Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 272
Offentligt
»Forsøg med virksomhedspraktik op til otte uger for dimittender
§ X.
Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at der gennemføres forsøg i alle jobcentre, hvorefter
jobcenteret kan give tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger til personer, der
modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er en
forudsætning, at
1) personen som minimum har gennemført en kort videregående uddannelse,
2) personen ikke efter endt uddannelse har været i ordinær beskæftigelse inden for det pågældende faglige
område, og
3) arbejdsopgaverne i praktikken ligger inden for områder, hvor personen kan bringe akademiske
færdigheder i anvendelse.
Stk. 2.
Forsøget indebærer for personer omfattet af stk. 1 en fravigelse af § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op til 4 uger.
Stk. 3.
Forsøgsperioden løber fra den 16. maj 2021 til og med den 16. november 2022.
Stk. 4.
Tilbud om virksomhedspraktik på op til 8 uger, som er påbegyndt senest den 16. november 2022,
kan færdiggøres, selvom tilbuddet har slutdato efter dette tidspunkt.
«