Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 264
Offentligt
2376818_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om NFA-rapport, der giver indsigt i risici og ar-
bejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder
20. april 2021
J.nr.
Kære Beskæftigelsesudvalg
Til jeres orientering har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbej-
det en rapport, der giver en foreløbig indsigt i arbejdsmiljøet blandt unge på nye di-
gitale arbejdsmarkeder. Rapporten bygger på en pilotundersøgelse, hvis resultater
skal bekræftes af en mere udbyggende undersøgelse, som NFA har igangsat 1.
marts 2021.
Rapporten afdækker bl.a. problemer med negative handlinger og viser de første
estimater på unges oplevelse af arbejdsmiljøet på digitale platforme i Danmark.
Den giver også en række anbefalinger til nogle af de konkrete problemstillinger, de
unge beskriver i rapporten.
Rapporten kan findes på følgende link:
https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?jour-
nalId=d4242222-8a23-46fb-a054-2cb03be0f157
I rapporten fremgår bl.a. resultater, som:
Viser at flertallet af digitale platforme tilknytter unge som selvstændige, og at
ansvaret for arbejdsmiljøet ofte fremstår uklart for de unge.
Viser, at de såkaldte algoritmiske kontrolmekanismer (fx ruteplanlægning, kun-
detilfredshed, antal leveringer, GPS tracking mv.), der styrer de unges arbejde
og har indflydelse på aflønning, ofte opleves som uretfærdige af de unge.
Tyder på, at de unge især oplever negative hændelser. 1 ud af 8 unge, der brin-
ger mad ud, oplever trusler om vold, og 1 ud af 7 af de unge, der arbejder i kun-
ders hjem (babysitting og rengøring), oplever forskellige former for seksuel chi-
kane. For gennemsnittet af unge på det ordinære arbejdsmarked oplever ca. 1 ud
af 12 trusler om vold og 1 ud af 14 oplever seksuel chikane.
Tyder på, at nogle unge på de digitale platforme har øget risiko for arbejdsulyk-
ker. 1 ud af 4 unge, der bringer mad ud, rapporterer at de har været ude for en
arbejdsulykke det seneste år, hvor det er 1 ud af 6 unge på det ordinære arbejds-
marked, der rapporterer dette.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Orientering om NFA-rapport, der giver indsigt i risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder, fra beskæftigelsesministeren
NFA oplyser, at man skal være påpasselig med at overfortolke sammenligningerne
mellem unge, der udfører arbejde via digitale platforme, og unge generelt på det or-
dinære arbejdsmarked, idet der er tale om en lille stikprøve i undersøgelsen, der
ikke er udtrukket tilfældigt, samt at arbejdsopgaverne ikke er helt de samme for de
to grupper.
Resultaterne
stammer fra projektet ”Risici
og arbejdsmiljø blandt unge på de nye
digitale arbejdsmarkeder”,
der
bl.a. er baseret på interview med 20 unge, som ar-
bejder på digitale platforme og en spørgeskemaundersøgelse af 329 unges arbejds-
miljø på digitale platforme. NFA oplyser, at det lave antal besvarelser betyder, re-
sultaterne er behæftet med stor statistisk usikkerhed, og er derfor alene retningsgi-
vende, men giver anledning til at undersøge problemstillingen nærmere.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at tendensen med øget brug af platformsvirksomheder også
er et tema, der aktuelt optager Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet deltager således bl.a.
i et nordisk samarbejde, hvor fokus er at se på behovet for en fælles forståelse og
kapacitetsopbygning blandt arbejdstilsynene i forhold til at sikre et sundt arbejds-
miljø for personer, der arbejder med platformsarbejde. Arbejdstilsynet vil bl.a. på
dette grundlag arbejde med at udvikle tilsyns- og vejledningsindsatsen i forhold til
platformsarbejde.
Jeg bedt Arbejdstilsynet og NFA om at oversende rapporten med anbefalinger til
Arbejdsmiljørådet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2