Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 270
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. til 2022, samt undtagelse
for genindplacering i en ny dagpengeperiode for personer omfattet af uddannelsesløftet)
§1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov nr. 1051 af 30.
juni 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 97 a, stk. 1,
ændres »31. december 2021« til: »31. december 2022«.
§2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret
ved § 1 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 53, stk. 8,
indsættes efter »dog ikke medlemmer,«: »som er omfattet af et uddannelsesløft
efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller medlemmer,«.
§3
Loven træder i kraft den [14. juni 2021].
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet
dagpengesats på 110 pct. med ét år
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af
uddannelsesløftet efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået Aftale om yderligere forbedringer af
hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at forlænge retten til at påbegynde et
uddannelsesløft til 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats med yderligere et år. Dette indebærer
konkret en forlængelse af initiativerne i Aftale om ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 og
Finanslovaftalen for 2021.
Dette lovforslag udmønter aftalens initiativ vedrørende forlængelsen af uddannelsesløft for ledige
med retten til en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge i 2020-2021, så retten også er
gældende i 2022.
Derudover indeholder lovforslaget en ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der
undtager medlemmer, som er omfattet af
et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge,
fra automatisk at
blive genindplaceret i en dagpengeperiode og dermed få beregnet en ny dagpengesats i
dagpengesystemet, når de har haft et års beskæftigelse på fuldtid.
Formålet med denne ændring er at sikre den politiske intention om, at man skal kunne tage et
uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge inden for den resterende del af ens nuværende
dagpengeperiode.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet
dagpengesats på 110 pct. med ét år
2.1.1. Gældende ret
I den gældende § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der indført en midlertidig
ordning med ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft.
Efter § 97 a, stk. 1, i loven har dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, i perioden fra og med den
1. august 2020 til og med den 31. december 2021, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter
lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i følgende tilfælde:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, dvs.
personen er ufaglært.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor
uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært med forældet
uddannelse.
Dermed har dagpengemodtagere under den midlertidige ordning i § 97 a ret til et uddannelsesløft
i form af ret til tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af en positivliste, i perioden fra og
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Efter lovens § 97 a, stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesministeriet den landsdækkende positivliste,
hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge
imellem. Den landsdækkende positivliste er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet med
inddragelse af Beskæftigelsesrådets teknikergruppe, og positivlisten omfattede pr. 1. august 2020
uddannelser (trin og specialer), der tilsammen udgjorde op til 23 pct. af den samlede
uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Med finanslovsaftalen for 2021 blev positivlisten
pr. 1. januar 2021 udvidet, så den fremover også omfatter SOSU-assistentuddannelse og
erhvervsuddannelser inden for grønne jobs. Positivlisten er offentliggjort på Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR’s) hjemmeside.
Efter lovens § 97 a, stk. 3, er en person, som er under uddannelse efter bestemmelsen, fritaget fra
pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed er personen fritaget for både at søge og
tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i
uddannelsen.
Efter lovens § 97 a, stk. 4, kan der ikke gives tilbud om en erhvervsuddannelse efter
bestemmelsen, hvis en person inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96,
som er påbegyndt forud for den 1. august 2020. Bestemmelsen betyder, at der er en karensperiode,
således at en dagpengemodtager ikke har ret til, og at jobcenteret ikke kan give et tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 97 a, før der er gået 6 måneder efter ophøret med den tidligere
uddannelse efter lovens § 96.
Et tilbud efter lovens § 97 a kan alene gives efter aftale med personen, jf. lovens § 101, stk. 2.
Personen har dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a,
men når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at
påbegynde og deltage i tilbuddet.
En personen, der ved ydelsesskift overgår til en anden målgruppe i lovens § 6, har efter lovens §
55, stk. 4, ret til at fortsætte tilbuddet, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har ret til
eller kan få tilbud om en erhvervsuddannelse. Dermed vil personen have mulighed for at kunne
færdiggøre den erhvervsuddannelse, som personen påbegyndte som dagpengemodtager.
Retten til at fortsætte uddannelsen giver ikke i sig selv ret til en forsørgelsesydelse. Tilbuddet
fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis
personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre
uddannelsen på SU, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden
ydelse. Hvis personen har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende endvidere
kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter lovens § 196 a, refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 a,
herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. lovens § 55, stk. 4.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem
dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110
pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen
deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af
dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst
de mindre erhvervsdrivende, at aftalepartierne er enige om at forlænge retten til at påbegyndte et
uddannelsesløft til 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats med yderligere et år, og at dette konkret
indebærer en forlængelse af initiativerne i Aftale om ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 og
Finanslovaftalen for 2021.
Det foreslås, at den midlertidige ordning i § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
forlænges med et år, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte
med forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december
2022, har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse,
som fremgår af positivlisten.
Dermed vil dagpengemodtagere også i 2022 have ret til et uddannelsesløft i form af ret til tilbud
om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Flere dagpengemodtagere vil dermed kunne påbegynde en erhvervsuddannelse på positivlisten,
hvor de modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige
dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb.
De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse, herunder betingelserne om,
at
personen skal være ufaglært eller faglært med forældet uddannelse,
erhvervsuddannelsen skal fremgå af positivlisten,
personen er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist
arbejde under uddannelsen,
der er en karensperiode på 6 måneder for ret til tilbud fra ophøret med en erhvervsuddannelse
efter lovens § 96,
tilbuddet gives efter aftale med personen,
der er ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelses- og målgruppeskift, hvis personen fortsat er
omfattet af en målgruppe i lovens § 6. Tilbuddet fortsættes på den evt. ydelse, som
personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift,
kommunerne modtager 80 pct. i refusion fra staten for udgifter til tilbuddet, herunder udgifter
til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe,
dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet
vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget
dagpengeret.
2.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af
uddannelsesløftet efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, at for et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov
om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er
genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er
opfyldt:
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan registreres på
beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det
tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, i
loven er udløbet.
Der er med hjemmel i § 55 a, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om
indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge i § 23 ff, fastsat nærmere regler om
opgørelse af beskæftigelseskontoen.
Det fremgår bl.a. af § 23, stk. 3, i bekendtgørelsen, at for et ledigt medlem skal
beskæftigelseskontoen løbende opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i
indkomstregistreret. For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en dagpengeperiode og hvis
dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen
opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregisteret, hvis medlemmet anmoder
arbejdsløshedskassen om det.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 6, at løntimer, der er registreret på
beskæftigelseskontoen, kan medregnes til genoptjeningen af retten til dagpenge.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 7, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen
om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om den
aktuelle ret til dagpenge.
Der er videre i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat regler om dagpengeperiodens
længde, herunder en eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes
forbrug af dagpengeperioden opgøres. Der er med hjemmel i § 55, stk. 6, i loven fastsat nærmere
regler for anvendelsen af § 55 i loven, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter
stk. 4 og 5 (om opgørelsen af forbruget). Med hjemmel i denne bestemmelse er der i § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at
indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den
måned, hvor medlemmet
1) har ret til og får udbetalt dagpenge eller
2) deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden, at et medlem, som
genoptjener retten til dagpenge, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til
dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori
de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til
indkomstregisteret.
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
Det følger endvidere af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden, at indplacering i den
forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra
den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har
genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af
registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til
110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb,
hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i
tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel
forlænget dagpengeret.
Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages en
ny beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en ny dagpengeperiode
efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.
Reglerne betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, som ved påbegyndelsen af et
uddannelsesløft efter § 97 a i lov en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er indplaceret i en
dagpengeperiode, og dermed har forbrugt af den aktuelle dagpengeperiode, løbende skal
genindplaceres i en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener dagpengeretten i løbet af
dagpengeperioden.
Det følger videre, at de i forbindelse med genoptjeningen af dagpengeretten skal have beregnet en
ny dagpengesats.
Det fremgår af § 29 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge,
at løn eller elevgodtgørelse, som er knyttet til deltagelse i et tilbud om uddannelse efter kapitel 14 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fradrages krone-for-krone i dagpengene. Det betyder, at
medlemmer, som er omfattet af et tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
herunder § 97 a om retten til et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, kan få suppleret deres
elevløn op til deres hidtidige dagpengesats, hvis elevlønnen er lavere end vedkommendes
dagpengesats.
Samlet set betyder det, at medlemmer, som hidtil har fået suppleret deres elevløn op med
dagpenge, ikke under den resterende del af uddannelsesløftet vil kunne få suppleret deres elevløn
op med dagpenge efter § 29 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, da den nye beregnede
dagpengesats vil være lavere end medlemmets elevløn.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er ikke i overensstemmelse med den politiske intention om uddannelsesløftet med en højere
dagpengesats, hvorefter man har skulle kunne tage et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge inden
for den resterende del af ens nuværende dagpengeperiode, at reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om genindplacering i en ny dagpengeperiode og dermed beregning
af en ny dagpengesats kan betyde, at medlemmet efter genindplaceringen får beregnet en lavere
dagpengesats.
Det foreslås på den baggrund, at det præciseres i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
reglerne om automatisk genindplacering i en ny dagpengeperiode ikke vil omfatte medlemmer,
som vil være omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret i en dagpengeperiode, og som vil være
omfattet et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke automatisk vil
blive genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden under uddannelsesløftet
skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.
Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under uddannelsesløftet ikke vil være ret til en
ny beregning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning af dagpengesatsen i
forbindelse med genindplacering i en ny dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Når medlemmet ikke længere er omfattet et uddannelsesløft efter §
97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil medlemmet blive omfattet af de almindelige
regler, hvilket vil betyde, at der efter 1.924 løntimer vil ske en genindplacering med deraf følgende
nyberegning af dagpengesatsen for dem som under uddannelsesløftet har været undtaget af
genindplacering. Dette vil kunne betyde, at medlemmet vil kunne få en lavere beregning af
dagpengesatsen end den dagpengesats, som medlemmet har modtaget under uddannelsesløftet.
Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil
fortsat kunne medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav (genindplacering)
ved vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt, hvis fx medlemmet afbryder
uddannelsen for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer fra uddannelsen.
Det bemærkes for god ordens skyld, at a-kasserne fortsat løbende vil skulle indsætte timer med
præsteret beskæftigelse på medlemmets beskæftigelseskonto i disse tilfælde.
Beskæftigelseskontoen har betydning i forhold til en løbende opgørelse af en ny indplacering og i
forhold til opgørelsen af en mulig forlængelse af dagpengeretten med højst 1 år inden for 1�½ år.
Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genindplaceret vil kunne anvende timer med
beskæftigelse til en forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55, stk. 2, i loven. Dette
vil gælde uanset, at medlemmet måtte have mere end 1.924 løntimer registreret på sin
beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at det i langt de fleste tilfælde vil
være muligt at forlænge dagpengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet vil kunne
medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannelsesløftet og hermed retten til at supplere
elevlønnen op med dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i den forlængede
dagpengeperiode.
Det vil efter nærmere drøftelse med arbejdsløshedskasserne blive vurderet, om der vil være behov
for at fastsætte nærmere regler efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 53, stk. 19, i loven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1 Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet
dagpengesats på 110 pct. med et år
Forslaget om forlængelse af uddannelsesløft på 110 pct. i 2022 skønnes at medføre offentlige
merudgifter før skat og tilbageløb på 188,0 mio. kr. i 2022, 75,8 mio. kr. i 2023, -1,4 mio. kr. i 2024
og -12,9 mio. kr. i 2025. Forslaget skønnes at medføre offentlig merudgifter efter skat og tilbageløb
på 214,9 mio. kr. i 2022,83,6 mio. kr. i 2023, -4,9 mio. kr. i 2024 og -17,4 mio. kr. i 2025. Fra 2025
og ca. 30 år frem skønnes uændrede økonomiske konsekvenser i fht. 2025, herefter bortfalder
forslagets konsekvenser, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om forlængelse af uddannelsesløft på
110 pct. Mio. kr. 2021 pl.
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
2379316_0009.png
UDKAST
Uddannelsesudgifter
Dagpengeudgifter
SU
I alt før skat og tilbageløb
I alt efter skat og tilbageløb
Der er foretaget afrundinger
2021
0
0
0
0
0
2022
69,4
119,7
-1,1
188,0
214,9
2023
29,7
47,5
-1,4
75,8
83,6
2024
4,0
-5,0
-0,4
-1,4
-4,9
2025
0,0
-12,9
0,0
-12,9
-17,4
Merforbruget skyldes øgede udgifter til uddannelse som følge af mertilgang, øgede dagpengeudgifter
i uddannelsesløft samt adfærd som følge af en øget tilgang til dagpengesystemet. På længere sigt er
der indregnet positive opkvalificeringseffekter som følge af opkvalificeringseffekter af de
uddannelser, der ventes at blive gennemført som uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge. Udgifterne
til uddannelse afholdes uden for puljen til uddannelsesløft på en lovbunden bevilling med 80 pct.
statsrefusion, og der er 20 pct. kommunale udgifter, der er omfattet af budgetgarantien.
Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 214,9, 83,6, -4,9, og -17,4 mio. kr. fra 2022 og frem
håndteres som et led i FFL 2022.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter til uddannelse på 69,4 mio. kr. i 2022, 29,7 mio. kr. i 2023,
4,0 mio. kr. i 2024. Merudgifterne til dagpenge udgør 119,7 mio. kr. i 2022, 47,5 mio. kr. i 2023 og
-5,0 mio. kr. i 2024 og -12,9 i 2025. Mindreudgifterne til dagpenge opstår som følge af positive
opkvalificeringseffekter af gennemførte uddannelser.
Mindreudgifterne til SU skønnes at opstå som følge af, at personer i det ordinære uddannelsessystem
overgår til dagpengesystemet for at tage et uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene.
Mindreudgifterne udgør -1,1 mio. kr. i 2022, -1,4 mio. kr. i 2023 og -0,4 mio. kr. i 2024.
Tabel 3.2 Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om forlængelse af uddannelsesløft på
110 pct. fordelt på stat og kommune. Mio. kr. 2021 pl.
2021
2022
2023
2024
2025
Stat
0
95,8
38,9
1,1
-4,5
Kommune
0
92,2
36,9
-2,5
-8,4
- heraf budgetgaranti
0
92,2
36,9
-2,5
-8,4
I alt
0
188,0
75,8
-1,4
-12,9
Der er foretaget afrundinger
Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på 95,8 mio. kr. i 2022, 38,9 mio. kr. i 2023, 1,1
mio. kr. i 2024 og -4,5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3.2. Forslaget skønnes at medføre kommunale
merudgifter på 92,2 mio. kr. i 2022, 36,9 mio. kr. i 2023, -2,5 mio. kr. i 2024 og -8,4 mio. kr. i 2025.
Alle kommunale merudgifter er omfattet af budgetgarantien.
3.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af
uddannelsesløftet på 110 pct. dagpenge
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
2379316_0010.png
UDKAST
Det vurderes, at muligheden for at blive undtaget for automatisk genindplacering i en ny
dagpengeperiode, vil medføre, at der til personer omfattet af forslaget udbetales dagpenge med en
højere sats under uddannelsesløftet.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre merudgifter til dagpenge på 0,9 mio.
kr. i 2021, 4,0 mio. kr. i 2022, 5,0 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025. Forslaget
er midlertidigt og medfører merudgifter i et år efter udløbet af ordningen om uddannelsesløft på 110
pct. dagpenge.
Tabel 3.3 Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om undtagelse for automatisk
genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af uddannelsesløftet på 110
pct. dagpenge, fordelt på stat og kommune. Mio. kr. 2021 pl.
2021
2022
2023
2024
2025
Dagpengeudgifter
0,9
4,0
5,0
1,5
0,2
Stat
Kommune
- heraf budgetgaranti
I alt før skat og tilbageløb
I alt efter skat og tilbageløb
Der er foretaget afrundinger
0,3
0,6
0,6
0,9
0,4
1,4
2,6
2,6
4,0
1,9
1,7
3,2
3,2
5,0
2,4
0,5
1,0
1,0
1,5
0,7
0,1
0,1
0,1
0,2
0,1
Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 0,4 i 2021 finasieres af § 35.11.06. Reserve til håndtering
af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. uden for udgiftslofterne. Mens merudgifterne efter skat og
tilbageløb fra 2022 og frem håndteres på FFL 2022.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter til staten på 0,3 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022, 1,7
mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025. For kommunerne medfører forslaget på
0,9 mio. kr. i 2021, 4,0 mio. kr. i 2022, 5,0 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold
understøtter muligheden for digital administration og sikrer, at dagpengeudbetalingerne fortsat kan
ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som
arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde
for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes
oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og staten.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det samlede lovforslag vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v. Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tidsfaktoren for
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
2379316_0011.png
UDKAST
lovforslagets behandling. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne
baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima
–
og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. april 2021 til og med den 26. april 2021 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO
Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie
Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske
Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og
Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige
Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR
–
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen
SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen,
Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema:
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Staten:
stat, kommuner og regioner 2021: 0,0 mio. kr.
2022: 1,1 mio. kr.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Staten:
2021: 0,3 mio. kr.
2022: 98,3 mio. kr.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
2379316_0012.png
UDKAST
2023: 1,4 mio. kr.
2024: 2,1 mio. kr.
2025: 4,5 mio. kr.
Kommunerne:
2021: 0,0 mio. kr.
2022: 0,0 mio. kr.
2023: 0,0 mio. kr.
2024: 3,2 mio. kr.
2025: 8,4 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klima- og mljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ingen
2023: 42,0 mio. kr.
2024: 3,7 mio. kr.
2025: 0,1 mio. kr.
Kommunerne:
2021: 0,6 mio. kr.
2022: 94,9 mio. kr.
2023: 40,2 mio. kr.
2024: 1,7 mio. kr.
2025: 0,1 mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej X
Til § 1
Til nr. 1
Efter
den gældende regel i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer
omfattet af § 6, nr. 1 (dagpengemodtagere), som er fyldt 30 år, i perioden fra og med den 1. august
2020 til og med den 31. december 2021, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i følgende tilfælde:
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, dvs.
personen er ufaglært.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor
uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært med forældet
uddannelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at i
§ 97 a, stk. 1,
ændres datoen »31. december 2021« til »31. december 2022«.
Forslaget betyder, at den
midlertidige ordning med ret til en erhvervsuddannelse efter lovens § 97
a, forlænges med et år, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte
med forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december
2022, har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse,
som fremgår af positivlisten, hvis de øvrige
betingelser for tilbuddet er opfyldt. Dermed vil dagpengemodtagere også i 2022 have ret til et
uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a.
Med forslaget vil flere dagpengemodtagere kunne påbegynde en erhvervsuddannelse på
positivlisten, hvor de modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets
hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb.
De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et
medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge betinget
af opfyldelse af et beskæftigelseskrav inden for de sidste 3 år på mindst 1.924 løntimer for
fuldtidsforsikrede eller mindst 1.258 løntimer for deltidsforsikrede, eller at medlemmet har
gennemført en uddannelse, jf. § 54 i loven.
Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto.
Det er videre i § 55 i loven fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en eventuel
forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af dagpengeperioden
opgøres.
Der er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat
regler om, at indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra
den 1. i den måned, hvor medlemmet har bl.a. ret til og får udbetalt dagpenge.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et medlem, som genoptjener retten til
dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori
de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til
indkomstregisteret.
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at indplacering i den forlængede
dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den
måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har
genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af
registrerede timer på beskæftigelseskontoen jf. § 55 a i loven.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til
110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb,
hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i
tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel
forlænget dagpengeret.
Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages en
ny beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en ny dagpengeperiode
efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at det i
§ 53, stk. 8,
indsættes, at bestemmelsen ikke vil omfatte medlemmer, som vil
være omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret i en dagpengeperiode, og som vil være
omfattet et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke automatisk vil
blive genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden under uddannelsesløftet
skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.
Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under uddannelsesløftet ikke vil være ret til en
ny beregning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning af dagpengesatsen i
forbindelse med genindplacering i en ny dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil
dog fortsat kunne medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav
(genindplacering) ved vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt, hvis fx medlemmet
afbryder uddannelsen for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer fra uddannelsen.
Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genindplaceret vil kunne anvende timer med
beskæftigelse til en forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55, stk. 2, i loven. Dette
vil gælde uanset, at medlemmet måtte have mere end 1.924 løntimer registreret på sin
beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at det i langt de fleste tilfælde vil
være muligt at forlænge dagpengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet vil kunne
medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannelsesløftet og hermed retten til at supplere
elevlønnen op med dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i den forlængede
dagpengeperiode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den [14. juni] 2021.
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
UDKAST
Forslagets § 2 betyder, at medlemmer, der er omfattet af et uddannelsesløft, og som efter
gældende regler vil kunne opleve en nedsættelse af dagpengesatsen et år efter påbegyndt
uddannelsesløft (typisk den 1. august 2021 som det tidligste tidspunkt), ikke vil blive
genindplaceret og derved vil kunne bevare deres hidtidige dagpengesats under uddannelsesløftet.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt ikke finder
anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 210 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
2379316_0016.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov
nr. 1051 af 30. juni 2020 og senest ved § 4
i lov nr. 467 af 20. marts 2020, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 97 a, stk. 1,
ændres »31. december
2021« til: »31. december 2022«.
§ 97 a.
Stk. 1.
I perioden fra og med den 1. august
2020 til og med den 31. december 2021
har personer omfattet af § 6, nr. 1, som er
fyldt 30 år, ret til et tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, som fremgår af en
positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde,
jf. dog stk. 4:
1) Personen har ikke en
erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse.
2) Personen har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor
uddannelsen ikke har været anvendt i de
seneste 5 år.
Stk. 2-4…
§ 53
Stk. 1-7…
Stk. 8.
For et medlem, som er indplaceret i
en dagpengeperiode, dog ikke
medlemmer, som er omfattet af en
midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en
af følgende betingelser er opfyldt:
§2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar
2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 467 af
20. marts 2021, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 53, stk. 8,
indsættes efter »dog ikke
medlemmer,«: »som er omfattet af et
uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller
medlemmer,«.
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskfætigelsesministeren
2379316_0017.png
UDKAST
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden
for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft
mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for
de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft
mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en
uddannelse, jf. § 54.
Stk. 9-25….
17