forskellig systematik og
ledelsesmæssig opfølgning
Flere projektkommuner har afholdt fælles seancer mellem jobformidlere og sagsbehandlere ift. at understøtte et fælles
i dset og fortolk i g af
progression set ift. de krav, der stilles for at være i målgruppen for fleksjob. Seancerne har ofte været drevet af, at jobformidlerne fortæller om, hvordan
indsatsen på ledighedsydelse ser ud ift. jobsøgning og jobsamtaler
Flere projektkommuner har arbejdet med at optimere virksomhedsindsatsen, så der i højere grad etableres fleksjob på den samme virksomhed, som har
været anvendt til en praktik forud for mødet i rehabiliteringsteamet
Flere projektkommuner har arbejdet med at klæde borgeren på/træne borgeren i selv at formidle sine jobmål, herunder hvad der skal til for at nå
jobmålene for at styrke borgerens tro på at lykkes med sine mål forud for mødet i rehabiliteringsteamet
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0018.png
Definition af
kerneelement B
og C
Rehabiliteringsteamet og borger får en personlig jobformidler
•
En virksomhedskonsulent deltager på mødet med rehabiliteringsteamet mhp. at
konsolidere borgers jobmål samt fastholde jobfokus
•
Teamet angiver progressionsmål i den nye skabelon for indstillingen
•
Borgeren bliver tildelt en personlig jobformidler ifm. visitation til fleksjobordningen, som
bliver borgerens primære kontaktperson gennem hele borgerens forløb
Udfordringer i indsatsperioden
Flere projektkommuner har i projektet været udfordret på kapaciteten af
rehabiliteringsmøder
–
både i form af ventetider allerede inden
igangsættelse af indsatsmodellen og i form af et øget flow mod fleksjob ifm.
opstart af indsatsmodellen
Alle projektkommuner har haft svært ved at angive progressionsmål, og de
mål, der oftest angives, er alene rettet mod et øget timetal uden kobling til,
hvordan det skal lykkes at hæve timetallet
Alle projektkommuner oplever, at angivelsen af et fast timetal i indstillingen
er med til at låse borgerens syn på mulighed for udvikling
Styrker i indsatsperioden
•
•
Der er i projektkommunerne gennemgående et positivt udbytte af
•
deltagelsen af en virksomhedskonsulent på mødet ift. at styrke fokus
på muligheder på arbejdsmarkedet og bygge bro til, hvad der
efterfølgende skal ske i borgerens indsats. Oplevelsen varierer dog
ift., hvor konkrete input virksomhedskonsulenten opleves at kunne
•
bidrage med
Den personlige jobformidler fremhæves som en styrke ift., at
borgeren får én gennemgående person tilknyttet, som kender
•
borgeren
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
•
•
Flere projektkommuner har været i dialog med klinisk funktion ift. at kunne håndtere en øget volumen af borgere på rehabiliteringsmøder med
forskelligt udfald. For de, som ikke er lykkes med flere tider, har flere arbejdet med en prioritering af sager til fleksjob i indsatsperioden
Enkelte projektkommuner har afholdt interne seancer for rehabiliteringsteamets medlemmer ift. at arbejde med deres rolle i dialogen om progression
og ift. at arbejde med konkrete progressionsmål som beskrivelse af, hvor der kan ske en forandring, og med angivelse af arbejdsevnen som et forventet
timeinterval
Flere projektkommuner har arbejdet med at få borgeren til selv at fremlægge, hvor der kan ske en forandring i eget liv
Projekterne har i
betydeligt omfang
arbejdet
systematisk med
kerneelementerne
i fase 2
I samtlige ni projektkommuner angiver såvel projektledere og jobformidlere i den månedlige
opfølgning og på netværksaktiviteter, at det er lykkedes at arbejde systematisk med
kerneelement D (Borgers jobmål konsolideres) og E (Tæt og hyppig opfølgning).
Gennemgangen af de digitale redskaber viser dog, at det skriftlige indhold i Min Plan kun i lav
grad afspejler den tilrettelagte proces frem mod job, herunder at der er indgået aftaler og
samlet op på erfaringer ift. konkret jobsøgning.
I fase 2 er det imidlertid ikke lykkedes at arbejde systematisk med kerneelement F (Aftale med
virksomheden ved etablering af fleksjob). Undervejs i projektet er kerneelementet ændret, så
projektkommunerne selv kunne vælge, om de ville bruge fleksjobaftalen eller alene opfylde
det gældende krav om brug af Min Plan ift. aftaler. Derudover har projekterne kunnet
supplere med egne opfølgningsskabeloner til at beskrive aftaler om udvikling/progression.
Gennemgangen af de digitale redskaber viser, at projektkommunerne hverken har arbejdet
systematisk med at beskrive forventninger til progression i Min Plan, fleksjobaftalen eller
tilsvarende dokumenter.
Alle projektledere angiver ifm. den månedlige opfølgning, at der er arbejdet målrettet på at
tilvejebringe job eller en virksomhedsrettet indsats inden for seks mdr., hvorfor der i syv
projektkommuner kun er genbehandlet et mindre antal sager i rehabiliteringsteamet. De
fleste projektledere angiver samtidig, at de i kommunen ikke altid har genbehandlet alle
sager, som opnår seks måneders varighed uden praktik eller job, hvis borgeren fortsat
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0019.png
vurderes at være i målgruppen for fleksjob og få udbytte af hyppige samtaler med en
personlig jobformidler.
Definition af
kerneelement D
Borgers jobmål og CV konsolideres
•
Borgere og jobformidler konsoliderer i samarbejde borgers jobmål og CV. De drøfter plan
for jobsøgning.
•
Jobmål og aftaler om jobmål skal fremgå af Min Plan og Jeg søger job som.
Udfordringer i indsatsperioden
Alle projektledere i projektkommunerne oplever en udfordring med
skriftlighed og registreri ger ift. åde kvalitete i CV er og
beskrivelse af
jobmål og konkrete aftaler om jobsøgning i Min Plan
Alle projektkommuner har været udfordret ift. at beskrive, hvordan de
arbejder med kvalitetssikring
af CV er og Mi Pla . Projektkommunerne
har i
høj grad set redskaberne som allerede kendte og har derfor ikke haft særskilt
fokus på, om og hvordan de aktuelt er implementeret i jobcenteret
Styrker i indsatsperioden
•
•
Alle projektledere og jobformidlere i projektkommunerne oplever, at
•
der i høj grad arbejdes med CV og jobsøgning i dialogen mellem
jobformidler og borger
Særligt dialoge o CV et fre hæves ift. at å e for e dialog o
•
borgerens ressourcer og muligheder
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
•
•
Flere projektkommuner har arbejdet i retning af fælles kvalitetsstandarder for CV og Min Plan
Flere projektkommuner har arbejdet med en ledelsesbåret opfølgning på kvaliteten af CV og Min Plan
Flere projektkommuner har arbejdet med at styrke en fælles metodebevidsthed i arbejdet med CV og Min Plan
Definition af
kerneelement E
Styrker i indsatsperioden
•
•
Tæt og hyppig opfølgning
•
Samtaler afholdes minimum hver 14. dag med udgangspunkt i aftaler i Min Plan og med
fokus på udvikling frem mod fleksjob
Udfordringer i indsatsperioden
De fleste projektkommuner har efterspurgt en højere fleksibilitet ift.
afviklingen af kontakt
– åde ift., at ogle orgere er ere selvkøre de e d
andre og ift. kontaktform (telefonisk vs. fysisk fremmøde). Der er halvvejs
inde i projektperioden åbnet for en større fleksibilitet, som
projektkommunerne har gjort brug af
Alle projektkommuner har været udfordret på at beskrive, hvordan de
konkret arbejder med fremdrift og udvikling i borgerens jobsøgning
Logistikken og prioriteringen af afvikling af hyppige samtaler med borger har
medført en begrænsning ift. prioriteret tid til øvrige dele af indsatsmodellen
Alle projektkommuner fremhæver den hyppige kontakt som en
•
succes ift. en konstant påvirkning af borgerens tro på jobmuligheder
og ressourcer
Flere projektkommuner fremhæver, at en kombination af
individuelle samtaler og gruppeforløb styrker borgerens tro på egne
muligheder, idet gruppedynamikken giver input fra borgere i samme
•
situation, som efterfølgende kan tages op med jobformidleren i
næste samtale
•
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
•
Flere projektkommuner har indledt arbejdet med kollegial eller ekstern supervision for at åbne samtalerummet op og give konkrete input, som den
enkelte jobformidler kan bruge til at styrke sin dialog med borgeren
Flere projektkommuner har igangsat undervisning ift. samtaleredskaber og inddragelse af kilder til viden om arbejdsmarkedet i samtalerne
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0020.png
Step up
–
genbehandling i
rehabiliteringstemaet
Styrker i indsatsperioden
•
•
Genbehandling i rehabiliteringsteam
•
Sager genbehandles i rehabiliteringsteamet ved seks måneders passivitet
Udfordringer i indsatsperioden
Flere projektkommuner har været udfordret på kapaciteten i
rehabiliteringsteamet. Derfor har projektkommunerne haft et fokus på, hvilke
muligheder der var for at undgå et rehabiliteringsmøde systematisk efter
seks måneders varighed uden praktik eller job
Flere projektkommuner har været udfordret af, at de ikke kan se værdien af
at genbehandle alle sager med seks måneders varighed, fordi en del af
sager e vurderes at være på rette vej , og at de rette i dsats
fortsat er den
hyppige og jobrettede indsats med en personlig jobformidler.
Alle projektkommuner angiver, at kravet om genbehandling har
•
medført en
opryd i g i læ gerevare de ledighedsydelsessager
I flere projektkommuner har kravet om genbehandling givet
anledning til, at projektkommunerne systematisk har forholdt sig til,
om arbejdsevnen i langvarige ledighedsydelsessager fortsat er
•
forenelig med et fleksjob forud for genbehandlingstidspunktet
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
•
Flere projektkommuner har iværksat en model, hvor sager med fire-fem måneders varighed uden praktik og job screenes ift., om de med fordel kan
forelægges rehabiliteringsteamet, og hvad man gerne vil have rehabiliteringsteamet til at tage stilling til
Enkelte projektkommuner har brugt kravet om genbehandling af sagen i rehabiliteringsteamet til at løfte kravet om rådighed. Det har særligt været i
sager, hvor borgeren vurderes at have relevante ressourcer og kompetencer ift. konkret jobåbninger, som er præsenteret i dialogen med jobformidleren
Definition af
kerneelement F
Aftale med virksomheden om etablering af fleksjob
•
Ved etablering af fleksjobbet indgår borger og virksomhed med hjælp fra jobformidleren
en konkret aftale om progressionsmål og opfølgning. Borgeren får tilknyttet en fast
kontaktperson på virksomheden.
Udfordringer i indsatsperioden
Alle projektkommuner har en udfordring med skriftlighed og registreringer ift.
aftaler om progression
Alle projektkommuner har en udfordring ift. at lave konkrete aftaler med
virksomhederne om progression (også mundtligt)
Styrker i indsatsperioden
•
•
I alle projektkommuner angives, at der tales om muligheden for, at
•
borger og virksomhed selv kan aftale ændringer i opgaver og timetal
ved etablering af fleksjob
•
I de fleste projektkommuner angives, at der i dialogen med
arbejdsgiver tales om eksempler på, hvor der kan ske en udvikling
(fx opgaver, skånehensyn, mødetider)
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
Flere projektkommuner har arbejdet med, hvordan de kan skabe en fortælling om muligheden for progression overfor virksomhederne
–
særligt ift. de
virksomheder, hvor der har været etableret forudgående praktikforløb
Projekterne har
ikke arbejdet
systematisk med
kerneelementerne
i fase 3
I samtlige ni projektkommuner har der været udfordringer med implementering af
kerneelement G (Opfølgning på virksomheden). Både projektledere og jobformidlere angiver
ifm. den månedlige opfølgning og på netværksaktiviteter, at der ikke systematisk er
gennemført de fire opfølgninger på virksomhederne. Projektlederne angiver et skift i fokus
fra at insistere på fire opfølgninger til, at opfølgningerne i højere grad skal tilrettelægges ud
fra jobformidlernes vurdering af, hvad der giver mening i det enkelte fleksjob.
Der er ud fra projektledernes angivelse betydelig variation i projektkommunernes brug af
parallel virksomhedspraktik i etablerede fleksjob. Syv af projektkommunerne har kun
etableret ganske få parallelforløb gennem projektperioden, mens særligt to
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0021.png
projektkommuner har brugt Step up-indsatsen bredt til at afprøve nye arbejdsopgaver ifm.
etablerede fleksjob.
Definition af
kerneelement G
Styrker i indsatsperioden
•
Alle projektkommuner angiver et
udbytte af den første opfølgende
kontakt ift., om der er skabt et godt
at h og orgere er la det godt i
fleksjobbet.
Opfølgning på virksomheden
•
Jobformidleren holder min. fire opfølgningssamtaler på virksomheden inden for de første
seks måneder. Samtalerne skal som udgangspunkt ske på virksomheden.
Udfordringer i indsatsperioden
•
•
•
Næsten alle projektkommuner har haft en udfordring ift. at skabe en meningsgivende fortælling om de
fire opfølgende besøg over for virksomhederne
Alle projektkommuner har været udfordret af, at der ikke i indsatsmodellen kan tages individuelle hensyn
ift., om der skal gennemføres fire opfølgninger og har været udfordret ift. at følge op på og fastholde
kravet om fire opfølgninger over for medarbejderne
Næsten alle projektkommuner har både været udfordret af, at der har været medarbejdere, som har haft
vanskeligt ved at varetage den opsøgende virksomhedskontakt og -dialog, og at virksomhedskontakten i
de fleste projektkommuner ikke har været prioriteret i det omfang, som indsatsmodellen lægger op til.
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
•
•
•
Alle projektkommuner har arbejdet med, hvordan der kan skabes værdi i de opfølgende besøg gennem konkret input til temaer og formuleringer i dialogen
med arbejdsgiver
De fleste projektkommuner har løbende forsøgt at skifte jobformidlere i løbet af projektet for at få en stærkere virksomhedsvendt fokus ind i indsatsen,
herunder profiler som i højere grad kan navigere i dialogen med virksomhederne om både deres behov for arbejdskraft og muligheden for at tænke i
udvikling af fleksjobmedarbejdere
Flere projektkommuner har arbejdet med opkvalificering af jobformidlerne
Flere projektkommuner har arbejdet med systematisk afsat kalendertid ift. at prioritere den opsøgende virksomhedskontakt
Step up: afvikling
af parallelle
virksomheds-
praktik
Styrker i indsatsperioden
•
Parallel virksomhedspraktik
•
Aftale om parallel virksomhedspraktik med henblik på at afklare muligheder for
progression
Udfordringer i indsatsperioden
De resterende syv projektkommuner har ikke arbejdet systematisk med
brugen af parallelle virksomhedspraktikker. Primært fordi de oplever, at
fleksjobbene i forvejen etableres på de maksimale antal timer, som borgeren
kan magte.
Samtidig angives, at borger og virksomhed aftaler et højere antal timer
direkte, hvis der er økonomi til det, og hvis borgeren kan magte flere timer,
da dette også er mere attraktivt for borgeren. De ser derfor step up-
indsatsen for et unødvendigt mellemled.
To projektkommuner har arbejdet systematisk med brugen af
•
parallelle virksomhedspraktikker. De to projektkommuner angiver, at
de har positive erfaringer ift., at borgeren kan prøve både nye
arbejdsopgaver af, og at praktikken kan bruges til at prøve yderligere
timer af, hvis borger og virksomhed er i tvivl om, hvorvidt de ekstra
•
timer vil påvirke borgerens samlede effektivitet
Igangsatte handlinger i indsatsperioden
•
Alle projektkommuner har internt drøftet muligheden for at anvende step up-indsatsen systematisk med jobformidlerne.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0022.png
3.2:
Ledelsesmæssige forudsætninger for implementering af
indsatsmodellen
Arbejdet med indsatsmodellen i de ni projektkommuner peger på særligt tre ledelsesmæssige
tematikker, som ser ud til at være kritiske for at lykkes med indsatsmodellens fokus på
progression på tværs af de oplistede kerneelementer ovenfor. Tematikkerne er beskrevet ud
fra en systematisk gennemgang af den processtøttelog og risikoanalyse, der er udarbejdet på
månedlig basis og på baggrund af notater fra styregruppemøder. De tre tematikker er:
•
Forandringsledelse
•
Faglig ledelse
•
At tænke i
for u d e kar –
én samlet opgavekæde
De tre tematikker beskrives nærmere nedenfor.
Forandringsledelse og kommunikation
På tværs af projekterne har arbejdet med implementeringen af projektets indsatsmodel vist
et behov for en tydelig kommunikation fra lederne af, hvad meningen med projektet er ift.
både borgere og virksomheder (de eksterne linjer) og til medarbejdere (de interne linjer).
Ift. dialog med borger har det været særligt vigtigt at formidle:
•
At man som visiteret til fleksjob vurderes jobparate og derfor forventes at søge fleksjob
•
At man forventes at bruge muligheden for restitution til at styrke sin arbejdsevne
(rådighedsforpligtelsen)
•
At man formidles til fleksjob med progression for øje, fordi arbejdsevnen ses som en
dynamisk størrelse
•
At projektet har en indsatmodel, hvor vi har et særligt intensivt forløb med en fast
jobformidler, som kan hjælpe med job og jobsøgning
Ift. dialog med virksomheder har det været særligt vigtigt at formidle meningen med og
udbyttet af en tættere opfølgning på etablerede fleksjob. Uden denne
forventningsafstemning er der risiko for, at virksomhederne udvikler en modstand mod den
tætte opfølgning, der netop skal fungere som katalysator for borgers progression i fleksjobbet
og værdiskabelse for arbejdsgiver.
Ift. dialog med virksomheder har det været særligt vigtigt at formidle:
•
At den tættere opfølgning handler om at sikre et godt match
•
At den tættere opfølgning handler om at kunne lave justeringer både ift. nye behov på
virksomheder og ift. nye muligheder for borgeren
•
At opfølgningen med fordel kan tænkes som understøttende for en MUS-samtale, hvor
man sikrer medarbejderens udvikling ift., hvad der skaber værdi på virksomheden
•
Konkrete eksempler på, hvad der kan forandre sig, og hvad man kan aftale at prøve af (fx
med afsæt i temaerne i figuren ovenfor.
Ift. de indre linjer har det været særligt vigtigt at formidle:
•
Et fælles perspektiv på tværs af jobformidlere og rehabiliteringsteamet ift. arbejdsevnen
so e dy a isk størrelse, og hvad progressio dækker over
•
At man som jobformidler skal 1) have viden om det lokale arbejdsmarked og adgang til et
veludbygget virksomhedsnetværk for at hjælpe borgeren med at finde det rette match
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0023.png
på arbejdsmarkedet og 2) etablere en tæt og tillidsbaseret relation til borgeren i et
håndholdt og sammenhængende forløb fra start til slut. Det stiller krav til, at man i
fællesskab
–
leder og jobformidler
–
får prioriteret tid til begge opgaver i jobformidlerens
kalender samt støtter jobformidleren kompetencemæssigt gennem løbende feedback og
sparring på opgaveløsningen. Dette har været særligt afgørende, fordi der er tale om et
udviklingsprojekt, hvor kommunerne har haft en fælles opgave med at være nysgerrige
på at afprøve tiltag, der kan skabe progression i fleksjob.
Det har derfor været kritisk for implementering af modellen:
•
At lederen har formidlet budskaberne ovenfor
•
At medarbejderne forstår og kan se meningen med indsatsmodellens kerneelementer i
lyset af budskaberne ovenfor
•
At medarbejderne har tillid til, at lederen bakker op derfor selv tør videreformidle
budskaberne ovenfor til borgere, virksomheder og kollegaer
Denne kommunikative ledelsesopgave har i høj grad været koblet tæt til den faglige ledelse
for at lykkes med indsatsmodellen.
Faglig ledelse
Forankringen af nye metoder, redskaber samt en
–
for mange
–
helt ny opgaveportefølje som
følge af rollen som jobformidler, stiller krav til den løbende sparring og feedback til
medarbejderne. Dette har været særligt kritisk, fordi indsatsmodellen indebærer et skift i
både den faglige og den kultur- og holdningsmæssige dimension i arbejdet:
•
Faglig dimension: For at jobformidlerne kan lykkes med at bygge bro til arbejdsmarkedet,
skal ha /hu so tidligere æv t ”gå på to e ” i ar ejdet ed orgere , e
jo for idlere skal også ”opdyrke yt fagligt terræ ” ift. at fi de virkso
e etoder,
redskaber og tilgange, der kan styrke borgers progression i fleksjob
•
Kultur- og holdningsdimension: Fokus på metodeudvikling stiller krav til den enkeltes
faglige nysgerrighed og evne til at agere i en arbejdsdag uden en entydig facitliste ift.
hvad der virker/ikke virker.
Indsatsmodellen kræver derfor både, at man som leder står i spidsen for at kommunikere
mening og retning, og står i spidsen for den faglige ændring, som indsatsmodellen lægger op
til. På tværs af projektkommunerne peger erfareringerne derfor på vigtigheden af, at den
faglige ledelse (hvordan de nye opgaver løses) alene deponeres hos projektlederen, hvis
denne også har personaleansvaret. Alternativt er det projektledernes oplevelse, at det bliver
vanskeligt at løfte opgaven med at bedrive faglig ledelse.
Den faglige ledelse hænger i denne indsatsmodel tæt sammen med evnen til at forklare
medarbejderne, hvilken forskellighed der er i målgruppen, og hvor vigtigt det er, at
medarbejderne kan
gri e orgere , der hvor orgere er.
At tænke i
for u d e kar –
én samlet opgavekæde
Det beskæftigelsesfaglige arbejde på fleksjobområdet sker ikke i et vakuum, men er også et
produkt af de processer, der er gået forud for rehabiliteringsteamets indstilling af borgere til
fleksjob. Erfaringsopsamlingen peger derfor på to obs-punkter ift. at tænke i borgerflow:
1. Projektets målgruppe er sammensat. De kommer fra forskellige afgivne teams, har
forskellig historik og forudsætninger. Det har været vigtigt for implementering af
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0024.png
indsatsmodellen, at ledere og projektledere har forberedt jobformidlerne på,
hvordan forskellige typer af forløb er tænkt ind i modellen. Fx er der forskel på, om
en borger har haft et kortere forløb forud for visitation til fleksjob, om borgeren har
haft et længere forløb på samme virksomhed, som borgeren efterfølgende opnår
fleksjob i, eller om borgeren har haft en progredierende arbejdsevne over længere
tid. Det stiller krav til, hvordan borgeren bedst tales ind i og fanges ind i
indsatsmodellen
–
er det et direkte fokus på progression, eller går vejen gennem
fastholdelse og forebyggelse af yderligere tab af arbejdsevne (og job)?
2. Det er samme redskaber, som går igen på tværs af målgrupper i jobcenteret.
Dialogen med borger om konkrete job- og udviklingsmuligheder fra det afgivende
team har dels betydning for borgers forventninger til fokus i det fremadrettede
samarbejde, dels betydning for rehabiliteringsteamets muligheder for at bruge sine
tværfaglige kompetencer til at tale mestring og progressionsmål ind i konkrete
deltagelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. En fælles tilgang til brugen af de fælles
digitale værktøjer (CV, Min Plan) giver derfor et konstruktivt afsæt for det videre
arbejde i fleksjobteamet, fordi borger bliver mødt af de samme forventninger, det
samme fokus og den samme systematik.
Succesen med indsatsmodellen hænger derfor også sammen med, om indsatsen står på
skuldrene af det tidligere arbejde, eller om arbejdet starter forfra på ledighedsydelse. Og det
stiller krav til involvering af særligt ledere i de afgivne teams.
Nedenfor er de mere konkrete virksomme tiltag beskrevet ift. at fremme de ni
arbejdshypoteser.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0025.png
4: Tilgangen og forståelsen af
arbejdsevnen som dynamisk
Udvikling af borgerens arbejdsevne står centralt i projektet. Hertil kommer dialogen med
arbejdsgiver om forudsætninger og muligheder for at skabe optimale vilkår for progression i
ansættelsesforholdet.
I dette afsnit beskrives, hvilke virksomme greb der fremhæves som vigtige og virksomme i
forhold til at arbejde med udvikling i arbejdsevnen.
Der er opstillet tre arbejdshypoteser, som bliver belyst enkeltvis i de følgende delafsnit.
Arbejdshypotese 1:
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes ved, at arbejdsevnen inddrages systematisk i samtalerne
inden mødet i rehabiliteringsteamet, under mødet og i den efterfølgende proces
–
og altid
omtales som dynamisk
Arbejdshypotese 2:
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes af, at borger får indflydelse på og selv formulerer egne
jobmål og udviklingsmuligheder
Arbejdshypotese 3:
Udvikling i arbejdsevnen styrkes af dialog med virksomhederne om afprøvning af forskellige
tiltag, der understøtter progression og udvikling i ansættelsen
Hypoteserne belyses med afsæt i datamateriale fra interviews med deltagere fra de ni
projektkommuner i form af projektledere, jobformidlere, borgere og arbejdsgivere.
Hypotese 1
4.1:
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes ved, at arbejdsevnen inddrages
systematisk i samtalerne inden mødet i rehabiliteringsteamet, under
mødet og i den efterfølgende proces
–
og altid omtales som dynamisk
På baggrund af de afholdte interviews kan hypotese 1 bekræftes. Projektlederne og
jobformidlere i de ni projektkommuner angiver som ét af de vigtigste læringspunkter, at
fundamentet for succes i arbejdet med progression i fleksjobbet allerede starter
–
og er
afhængigt af
–
indsatsen i de afgivende teams og på rehabiliteringsteamsmødet.
Arbejdsevnen
forklares og
italesættes som
dynamisk
Konkret oplyser alle ni projektledere i interviewene, at
italesættelsen af en dynamisk
arbejdsevne forud for rehabiliteringsmødet styrker borgerens syn på egne
udviklingsmuligheder, som igen styrker rehabiliteringsteamets dialog om muligheden for, at
der kan ske en udvikling i et kommende fleksjob.
Dette bakkes op af, at de interviewede jobformidlere fortæller, at de borgere, som har et
billede af en dynamisk arbejdsevne fra start af fase 2, også i højere grad selv aftaler ændringer
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0026.png
med arbejdsgiver, hvis de oplever mulighed for at varetage nye og flere opgaver og/eller
timer.
Betydningen af italesættelsen af arbejdsevnen som dynamisk før, under og efter
rehabiliteringsmødet kan ikke genfindes klart i borgerinterviews. De interviewede borgere har
haft svært ved at forholde sig til de tre nedslag før, under og efter rehabiliteringsmødet, idet
de i højere grad forholder sig til et samlet billede af deres møde med jobcenteret som helhed.
Flere bekræfter dog, at de har fået en anden forståelse af, at deres arbejdsevne kan udvikle
sig over tid, og at de ikke visiteres til et fleksjob med et fast timetal.
Potentiale
På baggrund af erfaringerne antages det, at der tidligt i den enkelte borgers forløb med fordel
kan etableres en forståelse af arbejdsevnen som en dynamisk størrelse, der kan ændres over
tid og udvikles under de rette betingelser. Denne antagelse forudsætter, at der arbejdes
systematisk med at påvirke borgernes holdning til og forståelse af deres arbejdsevne allerede
inden mødet i rehabiliteringsteamet, og at dette fokus fastholdes, samtidig med at det
dokumenteres, at borgeren er i målgruppen for fleksjob.
Som led i kvalificeringen af hypotesen er nedenstående fire centrale greb identificeret som
virksomme.
1. Lederbåret fælles
faglig linje og
forståelse af
arbejdsevnen som
dynamisk
2. Gennemgående
virksomhedskonsulent
før, under og efter
rehabiliteringsmødet
3. Arbejdsgange og
formaliserede krav til
forberedelsen forud for
Rehabiliteringsmødet
4. Information til
Rehabiliteringsteamets
medlemmer om deres
rolle i betoningen af
arbejdsevnen som
dynamisk
1. Lederbåret fælles faglig linje og forståelse af arbejdsevnen som dynamisk
Projektlederne peger på, at det kræver tydelig faglig ledelse at implementere en fælles faglig
tilgang, hvor arbejdsevnen forstås og systematisk italesættes som dynamisk.
Fælles sprog
En tydelig faglig ledelse skal sikre, at der på tværs af de afgivende teams,
rehabiliteringsteamet og projektteamet/fleksjobteamet er et fælles sprog om arbejdsevnen
som dynamisk holdt op mod kravet om en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.
En ledelsesbåret faglig linje skal desuden prioritere en fælles stillingtagen til, hvordan der
arbejdes med ressourcefokus, jobfokus og en fælles retning i virksomhedsindsatsen.
Driftsoptimering
og flow
Endelig skal den ledelsesbårne faglige linje
både
sikre en samlet forståelse af de forbundne
kar på tværs af afdelinger i jobcenteret,
og
et organisatorisk og driftsmæssigt fokus på at opnå
et optimalt flow mellem afgivende teams, rehabiliteringsteamet og LY/fleksjob-teamet i
forhold til at arbejde med udvikling og progression.
Gentofte, Thisted og Viborg udgør de projektkommuner, som er lykkedes med at sikre en
ledelsesbåret fælles faglig linje. Fælles for projekterne er, at de allerede forud for
projektopstart har påbegyndt et arbejde med et styrket jobrettet fokus i hele jobcenteret.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0027.png
Derudover har de tre projektkommuner i forbindelse med projektet nedsat en stærk
styregruppe og har sikret ledelsesmæssig prioritering og opbakning på alle niveauer. Ifølge
projektlederne fra de tre kommuner har de samtidig systematisk involveret medarbejdere i
arbejdet, og de fremhæver samtidig vigtigheden af tilgængelighed ved ad-hoc baserede
behov.
Eksempel fra
Thisted
I Thisted har de for det første prioriteret, at styregruppen aktivt forholder sig til, hvordan
arbejdsevnen italesættes før, under og efter mødet i rehabiliteringsteamet. De har for det
andet prioriteret, at faglig teamleder med personaleansvar og projektleder går forrest i at
formidle til deres medarbejdere, hvad formålet med det nye fokus er, hvad arbejdet med
udvikling og progression lavpraktisk betyder, og hvordan de vil have deres medarbejdere til
at arbejde med udvikling og progression. De har prioriteret systematiske fælles seancer
(husmøder, kick-off møder) mellem jobformidlerne og sagsbehandlere i de afgivende teams.
De har fulgt op på den fælles formidling og aftaler på møder mellem ledere og
fagkoordinatorer, teammøder, og 1-1 sparringsmøder.
2. Gennemgående virksomhedskonsulent, før, under og efter rehabiliteringsmødet
Projektkommunerne har alle vægtet inddragelsen af en virksomhedskonsulent før, under og
efter rehabiliteringsmødet. Erfaringsopsamlingen viser, at en gennemgående rolle har flere
fordele med hensyn til at sikre, at arbejdsevnen inddrages systematisk i samtalerne og
omtales som dynamisk på samme måde før, under og efter rehabiliteringsmødet.
•
Dels sikrer en gennemgående virksomhedskonsulent, at sagsbehandlerne får øget viden
og et konkret billede af fleksjobordningen
•
Sagsbehandlerne kan målrette arbejdet med borgeren om den forberedende del ud fra
et ressourceperspektiv og deres viden om fleksjobordningen
•
Virksomhedskonsulenten udfordrer og kvalificerer sammen med borger jobmål og
udviklingsmuligheder ud fra efterspørgslen på arbejdsmarkedet
•
Flere borgere har et fleksjob på hånden inden mødet i rehabiliteringsteamet, fordi den
sidste praktik i højere grad rettes mod jobmuligheder frem for alene en afklaring til
fleksjob
Øget viden om
fleksjobordningen
sikrer bedre
forberedelse af
borgerne
Projektlederne angiver, at virksomhedskonsulenter fra fleksjobteamet har været med til at
skabe en større forståelse og kendskab til fleksjobordningen, som betyder, at
sagsbehandlernes billede af, hvad de skal betone i dialogen med borgeren og i arbejdet med
den forberedende del, skærpes.
Kerneelementet om en gennemgående virksomhedskonsulent har haft en afgørende opgave
i at formidle forventninger til jobsøgning samt at kvalificere denne ud fra et aktuelt
arbejdsmarkedsperspektiv. Historisk set har det ikke i de deltagende projektkommuner været
tydeliggjort for de afgivende teams, hvilke krav der stilles til en ledighedsydelsesmodtager. Fx
at de betegnes som jobparate. Det vil sige, at de skal stå til rådighed samtidig med, at der
stilles krav til aktiv jobsøgning fra dag ét, når de er tilkendt fleksjob.
Som følge heraf oplever jobformidlerne også, at muligheden for at finde et konkret fleksjob
optimeres, idet forståelsen for jobsøgning og arbejdet med CV og jobmål allerede er til stede,
ligesom borgeren er med på, hvad der skal ske allerede inden mødet i rehabiliteringsteamet.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0028.png
Erfaringerne peger således på, at der ved en gennemgående virksomhedskonsulent bevares
momentum i sagerne og skabes en mere glidende overgang til ledighedsydelse og
efterfølgende fleksjob. Det understøtter, at borger ikke kommer til at gå ledig i længere
perioder og mister en opnået arbejdsevne. En jobformidler i Albertslund forklarede det
således:
Eksempel fra
Albertslund
Ensartet tilgang til
virksomheds-
indsatser
”Toget liver ko let sa
e . Før sad vi i hver vores togvog e. Nu ka vi i højere grad være
med til at sætte et konkret billede på arbejdsmarkedet og sikre et realistisk og udvidet
perspektiv på jo uligheder”.
Erfaringsopsamlingen indikerer endvidere, at den gennemgående rolle sikrer en ensartet
tilgang til brug af virksomhedsindsatser både før og efter tilkendelse af fleksjob. Der opnås
hermed et styrket fokus på behovet for arbejdskraft og en fælles metode i forhold til at
beskrive udviklingsmuligheder og progression i praktikforløb
–
både forud for møde i
Rehabiliteringsteamet og i den efterfølgende indsats på ledighedsydelse. Det betyder, at flere
borgere har et fleksjob på hånden allerede, når de kommer til rehabiliteringsteammødet.
Projektkommunerne Gentofte, Albertslund, Viborg, Thisted og Tønder har alle prioriteret en
gennemgående rolle for virksomhedskonsulenten.
Eksempel fra
Gentofte
Jobcenter Gentofte har valgt, at virksomhedskonsulenten fra fleksjobteamet/jobformidleren
tilknyttes sagen som supplerende sagsbehandler i fagsystemet, når sagen peger i retning af
et fleksjob. Det vil sige oftest 10-14 uger før et eventuelt rehabiliteringsmøde.
3. Arbejdsgange og formaliserede krav til forberedelsen forud for rehabiliteringsmødet
Projektlederne peger på, at et tredje virksomt greb, der sikrer, at arbejdsevnen omtales som
dynamisk, er, at projektleder sammen med de øvrige ledere har ansvar for at udarbejde
arbejdsgange og beskrive formaliserede krav til forberedelsen forud for rehabiliteringsmødet.
Arbejdsgange og formaliserede krav skal for det første sikre, at arbejdsevnebegrebet
forklares grundigt og inddrages systematisk i samtalerne med borger forud for mødet i
rehabiliteringsteamet. For det andet skal kravene indeholde en beskrivelse af, hvem der gør
hvad i forberedelsen til rehabiliteringsmødet.
Projektkommunerne Gentofte, Thisted og Viborg har arbejdet med formaliseringen af
forberedelsen forud for rehabiliteringsmødet.
Eksempel fra
Viborg
De formaliserede krav består i Jobcenter Viborg af:
•
Krav forud for Rehabiliteringsteamet: 1) Der foreligger kvalitetssikrede jobmål, CV og
udviklingsmål
Arbejdsgangen består i:
•
Visualisering af de forbundne kar, betydningen af det forberedende arbejde og
italesættelsen af en dynamisk arbejdsevne
•
Beskrivelse af sagsbehandlers trin i forberedelsen:
Trin 1: Afdække borgers jobmål og CV.
Trin 2: Afdække borgers udviklingsmuligheder i relation til jobmål og CV.
Trin 3: Afdække om der har været virksomhedspraktik/småjob inden for jobmål.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0029.png
•
Trin 4: Afdække om borger selv kan præsentere jobmål og udviklingsmuligheder på
mødet i rehabiliteringsteamet.
Beskrivelse af mulighed for sparring:
Hvis sagsbehandler er udfordret ift. den konkrete sag: Sparring og kvalitetssikring af sagen
på de fire trin ved fagspecialist
For Gentofte og Thisted indebærer arbejdsgangen også en fast screening og kvalitetssikring
af alle sager ved teamleder, inden sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet.
Projektlederne angiver, at de herved sikrer, at de ikke skal sende sager retur fra
Rehabiliteringsteamet, som ikke både lever op til lovgivningens §116 om varige og væsentlige
begrænsninger i arbejdsevnen og de interne fastsatte krav, jf. ovenfor.
4. Information til Rehabiliteringsteamets medlemmer om deres rolle i betoningen af
arbejdsevnen som dynamisk
Flere projektledere peger på, at jobcentrene med fordel kan gennemføre en intern proces
med samarbejdsmøder med rehabiliteringsteamets medlemmer ift. at skabe en forståelse for
deres egen rolle i at understøtte en videre udvikling af borgerens arbejdsevne.
Både projektledere og jobformidlere vurderer, at rehabiliteringsteamet spiller en central rolle
i forhold til,
o
orgere går fra ødet ed et låst illede af ege for åe og uligheder,
eller om borgeren går fra mødet med et billede af muligheder for videre udvikling i et fleksjob.
Rehabiliteringsteamets medlemmer har derfor en central opgave i dels at bidrage til dialogen
om, hvad der kan skabe udvikling, dels at pege på indsatser, der understøtter job.
Lovgivning
Lovgivningen foreskriver, at Rehabiliteringsteamet skal begrunde, at personen kan udvikle sin
arbejdsevne inden for en rimelig periode, hvis teamet indstiller fleksjob til en person, der
aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne (§ 116, stk.2). Endvidere bør
Rehabiliteringsteamet også gøre det klart for personen, at arbejdstiden vil kunne ændre sig,
fx hvis arbejdsevnen kan udvikles, således at personen på sigt kan øge sin arbejdsindsats
(progression). Der er uafhængigt af indsatsmodellen et særskilt krav om, at fleksjob på få
timer har sigte på udvikling af arbejdsevnen (VEJ nr. 10048 af 25/11/2019 (Gældende)).
Flere af projektkommunerne har arbejdet på at præcisere Rehabiliteringsteamets
medlemmers roller og funktion ved en intern proces, deriblandt projektkommunerne;
Thisted, Viborg, Stevns, Gentofte, Albertslund og Ballerup.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0030.png
Eksempel fra
Gentofte
Jobcenter Gentofte har gennemført en intern proces og har afholdt løbende møder med
Rehabiliteringsteamets medlemmer, som har indeholdt følgende drøftelser:
•
Hvilken rolle har vi i rehabiliteringsteamet?
•
Hvordan kan vi bedst muligt understøtte fokus på udvikling af arbejdsevnen på
rehabiliteringsmøderne?
•
Hvad skal vi konkret bidrage med ift. det fagområde, vi repræsenterer?
▪
Beskæftigelse
–
fokus på kompetencer og viden om arbejdsmarkedet
▪
Sundhed
–
fokus på at oversætte fra helbred til mestring og skånehensyn
▪
Social
–
fokus på mestringsevne inden for hjemmet, som kan frigive ressourcer og
styrke mestring uden for hjemmet
▪
Familie
–
understøtte balance mellem arbejde og familieliv
•
Hvad skal indstillingen indeholde, for at give det bedste afsæt for det videre arbejde?
•
Hvad er vigtigt at vide, når man er ny deltager på rehabiliteringsmøderne?
På baggrund af møderne er udarbejdet skriftligt materiale til nye medlemmer i
Rehabiliteringsteamet og aftaler om, hvordan mødeledere skal orientere nye medlemmer i
Rehabiliteringsteamet. Materialet indeholder beskrivelse af:
•
Lovgivningens fokus på udvikling af arbejdsevnen med de indbyggede balancer og
dilemmaer
•
Forståelsen af sammenhæng i forløbet set fra borgerens perspektiv
•
Teamets og den enkelte deltagers rolle ift. at understøtte borgerens eget perspektiv på
mulighed for udvikling
Flere projektledere anfører, at samarbejdet og informationen til Rehabiliteringsteamet kan
bidrage til at skærpe indstillingerne, fordi medlemmerne får et langt bedre indblik i den videre
indsats, som giver en forståelse for at italesætte arbejdsevnen som dynamisk. Hertil kommer,
at projektlederne også anfører, at de har opnået større ensretning i forståelsen af fleksjob i
Rehabiliteringsteamet.
4.2:
Hypotese 2 knytter
sig til mødet med
borgeren
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes af, at borger får indflydelse på og
selv formulerer egne jobmål og udviklingsmuligheder
Blandt alle projektledere og de interviewede jobformidlere i de ni projektkommuner er der
en bred forståelse af, at udvikling i arbejdsevnen styrkes, når borgeren selv har indflydelse på
og formulerer sine egne jobmål og udviklingsmuligheder. Hypotese 2 kan derfor bekræftes
gennem borgerinterviews og interviews med jobformidlere.
Jobformidlerne oplyser, at det mobiliserer borgernes ressourcer og tro på egne evner, når de
selv sætter ord på jobmål og udviklingsmuligheder, og at dette igen opleves at have en
motiverende virkning. Det betyder i flere tilfælde, at borger aktiverer sin jobsøgning tidligere
og mere intensivt, og at de i højere grad re-orienterer sig mod nye brancheområder og
jobmuligheder, erfarer jobformidlerne.
De interviewede jobformidlere vurderer samtidig, at borgerne i projektet får en anden
forståelse for at være jobparate, når de overgår til ledighedsydelse, som signalerer et
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0031.png
afgørende vendepunkt for borgerne. Det skaber en mere målrettet dialog om job og
udviklingsmuligheder.
Fælles dialog om
ressourcer skaber
tro på
mulighederne
De interviewede borgere tillægger også indflydelsen på egne jobmål og udviklingsmuligheder
stor værdi. Borgerne beskriver i øvrigt, at den tætte kontakt og dialog om ressourcer,
kompetencer og jobmål har signaleret, at jobformidlerne i højere grad har lyttet og forstået
deres situation, så indsatsen i højere grad er tilpasset deres erfaringer, udfordringer og behov.
Enkelte af de interviewede borgere tilkendegiver samtidig, at de har fået en anden forståelse
af at være visiteret til et fleksjob og for deres jobsøgning. De har fået en anden forståelse af,
at de ikke visiteres til et fleksjob med et fast timetal, og de præsenterer sig i deres jobsøgning
ikke so ”fleksjo
er”
overfor en arbejdsgiver, men i stedet fremlægger de, at de søger et
deltidsjob
–
med hensyn.
Udtalelser fra interviewene med jobformidlere og borgere i projekterne understreger det
forhold, at sprog skaber virkelighed. Det at formulere sine egne mål og handlinger skaber
både motivation og ejerskab. Dette understreger vigtigheden af den professionelles rolle i
dialogen med borger, hvor jobformidleren netop skal understøtte borgeren i med egne ord
at formulere en ønsket fremtid, hvor delmål/progressionsmål er attraktive og opnåelige.
Som led i kvalificeringen af hypotesen er følgende tre virksomme greb identificeret.
Kompetencer
C
B
Fleksjob er bare
et job
–
på deltid
Sprog skaber
virkelighed
DET
FORETRUKNE
JOB
A
Ønsker
Arbejdsmarkedet
1. Borgers muligheder
for job og udvikling
visualiseres vha. ABC-
jobstrategien
2. Borger trænes i at
præsentere sine
jobmål og eget syn på
udviklingsmuligheder
forud for
rehabiliteringsmødet
3. Borgeren mødes
individuelt ift. historik,
job, ressourcer og
forudsætninger
1. Borgers ressourcer og muligheder for job og udvikling visualiseres vha. ABC jobstrategien
Med hensyn til forventningsafstemning og konsolidering af borgers jobmål viser
erfaringsopsamlingen, at ABC jobstrategien
i ogle projekter lot kaldet jo spor
vurderes
særligt virksom af både projektledere, jobformidlere og borgere. ABC jobstrategien anvendes
med henblik på at sikre en ensartet og systematisk tilgang til arbejdet med jobmål og vurderes
samtidig god til at visualisere borgerens ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet.
Flere jobformidlere anvender ABC jobstrategien dels som en skabelon til udfyldelse og dels
et dialogværktøj i enhver samtale, således at borger selv får mulighed for at få indflydelse på
og formulere/opstille egne jobmål. Hertil erfarer jobformidlerne også, at der åbnes for
muligheden for et brancheskifte, idet ABC jobstrategien som model forholder sig til et bredt
perspektiv på faglig og geografisk mobilitet. Stevns, Gentofte, Albertslund, Tønder, Viborg og
Ballerup udgør de projektkommuner, som anvender og har gode erfaringer med ABC
jobstrategien.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0032.png
Eksempel fra
Tønder
I Tønder har jobformidlerne arbejdet med ABC jobstrategien som et dialogbaseret- og
visuelt værktøj. Jobformidleren illustrerer tre ellipser på et stykke papir med overskrifterne:
Kompetencer, Ønsker og Arbejdsmarkedet
Trin 1: Jobformidler og borger afdækker sammen borgers kompetencer og erfaringer fra
arbejdslivet, tidligere praktikforløb, studier/efteruddannelse, sociale og personlige forhold,
fritidsliv. Bruger CV et so afsæt for de
e drøftelse.
Trin 2: Jobformidler afdækker borgerens ønsker til job, interesser og behov
Trin 3: Jobformidler præsenterer områder, hvor der er efterspørgsel regionalt og lokalt med
afsæt i viden om kompetencebehov fra opsøgende virksomhedskontakt, virksomhedspanel,
award-shows med virksomheder, møder i virksomhedsservice, lokal virksomhedsliste,
nyhedsmail med jobs, og App med småjob (samarbejde mellem Tønder, Esbjerg og
Haderslev)
Jobformidlerne tilkendegiver, at det handler om at
deko struere
stillingsbetegnelser, og
opnå et detaljeret kendskab til kompetencer og opgaveløsning for sammen med borger at
kunne pege på konkrete og realistiske jobmål.
Eksempel fra
borger, Gentofte
En borger fra Gentofte forklarer sit udbytte af arbejdet med ABC jobstrategien:
”Det red. ar ejdet ed ABC jo strategie har givet gode i dspark i for af at tæ ke på
tværs af brancher og se muligheder. Jeg har i mange år arbejdet i stillinger, som lå ud over
de 37 timer. Jeg
åtte u se a dre veje”
Det er også den gennemgående oplevelse blandt jobformidlerne, som anvender ABC
jobstrategi, at borgerens syn på egne jobmuligheder udvides med udgangspunkt i
afdækningen af deres kompetencer. Samtidig muliggør det både dialog om brancheskift og
fokus på at opstille realistiske jobmål, som matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet under
de skånehensyn, borgeren måtte have brug for.
Jobformidlerne lægger i den forbindelse vægt på, at de vejleder borgerne til også at være
opsøgende på at få job nummer 2 for at nå op på det timetal, som borgeren kan præstere.
Job nummer 2 findes oftest inden for restaurationsbranchen, rengøring og kontor. Både
borger og jobformidler ser job nummer 2 som en mulig vej til at øge arbejdstiden og til, at
arbejdsevnen udvikles gennem flere arbejdsopgaver i forskellige virksomheder.
Viborg har som den eneste projektkommune valgt at tilføje en fastholdelseskonsulent til
teamet af jobformidlere. Fastholdelseskonsulenten skal sikre en ekstra håndholdt indsats til
at opsøge fleksjob 2 for en lille gruppe af udvalgte borgere, som har brug for ekstra støtte
hertil, og som ikke udnytter deres arbejdsevne ifm. det etablerede første fleksjob.
Borgers perspektiv
på egne
jobmuligheder
udvides
Borger søger
fleksjob 2 og 3 ud
fra deres ABC
jobmål
Eksempel fra
Viborg
Fastholdelseskonsulenten i Viborg tilknyttes teamet af jobformidlere, hvor arbejdsgangen
falder i fire trin:
1. Fastholdelseskonsulenten kobles på ved 3. eller 4. progressionssamtale, efter min.
tre måneders ansættelse
2. Fastholdelseskonsulenten afsøger muligheden for fleksjob 2 og 3 med afsæt i
borgerens flerstrengede jobsøgningsstrategi
3. Fastholdelseskonsulenten støtter og giver sparring på jobsøgningen
4. Fastholdelseskonsulenten står for etableringen af jobmatchet
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0033.png
2. Borger trænes i at præsentere sine jobmål og eget syn på udviklingsmuligheder forud for
mødet med rehabiliteringsteamet
Et andet virksomt greb for at understøtte borgerens udviklingsmuligheder er, at der
tilrettelægges en tilgang til og klare procedurer for, hvordan borger trænes i at præsentere
sine jobmål og eget syn på udviklingsmuligheder forud for mødet med rehabiliteringsteamet.
Projektledere og jobformidlere anfører, at træning af borgers præsentation ser ud til at
påvirke,
hvor tæt orgere er på at se sig selv på ar ejds arkedet i de
ødet i
rehabiliteringsteamet.
Viborg og Gentofte er som de eneste projektkommuner lykkedes med at arbejde systematisk
med dette greb. Jobcenter Gentofte har afsat tid i samtaler til at klæde borger på til selv at
kunne fortælle om egne jobmål, herunder hvad der skal til for at nå jobmålene. Dette for at
styrke borgerens tro på at lykkes med sine mål. Denne proces starter allerede ved dialogen
om udarbejdelse af den forberedende del.
Eksempel fra
Gentofte
Borger får i Gentofte udleveret en pjece i den første samtale med sagsbehandler og
jobformidler, når retningen peger mod et fleksjob:
Vejen til fleksjob.
Borger bliver heri
præsenteret for en fastlagt mødeplan, der indeholder en beskrivelse af fire møder forud for
rehabiliteringsmødet.
Produceren forud for rehabiliteringsmødet er, at:
•
Jobformidler præsenterer lovgivningens fokus på udvikling af arbejdsevnen med de
indbyggede balancer og dilemmaer
•
Jobformidler og borger forventningsafstemmer borgerens formidling af syn på job og
udviklingsmuligheder
•
Jobformidler træner borger i at fremlægge og begrunde sine jobmål, og hvordan borger
vil gennemføre sin jobsøgning for Rehabiliteringsteamet
•
Jobformidler og borger forventningsafstemmer, hvad Rehabiliteringsteamets
medlemmer kan byde ind med ift. udviklingsmuligheder og det videre forløb
Projektleder og jobformidlere i Gentofte fremhæver, at borgeren aktiveres mere i at tænke i
muligheder for udvikling (match, medicin, hjælpemidler, familiesituation, mestring, nye vaner
mv.), når borgeren selv fortæller om, hvor der kan ske en forandring. Det forstærker den
enkeltes tro på muligheden for udvikling og progression, og styrker dermed handlekraft og
ejerskab i den videre jobsøgningsproces. Der er udbredt enighed blandt jobformidlere og
projektledere om, at
”jo
mere ejerskab, vi kan få skabt, jo større chance er der også for, at
jobsøgningen lykkes hurtigere og mere effektivt”.
Projektleder i Gentofte angiver, at de opnår
en helt anden sammenhæng og klarhed for borgeren, som også øger motivationen for at være
hurtigere jobsøgende. En borger tilknyttet jobcenter Gentofte eksemplificerer dette.
Eksempel fra
borger, Gentofte
”Jeg troede i starte , at jeg lev visiteret
til et bestemt timetal. Sådan var det ikke. Jeg blev
rådet til at tænke i jobmuligheder inden rehabiliteringsmødet. Jeg var i starten lidt loren ved
det; jeg ville ikke begynde at aktivere mit netværk, hvis det nu viste sig ikke at blive til noget,
men jeg begyndte i det små, cirka en måned- halvanden måned før rehabiliteringsteamsmødet
at tænke i muligheder, og det gav pote”.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0034.png
3. Borgeren mødes individuelt ift. historik, job, ressourcer og forudsætninger
Erfaringsopsamlingen peger på, at et tredje virksomt greb handler om at møde borgeren
individuelt ift. deres historik, deres tidligere jobs, ressourcer og forudsætninger. Erfaringerne
indikerer, at når borgerne oplever, at de bliver lyttet til og forstået, så tager deres plan også
udgangspunkt i deres egne mål og perspektiv på udviklingsmuligheder.
Dette greb fremhæves særligt af jobformidlere og borgere i Gentofte, Thisted, Viborg, Tønder
og Albertslund. Jobformidlerne lægger vægt på, at processen frem til ledighedsydelse ofte er
turbulent for borgeren, og at mange borgere har svært ved at omstille sig til, at de skal noget
nyt og helt andet med deres arbejdsliv. Så for jobformidlerne handler det om at kunne være
aktivt lyttende og spørge nysgerrigt og anerkendende ind til deres situation. Borgernes
beskrivelse af at blive lyttet til af jobformidlerne, står hyppigt i kontrast til tidligere oplevelser.
Dette eksemplificeres af en udtalelse fra to borgere, som har været tilknyttet Jobcenter
Albertslund.
”Det var afgøre de for ig, at jeg fik at vide, at a skulle se et fleksjo so et deltidsjo .
Jeg fik vendt det i hovedet; at jeg skulle søge et deltidsjob, i stedet for at sige, at jeg er
fleksjobber. Det gav mig mere blod på tanden. Derfor skal der også lægges mere vægt på
synet på fleksjobbere i jobcentrene. Jeg synes, at min jobformidler (red.) var god til at
for e
e, hvor jeg var ift. i situatio , og de faglighed og det iveau, jeg har… Jeg har
tidligere oplevet, at jeg blev tillagt nogle psykiske udfordringer, og jo det var mentalt
udfordrende at skulle acceptere min nye situation, men det var ikke en psykisk udfordring.
Det ke der jeg alt til”.
En anden borger udtaler:
”I
hele forløbet har der været så meget snak om ens sygdom, ens begrænsninger og alt det,
man ikke kunne. Her har min jobformidler været meget positiv. Der var en, der pludselig
kunne se alle mulighederne i mig. Det har været meget mere positivt efter jobformidleren
blev koblet på. Det har været med til at få mig til at indse, at man skal noget andet, end det
a lavede, i de
a lev syg”.
Flere jobformidlere anfører, at det er afgørende, at borger føler sig hørt og forstået ift. deres
situation. Det giver borgeren lyst til at dele sine erfaringer og udfordringer. Det medfører, at
de får en mere tillidsbaseret relation, et detaljeret helhedsbillede og et bedre afsæt for at
kunne tilrettelægge et mere individuelt tilpasset forløb ift. at støtte borgerne i deres
jobsøgning.
En forudgående
turbulent proces
Eksempel fra
borgere,
Albertslund
4.3:
Udvikling i arbejdsevnen styrkes af dialog med virksomhederne om
afprøvning af forskellige tiltag, der understøtter progression og
udvikling i ansættelsen
På baggrund af interviews med projektledere og jobformidlere i de ni projektkommuner kan
hypotesen kun delvis bekræftes. Det skyldes, at der er få projektkommuner, der systematisk
har taget fat på dialogen med virksomheden om afprøvning af konkrete tiltag i
ansættelsesforholdet.
Hypotese 3 knytter
sig til mødet med
virksomheden
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0035.png
I projektkommunerne Albertslund, Gentofte, Stevns, Viborg, Thisted og Tønder angiver
projektlederne og jobformidlerne imidlertid, at der med projektet er kommet et nyt fokus på
dialog om progression og udviklingsmuligheder med arbejdsgiver. Projektlederne anfører
dog, at de ikke er lykkedes med systematik og ensartethed ift. at styrke det konkrete arbejde
med progression og udvikling i arbejdsevnen i etablerede fleksjob.
Jobformidlerne i de nævnte projektkommuner tilkendegiver imidlertid, at de i højere grad er
lykkedes med at formidle muligheden for, at arbejdsgiver og borger selv kan aftale ændringer,
hvis de vurderer, at borger kan varetage nye og flere opgaver/og eller timer. Dette bakkes
også op af de interviewede borgere og arbejdsgivere i de nævnte kommuner, som tilføjer, at
de selv finder frem til løsningen om at sikre flere opgaver og/eller timer. I interviewene
fremgår dog oftest indvendinger fra arbejdsgiverne på, at de ikke har råd til mere end det
fastsatte timetal eller, at de ikke har arbejdsopgaver til flere timer.
En enkelt projektkommune, Frederikshavn, har arbejdet mere systematisk med dialog om
udvikling og progression med arbejdsgiver. Jobformidlerne erfarer, at for at dagsordenen skal
give mening, kan udgangspunktet ikke kun være antallet af timer. Det vil blive oplevet af
mange som en jagt på den sidste arbejdsevne. Omvendt handler det om at skabe reel og
meningsfuld udvikling i arbejdsevnen ved at finde gensidigt attraktive løsninger ud fra en
afdækning og forhandling om mulige tiltag til forandring i det konkrete match.
Som led i kvalificeringen af hypotesen er følgende to virksomme greb identificeret.
1. Dialog om
forandring eller
fastholdelse frem for
timetal
2. Arbejdsgiver
vejledes om sidestilling
af et fleksjob med
normalt
ansættelsesforhold
1. Dialog om forandring frem for timetal
Erfaringsopsamlingen indikerer, at forudsætningen for at kunne skabe udvikling og
progression er, at der er en dialog med arbejdsgiverne om, at ansættelsesforholdet kan
udvikle sig over tid og eksempler på tiltag, der kan understøtte den udvikling.
Et fåtal af projektkommunerne har arbejdet med en fælles tilgang og systematik til at
understøtte dialogen om udvikling og progression i fleksjobbene. Flere projektledere og
jobformidlere angiver imidlertid uafhængigt af hinanden og kommunetilhørsforhold, at
projektet har medført, at jobformidlerne i højere grad stiller spørgsmålstegn og forsøger at
forhandle med arbejdsgiver ud fra særligt to parametre; 1) andre og flere arbejdsopgaver og
2) effektivitet i opgaveløsningen.
Flere jobformidlere tilkendegiver, at de tidligere ville have taget borger og arbejdsgivers
perspektiv for gode varer om, at der ikke ville være mulighed for progression. Jobformidlerne
tilføjer dertil, at de i langt højere grad forbereder borger og arbejdsgiver på, at de løbende
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0036.png
skal have blik for udvikling i jobbet. Disse erfaringer findes blandt projektkommunerne:
Albertslund, Stevns, Gentofte, Viborg, Thisted, og Tønder.
Eksempel fra
borger, Thisted
Et eksempel fra en borger tilknyttet jobcenter Thisted illustrerer dette:
”Vi
(arbejdsgiver og
fleksjobansatte) lavede løbende en status på mine arbejdsopgaver, min effektivitet og
tilrettelæggelsen af opgaverne. Jeg gik fra en arbejdstid på ni timer med 75 % effektivitet, og
jeg har nu øget til 12 timer med 85 % effektivitet. Det blev justeret i samarbejde med
arbejdsgiver og min jobformidler.”
Frederikshavn er dog mere tydelige på deres tilgang, som indebærer en detaljeret
behovsafdækning af arbejdsopgaver og en mere systematisk tilgang til at forhandle med
virksomheden om, hvor der evt. kan ske en udvikling.
Eksempel fra
Frederikshavn
Tilgangen i Frederikshavn handler om at afdække og forhandle om mulige tiltag til forandring
i det konkrete match i form af:
•
Opgavesammensætning eller nye opgaver, der ideelt set tager udgangspunkt i
arbejdsgivers ikke-erkendte behov
•
Fleksibilitet i opgaveløsningen
•
Stabilitet
•
Tryghed i opgaveløsningen
•
Skånehensyn og mestring
•
Intensitet
•
Lønsomhed
En meningsfuld dialog om udvikling i arbejdsevnen handler derfor om at finde gensidige
attraktive løsninger ved at prøve forskellige tiltag i det enkelte ansættelsesforhold. Ét afledt
resultat heraf kan være flere arbejdstimer. Et andet kan være lønstigning. Et tredje
fastholdelse i jobbet. Et fjerde højere effektivitet. Det kræver, at jobformidler er i stand til at
udfordre egen, borgers og arbejdsgivers forforståelse af og antagelser om, at der kan skabes
progression. Og jobformidlerne peger på, at det handler om at søge efter flere løsninger, som
i sidste ende kan pege frem mod at øge antallet af lønnede timer.
Dialogen med arbejdsgiver kan derfor også handle om fastholdelse. Det gælder i forbindelse
med overgang fra længerevarende praktikforløb til en egentlig ansættelse i fleksjob, når det
vurderes, at det optimale niveau for både opgaver og timer er nået i praktikperioden.
Der fremhæves eksempler på forløb, hvor borger har været i praktik i lange perioder, og hvor
funktionsevnen forventeligt vil mindskes over tid grundet progredierende helbredsforhold.
2. Arbejdsgiver vejledes om sidestilling af et fleksjob med normalt ansættelsesforhold
Jobformidlere fra flere projektkommuner, herunder Stevns, Frederikshavn, Thisted og
Gentofte tilkendegiver, at præsentere et fleksjob som:
”Det er et al i deligt deltidsjo
- med
hensyn, og at i skal betragte borgeren som en almindelig medarbejder ift. fx prøvetid, vilkår
mv.”.
Deres erfaring er, at dette greb både løfter synet på borgeren som potentiel
arbejdskraft, og at dialogen om udviklingsmuligheder sidestilles med en normal MUS-samtale.
Eksempler fra
Stevns,
Jobformidlerne har i tilknytning gode erfaringer med at italesætte følgende fordele ved
ansættelse af en medarbejder i fleksjob:
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0037.png
Frederikshavn,
Thisted og
Gentofte
1) Kontinuitet og stabilitet i ansættelsesforholdet (som et alternativ til ansættelse af
studentermedhjælpere)
2) En kompetent medarbejder, som matcher behovet 1-1, og som kan frigive ressourcer hos
en anden medarbejder (i forlængelse af drøftelse af arbejdskraftsbehov og mulighed for
substitution)
3) En specifik og tilpasset ansættelse efter det konkrete behov (ift. antallet af timer)
4) Refusion fra første sygedag, hvis der er fravær (hvis usikkerhed om stabilitet pga. helbred)
5) Tilbud om forskellige støtteordninger kan bringes i spil (hvis fx særligt behov for oplæring,
indretning mv.)
6) Du bliver kompenseret for skånehensyn og betaler kun for effektiv arbejdstid (hvis
manglende viden om ordningen)
En arbejdsgiver, som har samarbejdet med jobformidlere fra Jobcenter Thisted, underbygger
pointen fra sit perspektiv:
Eksempel fra
arbejdsgiver,
Thisted
”Det er vigtigt at få å et op for
potentialet ift. fleksjobbere. Man får jo en stabil medarbejder
over flere år med en masse erfaring, og det var jo rigtige funktioner,
ha skulle varetage”. Det
er også dejligt, at man så samtidig kan se, at man kan gøre noget godt
–
det handler om, at
vi også tager ansvaret på os i forhold til at ansætte flere
fleksjo ere.”
4.4:
Delkonklusion
På baggrund af gennemgangen af de opstillede hypoteser om tilgangen og forståelsen af
arbejdsevnen som dynamisk peges på følgende:
Arbejdshypotese 1
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes ved, at arbejdsevnen inddrages systematisk i samtalerne
inden mødet i rehabiliteringsteamet, under mødet og i den efterfølgende proces
–
og altid
omtales som dynamisk. Hypotesen bekræftes ud fra interview med projektledere og
jobformidlere.
Forudsætningen for at lykkes med en fælles tilgang og forståelse af arbejdsevnen som
dynamisk er en tydelig faglig ledelse med opbakning i den brede lederkreds. En tydelig ledelse
giver afsættet for en gennemgående virksomhedskonsulent, som kan bidrage til at skærpe
fokus og agere sparringspartner i italesættelsen af en dynamisk arbejdsevne.
Arbejdshypotese 2
Udviklingen i arbejdsevnen styrkes af, at borger får indflydelse på og selv formulerer egne
jobmål og udviklingsmuligheder. Hypotesen bekræftes ud fra interview med projektledere,
jobformidlere og borgere.
Den fælles tilgang og forståelse af en dynamisk arbejdsevne hviler på den jobrettede samtale
med tilhørende metoder og redskaber, som jobformidlerne skal beherske. I den jobrettede
dialog er det særligt vigtigt, at jobformidlere er opmærksomme på to forhold: dels at give
ledighedsydelsesmodtager en forståelse for at være jobparat allerede inden
rehabiliteringsteammødet. Dels at klæde borgeren på og træne vedkommende i at
præsentere egne jobmål og udviklingsmuligheder. Det styrker borgerens handlekraft og
ejerskab i den videre jobsøgningsproces.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0038.png
Arbejdshypotese 3
Udvikling i arbejdsevnen styrkes af dialog med virksomhederne om afprøvning af forskellige
tiltag, der understøtter progression og udvikling i ansættelsen. Hypotesen kan ikke bekræftes.
Dog fremhæver både jobformidlere og virksomheder en styrket vejledning om mulighed for
udvikling og progression i dialogen med virksomhederne. Vejledningen fokuserer på
målgruppen som deltidsansatte med hensyn og derfor også ligestillede medarbejdere, hvor
man vil tale om udvikling i opgaver og ansættelsesforhold. Endelig peges på to situationer,
som skal adresseres forskelligt ift. at tale om progression med virksomhederne. Den ene
situation er, når ansættelsesforholdet kan udvikle sig til flere effektive timer over tid, og hvilke
tiltag der kan understøtte den udvikling. Den anden situation er, når ansættelsesforholdet er
i risiko for at udvikle sig til færre effektive timer. Her peges på, at dialogen med fordel kan
fokusere på fastholdelse af ansættelsen, og hvilke tiltag der kan understøtte dette og
kompensere for et evt. progredierende forløb.
I det næste kapitel uddybes jobformidlerens rolle med at bygge bro til arbejdsmarkedet.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0039.png
5: Sådan bygger jobformidlere bro til
arbejdsmarkedet
Jobformidlerrollen har til formål at sikre en håndholdt og systematisk indsats
ved at gå på to
e . Jo for idlere skal
sikre en tæt og tillidsbaseret relation med kendskab til borgers
ressourcer, kompetencer og ønsker. Samtidig skal jobformidleren ud fra sin viden om
mulighederne på arbejdsmarkedet sikre, at planen og målene er realistiske. Det afgørende
for jobformidleren er således at etablere en bro mellem borgers ressourcer og
arbejdsmarkedet.
I dette afsnit beskriver vi de mekanismer, som fremhæves som vigtige og virksomme ift., at
jobformidleren lykkes med at bygge bro til arbejdsmarkedet.
Der er opstillet yderligere tre arbejdshypoteser, som bliver belyst enkeltvist i de følgende
delafsnit.
Arbejdshypotese 4:
Jobformidlere med en baggrund som virksomhedskonsulent styrker broen til arbejdsmarkedet
gennem en høj grad af opsøgende virksomhedskontakt og fokus på potentielle match fra
første samtale med borger og arbejdsgiver
Arbejdshypotese 5:
Hyppig samtalekontakt med jobformidlere skaber en aktiv jobsøgning og forløb med retning
Arbejdshypotese 6:
Jobformidlere, som arbejder systematisk med afsæt i virksomhedernes behov for arbejdskraft,
skaber stærkere match, og har styrket fokus på mulighederne for at udvikle og tilpasse
opgaverne i fleksjob
Hypoteserne er belyst med afsæt i interviews med projektledere, jobformidlere,
arbejdsgivere og borgere på tværs af de ni projektkommuner. Derudover er inddraget
materiale ifm. projekternes rekruttering af jobformidlere og eksempler på jobformidleres
perso lige CV er.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0040.png
5.1:
Jobformidlere med en baggrund som virksomhedskonsulent styrker
broen til arbejdsmarkedet gennem en høj grad af opsøgende
virksomhedskontakt og fokus på potentielle match fra første samtale
med borger og arbejdsgiver
Hypotese 4 kan bekræftes på baggrund af interviewene med projektledere og jobformidlere.
Blandt de ni projektledere er der en bred tilkendegivelse af, at jobformidleren med en
virksomhedsvendt profil styrker broen til arbejdsmarkedet. Projektlederne lægger vægt på,
at jobformidlere med en virksomhedsvendt profil
for det første
har et konstant fokus på, hvor
mulighederne på arbejdsmarkedet er,
for det andet
har et bredt og aktuelt kendskab til det
lokale arbejdsmarked, og
for det tredje
ofte har forudgående viden om, hvilke konkrete
opgaver, der kan være behov for at få løst i brancher med efterspørgsel.
For det fjerde
har de
erfaringer med den indledende dialog om muligheder for et godt match.
Dette billede bakkes op af de interviewede jobformidlere, som har en virksomhedsvendt profil
og de jobformidlere, som ikke har. Begge profiler tilkendegiver, at det er nemmere at lykkes
med opgaven, når man har erfaring og trives med at etablere netværk blandt
virksomhederne, og når man samtidig har kendskab til det aktuelle arbejdsmarkedsbehov
både regionalt og lokalt.
Hypotese 4
knytter sig til det
interne arbejde i
jobcenteret
Jobformidleren er
rekrutterings-
partner inden for
fleksjobområdet
På baggrund af interviewene med arbejdsgiverne på tværs af de ni projektkommuner tegner
der sig et billede af, at jobformidlerne som repræsentanter for jobcentrene indtager en rolle
som rekrutteringspartner inden for fleksjobområdet. Arbejdsgiverne oplever, at der er fokus
på potentielle match fra start, frem for blot etablering af en praktikaftale. Arbejdsgiverne
vurderer desuden samarbejdet med jobformidlerne som værdifuldt, når der er kort svartid og
løbende kontakt til virksomheden samt klare aftaler, som overholdes.
Som led i kvalificeringen af hypotesen er følgende fire virksomme greb identificeret.
1. Målrettet rekruttering
af en
virksomhedsvendt
profil
2. Tæt samarbejde
mellem virksomheds-
konsulenter og
sagsbehandlere
3. On-boarding forløb
af jobformidlere
4. Prioritering af tid til
den opsøgende
virksomhedskontakt
1. Målrettet rekruttering af en virksomhedsvendt profil
Projektledere og jobformidlere peger på, at et virksomt greb for at lykkes med
jobformidlerrollen som brobygger til arbejdsmarkedet er at sikre en målrettet rekruttering af
en virksomhedsvendt profil.
En virksomhedsvendt profil har andre forudsætninger for at lykkes med at styrke broen til
arbejdsmarkedet.
Gentofte, Viborg og Frederikshavn har arbejdet strategisk og målrettet med rekruttering af
virksomhedsvendte profiler som del af et skift i balance
elle
traditio elle
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0041.png
sagsbehandlere/rådgivere og virksomhedskonsulenter. Projektlederne tilkendegiver, at de har
vægtet et salgsge sa
e
ed ev e til at etværke og agere ude hos virkso heder e
højt i deres rekrutteringer. Ifølge projektlederne har det medvirket til en større diversitet i
medarbejdergruppen. Sagsbehandlere og jobformidlere supplerer hinanden bedre, og mange
af de oprindelige medarbejdere i fleksjobteamet har oplevet et løft ved at klæde nye kollegaer
på til opgaven.
Eksempel fra
Viborg
Jobcenter Viborg har udarbejdet et stillingsopslag og en tilhørende beskrivelse af
jobformidlerfunktionen, som skitserer: Hvad opgaverne er, og hvilke kompetencer der
kræves. Jobcenter Viborg forventer, at en jobformidler:
•
Har flair for at bistå borgere og virksomheder med job og rekruttering
•
Har viden om lokale jobmuligheder
•
Har et virksomhedsnetværk i Viborg Kommune og omegn
•
Har viden om målgruppen for fleksjob
•
Tror på, at alle har ressourcer, som virksomhederne har brug for
•
Har gode samtaleevner og kan skabe en god og tillidsfuld relation
•
Er handlekraftig i opgaveløsningen
Projektlederne i de tre kommuner tilkendegiver, at det generelt har været en styrke, at
medarbejderne aktivt skulle søge stillingen. Det betyder, at man ikke blot fordeler og overtaler
eksisterende medarbejdere til at købe ind på en ny opgave, som de muligvis ikke har den store
interesse for. Ved ansættelse af nye medarbejdere er der også en specifik anledning til at være
meget tydelige på krav og forventninger til den enkelte.
2. Tæt samarbejde mellem virksomhedskonsulenter og rådgivere
Erfaringsopsamlingen indikerer samtidig, at et andet virksomt greb handler om at sikre et tæt
samarbejde mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere, når jobformidleren ikke har
en kombirolle, hvor begge roller er indeholdt.
Der er få projektkommuner, som ikke har valgt at placere en kombirolle hos jobformidleren.
En af de få er Viborg, som har erfaringer med et organisatorisk greb, som imødegår
udfordri ge
ed det opgavespæ d , so flere jo for idlere giver udtryk for, de er
udfordrede af.
Eksempel fra
Viborg
Jobcenter Viborg har valgt en organisering med såkaldte mikroteams, hvor der er en
beskæftigelsesfaglig medarbejder og to jobformidlere/virksomhedskonsulenter tilknyttet
teamet. Baggrunden er, at det kan være vanskeligt at rekruttere medarbejdere, som både er
stærke på lovgivning, skriftlighed, koordinering ift. evt. tværfaglige problemstillinger,
relationsarbejde med borgeren, jobsamtalen, tilrettelæggelse af den opsøgende
virkso hedsko takt, afdæk i g af virkso hede s ehov og forha dli g ift. at ska e det
bedst mulige match, som udnytter borgerens arbejdsevne bedst muligt.
Som udgangspunkt er der derfor én jobformidler, som borgeren forholder sig til, og som har
fokus på at hjælpe borgeren i job. Men jobformidleren har mulighed for at trække på den
beskæftigelsesfaglige medarbejder, hvis man er i tvivl om konkret lovgivning (fx sanktionering),
hvis der opstår behov for indhentning af nye oplysninger, understøtte borgeren i kontakt til
andre igangværende indsatser mv. Det betyder, at jobformidlerne kan fokusere meget klart
Medarbejdere skal
aktivt søge
stillingen
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0042.png
på de kerneelementer, der ligger i indsatsmodellen, uden at blive bundet af tilstødende
opgaver, som jobformidleren kan opleve sig mindre sikker i.
3. Fælles on-boarding forløb af jobformidlere
Et tredje virkso
t gre estår i fælles o
-
oardi g af jo for idler e ed he lik på at sikre
et fælles mindset, og at det står tydeligt og ensartet for alle jobformidlere, hvordan de
lavpraktisk griber opgaven med den opsøgende kontakt, etablering af jobmatch og opfølgning
i virksomhederne an.
Projektleder og jobformidlere i Frederikshavn og Ballerup fremhæver betydningen af et fælles
forløb, mens projektledere og jobformidlere i de øvrige projektkommuner i overvejende grad
efterspørger et fælles forløb, som klæder dem på til rollen som jobformidler. Flere projekter
har ifm. erfaringsopsamlingen påpeget et fremadrettet behov for særligt at styrke
kompetencerne ift. det opsøgende arbejde på virksomhederne.
Eksempel fra
Frederikshavn
Frederikshavn har valgt at sætte fokus på tilrettelæggelsen af den opsøgende
virksomhedskontakt, og hvordan det gode match skabes i form af:
•
Systematik og spørgsmålstyper for detaljeret behovsafdækning
•
Konkrete systematikker til arbejdet med substitution, herunder substitutionshjulet, som
skærper fokus på fire områder: 1. afdækning af opgaver, 2. kompetencebehov, 3.
ufravigelige krav, 4. fleksible forventninger
•
Forhandlingsteknikker i form af værdispørgsmål, nøgleordslytning samt emotionelle,
rationelle og autoritative argumententer og viden om forhandlingspositioner.
Projektleder i Frederikshavn lægger vægt på, at det vigtigt, at det er tydeligt for alle, at de ved,
hvad de reelt skal for at:
•
Tilvejebringe det flow i jobåbninger, der skal til.
•
Blive konkrete på virksomhedernes behov ift. at kunne lavet et godt match.
•
Kunne forhandle med virksomhederne ift. mulighederne for flere opgaver og nye
muligheder for at løse opgaver.
4. Prioritering af tid til den opsøgende virksomhedskontakt
For at lykkes med rollen som brobygger til arbejdsmarkedet stilles krav til både viden om
arbejdsmarkedet og et netværk eller kompetencer til at lukke døre op til konkrete job. Både
projektledere og jobformidlere peger på, at det kræver en prioritering af tid og ressourcer til
den opsøgende virksomhedskontakt, som let kan blive nedprioriteret, fordi indsatsmodellen i
høj grad fokuserer på en hyppig dialog med borgeren. Et fjerde virksomt greb består derfor i
systematisk allokering af tid til den opsøgende kontakt til og ude i virksomhederne.
Projektkommunerne Frederikshavn og Viborg har gode erfaringer med en systematisk tilgang
til den opsøgende kontakt, hvor der i kalenderen afsættes tid til kold kanvas
og
servi e esøg
. Ifølge projektlederne er det svært at følge med virksomhedernes efterspørgsel
på arbejdskraft, at opdage mangel og paradoksområder, samt at understøtte medvind fra
virksomhederne og den lette adgang til jobåbninger, hvis den opsøgende kontakt ikke
prioriteres. En jobformidler i Frederikshavn eksemplificerer dette ved, at han ved en prioriteret
rundringning og udekørende opsøgende kontakt i 14 dage etablerede 13 fleksjobåbninger.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0043.png
Eksempel fra
Viborg
Som led i en samlet strategi om at lykkes som rekrutteringspartner til virksomhederne har
Jobcenter Viborg valgt at have følgende tilgang til den opsøgende virksomhedskontakt:
•
Virksomhedskonsulenter booker fem samarbejdsmøder med nye virksomheder om
måneden med fokus på behovsafdækning
•
Virksomhedskonsulenter afsætter en-to faste ringedage hver måned og kontakter kun
virksomheder, der ikke allerede er et samarbejde med
Projektledere og jobformidlere anfører, at det er en nødvendighed at have et konstant fokus
på, hvor mulighederne på arbejdsmarkedet er for lave en bro til arbejdsmarkedet. Dette
gælder særligt i en tid med Covid-19, hvor arbejdsmarkedet konstant ændrer sig.
5.2:
Hyppig samtalekontakt med jobformidlere skaber en aktiv jobsøgning
og forløb med retning
Erfaringer fra andre JobFirst-indsatser peger generelt på hyppig samtalekontakt, som et af de
redskaber, der virker i beskæftigelsesindsatsen, og hypotese 5 bekræftes også her af både
projektledere, jobformidlere og borgere på tværs af de ni projektkommuner i interviewene.
Jobformidlerne lægger vægt på, at de via den hyppige samtalekontakt opnår et detaljeret
billede af borgerens situation og til borgerens kompetencer og kvalifikationer. Samtidig
oplever jobformidlerne, at de kan fastholdelse borgerens fokus på job og sikre momentum i
borgerens jobsøgning.
Enkelte jobformidlere særligt fra Frederikshavn, Tønder og Gentofte peger dog på, at der kan
være behov for at differentiere og tilrettelægge den hyppige samtalekontakt individuelt på
baggrund af borgers konkrete behov for sparring i jobsøgningen. Dette billede bakkes op af
projektlederne, som vurderer, at forløbet bør tilrettelægges mere fleksibelt. Ifølge
projektlederne er det en hyppig kontakt, men ikke nødvendigvis i en fastlåst og en ufleksibel
kadence, som er afgørende. De efterspørger fleksibilitet til at skrue op og ned for kontakten i
de perioder, hvor borger har et særligt behov for støtte og sparring på jobsøgningen.
De interviewede borgere fremhæver også den hyppige kontakt positivt, og oplever at der er
et gensidigt forpligtende samarbejde, hvor de får støtte og konkret sparring i deres
jobsøgning.
Som led i kvalificeringen af hypotesen er følgende tre virksomme greb identificeret
Hypotese 5 knytter
sig til mødet med
borgeren
Hyppig kontakt
skaber
progression og
værdi i forløbet
Men kontakten
bør tilpasses efter
behov
Gensidigt og
forpligtende
samarbejde
1. Borger mødes med
et ressourcefokus og
præsenteres for
konkrete jobs
2. Borger mødes med
en metodisk tilgang til
konkrete og
forpligtende aftaler
3. Borger tilbydes
fælles tilbud om CV og
jobsøgning som
supplement
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0044.png
1. Borger mødes med et ressourcefokus og præsenteres for konkrete jobs
Både projektledere, jobformidlere og borgere peger på, at et klart fokus på ressourcer og
konkrete jobmuligheder er et afgørende greb for at bidrage positivt til at åbne for borgerens
tro på egne evner og videre muligheder.
Jobformidler
præsenterer
konkrete job
CV anvendes til
ressourcespotting
De peger samtidig på, at det jobrettede forløb og en aktiv jobsøgning styrkes af, at
jobformidleren i samtalen præsenterer konkrete jobmuligheder. Det er det første
motiverende skridt mod job, og kan samtidig være et motiverende greb ift. et eventuelt
brancheskift.
Projektkommunerne Albertslund, Stevns, Gentofte, Frederikshavn, Tønder, Thisted og Viborg
har gode erfari ger ed syste atisk at ruge CV et so et
tilbagevendende udgangspunkt
for samtalerne ift. at åbne borgerens bevidsthed om egne ressourcer.
Projektledere og jobformidlere lægger vægt på, at det kræver samtaleteknikker i form af
ressourcespotting og teknikker fra den motiverende samtale at kunne mobilisere og folde
borgers ressourcer ud.
Eksempel fra
Stevns
Stevns tilgang til et ressourcefokus bygger på en detaljeret kompetenceafdækning i tre Trin:
•
Trin 1: Afdækning af joberfaringer, herunder ansvar og arbejdsopgaver med afsæt i
borgers CV
•
Trin 2: Afdækning af brancheneutrale kompetencer med afsæt i viden om job- og
opgavebeskrivelser, som hentes i arkivet på Jobindex
•
Trin 3: Afdækning af fritidsliv og interesser
Jobformidlerne fra de syv ovennævnte kommuner oplever, at borgerne får konkret
jobinspiration og motivation til at afprøve nye mulige brancheområder, når de laver en bred
kompetenceafdækning sammen med borger.
Øgede jobchancer
Borgerne i interviewene oplever tilsvarende, at et tidligt afsæt i en bred dialog om CV og
konkrete job fra start giver en målrettet jobsøgning og øger deres jobchancer. I den sammen-
hæng fremhæves også, at forløbet opleves mere målrettet og meningsfyldt, når der tales CV
og konkrete job.
En borger tilknyttet Jobcenter Vi
org, udtrykker: ”Det
har været svært at være struktureret.
Jeg har ikke orket det. I projektet har der været klar struktur, fordi jeg fast havde en person
at snakke med. Jeg har hele tiden haft nye mål. Det har både været korte og længere snakke,
men man
har hele tide ku e tage skridt fra skridt: a skal ku e gå, før a ka lø e””
2. Borger mødes med en metodisk tilgang til konkrete og forpligtende aftaler
Både jobformidlere og borgere peger på, at dialogen om job og aktiv jobsøgning styrkes af en
systematisk tilgang til konkrete og forpligtende aftaler, der følges op. Interviewene peger på,
at der arbejdes systematisk med mundtlige aftaler, mens gennemgangen af indholdet i Min
Plan ikke viser en tilsvarende skriftlig systematik.
Eksempel fra
borger, Viborg
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0045.png
Eksempel fra
Thisted, Gentofte
og Albertslund
Thisted, Gentofte og Albertslund udgør de projektkommuner, som har arbejdet med en
metodisk tilgang i form af principperne fra SMART modellen:
S (specifikt): Hvad vil du gerne opnå? Hvad vil du gøre for at nå målet?
M (målbart): Hvordan kan målet blive målbart? Hvad vil være et synligt bevis på, at du har
nået dit mål?
A (attraktivt): Hvad vil det give dig at nå målet? Hvad kan du, som du ikke kan nu? Hvordan
har du det, når du når målet?
R (realistisk): Hvem eller hvad kan støtte dig i at målet bliver realistisk? Hvad vil du gøre?
Hvordan? Med hvem? Er der noget, der kan stå i vejen for, at du når målet?
T (tidsafgrænset): Hvornår vil du starte? Hvor ofte? Hvornår vil du være i mål?
Jobformidlerne vurderer, at det er afgørende for påvirkning af borgeres jobsøgning, at den
vejledning, der gives undervejs i samtaleforløbet, også omsættes til handlingsbærende
aftaler, som reelt ændrer og optimerer borgerens søgeadfærd.
For jobformidleren handler det samtidig også om at kunne indgå forpligtende aftaler, som af
borger opleves som meningsgivende og værdiskabende, hvilket understøtter ejerskabet til
udførelsen. Aftalerne skal samtidig sikre, at det fremstår klart for borgeren, hvem der er
ansvarlig for de enkelte handlinger og aktiviteter, og at alle involverede parter arbejder i
samme retning. Herved oplever jobformidlerne, at borgeren også får et større ejerskab til
jobsøgningen.
Handlings-
bærende aftaler
Motivationen er
størst, når der
opleves
sammenhæng og
fremdrift
Eksempel fra
borger, Tønder
Borgererfaringer i interviewene indikerer, at det er i forløb med en klar plan med begrundede
mål og aftaler, at motivationen har været stærkest. Her opleves en større sammenhæng og
mening mellem de enkelte aktiviteter. Borgerne udtrykker samtidig, at de oplever fremdrift i
forløbet i kraft af, at der følges tæt op, hvor der hele tiden er fokus på de indgående aftaler
og på næste skridt.
En borger tilknyttet Jobcenter Tønder udtrykker:
”Opfølgningerne
hver 14. dag er ok, det
fastholder én i at være aktiv jobsøgende, og jeg har fået sparring på CV og
a søg i gs ateriale, og jeg har søgt redt... …Vi har rugt Mi Pla til at skrive ko
e de
møder og aftaler ind, og det er fint, at det er samlet.”
En borger tilknyttet
Jo e ter Thisted udtrykker: ”Det
har givet noget kontinuet i hverdagen,
noget at stå op til. Det har både været stort og småt, men har mest være at lave konkrete
a søg i ger… Derfor har aftaler e været rigtig gode for ig”.
3. Borger tilbydes gruppeforløb om CV og jobsøgning som supplement
Både borgere, jobformidlere og projektledere peger på, at de individuelle samtaler med fordel
kan suppleres af fælles tilbud (jobcafé, CV-værksted, workshop om præsentationsteknik
m.v.).
Projektkommunerne Stevns, Faxe, Albertslund og Ballerup har benyttet gruppeforløb som et
virksomt greb i den jobrettede rådgivning. I de tre projekter har der været gennemført fælles
undervisningssessioner. Fokus har været på generel viden om arbejdsmarkedet, konkrete
jobmuligheder og kompetencekrav i forskellige brancher, samt information om
Eksempel fra
Thisted
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0046.png
fleksjobordningen. Projektlederne peger på både mulighed for at høste gevinster af brugen
af gruppedynamik og peer-to-peer-læring mellem ledige.
Eksempel fra
Ballerup, Faxe og
Albertslund
Fællesnævnere for det indhold, der har været i de gruppebaserede forløb, er:
1. Rettigheder og pligter i forhold til at få tilkendt et fleksjob
2. Arbejdsmarkedet
–
jobmuligheder og brancher i vækst
3. Brancheinformation: Arbejdsforhold, jobfunktioner/arbejdsopgaver og
arbejdspladskultur inden for brancher i vækst
4. Tilrettelæggelse af jobsøgning
5. CV-og ansøgningsskrivning
6. Præsentationsteknik og assertionstræning (fx øvelser med fiktiv jobsamtale)
7. Balancering af familie- og arbejdsliv
Projektledere og jobformidlerne i de tre projektkommuner giver udtryk for, at de fælles
aktiviteter i lige så høj grad som de individuelle samtaler giver borgeren konkrete input til den
efterfølgende jobsøgning.
Borgere, der har deltaget i et gruppeforløb, giver oftest en positiv tilbagemelding. Flere
oplever, at det har været interessant at høre om andre brancheområder, og at det har været
meningsfuldt at samle aktiviteterne, fordi de ikke skal transportere sig til jobcenteret alene
for en kort samtale hver 14. dag. På baggrund af gruppeforløbet erfarer flere borgere, at de
har fået øjnene op for nogle muligheder, som de egentlig ikke tænkte var aktuelle for dem,
og enkelte har fået konkrete jobmuligheder på hånden.
Eksempel fra
borger,
Albertslund og
Stevns
En borger tilknyttet Jobcenter Albertslund erfarer:
”Jeg søgte flere jo s, so
lev præse teret i gruppe ”.
En anden borger fremhæver værdien af gruppeforløb som netværksskabende:
”Det
har givet noget positivt og socialt at deltage på netværksmøderne. Man har ikke følt sig
alene, og det er en god støtte at vide, at der er andre i samme situation. Det har også givet
mig et større netværk
– jeg har ’ o e ted’ ed flere på Li kedI ”.
5.3:
Jobformidlere, som arbejder systematisk med afsæt i virksomhedernes
behov for arbejdskraft, skaber stærkere match, og har styrket fokus på
mulighederne for at udvikle og tilpasse opgaverne i fleksjob
På baggrund af interviews med projektleder og jobformidlere i de ni projektkommuner kan
hypotesen kun delvist bekræftes. Det skyldes, at der ikke tegner sig et entydigt billede af, at
der arbejdes systematisk med afsæt i virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Dog bekræftes hypotesen af projektledere og jobformidlere i fire af projektkommunerne,
nemlig: Gentofte, Viborg, Frederikshavn, og Thisted. De fire projektkommuner har tilrettelagt
en mere systematisk tilgang med henblik på at sikre en detaljeret afdækning af
virksomhedens konkrete behov for at få løst arbejdsopgaver. Ifølge projektledere og
jobformidlere er en detaljeret behovsafdækning grundstenen til et stærkt match, hvor der
kan være mulighed for udvikling og progression.
Hypotese 6 knytter
sig til mødet med
virksomheden
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0047.png
Endvidere erfarer jobformidlerne fra de fire projektkommuner, at den detaljerede afdækning
ofte betyder, at der hurtigere kan skabes et mere bæredygtigt match, fordi jobformidler har
et detaljeret kendskab til borgers kompetencer og en konkret beskrivelse af borgers
skånehensyn samt et detaljeret kendskab til virksomhedens konkrete arbejdskraftsbehov. På
den baggrund kan de fra start af ansættelsesforholdet fastlægge, hvilke opstartsvilkår og
skånehensyn der skal være til stede for at sikre et vellykket match.
Afdækningen af
virksomhedens
behov og
opgaveløsning kan
godt fylde mere
Arbejdsgiverne på tværs af alle kommuner tilkendegiver i interviewene, at de har svært ved
at udpege den systematiske tilgang til afdækningen af arbejdskraftsbehovet, idet de ofte har
haft et bredt samarbejde med jobcenteret gennem mange år, og ofte bliver de præsenteret
for konkrete kandidater frem for en bredere afdækning af deres behov. Det gælder særligt
for mange af de større virksomheder. Virksomhederne peger dog på et ønske om et stærkere
fokus på dialogen om deres arbejdskraftsbehov.
Som led i kvalificeringen af hypotesen er følgende to virksomme greb dog identificeret med
afsæt i særligt de fire specifikt nævnte kommuner.
1. Virksomhedens
behov afdækkes
systematisk og
detaljeret
2. Muligheden for
substitution
afsøges
systematisk
1. Virksomhedens behov afdækkes systematisk og detaljeret
En afgørende forudsætning for at kunne skabe en jobåbning, et stærkt match og potentielle
udviklingsmuligheder i matchet er, at jobformidleren afdækker virksomhedernes behov for
arbejdskraft systematisk og detaljeret.
Øger forhandlings-
mulighederne
Gentofte, Viborg, Frederikshavn, og Thisted udgør de projektkommuner, som har arbejdet
med en systematisk tilgang til afdækningen af virksomhedens behov. Projektledere og
jobformidlere anfører, at de har ændret tilgang, så de først har fokus på behovsafdækning
uden borger, fremfor at præsentere en borger som det første.
Jobformidlerne i de fire projektkommuner peger på, at en systematisk og detaljeret
afdækning forudsætter en grundig forberedelse og research af virksomheden.
Eksempel fra
Gentofte
Jobformidlere fra Gentofte forbereder virksomhedskontakten med afsæt i nogle af følgende
opmærksomhedspunkter:
•
Hvad laver virksomheden?
•
Hvor mange ansatte har virksomheden?
•
Hvilke jobtyper/fagområder beskæftiger virksomheden sig med?
•
Hvordan fremstiller virksomheden sig på LinkedIn/Facebook?
•
Hvordan er udviklingen i branchen i øjeblikket?
•
Hvilke fokusområder har virksomheden?
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0048.png
Jobformidlerne giver udtryk for, at det netop er den grundige forberedelse, som giver et godt
afsæt for den efterfølgende dialog om behov, som i sidste led også har betydning for dialogen
om progression ift. at kunne pege på flere arbejdsopgaver og være nysgerrig på, hvor der evt.
kan justeres på noget, som i sidste ende kan give flere lønnede timer. Dette bekræftes af flere
af de interviewede arbejdsgivere.
Eksempel fra
arbejdsgiver,
Thisted
En arbejdsgiver tilknyttet Jobcenter Thisted fortæller:
”Jo for idler red. over eviste os o at i dgå e aftale o fleksjo . Hu ku e godt stå
inde for at presse på ift. indhold og flere timer, fordi hun var så grundigt forberedt på, hvem
vi var, og hvad vores ehov var.”
Samlet peger arbejdsgiverne på, at det er vigtigt, at jobformidlerne har en nysgerrig tilgang til
virksomheden, hvor de dels er forberedte og på den baggrund spørger grundigt ind til
virksomheden og deres opgaveløsning. Flere arbejdsgivere peger også på, at dette med fordel
kunne fylde mere for at øge chancerne for et godt efterfølgende match.
2. Muligheden for substitution afsøges systematisk i virksomheden
Jobformidlerne peger samtidig på et systematisk arbejde med substitution som afsæt for at
afdække job og tale udvikling i job. Substitution tager afsæt i at nedbryde et
arbejdskraftsbehov til konkrete arbejdsopgaver for derefter at undersøge, om nogle
arbejdsopgaver kan løses af flere forskellige typer af medarbejdere. Det kan give en række
fordele for både virksomheder og borgere:
1. Mange virksomheder efterspørger i udgangspunktet en medarbejder,
so ka det
hele . Det
kan ofte betyde, at det er en udfordring for virksomheden at skaffe den
pågældende medarbejder
2. Højt kvalificerede medarbejdere varetager ofte både specialiserede arbejdsopgaver
og lettere rutineprægede opgaver, som kan varetages af borgere med færre
kompetencer. Det er uhensigtsmæssigt, fordi den højt kvalificerede medarbejder
typisk både er dyrere og er flaskehals ift. virksomhedernes videre udvikling og vækst
3. Mange virksomheder har mindre og afgrænsede opgaver, som ikke løses i dag. Med
a dre ord har virkso heder e et ikke-erke dt
arbejdskraftsbehov, som vil kunne
hjælpe dem i deres daglige drift, og som typisk kræver få faglige kompetencer og
oplæring.
Viborg, Frederikshavn, Thisted, Stevns, Albertslund og Tønder udgør de fem
projektkommuner, som har arbejdet med en systematisk tilgang til substitution. Flere af de
interviewede jobformidlere fra de fem projektkommuner anfører, at den detaljerede
afdækning af virksomhedens behov, som beskrevet ovenfor, udgør forudsætningerne for at
kunne tale substitution med virksomhederne.
Eksempel fra
Frederikshavn
Jobformidlere i Frederikshavn har arbejdet systematisk med følgende trin ift. substitution:
1.
Arbejdsopgaver:
At afdække om der er spidsbelastningstidspunkter, hvor der er
arbejdsopgaver, der ikke bliver løst, og påvirke hvilke arbejdsopgaver virksomheden i
øvrigt har interesse i at få løst
2.
Kompetencebehov:
At påvirke synet på, hvilke kompetencer der skal til for at løse
opgaverne
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0049.png
3.
Ufravigelige krav:
Udfordre synet på drømmekandidaten gennem prioritering af de
kompetencekrav, som medarbejderne som minimum skal kunne imødekomme
4.
Fleksible forventninger:
Påvirke synet på mulige værdiskabende match, hvor der er
skånehensyn
Jobformidlerne peger samtidig på, at arbejdet med substitution kan hjælpe virksomheder,
som har svært ved at rekruttere fuldtidsansatte til at få løst deres arbejdskraftsbehov.
Et eksempel på
substitution fra
Frederikshavn
En jobformidler i Frederikshavn har bl.a. følgende oplevelse:
”Tømrerfirmaerne
har i dag rygende travlt, og de har svært ved at skaffe folk. Når vi taler
med dem efterspørger de altid en tømrer mere, men når vi udfordrer dem på, hvilke opgaver
deres tømrere løser, så laver de jo alt muligt. Jeg har flere steder hjulpet dem med at frigive
15 timer om ugen på at rydde op på arbejdspladsen, køre affald på lossepladsen og pakke
bilerne, og så fået et fleksjob ud af det.”
5.4:
Delkonklusion
På baggrund af gennemgangen af de opstillede hypoteser om jobformidleren som bro til
arbejdsmarkedet peges på følgende:
Hypotese 4
Jobformidlere med en baggrund som virksomhedskonsulent styrker broen til
arbejdsmarkedet gennem en høj grad af opsøgende virksomhedskontakt og fokus på
potentielle match fra første samtale med borger og arbejdsgiver. Hypotesen er bekræftet
med afsæt i interview med projektledere og jobformidlere.
Den virksomhedsvendte profil har erfaring med at etablere netværk i virksomhederne og har
kendskab til det aktuelle arbejdsmarkedsbehov lokalt og regionalt. En målrettet rekruttering
giver samtidig anledning til en tydelig forventningsafstemning om krav og forventninger til
den enkelte jobformidler. For at sikre et fælles mindset og tilgang kan man med fordel
gennemføre et on boarding forløb for jobformidlerne.
Hypotese 5
Hyppig samtalekontakt med jobformidlere skaber en aktiv jobsøgning og forløb med retning.
Hypotesen er bekræftet gennem interview med projektledere, jobformidlere og borgere.
Den hyppige samtalekontakt er værdifuld, når den tager afsæt i et ressourcefokus båret af en
dialog om CV, jobmuligheder og et fokus på konkrete og forpligtende aftaler. Det skaber et
vedvarende fokus på at tale job, mere intensiv jobsøgning og fastholdelse af momentum i
jobsøgningen.
Hypotese 6
Jobformidlere, som arbejder systematisk med afsæt i virksomhedernes behov for arbejdskraft
skaber stærkere match, og har styrket fokus på mulighederne for at udvikle og tilpasse
opgaverne i fleksjob. Hypotesen kan delvist bekræftes ud fra interview med jobformidlere i
fire projektkommuner og interview med arbejdsgivere, som peger på et ønske om styrket
fokus på afdækning af deres behov for arbejdskraft.
Jobformidlerne peger på vigtigheden er, at de er velforberedte ud fra en grundig research af
virksomheden, og at afdækningen med fordel kan tage afsæt i en systematisk tilgang til at tale
substitution af arbejdskraft for at skabe åbninger til fleksjob.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0050.png
6: Digital understøttelse af den
jobrettede indsats
De digitale redskaber i form af Rehabiliteringsplanens forberedende del og indstilling, Jobnet
Cv og Min Plan tjener samlet set flere formål, herunder 1) overblik over sagens oplysninger,
2) involvering af borgeren, og 3) sammenhæng mellem mål, plan og indsatser i borgerens
forløb. De digitale redskaber sikrer, at borgeren har adgang til de væsentlige dokumenter via
Min Side på Jobnet, og hensigten er, at det understøtter den enkelte borgers oplevelse af at
føle sig hørt og inddraget i forløbet i jobcentret. Det er også intentionen, at de digitale
redskaber skal udfyldes i samarbejde og dialog mellem borger og jobformidler.
I dette kapitel vendes blikket mod anvendelsen af de digitale redskaber i de ni
projektkommuner, og hvordan anvendelsen understøtter et jobrettet perspektiv i dialogen
samt en høj kvalitet i den skriftlige formidling af mål, plan og handling til borger og
arbejdsgiver.
Der er opstillet tre arbejdshypoteser, som bliver belyst enkeltvist i de følgende delafsnit.
Arbejdshypotese 7:
En ensartet og jobrettet systematik i den skriftlige formidling i de digitale redskaber skaber
mening og fremdrift for borgerens vej mod job
Arbejdshypotese 8:
Systematisk arbejde med CV og Min Plan som dialogredskaber styrker borgerens syn på egne
ressourcer og handlemuligheder ift. at komme i job
Arbejdshypotese 9:
Min Plan som omdrejningspunkt for arbejdet med progression styrker et fælles mindset og et
vedvarende fokus på muligheder og progression
Hypoteserne er belyst med afsæt i en sagsgennemgang af i alt 180 tilsendte eksempler på
rehabiliteringsplanens forberedende del, indstillingen fra rehabiliteringsteamet, Jobnet CV og
Min Plan, og er suppleret af interviewdata.
6.1:
Hypotese 7
knytter sig til det
interne arbejde i
jobcenteret
En ensartet og jobrettet systematik i den skriftlige formidling i de
digitale redskaber sikrer mening og fremdrift i borgerens vej mod job
På baggrund af gennemgangen af indholdet i de digitale redskaber og interviews med
projektledere og jobformidlere i de ni projektkommuner kan hypotese 7 ikke bekræftes. Til
trods for et tilbagevendende fokus på kvaliteten i den skriftlige formidling i de digitale
redskaber genfindes der ikke en ensartet og jobrettet systematik i gennemgangen af det
skriftlige materiale (den forberedende del, indstillingen fra rehabiliteringsteamet, Jobnet CV
og Min Plan), som de ni projektkommuner har fremsendt.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0051.png
På baggrund af interviewene angiver projektledere og jobformidlere, at der arbejdes med en
jobrettet tilgang i dialogen med borger, men at denne ikke systematisk oversættes i det
skriftlige arbejde. Både projektledere og jobformidlere på tværs af de ni projektkommuner
tilkendegiver, at årsagerne hertil er:
1. En manglende forståelse for værdien af registreringer generelt og dermed også
redskaberne
2. En manglende fælles systematik
3. En manglende ensartethed og kvalitetsstandarder for arbejdet med de digitale
redskaber på tværs af teams
Sagsgennemgangen viser, at der også mangler konkrete beskæftigelsesmål og delmål for
borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan pege på et manglende systematisk fokus
på, hvor borgerens ressourcer og kompetencer systematisk kan bringes i spil, og hvilke
kompetencer der kan være behov for at styrke.
Potentiale for at
arbejde mere
systematisk
Projektlederne ser et væsentligt potentiale i, at der arbejdes mere systematisk med at
udarbejde sammenhængende og konkrete beskrivelser og planer, som indeholder mål og
delmål for indsatsforløbet. Ligesom der ses et potentiale for at knytte planen tættere til
borgerens Jobnet CV og konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren vurderes at kunne
varetage på sigt.
På baggrund af gennemgangen af indholdet i de digitale redskaber og interview med
projektledere og jobformidlere er følgende fire potentielle greb udledt, som kan styrke
arbejdet med de digitale redskaber
1. Anvendelse af
de nye
skabeloner for
den
forberedende del
og indstillingen fra
rehabiliterings-
teamet
2. Detaljeret
afdækning af borgers
kompetencer i den
forberedende del og
Jobnet CV
3. Jobmål defineres
realistisk i indstillingen
fra
rehabiliteringsteamet
og i Min Plan
4. Skånehensyn
konkretiseres ift.
jobmål i den
forberedende del
og Min Plan
1. Anvendelse af de nye skabeloner for den forberedende del og indstillingen fra
rehabiliteringsteamet
Anvendelse af de nye skabeloner for den forberedende del og indstillingen fra
rehabiliteringsteamet (publiceret november 2018 af STAR) udgør afsættet for borgerens
videre forløb i indsatsen på ledighedsydelse.
Skabelonerne tilvejebringer en struktur, der lægger op til et systematisk jobrettet fokus fra
start, med fokus på virksomhedsindsats, empowerment og borgerinddragelse og
progressionsindikatorer.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0052.png
Den forberedende del skal sikre, at rehabiliteringsteamet har tilstrækkelige relevante
oplysninger om borgeren til, at teamet kan afgive indstilling. Skabelonerne lægger op til en
beskrivelse af borgers ressourcer, kompetencer, skånebehov, jobmål og udviklingsmål.
Indstillingen skal begrundes med afsæt i de beskæftigelsesmæssige, sociale og
helbredsmæssige forhold, som teamet har lagt vægt på. Med det nye skema for indstillingen
skal rehabiliteringsteamet desuden tydeligt angive, hvilket formål og mål der er med det
indstillede forløb og dets aktiviteter. Hensigten med denne konkretisering er at understøtte,
at den indstillede indsats er konkret og forståelig for borgeren.
På tværs af projektkommunerne er der variation i, i hvilket omfang de nye skabeloner for den
forberedende del og indstillingen fra rehabiliteringsteamet er anvendt.
Figur 4: Anvendelse af de nye skabeloner for den forberedende del og indstillingen fra rehabiliteringsteamet
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Er den nye skabelon anvendtl?
Den forberedende del
Er den nye skabelon anvendt?
Indstilling fra Rehabiliteringsteamet
14%
36%
Ja
Nej
64%
86%
Den nye skabelon for den forberedende del anvendes i 86% af sagerne, mens den nye
skabelon for indstillingen fra rehabiliteringsteamet anvendes i 36% af sagerne.
En del af forklaringen på variation i anvendelsen af den nye skabelon for indstillingen er, at
flere kommuner har benyttet en skabelon, der på mange punkter følger strukturen fra den
ye ska elo . De a ve dte ska elo i deholder de e trale pu kter ed ” egru delse”,
”jo ål”, ”progressio i fleksjo ”, ”støtteaktivitet if . jo søg i g” sa t ”koordination
og
opfølg i g”. Med a dre ord fordrer
strukturen i den anvendte skabelon dialog om jobmål og
progression i fleksjob. Den anvendte skabelon adskiller sig fra den nye skabelon ved, at
pu kter e ”for ål”, ”virkso hedsrettede aktiviteter” sa t ”støtteaktiviteter” ikke fre går.
På baggrund af interviewene med projektledere kan den forskelligartede praksis også
forklares ved den ledelsesmæssige opfølgning på anvendelsen af skabelonerne.
Projektkommunerne Gentofte og Thisted har valgt at gennemføre ledelsesmæssigt tilsyn af
udfyldelsen af skabelonerne og har valgt at tilbagevise sager i projektet i tilfælde af, at de
tidligere skabeloner har været anvendt.
Potentiale for at
ensarte
Der vurderes på baggrund af sagsgennemgangen at være potentiale i at sikre en ensartet
anvendelse af de nye skabeloner med henblik på at udnytte skabelonernes fordele om at
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0053.png
Anvendelsen af
skabeloner
skabe et hurtigt og bedre overblik over de vigtigste informationer i en sag, en mere relevant
og jobrettet sagsoplysning samt et stærkere fokus på borgernes egne mål og ressourcer.
2. Detaljeret afdækning af borgers kompetencer i den forberedende del og i borgers Jobnet
CV
I interview med jobformidlere og borgere peges på vigtigheden af, at jobformidlerens
ressourcefokus i dialogen med borgeren understøttes af en detaljeret og grundig afdækning
af borgers kompetencer. Gennemgangen af den forberedende del og borgers Jobnet CV
afspejler ikke en tilsvarende grundighed og systematik.
Figur 5: Afdækning af borgers erfaring; kompetencer og kvalifikationer i den forberedende del og Jobnet CV
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Er borgers
Er der et
erhvervserfaring, fyldestgørende cv?
funktioner og
(faglig profil,
arbejdsopgaver
tilstrækkelig
blevet afdækket? beskrivelser osv.)
Den forberedende del
Er borgers evner
angivet?
Er arbejdsopgaver
beskrevet under
erhvervserfaring?
Er faglige
kvalifikationer
udfyldt
udtømmende?
Jobnet CV
Er faglig profil
jobrettet?
33%
20%
10%
67%
52%
55%
48%
45%
34%
Ja
Nej
80%
66%
90%
I den forberedende del afdækkes borgernes erhvervserfaring, funktioner og arbejdsopgaver i
67% af sagerne, mens borgerens evner bredere set er angivet i 80% af sagerne. I 52% af
sagerne foreligger et fyldestgørende CV på borgeren. Der ses således variation i, hvorvidt den
enkelte persons erhvervserfaringer og kompetencer beskrives systematisk, og hvor alle
relevante informationer indgår.
Jobformidlers
deltagelse øger
det
beskæftigelses-
rettede indhold
Høj a del af CV er
med udfyldte
arbejdsopgaver
Når borgerens kompetencer italesættes og udfoldes i den forberedende del, er det med til at
styrke, hvor tæt orgere er på at se sig selv på ar ejds arkedet,
inden mødet i
rehabiliteringsteamet. Fundene understreger således vigtigheden af, at en
virksomhedskonsulent/jobformidler kobles på til sparringen og kvalificeringen af det
jobrettede perspektiv i den forberedende del, og peger derudover på et potentiale i at
dialogen i højere grad også skriftliggøres,
jf. de for u d e kar
.
I de
Jo et CV er, so foreligger, er erhvervserfari ger
og arbejdsopgaver beskrevet i 90% af
tilfælde e. I % af CV er e er de faglige kvalifikatio er udfyldt udtø
e de. Det vil sige, at
de faglige kvalifikationer matcher de arbejdsopgaver, der er beskrevet under
erhvervserfaring. Den faglige profil er i 66% af
CV er e jo rettet.
I interviewene lægger jobformidlerne vægt på, at de oftest overtager sagen med tilhørende
Jobnet CV fra de afgivne teams, og at der er behov for at kvalificere indholdet og
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0054.png
detaljeringsniveauet i borgerens Jobnet CV. Der er et potentiale i, at den kvalificering i højere
grad skriftliggøres i borgeren Jobnet CV.
Eksempel fra
Gentofte
I Gentofte udtaler en jobformidler sig om vigtigheden af, at der tidligt foreligger et
fyldestgørende CV og afdækning af kompetencer:
”Det
er vigtigt at gøre meget ud af, at deres CV er brugbart i forhold til et eventuelt
sporskifte
–
så er det vigtigt, at kompetenceprofilen passer med det, de kan i dag. Det er
vigtigt at få belyst: Hvad kan de? Hvad brænder de for? Hvad er deres interesseområder?”
På baggrund af sagsgennemgangen vurderes derfor et potentiale i en mere detaljeret og
fyldestgørende kompetenceafdækning tidligere, idet det udgør forudsætningen for at kunne
skabe det rette match samt at kunne målrette indsatsen herefter. I interviewene med
projektlederne peges på, at der med fordel kan opstilles faglige standarder for udfærdigelsen
af fyldestgøre de CV er,
allerede inden mødet i rehabiliteringsteamet
–
som man har valgt i
projektkommunerne Viborg, Stevns og Gentofte.
3. Jobmål defineres realistisk i indstillingen fra Rehabiliteringsteamet og i Min Plan
Jobformidleren har i indsatsmodellen en afgørende rolle i forhold til at kvalificere det
jobrettede perspektiv i den forberedende del og i indstillingen fra rehabiliteringsteamet, idet
jobformidleren har et aktuelt og realistisk perspektiv på jobmuligheder grundet et opdateret
kendskab til arbejdsmarkedets behov regionalt og lokalt.
Vejledningen til den forberedende del udarbejdet af STAR
5
understøtter, at udfyldelsen af
den forberedende del indebærer et vigtigt beskæftigelsesfagligt arbejde. Det er vigtigt, at
man som fagperson sikrer en god og overskuelig oplysning af sagen og samtidigt giver
borgeren forståelse for og ejerskab over sin sag.
Den løbende konsolideringen af jobmål i Min Plan skal desuden sikre et realistisk job-
/arbejdsmarkedsrettet fokus i borgerens forløb begrundet i borgers kompetencer og
arbejdsmarkedets behov.
Lovgivningens intentioner:
BEK nr. 1609 af 27/12/2019: Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om
ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.
§ 2. En rehabiliteringsplan består af en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del skal udarbejdes for alle,
der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.
Stk. 2. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i
borgerens job- og uddannelsesmål samt med udgangspunkt i borgerens ressourcer og samlede situation
Potentialer
5
https://star.dk/media/12324/vejledning-til-forberedende-sagsbehandler.pdf
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0055.png
Figur 6: Karakteristika for udfyldelsen af den forberedende del
60%
50%
40%
57%
31%
30%
20%
12%
10%
0%
Borger udfylder selv
Sagsbehandler udfylder
planen og
med input fra borger og
sagsbehandler sender
sender videre til
videre til
rehabiliteringsteamet
rehabiliteringsteamet
Borger giver input og
sagsbehandler
kvalificerer planen
fagligt
I 57% af sagerne er den forberedende del karakteriseret ved, at borger selv udfylder sin plan,
hvorefter sagsbehandler sender planen videre til Rehabiliteringsteamet.
I 31% af sagerne udfylder sagsbehandler planen med input fra borger, og sender herefter
planen videre til reha
iliteri gstea et. Det er ofte karakteriseret ved ve di ger so : ” orger
siger…” eller ”adspurgt fortæller orger...”. Med a dre
ord bliver borgers udsagn ikke
nuanceret og udvidet i forhold til et muligt bredere jobrettet perspektiv.
I 12% af sagerne følger udfyldelsen af den forberedende del lovgivningens intentioner og den
tilhørende vejledning, hvor sagsbehandler kvalificerer sagen med input fra borger, før den
videresendes til Rehabiliteringsteamet.
Det er således et fåtal af kommunerne, som har arbejdet med at sikre den skriftlige kvalitet i
den forberedende del på trods af, at alle projektledere giver udtryk for, at det løbende er
italesat, hvad der skal fremgå af den forberedende del.
Eksempel fra
Gentofte
Udfyldelsen af den forberedende del er præciseret fra ledelsesmæssig side i Jobcenter
Gentofte. Der er for de afgivne teams lagt vægt på, hvordan den forberedende del udfyldes
med kvalitet, og der er udarbejdet en arbejdsgang for kvalitetssikringen heraf.
Arbejdsgangen er som følger:
•
Trin 1: Sparring på udfyldelsen ved jobformidler over 4 møder
•
Trin 2: Screening og kvalitetssikring af udfyldelsen af den forberedende del ved
teamleder, før sagen videregives til Rehabiliteringsteamet.
•
Trin 3: I tilfælde af mangelfuld udfyldelse tilbagesendes sagen til det afgivende team af
teamleder
Projektleder fra Jobcenter Gentofte og Thisted angiver, at når den forberedende del
kvalificeres fagligt, medfører det, at borgerens erfaringer og kompetencer kommer bedre i
spil. Når planen
ikke
kvalificeres fagligt, så fylder borgerens sociale forhold og helbred
forholdsmæssigt meget ift. det erhvervsrettede. Når planen ikke kvalificeres fagligt, bliver
kvaliteten endvidere betinget af borgerens ressourcer, og der opstår dermed stor variation i
kvaliteten af den forberedende del.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0056.png
Projektkommunerne Gentofte, Albertslund, Viborg, Thisted og Tønder har alle prioriteret en
gennemgående virksomhedskonsulent som jobformidler. Projektledere og jobformidlere fra
de fem projektkommuner tilkendegiver i den sammenhæng, at jobformidleren har bedre
mulighed for at sikre et retningsgivende billede af borgerens ressourcer ift. arbejdsmarkedet
og konkrete jobmål i både den forberedende del, og at dette styrker det efterfølgende
arbejde. Jobformidlerne lægger vægt på, at der uden målrettet fokus på jobmål og formål
med indsatsen er risiko for, at det i stedet bliver ydre faktorer og omstændigheder, der bliver
bestemmende for borgerens forløb, og at dette kan resultere i langstrakte forløb, hvor
borgerens arbejdsevne fortaber sig.
Indstillingerne og Min Plan
Der er beskrevet konkrete jobmål i 84% af indstillingerne. Konkrete jobmål er vurderet ud fra,
om de er begrundet i både borgers kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Der er i
gennemsnit beskrevet 2 jobmål pr. indstilling. Der ses stor variation i antallet af konkrete
jobmål på tværs af kommunerne. Nogle kommuner har gennemsnitligt1 konkret jobmål
beskrevet i indstillingen, mens andre kommuner, der meget eksplicit arbejder med ABC-
jobstrategien forinden rehabiliteringsmødet, ligger på et gennemsnit på 3,8 jobmål pr.
indstilling (Gentofte).
Figur 7: Karakteristika for jobmål i indstillingen og Min Plan
90%
80%
70%
60%
50%
58%
42%
Ja
16%
Nej
14%
84%
86%
40%
30%
20%
10%
0%
Har man beskrevet konkrete
jobmål?
Peger indstillingen på konkrete
arbejdsopgaver, som borger kan
varetage?
Foreligger der jobmål?
Indstilling fra Rehabiliteringsteamet
Min Plan
I 58% af sagerne peger indstillingen på konkrete arbejdsopgaver, som borger kan løse. Her
viser erfaringerne, at det igen er vigtigt, at jobformidleren får en central rolle i at konkretisere
arbejdsopgaverne
–
uanset om borger har et konkret job på hånden eller ej ved deltagelsen
på rehabiliteringsmødet.
I 86% af de eksempler, der er modtaget på Min Plan, arbejdes der med jobspor med konkrete
jobmål. Når der foreligger jobmål i Min Plan, foreligger der i gennemsnit 1,97 jobmål på tværs
af kommunerne. Der er stor variation på tværs af kommunerne, når det kommer til at skrive
jobmål i Min Plan. Her varierer kommunerne mellem, at der fremgår i gennemsnit 1 jobmål i
Min Plan til et gennemsnit på 4,5 jobmål.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0057.png
4. Skånehensyn konkretiseres ift. jobmål
Kvaliteten af det rette match afhænger også af sammenhængen mellem arbejdsfunktioner,
erhvervserfaringer, faglige kompetencer samt skånehensyn og støtteforanstaltninger.
Et vigtigt greb er derfor også, at skånehensyn konkretiseres ift. de angivne jobmål og
opstillede arbejdsfunktioner.
Figur 8: Beskrivelse af skånehensyn i den forberedende del og Min Plan
80%
70%
60%
50%
70%
63%
40%
30%
30%
20%
10%
0%
Er skånehensyn beskrevet
konkret?
Den forberedende del
37%
Ja
Nej
Er skånehensyn beskrevet
konkret?
Min Plan
Borgerens skånehensyn beskrives kun konkret i 30% af sagerne i den forberedende del. I Min
Plan beskrives borgerens skånehensyn konkret i 37% af sagerne. (Tallet for Min Plan dækker
over en andel, hvor skånehensyn ofte beskrives andre steder).
Skånehensynene beskrives ofte ukonkret, idet de ikke bindes op på de udpegede
arbejdsopgaver, som borgeren kan varetage. Derfor fremgår skånehe
sy ofte so : ”I ge
tu ge løft”, ”skal ikke være o givet af a ge e esker”, ”skal skå es for høje lyde”.
6.2:
Systematisk arbejde med CV og Min Plan som dialogredskaber styrker
borgerens syn på egne ressourcer og handlemuligheder ift. at komme i
job
Hypotese 8 kan bekræftes delvist på baggrund af sagsgennemgangen og interviewene med
projektledere og jobformidlere i de ni projektkommuner. Jobnet CV
et er
været anvendt som
et aktivt redskab i dialogen med borger, mens Min Plan i mindre er anvendt som et aktivt
redskab i dialogen med borger. Af sagsgennemgangen fremgår det, at der i alle sager
foreligger et CV, e at der fortsat er plads til for edri g, så Jo et CV et ka u derstøtte et
potentielt jobmatch og give motivation og inspiration til et potentielt brancheskifte.
Interviews med projektledere og jobformidlere i de ni projektkommuner viser,
at Jo et CV et
fungerer som et vigtigt værktøj i dialogen med borger om borgers potentiale, ressourcer og
inspiration til kompetencer, der kontinuerligt kan pege på (nye) muligheder på/tilbagevenden
til arbejdsmarkedet.
Hypotese 8 knytter
sig til mødet med
borgeren
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0058.png
Interviews med projektledere og jobformidlere indikerer, at der generelt er et jobrettet fokus
i kontaktforløbet. Gennemgangen af indholdet i de digitale redskaber viser imidlertid, at det
ikke konkretiseres tilsvarende skriftligt i Min Plan. Der kan således være et potentiale i at
introducere Min Plan for borger som en klar og fælles handleplan, hvor de konkrete og
forpligtende aftaler indgår.
På baggrund af gennemgangen af indholdet i de digitale redskaber og interview med
projektere og jobformidlere er følgende to potentielle greb udledt, som kan styrke arbejdet
med CV og Min Plan yderligere som dialogredskaber:
1. Borger vejledes
i at anvende
Jobnet CV som
brutto CV
2. Borger informeres
om værdien af Min
Plan og vejledes i at
bruge aftalefeltet i Min
Plan aktivt
1. Borger vejledes i at anvende Jobnet CV som brutto CV
Jobformidlere på tværs af de ni projektkommuner peger på, at de i højere grad end tidligere
vejleder orger til at se Jo et CV et so et rutto CV. Herved får orger e
ere gru dig og
udtømmende liste af kvalifikationer. Samtidig oplever jobformidlerne, at afdækningen ud fra
Jobnet CV s funktioner styrker borgerens bevidsthed og evne til at sætte ord på egne
kompetencer.
Fu ktio e ”Jeg søger jo so ” giver også a led i g til at tale eslægtede fag
og arbejdsopgaver sammen med borger.
Flere af jobformidlerne fra Gentofte, Stevns, Tønder samt Viborg lægger samtidig vægt på, at
det er afgørende at understrege vigtigheden af et opdateret, grundigt og udtømmende
Jo et CV, så orger ikke lot ser det so e skal-opgave at opdatere Jo et CV et. De
italesætter
værdie af Jo et CV et so et udsøg i gsværktøj for ar
ejdsgiver og internt i
jobcentret til jobåbninger. Der lægges vægt på, at borger kan blive søgt ud blandt alle
kandidater
ud fra de faglige kvalifikatio er , søger jo so og faglig profil .
Eksempel fra
Viborg
E jo for idler fra Vi org udtaler: ”Det
handler om at afdække detaljeret på baggrund af de
forskellige jobs, borgeren har haft. Formidlingen gennem Momentum har skabt et større
fokus på at kvalifi ere CV’et, idet a so jo for idler er evidst o , at CV’et a ve des
som udsøgningsværktøj. Det giver fantastisk god mening.”
2. Borger informeres om værdien af arbejdet med Min Plan og vejledes i at bruge aftalefeltet
i Min Plan aktivt
Et af hovedformålene med Min Plan er at skabe et fælles overblik for den ledige og
jobcenterets forskellige involverede aktører, hvilket understøttes af, at aftalefeltet i Min Plan
anvendes aktivt.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0059.png
Sagsgennemgangen viser, at der er et fåtal af projektkommunerne, som har anvendt Min Plan
efter lovgivningens intentioner, jævnfør LAB kapitel 8, §41, stk. 4.
”Jobcenter
udarbejder og
opdaterer løbende Min Plan efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse med
afgivelse af tilbud og ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.
Jobcenteret gør planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.”
Figur 9: Beskrivelse af aftaler i Min Plan
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Foreligger der SMART-aftaler om konkret Er der aftalt søgning af konkrete fleksjobs?
aktivitet inden for mindst et af jobsporene?
Aftaler
25%
21%
Ja
Nej
79%
75%
Der foreligger aftaler, der lever op til SMART-kriterierne i 25% af sagerne, mens der fremgår
aftaler om søgning af konkrete jobs i 21% af sagerne. Gennemgangen viser således, at
hovedparten af projektkommunerne ikke anvender aftalefeltet i Min Plan aktivt som afsæt
for konkret handling. Jobformidlerne peger på, at det kan skyldes interne retningslinjer, hvor
jo for idler e registrer deres sa taler so a de sa tale . Det etyder, at aftaler e ikke
fremgår af borgerens Min Plan, men kun i overblikket på borgerens Min Side.
Projektledere og jobformidlere tilkendegiver samtidig, at de oftest indgår mundtlige aftaler
med borgerne, og at borgerne ikke anvender Min Plan. Interviewene med borgerne
understøtter dette billede.
Hovedparte af orger e ke der ofte ikke til egre et Mi Pla .
Flere af borgerne tilkendegiver også, at selvom de kender til Min Plan, har de ikke anvendt
den. De ser ikke en sammenhæng mellem Jobnet og Min Plan, hvorfor der hurtigt bliver tale
om en selvopretholdende praksis.
Projektkommunerne Thisted, Tønder, Stevns og Viborg har imidlertid sidst i projektperioden
sat fokus på at bruge Min Plan som et mere aktivt værktøj, og har udarbejdet fælles
retningslinjer for brugen af Min Plan. Flere af jobformidlerne tilkendegiver, at det har været
en øjenåbner for dem .
Eksempel fra
Viborg
Blandt andre udtaler en jobformidler fra Viborg:
”Når
man først har fået øjnene op for
værdien af at bruge Min Plan er det et afgørende redskab til at kunne holde fokus og holde
borgeren op på aftaler. Det er fleksibelt, hvis noget ændrer sig”.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0060.png
Erfaringerne fra jobformidlerne fra de fire kommuner er, at de er blevet skarpere på sammen
med borgerne at lægge en realistisk plan og skabe handling i deres jobsøgning. At anvende
Min Plan understøtter også samarbejdet ift. at identificere, om der fx er behov for, at
jobformidleren bidrager med konkret viden om arbejdsmarkedet eller muligheder i
lovgivningen for fx de kompenserende ordninger. Det er således mere tydeligt for borger,
hvem gør hvad, hvornår.
Når aftalefeltet i Min Plan anvendes aktivt, opfatter borgerne det som et meningsfuldt
værktøj i deres jobsøgning.
Eksempler fra
borger, Thisted og
Tønder
Dette er interviews med to borgere fra henholdsvis Thisted og Tønder et godt eksempel på:
”Mi Pla lev rugt if . jo søg i g. Det
blev brugt til at skrive konkrete aftaler ind. Det
fungerede rigtig godt, at jeg selv kunne gå ind og tjekke, hvilke opgaver der lå til mig, og at jeg
kunne se en klar retning og mening”
.
”Vi har rugt Mi Pla til at skrive ko
at det har været sa let.”
e de øder og aftaler i
d
–
det er fint, og overskueligt
6.3:
Hypotese 9 knytter
sig til mødet med
virksomheden
Min Plan som omdrejningspunkt for arbejdet med progression styrker
et fælles mindset og vedvarende fokus på muligheder og progression
Hypotese 9 kan på baggrund af sagsgennemgangen og interviewmaterialet ikke bekræftes.
Interviewene med projektledere og jobformidlere i de ni projektkommuner indikerer, at
jobformidlerne dels har haft svært ved at arbejde med progression, og samtidig har det været
uklart, hvordan Min Plan og det tilhørende statusfelt i planen kan anvendes til at skrive
progression i Min Plan.
På baggrund af interviews med projektledere og jobformidlere er erfaringen også, at der ikke
er gennemført en systematisk opfølgning på virksomhederne med fokus på progression. I
interview med projektledere og jobformidlere peges på, at jobformidlerne har størst fokus på
eta leri ge af det gode at h og på vejled i g o , at orger og ar ejdsgiver
selv kan aftale
justeringer i ansættelsen frem for aktivt at afprøve mulighederne for, at der kan ske en
forandring ved at fastsætte konkrete progressionsmål fra start.
Set ift. indsatsmodellens intentioner er der således fortsat et potentiale for, at borger,
virksomhed og jobformidler indgår en klar aftale om, hvor der kan ske en udvikling, så der er
et afsæt for den efterfølgende opfølgning. Interview med både jobformidlere og
arbejdsgivere peger dog ikke entydigt på, at det er muligt at fastlægge konkrete mål fra
starten af etableringen af et fleksjob, men at det nærmere skal ske undervejs i ansættelsen. I
den forbindelse er Min Plan fortsat et godt værktøj til at sikre og synliggøre klare aftaler og til
at sikre en mere målrettet opfølgning.
Gennemgangen af brugen af de digitale redskaber viser, at ingen af projekterne har arbejdet
systematisk med fleksjobaftalen eller tilsvarende beskrivelser med fokus på konkrete
progressionsmål i. Dette billede bakkes op af interviewmaterialet med arbejdsgivere og
borgere, hvor der ikke kan genfindes eksempler på arbejdet med progressionsmål.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0061.png
Sagsgennemgangen viser imidlertid, at italesættelsen af den dynamiske arbejdsevne i højere
grad end tidligere slår igennem i det skriftlige materiale i indstillingen fra
rehabiliteringsteamet og i Min Plan. Erfaringerne genfindes af interviewmaterialet blandt
projektkommunerne: Albertslund, Stevns, Gentofte, Viborg, Thisted, og Tønder samt
Frederikshavn.
Projektledere og jobformidlere, som deltog i netværksseminar som led i processtøtten, bakker
denne tilgang op, men har haft svært ved at udmønte denne i egen praksis lokalt.
Sagsgennemgangen viser dermed også en stor variation i arbejdet med aftaler om en dynamisk
arbejdsevne og et fåtal af kommunerne har arbejdet med konkrete progressionsmål.
Figur 10: Beskrivelse af en dynamisk arbejdsevne og progressionsmål i indstillingen og Min Plan
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Har man beskrevet konkrete
progressionsmål?
Er borgers arbejdsevne
beskrevet dynamisk?
Er borgers arbejdsevne
beskrevet dynamisk?
Min Plan
6%
41%
59%
59%
94%
41%
Ja
Nej
Indstilling fra Rehabiliteringsteamet
I 6% af indstillingerne foreligger der konkrete progressionsmål. I de tilfælde, hvor der foreligger
progressionsmål. Interviewene med projektledere og jobformidler indikerer, at årsagen hertil
er, at skabelonen for indstillingen fordrer, at man alene forholder sig til progressionsmål, hvis
der allerede foreligger et fleksjob. Overskriften i den nye skabelon lyder:
I 41% af indstillingerne er borgerens arbejdsevne beskrevet dynamisk, og
udviklingsmulighederne ender ofte i et fokus på udvikling i arbejdsevnen sidestillet med målet
om øgning af timetallet. Dette gælder også for de beskrivelser og aftaler om udvikling i
arbejdsevnen, som er beskrevet i 41% af sagerne i Min Plan.
6.4:
Delkonklusion
På baggrund af gennemgangen af de opstillede hypoteser om digital understøttelse af den
jobrettede indsats peges på følgende:
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0062.png
Hypotese 7
En ensartet og jobrettet systematik i den skriftlige formidling i de digitale redskaber skaber
mening og fremdrift i borgerens vej mod job. Hypotesen kan ikke bekræftes pga. en
gennemgående manglende skriftlig praksis. Dog understøtter interview med projektledere,
jobformidlere og borgere, at de digitale redskaber styrker deres overblik og opfølgning på
aftaler, når de endelig anvendes i overensstemmelse med intentionerne.
Der er derfor et potentiale i at arbejde mere systematisk med at udarbejde sammenhængende
og konkrete beskrivelser og planer, som indeholder konkrete og detaljerede mål for
indsatsforløbet. Der kan med fordel indføres ledelsesmæssigt tilsyn på udfyldelsen af
skabelonerne, og der kan med fordel opstilles faglige standarder for udfærdigelsen af de
digitale redskaber.
Hypotese 8
Systematisk arbejde med CV og Min Plan som dialogredskaber styrker borgerens syn på egne
ressourcer og handlemuligheder ift. at komme i job. Hypotesen kan delvist bekræftes ud fra
interview med borgere og jobformidlere, men ikke ud fra gennemgangen af indholdet i de
gennemgåede eksempler.
Et fåtal af projektkommunerne har fx anvendt Min Plan efter Lovgivningens intentioner, jf. LAB
kapitel 8 §41, stk. 4. På baggrund af sagsgennemgangen og interviewene med jobformidlerne
er der derfor et betydeligt potentiale i at anvende særligt aftalefeltet i Min Plan aktivt for at
skabe overblik og handling.
Hypotese 9
Min Plan som omdrejningspunkt for arbejdet med progression styrker et fælles mindset og et
vedvarende fokus på muligheder og progression. Hypotesen kan ikke bekræftes, da det ikke
er lykkes at lave skriftlige progressionsmål i Min Plan i projekterne.
Erfaringen skal ses i sammenhæng med hypotese 3. Idet jobformidlerne kun i meget
begrænset omgang har talt om progression, og hvad der kan føre til progression, er det derfor
også umiddelbart, at der ikke er indgået klare progressionsmål i Min Plan.
Såfremt hypotesen skal løftes, vil det derfor kræve, at dialogen med virksomheder og borgere
om, hvor der kan ske en udvikling, og hvad der konkret skal prøves af til næste gang,
konkretiseres yderligere.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0063.png
7: Bilag 1: Metode og datagrundlag
Marselisborg har udarbejdet erfaringsopsamlingen for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. I dette bilag redegøres for overordnede analytiske temaer, strategi for
udledning af hypoteser, samt hvilke metoder og datagrundlag Marselisborg har anvendt i
forbindelse med erfaringsopsamlingen.
7.1:
Tre analytiske
temaer
Overordnede analytiske temaer
Erfaringsopsamlingen belyser først erfaringer med arbejdet med indsatsmodellens
kerneelementer i indsatsperioden. Dernæst belyser erfaringsopsamlingen, hvad der virker
med henblik på en videre implementering af indholdet i kerneelementerne.
Erfaringsopsamlingen er derfor designet, så den bidrager med dybdegående indsigt i tre
temaer, som STAR ønsker mere viden om generelt:
1.
At arbejde med arbejdsevnen som dynamisk
2.
At etablere gode match med jobformidleren som bro til arbejdsmarkedet
3.
At skabe en velfungerende digital redskabsunderstøttelse af den jobrettede indsats
(Rehabiliteringsplan, Min Plan, CV, fleksjobaftale, produktionsstyring)?
Temaerne er belyst med afsæt i tre perspektiver:
•
Interne forhold i jobcenteret
•
Mødet med borgeren
•
Mødet med virksomhederne
Afgrænsning
Det betyder, at erfaringsopsamlingen ikke indeholder en resultat- og implementeringsanalyse
med hensyn til fidelitet. Erfaringsopsamlingen inddrager derfor ikke STARs løbende
monitoreringer eller anden kvantitativ data fra DFDG, men er et kvalitativt supplement til
STARs egen kvantitative analyse af projektet.
7.2:
Strategi for udledning af arbejdshypoteser
Der er i projektperioden gennemført processtøtteaktiviteter, som systematisk har bidraget
med viden til erfaringsopsamlingen. Arbejdshypoteserne er strategisk udledt via denne viden.
Strategien for udledning af arbejdshypoteserne falder i fem trin:
1. Der er i projektperioden gennemført processtøtteaktiviteter, som indebærer en løbende
dialog med projektledere, ledere og jobformidlere involveret i projektet.
Processtøtteaktiviteterne har dels været kvartalsvise netværksseminarer og dels månedlige
opfølgningsmøder
2. På baggrund af seminarer og opfølgningsmøder er der udarbejdet en kvalitativ statusrapport
og månedlige processtøttelog med en risikovurdering for det enkelte projekt
3. På baggrund af statusrapporterne og de samlede processtøttelogs er der gennemført en
indledende analyse af tendenser på tværs af de ni projektkommuner, før dataindsamlingen til
den endelige erfaringsopsamling blev påbegyndt. Det er gjort ved at markere tendenser i form
af veldefinerede hændelser, handlinger og udsagn fra projektledere og jobformidlere
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0064.png
4. Tendenserne er herefter opgjort og kondenseret systematisk ift., hvilke hændelser,
handlinger og udsagn der typisk forekommer i kombination med hinanden på tværs af de ni
projektkommuner.
5. Herefter er tendenserne sammenholdt med de tre analytiske temaer og de tre perspektiver,
som er beskrevet ovenfor i afsnit 7.1. For hvert tema er der udledt hhv. tre hypoteser og en
hypotese for hvert perspektiv.
Hypoteser baseret
på viden fra
processtøtte
Hypoteserne er således baseret på en kombination af den indsamlede viden i processtøtten
sammenholdt med de analytiske overordnede temaer, som er særligt udvalgt i samarbejde
med STAR. Hypoteserne er dermed ikke fremkommet gennem interviewene afslutningsvist i
projektperioden. Formålet med interviewene har været at belyse, hvorvidt hypotesen kan be-
eller afkræftes samt at kvalificere hypotesen ved at udlede de virksomme greb, som kan
bidrage til at bekræfte hypotesen.
7.3:
Metodisk tilgang
Vores metodiske tilgang er centreret om at kunne kvalificere de generede hypoteser, som er
udledt på baggrund af viden fra processtøtteaktiviteter og for at kunne opnå dybdegående
indsigt i og indikatorer på, hvad der er særligt virksomt i indsatsen. Som tilgang til at afdække,
hvad der ser ud til at virke og hvordan, er der taget afsæt i process tracing
6
. Process tracing
anvendes dog ikke i en idealtypiske version
7
. Vi tager afsæt i den overordnede tilgang i process
tracing-studier, som er at undersøge cases, hvor X og Y er til stede.
8
Det vil sige, at vi med
afsæt i indsatsmodellen interesserer os særligt for de udfald, hvor der er opnået fleksjob og
udvikling i arbejdsevnen. Hvor process tracing-studier ofte er interesserede i at afdække
kausalitet for generaliserbare fænomener, adskiller vores tilgang sig ved, at vi ønsker at
opbygge plausible mekanismer for udfaldet på Y igennem indsatsmodellen. Med hypoteserne
som struktur kan vi hermed udfylde og kvalificere de virksomme mekanismer i indsatsen.
De virksomme greb for hver hypotese er udledt på følgende måde:
For det første identificeres tematikker, mønstre, gruppereringer og formulerede
årsagssammenhænge i interviewmaterialet
For det andet opstilles via interviewene plausible argumenter for, hvad der er den virksomme
mekanisme for hver hypotese, som forventes at binde indsats og outcome sammen. (Det vi i
analysen benævner: virksomme greb)
For det tredje konceptualiseres de enkelte mekanismer, så det tydeliggøres yderligere,
hvordan aktører og aktiviteter i hver delmekanisme bidrager til virkningen
For det fjerde går vi fra et teoretisk til et operationelt niveau for de konceptualiserede
mekanismer ved at udlede empirisk observerbare implikationer på tilstedeværelsen af hver
enkelt del af argumentet. Vi udleder således de empiriske aftryk i form af konkrete eksempler
fra borger, arbejdsgiver, jobformidlere og projektledere
1.
2.
3.
4.
6
7
Udvælgelsen af interviewpersoner er foretaget på en anden måde, end ved traditionel proces tracing.
For beskrivelse af den idealtypiske version, se bl.a. Derek Beach og Rasmus Brun Pedersen (2012). Proces tracing og studiet af kausale
mekanismer. Politica 46:1, pp. 24-41.
8
Derek Beach & Rasmus Brun Pedersen (2012): Process tracing: metode, design og forskningslogik., pp. 235-257-421 i Lotte Bøgh Andersen,
Kasper Møller Hansen og Robert Klemmensen (red.), Metoder i statskundskab. Hans Reitzels Forlag.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0065.png
7.4:
Strategi for udvælgelse af borgercases
For at opfylde de metodiske forudsætninger for en valid process tracing tager
erfaringsopsamlingen afsæt i 18 borgercases, hvor der er opnået udvikling i arbejdsevnen.
Udvikling er karakteriseret ved, at borgerne er overgået til job og har opnået udvikling i
arbejdsevnen, mens de har været omfattet af UIF II. Det er med andre ord cases, hvor der er
opnået et succesfuldt udfald i projektet. For at kunne udtale sig om virksomme mekanismer,
er det en metodisk betingelse, at der er opnået succesfuldt udfald på Y. Dermed tilgodeses
hensynet til at kunne udtale sig om, hvilke overordnede mekanismer, der ser ud til at virke i
indsatsen.
Den strategiske udvælgelse af de 18 borgercases tager afsæt i kriterierne, som er nærmere
beskrevet i oversigten nedenfor:
Kilder
Udvælgelseskriterier
Udvikling i arbejdsevne: Progression
i timer, intensitet, eller
opgavesammensætning
Helbred: Fysisk og psykisk nedsat
arbejdsevne
Begrundelse
Omdrejningspunktet for succes i projektet er, at alle skal
have opnået udvikling i arbejdsevne
Borger
Viden fra den løbende dialog med projektledere og
jobformidlere peger på, at både jobformidlere og
virksomhederne traditionelt har nemmere ved at håndtere
borgere med fysiske barrierer end psykiske barrierer, og at
sidstnævnte i højere grad kræver specialiseret viden og
tilgang til målgruppen.
Viden fra den løbende dialog med projektledere og
jo for idlere peger på, at de orgere so ge e fører
fase 1 har et stærkere fokus på mulighed for udvikling, end
de borgere, som sluses direkte ind i fase 2, fordi de allerede
er på ledighedsydelse ved projektstart og ikke har fået
samme vejledning og påvirkning af eget syn på ressourcer
og udviklingsmuligheder.
Varighed på LY: Nyledig og mere end
seks måneders ledighed
7.5:
Processtøtte-
aktiviter
Datagrundlag
Erfaringsopsamlingen bygger på kvalitative data, der er indhentet via en række aktiviteter,
herunder processtøtteaktiviteter, interviews og sagsgennemgang, som beskrives nedenfor.
Data fra processtøtteaktiviteter er indsamlet under projektperioden, mens data fra interviews
og sagsgennemgang er indsamlet efter projektforløbets afslutning. Således har
processtøtteaktiviteterne givet et væsentligt videns- og datagrundlag til at formulere
hypoteser, mens data fra interviews og sagsgennemgangen benyttes til at identificere de
virksomme mekanismer i hypoteserne.
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0066.png
Månedlig
opfølgning
Indhold i den månedlige opfølgning med projektledere
Status
•
•
•
•
Fokusområder
•
•
Aftaler
•
Status på resultater og kerneelementer
Gennemgang og drøftelse af de månedlige monitoreringsdata, som indgår i
statusrapport, herunder datavalidering og forklaringsfaktorer ved afvigelser
Gennemgang og drøftelse af kerneelementer: Hvad fungerer godt, hvori
ligger udfordringerne?
Status på brugen af de digitale redskaber
Fælles udvælgelse af fokusområder til handling med afsæt i
statusdrøftelserne.
Drøftelse af håndteringsgreb og virkning
Konkrete aftaler for handling og implementering forud for opfølgning næste
gang
Opstartsworkshop
Ved projektstart blev der gennemført en opstartsworkshop for projektledere og involverede
ledere i projektkommunerne med præsentation af opmærksomhedspunkter og redskaber til
at arbejde med kernelementerne. Opstartsworkshoppen introducerede processtøtten,
forventningsafstemning samt arbejdet med indsatsmodellen
–
dette understøttet af oplæg
med centrale læringspointer og erfaringer fra andre kommuner med arbejdet med centrale
elementer i indsatsmodellen.
Endvidere er der i projektperioden afholdt tre netværksmøder for projektlederne i
projektkommunerne. Netværksmøderne har været regionalt opdelt på Midt- og Sydjylland,
Nordjylland samt Sjælland. Netværksmøderne har tjent som status- og opfølgningsmøder, og
har således skabt et indblik i ledelsesprioriteringen og de konkrete fokuspunkter i
kommunerne.
Derudover er der afholdt et netværksseminar for projektlederne og jobformidlerne i
projektkommunerne. Seminaret har taget konkret afsæt i arbejdet med kerneelementerne i
indsatsmodellen. Men seminaret har også tjent som erfaringsdeling på tværs af de
involverede jobformidlere og projektledere, og det har således været muligt at opnå indsigt i,
hvilke kernelementer som har forvoldt udfordringer, og hvilke der opfattes som virksomme
under projektforløbet.
I projektperioden er der afholdt en workshop om progression med de to kommuner, som på
daværende tidspunkt vurderedes at være længst i arbejdet med progression, nemlig Thisted
og Gentofte. Workshoppens formål var at understøtte, hvordan kommunerne konkret kunne
arbejde med progression, og hvordan dette kunne tænkes ind de kommende netværksmøder.
Workshoppen bidrog således med et meget specifikt indblik i de udfordringer og
succeshistorier, som optrådte på workshoppen, og som medarbejderne konkret mødte i
arbejdet med indsatsmodellen.
Datagrundlaget bygger endvidere på kvalitative interviews om de 18 borgercases fra de ni
projektkommuner. Der er foretaget interviews på både leder-, medarbejder-, borger- og
arbejdsgivere-niveau.
3 netværksmøder
Netværksseminar
Workshop om
progression
Interviews
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0067.png
Interview-
personer
Ni (ét i hvert projekt) interview med ledelsesrepræsentant, som har ansvar for projektet.
Der kan være tale om projektleder og/eller afdelingsleder.
To individuelle interviews med udvalgte jobformidlere fra hver projektkommune.
18 individuelle interviews med borgere, som har deltaget i projektet
Interview med 14 arbejdsgivere, dvs. tilhørende arbejdsgivere for borgere, som er
kommet i beskæftigelse.
Interviewene med jobformidlere og projektledere er gennemført semistruktureret fra start,
og i mindre grad med en eksplorativ tilgang, da vi har søgt at be- eller afkræfte de opstillede
hypoteser. Interviewene med borgere og arbejdsgivere er gennemført ved hjælp af den
såkaldte tragtmodel
9
. Dette betyder, at interviewene startes med få, åbne spørgsmål
struktureret efter temaerne om jobbet, udviklingsmuligheder og oplevelse af forløbet og
samarbejdet med jobcenteret fra start til slut. Interviewene er derefter gennemført mere
styret og med en højere moderatorinvolvering. Denne pragmatiske tilgang skyldes, at vi har
ønsket at bibeholde nysgerrigheden på interviewdeltagernes perspektiver på virkning,
vendepunkter og andre centrale forhold, der har karakteriseret forløbet. Disse har vi ønsket
at give plads til, og vi har været optaget at få borgernes og arbejdsgivernes beskrivelser af
årsager og sammenhænge mellem indsats og virkning.
Nedenfor fremgår det, hvordan interviewpersonerne har bidraget til erfaringsopsamlingen:
Interview-
personernes
bidrag
Afdækning af implementering af
kerneelementerne og betydningen
heraf
A. Forventningsafstemning med
udgangspunkt i borgers jobmål
B. Deltagelse af virksomhedskonsulent
og angivelse af progressionsmål i ny
skabelon (rehabiliteringsteamet)
C. Borger får en personlig jobformidler
med kendskab til arbejdsmarkedet
D. Borgers jobmål og CV konsolideres
E. Tæt og hyppig kontakt
Projektleder
Jobformidlere
Borger
Arbejdsgiver
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
9
Se bl.a. Lotte
Bøgh A
derse , Kasper Møller Ha se og Ro ert Kle
e se
. ”Metoder i statsku dska ”, pp.
-151 for beskrivelse
heraf
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0068.png
F. Aftale med virksomheden ved
etablering af fleksjob
G. Løbende dialog under ansættelsen
x
x
x
x
x
x
x
x
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 1: At arbejde med
arbejdsevnen som dynamisk
Hvilken betydning har det
organisatoriske setup?
Hvilken betydning har borgers oplevelse
af at føle sig hørt og inddraget i
processen?
Hvilken betydning har det, at borgeren
er klædt på til selv at kunne fortælle om
egne jobmål, og hvad der skal til ud fra
borgerens optik, hvis der skal ske en
udvikling?
Hvilken betydning har det, at
arbejdsgiver vejledes i, at arbejdsevnen
er dynamisk?
Projektleder
Jobformidlere
Borger
Arbejdsgiver
x
x
x
x
x
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 2: Jobformidler, der bygger bro
til arbejdsmarkedet
Hvordan er jobformidler rekrutteret i
projektet?
Hvad er jobformidlerens
uddannelsesbaggrund og
erhvervserfaring?
Hvilken erfaring har jobformidleren med
at arbejde med virksomhedsservice?
Hvilke rammer og systematikker arbejder
jobformidleren ud fra?
Projektleder
Jobformidler
Informations
materiale om
rekruttering
x
Jobformidler
CV
x
x
x
x
x
x
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 2 ift. jobformidlerens relation til
borger
Hvordan har kontakthyppigheden været?
Hvordan er jobformidlerens rolle ift.
andre involverede i borgerens forløb?
Projektleder
Jobformidler
Borger
Stikprøve
Min Plan
af
x
x
x
x
x
x
x
x
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0069.png
Hvad indeholder
samtale?
den
jobrettede
x
x
Hvordan arbejder jobformidler med den
empowerment-orienterede tilgang?
Hvilke systematikker og
anvender jobformidleren?
redskaber
x
x
x
x
x
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 2 ift. jobformidlerens proces ift.
at skabe åbninger og gode matches
Hvordan tilrettelægger jobformidler det
opsøgende arbejde?
Hvilken kontaktstrategi arbejder
jobformidler med?
Hvilken systematik arbejder jobformidler
efter i afdækningen af
arbejdskraftbehov?
Hvordan forhandler jobformidler med
arbejdsgiver om etablering af fleksjob
samt progression i etablerede fleksjob?
Hvilke forudsætninger skal være til stede
for at skabe et godt match?
Hvordan følger jobformidler op på det
gode match i virksomheden?
Projektleder
Jobformidler
Arbejdsgiver
Stikprøve af
Min Plan
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Sagsgennemgang
Det kvalitative datagrundlag suppleres af viden fra en sagsgennemgang, som er gennemført i
20 eksempler på de digitale redskaber fra de ni projektkommuner. Sagsgennemgangen
supplerer erfaringsopsamlingen ved at give et yderligere empirisk fundament til at
understøtte erfaringerne med de digitale redskaber. Redskaberne omfatter:
•
Rehabiliteringsplanens forberedende del
•
Indstillingen fra Rehabiliteringsteamet
•
Jobnet CV
•
Min Plan
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0070.png
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 3: Anvendelsen af de digitale
redskaber og deres bidrag
Jobformidler
Borger
Stikprøve på
rehabiliterings
planens
forberedende
del
og
indstilling
x
x
Stikprøve på
Min Plan og
CV
Hvordan bidrager anvendelsen af
redskaberne til at synliggøre borgerens
styrker og ressourcer?
Hvordan bidrager anvendelsen af
redskaberne til at åbne for flere
muligheder på arbejdsmarkedet?
Hvordan bidrager anvendelsen af
redskaberne til at sikre en målrettet
jobsøgningsstrategi?
Hvordan bidrager anvendelsen af
redskaberne til en konkret
jobsøgningsplan?
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 3: Anvendelsen af de digitale
redskaber og omfang heraf
Hvornår anvendes de digitale redskaber?
Anvendes de digitale
gennemgående i indsatsen?
Anvendes de digitale
systematisk i indsatsen?
redskaber
Projektleder
Jobformidler
Borger og
arbejdsgiver
Stikprøve på
alle
redskaber
x
x
x
x
x
x
x
x
redskaber
x
x
Afdækning af betydningsfulde faktorer
for tema 3: Anvendelsen af de digitale
redskaber og forudsætning herfor
Hvordan arbejdes der med den skriftlige
kvalitet?
Hvilke supplerende aktiviteter
understøtter anvendelsen af de digitale
redskaber?
Hvordan følges der op på arbejdet med
de digitale redskaber?
Projektleder
Jobformidler
Borger og
arbejdsgiver
Stikprøve på
alle
redskaber
x
x
x
x
x
x
X
x
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0071.png
7.6:
Interview-
materiale
Forbehold og opmærksomhedspunkter
Ved læsning og vurdering af analysen bemærkes følgende:
•
Nærværende analyse baserer sig alene på en kvalitativ dataindsamling og på en
sagsgennemgang af 20 eksempler for de digitale redskaber for hver af de ni kommuner
•
Analysens pointer suppleres af iagttagelser og udsagn fra de gennemførte interviews
med borgere og arbejdsgivere
–
dog skal det nævnes, at borgerne ofte har været
gennem et længere og komplekst forløb med op og nedture, og de har oftest været i en
ansættelse i minimum et halvt år og ofte 1-2år. De kan derfor have svært ved at
konkretisere betydningen af indsatsen og konkrete sammenhænge. De har svært ved at
skille indsatserne og aktørerne i jobcenteret, som de har mødt.
•
I analysen fremhæves en række virksomme mekanismer, som er baseret på læringen fra
de afholdte interviews. Her er det også væsentligt at nævne, at man i jobcentrene også
opererer i en kompleks virkelighed, hvor normer, arbejdsgange og diskurser spiller en
rolle for opfattelsen af indsatsens kerneelementer. Derfor kan det også være svært at
adskille mekanismerne i den fortælling, der er hos jobcentermedarbejderne, og sondre
mellem, hvad medarbejderne oplever at gøre, og hvad vi udefra betragtet ser dem gøre.
•
Sagsgennemgang
•
•
•
Faglige vurderinger i sagsgennemgangen baseres alene på den viden/dokumentation
om den enkelte sag, som er indsamlet via det foreliggende skriftlige materiale, som har
været tilgængeligt i de eksempler, som vi har fået tilsendt. Vi har ikke haft adgang til
kommunernes fagsystemer
Der er tale om en beskæftigelsesfaglig gennemgang af brugen af de digitale redskaber
med henblik på at afdække kvalitet af det ressource- og jobrettede fokus, samt
udviklingspotentialer i arbejdet med de digitale redskaber
Der vil alene være tale om en vurdering af kvaliteten af den skriftlige praksis og kvalitet,
som kan vurderes ud fra et øjebliksbillede i det konkrete eksempel, som er tilsendt
Det skal samtidig nævnes, at der er variation i registreringspraksis. Flere forhold kan
være noteret i journalnotatet, hvilket ikke fremgår af Min Plan, fordi Min Plan ikke
bruges, som beskrevet i LAB eller indsatsmodellen. Der opleves desuden en usikkerhed
blandt jobformidlerne på, hvor der skal skrives hvad, og hvilke felter i fagsystemet som
slår over i Min Plan. Dette har udfordret kvaliteten i Min Plan.
Der har i projekterne været anvendt et produktionsstyringsværktøj til at følge fremdrift
og opnået progression. Der er en betydelig usikkerhed ift. registreringspraksis, ligesom
der ikke er overensstemmelse mellem de indrapporterede registreringer og STARs
monitorering af andel fleksjob med oplevet progression. På den baggrund er
registreringer i produktionsstyringsværktøjet ikke lagt til grund for pointer i
erfaringsopsamlingen.
Produktions-
styringsværktøj
•
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
70
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren
2381011_0072.png
Marselisborg Consulting
Nørre Allé 70F, 2. sal
8000 Aarhus C
www.marselisborg.org
Erfaringsopsamli
g af projektet: Udvikli g i fleksjo II
, Januar 2021
71