Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 265
Offentligt
2377427_0001.png
Folketingets beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om høring af Arbejdsmiljørådet og offentlig høring
om ændring af anerkendelsesbekendtgørelsen
CVR 10172748
20. april 2021
Kære udvalgsmedlemmer
Til orientering vedlægger jeg udkast til ændring af bekendtgørelse om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet (anerkendelsesbekendtgø-
relsen).
Ændringen foreslås gennemført for at rette en uoverensstemmelse mellem anerken-
delsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser ved-
rørende anerkendelse af kranføreruddannelser. Uoverensstemmelsen er opstået ved
ændring af bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser i 2017, hvor der
ved en fejl ikke blev foretaget en konsekvensrettelse i anerkendelsesbekendtgørel-
sen.
Ændringen betyder, at kranførere med kvalifikationer til at føre mobil- og tårnkra-
ner på mellem 25 og 30 tonsmeter, som er erhvervet i udlandet, og som har til hen-
sigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark, ikke skal have deres kva-
lifikationer kontrolleret af Arbejdstilsynet. Dermed sikres, at der er enslydende
krav for kranførere med kvalifikationer erhvervet i udlandet og kranførere med
kvalifikationer erhvervet i Danmark.
Der foretages samtidig en række mindre lovtekniske justeringer.
Bekendtgørelsesudkastet sendes i offentlig høring og til Arbejdsmiljørådet med
henblik på bemærkninger fra arbejdsmarkedets parter.
Bekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft den 1. september 2021.
Venlig hilsen
J.nr.
2021 - 2705
Peter Hummelgaard