Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 256
Offentligt
2372916_0001.png
Ase
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 14. april 2020
Kære Beskæftigelsesudvalg
De mange indgribende og omfattende Corona-restriktioner siden marts 2020
rammer mange selvstændiges indtægtsgrundlag og får dermed helt utilsigtet
længerevarende konsekvenser for selvstændige erhvervsdrivendes adgang til
dagpenge og efterløn.
Ase vil på vegne af de selvstændige gøre opmærksom på dette problem, og vi
anviser samtidig en løsning, så selvstændige ikke rammes utilsigtet i
dagpengesystemet og efterlønsordningen som følge af politisk besluttede
Corona-restriktioner, der reducerer indtægtsgrundlaget hos de selvstændige.
Problemet opstår, fordi selvstændige skal lægge årsopgørelsen for 2020 og
2021 til grund for beregning af deres dagpengesats. I de kommende år vil de
derfor blive ramt af, at de som følge af politisk besluttede Corona-restriktioner
har haft reduceret overskud i deres virksomhed. Et ikke ubetydeligt
indtægtstab, som de ikke selv har haft indflydelse på, og som det derfor heller
ikke findes rimeligt at straffe dem økonomisk for i dagpengesystemet og ved
optjening af skattefri præmie.
Udfordringen er aktuel, da problemet opstår allerede fra juli 2021, hvor
årsopgørelsen for 2020 skal anvendes til satsberegning med mere.
Selvstændige, der i årtier har indbetalt til efterlønsordningen, risikerer også
helt utilsigtet at få nedsat deres efterlønssats, som følge af de politisk
besluttede Corona-restriktioner.
De statslige kompensationsordninger har til en vis grad holdt hånden under
virksomhederne under de aktuelle Corona-restriktioner, men
kompensationsordningerne har ikke givet fuld dækning for de tab, som de
selvstændige har lidt.
Derfor vil langt de fleste selvstændige få lavere overskud i både 2020 og
2021, og heraf også en lavere dagpengesats som følge af de politisk
besluttede restriktioner under Corona-perioden, der er årsag til det lavere
overskud.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 256: Henvendelse af 14/4-21 fra Ase vedr. corona-restriktionspåvirkning af selvstændiges satsberegning i dagpengesystemet og optjening af skattefri præmie
2372916_0002.png
Løsningsforslag
Ase foreslår derfor, at der ændres i reglerne med henblik på at afbøde de
negative konsekvenser, som Corona-restriktionerne har påført de
selvstændiges beregning af dagpengesats og optjening af skattefri præmie.
Konkret foreslås det, at der åbnes mulighed for, at de selvstændige får
valgfrihed mellem at få deres sats beregnet på baggrund af indkomsten i de
bedste 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder før ledigheden
(hovedreglen i dag) eller de to bedste indkomstår inden for de sidste fem
afsluttede år.
Problemstillingen gør sig også gældende i forhold til de selvstændiges
optjening af skattefri præmie i efterlønsordningen. Da optjeningen af skattefri
præmie er baseret på overskuddet af virksomheden, vil mange selvstændige
opleve forringet optjening af skattefri præmie i 2020 og 2021 i forhold til de
foregående år som følge af de politisk besluttede Corona-restriktioner, som de
selvstændige ikke selv har haft indflydelse på.
Ase foreslår derfor, at kravene til at optjene skattefri præmie i 2020 og 2021
lempes, således at der skal færre timer til at opnå skattefri præmie. Der er
allerede indført lignende lempelser i reglerne for folkepensionister og skattefri
seniorpræmie.
Baggrund:
Reglerne i dagpengesystemet om satsberegning:
Overordnet giver reglerne mulighed for to forskellige indtægtsgrundlag for
satsberegning:
1. Selvstændige erhvervsdrivende, der ophører og søger dagpenge eller
efterløn, skal opfylde et indkomstkrav på 243.996 kr. indenfor de sidste
tre år. Opfyldes dette krav, skal satsen udregnes på baggrund af både
lønmodtager- og indkomst fra selvstændig virksomhed i de bedste 12
måneder indenfor de seneste 24 måneder forud for ledigheden (trin 1).
Eksempel: En selvstændig erhvervsdrivende har haft et overskud på
300.000 kr. i 2018 og 2019, men i 2020 blev overskuddet som følge af
nedlukninger kun på 150.000 kr. I 2021 kaster han håndklædet i ringen
og søger dagpenge den 1. oktober 2021. Da han opfylder
indkomstkravet på 243.996 kr. indenfor de sidste tre år, skal satsen
udregnes på baggrund af de bedste 12 måneder indenfor de seneste
24 måneder. Disse 12 bedste måneder giver en dagpengesats på
12.937 kr. pr. måned. Var indkomsten ikke gået fra 300.000 kr. til
150.000 kr. om året, ville han have været berettiget til
maksimumssatsen på 19.322 kr. Den selvstændiges månedlige
dagpengeydelse forringes altså med 6.385 kr. som følge af politisk
Side 2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 256: Henvendelse af 14/4-21 fra Ase vedr. corona-restriktionspåvirkning af selvstændiges satsberegning i dagpengesystemet og optjening af skattefri præmie
2372916_0003.png
besluttede Corona-restriktioner, som den selvstændige ikke selv har
haft indflydelse på.
2. Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke opfylder indkomstkravet på
243.996 kr. indenfor de sidste tre år, har mulighed for at udvide
opgørelsesperioden til fem år. I denne periode kan de medtælle al
indtægt fra selvstændig virksomhed. Hvis indkomstkravet opfyldes i
denne femårige periode, gives der mulighed for at få satsen udregnet
på baggrund af de to bedste indkomstår indenfor de sidste fem år (trin
2).
I praksis opfylder langt de fleste selvstændige det relativt lempelige
indkomstkrav på i alt 243.996 kr. indenfor de sidste tre år (trin 1), da
kravet kan opfyldes ved at medtage den samlede indkomst over tre år.
Dette gør sig også gældende i eksemplet ovenfor. Derfor er det
sjældent, at reglen om beregning på trin 2 kommer i anvendelse.
Ase foreslår, at det skal gøres valgfrit, om trin 1 eller trin 2 skal anvendes til
beregning af selvstændiges dagpengesats. På denne måde kan selvstændige,
som er blevet ramt af Corona-restriktioner i 2020 og 2021, blive friholdt for de
negative konsekvenser, som en nedgang i indtjeningen under de politisk
besluttede Corona-restriktioner har på dagpenge og efterløn.
Reglerne om optjening af skattefri præmie:
Selvstændige, der har valgt ikke at overgå til efterløn, kan i stedet fortsætte på
arbejdsmarkedet og optjene til skattefri præmie. Overskuddet fra den
selvstændige virksomhed anvendes til optjening af skattefri præmie på den
måde, at overskuddet omregnes til timer ved hjælp af en omregningsfaktor på
126,69 (2021). Der skal et overskud på 243.996 kr. til at optjene de maksimale
fire skattefri præmier om året.
Mange selvstændige vil opleve et fald i overskuddet i 2020 og 2021 på grund
af politisk besluttede Corona-restriktioner, de ikke selv har haft indflydelse på.
Derfor foreslår Ase, at timekravet til optjening af den skattefri præmie lempes,
således at de selvstændige har mulighed for at optjene skattefri præmie på
samme niveau som tidligere år. Der er allerede indført lignende lempelser på
skatteområdet, idet kravene til optjening af skattefri seniorpræmie for
folkepensionister er lempet fra 1.560 timer til 1.040 timer i 2020.
Med venlig hilsen
Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen
Side 3