Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 242
Offentligt
2368201_0001.png
8.4.2021
Gmail - Vedr. jobsøgningskrav for ledige
Kenneth Jørgensen <[email protected]>
Vedr. jobsøgningskrav for ledige
1 meddelelse
Kenneth Jørgensen
<[email protected]>
Til: [email protected]
Kære Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen samt beskæftigelses udvalg!
Da jeg nu har været ledig i over 6 mdr., og før det var fritstillet i 5 måneder og dermed har været jobsøgende i over
11 måneder, så er det med stor frustration og bekymring for min fremtid på det danske arbejdsmarked!
Jeg har i mine 36 år på det danske arbejdsmarked kun været uden arbejde i samlet 9 måneder (2 omgange - 3 mdr.
og 6 mdr.) og har ellers arbejdet uafbrudt og er altid blevet headhuntet til mine jobskift og det har aldrig skortet på
jobtilbud indtil jeg fyldte 50 år!
Jeg har tidligere skrevet til ministeren vedr. den generelle diskrimination grundet alder i forbindelse med
jobansøgninger der finder sted, men der er også andre problemer, nemlig JERES krav om min. 2 jobansøgninger om
ugen, som desværre er uhyre svær at leve op til, da der ikke er jobs at søge.
Jeg har søgt og søger stadig jobs og har nu søgt mere end 230 stillinger og modtaget over 190 afslag UDEN nogen
resultater. Jeg er blevet rådgivet og vejledt af både HK's, jobcentret's og 3.parts rådgivere, som desværre heller ikke
har givet resultater!
Alligevel skal jeg som arbejdsledig forgæves skrive ansøgninger og må desværre også erkende, skrive ansøgninger
til jobs, som jeg VED jeg aldrig vil komme i betragtning til, enten grundet "overkvalificering", "under kvalificering"
eller manglende erfaring indenfor området.
Dette giver ikke blot mig en øget frustration, men også dansk erhvervsliv store frustrationer, da de modtager mange
ligegyldige ansøgninger.
Dette har naturligvis skabt en ny industri indenfor HR og man kan da også se, at mange nye HR og
headhuntervirksomheder dukker op, hvilket bestemt ikke forbedrer mulighederne for jobsøgerer som mig, da mange
af disse virksomheder i dag bruger elektroniske ansøgningsformularer (blandt andet grundet GDPR,)hvor der foregår
en elektronisk frasortering af ansøgere, der IKKE opfylder ALLE betingelser og krav, som er sat ind i algoritmerne.
Vi er efterhånden MANGE, som frasorteres og som står på tærsklen til at ryge ud af dagpengesystemet grundet
dette her og må efterfølgende leve af mursten, opsparinger og ellers vores ægtefælles løn og dermed står vi til at
skulle blive fattige pensionister.
Problemet er siden dagpenge reformernes kraftige reduktion af dagpengeretten til 2 år, de øgede krav til jobsøgende,
udhulning af dagpengene samt indføringen af øget pisk og fratagelsen af gulerødderne, kun blevet værre.
Det er derfor min klare overbevisning, at HELE området har brug for nytænkning og dermed en reform, som tager
sigte på den øgede diskriminering grundet alder, race, uddannelses snobberi (der skrives ofterer og oftere i
ansøgninger at man SKAL have en bachelor eller anden akademisk uddannelse!), manglende/over kvalifikationer,
mv.
Derudover mangler der ORDENTLIG, FAIR og REEL rådgivning, vejledning og hjælp til arbejdssøgende, da det mere
virker som om, at mange i de nuværende systemer egentlig mere har deres eget job og jobsikkerhed i tankerne end
at sikre de arbejdssøgende job. Og dermed at sikre den industri, som desværre fastholder folk i en håbløs situation.
I stedet for at jagte alle arbejdssøgende, som risikere at gå ned med stress og depressioner grundet frustrationerne,
så burde man i stedet bruge ressourcerne på at gå ind og hjælpe de borgere, som har det største behov for hjælp og
dermed målrette hjælpen mere direkte til den enkelte.
Som det er nu spredes ressourcerne til alle fra dag 1 og dermed får de som trænger til mest hjælp, ikke den hjælp
de har brug for og dem som er mere eller mindre selvkørende ser der bruges unødvendige ressourcer på kontrol og
at piske dem! unødvendigt.
https://mail.google.com/mail/u/0?ik=77e9e764c9&view=pt&search=all&permthid=thread-a%3Ar-3606659513053240115&simpl=msg-a%3Ar-6120…
1/2
8. april 2021 kl. 09.39
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 242: Henvendelse af 8/4-21 fra Kenneth Jørgensen vedr. ansøgningskrav til ledige
8.4.2021
Gmail - Vedr. jobsøgningskrav for ledige
Personligt kender jeg INGEN arbejdssøgende som IKKE ønsker et job, men jeg kender derimod MANGE, som føler
sig stressede og frustrerede over den måde dette samfund behandler os på! Vi ønsker hjælp og støtte, men i stedet
for, så får vi en pistol for panden og nærmest umyndiggøres som børn og nedgøres til dovne hunde, da systemets
holdning er, at miste sit job er selvforskyldt og er fordi man kun vil nasse på systemet og ikke gider selv!
Så kære beskæftigelsesminister REFORMER systemet nu og lad det blive mere humanistisk og til et system med
et menneskeligt ansigt, hvor vi jobsøgende ikke skal føle os som ringere borgere!
Med venlig hilsen
Kenneth Jørgensen
Jobsøgende, Tidl. lønmodtager
https://mail.google.com/mail/u/0?ik=77e9e764c9&view=pt&search=all&permthid=thread-a%3Ar-3606659513053240115&simpl=msg-a%3Ar-6120…
2/2