Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 241
Offentligt
2367472_0001.png
Folketingets beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om RAC's rapport om det videnskabelige grundlag
for helbredsbaserede grænseværdier for diisocyanater
J.nr. 20215000009
7. april 2021
Til Beskæftigelsesudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges notat fra Arbejdstilsynet om rapport fra
EU’s
videnskabelige komité for Risikovurdering (RAC) om det videnskabelige doku-
mentationsgrundlag for helbredsbaserede grænseværdier for diisocyanater. Rappor-
ten vil indgå i EU-Kommissionens kommende arbejde om en eventuel fastsættelse
af en vejledende grænseværdi i EU-direktivet for kemiske agenser.
Diisocyanater hører til gruppen af isocyanater og anvendes til produktion af plast-
typen polyurethan, som blandt andet anvendes i fremstillingen af vindmøllevinger
og isoleringsmaterialer.
RAC har i sin rapport ikke foreslået en helbredsbaseret grænseværdi, men har fore-
taget en beregning af de estimerede helbredsrisici for ansatte ved forskellige ni-
veauer for udsættelse i et helt arbejdsliv uden brug af beskyttelsesforanstaltninger
så som ventilation og personlige værnemidler.
Beregningerne peger på, at det kan indebære en betydelig risiko for, at ansatte kan
udvikle fx allergisk astma, hvis de udsættes for stofferne på niveauer svarende til
de danske grænseværdier, såfremt der ikke anvendes lovpligtige beskyttelsesforan-
staltninger, som gælder ud over grænseværdierne. I Danmark gælder der dog
skrappe regler ved arbejde med isocyanater, bl.a. med krav om at undgå unødig ud-
sættelse og skrappe krav til sikkerhedsforanstaltninger, herunder bl.a. krav til sprøj-
temaling i lukkede anlæg og brug af procesventilation og krav om brug af værne-
midler, ligesom der gælder særlige krav til uddannelse. Hvis de gældende regler
overholdes, er der således ikke ansatte, som kan blive udsat for isocyanater på et
niveau, som kan medføre risiko for fx allergisk astma.
Arbejdstilsynet har foretaget en mindre undersøgelse af grænseværdierne for diiso-
cyanater i en række sammenlignelige lande. Den viser, at landene enten ikke har
grænseværdier for diiscocyanater eller har samme grænseværdier som i Danmark.
Kun Sverige har mere restriktive grænseværdier for enkelte diisocyanater. Derud-
over har en rapport fra 2018 fra den hollandske videnskabelige ekspertkomité DE-
COS,
hvis resultater er på linje med RAC’s,
ikke givet anledning til at fastsætte en
national grænseværdi i Holland ifølge Arbejdstilsynets oplysninger.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Orientering om RAC's rapport om det videnskabelige grundlag for helbredsbaserede grænseværdier for diisocyanater, fra beskæftigelsesministeren
I lyset af dette og den eksisterende danske strenge regulering af arbejde med isocy-
anater foreslår Arbejdstilsynet at afvente den kommende EU-proces, før der igang-
sættes et arbejde med at fastsætte en skærpet dansk grænseværdi. Jeg agter at følge
dette forslag, men har samtidig bedt Arbejdstilsynet om snarest muligt at informere
relevante virksomheder m.v. om de nye oplysninger om helbredsrisikoen.
Endvidere har jeg skrevet til EU-kommissæren for Beskæftigelse og sociale ret-
tigheder og bedt ham om at orientere om status for arbejdet med at fastsætte EU-
grænseværdier for diisocyanater og opfordret ham til at fremskynde processen. Jeg
har endvidere samtidig orienteret arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet
herom.
Jeg vil orientere udvalget, når jeg kender til den kommende EU-proces.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2