BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

Att.: Cecilie Kisling

[email protected],

Torben Lorentzen på

[email protected]

Ledernes høringssvar om EU-Kommissionens forslag til nyt direktiv

om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af

løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

Lederne har den 5. marts 2021 modtaget

direktivforslag om øget løngennemsigtighed.

EU-kommissionens

København

den 22. marts 2021

Direktivforslaget har med EU-Kommissionens ord til formål at styrke EU's

ligelønsprincip fra 1957, lov om ligeløn fra 1976, samt det omarbejdende

ligebehandlingsdirektiv fra 2006, ved at indføre tiltag om

løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.

Generelt om direktivforslaget

Lederne deler EU-kommissionens ønske om at mindske lønforskellene

mellem kønnene til at fremme ligestilling mellem kønnene. En mindre

lønforskel mellem kønnene er nemlig et udtryk for, at mandlige og

kvindelige talenter kommer i spil på mere ensartet vis på

arbejdsmarkedet, også på chefgangene. Hvis erhvervslivet skal have alle

talenter i spil uanset køn, har vi en stor interesse i at mindske lønforskellen

ved at fremme kvinders karriereudvikling.

Lederne mener dog ikke, at vejen frem til at løse denne udfordring er

detaljeret lovgivning fra EU. Reglerne er i bedste fald overflødige i en

dansk velfærdsstat med et velreguleret arbejdsmarked.

Derudover er Lederne bekymrede for, at direktivforslaget vil medføre

ekstra bøvl, bureaukrati og indskrænkning af ledernes muligheder for at

træffe de bedste beslutninger.

Konkrete bemærkninger

Nedenfor er et par konkrete bemærkninger til direktivet.

Både artikel 4 og artikel 5 i direktivforslaget stiller krav til, at

medlemsstaterne indfører såkaldte objektive og kønsneutrale kriterier,

som skal lægge til grund for vurdering af, hvorvidt ansatte får lige løn for

samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Indførelse af sådanne

kriterier bekymrer Lederne, særligt når det jf. forslaget skal være muligt at

sammenligne løn med lønmodtagere uden for den pågældende

arbejdsplads.

Løndannelse må være et anliggende for nationalstaterne, herunder

arbejdsmarkedsparter i Danmark.

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

Side

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

Lederne mener, at den enkeltes løn skal afspejle, hvilken værdi

medarbejderen har for arbejdspladsen, arbejdsindsats mm. og kan ikke

direkte sættes på formel.

Derfor deler Lederne ikke EU-Kommissionens

nødvendigheden af at indføre objektive kriterier.

vurdering

I artikel 6 foreslår EU-Kommissionen, at det skal gøres forbudt for ledere

ved en ansættelsessamtale at spørge til en mulig kommende ansats

tidligere løn.

Lederne har svært ved at se behovet for, at EU-Kommissionen skal

blande sig i, hvilke spørgsmål der konkret må stilles til en jobsamtale i

Danmark.

I Danmark pålægger loven om ligeløn virksomheder med 35 ansatte,

hvoraf 10 kvinder og 10 mænd har samme jobfunktion, at udarbejde en

årlig kønsopdelt lønstatistik eller at indgå en aftale med medarbejderne

om at udarbejde en redegørelse om ligeløn. Disse behandles f.eks. i

samarbejdsudvalg, og skal være tilgængelige for medarbejderne, hvis det

efterspørges.

Derfor er artikel 8 i direktivforslaget om redegørelse for lønforskelle

mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i virksomheder med mindst

250 ansatte overflødig. Det samme gør sig gældende for kravet om at

nedsætte et udvalg til behandling af konstaterede lønforskelle.

Med venlig hilsen

Niklas Praefke

Side