BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 276
Offentligt

NOTAT

Kvantitativt afslutningsnotat på Udvikling i

Fleksjob II (1.runde)

Januar 2021

APOC1

Baggrund og formål

Dette notat udgør det kvantitative afslutningsnotat på projektet "Udvikling i Fleksjob

II (1.runde)". Notatet kan med fordel ses i sammenhæng med den kvalitative rapport

"Erfaringsopsamling:

’Udvikling i fleksjob II’",

som Marselisborg har udarbejdet.

Projektet er i gangsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2019, og

projektets indsatsperiode løber fra april 2019 til september 2020.

Følgende kommuner har deltaget i projektet: Albertslund, Ballerup, Faxe, Frede-

rikshavn, Gentofte, Stevns, Thisted, Tønder og Viborg.

Det overordnede formål med Udvikling i fleksjob II (1.runde) har været at udvikle

arbejdsevnen blandt borgere, som er ansat i fleksjob på op til 10 timer. Denne type

fleksjob er i højere grad end tidligere blevet muligt for borgere med en lille arbejds-

evne. Det øgede brug af disse fleksjob skyldes særligt reformen af førtidspension og

fleksjob fra 2013, som dels havde til formål at målrette fleksjobordningen

til bor-

gere med en meget begrænset arbejdsevne.

Siden reformen er det lykkedes at etab-

lere fleksjob på op til 10 timer for cirka 39.000

borgere, hvoraf 21 pct. har oplevet

at gå op i arbejdstid. Det er derfor fortsat relevant at undersøge, hvordan borgere i

fleksjob på op til 10 timer kan opnå progression i arbejdstid.

Målgruppe

Projektets målgruppe udgøres af følgende borgere:

•

Borgere, der i indsatsperioden opnår ansættelse i fleksjob på op til 10 timer

ugentligt.

Borgere på ledighedsydelse.

Borgere, der i indsatsperioden står foran et møde med rehabiliteringstea-

met, og som vurderes at være i målgruppen for fleksjob.

Dette tal angiver antallet af borgere i fleksjob på op til 10 timer på landsplan i august 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Succeskriterier

Projektkommunerne er løbende blevet monitoreret på følgende tre succeskriterier:

1. Fleksjobbeskæftigelsen skal øges til minimum 90 pct.

2. Andelen af afsluttede ledighedsydelsesforløb med en varighed på under 6

måneder skal øges til minimum 85 pct.

3. Progression i timeantal i fleksjob på under 10 timer skal øges til 28 pct.

I dette notat behandles projektkommunernes resultater for hver af de tre succeskri-

terier. Projektkommunernes resultater sammenholdes løbende med kommuner i

hele landet, der opfylder målgruppekriterierne.

Notatet indeholder:



Hovedkonklusioner



Karakteristika ved borgerne som opnår fleksjob



Succeskriterie 1: Fleksjobfrekvens



Succeskriterie 2: Varighed af ledighedsydelsesforløb



Succeskriterie 3: Progression i timeantal



Virksomhedspraktik

Hovedkonklusioner

Borgere, der i indsatsperioden har opnået et fleksjob på op til 10 timer, har generelt

lang anciennitet i ydelsessystemet. Forud for deres tilgang til fleksjobordningen har

de i gennemsnit modtaget en offentlig ydelse i 8 ud af de seneste 15 år. Borgerne

har typisk været på sygedagpenge (29 pct.) eller kontanthjælp (19 pct.) før de blev

visiteret til fleksjobordningen. Samlet set har 84 pct. af de borgere, der opnår fleks-

job, modtaget en offentlig ydelse, inden de starter i fleksjobordningen, mens de re-

sterende 16 pct. kommer fra beskæftigelse.

De tre succeskriterier:

Succeskriterie 1:

Fleksjobfrekvensen har været stigende i de fleste projektkommu-

ner, mens den har været uændret i hele landet. En kommune har nået succeskrite-

riet og har en fleksjobfrekvens på 90 %, mens to kommuner ligger på henholdsvis

88% og 89 %. Samtidig har næsten alle projektkommuner øget fleksjobfrekvensen

sammenholdt med baseline-målingen i september 2018. Kigger man isoleret på

borgere, som har fået et fleksjob i indsatsperioden, er den gennemsnitlige fleksjob-

frekvens 4 pct. point højere blandt projektkommunerne sammenlignet med hele

landet. Derudover har hovedparten af projektkommunerne opnået en højere fleks-

jobfrekvens sammenholdt med hele landet.

Succeskriterie 2:

Ingen projektkommuner efterlever dette succeskriterie. Der ses in-

gen entydig tendens på tværs af projektkommunerne i forhold til, om andelen af

korte ledighedsforløb er steget eller faldet. Ledighedsforløbene varer i gennemsnit

ni måneder i projektkommunerne, hvilket svarer til længden på ledighedsforløb i

hele landet. Det bør dog bemærkes, at den gennemsnitlige varighed på afsluttede

ledighedsforløb generelt har været længere i 2020, hvilket formentligt skyldes ned-

lukningen i forbindelse med covid-19.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Succeskriterie 3:

Én kommune opnår projektets succeskriterie om progression, idet

32 % af borgere ansat i fleksjob på 1-10 timer har opnået progression i timetal. Un-

dersøges gennemsnittet for projektkommunerne sammenlignet med landsgennem-

snittet fra før projektstart til projektafslutning ses der en marginal stigning op 0,6

pct. point i andelen af borgere med progression i projektkommunerne, mens ande-

len er uændret på landsplan. Der ses meget store kommunale variationer ift. andel

borgere i fleksjob på 1-10 timer med progression i timetal.

Karakteristika ved fleksjobbeskæftigede

I dette afsnit kortlægges karakteristika ved borgere, som i indsatsperioden er startet

i fleksjob på under 10 timer. Borgere i projektkommunerne sammenlignes med

borgere i hele landet, som er i samme målgruppe.

Som det fremgår af figur 1 udgør kvinder 61 pct. af borgerne i projektkommu-

nerne, hvormed de er overrepræsenterede i målgruppen. Denne tendens ses også i

resten af landet.

Figur 1. Kønsfordeling

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

61%

62%

39%

38%

Projektkommuner

Mand

Kvinde

Hele landet

Anm: Populationen er borgere som er startet i fleksjob på under 10 timer fra april 2019 til august 2020.

Kilde: Særkørsel.

Størstedelen af borgerne fordeler sig i aldersgruppen 40 til 60 år. I projektkommu-

ner udgør denne gruppe 64 pct. af den samlede målgruppe, hvilket tilsvarende gæl-

der 63 pct. i hele landet. Hertil kommer, at der er meget få unge- (16-24 årige) samt

ældre (65+ år) borgere i målgruppen, hvilket også svarer til, hvad man ser på lands-

plan.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Figur 2. Aldersfordeling

25%

20%

15%

10%

16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65+ år

10%

15%

13%

16%

15%

18%

17%

16%

10%

Projektkommuner

Hele landet

Anm: Populationen er borgere som er startet i fleksjob på under 10 timer fra april 2019 til august 2020.

Kilde: Særkørsel.

Blandt borgere, der opnår fleksjob på 1-10 timer, starter 62 pct. med at have 1-5 ti-

mer ugentligt, mens 38 pct. af borgerne har 6-10 ugentlige arbejdstimer. Sammen-

lignet med hele landet, starter 3 pct. flere på 1-5 timer i projektkommunerne.

Figur 3. Ugentligt timeantal

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

41%

62%

59%

Projektkommuner

1-5 timer

6-10 timer

Hele landet

Anm: Populationen er borgere som er startet i fleksjob på under 10 timer fra april 2019 til august 2020.

Kilde: Særkørsel.

Som det ses i figur 4 har hovedparten af borgerne modtaget en offentlig ydelse, in-

den de tilgår fleksjobordningen. Typisk har borgerne modtaget sygedagpenge (29

pct.) eller kontanthjælp (19 pct.). I projektkommunerne har 84 pct. modtaget en of-

fentlig ydelse forud for deres tilgang til fleksjobordningen, hvilket tilsvarende gæl-

der 82 pct. af borgerne i hele landet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Figur 4. Status inden tilgang til fleksjobordningen

35%

30%

25%

20%

15%

10%

29%

26%

19% 20%

18%

16%

17%

15%

13%

12%

Projektkommuner

Hele landet

Anm: Populationen er borgere som er startet i fleksjob på under 10 timer fra april 2019 til august 2020.

Kilde: Særkørsel.

Borgerne har derudover generelt lang anciennitet i ydelsessystemet. Hvis man kig-

ger på de seneste 15 år, har borgerne gennemsnitligt 8 års anciennitet i ydelsessy-

stemet. Med andre ord har borgerne i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 8

ud af de seneste 15 år. Samme tendens gør sig gældende over et kortere tidsper-

spektiv. Ud af de seneste fem år har borgerne i gennemsnit modtaget en offentlig

ydelse i fire år. Målgruppen er dermed kendetegnet ved at have forholdsvist lang

anciennitet i ydelsessystemet.

Figur 5. Antal år i ydelsessystemet

Antal år i ydelsessystemet

Projektkommuner

Hele landet

Projektkommuner

Hele landet

Seneste 15 år

Seneste 5 år

Anm: Populationen er borgere som er startet i fleksjob på under 10 timer fra april 2019 til august 2020.

Kilde: Særkørsel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Succeskriterier i projektet

Der er i projektet opstillet tre succeskriterier, som projektkommunernes resultater

løbende er monitoreret efter. I følgende afsnit vil de tre succeskriterier blive gen-

nemgået enkeltvist.

Succeskriterie 1: Fleksjobfrekvens

Projektets første succeskriterie er, at fleksjobfrekvensen skal øges til minimum 90

pct.

I indsatsperioden er projektkommunerne blevet monitoreret på, hvor mange bor-

gere, der opnår fleksjob, uagtet hvornår de er tilgået fleksjobordningen. Der medta-

ges derfor også borgere, som har været i fleksjobordningen forud for indsatsperio-

den. Dette skyldes, at der i starten af indsatsperioden vil være få borgere der hhv.

tilgår fleksjobordningen og opnår fleksjob. Altså vil der udelukkende være margi-

nale effekter i projektets indledende måneder. Som det fremgår af figur 6 er fleks-

jobfrekvensen forholdsvist høj på tværs af samtlige projektkommuner.

Figur 6. Fleksjobfrekvens for alle borgere i fleksjobordningen

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

84%

83%

90%

87%

89% 85%

88% 86% 88%85%

83%

84%

82% 81% 81% 80% 78%

79%

75%

Baseline (september 2018)

September 2020

Anm.: Den røde linje angiver niveauet for succeskriteriet. Populationen udgøres af samtlige borgere i fleksjob-

ordningen.

Kilde: Jobindsats.dk.

Næsten alle projektkommuner har øget fleksjobfrekvensen sammenholdt med deres

baseline-måling. Dette adskiller sig fra hele landet, hvor fleksjobfrekvensen er fal-

det med 1 pct. point. Viborg kommune har nået succeskriteriet på 90 pct., mens

Gentofte og Thisted kommune er få pct. point. fra at opfylde det. Hertil kommer, at

der i Gentofte ses den største stigning i fleksjobfrekvensen (6 pct. point) sammen-

holdt med baseline-målingen.

Kigger man isoleret på fleksjobfrekvensen blandt borgere, der er tilgået fleksjob-

ordningen siden projektets start i april 2019, bekræftes ovenstående tendens.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Hovedparten af projektkommunerne har opnået en højere fleksjobfrekvens sam-

menholdt med hele landet. På tværs af alle projektkommuner er over halvdelen af

borgerne i fleksjobordningen kommet i fleksjob. Viborg, Thisted og Gentofte har

opnået den højeste fleksjobfrekvens ud af de 9 projektkommuner. Ved denne opgø-

relse er fleksjobfrekvensen generelt på et lavere niveau end i figur 6, da et kortere

tidsinterval her betragtes.

Figur 7. Fleksjobfrekvens fordelt på projektkommuner, august 2020

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

71%

60%

64%

70%

69%

66%

60%

58%

55%

Anm.: Populationen udgøres af borgere, der er tilgået fleksjobordningen mellem april 2019 og september 2020.

Kilde: Særkørsel.

Succeskriterie 2: Varighed af ledighedsydelsesforløb

Projektets andet succeskriterie er, at andelen af ledighedsydelsesforløb, der afslut-

tes inden for seks måneder, skal øges til minimum 85 pct.

I figur 8 ses andelen af afsluttede ledighedsforløb med en varighed under 6 må-

neder.

Figur 8. Afsluttede ledighedsforløb med en varighed på under seks måneder

100%

80%

60%

40%

20%

80%

73%

88%

79% 79%

77%

76% 78%

73%

74%

74% 64%

85%

73%

55%

71%

59%59%

Baseline (juli-september 2018)

Juni - august 2020

Anm.: Den røde linje angiver niveauet for succeskriteriet. Populationen udgøres af samtlige borgere i fleksjob-

ordningen.

Kilde: Særkørsel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Ingen projektkommuner opfylder succeskriteriet, og der ses generelt en forskellig-

artet udvikling blandt kommunerne siden baseline-målingen. Ballerup, Frederiks-

havn, Thisted og Gentofte kommune er tættest på målsætningen og afviger under

10 pct. point fra succeskriteriet på 85 pct. Derudover ses der store fremgange ved

flere kommuner. Her kan Ballerup, Faxe og Albertslund kommune fremhæves,

hvor der ses en særlig stor stigning på 18 pct. point i Albertlund kommune.

Det bør bemærkes, at dette mål er tilbøjeligt til at have store udsving over perioden,

hvilket dels skyldes, at antallet af afsluttede forløb udgøres af et lavt antal borgere.

Generelt har ledighedsforløbet en længde på mere end seks måneder. I figur 9 ses

den gennemsnitlige varighed af afsluttede ledighedsforløb på tværs af projektkom-

munerne.

Figur 9. Gennemsnitlig varighed af afsluttede ledighedsforløb

14,0

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

8,8

9,1

12,6

10,9

10,4

9,6

9,5

8,9

Måneder

8,3

8,1

Anm.: Den røde linje angiver niveauet for succeskriteriet. Grafen viser den gennemsnitlige længde på ledig-

hedshedsydelsesforløb for borgere, der er startet i fleksjob (uanset timeantal) fra april 2019 - september 2020.

Kilde: Særkørsel.

Borgere i projektkommunerne, der startede i fleksjobordningen i april 2019, har i

gennemsnit været på ledighedsydelse i ni måneder. Længden på ydelsesforløb i

projektkommuner afviger dermed marginalt fra hele landet, der har en gennem-

snitslængde på 8,8 måneder. I Faxe og Albertslund er borgerne på ledighedsydelse

i ca. et år, før de kommer i fleksjob. I Gentofte og Viborg kommune er borgerne på

ledighedsydelse i gennemsnitligt otte måneder, inden de kommer i fleksjob.

Det bør bemærkes, at den gennemsnitlige varighed på afsluttede ledighedsforløb

generelt har været længere i 2020 grundet nedlukningen i forbindelse med covid-

19.

Succeskriterie 3: Progression i timeantal

Projektets tredje succeskriterie er, at andelen af borgere i fleksjob på 10 timer eller

derunder, der oplever progression i timeantal, øges til 28 pct.

Blandt alle borgere i fleksjob, som har mindst ét års anciennitet, ses der progres-

sion blandt 23,5 procent på tværs af projektkommunerne. Dette fremgår af figur 10.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Figur 10. Andel borgere med progression

Anm.: Den røde linje angiver niveauet for succeskriteriet. Figuren indeholder udelukkende borgere med mindst

ét års aniciennitet i fleksjob.

Kilde: Jobindsats.dk

Der ses marginale stigninger i andelen af borgere med progression i flere kommu-

ner, mens udviklingen i hele landet har været uændret. Gentofte kommune opfyldte

succeskriteriet inden projektstart og har frem til september 2020 opnået en margi-

nal stigning på 2 pct. point. Tønder afviger 3 pct. point fra at efterleve succeskrite-

riet, mens Albertslund og Thisted mangler at øge andelen af borgere med progres-

sion med 4 pct. point for at opfylde succeskriteriet.

I figur 11 ses progressionen specifikt for borgere, der er startet i fleksjob efter april

2019.

Figur 11. Andel borgere med progression (opstart efter april 2019)

35%

30%

25%

20%

15%

10%

29%

15%

16%

15%

13%

11%

Anm.: Den røde linje angiver niveauet for succeskriteriet. Populationen udgøres af borgere, som er startet i

fleksjob efter april 2019 (uanset timeantal). Tallene i parentesen angiver antallet af borgere med progression.

Kilde: Særkørsel

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Fleksjobbeskæftigede borgere med progression i timeantal, er særligt høj i Gentofte

kommune, hvor 29 pct. af borgerne i fleksjob er gået op i tid. I absolutte tal er der

tale om 18 borgere, som er gået op i arbejdstid i denne kommune. På tværs af pro-

jektkommunerne har 15 pct. haft progression i arbejdstid, hvilket svarer til 229 bor-

gere.

Borgere, som oplever progression i arbejdstid, har typisk været på sygedagpenge

(27 pct.), kontanthjælp (20 pct.) eller været i beskæftigelse (20 pct.), inden de kom

ind i fleksjobordningen. Dette følger tendensen i hele landet.

Figur 12. Status inden fleksjobordningen for borgere med progression

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Beskæftigelse

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Uddannelseshjælp

Revalidering

Forrevalidering

Integrationsydelse

Dagpenge

Uoplyst

Kilde: Særkørsel

27%

20%

12%

10%

15%

20%

25%

30%

Timeantallet ved fleksjobbets begyndelse synes

ikke

at have effekt på, om borgerne

går op i arbejdstid. I figur 13 ses timeantallet for borgere med progression og for

samtlige borgere i målgruppen.

Figur 13. Timeantal ved jobstart

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

42%

62%

58%

Alle borgere i projektkommuner

1-5 timer

Kilde: Særkørsel

Borgere med progression

6-10 timer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

58 pct. af borgerne med progression havde 1-5 timer ugentligt, da de startede i de-

res fleksjob. Dette gælder til sammenligning 62 pct. af alle borgere i projektkom-

munerne. Dette kan ses som en indikation på, at progressionen ikke er drevet af

borgere, som i udgangspunktet har få ugentlige arbejdstimer, da timeantallet for

borgere med progression er på niveau med alle øvrige borgere.

Omvendt ses der i højere grad progression blandt borgere med længere anciennitet

i ydelsessystemet. I figur 14 nedenfor ses ancienniteten i ydelsessystemet for samt-

lige borgere samt borgere med progression i de seneste 10 og 15 år.

Figur 14. Progression i forhold til anciennitet i ydelsessystemet

9,0

8,0

8,5

8,3

7,0

6,8

År i ydelsessystemet

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Projektkommuner

Hele landet

Projektkommuner

Hele landet

Seneste 15 år

Kilde: Særkørsel

Seneste 10 år

Borgere med progression har mere anciennitet i ydelsessystemet sammenlignet

med alle borgere i projektet. Kigger man på de seneste 10 år, har borgere i projek-

tet modtaget en offentlig ydelse de seneste 6,5 år, mens borgere med progression

tilsvarende har 7 års anciennitet i ydelsessystemet. Samme tendens ses, når de se-

neste 15 år betragtes, hvor alle borgere i projektet gennemsnitligt har 7,9 års anci-

ennitet i ydelsessystemet, hvilket tilsvarende er 8,5 år for de borgere, der opnår

progression i timeantal.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

Virksomhedspraktik

Der ses stor variation i anvendelsen af virksomhedspraktik på tværs af projektkom-

munerne. Anvendelse af virksomhedspraktik fordelt på projektkommunerne ses i

figur 15.

Figur 15: Ledighedsydelsesmodtagere i virksomhedspraktik,

september 2020

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

13%

18%

17%

14%

13%

34%

Anm.: Tallene i parantesen angiver antallet af borgere i virksomhedspraktik.

Kilde: Jobindsats.dk

Virksomhedspraktik er særligt anvendt i Viborg, hvor 34 pct. ledighedsydelses-

modtagere er i virksomhedspraktik. I Gentofte kommune er der ingen borgere i

virksomhedspraktik.

En tredjedel af borgerne i projektet har været i virksomhedspraktik 1-2 måneder før

de kommer i fleksjob.

Figur 16. Virksomhedspraktik inden fleksjob

Virksomhedspraktik 2 måneder inden

25%

34%

Virksomhedspraktik 1 måned inden

Ingen virksomhedspraktik

66%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Anm.: Populationen udgøres af borgere, der i indsatsperioden opnår et fleksjob.

Kilde: Særkørsel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering vedr. erfaringsopsamling af projekt Udvikling i Fleksjob II (1. runde), fra beskæftigelsesministeren

De borgere, som har været i virksomhedspraktik forud for opstart i et fleksjob, får

typisk et fleksjob i den virksomhed, hvor de har været i virksomhedspraktik.

Figur 17. Fleksjobsansættelse efter virksomhedspraktik

17%

Anden virksomhed

Samme virksomhed

83%

Anm.: Figuren indeholder udelukkende borgere, der har været i virksomhedspraktik.

Kilde: Særkørsel.

Blandt borgere, der har været i virksomhedspraktik opnår 83 pct. et fleksjob i

samme virksomhed. Størstedelen af borgerne får dermed et fleksjob i virksomhe-

den, hvor de havde virksomhedspraktik.