Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om høring af Arbejdsmiljørådet og offentlig høring
om implementering af nye EU-grænseværdier for fem kræft-
fremkaldende stoffer
J.nr. 20215000228
23. april 2021
Til beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering indkalder Arbejdstilsynet arbejdsmarkedets parter i regi af Ar-
bejdsmiljørådets regeludvalg til behandling af vedlagte forslag til implementering
af nye EU-regler om grænseværdier for fem kræftfremkaldende stoffer. Endvidere
vil forslaget blive sendt i offentlig høring i løbet af maj måned.
Implementering af de nye EU-regler om grænseværdier for fem kræftfremkaldende
stoffer sker på baggrund af ændring af kræftdirektivet i 2019. Med implementerin-
gen foreslås
EU’s
grænseværdi indført for tre stoffer, hvor EU-grænseværdien er
strammere end de nuværende danske grænseværdier. For to stoffer foreslås grænse-
værdierne strammet yderligere til niveau med, hvad der er foreslået i Norge. Endvi-
dere foreslås for tre stoffer indført anmærkning om, at de er henholdsvis hudgen-
nemtrængelige, hudsensibiliserende samt hud- og luftvejssensibiliserende.
Arbejdstilsynet vurderer ud fra det nuværende vidensniveau, at de foreslåede æn-
dringer ikke vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det kan dog
ikke udelukkes, at det kan have økonomiske konsekvenser for enkelte virksomhe-
der i forhold til eventuelle kontrolmålinger, lettere ombygning, øget ventilation mv.
Erhvervsstyrelsen har i et præhøringssvar oplyst, at de er enige i Arbejdstilsynets
vurdering.
Direktivændringen skal være gennemført i medlemslandene senest 11. juli 2021.
For alle stoffer foreslås grænseværdierne indført pr. 1. juli 2021. Der gøres ikke
brug af direktivets overgangsbestemmelser, da der som nævnt ikke vurderes at
være væsentlige konsekvenser for erhvervslivet forbundet med at overholde de
skærpede grænseværdier.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard