BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Bilag til aftale om

En styrket arbejdsmiljøcertificering

November 2016

Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virk-

somhedernes arbejdsmiljø

Virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og en kronesmiley, er fri-

taget for Arbejdstilsynet kontrol for så vidt angår risikobaseret tilsyn. En analyse

fra Arbejdstilsynet om forekomsten af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme på certificerede virksomheder har ikke bekræftet, at arbejdsmiljøet på de

certificerede virksomheder er bedre end på andre virksomheder. I lyset af det er det

vigtigt at indsamle viden om, hvorvidt certificeringsordningen lever op til, at der

ikke er væsentlige arbejdsmiljøproblemer, når en virksomhed bliver certificeret el-

ler recertificeret.

For at sikre certificeringsordningens troværdighed afdækker Arbejdstilsynet ar-

bejdsmiljøet på 500 af de i alt ca. 3.000 virksomheder med ansatte (p-enheder) med

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat over en treårig periode. På store p-enheder af-

dækkes arbejdsmiljøet i et repræsentativt omfang. Afdækningen gennemføres når

virksomhederne har fået eller generhvervet et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Formålet med afdækningen er at dokumentere, om der er forhold i virksomhedens

arbejdsmiljø, der ville have udløst et påbud fra Arbejdstilsynet.

Når Arbejdstilsynet ser en arbejdsproces, hvor der fx foregår tunge løft på en virk-

somhed, og hvor der ikke er grundlag for forbud eller strakspåbud, vil Arbejdstil-

synet indsamle oplysninger om omfang og varighed af de tunge løft og dermed af-

dække, om der er et væsentligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden.

Såfremt Arbejdstilsynet konstaterer, at der er overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ningen på virksomheden vil Arbejdstilsynet ikke afgive påbud, men advisere certi-

ficeringsorganet om, at der er konstateret et væsentligt arbejdsmiljøproblem. Virk-

somheden bliver samtidig frataget sin kronesmiley.

Virksomheden vil først få tildelt sin kronesmiley, når certificeringsorganet har

meddelt Arbejdstilsynet, at de pågældende problemer er løst.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

På den måde tilvejebringes et grundlag for at vurdere, om der er overensstemmelse

i forhold til certificeringsorganerne vurdering af arbejdsmiljøet på de enkelte virk-

somheder og dermed kvaliteten af en del af certificeringsorganernes arbejde.

Undersøgelse igangsættes 1. juli 2018. Efter tre år samles op på resultaterne af ord-

ningen, og det vurderes, om der er behov for justeringer af ordningen omkring an-

erkendte arbejdsmiljøcertifikater.

Initiativ 2: Certificeringsorganerne skal styrke kontrollen med arbejdsmiljøet

på de certificerede virksomheder:

En afdækning af kvaliteten af arbejdsmiljøcertificeringsordningen har peget på, at

certificeringsorganernes kontrol med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat kunne styrkes, hvis der var mere tid til rådighed på virksomhederne.

Certificeringsorganerne anvender i dag mindst 80 pct. af den samlede audittid på

virksomheden. Certificeringsorganet skal i denne forbindelse bedømme ledelsessy-

stemet, herunder sikre at virksomheden har styr på arbejdsmiljøet. Certificerings-

organernes kontrol af arbejdsmiljøet baserer sig på stikprøver, hvis formål er at

kontrollere, at arbejdsmiljøledelsessystemet virker.

Det er på grund af krav om overholdelse af internationale standarder ikke muligt

for certificeringsorganerne

–

indenfor de nuværende rammer

–

at anvende mere tid

til kontrol af arbejdsmiljøet i form af mere inspektion af det materielle arbejdsmil-

jø.

Certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet på virksomheder med et aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat skal styrkes ved at fastsætte yderligere krav til audit af

det materielle arbejdsmiljø, der ligger udover de internationalt fastsatte minimums-

krav.

Det vil ske ved at stille nationale særkrav om øget tidsforbrug til kontrol af det ma-

terielle arbejdsmiljø i forhold til at opnå et af Arbejdstilsynet anerkendt arbejdsmil-

jøcertifikat.

Der bliver fremoverover stillet krav om, at certificeringsorganerne på den indle-

dende certificeringsaudit, den årlige overvågningsaudit samt ved recertificerings-

audit skal forøge den tid, de bruger på virksomhederne, med fem pct. i forhold til

de internationalt fastlagte minimumskrav. Denne ekstra tid skal bruges til udvide

den tid, certificeringsorganerne bruger på at se på det materielle arbejdsmiljø for at

kontrollere, at arbejdsmiljøledelsessystemet virker.

For en entreprenørvirksomhed med 10 ansatte vil en forøgelse af tiden med fem

pct. betyde, at certificeringsorganet fx på den indledende certificeringsaudit anven-

der ca. tre kvarter ud over de 2 dage, som i forvejen anvendes på virksomheden.

Når tiden tilsvarende forøges med fem pct. på de to overvågningsaudit og recertifi-

ceringsaudit, vil der i alt anvendes samlet knap 2 timer oven i de ca. 4,5 dage, som

anvendes i forvejen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

For en entreprenørvirksomhed med 50 ansatte vil en forøgelse af tiden med fem

pct. betyde, at certificeringsorganet fx på den indledende certificeringsaudit anven-

der 1,5 time ud over de 4,5 dage, som i forvejen anvendes på virksomheden. Når

tiden tilsvarende forøges med fem pct. på de to overvågningsaudit og recertifice-

ringsaudit, vil der i alt anvendes samlet ca. �½ dag oven i de 10,5 dage, som anven-

des i forvejen.

Sammenlignet med den tid, som anvendes på risikobaseret tilsyn på tilsvarende

størrelse virksomheder, vurderes det at være relativt lang tid.

Initiativet igangsættes 1. januar 2018.

Initiativ 3: Oprettelse af et Arbejdsmiljøcertificeringsudvalg under arbejdsmil-

jørådet

Der opstår ind imellem tilfælde, hvor virksomheder har væsentlige arbejdsmiljø-

problemer på trods af, at de har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det er centralt,

at arbejdsmiljøcertificeringsordningen har en høj kvalitet, og der er derfor brug for

et mere systematisk fokus på selve certificeringsordningen og at der løbende følges

med i, om der er behov for at tage problemstillinger op politisk.

Arbejdsmiljørådet nedsætter et ’Arbejdsmiljøcertificeringsudvalg’

Udvalget har til opgave at overvåge og bidrage til udvikling af certificeringsord-

ningen generelt. Derudover skal udvalget sætte særlig fokus på, hvordan det psyki-

ske arbejdsmiljø håndteres af certificeringsorganer og understøtte arbejdsmiljøor-

ganisationen i forbindelse med dens opgaver på certificerede virksomheder.

Der er ligeledes behov for, at udvalget ser på krav og indhold af en certificerings-

uddannelse om psykisk arbejdsmiljø. Derudover vil der løbende indgå resultater fra

Arbejdstilsynets afdækning af det væsentlige arbejdsmiljø på de certificerede virk-

somheder jf. forslag 1.

Udvalget kan indstille forslag til Arbejdsmiljørådet angående fx ændringer, som

kan styrke systemet og forbedre arbejdsmiljøet, herunder uddannelse inden for det

psykiske arbejdsmiljø, indstille nye retningslinjer, løbende evalueringer og behovet

for nye regler.

Grundlaget for udvalgets arbejde er blandt andet data fra Arbejdstilsynet om fx ar-

bejdsulykker, erhvervssygdomme og data fra tilsyn på virksomheder med aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder afgørelser. Udvalget inddrager efter behov

anden ekspertise.

Udvalget vil desuden kunne bede DANAK og tilsvarende akkrediteringsorganer

om at bistå med en årlig redegørelse, hvori de på et generaliseret niveau redegør for

erfaringer med kontorbesøg og markbesøg, og hvor de orienterer om hændelser i

forhold til afvigelser og eventuel suspension af akkreditering og suspension af ar-

bejdsmiljøcertifikat. Baggrunden vil være DANAK og tilsvarende akkrediterings-

organers årlige besøg på de arbejdsmiljøakkrediteringer, som de varetager. Rede-

gørelsen kan også indeholde også en oversigt over indkomne klager over certifice-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

ringsorganer samt opfølgning på disse, ligesom redegørelsen kan indeholde DA-

NAK og tilsvarende akkrediteringsorganers vurdering af behovet for yderligere

styrkelse af kompetencer og kvalifikationer blandt auditører, herunder i forhold til

psykisk arbejdsmiljø.

Certificeringsorganerne skal også bidrage til redegørelsen med oplysninger på et

generaliseret niveau om afvigelser givet på certificerede virksomheder og suspen-

deringer af arbejdsmiljøcertifikater.

Udvalgets opgaver og sammensætning fastlægges af Arbejdsmiljørådet. Arbejdstil-

synet deltager i udvalget, og Arbejdsmiljørådets sekretariat varetager sekretariats-

funktionen.

Arbejdstilsynet vil inden 1. januar 2017 bede Arbejdsmiljørådet om at nedsætte

udvalget. Redegørelse fra DANAK m.fl. vil kunne indhentes fra 1. januar 2018.

Initiativ 4: Øgede krav til certificeringsorganernes auditører indenfor psykisk

arbejdsmiljø gennem etablering af certificeringsuddannelse:

En opsamling på de eksisterende evalueringer af certificeringsordningen har vist, at

arbejdsmiljøcertificering har vanskeligt ved at integrere og håndtere mere kom-

plekse arbejdsmiljøproblemer som fx problemer i det psykiske arbejdsmiljø. En af

forklaringerne kan tænkes at være manglende kompetencer hos certificeringsorg-

anerne.

Der skal etableres en certificeringsuddannelse målrettet certificeringsorganernes

audit af psykisk arbejdsmiljø. Det skal derfor belyses, hvordan man gennem øget

uddannelsen kan styrke certificeringsorganernes auditering af det psykiske ar-

bejdsmiljø på virksomhederne.

Arbejdsmiljørådet (i regi af det nye arbejdsmiljøcertificeringsudvalg) skal derfor

igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på at beskrive, hvordan en certifice-

ringsuddannelse indenfor psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges, således at auditø-

rerne fremover kan identificere risikofaktorer og positive faktorer, samt gennemfø-

re en risikovurdering i relation til psykisk arbejdsmiljø på de certificerede virk-

somheder. Det undersøges om der kan inddrages relevante eksperter i udviklings-

arbejdet.

Det overordnede formål med uddannelsen er at styrke kvaliteten af audit med det

psykiske arbejdsmiljø, herunder rammerne for og metoderne til at kunne identifice-

re problemer i det psykiske arbejdsmiljø fx ved hjælp af spørgeguides.

Auditører, der allerede har kompetencer til at kunne vurdere det psykiske arbejds-

miljø på de certificerede virksomheder, skal ikke gennemføre den særlige certifice-

ringsuddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø. Det er DANAK, der tager stilling

til, om kravene er opfyldt.

Initiativet igangsættes 1. januar 2017, og resultaterne forelægges for aftaleparterne

inden udgangen af 2017.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

Initiativ 5: Fokus på psykisk arbejdsmiljø i certificeringsordningen:

Team Arbejdslivs opsamling på evalueringer af certificeringsordningen peger på, at

arbejdsmiljøcertificeringsordningen har svært ved at håndtere psykisk arbejdsmiljø.

Dels fordi de fleste problemstillinger vedrørende psykisk arbejdsmiljø er komplek-

se at løse og kræver en vedvarende indsats på arbejdspladsen, og dels fordi pro-

blemer i de psykiske arbejdsmiljø ikke altid harmonerer med den systematik, der

indgår i de ledelsessystemer, virksomhederne anvender. Der findes ikke

–

hverken

i Danmark eller internationalt

–

metoder til at håndtere denne udfordring.

Begrebet psykisk arbejdsmiljø skal foldes ud i bilagene til de tre certifikat-

bekendtgørelser, på samme måde som andre arbejdsmiljøproblemer er foldet ud i

disse bilag. På den måde vil det blive klarere for både virksomheder og arbejdsmil-

jøcertificeringsorganer, hvilke elementer der indgår i psykisk arbejdsmiljø. Derud-

over vil Arbejdstilsynet på møderne med certificeringsorganerne introducere til

Arbejdstilsynets materiale om psykisk arbejdsmiljø herunder Arbejdstilsynets

spørgeguides.

Derudover igangsættes et udviklingsarbejde, som har til formål at udarbejde vej-

ledningsmateriale til, hvordan psykisk arbejdsmiljø skal håndteres i forbindelse

med certificeret arbejdsmiljøledelse. Vejledningen skal både beskrive, hvordan

virksomhederne kan indarbejde forebyggelsen og håndteringen af dårligt psykisk

arbejdsmiljø i ledelsessystemet på virksomheden, og hvordan arbejdsmiljøcertifice-

ringsorganerne kan auditere det psykiske arbejdsmiljø.

Den del af forslaget, der omhandler arbejdet med ledelsessystemer, vil tage afsæt i

et canadisk forsøg, der har undersøgt, hvordan ledelsessystemer kan medvirke til at

øge virksomheders evne til at identificere, håndtere og forebygge problemer knyttet

til psykisk arbejdsmiljø.

På baggrund af udviklingsarbejdet skal der tages politisk stilling til, om der skal

ske en justering af arbejdsmiljøcertificeringsordningen.

Den del af initiativet, som vedrører udfoldning af begrebet arbejdsmiljø, igangsæt-

tes 1. januar 2018.

Den del af initiativet, som vedrører udviklingsarbejdet om vejledningsmateriale,

forudsætter en forskningsbaseret udredning. Den1. januar 2017 igangsættes arbej-

det med hensyn til at tilvejebringe denne udredning.

Resultatet forelægges aftaleparterne inden udgangen af 2020.

Initiativ 6: Oplysninger om anmeldte arbejdsskader til certificeringsorganer-

ne fra virksomhederne:

Ifølge de gældende regler for arbejdsmiljøcertificering kan arbejdsmiljøcertifice-

ringsorganer forvente, at virksomhederne registrerer det som hændelser, når de

modtager information om erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Sagerne omkring

de mange erhvervssygdomme på Siemens og Vestas har imidlertid vist, at der ikke

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring reglerne i certificeringsordningen

på dette punkt, og der er derfor brug for en tydeliggørelse.

Det skal fremgå af reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, at virksomhederne

skal oplyse arbejdsmiljøcertificeringsorganerne om anmeldte arbejdsulykker samt

de erhvervssygdomme, som virksomhederne har kendskab til via arbejdsgiverhø-

ringer, sådan at arbejdsskaderne kan indgå i certificeringsorganets audit. Derudover

skal det fremgå, at certificeringsorganerne i forbindelse med deres audit med virk-

somheden auditerer også på dette område.

Det er også et krav i arbejdsmiljølovgivningen, at virksomhedernes arbejdsmiljøor-

ganisation skal forholde sig til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader.

Initiativet igangsættes 1. januar 2018.

Initiativ 7: Arbejdstilsynet skal behandle certificerede virksomheder som alle

andre virksomheder:

Arbejdstilsynet behandler ikke arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med krone-

smiley på linje med andre virksomheder. Når Arbejdstilsynet udtager virksomheder

til tilsyn på baggrund af fx anmeldte erhvervssygdomme, er certificerede virksom-

heder undtaget.

Det skal fremgå af Arbejdstilsynets procedurer, at Arbejdstilsynet skal behandle

certificerede virksomheder med kronesmiley som alle andre virksomheder, bortset

fra at certificerede virksomheder med kronesmiley undtages fra risikobaserede til-

syn samt udvidede risikobaserede tilsyn.

Det indebærer bl.a., at Arbejdstilsynet aktivt skal bruge arbejdsskadedata til at ud-

vælge virksomheder til tilsyn, herunder også certificerede virksomheder med kro-

nesmiley. I tilfælde af klager over en certificeret virksomhed med kronesmiley skal

Arbejdstilsynet prioritere tilsyn efter samme kriterier som andre virksomheder.

Initiativet igangsættes 1. januar 2017.

Initiativ 8: Gennemsigtighed i forhold til klager over certificeringsorganer:

Der er situationer, hvor ansatte oplever, at certificeringsorganet har overset pro-

blemer i arbejdsmiljøet. Det er imidlertid ikke særlig tydeligt, hvilke muligheder

man har for at klage over certificeringsorganet.

For at sikre certificeringsordningens troværdighed skal der skabes større gennem-

sigtighed i forhold til mulighederne for at klage over certificeringsorganerne.

Det er muligt at klage til certificeringsorganet angående dets arbejde eller beslut-

ninger, og certificeringsorganet og virksomheden skal undersøge klagen med hen-

blik på at afklare hvor arbejdsmiljøledelsessystemet har svigtet. Såfremt DANAK

modtager en klage over et certificeringsorgan, indgår klagen i bedømmelsen af cer-

tificeringsorganet i det omfang det er relevant.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om opfølgning på initiativ 5 i politisk aftale om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", fra beskæftigelsesministeren

Mulighederne for at klage over certificeringsorganerne vil blive mere velbeskrevet

på de relevante aktørers

–

herunder Arbejdstilsynet og DANAK

–

hjemmesider mv.

Forslaget ændrer ikke ved, at det altid er muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis

der er mistanke om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne

Initiativet igangsættes 1. januar 2017.