BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Orientering om RAC's rapport om det videnskabelige grundlag for helbredsbaserede grænseværdier for diisocyanater, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 241
Offentligt

NOTAT

2. februar 2021

J.nr. 20215000009

Lillian Petersen

Udtalelse fra EU’s videnskabelige komite for Risikovur-

dering (RAC) om det videnskabelige grundlag for hel-

bredsbaserede grænseværdier for diisocyanater

Baggrund og hovedkonklusioner

RAC har i oktober 2020 offentliggjort en udtalelse om det videnskabelige grundlag

for helbredsbaserede grænseværdier for stofgruppen diisocyanater, som er hud- og

luftvejssensibiliserende. Diisocyanater hører til gruppen af isocyanater, som er en

fællesbetegnelse for kemiske stoffer med en eller flere funktionelle isocyanatgrup-

per (NCO) i molekylestrukturen. Stofferne anvendes til produktion af plasttypen

polyurethan, som blandt andet anvendes i fremstillingen af vindmøllevinger og iso-

leringsmaterialer.

RAC’s rapport kommer på baggrund af en anmodning fra

EU-Kommissionen med

henblik på input til Kommissionens kommende arbejde om en evt. fastsættelse af

en vejledende grænseværdi i EU-direktivet for kemiske agenser. RAC har gennem-

ført en omfattende undersøgelse og vurdering af den eksisterende viden om de mu-

lige helbredseffekter ved udsættelse for diisocyanater i arbejdsmiljøet, herunder

hudallergi, allergisk astma og andre luftvejslidelser. Særligt har undersøgelserne af

allergisk astma og andre luftvejslidelser vist, at der ikke kan fastsættes et tærskelni-

veau, hvorunder der ikke er en risiko for disse lidelser. Rapporten foreslår ikke én

helbredsbaseret grænseværdi. RAC opstiller den beregnede ekstra risiko for udvik-

ling af allergisk astma og andre luftvejslidelser i forhold til givne udsættelser for

diisocyanater, otte timer dagligt igennem et helt arbejdsliv uden brug af sikkerheds-

foranstaltninger. Sikkerhedsforanstaltningerne kan fx være procesventilation eller

personlige værnemidler. Disse sammenhænge ses af tabellen herunder. Det vil sige,

hvis en ansat fx udsættes for 0,40

–

0,48 µg/m

NCO (milligram pr. kubikmeter

luft) vil den beregnede ekstra risiko for at udvikle fx allergisk astma være 4 pro-

cent. Herudover foreslår RAC, at helbredsbaserede grænseværdier for kortvarig ud-

sættelse over 15 minutter (den såkaldte STEL-værdi), fastsættes som to gange de

førnævnte værdier (givne udsættelser for diisocyanater), dog maksimalt 6 µg/m

NCO. Endvidere anføres det, at der er fagligt grundlag for en notation om, at stof-

fet kan optages gennem huden.

Tabel: Sammenhæng mellem udsættelse for diisocyanater og den beregnede risiko for at

udvikle allergisk astma eller andre luftvejslidelser ved udsættelse over et helt arbejdsliv

uden brug af sikkerhedsforanstaltninger såsom procesventilation, personlige værnemidler

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Orientering om RAC's rapport om det videnskabelige grundlag for helbredsbaserede grænseværdier for diisocyanater, fra beskæftigelsesministeren

Ekstra risiko over et arbejdsliv

(procentvis flere sygdomstilfælde)

0,1%

0,5%

Udsættelse for diisocyanater i indåndingsluften

(µg/m

NCO)

<0,025

0,027-0,040

0,055-0,070

0,12-0,19

0,22-0,33

0,40-0,48

>0,67

Kilde: Committee for Risk Assessment (RAC), Opinion on scientific evaluation of occupa-

tional exposure limits for Diisocyanates ECHA/RAC/A77-O-0000006826-64-01/F

Tilsvarende har den hollandske videnskabelige ekspertkomite DECOS i 2018 udgi-

vet en rapport med helbredsbaseret dokumentationsgrundlag for en grænseværdi

for di- og triisocyanater. I denne rapport angives en grænseværdi på 0,1 µg/m

NCO svarende til en ekstra risiko på mellem 1-2%, jævnfør tabellen herover. Hol-

land har efter Arbejdstilsynets oplysninger ikke fastsat en offentlig grænseværdi for

stofferne på baggrund af DECOS-rapporten.

Eksisterende dansk regulering

Ud over de generelle regler, der gælder ved arbejde med og udsættelse for farlige

stoffer og materialer, herunder at substituere til mindre farlige produkter og at

undgå unødig udsættelse, har der siden 1986 været dansk særregulering af arbejde

med isocyanater, herunder di- og triisocyanater. Særreglerne hører til de skrappeste

i EU, hvilket betyder, at beskyttelsesniveauet i Danmark som udgangspunkt er højt.

Særreglerne omfatter bl.a., at sprøjtearbejde med isocyanater uden for lukkede sy-

stemer eller særligt indrettede sprøjtebokse/-kabiner er forbudt. Dog er nogle få ty-

per sprøjtearbejder tilladt, men hvert enkelt arbejde skal anmeldes til Arbejdstilsy-

net. Særreglerne omfatter forbud mod at personer der er særligt følsomme over for

isocyanater, må arbejde med denne type stoffer.

Derudover er der skrappe krav til sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herun-

der brug af procesventilation og brug af værnemidler som egnede handsker, luftfor-

synet åndedrætsværn, evt. overtræksdragt samt krav om sikkerhedsskiltning og sik-

ring af, at andre ansatte ikke opholder sig i områder, hvor der er risiko for udsæt-

telse for isocyanater.

Arbejde med isocyanater indebærer endvidere krav om særlige velfærdsforanstalt-

ninger i form af vaske-, bade- og omklædningsfaciliteter samt krav til bortskaffelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Orientering om RAC's rapport om det videnskabelige grundlag for helbredsbaserede grænseværdier for diisocyanater, fra beskæftigelsesministeren

af forurenede materialer i særligt mærkede beholdere. Foranstaltninger, der alle bi-

drager til at minimere risikoen for udsættelse.

Endvidere er der fastsat krav om uddannelse for personer, som arbejder med isocy-

anater og forbud mod, at personer, der har eksem, astma eller kroniske lungelidel-

ser eller har hudallergi eller allergisk astma over for isocyanater, ikke må arbejde

med denne type stoffer.

Inden for den gældende regulering er der således ikke ansatte, som kan blive udsat

for isocyanater på et niveau, som kan medføre risiko for fx allergisk astma og an-

dre luftvejslidelser.

Udover disse regler har Danmark siden 1979 haft en 8 timers grænseværdi på

0,005 ppm (parts per million) for diisocyanater

og tilsvarende danske korttidsvær-

dier svarende til to gange denne værdi, dvs. 0,01 ppm. Omregnes de danske græn-

seværdier til samme enheder,

som er anvendt i RAC’s udtalelse, svarer de danske

grænseværdier til niveauer for 8 timers grænseværdierne på mellem 16-18 µg/m

NCO og korttidsværdierne på mellem 32-36 µg/m

NCO. 8 timers grænseværdi-

erne ligger således på et niveau, der vil kunne udgøre en betydelig risiko, hvis man

er udsat for stoffet på dette niveau igennem et helt arbejdsliv uden brug af sikker-

hedsforanstaltninger såsom procesventilation, personlige værnemidler mv. (jf. ta-

bellen). Ligeledes vil den danske korttidsværdi være 5-6

gange højere end RAC’s

højeste foreslåede korttidsværdi på 6 µg/m

NCO. Grundet de restriktive krav, der i

øvrigt gælder for arbejde med isocyanater i Danmark, anses de gældende grænse-

værdier ikke i praksis som udtryk for, hvad der kan accepteres i arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet har foretaget en mindre undersøgelse af grænseværdierne for diso-

cyanater i en række lande, der er sammenlignelige med Danmark (NL, DE, FR, AT

og SE). Undersøgelsen viser, at landene enten ikke har grænseværdier for stofferne

eller har samme grænseværdier som i Danmark. Kun Sverige har grænseværdier

for enkelte af stofferne, som er 2-3 gange mere restriktive end de danske. I lyset af

dette og den eksisterende danske strenge regulering af arbejde med isocyanater, fo-

reslår Arbejdstilsynet at afvente, at der fastsættes en vejledende EU-grænseværdi,

inden der igangsættes et arbejde for at fastsætte nye danske grænseværdier.

I dag drejer det sig om diisocyanaterne:

TDI

(toluendiisocyanat),

MDI

(diphenyl-

methandiisocyanat),

HDI

(hexamethylendiisocyanat),

IPDI

(isophorondiisocyanat),

TMDI

(trimethylhexamethylendiisocyanat),

NDI

(naphthalendiisocyanat)