Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 228
Offentligt
2361725_0001.png
Evaluering:
Initiativer for
personer med
handicap - 2017
Januar 2021
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0002.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING
EVALUERING PÅ TVÆRS AF PROJEKTER
2.1
2.2
2.3
2.4
Resultater
Implementering
Dataindsamling og -kvalitet
Læringspunkter på tværs af projekterne
Tværsektorielt/tværfagligt samarbejde
Visitering af borgere til indsatsen
Sikring af gode overgange
Samarbejde med virksomheder
2.5
Målopfyldelse
2
4
4
5
6
7
8
9
10
11
12
DE 7 PROJEKTER
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
Øvebaner
–
på vej i job
Koordineret Jobrettet Ungeindsats
Fra uddannelse til første job
–
med handicap
Pre-employment Programme
My Way To Succes
Flere borgere med handicap i beskæftigelse
Job i fokus
13
13
22
33
42
50
58
68
BILAG
76
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0003.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
INDLEDNING
Som led i udmøntning af satspuljeaftalerne for 2015 og 2017 blev der udmeldt en pulje på 21,5 mio.
kr. til initiativer for personer med handicap (FL § 17.59.21.20). Formålet med puljen var at bidrage til
at fremme beskæftigelsen for personer med handicap, herunder til at udvikle nye metoder til at
fastholde og bringe personer med handicap ind på arbejdsmarkedet.
Puljen var målrettet 1) Indsatser for borgere med kognitive handicap, herunder fx
udviklingshæmning eller autisme, hvor målet er at komme tættere på job eller uddannelse og 2)
initiativer med en empowerment-orienteret tilgang til borgere med fysisk eller psykisk handicap.
Der blev givet midler til 7 projekter. Alle projekter er afsluttet med udgangen af 2020. I denne
evaluering er de 7 projekter evalueret hver for sig, og der er behandlet fire tværgående temaer.
Nedenfor er en kort beskrivelse af de enkelte projekter.
Projekt
Øvebaner
Aarhus Kommune
Målgruppe
Borgere med
udviklingshæmning og
udviklingsforstyrrelse
Formål
At afklare borgernes
ressourcer og
kompetencer og klæde
dem på ift.
arbejdsmarkedet.
At udvikle en
koordineret fremrykket
beskæftigelsesrettet
indsats, som fremmer at
unge i målgruppen
opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet
Hovedaktiviteter
Etablere øvebaner på
private virksomheder.
Borgernes får støtte fra
en jobpædagog
Koordineret Jobrettet
Ungeindsats
Silkeborg kommune
Unge mellem 15 og 30 år
med udfordringer, der
begrænser dem i at
udvikle sig inden for det
ordinære uddannelses-
system.
Ud ikli g af ’De gode
o erga g’
fra barn til
voksen, virksomheds-
indsats og Peer-to-peer-
støtte for de unge samt
tværfaglig læring for
medarbejdere i
kommunen.
Udvikle og afprøve nye
tilbud til nyuddannede
og studerende med
handicap med afsæt i
statistiske og kvalitative
undersøgelser
Fra uddannelse til første
job
Via University College og
Pluss Leadership
Studerende og
dimittender med en
funktionsnedsættelse
samt kredsen af profes-
sionelle, der er i kontakt
med dimittenderne (i
virksomheder, a-kasser,
jobcentre og uddannel-
sesinstitutioner)
Blinde eller svagtseende
ledige
At flere nyuddannede i
målgruppen bliver
selvforsørgende. Dels via
empowerment-
orienterede indsatser
dels via større og mere
koordineret viden om
målgruppen
Pre Employment
Programme
(PEP)
Instituttet for Blinde og
Svagsynede (IBOS)
At afprøve beskæftig-
elseseffekten af PEP i en
dansk kontekst samt
styrke deltagernes
kompetenceafklaring
Gennemføre
undervisning i 15 PEP
moduler, træning og
feedback
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0004.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Projekt
My Way to Success
Odense Kommune
Målgruppe
Ledige borgere med
autismespektrumsfor-
styrrelser.
Formål
Borgere i målgruppen
får nemmere ved at
opnå beskæftigelse.
Virksomheder
kvalificeres til at have
medarbejdere i
målgruppen.
Hovedaktiviteter
13 ugers individuelt
empowermentorien-
teret kompetence-
afklaring- og personligt
udviklingskursus fulgt af
13 ugers praktikperiode
ved virksomhed kvalifi-
ceret til at modtage
praktikanter i
målgruppen.
Kompetenceudvikling i
10 kommuner og
udarbejdelse af online
videns- og lærings-
platform.
Flere borgere med
handicap i
beskæftigelse
Professionshøjskolen
Absalon
1) medarbejdere i bl.a.
jobcentre, voksen
handicapafd., virksom-
heder og handicapor-
ganisationer.
2) borgere med fysiske,
kognitive og psykiske
handicap med potentiale
for beskæftigelse
Kontanthjælps- og
uddannelseshjælpmod-
tagere med kognitive
handicap og
virksomheder
At udvikle et nyt
kompetenceudviklings-
forløb til kommunerne
således at de kan få flere
borgere med handicap i
varig beskæftigelse.
Job i fokus
Frederiksberg Kommune
og Hans Knudsen
Instituttet
At udvikle, afdække og
afprøve nye metoder for
borgere og
virksomheder når
beskæftigelsen for
personer med handicap
skal fremmes.
Virksomhedsrettet
indsats mhp. at finde
jobåbninger,
opkvalficeringsforløb for
borgerne samt udvikling
af værktøj
”Guideli es til
it ar ejdsli ”.
De 7 projekter adskilte sig fra hinanden på en række parametre, herunder forskellige målgrupper,
forskellige indsatser, forskellige organisatoriske rammer lige som de har haft forskellige formål og
succeskriterier. Hvert projekt kaster derfor, fra forskellige vinkler, lys på det komplekse spørgsmål
om, hvordan man bedst arbejder med at integrere borgere med handicap på arbejdsmarkedet.
Evalueringen består derfor dels af
•
•
dels af en tværgående evaluering af de 7 projekter (afsnit 2)
dels af dybtgående delevalueringer af hvert af de 7 projekter (afsnit 3), der tager
udgangspunkt i de enkelte projekters præmisser og giver indblik forandringsteori og
kerneelementer, resultater og læring.
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0005.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
EVALUERING PÅ TVÆRS AF PROJEKTER
Dette afsnit giver en overordnet præsentation af projekterne i et samlet overblik over puljens
resultater, implementering og læring fra puljeprojekterne som helhed.
2.1
RESULTATER
Alle 7 projekter har arbejdet intenst med at nå deres forskellige mål. Tabellen nedenfor giver et
overblik over projekternes hovedresultater.
Projekt
Øvebaner
Projekternes overordnede formål og hovedresultater
Etablering af øvebaner på 5 virksomheder. 60 % af deltagerne
kom i praktik og/eller job efter øvebaneforløbet. Heraf kom
langt de fleste i job efter endt praktik. Desuden fik 9 ud af 10
deltagere afklaret deres forsørgelsesgrundlag.
Anbefalinger til en fast procedure for en koordineret
fremrykket indsats samt et styrket tværfaglig samarbejde
mellem medarbejderne i de forskellige afdelinger. Færre unge
er i perioden startet på STU, mens flere er kommet i fleksjob.
Ny viden om arbejdsmarkedstilknytning for nyuddannede med
funktionsnedsættelse, udvikling af indsatser mhp. at flere i
målgruppen gennemfører en uddannelse og finder job samt
udbredelse af viden.
PEP metoden oversat til danske forhold, kursus gennemført, 60
% af deltagerne er efterfølgende kommet i job.
Udvikling af kursusprogram, opkvalificering af virksomheder
mhp. støtte målgruppen, 2 ud af 3 deltagere har været i praktik
og/eller er kommet i job eller startet på en uddannelse.
Udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb i 10
kommuner, udarbejdelse af online videns- og læringsplatform.
46% af deltagerne kom i job eller uddannelse. Udvikling af
prototype til app, der skal støtte borgere i målgruppen med at
blive fastholdt i et job.
Koordineret Jobrettet Ungeindsats
Fra uddannelse til første job
Pre Employment Programme
My Way to Succes
Flere borgere med handicap i
beskæftigelse
Job i fokus
Evaluator vurderer, at projekterne samlet set har bidraget til puljens målsætninger ved at muliggøre:
1) Indsatser for borgere med kognitive handicap, herunder fx udviklingshæmning eller autisme,
hvor målet er at komme tættere på job eller uddannelse
2) initiativer med en empowerment-orienteret tilgang til borgere med fysisk eller psykisk
handicap.
Således har 4 projekter (Øvebaner, Koordineret Jobrettet Ungeindsats, My Way To Succes og Job i
fokus) medvirket til, at der konkret er kommet borgere med kognitive handicap i job.
Alle projekter har haft en empowermentorienteret tilgang. Fokus har været på direkte at støtte
borgere med handicap i at blive mere selvhjulpne samt på at opnå større selvforståelse og
bevidsthed om handlemuligheder, og endelig ved skabe og udbrede ny viden, der medvirker til
generel empowerment af målgruppen og som har potentiale for at blive udrullet eller inspirere til
lignende indsatser for målgrupperne.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0006.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
2.2
IMPLEMENTERING
For at kunne evaluere så forskellige projekter samlet har evaluator opstillet en række parametre,
hvor de 7 projekters målopnåelse, fidelitet, forankring og udbredelse vurderes ud fra projektets
egne præmisser. I tabellen nedenfor præsenteres et overblik over projekterne.
I hvor høj grad
levede projektet
op til sine succes-
kriterier?
Høj
Mellem
Mellem
Høj
Høj
Høj
Høj
Fidelitet ift.
kerneelementer i
forandrings-
teorien
Høj
Høj
Høj
Høj
Høj
Høj
Høj
Er indsatsen
blevet/vil den
blive forankret i
driften?
Delvist
Helt
Delvist
Helt
Helt
Delvist
Delvist
Er indsatsen
blevet/vil den
blive udrullet til
andre kommuner
/aktører?
Nej
Nej
Måske
Ja
Ja
Ja
Nej
Projekt
Øvebaner
Koordineret
Jobrettet
Ungeindsats
Fra uddannelse til
første job
Pre Employment
Programme
My Way to Succes
Flere borgere med
handicap i
beskæftigelse
Job i fokus
For en nærmere gennemgang af de enkelte projekters opfyldelse målsætninger m.v., se afsnit om de
enkelte projekter.
5 ud af 7 projekterne levede i høj grad op til egne succeskriterier, mens det gjaldt i middel grad for
de øvrige projekter. Når projekterne ikke levede op til succeskriterierne skyldtes det primært
vanskeligheder ved at rekruttere tilstrækkeligt mange deltagere. Denne barriere behandles nærmere
både i det tværgående afsnit og i afsnittene om de enkelte projekter.
Alle projekter har haft en høj fidelitet ift. at gennemføre deres aktiviteter som planlagt. Enkelte
projekter er le et ’o erhalet af irkelighede ’, f fordi det u der ejs iste sig, at der ar eho for
at
ændre i projektets kerneelementer for at opnå den mest meningsfulde indsats. Disse ændringer er i
alle tilfælde sket efter aftale med STAR og har i alle tilfælde vist sig at styrke projektets resultater.
Ved den afsluttende dataindsamling medio 2020 var ikke alle projekter afklarede ift. forankring. Det
skyldes bl.a. usikkerhed ifm. organisationsændringer og at det ofte tager tid at implementere en
indsats i praksis.
Tre projekters indsats vil blive udrullet til andre kommuner/aktører i forlængelse af projektperioden.
Tre projekter vil ikke blive udrullet i anden sammenhæng, bl.a. fordi projekterne har været
’skrædders et’ til e este t ko
u e.
Der er dog stadig potentiale for at udbrede indsatsen
yderligere til andre kommuner og aktører, idet flere projekter har bidraget ved at dele viden og
erfaringer på konferencer o.lign.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0007.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
2.3
DATAINDSAMLING OG -KVALITET
Hvert projekt har i samarbejde med evaluator udarbejdet et evalueringsgrundlag efter ca. 1 års
projektindsats. Evalueringsgrundlaget er et dokument, som samler tidsplan, forandringsteori, måltal
samt angiver datakilder og dataansvarlige for hvert projekt. Dokumentet er løbende opdateret i
projektperioden. Evaluator vurderer, at evalueringsgrundlaget har fungeret som et brugbart værktøj,
der har synliggjort progression, udfordringer og eventuelle behov for justeringer i den oprindelige
projektplan eller forandringsteori, hvis de oprindeligt planlagte aktiviteter ikke gav den forventede
effekt. Evalueringsgrundlaget har desuden medvirket til, at projekterne har holdt fokus på
dataindsamling og -kvalitet samt dokumentation af deres indsats.
Ud over evalueringsgrundlaget, bygger evalueringen på projekternes status- og slutrapporter, data
og interviews gennemført ved projektmøder samt et afsluttende netværksmøde med deltagelse af
alle projekter.
Projekt
Øvebaner
Koordineret
Jobrettet
Ungeindsats
Fra uddannelse til
første job
Pre Employment
Programme
My Way to Succes
Flere borgere med
handicap i
beskæftigelse
Job i fokus
Datagrundlag
Registreringer i kommunalt fagsystem samt
egne opgørelser
Registreringer i kommunalt fagsystem,
erfaringsopsamling fra samarbejdspartnere og
interviews
Registerdata, surveys og kvalitative interviews
Registerdata, surveys og kvalitative interviews
Egne opgørelser
Løbende og afsluttende indsamling af
surveydata mhp. justering af indsats og
evaluering
Data fra Jobcenter Frederiksberg, egne
opgørelser samt survey
Evaluators vurdering baseret på
projekternes status- og
slutrapporter
Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Udfordringer med dataindsamling blev i vidt omfang løst allerede ved eller i forlængelse af
evaluators første workshops med projekterne, hvor datakilder og ansvar for indsamlingen blev aftalt.
Disse aftaler er blevet fulgt i hele projektperiode. Generelle dataudfordringer har været
•
manglende nulpunktsmåling, så kvantitative målinger af effekten af en givet indsats er
uklare.
•
ressourceforbrug ift. at indsamle og behandle data fra forskellige interessenter.
•
udskiftning blandt projektmedarbejdere og/eller hos samarbejdspartnere. På trods af aftaler
om overlevering, har det medført tab af især kvalitative data.
Hvor det var relevant, er der i samarbejde med projekterne fundet tilfredsstillende løsninger på
disse udfordringer. Evaluator vurderer på denne baggrund, at datagrundlaget for denne evaluering
overordnet er tilfredsstillende og validt.
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0008.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
2.4
LÆRINGSPUNKTER PÅ TVÆRS AF PROJEKTERNE
De 7 meget forskellige projekter har opnået læring på forskellige planer, herunder effekter for
målgruppen, effektiv implementering og forankring. Nedenfor oplistes projekternes vigtigste
læringspunkter, der også illustrerer projekternes spændvidde.
Efterfølgende samles projekternes læring i en uddybende analyse af 4 overordnede læringspunkter,
der gælder for alle eller de fleste af projekterne.
Projekt
Øvebaner
Vigtigste læring
•
•
En arbejdsmarkedsrettet indsats understøttet af jobpædagoger kan medvirke til
at åbne døre til arbejdsmarkedet for voksne med udviklingshæmning og
udviklingsforstyrrelser.
Behov for fleksibelt tilbud, der kan matche deltagernes forskellige behov
(arbejdstid, arbejdsopgaver og støtte), uden at gå på kompromis med
virksomhedernes forventninger til løsning af arbejdsopgaver.
Afklaring i øvebaneforløb kan medvirke til at kvalificere og fremskynde
deltagernes afklaring generelt ift. fx fleksjob eller førtidspension
Et tværfagligt samskabelsesforum har medvirket at kvalificere indsatsen hos alle
medvirkende via arbejdet med at identificere og finde løsninger på udfordringer i
borgernes forløb ved overgange og koordinering af parallelle indsatser.
Afsæt tilstrækkeligt ressourcer til indledende forventningsafstemning og
kommunikation om projektet, om konkrete forventninger, muligheder og
gevinster, så det er klart for alle, hvordan indsatsen spiller ind i deres daglige
arbejde.
Indsats i frivilligt regi har vist sig at fungere som et godt supplement til den
kommunale indsats.
Projektet har systematisk dokumenteret, at dimittender fra VIA med en
funktionsnedsættelse har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end
dimittender uden funktionsnedsættelse.
E po er e t af de studere de ka
ed irke til at de hurtigere ’fi der ej’ til jo
og relevante kompensationsmuligheder. Men ansvaret kan ikke ligge alene hos de
nyuddannede. Der er også brug for tættere og mere kvalificeret samarbejde
mellem hhv. uddannelsesinstitutioner samt jobcentre og a-kasser
De arbejdsmarkedsrelaterede indsatser bør indgå løbende i
uddannelsesforløbene, det er for sent først at tage det op i sidste semester.
Det i USA udviklede PEP-koncept har kunnet appliceres til danske forhold.
Det meget intensive og strukturerede undervisningsforløb har formået at flytte
deltagernes forståelse for egen situation, øge deres selvtillid, og give dem
konkrete redskaber til jobsøgning.
Projektets kursusforløb og håndholdte indsats giver borgeren redskaber til at
indgå i samspil med andre og sikrer et godt match til virksomheden.
Relationel koordinering er vigtig for at sikre at kunne tage de rette individuelle
hensyn til målgruppen
Virksomhederne har som udgangspunkt været positive, især når de fik støtte til at
finde opgaver, der passer til borgerens ressourcer og potentialer og borgeren fik
en tæt opfølgning i starten af praktikken.
•
Koordineret
Jobrettet
Ungeindsats
•
•
•
Fra uddannelse til
første job
•
•
•
Pre Employment
Programme
•
•
My Way to Succes
•
•
•
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0009.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Projekt
Flere borgere med
handicap i
beskæftigelse
Vigtigste læring
•
Selvom kompetenceudvikling i form af kurser m.v. har givet de deltagende
sagsbehandlere fra kommunerne ny viden om lovgivning og metoder, og
etableret samarbejder på tværs i de enkelte kommuner, så viste der sig gennem
projektet et stort behov for at samle viden om handicap og job på en
læringsplatform, der kan anvendes af de enkelte medarbejdere, når de står med
en konkret problemstilling i deres daglige arbejde.
Behov for specialiseret faglighed til at håndtere borgerne med fx autisme
stabil og tæt opfølgning, der kan
støtte og ”presser på” på de rigtige tidspu kter
(både i forhold til borgeren og virksomheden)
At alle der arbejder rundt om borgeren skal have en
”tro” på, at det kan
lykkes for
den enkelte, og at man skal forsøge om og om igen, selv når tingene ikke fungerer
At der skal være mulighed for sammen med den enkelte borger at tilrettelægge
de enkelte forløb og undervejs tilpasse indsatsen, så borgeren kan følge med.
Job i fokus
•
•
•
•
Selvom projekterne har haft meget forskellige målgrupper, aktiviteter og formål, har der
udkrystalliseret sig 4 temaer, der går på tværs af projekterne. Både projektledere og evaluator
vurderer, at disse temaer er særligt betydningsfulde ift. at opnå de forventede resultater og en
succesfuld implementering af indsatser.
På et afsluttende netværksmøde med deltagelse fra alle projekter blev en række fælles
fokuspunkter, der var gennemgående i projekterne, drøftet med henblik på at indsamle læring på
tværs af projekterne og fremadrettet til nye projekter. Uanset om et projekt har haft konkrete
erfaringer med et fokuspunkt eller har gjort sig erfaringer på anden hånd
–
herunder at sikre
overgange eller samarbejde med virksomheder, er der enighed om de fokuspunkter, der udfoldes i
de følgende afsnit.
Tværsektorielt/tværfagligt samarbejde
Tværsektorielt samarbejde
–
herunder forventningsafstemning og forståelse for at arbejde med
forskellige rammer, metoder mv.
–
har været afgørende for at opnå gode resultater i projekternes
indsats.
Alle 7 projekter har erfaringer med tværsektorielt eller tværfagligt samarbejde, idet en stor
del af borgerne i målgruppen har komplekse udfordringer og får støtte fra flere sider, og flere
projekter haft aktører fra forskellige sektorer. Det kan fx være samarbejdet mellem jobcentre og
familie-/socialafdelinger, mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet, eller mellem det
offentlige og civilsamfund. Erfaringer fra projekterne viser, at når samarbejdspartnerne på tværs af
sektorer tager et fælles ansvar for indsatsen og opbygger relationer, hvor forskellige roller og
indsatser er klart definerede med en fælles forståelse af hinandens opgaver og målsætninger,
styrker det sammenhængen i borgerens forløb og medvirker til en mere kvalificeret og effektiv
indsats, der i sidste ende giver bedre resultater.
Projekterne har oplevet, at det har været mere komplekst og krævende end forventet at etablere et
samarbejde mellem instanser og medarbejdere fra forskellige sektorer.
Især har det taget længere tid
end forventet at finde en fælles forståelse for indsatsens mål og metoder. Der har desuden været
udfordringer med klart at kommunikere gensidige forventninger til indsatser i nye og uprøvede
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0010.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
sammenhænge. Manglende kendskab til organisering og kommunikationskanaler hos
samarbejdspartnere har desuden været medvirkende til, at det har taget længere tid at brede viden
om et givet projekt ud til frontmedarbejdere, der havde den direkte kontakt til borgere i
målgruppen. Dette har bl.a. resulteret i langsommere visitation og færre deltagere end forventet,
fordi de visiterende medarbejdere var usikre på formålet med projektet og dermed på at formidle
dette videre til målgruppen.
Projekternes anbefalinger til det tværfaglige samarbejde
på baggrund af deres konkrete erfaringer:
•
Topledelse i alle involverede organisationer skal klart signalere, at de vil samarbejdet. Valget
om, hvorvidt der skal samarbejdes om indsatsen, skal ikke ligge hos den enkelte
medarbejder.
•
Vær forberedt på at afsætte mere tid end oprindeligt planlagt til at opbygge relationer på
alle niveauer af de involverede organisationer.
•
Vær opmærksom på at kommunikere til alle niveauer i de involverede organisationer. Det
har vist sig ikke at være tilstrækkeligt alene at kommunikere med topledelsen og forvente, at
de kommunikerer ud til deres medarbejdere.
•
Kend de forskellige organisationers motivation for at være med i indsatsen. Det viser sig ofte
at motivation og målsætninger er meget forskellige. Der skal bygge broer og skabes en
fælles forståelse for den samlede indsats.
•
Aftal en konkret model for samarbejdet, hvor det er klart hvordan samarbejdet skal foregå i
praksis. Aftal også at evaluere samarbejdet med henblik på justeringer. Fx hvis der viser sig
at være flaskehalse eller der sker ændringer i de involverede organisationer.
•
Udnævn en projektleder i alle organisationer, som skal have et tæt samarbejde, så der kan
problemløses i de enkelte organisationer.
Visitering af borgere til indsatsen
Det kræver en særlig målrettet og opsøgende indsats at få de relevante borgere gjort opmærksomme
på projektet, og at få dem visiteret ind i projektet.
Det har i de 6 projekter med direkte
borgerinvolvering vist sig at være vanskeligere end forventet at rekrutterede det forventede antal
deltagere. Som nævnt ovenfor kan det bl.a. handle om at få etableret det rette samarbejde mellem
forskellige interessenter og samarbejdspartnere. Men udfordringen er også at mennesker med
handicap ikke er en veldefineret målgruppe og ikke er registreret i de offentlige systemer med et
handicap. Borgere med en funktionsnedsættelse definerer ikke nødvendigvis sig selv som sådan,
ligesom de ikke nødvendigvis ønsker at deltage i indsatser, hvor deres funktionsnedsættelse er i
fokus. Endelig har målgruppen i enkelte tilfælde vist sig reelt at være mindre end forventet i
projektansøgningen.
Projekterne har alle forsøgt sig med mange forskellige strategier og metoder til rekruttering, uden
dog i alle tilfælde at finde tilfredsstillende løsninger. Erfaringerne fra de 7 projekter tyder på, at man
allerede fra starten af en indsats skal gøre sig meget præcise overvejelser om, hvilke borgere man
ønsker at rekruttere, og hvilke kanaler, der allerede findes eller evt. skal udvikles til rekruttering.
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0011.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Projekternes anbefalinger til visitation af borgere til indsatsen
på baggrund af deres konkrete
erfaringer:
•
Afsæt god tid og ressourcer til at finde og screene de personer, der skal være med i
indsatsen.
•
Vær forberedt på, at det kan tage lang tid at motivere de kolleger og samarbejdspartnere
udenfor projektet, som skal hjælpe med at rekruttere eller visitere borgere til indsatsen.
Især hvis der er tale om et helt nystartet projekt, som endnu ikke har opnået konkrete
resultater.
•
Vær opmærksom på at lave informationsmateriale om indsatsen til både ledelse og
frontmedarbejdere. Informationsmateriale til målgruppen og
–
når det er relevant
–
til
pårørende, kan hjælpe frontmedarbejderne i rekrutteringsprocessen til at informere tydeligt
om indsatsen.
•
Vær indstillet på en kontinuerlig informationsindsats. Især overfor de kolleger og
samarbejdspartnere, der skal rekruttere eller visitere til projektet. Det kan fx ske via direkt
mail og information på intranet med generel information fulgt op af besøg på
afdelingsmøder o.lign., hvor der er mulighed for at besvare spørgsmål om indsatsen og
informere om resultater og gode eksempler på borgere, der har fået udbytte af at deltage i
indsatsen.
•
Skab opmærksomhed om indsatsen i lokalområdet. Fx ved at invitere lokalpolitikere på
besøg, omtale i lokale aviser med gode og konkrete eksempler på borgere, der via projekter
er kommet i job samt eksempler på virksomheder, der har fået en værdsat medarbejder og
udvist social ansvarlighed.
Sikring af gode overgange
Gode overgange sikres både ved at give borgeren redskaber til selv at kunne dokumentere
kompetencer, ønsker og behov samt via en kvalificering af den fagprofessionelle dokumentation af
borgerens kompetencer, barrierer og behov.
5 projekter har som en del af deres indsats adresseret
de udfordringer, der kan være, når en borger overgår fra ét system til et andet, da viden og fremdrift
i borgerens forløb kan gå tabt. Fx når en ung fylder 18 år og overgår til indsatsen som voksen på
beskæftigelsesområdet eller skifter fra at være under uddannelse til at være jobsøgende.
Projekterne har især arbejdet med at løse disse udfordringer ved at fremme et tættere
tværsektorielt / tværfagligt samarbejde. Primært ved at opbygge en grundlæggende forståelse for
indsatsen i de forskellige medvirkende sektorer eller organisationer som beskrevet ovenfor. Konkret
har projekterne arbejdet med at dokumentere eksisterende og ny viden om borgerens kompetencer,
barrierer og behov, så dette kan overleveres på en hensigtsmæssig måde og indgå i den
efterfølgende indsats. Det er sket både ved en kvalificering af dokumentationen til fagprofessionelle,
men især ved at give borgeren redskaber til selv at kunne italesætte eller dokumentere
kompetencer, ønsker og behov i forhold til en ny indsats, uddannelse eller job.
Projekternes anbefalinger til sikring af gode overgange
på baggrund af deres konkrete erfaringer:
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0012.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
•
•
Medarbejdere, der er i dialog med borgeren, skal sikre at borgeren er forberedte på
overgangen har eller får en forståelse af, hvad der efterfølgende skal ske.
Skift af relationer
–
fx til sagsbehandlere - er svært for mange udsatte borgere. Hvis det er
muligt, skal det helst være den samme kontaktperson, der følger borgeren hele vejen.
Afsæt tid og ressourcer til overlevering af sager mellem de forskellige myndigheder der har
med borgeren at gøre, så der er en fælles forståelse af borgerens mål og udfordringer.
Samarbejde med virksomheder
Projekternes erfaringer viser, at virksomhederne helt overordnet har behov for en meget direkte
information om, hvilke hensyn, der evt. skal tages til borgeren, og hvor virksomheden skal henvende
sig, hvis der opstår problemer.
De 5 projekter, der har haft direkte virksomhedskontakt, har generelt
oplevet stor interesse fra virksomhederne for at ansætte medarbejdere med en
funktionsnedsættelse. Virksomhedernes eneste krav er ofte, at funktionsnedsættelsen ikke må være
en barriere for, at medarbejderen kan løfte de aftalte arbejdsopgaver
og at de ikke ’gør oget
forkert’ ift.
borgeren. Projekterne har oplevet, at virksomhederne havde behov for at blive klædt på
til at ansætte medarbejdere med en funktionsnedsættelse. Det gjaldt især virksomheder, der ikke i
forvejen havde erfaringer med dette eller når borgeren havde en kognitiv funktionsnedsættelse eller
en psykisk lidelse, så de ikke selv var i stand til klart at italesætte egne skånebehov og kompetencer.
Projekternes anbefalinger til samarbejdet med virksomhederne
på baggrund af deres konkrete
erfaringer:
•
Hjælp personer med handicap til øget empowerment ved at støtte borgeren i selv at
italesætte egne kompetencer, muligheder for kompensation og skånebehov over på
arbejdsgivere. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren præsenteres for en person med
kompetencer, muligheder og løsninger frem for en person med et handicap.
•
Klæd virksomheden grundigt på til at ansætte en medarbejder med en
funktionsnedsættelse. Dvs. med praktisk og jordnær viden om, hvordan leder og kolleger
bedst muligt støtter den nye medarbejder, om muligheder for kompensation samt generel
viden om, hvad en funktionsnedsættelse betyder i det konkrete tilfælde.
•
Understøt en solid forventningsafstemning mellem virksomheden og personen med
handicap. Dvs. ikke alene med virksomhedens ledelse, men også med de medarbejdere, der
skal være daglig leder for eller kolleger til den nye medarbejder.
•
Vær som projekt synlig i virksomheden, så kolleger og arbejdsgiver kan få sparring og svar på
spørgsmål og udfordringer, som ikke kan afklares med borgeren selv. Enten ved tæt
opfølgning eller ved at være til stede på virksomheden som jobpædagog eller lign.
•
Find virksomheder, som matcher målgruppens behov. Særligt når det gælder deltagere med
kognitive/psykiske funktionsnedsættelser og behov for fx struktur og forudsigelighed.
•
Skab plads til, at virksomhederne kan profilere sig selv med, at de indgår i et samarbejde om
at skabe flere job til personer med et handicap og dermed løfter et socialt ansvar.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0013.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
2.5
MÅLOPFYLDELSE
De 7 projekter har primært arbejdet med at udvikle redskaber og metoder til at fastholde og bringe
personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. Opfyldelsen af måltal giver derfor ikke et fuldt indblik i
de enkelte projekters resultater, men figuren nedenfor giver et visuelt overblik over i hvor høj grad
projekterne har opfyldt deres mål for aktiviteter og resultater, som blev opstillet ved projektstart. For
hvert projekt angives antal mål i søjlerne for hhv. aktiviteter og resultater, der er opfyldt (grønt), delvis
opfyldt (gult) og ikke vurderet (gråt), mens den procentvise andel vises på den vandrette akse nederst i
figuren. Samlet set er 2 ud af 3 af projekternes aktivitets- og resultatmål opfyldt, mens 1 ud af 4 mål er
delvis opfyldt.
Målopfyldelse (antal mål og %)
Øvebaner
aktivitetsmål
resultatmål
aktivitetsmål
resultatmål
aktivitetsmål
resultatmål
aktivitetsmål
resultatmål
aktivitetsmål
resultatmål
aktivitetsmål
resultatmål
aktivitetsmål
resultatmål
0%
10%
2
20%
30%
40%
50%
4
3
4
3
2
2
60%
70%
80%
1
90%
100%
2
5
3
2
1
1
2
3
5
2
1
1
3
4
1
2
1
3
1
1
Pre
Flere borgere
Koordineret
Fra
Employment
med
handicap i My Way to Programme uddannelse Jobrettet
til første job Ungeindsats
(PEP)
Job i fokus beskæftigelse Success
opfyldt
delvis opfyldt
ikke vurderet
I de tilfælde, hvor aktivitetsmål ikke er opfyldt, skyldes det primært udfordringer med rekruttering som
beskrevet ovenfor i pkt. 2.4.2. og dette har igen medført udfordringer med at opfylde resultatmål. Endelig
har der i enkelte tilfælde vist sig at være utilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere, om resultatmålet er
nået.
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0014.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
DE 7 PROJEKTER
I dette afsnit præsenteres slutnotater fra hvert af de 7 projekter. Slutnotaterne er udarbejdet efter evaluators
afsluttende projektbesøg og tager afsæt i projekternes egne slutrapporter og statusrapporter i
projektperioden samt kvalitative data indsamlet ved projektmøder mv. i projektperioden.
3.1
ØVEBANER
–
PÅ VEJ I JOB
Indledning
Formålet med projektet er at etablere øvebaner på private virksomheder for borgere med udviklingshæmning
og udviklingsforstyrrelser med henblik på at afklare borgernes ressourcer og kompetencer og klæde dem på
ift. arbejdsmarkedet. Afklaringsindsatsen for målgruppen er således flyttet fra beskyttede værksteder til
private virksomheder med øget fokus på empowerment og borgerens personlige mål. Et øvebaneforløb varer
26 uger, hvor borgeren er 2 x 4 timer om ugen på en virksomhed med en jobpædagog som brobygger mellem
borger og virksomhed.
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. 3.992.845.
Den vigtigste læring fra projektet:
•
En arbejdsmarkedsrettet indsats understøttet af jobpædagoger kan medvirke til at åbne døre til
arbejdsmarkedet for voksne med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser.
•
Projektet har vist, at der er potentiale for yderligere udvikling af øvebane konceptet, så det bliver
mere fleksibelt ift. deltagernes forskellige behov (arbejdstid, arbejdsopgaver og støtte), uden at gå på
kompromis med virksomhedernes forventninger til løsning af arbejdsopgaver.
•
Afklaring i øvebaneforløb kan medvirke til at kvalificere og fremskynde deltagernes afklaring generelt
ift. tilkendelse af fx fleksjob eller førtidspension.
Evaluators samlede vurdering af projektet
I hvor høj grad levede
Fidelitet ift.
projektet op til sine
kerneelementer i
succeskriterier
forandringsteorien
(høj/mellem/lav)
(høj/mellem/lav)
Høj
Høj
Er indsatsen blevet/vil
den blive forankret i
driften
(helt/delvist/ikke)
Delvist
Er indsatsen blevet/vil
den blive udrullet til
andre
kommuner/aktører
(ja/måske/nej)
Nej
Den planlagte indsats i projektet er i høj grad blevet implementeret, dog for lidt færre borgere end forventet,
og evaluator vurderer, at projektets teori er bekræftet.
De enkelte elementer i projektet uddybes og nuanceres nedenfor.
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0015.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Målgruppe
Projektets målgruppe er voksne med udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelser. Kognitive
udfordringer og problemer med sociale færdigheder, fx med at forstå, overskue og indgå i
mellemmenneskeligt samspil, gør det vanskeligt for personer i målgruppen at indgå i et arbejdsforhold, også i
job på særlige vilkår.
Alle deltagere var ved projektstart uden for arbejdsmarkedet og modtog førtidspension (ca. halvdelen af
deltagerne), kontanthjælp/uddannelseshjælp (ca. en fjerdedel af deltagerne) samt ledighedsydelse og
ressourceforløbsydelse.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorien er konkretiseret ved
en workshop ca. 1 år inde i projektperioden, hvor der blev fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt
rammer for indsamling af data. Projektets forandringsteori er ikke ændret i projektperioden.
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0016.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktiviteter
Tabellen nedenfor viser resultater for projektets
aktivitetsmål, som kommenteres yderligere nedenfor.
Målsætning for hele
projektperioden
Etablering af øvebaner på 4
virksomheder
Visitationssamtaler afholdt for
at visitere 100 deltagere til
projektet
Status ved projektets
slutning
Etablering af øvebaner
på 5 virksomheder,
hvoraf 4 er aktive
Ca. 113 visitaitons-
samtaler afholdt
83 borgerer er visiteret
til øvebaneforløb
Heraf har 50 borgere
(60% af de visiterede)
gennemført forløbet
Evaluators
vurdering
Opfyldt
Delvis opfyldt,
fordi der ikke blev
visiteret 100
deltagere som
planlagt
Aktivitet:
1: Samarbejde med 4
øvebaner på private
virksomheder
2: Visitationssamtaler
med mulige deltagere
3: 100 øvebaneforløb på
private arbejdspladser,
inkl. undervisning/
Træning
4: Beskrivelse af
individuelle
øvebaneforløb v.
jobpædagoger
100 borgere visiteres til
øvebaneforløb
Jobpædagoger beskriver
øvebaneforløb
–
både for
deltagere, der gennemfører
øvebaneforløb og deltagere,
der ophører før tid.
Delvis opfyldt
27 beskrivelser
Delvis opfyldt
Ad 1) Etablering af øvebaner:
Der har været øvebaner på i alt 5 virksomheder:
•
Netto, lager
•
Føtex, dagligvarebutik
•
Proshop, webbutik med elektronik, hvor der i projektperioden har været 2 øvebaner afhængigt af
behov, bl.a. på lager
•
Chokoladegrossist
•
catering virksomhed. Denne øvebane blev lukket igen, fordi opgavetyper og arbejdsform med korte
deadlines ikke egnede sig til målgruppen
Muligheden for at etablere en øvebane hos en anlægsgartner er blevet afsøgt, men ikke realiseret, da det viste
sig, at skiftende arbejdstider og mødesteder, hvilket er et vilkår for anlægsgartnere, ikke matchede
målgruppens behov for overskuelighed og kontinuitet.
Borgerne i øvebaneforløb har fx arbejdet med at pakke og sætte varer op, rengøring og oprydning.
Jobpædagogerne har hjulpet borgerne med at sætte og nå såvel faglige som personlige og social mål og
desuden medvirket til oplæring og afstemning af forventninger, så der blev skabt tryghed og forudsigelighed
for såvel borger som arbejdsgiver.
Kriterierne for en velegnet øvebane er iflg. projektet:
•
mulighed for fleksibilitet opgaveløsningen,
dvs. arbejdsopgaver, som ikke skal løses på et bestemt
tidspunkt, men kan vente til dagen efter, uden problemer for øvrige medarbejderes opgaveløsning,
levering af ydelser mv.
•
’rigtige’ ar ejdsopgaver,
som er tilpas udfordrende, så borgere på øvebanen oplever at være en del
af virksomheden og udføre en meningsfuld opgave, som hænger sammen med virksomhedens øvrige
arbejdsgange og produktion.
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0017.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
engagement
hos både leder og medarbejdere på virksomheden. Både ift. at finde egnede opgaver og
til at integrere borgere i øvebaneforløb i virksomhedens dagligdag
–
fx ved at være parat til efter
aftale med jobpædagogen at instruere i løsning af opgaver mm.
Projektets medarbejdere vurderer, at kontinuitet i kontakten til øvebanevirksomheden samt indsigt i og
forståelse for virksomhedens arbejdsopgaver, arbejdsgange og kultur er vigtigt for at opbygge og vedligeholde
en god relation til virksomheden. Dette indebærer også at informere virksomheden om borgernes
kompetencer og udfordringer og ad den vej understøtte virksomheden i at møde borgerne på en
hensigtsmæssig måde i deres øvebaneforløb.
Evaluator vurderer, at projektets mål for etablering af øvebaner er gennemført.
Ad 2) Visitation:
For at sikre et godt flow af deltagere, har projektets medarbejdere i hele perioden haft en
målrettet informationsindsats om øvebanerne til medarbejdere, der har berøring med målgruppen i deres
daglige arbejde. Dels internt i den kommunale organisation i kommunens beskæftigelses- og socialforvaltning,
dels til eksterne aktører, som har tilbud til borgere i målgruppen. Fx STU og Lyngåskolens ungdomsuddannelse
(Ungdomsskole for unge voksne 16-24 år, der har udviklingshæmning eller multiple handicap).
Projektmedarbejderne har oplevet, at denne information var mere ressourcekrævende end forventet og at der
ofte er gået flere måneder fra afholdelse af et informationsmøde, til projektet fik en henvendelse om en
konkret borger. Bl.a. fordi nogle borgere allerede var i et forløb, der først skulle afsluttes. Det er desuden
projektmedarbejdernes erfaring, at det for mange deltagere har været udfordrende at starte på et nyt forløb,
so ø e a er. Det har derfor kræ et ’tillø ’ i for af flere sa taler ed ege sags eha dler, ostøtte og
projektmedarbejdere, besøg på en øvebanevirksomhed, før borgeren var klar til at starte.
Jf. projektets slutrapport kan udfordringerne med visitation også bunde i, at medarbejdere i
socialforvaltningen ikke vurderer, at borgerne er i målgruppen for et virksomhedsrettet forløb og derfor har
brug for særlig information om
–
og gode eksempler på at borgere i målgruppen kan profitere af
–
øvebanerne. Erfaringen fra projektet er derfor, at en løbende information om indsatsen er nødvendigt. Dvs.
oplæg på afdelingsmøder o.lign. fulgt af mails og flere runder til afdelinger, der visiterer til øvebanerne med
konkrete erfaringer fra gennemførte forløb, mulighed for at stille spørgsmål mv. På den måde har
projektmedarbejderne opbygget gode relationer til visiterende sagsbehandlere, på trods af hyppige
udskiftninger i denne personalegruppe, og via konkrete eksempler hjulpet med til at opbygge en viden og
forståelse hos sagsbehandlerne i forskellige afdelinger om projektets muligheder for netop deres borgere.
Projektet har desuden udsendt nyhedsbreve internt i kommunen, på LinkedIn mv., gennemført busture for
mulige deltagere mhp. at give dem et indblik i, hvad et øvebaneforløb er samt inviteret byrådspolitikere på
besøg på en øvebanevirksomhed mhp. at skabe øget opmærksomhed om tilbuddet.
På trods af denne indsats er antallet af deltagere lavere end forventet. Det skyldes ifølge
projektmedarbejderne bl.a., at det har taget længere tid end forventet at udbrede og forankre viden om
tilbuddet hos de visiterende sagsbehandlere. Efterspørgslen på øvebanepladser er gradvist øget i løbet af
projektperioden og der var ved projektets afslutning medio 2020 venteliste for at få plads på en øvebane.
Evaluator vurderer, at det trods en intensiv og bred informationsindsats ikke er lykkedes at visitere de
planlagte 100 borgere indenfor projektperioden, hvorfor projektets mål for visitationssamtaler er delvis
opfyldt.
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0018.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 3) Øvebaneforløb:
Pga. de ovennævnte udfordringer med visitationer har der været færre deltagere end
planlagt. Ud af de 83 deltagere, der har påbegyndt forløbet, har 50 gennemført.
Det har ikke været et mål i sig selv, at alle deltagere, der påbegynder forløbet, også gennemfører. Det kan fx
vise sig, at borgeren allerede efter nogle uger i øvebaneforløbet ikke som forventet kan profitere af det, eller
andre tilbud viser sig at være mere relevante for borgeren. Projektmedarbejderne har desuden oplevet, at
flere deltagere har afsluttet et øvebaneforløb, fordi deres helbred blev forværret.
Der har været krav til deltagerne om motivation og en vis mødestabilitet, da øvebaner er et frivilligt tilbud.
Hvis en borger ikke har været motiveret og i stand til at opretholde mødestabilitet, på trods af at være en del
af e ’rigtig’ ar ejdsplads ed støtte fra e pædagogisk ressour e i for af e jo pædagog, har de e erfari g
indgået i borgerens afklaring.
De 33 deltagere, som ikke har gennemført, er primært deltagere, som i forvejen var tilkendt førtidspension og i
øvebaneforløbet blev klar over, at deres arbejdsevne ikke rækker til et job med løntilskud for
førtidspensionister. Desuden er Covid-19 nedlukningen i foråret 2020 årsag til, at 8 af de 33 ikke har kunnet
gennemføre forløbet.
Evaluator vurderer, at projektets mål om at optage 100 borgere på øvebaneforløb er delvis gennemført og
at tilgangen er accelereret i takt med at projektet har opnået resultater og skabt relationer til visiterende
medarbejdere i andre afdelinger.
Ad 4) Beskrivelse af individuelle øvebaneforløb:
Alle deltagere har fået udarbejdet en status efter 8 og efter 20
uger på øvebaneforløbet. Dvs., at alle deltagere, som har været mindst 8 uger i projektet har fået en individuel
beskrivelse. Projektets medarbejdere har indledningsvist haft en dialog med borgerens sagsbehandlere om,
hvad slutstatus særligt skal sætte fokus på, mhp. at fremme borgerens afklaring.
Når ikke alle deltagere, der har gennemført forløbet har fået OCN
1
bevis, skyldes det iflg. projektets
medarbejdere bl.a., at man ikke har kunnet nå det, inden de ophørte i tilbuddet. Projektet har desuden i
perioder været ramt af udskiftninger i medarbejderstaben, og det tog tid at uddanne nye medarbejdere til at
bruge denne metode.
Evaluator vurderer, at projektets mål for individuelle beskrivelser af øvebaneforløb er delvis opfyldt, da en
del af deltagerne har fået en status i stedet for det planlagte OCN bevis.
1
Open College Network (OCN) er en metode til at give et kompetencebevis på formel og uformel læring, fx fra
virksomhedspraktik, specialskoler og STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse), herunder også faglige og sociale
kompetencer
.
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0019.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Resultater
Tabellen nedenfor viser et overblik over projektets forskellige målsætninger
Målsætning for hele
projektperioden
Alle deltagere, der
gennemfører et
øvebaneforløb, bliver mere
selvhjulpne
Alle deltagere, der
gennemfører får
dokumenteret læring
60 %
Status ved projektets
afslutning
50 deltagere har
gennemført
27 deltagere har fået
OCN bevis
60 %
91 %
Evaluators
vurdering
Opfyldt
Resultatmål:
1: Deltagernes
empowerment/selvhjulpenhed
2: Dokumentation af
deltagernes læring jf. OCN
3: Deltagere påbegynder
virksomhedspraktik/job efter
øvebaneforløb
4: Deltagere afklaret til
fremtidig forsørgelse
Delvis opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
70 %
Ad 1) Deltagernes empowerment:
Kriterierne for deltagernes empowerment defineres af projektet bl.a. som at
de selv kan transportere sig til arbejdspladsen og møde til tiden; at de på arbejdspladsen selvstændigt kan løse
deres aftalte arbejdsopgave, forstå opgaven og lære at prøve selv samt spørge om hjælp.
Jobpædagogerne har arbejdet med at klæde borgeren på til selv at handle frem for at handle på borgerens
vegne. Fx støttet borgere til selv at kunne kommunikere og omgås kolleger frem for at tale på borgerens
vegne. Jobpædagogerne har desuden støttet borgerne i at læse og forstå lønsedler, regler for ferie mv.
Jobpædagogerne har løbende fulgt op på borgerens arbejdsopgaver og timetal for at understøtte progression
og trivsel og dermed øge muligheden for varig ansættelse. Endelig har jobpædagogerne, når det var relevant,
inddraget borgerens netværk
–
fx bostøtte og pårørende
–
mhp. at borgeren også fik støtte til øvebaneforløbet
fra dem.
Iflg. jobpædagogerne manglede en stor del af deltagerne som udgangspunkt tro på egne evner. Erfaringen er,
at netop vægten på en empowerment orienteret tilgang samt tydelig kommunikation om, at deltagerne kan få
hjælp og støtte til de udfordringer, de oplever, giver tryghed og dermed også progression.
Evaluator vurderer, at målet for deltagernes empowerment er opfyldt
Ad 2) Dokumentation OCN:
Se 4. Beskrivelse af individuelle øvebaneforløb ovenfor.
Evaluator vurderer, at målet for dokumentation af deltagernes læring er delvis opfyldt, fordi ikke alle
deltagere har fået OCN bevis.
Ad 3) Deltagere i praktik/job efter øvebaneforløb:
•
24 deltagere har efter forløbet været i en
virksomhedspraktik
mhp. job. Heraf kom 21 deltagere
efterfølgende i
job.
•
Yderligere 6 deltagere kom i
job
umiddelbart efter øvebaneforløbet.
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0020.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Dermed er 30 ud af de 50 borgere (svarende til 60%), der gennemførte et øvebaneforløb, i virksomhedspraktik
eller job.
I alt har 27 deltagere fået job. Heraf er
•
13 i løntilskud til førtidspensionister og
•
14 i fleksjob.
Det svarer til at 54 % af de 50 deltagere, der har gennemført et forløb, har opnået tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Evaluator vurderer, at projektets mål om deltagere i virksomhedspraktik / job er opfyldt.
Ad 4) Deltagere afklaret til fremtidig forsørgelse
Afklaring af fremtidig forsørgelse defineres som at deltagerne
•
er kommet i beskæftigelse
(14 deltagere er i fleksjob og 13 i løntilskud til førtidspensionister)
•
er tilkendt førtidspension
(5 deltagere har fået behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet)
•
er ophørt før tid i øvebaneforløbet, fordi de ikke oplevede at være arbejdsmarkedsparate
(25 deltagere er efterfølgende på samme forsørgelse som tidligere)
•
har gennemført øvebaneforløbet og oplever, at de ikke er arbejdsmarkedsparate
(12 deltagere har efterfølgende samme forsørgelsesgrundlag som tidligere)
I alt har 69 deltagere (svarende til 91 %) fået afklaret deres fremtidige forsørgelsesgrundlag. Heraf har nogle
skiftet forsørgelsesgrundlag, mens andre er fortsat på samme forsørgelsesgrundlag. Heri er ikke medregnet de
7 deltagere, som pga. Corona-nedlukning ikke kunne gennemføre deres øvebaneforløb.
Blandt de 69 deltagere har i alt 7 deltagere i projektperioden fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet.
Alle 7 er tilkendt førtidspension og 2 har efter øvebaneforløbet fundet job med løntilskud til
førtidspensionister.
Evaluator vurderer, at projektets mål om deltagernes afklaring af fremtidig forsørgelse er opfyldt
Samlet set
vurderer evaluator at projektets aktivitetsmål er delvis opfyldt. Aktiviterne er gennemført som
planlagt med med færre deltagere end forventet. Resultatmål for de deltagere, har gennemført forløbet er
opfyldt og en stor del af deltagerne har efter deres praktikforløb fået tilknytning til arbejdsmarkedet i
fleksjob eller job med løntilskud til førtidspensionister.
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0021.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Læring
Dette afsnit beskriver projektets tre vigtigste læringspunkter iflg. evaluators vurdering:
En arbejdsmarkedsrettet indsats understøttet af jobpædagoger kan medvirke til at åbne døre til
arbejdsmarkedet for voksne med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser.
Som beskrevet ovenfor har halvdelen af de deltagere, der gennemførte et øvebaneforløb efterfølgende fundet
beskæftigelse. Projektets medarbejdere vurderer, at borgerne i det konkrete møde med realiteterne på en
arbejdsplads suppleret med støtte til at tackle de udfordringer dette måtte give dem, dels får en større
selvforståelse og bevidsthed om egne muligheder og behov for støtte, dels en større og mere realistisk
forståelse for arbejdsmarkedet.
Omvendt har øvebanevirksomhederne iflg. projektmedarbejderne i det konkrete møde med borgere i
målgruppen fået en større forståelse for såvel ressourcer som skånebehov hos den enkelte borger og hos
målgruppen.
Med e jo pædagog so ’ ro gger’ er irkso heder e desude le et klædt på til at hå dtere
medarbejdere med udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelser.
Projektets medarbejdere lægger vægt på, at det er uhyre vigtigt at tale ind i realiteterne på arbejdspladsen
–
herunder at have en åben dialog om såvel skrevne og uskrevne regler samt forventninger
–
da dette er
afgørende for at skabe overskuelighed og finde holdbare løsninger på evt. udfordringer og dermed skabe
grundlag for et ansættelsesforhold.
Jobpædagogerne, der er til stede på øvebanen, spiller en afgørende rolle for den i høj grad relationsbårne
indsats
•
mellem
borger og jobpædagog,
båret af en empowermentorienteret tilgang ift. borgeren opnår tro
på egne evner og oplever progression ift. individuelle mål
•
mellem
jobpædagog og virksomhed
ift. virksomheden bliver i stand til at finde og tilrettelægge
passende arbejdsopgaver og håndtere en ansættelse af en medarbejder med udviklingsforstyrrelse
eller udviklingshæmning.
•
mellem
virksomhed og borger
ift. at virksomheden tager ansvar og engagerer sig i øvebaneforløbet,
så det bliver en integreret del af virksomheden, mens borgeren på sin side viser vilje til at løse aftalte
arbejdsopgaver og leve op til forventninger om fx mødestabilitet og sociale normer på virksomheden.
Også i denne relation spiller jobpædagogen en vigtig rolle som
’ elle
a d’.
•
mellem
jobpædagoger i øvebaneindsatsen og medarbejdere i fx socialforvaltningen eller eksterne
tilbud til målgruppen
mhp. at fremme visitation af de borgere, der kan profitere af et øvebaneforløb
•
mellem
jobpædagoger i øvebaneindsatsen og borgernes netværk
–
fx bostøtter eller pårørende
–
mhp. at støtte borgeren bedst muligt og skabe sammenhæng mellem borgerens øvebaneforløb og
øvrige aktiviteter.
Projektet har i et Advisory Board samlet bl.a. virksomheder, pårørende og ledende kommunale medarbejdere,
mhp. at få input til indsatsen, skabe flow i visitationen, skabe fælles forståelse for indsatsen og udbrede de
gode eksempler fra øvebaneforløbene.
Projektet har vist, at der er potentiale for yderligere udvikling af øvebane konceptet, så det bliver mere
fleksibelt ift. deltagernes forskellige behov (arbejdstid, arbejdsopgaver og støtte), uden at gå på kompromis
med virksomhedernes forventninger til løsning af arbejdsopgaver.
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0022.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Indsatsen og samarbejdet omkring øvebaner balancerer mellem krav til virksomheden om, at der er
arbejdsopgaver til deltagerne uden garanti for, at arbejdsopgaverne bliver løst. På den ene side er det frivilligt
for orger e at deltage i ø e a eforlø , på de a de side er der tale o ’rigtige’ ar ejdsopga er, h or det
har konsekvens, hvis ikke de bliver løst som forventet.
I de for i delse har det ist sig at ære est he sigts æssigt at ’ la de’ deltagere ed forskellig diag ostisk
baggrund. Et forsøg på en øvebane, hvor man samlede deltagere med samme diagnostiske baggrund, viste, at
det dels var svært for jobpædagogen at have tilstrækkeligt tid til at opfylde deltagernes behov for støtte. Det
var lettere på øvebaner, hvor deltagerne havde forskellige behov. Dels gav det udfordringer ift. virksomheden,
hvis alle deltagere fx har udfordringer med mødestabilitet, så arbejdsopgaverne ikke kunne blive løst som
forventet.
Deltagergruppen har været meget bred og deltagerne har haft meget forskellige udgangspunkter ift. kognitivt
niveau og sociale færdigheder. Ift. at opfylde deltagernes forskellige behov har det vist sig, at nogle har haft
brug for rutineopgaver, mens andre har haft brug for varierende og mere udfordrende opgaver. I projekt
Øvebaner har der været tilbud om 2 x 4 timer om ugen, hvilket har vist sig ikke at passe til alle deltagere. Bl.a.
har der været deltagere, som gerne ville have flere timer om ugen, hvilket ikke har været muligt, fordi der ikke
var midler til at øge jobpædagogernes tilstedeværelse på øvebanen. Andre deltagere har oplevet, at timetallet
på 8 timer om ugen var for højt. Iflg. projektmedarbejderne har det desuden været forskelligt, hvordan og hvor
hurtigt deltagerne har udviklet sig i løbet af øvebaneforløbet. Endelig har der været borgere, som efter
øvebaneforløbet fik ansættelse, men fortsat havde behov for pædagogisk støtte, hvilket heller ikke har været
muligt. Der er således potentiale for at udvikle konceptet yderligere, så det i højere grad kan imødekomme
deltagernes forskellige behov.
Afklaring i øvebaneforløb kan medvirke til at kvalificere og fremskynde deltagernes afklaring generelt ift. fx
fleksjob eller førtidspension.
De borgere, som ikke har gennemført et øvebaneforløb eller som efterfølgende ikke har fået job, har iflg.
projektets medarbejdere opnået afklaring ift. deres fremtidige forsørgelsesgrundlag og den målrettede indsats
i øvebaneforløbet har medvirket til at fremskynde sagsbehandlingen. Projektet har således fået positive
tilbagemeldinger fra de instanser, som borgeren er kommet til efterfølgende, fordi OCN beviset og / eller
jobpædagogerne beskrivelser af borgerens øvebaneforløb meget konkret beskriver barrierer og kompetencer,
hvilket har medvirket til at styrke / forkorte kommunens samlede indsats for at afklare borgeren. Bl.a. i
kontanthjælpsteamet mhp. indstilling i rehabiliteringsteamet og i fleksjobteamet mhp. at finde fleksjob til
borgere, der modtager ledighedsydelse. Ligeledes har borgere, der modtager førtidspension, fået afklaret, at
andre aktiviteter eller frivilligt arbejde passer bedre til deres ønsker og behov end job med løntilskud.
Forankring
Ved projektets slutning medio 2020 er det blevet besluttet at videreføre Øvebaner frem til årets udgang. Det
er desuden løbende blevet drøftet, hvordan erfaringerne fra projektet kan indgå i den øvrige indsats i
jobcentret samt i kommunens handicapindsats.
Evaluator vurderer, at indsatsen delvis er forankret.
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0023.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
3.2
KOORDINERET JOBRETTET UNGEINDSATS
Indledning
Projekt Koordineret Jobindsats for Unge har haft til formål at udvikle en koordineret beskæftigelsesrettet
indsats for de ca. 5 % af en hel ungdomsårgang, som ikke kan profitere af de gængse uddannelsestilbud. Dvs.
en ordinær uddannelse, STU, EGU, KKU eller andre støttende uddannelser. Projektet skal sikre samarbejde og
koordination mellem de indsatser, som unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere med psykiske
handicap modtager i forskellige kommunale afdelinger, i virksomheder og hos andre aktører, så unge i
målgruppen støttes til et liv med trivsel, erhvervskompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet
bygger på et samarbejde mellem en række afdelinger i Silkeborg Kommune: Jobcentret, Familie- og
Børnehandicap-afdelingen, Voksenhandicap og Socialafdelingen samt Frivilligcenter Silkeborg.
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. 2.221.460
Den vigtigste læring fra projektet:
•
Et tværfagligt samskabelsesforum har medvirket at kvalificere indsatsen hos alle medvirkende via arbejdet
med at identificere og finde løsninger på udfordringer i borgernes forløb ved overgange og koordinering af
parallelle indsatser.
•
Den indledende forventningsafstemning og kommunikation om projektet krævede flere ressourcer end
forventet, idet der har været behov for at kommunikere med alle niveauer i organisationen om konkrete
forventninger, muligheder og gevinster, så det er klart for alle, hvordan indsatsen spiller ind i deres daglige
arbejde.
•
Indsats i frivilligt regi har vist sig at fungere som et godt supplement til den kommunale indsats. Bl.a. fordi
tilbud i frivilligt regi gav de unge mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og øget mestring af egen
tilværelse.
Evaluators samlede vurdering af projektet
I hvor høj grad levede
Fidelitet ift.
projektet op til sine
kerneelementer i
succeskriterier
forandringsteorien
(høj/mellem/lav)
(høj/mellem/lav)
Mellem
Høj
Er indsatsen blevet/vil
den blive forankret i
driften
(helt/delvist/ikke)
Helt
Er indsatsen blevet/vil
den blive udrullet til
andre
kommuner/aktører
(ja/måske/nej)
Nej
Den planlagte indsats i projektet er i høj grad blevet implementeret, og selvom der er udfordringer med at
vurdere de nøjagtige resultater pga. den måde data opgøres på, vurderer evaluator, at projektets teori er
bekræftet.
De enkelte elementer i projektet uddybes og nuanceres nedenfor.
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0024.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Målgruppe
De unge i projektets målgruppe kan have psykiatriske diagnoser som autisme, atypisk autisme, Asperger, OCD,
ADHD, ADD, Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, skizofreni, mv., men har ikke nødvendigvis en diagnose
og kan desuden have et misbrug. Flere af de unge er demotiverede efter fx afbrudte uddannelsesforløb, har
haft længere perioder med skolevægring og faglige vanskeligheder i skolen.
De unge
falder i dsats æssigt ’ elle to stole’; de har
erfaringsmæssigt svært ved at følge en uddannelse
eller job på normale vilkår, men det er samtidig tvivlsomt, om de vil få udbytte af Særligt Tilrettelagt
Uddannelsesforløb (STU), ErhvervsGrundUddannelsen (EGU), Kombineret UngdomsUddannelse (KUU) eller
andre støttende uddannelser. Desuden har tidligere erfaringer vist, at overgangen fra barn til voksen og som
følge heraf ændringer i muligheder for støtte og krav til den unge samt skift i sagsbehandler/kontaktperson,
opleves som udfordrende for såvel borgere - de unge og deres pårørende
– so for ’s ste et’ –
medarbejdere
i social/familieafdeli
ge , so ’afle erer’ de u ge sa t edar ejdere i jo e tret/u gei dsatse , der
overtager de unge, når de fylder 18 år.
Projektet har haft fokus på unge 15-17 år med disse udfordringer med det formål at udvikle gode overgange og
en tidlig forebyggende indsats og for unge 18-29 år, som har fået en indsats i forskellige tilbud jf. deres behov.
Der har været løbende optag i projektet af dels 15-17-årige, som er visiteret fra Familieafdelingen, dels 18-29-
årige, som er visiteret blandt aktivitetsparate unge tilknyttet Jobcenter Silkeborgs ungeindsats Ungeguiden. I
løbet af projektperioden har alt 323 unge deltaget i projektet.
En række sagsbehandlere, vejledere og virksomhedskonsulenter fra de kommunale afdelinger, som har
deltaget i projektet, er blevet inddraget
i at ud ikle ’De gode o erga g’, heru der sa ar ejde på t ærs af
kommunale afdelinger og med civilsamfundet. Disse medarbejder er således projektets sekundære målgruppe.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorien er konkretiseret ved
en workshop ca. 1 år inde i projektperioden, og der er fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt rammer for
indsamling af data.
Som vist i forandringsteorien nedenfor for KJU har projektet haft aktiviteter med fokus på
organisatorisk
at
sikre en fast procedure for sagsbehandling af unge i målgruppen (kortsigtet resultat 1) via dels en etablering af
en god overgang mellem Familie og Børnehandicap til Jobcentres Ungeguide (aktivitet 1), dels via tværfaglige
møder, hvor projektets forskellige aktører har delt viden og sparret om mulighederne for at forbedre indsatser
og samarbejde om indsatser for målgruppen. (aktivitet 2).
Projektet har sideløbende haft aktiviteter, som retter sig mod
de unge
selv, med henblik på at færre unge
starter på STU/søger uddannelseshjælp, og at deres tid på uddannelseshjælp forkortes. Målet er desuden øget
tilknytning til arbejdsmarkedet og trivsel (kortsigtet resultat 2). Aktiviteterne er, at Jobcentrets team for
ungeindsats (Ungeguiden) etablerer forløb på virksomheder for de unge (aktivitet 3), samt
selvforståelsesforløb i Socialafdelingen specielt for unge med autisme (aktivitet 6), peer-to-peer støtte og
selvhjælpsgrupper i Frivilligcenter Silkeborg (aktivitet 4 og 5).
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0025.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Forandringsteorien er undervejs i projektperioden ændret i to tilfælde:
•
Det oprindelige mål om at udvikle et
udspil
til ’De gode o erga g’ elle Afdeli ge Fa ilie /
børnehandicap og Jobcentret er pga. ændringer i organisationen og etablering af et nyt
Ungestrategiudvalg justeret, så KJU i stedet har udarbejdet
anbefalinger
til Ungestrategiudvalget, som
endeligt fastlægger den fremtidige sammenhængende og tværfaglige indsats.
•
Selvhjælpsgrupper for unge (aktivitet 5) var oprindeligt planlagt som et tilbud om selvhjælpsgrupper
for forældre. Det lod sig ikke realisere, primært pga. manglende interesse fra de unges forældre og
midlerne fra denne aktivitet er i stedet brugt til at lave gruppestøtte for unge, som bygger oven på
Selvforståelsesforløb (aktivitet 6).
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0026.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktiviteter
Tabellen nedenfor viser resultater for projektets
aktivitetsmål.
Hver mål uddybes under tabellen.
Aktivitetsmål /
fokusområder:
Målsætning for hele
projektperioden
1a. 60 unge 15-17 år har
fået mulighed for
fremrykket indsats.
1b. 180 unge 18-29 år får
indsats jf. deres behov i
forskellige tilbud,
heraf 80 unge 18-20 år,
Månedlige møder for at
udarbejde anbefalinger til
samarbejdsmodel omkring
unge
Alle unge i projektet får ud
fra en konkret vurdering en
beskæftigelses-rettet
indsats. Heraf forventes
20% at få en
virksomhedsindsats i form
af en praktik
Løbende etablering af
tilbud
35-40 unge forventes at
tage mod tilbuddet
Ændret fra selvhjælps-
grupper for forældre til
selvhjælpsgrupper for unge
35 unge visiteret i forløb.
Status ved projektets
afslutning - september 2019
1.a. 54 unge 15-17-årige har
fået fremrykket indsats
1.b. 69 unge 18-29 år har fået
indsats jf. deres behov.
I alt 323 unge har fået en
indsats i projektet.
Evaluators
vurdering
1: Den gode overgang
Familie- og
Børnehandicap afd.
1.a delvist opfyldt
1.b opfyldt
2: Samskabelsesforum
Tværfagligt
Gennemført som planlagt og
anbefalinger udarbejdet
Opfyldt
3: Virksomhedsindsats
Jobcentret / Ungeguiden
280 virksomhedsrettede
praktikforløb fordelt på 136 af
de 323 deltagere svarende til at
42,7% har været i
virksomhedspraktik.
Opfyldt
4: Peer-to-peer
Frivilligcenter Silkeborg.
5: Selvhjælpsgrupper
Frivilligcenter Silkeborg.
6: Selvforståelsesforløb
Socialafdelingen
16 modtaget tilbud
Delvis opfyldt
12 deltagere
27 unge har deltaget i forløb
Ikke vurderet
Delvis opfyldt
Ad 1) ’De gode overga g’
Deltagergruppen er samlet set større end forventet, fordi projektet via et stort antal deltagere ønskede at få et
solidt grundlag for at udvikle ungeindsatsen. Der er lidt færre unge mellem 15-17 år end forventet, iflg.
projektets egen vurdering, primært fordi det var ressourcekrævende og det tog tid at få indhentet samtykke
fra de unges forældre. De 15-17-årige, som i løbet af projektperioden fyldte 18, fik fortsat indsats jf. deres
behov på lige fod med andre 18-29 årige. Evaluator skønner, at de 18-29 årige deltagere i projektet udgør
omkring halvdelen af den samlede gruppe af aktivitetsparate unge i jobcentret.
Evaluator vurderer, at projektets mål for visitering af deltagere i høj grad er nået, og at dette medvirker til
at underbygge projektets validitet.
Ad 2) Samskabelsesforum
har i projektperioden på månedlige møder fungeret som et tværfagligt forum for
videndeling og sparring mellem projektets forskellige aktører indenfor beskæftigelse, social- og familieområdet
samt frivilligområdet. Samskabelsesforum har via drøftelser og konkrete casestudier iflg. projektets egen
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0027.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
vurdering bidraget til at afdække potentiale for at forbedre indsatser og samarbejde samt med anbefalinger til
Silkeborg Kommunes tværfaglige rådgivende organ, som fra 2020 skal understøtte, at unge i Silkeborg
Kommune
–
ikke mindst unge med særlige behov
–
får en enkel indgang til kommunen.
Man har i drøftelserne særligt haft fokus på at etablere en tværfaglig indsats, når den unge fylder 15 år, at time
overgange og afstemme planer og ansvarsfordeling, efterværn, udnyttelse af tilbud på tværs af sektorer,
videndeling samt beskrivelse og dokumentation af indsatser for den unge mhp. at tilrettelægge fremtidige
indsatser.
Evaluator vurderer, at projektets mål for tværfaglige møder i samskabelsesforum er nået. Især
gennemgange af konkrete cases har medvirket til at kvalificere anbefalingerne fra samskabelsesforum, fordi
arbejdet med cases dels tydeliggjorde såvel udfordringer som mulige løsninger dels styrkede mulighederne
for fremadrettet tværfagligt samarbejde.
Ad 3) Virksomhedsindsatsen
var oprindeligt fokuseret på socialøkonomiske virksomheder, men i løbet af
projektperioden er der også indgået aftaler med andre virksomheder. Det er bl.a. sket på baggrund af at
kommunen op til og i projektperioden generelt har fået større fokus på den virksomhedsrettede indsats som et
virksomt redskab til alle målgrupper samt et kompetenceløft hos kommunens medarbejdere på området. Det
har medført en bredere vifte af virksomheder, hvor der kan etableres virksomhedsrettet indsats til
målgruppen og dermed også flere muligheder for at etablere gode match mellem den unge og en virksomhed.
Før projektstart i 2016 var 30,5% af alle aktivitetsparate unge i virksomhedsrettet indsats. Der er ikke data for
unge i projektets målgruppe alene, men kommunen skønner, at andelen af unge i målgruppen, dvs. unge med
særlige udfordringer, lå betragteligt lavere inden projektstart, og måltallet blev derfor sat til 20 %.
Til sammenligning har 42,7 % af de 323 unge i projektet været i virksomhedspraktik, hvilket er en markant
stigning. Også når man tager højde for, at målgruppen blev udvidet til alle aktivitetsparate unge, der ønskede
at deltage i projektet.
Evaluator vurderer, at projektets mål for virksomhedsindsatsen er opfyldt, også når man tager højde for, at
målgruppen omfatter alle aktivitetsparate unge, der ønskede at deltage i projektet.
Ad 4) Peer-to-peer:
De unges udfordringer var komplekse og krævede en mere håndholdt indsats end
forventet, og der har derfor været færre unge end forventet i denne aktivitet.
Indsatsen bestod i, at de unge mødtes ugentligt til fælles indkøb og madlavning. Der var desuden en individuel
indsats ved projektmedarbejderen, fx telefonsamtaler med de unge, der havde akutte udfordringer og
hjemmebesøg, hvis de unge ikke kom som aftalt til møder.
6 af de unge har desuden trænet med projektmedarbejder 1-2 gange om ugen, kombineret med et
kompetencegivende forløb, der klæder de unge på til at blive holdleder for fx styrketræningshold.
Evaluator vurderer, at projektets mål for peer-to-peer indsatsen er delvist opfyldt, idet der deltog færre end
forventet, og at projektmedarbejdernes valg af at yde en solid indsats for færre unge har givet vigtig viden
om behov for ressourcer mv. i en fremtidig indsats.
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0028.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 5) Selvhjælpsgrupper i frivilligt regi:
Da de oprindeligt planlagte selvhjælpsgrupper for forældre til unge i
målgruppen ikke lod sig realisere, bl.a. fordi det fra start ikke var afklaret, hvilke behov forældrene havde, blev
midlerne overført til selvhjælpsgrupper for unge. Selvhjælpsgrupperne bygger oven på selvforståelsesforløb
(se nedenfor). Medarbejdere fra kommunens autismecenter og Selvhjælp har holdt et fælles
informationsmøde, og der blev oprettet en netværksgruppe for unge voksne med autisme, som ofte har
udfordringer i deres sociale relationer. Gruppen ledes af to frivillige samt en medarbejder fra kommunens
autismecenter, der var med ved de første møder for at sikre en god brobygning til selvforståelsesforløbet.
Medarbejderen fra autismecentret har desuden klædt de frivillige på til mødet med målgruppen.
Evaluator kan ikke vurdere selvhjælpsgrupperne for unge, da der er tale om et begrænset antal deltagere i
en relativt kort periode, ligesom der ikke er grundlag for at vurdere selvhjælpsgrupperne for forældre, da de
ikke kom i gang.
Ad 6) Selvforståelsesforløbet
er specielt til borgere med autisme, som ikke er i gang med beskæftigelsesrettet
forløb eller uddannelse. Forløbet indeholder blandt andet viden om hjernen og psykologi ifm. autisme,
færdighedstræning ifm. sociale relationer, samt arbejde med personlige målsætninger. Der har jf. projektets
slutrapport har været højt fremmøde og positive evalueringer fra deltagerne.
Evaluator vurderer, at projektets mål for selvforståelsesforløbet er delvis opfyldt.
Resultater
Evaluator vurderer, at projektets resultatmål fra starten har været vanskeligt kvantificerbare, da der ikke
ved projektstart blev udarbejdet en klar nulpunktsmåling for projektets målgruppe. Desuden har projektets
organisering på tværs af afdelinger samt løbende optag af deltagere gjort det vanskeligt at indsamle de
nødvendige data for at vurdere, hvorvidt målene er opfyldt
Tabellen nedenfor viser et overblik over projektets forskellige målsætninger for hhv. den organisatoriske
udvikling og for indsatsen overfor de unge i målgruppen.
Evaluators vurdering
Opfyldt / ikke opfyldt
Opfyldt
Kan ikke vurderes på eksisterende
datagrundlag
Målsætning for hele projektperioden
Anbefalinger til fast procedure for
sagsbehandling
Unge, forældre og fagprofessionelle
oplever rød tråd
Sammenlignet med data fra
projektstart 1. august 2017
1.
2. Unge
2.
3.
Færre unge starter på STU
Flere unge i fleksjob/ordinært job
Unges tid på uddannelseshjælp
afkortes / Færre unge søger
uddannelseshjælp
Større trivsel
1. Organisatorisk
1. Opfyldt
2. Opfyldt
3. Ikke opfyldt
4. Kan ikke vurderes på eksisterende
datagrundlag
4.
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0029.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 1) Organisatorisk:
Projektets samskabelsesforum har bidraget med en række anbefalinger til et kommende
tværfagligt rådgivende organ i Silkeborg, som forventes implementeret i 2020. Det rådgivende organ kan
kontaktes af fagprofessionelle, arbejdsgiver, pårørende eller andre i den unges netværk og forventes at
medvirke til ungeindsatsen forenkles og kvalificeres. Hvis fagprofessionelle eller personer i den unges netværk
er bekymrede for en ung eller hvis en ung har udfordringer, træder Det rådgivende organ til og hjælper med at
guide og finde løsninger. Dette forventes at forenkle
og k alifi ere sags eha dli ge og u derstøtte ’de røde
tråd’ i i dsatse
.
Anbefalingerne fra samskabelsesforum til et tværfagligt rådgivende organ bygger som nævnt på gennemgang
af en række konkrete cases, hvor der, iflg. projektlederne, på tværs af cases viste sig at være særlige
udfordringer med overgange/overlevering af sager samt koordinering af parallelle forløb i forskellige
afdelinger.
Udfordringerne ved overgange opstår bl.a. pga. personskifte, hvorved tavs viden om borgerens situation og
historik går tabt, forskellige arbejdsformer og lovgrundlag i hhv. social-, familie og beskæftigelsesområdet. Hvis
fagpersonerne i disse tilfælde ikke kender hinandens rammer og indsatser, kan de have svært ved at vejlede
borgeren og overlevere borgerens sag på den mest hensigtsmæssige måde. Ved behov for parallelle indsatser
–
hvilket ofte er tilfældet for de unge i målgruppen, der har udfordringer, som ikke kan håndteres i et enkelt
fagligt regi
–
har såvel borger som fagpersoner vanskeligt ved at holde overblikket og navigere i de forskellige
delindsatser, ligesom der kan være uklarhed om, hvilken indsats, der skal prioriteres frem for andre. Dette kan
medføre ventetider og usikkerhed hos såvel de unge som hos deres forældre. Denne usikkerhed kan medføre,
at så
el de u ge so deres forældre får istro til ’s ste et’, h is forskellige dele set fra orger es s spu kt
tilsyneladende ikke taler sammen, og at borgerne får meget svært ved at se en rød tråd i indsatsen, og oplever
ikke at blive mødt og forstået.
Samskabelsesforums har på den baggrund givet følgende anbefalinger til det kommende tværfaglige
rådgivende organ:
•
At formålet med det rådgivende organ skal være klart for alle relevante parter
•
At roller og forventninger til alle involverede skal være klart definerede og afstemte
•
At det skal være tydeligt, om fagpersoner i det rådgivende organ har beslutningskompetence eller
giver råd og vejledning
•
At det rådgivende organ skal bruges som vejvisere for professionelle og unge
•
At der skal ske videndeling og være åbenhed for forskellige fagligheder og perspektiver
•
At det rådgivende organ har alsidig faglighed og overblik over kommunens organisering for at kunne
svare hurtigt og henvise til de relevante fagpersoner/afdelinger.
•
At der skal være blik for den unges udbytte af det rådgivende organ.
Der er i løbet af efteråret 2019 udarbejdet korte videoer, der skal understøtte fagpersonernes forståelse for
den tværfaglige indsats (implementeringsgreb), men videoerne er medio januar 2020 endnu ikke offentliggjort.
Det kan derfor ikke vurderes, om de lever op til forventningerne.
Evaluator vurderer, at målet for den organisatoriske udvikling i projektperioden er opfyldt.
Ad 2) De unge:
Projektlederne vurderer, at for at kunne lave en solid effektvurdering af KJU på disse
parametre, vil det kræve at man følger unge, der har fået indsatsen over en årrække ift. senere
forsørgelsesgrundlag, trivsel mv., hvilket ikke har været muligt indenfor projektets tidsramme. Evaluators
vurdering af projektets målopfyldelse for de unge sker derfor primært ved at sammenligne data fra 2015-16
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0030.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
for alle aktivitetsparate unge før projektstart med data for de 323 unge i projektet, som løbende er optaget i
projektet og udgør en delmængde af den samlede gruppe af kommunens aktivitetsparate unge. Evaluator
vurderer, at på trods af udfordringerne med denne metode er bl.a., at projektets målgruppe ikke er statisk
pga. til- og fraflytning til kommunen, at de 323 deltagere ikke alle har været i projektet i hele projektperioden,
og at behovet for STU, muligheder for fleksjob mv. varierer for de unge i målgruppen, er det under de givne
omstændigheder den mest hensigtsmæssige metode.
Færre starter på STU:
Som nævnt ovenfor har vurderingen i projektet som udgangspunkt været, at det var
tvivlsomt, om de unge ville få udbytte af Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb (STU) og færre på STU er derfor
valgt som indikator for, at flere unge deltager i andre og mere relevante indsatser. 1 ung af de 323 unge i
projektet er i løbet af den 2-årige projektperiode påbegyndt STU. Yderligere 43 unge, som ikke var tilknyttet
projektet, påbegyndte STU i projektperioden. Projektledere har ved interviews tilkendegivet, at der fortsat er
fokus på at visitere unge til STU, når det vurderes, at de kan profitere af et sådant forløb.
Evaluator vurderer, at der er klare indikationer af, at projektet har medvirket til at færre unge begynder på
STU. Evaluator anser dette for en positiv udvikling, hvis de unge i projektet i stedet for STU har påbegyndt
forløb, som i højere grad matcher deres kompetencer og behov.
Flere i fleksjob/ordinært job:
Som nævnt ovenfor har unge i projektets målgruppe ofte psykiske og faglige
udfordringer, der vanskeliggør uddannelse og i forlængelse heraf tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er
tilknytning til arbejdsmarkedet valgt som indikator. 19 af de 323 unge i projektet er afklaret til fleksjob, og 12
har fået ordinær beskæftigelse. Alle 323 var ved projektstart uden for arbejdsmarkedet, og projektet har
derfor betydet, at flere er kommet i fleksjob eller ordinært job.
De 31 unge svarer til at 9,5 % af deltagerne er afklaret til fleksjob eller kommet i ordinært job. Der er således
også flere end sammenlignet med 2015 og 16, hvor hhv. 1,6% og 1,9% af den samlede gruppe af
aktivitetsparate unge blev afklaret til fleksjob. Der er ikke tilgængelige data for, hvor mange unge i
målgruppen, der kom i ordinær beskæftigelse i 2015-16. Projektets egen vurdering er, at projektets fokus på
en tidlig og koordineret indsats er medvirkende til stigningen.
Evaluator vurderer, at projektets mål om flere unge i fleksjob og ordinært job er opfyldt, men det er ikke
muligt at påvise, hvor stor en del af denne udvikling skyldes projektet eller fx konjunkturer, kvalificering af
den lokale fleksjobindsats generelt eller andet. Evaluator anser stigningen som en indikation for bedre
muligheder for at unge i projektets målgruppe får fodfæste på arbejdsmarkedet og opnår selvforsørgelse og
dermed en positiv udvikling.
Færre unge søger uddannelseshjælp / er kortere tid på uddannelseshjælp:
Det samlede antal unge på
uddannelseshjælp er faldende i kommunen, hvilket projektlederne vurderer bunder i demografiske ændringer.
Ses der isoleret på unge i målgruppen, de aktivitetsparate, er antallet stigende, og deres forløb er blevet
længere. Projektet har dermed ikke opfyldt målet, men erfaringen fra projektmedarbejderne er, at de unge får
en mere grundig
–
frem for en hurtig
–
afklaring, som resulterer i en mere langtidsholdbar løsning for dem,
hvilket mindsker risikoen for afbrudte forløb og behov for en ny kommunal indsats.
Evaluator vurderer, at projektets mål om at færre unge søger uddannelseshjælp og/eller er kortere tid på
uddannelseshjælp ikke er opfyldt, men at projektet har medvirket til en kvalificering af indsatsen for unge
på uddannelseshjælp.
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0031.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Større trivsel:
Der er foretaget en trivselsundersøgelse baseret på WHO-5
2
blandt 7 af de 16 deltagere i Peer-
to-peer indsatsen. Det har ikke været muligt at foretage en trivselsundersøgelse for alle unge i projektet, dels
fordi de unge har haft forskellig kontakt til forskellige indsatser i projektet, dels fordi mange i målgruppen iflg.
projektmedarbejderne, vil have svært ved at deltage i en trivselsundersøgelse, bl.a. pga. kognitive og/eller
psykiske vanskeligheder. Som et alternativ har projektet valgt at gennemføre en trivselsundersøgelse for knap
halvdelen af deltagerne i peer-to-peer indsatsen for at få et fingerpeg om deltagergruppens generelle trivsel.
Der er foretaget en måling ved start på deltagelse i Peer-to-peer indsatsen og igen efter 5 måneder. I den
periode er de unge gået fra en score på 28 til en score på 54,4. Der måles på en score fra 0
–
100, hvor 100 er
det højeste og under 50 indikerer, at den unge er i risiko for stress og/eller depression.
Evaluator kan ud fra de givne data ikke vurdere, hvorvidt projektets mål om større trivsel er opfyldt, men
der er indikationer af, at peer-to-peer indsatsen har været gavnlig for deltagerne.
Samlet set
vurderer evaluator, at målene delvis er opfyldt, og at der trods usikkerhed på grund af
utilstrækkelige data ses indikationer for, at indsatsen for de unge har haft positiv effekt, jf. kommunens
tidligere erfaringer med målgruppen.
Læring
Dette afsnit beskriver projektets tre vigtigste læringspunkter iflg. evaluators vurdering:
Et tværfagligt samskabelsesforum har medvirket at kvalificere indsatsen i hos alle medvirkende via arbejdet
med at identificere og finde løsninger på udfordringer i borgernes forløb ved overgange og koordinering af
parallelle indsatser.
En meget vigtig læring i projektet har iflg. projektlederne været at identificere og imødegå de udfordringer, der
er i borgernes forløb ved overgange
–
primært når borger fylder 18 år
–
og når der er tale om parallelle
indsatser, som ikke koordineres tilstrækkeligt.
Projektets slutrapport, herunder bilag fra alle de deltagende afdelinger, peger på at det tværfaglige
samskabelsesforum, som blev etableret ifm. projektet, har spillet en meget vigtig rolle i denne proces som et
forum, hvor medarbejderne arbejdede med at opnå fælles mindset og styrke den relationelle koordinering.
Det tværfaglige arbejde har tydeliggjort kompleksiteten i borgernes udfordringer og nødvendigheden af et
tværfagligt samarbejde for at de unge, og deres pårørende
–
og medarbejderne i de involverede afdelinger -
oplever en rød tråd den samlede indsats. Konkret har ikke mindst arbejdet med konkrete cases medvirket til at
medarbejderne
•
Fik indblik i hinandens faglighed, rammer og målsætninger og dermed også opmærksomhed på at
finde fælles mål og den mest hensigtsmæssige rækkefølge i indsatsen for den enkelte unge
–
dvs. et
fælles ansvar for at finde løsninger på ofte komplekse problemstillinger.
•
Udvekslede viden og fik inspiration til at tænke nyt, herunder fokus på at se muligheder frem for
begrænsninger.
•
Fik fælles overblik over behovet for koordinering ved overgange, herunder tænke en koordinerende
fagperson ind, så den unge ikke skal forholde sig til flere kontaktpersoner
Et redskab, som består af 5 spørgsmål om, hvordan testpersonen har følt sig tilpas og som kan anvendes som
et mål for personers generelle trivsel og velfindende.
https://vidensportal.dk/dokumentation/udsatte-
voksne/WHO-5
2
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0032.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
Fik sat ansigt på kollegaer i andre afdelinger, hvilket har lettet arbejdet med at koordinere indsatserne
for de enkelt unge.
Projektets forskellige aktører giver i deres afsluttende notater desuden udtryk for, at det styrkede tværfaglige
samarbejde har kvalificeret deres indsats for borgerne, idet medarbejderne i de forskellige afdelinger efter at
have deltaget i samskabelsesforum har et bedre grundlag for at møde de unge samt tilrettelægge og
koordinere indsatser, som tager højde for de unges udfordri
ger og har ’e rød tråd’.
Den indledende forventningsafstemning og kommunikation om projektet krævede flere ressourcer end
forventet, idet der har været behov for at kommunikere med alle niveauer i organisationen om konkrete
forventninger, muligheder og gevinster, så det er klart for alle, hvordan indsatsen spiller ind i deres daglige
arbejde.
For at opnå et flow af borgere ind i projektet og mellem de forskellige indsatser i projektet var det iflg.
projektlederne og de ansvarlige for visitation til projektet nødvendigt at informere bredt om indsatsen. I
projektets opstartsperiode rugte projektleder flere ressour er e d for e tet på de e opga e og på at ’lø e
projektet i ga g’.
Der var iflg. projektlederne udfordringer med at lave klare forventningsafstemninger til en indsats under
udvikling. Hvordan forventes den enkelte medarbejder at bidrage, og hvordan skal det konkrete samarbejde
ske? Erfaringen er, at dette var en løbende proces, som skulle justeres undervejs, efterhånden som man blev
klogere på hinandens kompetencer, målsætninger og lovgivningsmæssige rammer, jf. erfaringer fra
samskabelsesforum.
Projektlederne har oplevet, at det var nødvendigt at kommunikere projektet ud til såvel ledelse som
medarbejdere hos de forskellige aktører. Det var ikke nok alene at kommunikere til og få samtykke fra ledelsen
i en afdeling i forventning om, at informationen viderebringes af ledelsen til frontmedarbejderne, og ledelsen
påtager sig ansvaret for at implementere indsatsen. Der var også behov for at kommunikere direkte til
medarbejderne, herunder konkretisering af forventninger, muligheder og gevinster ved indsatsen, så det taler
ind i de pågældende medarbejderes daglige arbejde.
Endelig vurderer projektlederne, at det var meget vigtigt for fremdriften i projektet, at de var tilgængelige for
medarbejdere, der havde spørgsmål til indsatsen i starten og undervejs i projektet, så uafklarede spørgsmål
ikke bremsede indsatsen. Desuden var det nødvendigt for projektlederne at følge op på, om de forskellige
aftaler om indsatser i andre afdelinger blev ført ud i praksis som forventet.
Indsats i frivilligt regi har vist sig at fungere som et godt supplement til den kommunale indsats. Bl.a. fordi
tilbud i frivilligt regi gav de unge mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og øget mestring af egen
tilværelse
Både de frivillige og de kommunale aktører har jf. afrapportering fra de enkelte samarbejdspartnere i
projektet, oplevet, at det har medvirket til at skabe progression for de unge, at de frivillige organisationer, via
deres rolle som udefrakommende, kunne opnå et andet og i en vis forstand mere ligeværdigt forhold til de
unge, end de kommunale medarbejdere kan, og at indsatsen i frivilligt regi desuden hjalp de unge til at opnå et
socialt fællesskab med andre unge. Derfor er både de frivillige og de kommunale medarbejdere indstillet på at
fortsætte og udvikle samarbejdet.
De fri illige har ople et, at flere af de u ge ha de e egati ople else af ’s ste et’ og ikke altid har haft tillid
til den indsats, de kunne få i kommunalt regi, var til gavn for dem. Når de unge fik mulighed for at tale med en
frivillig om en fastlåst situation, få nye perspektiver, indgå i et socialt fællesskab med andre unge om fx fysisk
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0033.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
træning og måske også nye kompetencer og redskaber til at tackle egne udfordringer, havde det en positiv
effekt både på den unges trivsel og på forholdet til sagsbehandlere og andre kontaktpersoner i kommunalt
regi. Erfaringen er, at de frivillige kan bidrage positivt ved at understøtte de unge til at opsøge og tage imod
de edst ulige støtte ed at hjælpe de u ge til e større forståelse af, h ad ’s ste et’ og i ilsa fu det ka
hjælpe dem med, og hvad de selv kan gøre for at forbedre deres situation og opnå en større grad af
empowerment.
Forankring
Strategiudvalgets anbefalinger til tværfaglige rådgivende organ (se ovenfor) er blevet politisk besluttet og har
derfor iflg. projektets medarbejdere stort fokus og opbakning blandt kommunale ledere i de relevante
kommunale afdelinger på både social-, beskæftigelse-, skole- og familieområdet, hvilket styrker forankringen.
Projektlederne forventer, at forankringen vil ske gennem fortsat styrkelse og udbygning af det tværfaglige
samarbejde. Bl.a. ved at
•
understøtte den beskæftigelsesrettede indsats for unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate, ved
at et koordinerende team i jobcentrets afdeling Ungeguiden fremover arbejder tæt sammen med
Ungdommens Uddannelsesvejledning og den unges forældre eller pårørende med henblik på at
iværksætte en hurtig indsats. Der udpeges i samarbejde med den unge og de pårørende en tovholder
på sagen. Afhængigt at den konkrete indsats, kan den unges mentor, sagsbehandler eller
virksomhedskonsulent være tovholder.
•
en koordinerende sagsbehandler fra beskæftigelsesafdelingen skal være til stede i familieafdelingen
for at understøtte den fremrykkede indsats for de 15-17-årige
•
udvikle en fast procedure for gruppebaserede praktikforløb for unge på specialskolerne.
•
fortsætte Selvforståelseskurser i socialafdelingen med forankring i LAB-loven
•
udvikle samarbejdet mellem kommunen og Frivilligcenter Silkeborg, bl.a. om etablering af netværk for
unge med autisme og pårørende.
Der er desuden planlagt en opkvalificering af medarbejderne i løbet af foråret 2020 med det formål at udvikle
tværfagligt samarbejde og koordinering samt øge empowerment af borgere med afsæt i erfaringer fra
projektet.
Evaluator vurderer, at indsatsen endnu ikke er forankret, men at der er meget gode forudsætninger for at
det vil ske i løbet af 2020, bl.a. fordi det er politisk vedtaget, der er planlagt aktiviteter som understøtter
indsatsen, og endelig fordi medarbejdere fra forskellige afdelinger via projektets tværfaglige indsats har fået
et godt afsæt for at sikre forankring på alle niveauer og afdelinger i organisationen.
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0034.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
3.3
FRA UDDANNELSE TIL FØRSTE JOB
–
MED HANDICAP
Indledning
En række undersøgelser dokumenterer, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap er lavere
end for mennesker uden handicap
3
. Projekt ’Fra udda else til første jo – ed ha di ap’ har haft til for ål at
tilvejebringe ny viden om beskæftigelsessituationen for nyuddannede med handicap samt udvikle og afprøve
nye tilbud til nyuddannede med handicap, som styrker mulighederne for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Med afsæt i statistiske og kvalitative undersøgelser har projektet arbejdet med at udvikle og afprøve nye tilbud
til nyuddannede med handicap mhp. at styrke dem i overgangen til deres første job og øge andelen af
nyuddannede med handicap, som bliver tilknyttet arbejdsmarkedet. Projektet er gennemført på lærer-
pædagog- og socialrådgiveruddannelserne samt administrationsbachelor på professionshøjskolen VIA
University College i Aarhus i et samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss.
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. 1.595.000.
Den vigtigste læring fra projektet:
•
Projektet har systematisk dokumenteret, at dimittender med en funktionsnedsættelse har sværere
ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end dimittender uden funktionsnedsættelse.
•
Empowerment af de studerende, bl.a. via en struktureret dialog med vejledere på uddannelsesstedet
om behov og muligheder for kompensation,
ka
ed irke til, at de hurtigere ’fi der ej’ til jo og
relevante kompensationsmuligheder. Men ansvaret kan ikke ligge alene hos de nyuddannede. Der er
også brug for
–
og interesse for
–
et tættere og mere kvalificeret samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner på den ene side og jobcentre og a-kasser på den anden side.
•
Det er for sent først at tage en arbejdsmarkedsrettet indsats op i sidste semester af uddannelserne på
professionshøjskolen, da studerende
–
både med og uden en funktionsnedsættelse
–
på sidste
semester især har fokus på at afslutte deres uddannelse og derfor svære at motivere til ekstra
aktiviteter. De arbejdsmarkedsrelaterede indsatser bør derfor indgå løbende i uddannelsesforløbene.
Evaluators samlede vurdering af projektet
I hvor høj grad levede
Fidelitet ift.
projektet op til sine
kerneelementer i
succeskriterier
forandringsteorien
(høj/mellem/lav)
(høj/mellem/lav)
Mellem
Høj
Er indsatsen blevet/vil
den blive forankret i
driften
(helt/delvist/ikke)
Delvist
Er indsatsen blevet/vil
den blive udrullet til
andre
kommuner/aktører
(ja/måske/nej)
Måske
Den planlagte indsats i projektet er i høj grad blevet implementeret, selvom der var udfordringer med at
involvere det forventede antal respondenter/informanter blandt studerende og dimittender. Der har derfor
været udfordringer med at tilvejebringe solidt datamateriale og afprøve de redskaber, der er udviklet i
projektet. Der er ikke sikkerhed for, at indsatsen vil blive udrullet på trods af stor interesse for projektets
resultater. Samlet set vurderer evaluator, at projektets teori er bekræftet. De enkelte elementer i projektet
uddybes og nuanceres nedenfor.
3
Fx Personer med handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2016. VIVE
–
Viden til Velfærd, 2017
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0035.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Målgruppe
Projektets primære målgruppe er studerende og dimittender med handicap fra VIA University College, særligt
fra pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen samt administrationsbachelor.
Projektets sekundære målgruppe er kredsen af professionelle, der er i kontakt med dimittenderne i
overgangen fra uddannelse til beskæftigelse. Fx jobcentermedarbejdere, a-kassemedarbejdere og
arbejdsgivere samt undervisere og vejledere på div. uddannelsesinstitutioner.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorien er konkretiseret ved
en workshop ca. 1 år inde i projektperioden, og der er fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt rammer for
indsamling af data. Forandringsteorien er ikke ændret i projektperioden.
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0036.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktiviteter
Tabellen nedenfor viser resultater for projektets
aktivitetsmål,
som kommenteres yderligere nedenfor.
Aktivitetsmål /
fokusområder:
Målsætning for hele
projektperioden
a) Litteraturgennemgang
b) Dimittend-survey
c) Kortlægning af-SPS-
praksis på VIA
d) Interviews
e) Registeranalyser
Afholdelse af 2 workshops
med hhv. fagprofessionelle
og studerende
Afprøvning og justering af
indsats
Nul-punkt og afsluttende
måling på 2 x 30
studerende
Opfølgning på indsatsen
Afsluttende konference og
slutrapport
Status ved projektets afslutning
- december 2019
Evaluators
vurdering
1. Kortlægning af praksis
Gennemført
Opfyldt
2. Udvikling af indsatser
3. Afprøvning og justering
af indsatser
4. Kvantitativ
forløbsanalyse
5. Kvalitativ evaluering
6. Formidling og
afrapportering
Afholdt i 2018
Forsøgt afprøvet i 2019
Gennemført på hhv. 52 og 30
studerende, hvoraf 15 har
deltaget i begge runder.
Gennemført sidste halvdel af 2019
Gennemført efteråret 2019
Opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
De uddybende kommentarer nedenfor bygger på evaluators dialog med projektmedarbejderne ved møder i
projektperioden samt på projektets statusrapporter og slutrapport.
Ad 1) Kortlægning mm
4
.
Projektets afsæt var en flerstrenget undersøgelse mhp. at skabe et solidt grundlag for
projektet og skabe ny viden på området. Der er gennemført
a) løbende
litteratursøgning
mhp. at understøtte projektets indsats med den nyeste relevante litteratur.
b) en
survey
i to runder, hhv. på sidste semester af uddannelsen (570 studerende) og ca. 1 år efter (315
studerende). I begge runder var andelen af af respondenter med en funktionsnedsættelse 9%.
Surveyen har undersøgt de studerendes ønsker og forventninger til det første job samt den faktiske
situation et år efter dimission. Undersøgelsen viser, at studerende med en funktionsnedsættelse
sammenlignet med studerende uden funktionsnedsættelse
o
i mindre grad har erhvervsarbejde ved siden af studiet (60 % mod 81 % af studerende unden
funktionsnedsættelse)
o
i højere grad vil foretrække ansættelse på deltid (herunder i fleksjob) (31% mod 17 %
afstuderende uden funktionsnedsættelse)
o
i højere grad deltager i vejledning eller kurser vedr. jobsøgning (15,6 % mod 8,6 % af studerende
uden funktionsnedsættelese)
o
i mindre grad har aftale om job ved uddannelsens afslutning (6,6 % mod 13 % af studerende
uden funktionsnedsættelse)
o
i højere grad er begyndt at søge job inden afslutningen af uddannelsen (33 % mod 28 % af
studerende uden funktionsnedsættelse)
Alle delu dersøgelser e ka læses i projektets ho edrapport ’Fra udda else til første jo – ed ha di ap’
https://pluss.dk/da/nyheder/offentliggoerelse-af-ny-rapport-om-overgangen-fra-uddannelse-til-foerste-job-med-handicap
4
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0037.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Surveyen viser desuden, at et år efter uddannelsens afslutning er 33,3% af dimittender med en
funktionsnedsættelse ledige mod 11,5 % af dimittender uden funktionsnedsættelse.
Svarprocenten i surveyen har været relativt lav - 29,9 % - hvilket svarer til andre surveys blandt
studerende på professionshøjskolen, og er således en generel udfordring for denne type
undersøgelser. Projektgruppen har forsøgt at øge svarprocenten ved at sende rykkermails.
c) en
kortlægning
af regler og praksis for socialpædagogisk støtte (SPS) og handicaptillæg til studerende
på de deltagende uddannelser på VIA. Kortlægningen redegør for lovgrundlag, støttemuligheder mv.,
for SPS procedurer og antallet af studerende, der modtager SPS (mellem 6 og 12 % af de studerende
på de 4 uddannelser).
d) eksplorative
interviews
med i alt 11 studerende. Undersøgelsen viser bl.a., at studerende med en
funktionsnedsættelse var mere aktive i
–
og mere bekymrede for - deres jobsøgning end studerende
uden funktionsnedsættelse, og at de oplever at mangle netværk, fordi de ikke har haft studiejob.
Dimittenderne med
fu ktio s edsættelse udtr kker ø ske o at få et jo så tæt på ’ or ale ’ so
muligt, og at de har oplevet udfordringer med at finde informationer om relevante støttemuligheder.
e) en
registeranalyse
af arbejdsmarkedstilknytningen for nyuddannede med og uden
funktionsnedsættelse for årene 2012-16. Analysen viser at dimittender, der har modtaget
handicapstøtte under uddannelsen, har sværere ved at komme i job end dimittender uden handicap,
og at der 1 år efter endt uddannelse fortsat er næsten 10 % forskel i de to gruppers
beskæftigelsesgrad. For dimittender med en funktionsnedsættelse er det især den undergruppe, som
modtager både handicaptillæg og socialpædagogisk støtte
–
og altså har mere alvorlige handicap
–
som har svært ved at komme i gang med deres første job efter uddannelsen. Analysen viser desuden,
at dimittender med psykisk funktionsnedsættelser har lavere beskæftigelsesgrad end dimmitender
med en fysisk funktionsnedsættelse.
Evaluator vurderer, at projektets mål for at kortlægge praksis er gennemført og har bidraget med ny viden,
som samlet set har givet et solidt grundlag for projektets videre indsats.
Ad 2) Udvikling af indsatser:
På workshoppen for fagprofessionelle deltog en række aktører, som hjælper unge
med en funktionsnedsættelse med at gennemføre en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet, herunder
professionshøjskolen, jobcentret, socialafdeling og handicaporganisationer. Målet var at identificere
potentialer og barrierer i overgangsfasen og udvikle nye indsatser, værktøjer eller metoder. På workshoppen
for studerende deltog unge med funktionsnedsættelser. De unge ønskede især tiltag, der kunne støtte
overgangen fra studie til job og deres jobsøgning, fordi de ikke har haft studiejob under uddannelsen og derfor
mangler netværk og viden om arbejdsmarkedet.
Deltagerne på de to workshops havde 11 løsningsforslag, der retter sig mod de udfordringer og barrierer, som
dimittenderne selv og de fagprofessionelle oplever, herunder manglende viden om kompensationsmuligheder
hos både arbejdsgivere, jobcentre, a-kasser og dimittenderne selv, manglende netværk og erhvervserfaring
hos dimittenderne samt vanskeligheder med at navigere i flere lovgivning for flere resortområder (uddannelse
og beskæftigelse). Helt overordnet pegede deltagerne på følgende områder, hvor de ser et behov for at
udvikle indsatsen: Italesættelse af og videndeling om funktionsnedsættelser, mentorstøtte i overgangen fra
studie til job, sparring til unge mhp empowerment samt øget rummelighed på virksomheder.
Evaluator vurderer, at projektets mål for udvikling af indsatser er gennemført og har bidraget med et ide-
katalog af mulige indsatser, som professionshøjskolen eller andre kan tage op og arbejde videre med.
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0038.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 3) Afprøvning og justering af indsatser:
3 indsatser blev udvalgt blandt en række forslag:
•
•
Erhvervsmentor
for studerende i målgruppen umiddelbart inden dimission. Måtte opgives, da der kun var
2 deltagere, og det ikke var praktisk muligt at finde mentorer til så få interesserede.
Jobsøgningskursus
i forlængelse af afslutning på uddannelse for alle studerende efter ønske fra
deltagerne i workshoppen for at undgå stigmatisering. Kurset blev gennemført med 9 deltagere, hvilket er
meget færre end forventet. Projektet har ikke noget klart bud på, hvorfor der ikke var større interesse,
men mener, der måske kan bunde i, at de studerende ikke har overskud efter en travl periode med
eksamen og opgaveskrivning.
Projektet har overvejelser om timing af tiltaget, da mange studerende var optaget af eksamen, da det blev
udbudt og vurderer desuden, at et nyt lignende tiltag ville kræve mere information til målgruppen, end
det har været muligt at give i dette projekt.
Vejledning til alle, der modtager SPS:
Gennemført, men også her var der vanskeligheder med at få
opmærksomhed fra målgruppen. Der er udviklet et dialogredskab (se bilag), som skal understøtte den
studerende i at reflektere over egne ressourcer og udfordringer samt blive i stand til at bære erfaringer og
viden om dette videre i jobsøgning og job. Dette redskab har SPS vejlederne iflg. projektet taget i brug ved
dialoger med studerende med funktionsnedsættelser.
•
Evaluator vurderer, at selvom projektet har forberedt og forsøgt, er projektets mål for at afprøve og justere
indsatser ikke nået, fordi der har været for få deltagere til en reel afprøvning og et tilstrækkeligt grundlag
for justering.
Ad 4) Kvantitativ forløbsanalyse:
Som en del af surveyen (punkt 1 b i kortlægningen) har projektet via 2 runder
af surveysbesvarelser fra 15 studerende/dimittender med en funktionsnedsættelse særligt fokuseret på denne
gruppe. Som nævnt ovenfor viser såvel survey som registeranalyse, at dimittender med en
funktionsnedsættelse har vanskeligere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen viser bl.a. at studerende med en funktionsnedsættelse forventer, at dette ville få betydning for
deres mulighed for komme i job og for at kunne fungere i et job. I anden runde af undersøgelsen et år efter
uddannelsens afslutning, svarer de respondenter, der er kommet i job, at funktionsnedsættelsen har meget
lille betydning for, at de kan varetage deres job, mens respondenter, der er ledige oplever, at
funktionsnedsættelsen har betydning for, at de endnu ikke er kommet i job.
Af dimittender med funktionsnedsættelse, der er kommet i job, har 2 ud af 3 ikke omtalt deres
funktionsnedsættelse ifm. deres ansættelse, og undersøgelsen viser desuden, at der er en del usikkerhed om
brug af de handicapkompenserende ordninger.
Evaluator vurderer, at projektets mål for en kvantitativ forløbsanalyse er opfyldt om end med en mindre
datagrundlag end planlagt.
Ad 5) Kvalitativ evaluering:
Den kvalitative evaluering bygger bl.a. på 2. runde af interviewundersøgelsen blandt
studerende, feedback fra SPS-vejledere, der har benyttet dialogredskabet (omtalt under punkt 3 ovenfor) og
fra deltagere på projektets afsluttende konference, samt drøftelser i projektets styregruppe.
Evaluator vurderer, at projektets mål fra kvalitativ evaluering er opfyldt.
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0039.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 6) Formidling og afrapportering:
Der blev afholdt en afslutningskonference med 86 deltagere fra hhv.
undervisningsinstitutioner, beskæftigelsessektoren og andre interessenter. Programmet bestod dels af
præsentationer af projektets resultater, dels inddragelse af deltagerne via et dialogbaseret brætspil, som er
udviklet i projektet, og som indeholder case- og faktakort vedrørende nyuddannede med en
funktionsnedsættelse. Spillet var afsæt for praksisorienterede dialoger og derigennem læring og sparring til
konferencens deltagere.
Projektets samlede resultater er formidlet i en rapport
’Fra udda else til første jo – ed ha di ap’,
som
bygger på en række delrapporter, der løbende er fremsendt til STAR. Projektgruppen har gennemført en bred
informationsindsats; dels som led i den planlagte projektindsats på en afslutningskonference, dels ved at
præsentere projektets resultater og anbefalinger for en række centrale instanser på beskæftigelses- og
uddannelsesområdet. Bl.a. Specialenheden Job og Handicap, der hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) samt Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte (SIU). Projektmedarbejderne har desuden skrevet artikler og medvirket i radioprogrammer,
hvor de har formidlet viden og erfaringer fra projektet.
Evaluator vurderer, at projektets mål for formidling og afrapportering er opfyldt.
Resultater
Tabellen nedenfor viser et overblik over projektets forskellige målsætninger for projektperioden. De enkelte
punkter uddybes under tabellen.
Evaluators vurdering af
målopfyldelse
Målsætning for hele projektperioden
1. Udvikling af
empowerment-orienterede
indsatser/ koncepter
2. De nyuddannede oplever
direkte involvering i
udvikling / afprøvning
3. Skabelse af større og
mere koordineret viden om
målgruppen
4. Flere nyuddannede føler
sig klædt på til
arbejdsmarkedet
5. Værktøj og erfaringer
præsenteret
Nye impowerment-orienterede indsatser
udviklet og afprøvet hos målgruppen
Delvis opfyldt
Workshop for studerende / dimittender
Afrapportering, præsentation af projektets
resultater via forskellige platforme og fora
Delvis opfyldt
Opfyldt
Kvalitativ undersøgelse i slutning af projektet
Afsluttende konference gennemført efteråret
2019.
Uden for vurdering
Opfyldt
Ad 1) Udvikling af empowerment orienterede indsatser:
Som beskrevet ovenfor i punkt 2 og 3 under
aktivitetsmål, er der i projektet udviklet indsatser, som også er forsøgt afprøvet, men kun blandt en ret
begrænset del af dimittender i målgruppen.
Evaluator vurderer, at målet for udvikling af empowerment-orienterede indsatser er delvis opfyldt, idet
indsatserne er udviklet, men ikke afprøvet og justeret som planlagt.
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0040.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 2) Nyuddannede oplever direkte involvering:
Som beskrevet ovenfor i punkt 2 og 3 har studerende og
dimittender medvirket til udvikling af indsatser og er blevet inviteret til afprøvning af 3 indsatser.
Dimittenderne har således haft muligheden for involvering, men har tilsyneladende ikke prioriteret det.
Evaluator vurderer, at projektets mål om at involvere dimittenderne delvis er opfyldt, idet de har haft
muligheden for at deltage, men kun i begrænset omfang har taget imod tilbuddet.
Ad 3) Større og mere koordineret viden om målgruppen:
Evaluator vurderer, at projektets mål om at skabe større og mere koordineret viden om målgruppen er
opfyldt.
Ad 4) Flere nyuddannede føler sig klædt på til arbejdsmarkedet.
Projektet har ikke systematisk indsamlet data
fra studerende og nyuddannede om dette tema, men vurderer via feedback fra en mindre gruppe studerende
og dimittender, at projektet har medvirket til at øge de studerende kendskab til de kompenserende ordninger
og til at øge deres bevidsthed om, hvordan de bedre kan forberede sig på overgangen fra uddannelse til job,
bl.a. ved at de får sat ord på deres behov for støtte, og for hvordan deres funktionsnedsættelse kan spille ind
på deres muligheder for at varetage et job.
Evaluator kan ud fra de givne data ikke vurdere, hvorvidt projektets mål, om at flere nyuddannede føler sig
klædt på til arbejdsmarkedet, er opfyldt. Men den begrænsede mængde data, der er tilgængelig, indikerer,
at projektet har haft positiv betydning for de involverede studerende, og at der er udviklet et dialogværktøj
(se bilag), som er velegnet til at styrke de studerende i overgangen fra uddannelse til job.
Ad 5) Værktøj og erfaringer præsenteret:
Se punkt 6 under aktivitetsmål ovenfor.
Evaluator vurderer, at projektets mål for at præsentere værktøj og erfaringer er opfyldt.
Samlet set
er projektets resultatmål om at skabe ny viden om målgruppen og udbrede denne viden opfyldt,
mens resultatmålet om at styrke dimittender med en funktionsnedsættelse i overgangen fra studie til job er
delvis opfyldt, idet de udviklede redskaber ikke er afprøvet i særlig stort omfang. Dog er der skabt et godt
grundlag for at mindske forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem dimittender med og uden
funktionsnedsættelse, herunder forberede de studerende bedre til overgangen (empowerment) samt øge
samarbejdet mellem uddannelses- og beskæftigelsessektoren med henblik på at en større del af studerende
med en funktionsnedsættelse hurtigere kommer i gang i deres første job, jf. projektets langsigtede
resultatmål 1.
Læring
Dette afsnit beskriver projektets tre vigtigste læringspunkter iflg. evaluators vurdering:
Projektet har systematisk dokumenteret, at dimittender med en funktionsnedsættelse har sværere ved at finde
fodfæste på arbejdsmarkedet end dimittender uden funktionsnedsættelse.
Survey, kvalitative interviews og registeranalyse peger alle på, at studerende med funktionsnedsættelse har
sværere end deres medstuderende uden funktionsnedsættelse ved at få komme i job. Selvom de studerede
ed fu ktio s edsættelse ’gør det rigtige’, d s. søger ejled i g for at opti ere deres jo søg i g og er akti e
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0041.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
i deres jobsøgning allerede inden de afslutter studiet, er der alligevel en større andel af dem, der er ledige et år
efter afsluttet uddannelse.
Som undersøgelsen viser, er mange af dimittender med funktionsnedsættelse kommet i job og er tilfredse
med deres job. Desuden mindskes forskellen mellem dimittender med/uden handicap over tid. Men der er
plads til forbedring, især ift. at få hjælp og vejledning om kompensationsmuligheder i såvel uddannelses- som
beskæftigelsessystemet.
Empowerment af de studerende bl.a. via en struktureret dialog med vejledere på uddannelsesstedet om behov
og muligheder for kompensation kan medvirke til,
at de hurtigere ’finder vej’ til job og relevante
kompensationsmuligheder. Men ansvaret kan ikke ligge alene hos de nyuddannede. Der er også brug for
–
og
interesse for
–
et tættere og mere kvalificeret samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på den ene side og
jobcentre og a-kasser på den anden side.
Overgangen fra uddannelse til job for studerende med en funktionsnedsættelse vanskeliggøres af skiftet fra
uddannelses- til beskæftigelsessektor, hvilket bl.a. medfører, at dimittenderne i vid udstrækning selv har
ansvaret for at bære viden om behov og muligheder for kompensation for deres funktionsnedsættelse videre
til bl.a. jobcenter, a-kasse og arbejdsgiver. De foreløbige erfaringer med det dialogværktøj, der er udviklet som
en del af projektet, er gode, og VIA University College forventer, at værktøjet implementeres som en del af
’ ærktøjskasse ’ til rug for studere de ed særlige eho /fu ktio s edsættelse.
Projektet har udført en større indsats for netværksskabelse og videndeling med henblik på at kvalificere
medarbejdere i de to sektorer til gavn for dimittenderne, og anbefaler i slutrapporten, at der arbejdes med de
strukturelle barrierer, der belyses i rapporten, herunder at mulighederne for studiejob
–
og derigennem
erhvervserfaring
–
øges for studerende med funktionsnedsættelse.
Det er for sent først at tage en arbejdsmarkedsrettet indsats op i sidste semester af uddannelserne på
professionshøjskolen, da studerende
–
både med og uden en funktionsnedsættelse
–
på sidste semester især
har fokus på at afslutte deres uddannelse og derfor svære at motivere til ekstra aktiviteter. De
arbejdsmarkedsrelaterede indsatser bør derfor indgå løbende i uddannelsesforløbene.
Selvom man kunne forvente, at studerende er mest interesserede i jobrettede aktiviteter umiddelbart inden
de står over for at skulle ud i job, viser de konkrete erfaringer fra projektet, at de studerende tilsyneladende
ikke har overskud på dette tidspunkt og er vanskelige at mobilisere.
Projektets undersøgelser viser, at de studerende med en funktionsnedsættelse er bevidste om, at
funktionsnedsættelsen kan have betydning for deres jobmuligheder, og at flere er usikre på, hvilke
kompensations- og støttemuligheder de har. Praktikperioderne på professionsuddannelserne giver mulighed
for at adressere dette og evt. afprøve kompensationsmuligheder, så de som færdiguddannede har opnået
konkret viden om, hvilke muligheder og behov de har.
Forankring
Iflg. projektet skal forankringen primært ske via udbredelse af viden fra projektet til andre interessenter, som
hver især er i berøring med målgruppen ifm. uddannelse og job.
Projektets ene langsigtede mål
–
om at projektets øvrige aktører kan overføre viden og værktøjer til egen
praksis
–
ligger uden for evalueringens ramme, men vurderes med denne informationsindsats at have de
bedste muligheder for forankring.
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0042.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Projektets andet langsigtede mål
–
om at projektets resultater, indgår som en integreret del af VIAs arbejde
med studerende med særlige behov
–
er er begrænset af, at der alene er udviklet og afprøvet et konkret
værktøj, nemlig et dialogværktøj til SPS-støtte. Værktøjet er efter projektets afslutning justeret jf. feedback fra
SPS-vejlederne på VIA og til deltagere på afslutningskonferencen, som har efterspurgt det.
Evaluator vurderer, at projektet har skabt og udbredt ny viden til en række aktører og interessenter på
beskæftigelses- og uddannelsesområdet og dermed et godt afsæt for at forankre indsatsen på såvel VIA
University College som hos disse aktører på sigt.
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0043.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
3.4
PRE-EMPLOYMENT PROGRAMME
Indledning
Formålet med projektet er at få flere borgere med synshandicap i beskæftigelse. Det er sket ved at
gennemføre kursusforløb for de relevante borgere, baseret på det i USA udviklede Pre-Employment
Programme (PEP) omsat til danske forhold.
PEP-metoden har dokumenteret gode resultater med 15 modulers intensiv, systematisk undervisning, træning
og feedback til ledige, der er blinde og svagsynede. Formålet med PEP-indsatsen er, at deltagerne styrkes i selv
at tage ejerskab over egen kompetenceafklaring, jobsøgning og i samarbejde med Jobcentret få lagt en
realistisk og operationel jobplan, hvor synsfaglige vurderinger og anbefalinger indgår, og hvor den synergi, der
ligger i at møde ligestillede, udnyttes.
PEP-forløbet skrives ind i borgerens jobplaner på jobcentret, og borgeren indgår efter kursusforløbet i den
almindelige indsats i jobcentret, men nu med en bedre forståelse af egen situation og en række redskaber til
egen jobsøgning.
Projektet er gennemført af Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) under Københavns Kommune. Der er
indgået en samarbejdsaftale med Karen Wolffe, der har udviklet PEP, og som er en anerkendt international
ekspert i karrierevejledning og rådgivning til personer med synshandicap. Projektet er forankret i afdelingen
’Rådgivningen’ ed s sfagligt udda ede u der isere, og er ud iklet i sa ar ejde ed IBOS’ tea af
virksomhedskonsulenter.
Projektet er påbegyndt 1. september 2017 og skulle oprindeligt afsluttes den 31. august 2020. Projektet er
efter aftale med STAR forlænget til primo december 2020, så der har kunnet afholdes et ekstra kursusforløb.
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. 3.279.879
Den vigtigste læring fra projektet
•
Det meget intensive og strukturerede undervisningsforløb har formået at flytte deltagernes forståelse for
egen situation, øge deres selvtillid, og give dem konkrete redskaber til jobsøgning.
•
Det i USA udviklede koncept har kunnet appliceres til danske forhold.
Evaluators samlede vurdering af projektet:
I hvor høj grad levede
Fidelitet ift.
projektet op til sine
kerneelementer i
succeskriterier
forandringsteorien
Delvist
Høj
Er indsatsen
blevet/vil den blive
forankret i driften
Er indsatsen blevet/vil den
blive udrullet til andre
kommuner/aktører
Ja
Ja
Projektets aktiviteter og resultater uddybes nedenstående.
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0044.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Målgruppe
Målgruppen er borgere, der enten ikke er indtrådt på arbejdsmarkedet, kun har sporadisk tilknytning eller ikke
har kunnet bevare arbejdsmarkedstilknytningen efter at have mistet synet. Målgruppen har ikke via egne eller
kommunale ressourcer kunnet formulere realistiske jobmål og opnå en realistisk strategi for, hvordan de
kommer i beskæftigelse.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorien er konkretiseret ved
en workshop ca. 1 år inde i projektperioden og der er fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt rammer for
indsamling af data. Som vist i forandringsteorien nedenfor for projektet har de væsentlige aktiviteter i
projektet været:
•
Tilpasning og versionering af PEP til danske forhold
•
Afholdelse af 4 x undervisning af målgruppen
•
Evaluering og forankring af resultater
De forskellige elementer i forandringsteorien er uændret projektet igennem. Det eneste element, der ikke er
fastholdt (og som er udgået), er midtvejshøringen.
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0045.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktiviteter
Tabellen nedenfor viser resultater for projektets
aktivitetsmål,
som kommenteres yderligere nedenfor.
Målsætning for hele
projektperioden
Oversættelse og versionering af
PEP materialets moduler
Der tilknyttes løbende
virksomheder til projektet som
tilbyder kursister praktik og
sparring
Evaluator
vurdering
Opfyldt
Aktiviteter:
1: Forberedelse af PEP
materialer
Status juni 2020
PEP materialet er oversat og
klar til brug i 2018
2: Samarbejde med
virksomheder
Der har i alt været tilknyttet
10 virksomheder
Direkte kontakt til alle
jobcentre
Generel flyer om PEP-
projektet
Flyers til potentielle
deltagere og Jobcentre
Om PEP på IBOS og All Ears
hjemmesider
Opslag på Facebook og
LinkedIn
Der er gennemført 5 PEP
forløb
Opfyldt
3: Formidling af
projektet - rekruttering
af kursister
At kommunikere
landsdækkende så alle i
målgruppen får kendskab til
PEP
Opfyldt
4: Planlægning og
gennemførsel af 5 PEP-
forløb af 15 dage
Screening af potentielle
deltagere
Planlægning af undervisning
Opfølgningsmøde med
deltagere efter 3. mdr.
Opfyldt
5. Effektmåling og
evaluering
Udarbejdelse af koncepter for
effektmåling, spørgeskemaer
m.v.
Koncepter er udarbejdet og
anvendt gennem hele
forløbet inden og efter hvert
PEP-forløb. Der er
gennemført opfølgende tlf.
interview med deltagere
efter 6. og 12 mdr.
Opfyldt
Ad 1 Forberedelse af PEP materialer:
Som nævnt er PEP en metode udviklet i USA. Det har derfor været et
omfattende arbejde at oversætte manualen fra engelsk til dansk (250+ sider), og ikke mindst at tilpasse de
moduler, der handler om lovgivning, det danske arbejdsmarked m.v. 5 af de 15 dagsmoduler er totalt
omskrevet. Der er desuden gennemført workshop med Karen Wolffe, udvikleren af PEP, for at sikre troskab
mod metoden. Se en oversigt over indholdet af de 15 moduler under Bilag. Herudover indgår 58 handouts,
som anvendes på kurserne, der ligeledes er blevet bearbejdet til danske forhold.
Ad 2 Samarbejde med virksomhederne:
Den socialøkonomiske virksomhed All Ears har indgået som partner i
projektet. All Ears har 20 års erfaring i at arbejde empowerment-orienteret med mennesker med
synshandicap, som det ikke er lykkedes kommunerne at få i virksomhedsrettede forløb. All Ears har dels
bidraget med små praktikker og dels som undervisere på selve kursusdagene med at sætte fokus på de særlige
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0046.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
kompetencer, man kan have som blind, hvad en klar dedikation og motivation kan gøre, og at et handicap rent
faktisk kan vendes til en styrke i den rette arbejdssammenhæng.
Derudover har der været samarbejdet med 3 arbejdsgivere, som fornyes for hvert kursus og rekrutteres lokalt
for at gøre arbejdsgiver mest relevant for deltagere.
Ad 3 Formidling af projektet - rekruttering af borgere:
For at sikre at alle potentielle kursister i målgruppen fik
viden om projektet, er der er informeret i en lang række medier og fora. Eksempler på formidlingsaktiviteter
er:
•
Direkte mail til nøglepersoner i alle landets jobcentre
•
LinkedIn kampagne med annoncer, opslag, delinger til relevante fag-personer, netværk og til
arbejdsgivere
•
IBOS og Alle Ears Facebook opslag og til følgere
•
Instituttet for Blinde og Svagsynedes hjemmeside, nyhedsbreve (til 250 modtagere), til medarbejdere,
studerende som er i kontakt med IBOS, København Kommune Socialforvaltningen
•
Netværk i synsverdenen: Dansk Blindesamfund, Nedsat Syn, Forældreforeningen, Synskonsulenter og
kommunikationscentre, Kennedy Centret/Glostrup Øjenklinik Rigshospitalet, RP foreningen,
•
Dansk Blindesamfunds Ungdom: Standplads på konference og interview med tidligere PEP deltagere
og undervisere, som er delt på de sociale medier.
•
PEP-deltagere får tilbud om at laver en Podcast med deres jobansøgning. Disse deles via LinkedIn.
På trods af alle disse formidlingsaktiviteter har det været vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med deltagere
til projektet. Der er flere årsager til det, hvoraf de vigtigste er, at det har vist sig svært for mange at afsætte de
dage, der er nødvendige til kurset, og at kurserne for nogle har ligget for langt fra hjemmet.
Ad 4 Planlægning og gennemførsel af 4 PEP-forløb:
Projektet er gennemført med to kurser i Hellerup, et i
Fredericia og et i Aarhus. PEP-forløbene er som beskrevet baseret på et omfattende sæt af manualer m.v. med
krav til deltagerne og en systematisk pædagogisk tilgang:
Krav til deltagerne:
•
PEP-forløbet er indrettet på at simulere et arbejdspladslignende miljø og stille arbejdslignende krav til
fremmøde, punktlighed og samarbejde. Hver kursusdag er skemalagt fra 9 - 15.30.
•
Forløbets pædagogik og materialer er baseret på borgerens behov. PEP er resultatorienteret og
forventningen er, at deltagerne er parate til at ændre alt, hvad de kan, som forhindrer dem i at finde
eller beholde et job.
•
Deltagerne skal forstå, at hvis de har vanskeligheder i et træningsforløb, vil de sandsynligvis have
samme vanskeligheder på en arbejdsplads og må tage højde for det i deres fremtidsplaner.
PEP forløbets tilgang og pædagogik:
•
PEP forløbet er et grupperehabiliteringsforløb
•
Der er fokus på at skabe tryghed og fortrolighed så udvikling bliver muligt
•
Deltagere opnår perspektiv i egen situation igennem gensidig spejling
•
Deltagerne ønsker/oplever fællesskabet og opnår kontakt til ligesindede igennem at dele og vise
empati hinanden imellem
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0047.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
•
•
Empowerment tilgang
–
ansvar tilbage til deltager, fokus på behov, mål, forventninger, rummelighed,
dialog og feedback
Undervisere veksler imellem empati, medfølelse, fleksibilitet og mål, redskaber, forventninger,
feedback
Undervisere bringer eget selv i spil igennem eksempler, sårbarhed, autencitet, integritet samt
villighed til at tage risici og begå fejl
Forløbet består af 15 moduler. Disse er løbende blevet justeret, så læring fra det seneste hold er indarbejdet i
det kommende forløb. Se Bilag for en gennemgang af indholdet i hver af de 15 moduler.
Der har været en del tilmeldte, som af forskellige grunde alligevel valgte ikke at starte på et PEP forløb. Typisk
har det handlet om manglende basale kompensationsfærdigheder, primært IT. Andre kom i job, før de nåede
at komme i gang med PEP, og enkelte skiftede mening inden start.
Deltagerne på PEP forløbene havde forskellige karakteristika og forskellige udfordringer: På det første hold var
der fx 6 med længerevarende uddannelse, på det andet hold have deltagerne en meget blandet baggrund, på
det tredje hold var der flere med erhvervet synsnedsættelse og på det fjerde og 5 hold var der enkelte
deltagere med psykisk sårbarhed. Undervisningen til hvert hold har derfor skullet justeres, så det passede til
målgruppen.
I forlængelse af selve PEP forløbet er der gennemført PEP Re-union møder 3 måneder efter et afsluttet PEP
forløb. Alle øvrige tidligere deltagere inviteres også til at deltage. Møderne er af 4-5 timers varighed og har
fokus på at hjælpe deltagere, som føler, at de er kørt fast. Deltagerne inspirerer hinanden med gode historier
og succeser.
Ad 6 Effektmålinger og evaluering:
For at følge effekten er der gennemført systematiske målinger på en lang
række parametre: i forbindelse med screening; før optagelse på kurset; ved evaluering af selve kurset og efter
6 og 12 måneder.
•
Kvantitative evalueringsspørgsmål udarbejdet af Karen Wollfe
•
Kvalitative evalueringsspørgsmål udarbejdet af Karen Wollfe
•
Før-efter-målinger (spørgsmål der gentages fra screeningen)
•
Retrospektiv før-efter-måling
•
Data om deltagernes jobsøgning, samtaler og jobtilbud
Se nedenfor under resultatmål 1 om resultaterne
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0048.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Resultater
Tabellen nedenfor viser et overblik over projektets kortsigtede målsætninger for projektperioden. De enkelte
punkter uddybes under tabellen.
Evaluator
vurdering af
målopfyldelse
Resultatmål:
Målsætning for hele
projektperioden
50 borgere får tilbudt forløbet. 40
borgere gennemfører PEP og
opnår styrkede
handlekompetencer, afklaring af
egne beskæftigelsesmuligheder,
får styrket jobsøgningskompe-
tencer og digitale kompetencer,
får styrket indsigt i deres synsfor-
måen og hvordan dette optimalt
udnyttes i beskæftigelsessam-
menhæng.
Jobcentrene får adgang til PEP til
at arbejde med borgerne i
målgruppen
30 % er i beskæftigelse 6 måneder
efter færdiggjort kursus.
1. Borgere i målgruppen
får adgang til
beskæftigelsesrettet
program, uanset hvor i
landet de bor
2. Udbredelse af
kendskab til PEP
Status ved projektets
afslutning - juni 2020
Borgere over hele
landet har fået tilbud
forløbet.
54 borgere tilmeldte
sig forløbet, 50 har
deltaget i en screening.
39 har gennemført PEP
kurset.
Generelt har delta-
gerne fået styrket
deres handlekompe-
tencer m.v.
Viden om PEP er
udbredt gennem en
lang række
formidlingstrategier, se
også aktivitet 3
Målet er
opfyldt
Målet er
opfyldt
3. Borgere i job
50 % er i beskæftigelse 12
måneder efter færdiggjort kursus.
60 pct. i job
5
Målet er
opfyldt
Ad 1: Borgere i målgruppen får adgang til beskæftigelsesrettet program, uanset hvor de bor:
På baggrund af
meget omfattende formidlingsaktiviteter (aktivitet 3), er det lykkedes at rekruttere de 50 deltagere der skulle
indgå modtage PEP undervisning.
Kvalitativt har projektet som målsætning at øge deltagernes self-efficacy mht. jobsøgning, altså deltagernes
selvvurderede evne til at klare sig godt. Fx til en jobsamtale eller ift. at formidle deres synshandicap overfor en
arbejdsgiver.
Jobsøgnings-self-efficacy er målt ved et retrospektivt før-efter-design. Det vil sige, at deltagerne både er blevet
spurgt om, i hvor høj grad, de synes, de kan de ting, der hører til at søge og få et job (planlægge jobsøgning,
skrive ansøgning, klare sig godt til en jobsamtale) samt i hvor høj grad, de vurderer, at de kunne disse ting, før
de begyndte på PEP. Deltagerne er spurgt om deres self-efficacy ift. at lave en plan for, hvordan de får et job,
at skrive en jobansøgning samt til at gå til jobsamtale. Derudover er deltagerne i forbindelse med screening
5
Da kurserne er igangsat forskudt, er det på nuværende tidspunkt ikke alle deltagere der har opnået 12 måneders
anciennitet efter afslutning af forløb. De forventes at andelen, der kommer i job, vil stige yderligere.
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0049.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
spurgt om, hvor selvsikre, de føler sig i en situation, hvor de skal drøfte deres færdigheder og herunder de ting,
de ikke kan på grund af deres synstab, med en potentiel arbejdsgiver.
Deltagerne oplever i gennemsnit en forbedring på 1,15 point på en 5-trins-skala i den retrospektive før-efter-
måling af jobsøgnings-self-efficacy, der udføres på programmets sidste dag. I forhold til at formidle de
begrænsninger, der følger med deres nedsatte syn sammen med deres kompetencer, ligger deltagernes
vurdering 1,08 point højere ved projektets sidste dag end ved screeningen.
Der er på ultimo 2020 gennemført 6- og 12-måneders opfølgninger med de første to hold. Deltagerne
fastholder her den positive udvikling og ligger efter 12 måneder i gennemsnit højere på jobsøgnings-self-
efficacy, end de gjorde ved slutningen af PEP. Dette er specielt drevet af en øget self-efificacy ift. at gå til
jobsamtaler.
Deltagerne peger selv på følgende vigtige elementer, de har fået ud af kurset:
•
Vigtigst er bedre selvindsigt og selvudvikling på kurset.
•
Dernæst en bedre evne til at fortælle, hvad man kan
•
Ved 6 måneders samtalen nævnes konkrete redskaber og synshandicap oftere
•
Der er generelt en blanding af folk, der synes, der er for mange handouts, redskaber mv. men også
nogle, der nævner, at de er nyttige og at de har brugt dem
•
Ofte nævnes indsigt i, hvad man kan og hvad man vil.
•
Alle vil anbefale PEP til andre!
A al ser iser, at høje s ori ger på spørgs åle e ”klar for idli g af s sha di ap” og på ”so ial self-effi a ”
(hvordan man virker på andre) har den største sammenhæng med efterfølgende at finde et job.
Evaluator vurderer, at projektet har gjort, hvad der er muligt for at rekruttere deltagere til projektet. Det er et
ret omfattende kursusforløb, der skal gennemføres, og for mange kan det være svært at overskue og få afsat
den nødvendige tid til deltagelsen. I forhold til de indholdsmæssige mål for projektet vurderes det, at de er
opfyldt.
Ad 2: Udbredelse af kendskab til PEP
Evaluator vurderer, at projektet er blevet udbredt ad alle tænkelige kanaler. Se også projektets forslag til
forankring, hvor kendskabet til metoden vil blive yderlige udbredt.
Ad 3: Borgere i job:
Målene for projektet var, at 30% af deltagergruppen skulle i beskæftigelse 6 måneder efter
afsluttet PEP-forløb og 50% forventes efter 12 måneder. 60 pct. har opnået projektets mål efter 12 måneder.
R
esultaterne fra projektet i Danmark ligner resultaterne fra tilsvarende PEP projekter i USA, Australien, Canada
Evaluator vurderer, at der er tale om en tilfredsstillende målopfyldelse.
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0050.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Tabellen nedenfor viser et overblik over projektets
langsigtede målsætninger
for projektperioden. De
enkelte punkter uddybes under tabellen.
Evaluator
vurdering af
målsætningerne
Projektet skaber
gode
forudsætninger
for at nå det
langsigtede mål
Målet er opfyldt
Resultatmål:
Målsætning for hele
projektperioden
Beskæftigelsesfrekvensen
blandt blinde og
svagtsynede stiger
IBOS formidler fremadrettet
PEP-konceptet til brug lokalt
rundt om i landet.
Status ved projektets
afslutning - august 2020
Beskæftigelsesfrekvensen
for borgere med handicap
opgøres ikke, så målsæt-
ningen kan ikke vurderes.
Projektet er forankret både
interns i IBOS og i andre
organisationer
1.Beskæftigelsefrekvens
2. Forankring af projektet
Ad 1: Beskæftigelsesfrekvens
Evaluator vurderer, at PEP modellen har et potentiale til bidrage til at øge beskæftigelsesfrekvenden for blinde
og svagsynede.
Ad 2: Forankring af projektet:
Der er allerede indgået samarbejdsaftale med Sammenslutningen af Unge med
Handicap (SUMH) om at udbrede konceptet til en bredere gruppe af mennesker med handicap. Projekt
finansieres af Veluxfonden, og IBOS indgår som samarbejdspartner. IBOS overvejer samtidig, hvor konceptet
kan gøres endnu mere tilgængeligt over hele landet, bla. ved øget brug af video møder m.v. IBOS holder i kraft
af at være et nationalt kompetencecenter en række specialiserede VISO kurser i hele landet. Det vil derfor
være helt naturligt, at IBOS påtager sig rollen som formidler af PEP konceptet i samarbejde med den lokale
indsats.
Samlet set
vurderer evaluator, at projektet gennem de indgåede aftaler og med de overvejelser der ligger på
nuværende tidspunkt, har bidraget til at udvikle et blivende tilbud, som jobcentrene kan tilbyde mennesker
med nedsat syn eller blindhed.
Læring
Den vigtigste læring fra projektet er:
•
At PEP har effekt i at få ca. 60% i job
•
At det har krævet mange ressourcer at rekruttere til projektet
Indholdsmæssigt har PEP har flyttet signifikant på deltagernes evne til:
•
At formidle egne kompetencer og synshandicap
•
Lave en plan for hvordan de skriver en god ansøgning og klarer sig godt til en jobsamtale
•
At fornemme og forestille sig, hvordan man virker på andre, når man møder dem første gang.
Forankring
Se pkt. 2 ovenfor.
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0051.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
3.5
MY WAY TO SUCCES
Indledning
Projektet har haft som formål at forbedre mulighederne for at komme på arbejdsmarkedet for borgere med
diagnoser i autismespektret via 13 ugers individuelt empowermentorienteret kompetenceafklaring og
personligt udviklingskursus fulgt af 13 ugers praktikperiode i en virksomhed, som er specielt rustet borgere i
målgruppen.
Projektet er gennemført i Odense Kommune og har været forankret i Center for Specialundervisning for
Voksne (CSV).
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. 2.746.500.
Den vigtigste læring fra projektet:
•
Projektets kursusforløb og håndholdte indsats giver borgeren redskaber til at indgå i samspil med
andre og sikrer et godt match til virksomheden.
•
Relationel koordinering er vigtig for at sikre at der tages de rette individuelle hensyn
•
Virksomhederne har som udgangspunkt været positive, især når de fik støtte til at finde opgaver, der
passer til borgerens ressourcer og potentialer og borgeren fik en tæt opfølgning i starten af
praktikken.
Evaluators samlede vurdering af projektet
I hvor høj grad levede
Fidelitet ift.
projektet op til sine
kerneelementer i
succeskriterier
forandringsteorien
(høj/mellem/lav)
(høj/mellem/lav)
Høj
Høj
Er indsatsen blevet/vil
den blive forankret i
driften
(helt/delvist/ikke)
Helt
Er indsatsen blevet/vil
den blive udrullet til
andre kommuner
/aktører
(ja/måske/nej)
Ja
De enkelte elementer i projektet uddybes og nuanceres nedenfor.
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0052.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Målgruppen
Projektet har haft borgere mellem 18 og 30 år diagnosticeret med Aspergers syndrom samt borgere med
diagnoser i autismespektret som målgruppe.
Autismespektrumforstyrrelse er en samlet betegnelse for udviklingsforstyrrelser, der også kaldes
gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har vanskeligheder
med gensidigt socialt samspil og kommunikation. Desuden har de ofte meget intense og emnemæssigt snævre
interesser, eller de har tendens til at gentagne eller rutineprægede aktiviteter. Aspergers syndrom er én
tilstand inden for autismespektrumforstyrrelser. På grundlag af nyere forskning sker der i disse år en ændring
til at se på de forskellige tilstande som et sammenhængende spektrum. Der skelnes derfor ikke her mellem de
forskellige målgrupper.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorierne er konkretiseret ved
workshops ca. 1 år inde i projektperioden og der er fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt rammer for
indsamling af data.
Den eneste ændring i projektets indsats er kompetenceudvikling for medarbejdere vedr. arbejde med
målgruppen. Dette er sket efter aftale med STAR og har ikke medført ændring i projektets forandringsteori.
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0053.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktiviteter
Tabellen nedenfor viser resultater for projektets
aktivitetsmål, som kommenteres yderligere nedenfor.
Målsætning for hele
projektperioden
Færdigt kursusprogram
Færdig kortlægning som
nulpunkt
Mindst 25 virksomheder
kvalificeret
124 borgere
70% af dem, der
gennemfører kurset skal i
praktik eller uddannelse
Antal deltagere med
mentorstøtte
6: Mentorstøtte
Mentorstøtte er ikke et mål
i sig selv, derfor intet
måltal.
Status ved projektets
slutning
Udviklet og justeret
Gennemført
35 virksomheder
kvalificeret
75 rekrutteret til i alt 7
kursusforløb. 62 (89%) har
gennemført.
65 % i virksomhedspraktik,
uddannelse og / eller job
Evaluators
vurdering
Opfyldt
Opfyldt
Aktivitet:
1: Kursusprogram
udvikles / justeres
2: Kortlægning
deltagernes
arbejdsmarkedsstatus
3: Kvalificering af
virksomheder
4: 5-7 Kursusforløb for
borgere i målgruppen
5: Deltagere i
virksomhedspraktik
Opfyldt
Delvis opfyldt
Meget tæt på
opfyldt
2 deltagere har
mentorstøtte.
Opfyldt
Ad 1 kursusprogram:
Deltagerne har været i 13 ugers kursusforløb mhp. kompetenceafklaring og personlig
udvikling. Udviklingen af kurset har taget afsæt i de forhold, der kendetegner personer med Aspergers
syndrom. Dvs. de kognitive og sociale udfordringer, som forekommer i forskellige grader og former og som kan
være en barriere for at indgå i praktik, et studie eller på en arbejdsplads.
De overordnede emner har derfor været:
•
Den gode arbejdsplads
–
herunder egne erfaringer fra arbejdsmarkedet, kompetencer og
udfordringer i forhold til f.eks. uskrevne regler, pauser, konflikter, opgaveløsning og mødetider
•
Stress, trivsel og arbejdsglæde
–
herunder egne stresssignaler samt planlægning og tilrettelæggelse
af arbejdsopgaver og privatliv
•
Kommunikation
–
herunder det sociale liv på arbejdspladsen, kommunikationen med andre,
kropssprog og smalltalk
•
Konflikthåndtering
–
herunder kendskab til assertiv kommunikation og bevidsthed om egen rolle i
kommunikationen.
•
”Mi ege værktøjskasse”
som indeholder redskaber der har til formål at skabe en større bevidsthed
om egen profil: hvad motiverer mig, min sensoriske profil og mine samtaleemner.
Undervisningen har taget afsæt i oplæg i plenum, som udgangspunkt for individuelle og gruppebaserede
aktiviteter med udgangspunkt i kursisternes egen erfaringer, som så igen er blevet samlet op i plenum til fælles
erfaringsdannelse. De enkelte undervisningsgange har haft en fast skabelon, som undervisningen er blevet
afviklet efter, hvor det fra undervisningens begyndelse er tydeligt, hvad der skal arbejdes med, hvorfor, hvor
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0054.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
længe, samt hvornår, der er pauser. Kursusprogrammet er løbende blevet opdateret og justeret på grundlag af
erfaringer i projektet.
Evaluator vurderer, at målet for udvikling af kursusprogram er opfyldt
Ad 2 Deltagernes arbejdsmarkedsstatus:
Projektet har løbende opgjort deltagernes arbejdsmarkedsstatus ved
hhv. starten af deres deltagelse i projektet samt ved 3, 6, 9 og 12 måneder efter.
Deltagernes forsørgelsesgrundlag ved projektstart var primært aktivitetsparate modtagere af kontant- eller
uddannelseshjælp (ca. 4 ud af 10). De næststørste grupper var hhv. jobparate kontanthjælpsmodtagere og
dagpengemodtagere, som tilsammen udgjorde ca. 3 ud af 10 deltagere. De øvrige deltageres
forsørgelsesgrundlag var hhv. ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge.
Evaluator vurderer, at målet for kortlægning af deltagernes arbejdsmarkedsstatus er gennemført
Ad 3 Kvalificering af virksomheder:
En virksomhedskonsulent tilknyttet projektet har forberedt virksomhederne
på at tage projektdeltagere i praktik. Virksomhedskonsulenten har også deltaget i kursusforløb og derfor haft
et godt kendskab til de enkelte borgere, hvilket har understøttet forberedelsen af borgerens praktik i
virksomheden, ligesom virksomhedskonsulenten på opfølgningsbesøg har kunnet hjælpe og kvalificere
virksomheden yderligere.
Viden fra projektet har desuden kvalificeret jobkonsulenter i Odense kommune til at støtte virksomheder i at
ansætte borgere med autisme.
Evaluator vurderer, at målet for kvalificering af virksomheder er gennemført.
Ad 4 Kursusforløb og antal deltagere:
Der er gennemført det forventede antal kursusforløb, men for et lave
antal deltagere end forventet.
Det forventede antal deltagere til projektet
–
124 borgere i alt
–
blev i ansøgningen vurderet ud antallet fra
borgere med autismediagnoser på landsplan, da det ikke var muligt at finde frem til det præcise antal borgere i
målgruppen i Odense kommune.
Det har vist sig at være en udfordring at koordinere optag på My Way to Succes med øvrige tilbud til borgere i
målgruppen, da borgere jf. lovgivningen på området skal henvises til tilbud hver 8. uge, mens projektet har
haft optag hver 12. uge. Det har desuden været en udfordring at udbrede kendskabet til projektet til
kommunale medarbejdere, som kunne henvise til projektet og som sidder i forskellige afdelinger. Det har
været mere tidskrævende end forventet forankre viden om projektet hos disse medarbejdere. Lavere
aktivitetsniveau i ferieperioder har desuden også betydet et fald i antallet af henvisninger til projektet.
Samlet set er det derfor usikkert, hvorvidt måltallet fra start har været i overensstemmelse med antallet af
borgere i målgruppen i Odense, mens vanskeligheder med at nå ud til målgruppen via sagsbehandlere i
kommunens forskellige afdelinger indikerer, at der er borgere i målgruppen, som ikke har kunnet deltage i
projektet.
Evaluator vurderer, at målet for gennemførelse af kursusforløb er delvis gennemført, idet der er
gennemført det planlagt antal forløb, men med færre deltagere end forventet.
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0055.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 5 Virksomhedspraktik og uddannelse efter 13 ugers forløb:
Figuren nedenfor viser deltagernes vej gennem
forløbet. Som nævnt er 65 % af deltagerne kommet i virksomhedspraktik og/eller job eller uddannelse.
•
•
30 deltagere var i virksomhedspraktik. 6 af dem kom efterfølgende i job, mens 2 gik i uddannelse.
10 deltagere direkte i job (2 deltagere) eller uddannelse (8 personer) efter det 13 ugers kursusforløb.
Der var fra starten ikke forventning om, at deltagere kom i job. Dette resultat er iflg. projektets ledelse
medvirkende til, at der er stort fokus på at forankre og videreføre indsatsen i kommunen.
* Frafaldet efter den indledende samtale skyldes, at nogle deltagere ikke ønskede at gå videre på kursusforløbet.
** Frafaldet efter kursusforløbet kan bl.a. skyldes at deltagerne er flyttet fra kommunen, eller at de ikke ønskede at gå videre i
virksomhedspraktik.
*** Anden opfølgning er bl.a. forløb hos anden aktør, afklarings- eller udviklingsforløb mv.
I projektet er virksomhedspraktik blevet italesat som en træningsbane, som hjælper den enkelte deltager. Iflg.
projektmedarbejderne bør der lægges stor vægt på at opnå et godt match fra start. Herunder at praktikken er
indenfor et område, der har borgeres interesse, og at borgeren kan se en mening med praktikken.
Det er desuden vigtigt at aftale fleksible rammer for borgeren i praktik, så det er muligt at justere og tilpasse
praktikken efter borgerens behov.
Evaluator vurderer, at målet om at 70 % af deltagere kom i praktik eller uddannelse er meget tæt på at være
opfyldt, i det 65% af deltagere, der gennemførte forløbet er kommet i praktik og/eller uddannelse samt i
job. Job var ikke oprindeligt en del af målsætningen og er derfor et ekstra positivt resultat.
Ad 6 Mentorstøtte:
Brugen af mentorer er i projektet tænkt som en ekstra sikkerhed, men det har ikke været
et mål i sit selv at bruge mentorer. Brugen af mentor har været lavere end forventet. Det skyldes bl.a. at en del
borgere har haft en fast jobkonsulent, som har fungeret som en form for mentor.
Måltal for brug af mentorstøtte vurderes ikke, da der ikke er opsat måltal.
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0056.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Resultater
Tabellen nedenfor viser et overblik over projektets forskellige målsætninger
Målsætning for hele
projektperioden
80% gennemfører
kursusforløb.
Status ved projektets
slutning
83%
Evaluators
vurdering
Opfyldt
Resultatmål:
1: Deltagere, der
gennemfører 13 ugers
kursusforløb
2: Borgere, der
gennemfører kurset,
føler sig bedre rustet til
at indgå som en værdi-
fuld medarbejder på
arbejdspladsen
3: Dem, der
gennemfører kurset,
kommer enten i praktik
eller uddannelse
4: Virksomheder
opkvalificeret til at tage
mod borgere med
kognitive handicap
Borgere, der vurderes som
bedre efter kurset end før.
72%
Opfyldt
70% af dem, der
gennemfører kurset,
kommer i praktik eller
uddannelse
65 % kom i
virksomhedspraktik,
uddannelse og / eller job
Meget tæt på
opfyldt
25 virksomheder
35
Opfyldt
Ad 1 Gennemført 13 ugers kursusforløb:
62 af 75 deltagere har gennemført, svarende til at 83 % af deltagerne
har gennemført. Blandt de 13 deltagere, som ikke har gennemført, er enkelte gået videre til andre og mere
relevante tilbud, bl.a. andre uddannelser.
Som det fremgår af figuren i pkt. 5 ovenfor, er der deltagere, som går videre til uddannelse,
virksomhedspraktik eller anden opfølgning, inden de har færdiggjort kursusforløbet. Desuden er der enkelte
deltagere, som er fraflyttet kommunen eller har ønsket at afbryde forløbet.
Evaluator vurderer, at målet for andelen af deltagere, der gennemfører kurset er opfyldt.
Ad 2) Bedre rustet til at indgå på arbejdsplads:
Deltagerne vurderer og begrunder før og efter projektet
sammen med projektmedarbejder egen arbejdsmarkedsparathed på en skala fra 1
–
10 og drøfter i den
sammenhæng selvforståelse og mestring. Den meget enkle metode vurderes at passe fremme inddragelse af
borgerne i vurderingen. Iflg. projektets medarbejdere har deltagerne via deltagelse i forløbet fået bedre
kendskab til arbejdsmarkedet og styrket deltagernes personlige og sociale kompetencer, så de bliver bedre i
stand til at indgå i på en arbejdsplads. Primært ved at deltagerne bliver bedre til selv at italesætte deres behov,
til selv at handle for at kommunikere med arbejdsgiver og kolleger om dette, til at omgås andre og indgå i
fællesskabet på en arbejdsplads og via praktikker får konkrete erfaringer, der styrker deres tro på, at de har en
plads på arbejdsmarkedet.
Vurderingen er gennemført på 5 af de 7 gennemførte hold og 29 af deltagerne har både svaret ved start og
slut, så det er muligt at vurdere progression. Når ikke alle har både start og slutmåling skyldes det bl.a. ophør
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0057.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
på forløbet før tid eller at de kom senere i gang med forløbet. Af de 29 deltagere, hvor der findes både start-
og slutmåling har
•
21 oplevet progression
•
2 uændret
•
6 oplevet degression
Deltagerne har uddybet dette overfor projektmedarbejderne ifm. selvvurderingen. Projektmedarbejderne har
samlet op på dialogerne med deltagerne. Sammenfattende peger projektmedarbejderne på at
•
Deltagerne får en øget bevidsthed om deres muligheder for at indgå på en arbejdsplads, uanset om
deltagerne angiver progression eller degression.
•
Deltagere, der oplever progression, udtrykker øget tro på at der er en plads til dem på
arbejdsmarkedet og at de har brugbare kompetencer, især når der kan tages individuelle hensyn til
deres udfordringer.
•
Deltagere, der scorer det samme ved start og slut begrunder dette med, at de er blevet mere
konkrete ift. hvilke betingelser, der er for at de kan indgå på en arbejdsplads på en positiv måde.
•
Deltagere, der oplever regression, udtrykker at de er blevet mere bevidste om deres udfordringer.
Projektmedarbejderne peger på, at der i denne gruppe deltagere også er personer med andre
udfordringer end netop autisme, fx angst. Projektmedarbejderne peger desuden på, at selvom det
kan være en svær erkendelse for den enkelte, kan dette også være nøglen til, at de fremadrettet kan
få den nødvendige støtte til at kunne indgå på en arbejdsplads.
Evaluator vurderer, at målet for borgernes oplevelse af at føle sig bedre rustet til arbejdsmarkedet er
opfyldt.
Ad 3 Praktik eller uddannelse efter kurset:
Se pkt. 5 ovenfor.
Evaluator vurderer, at målet for andelen af deltager i praktik eller uddannelse efter kurset er meget tæt på
opfyldt, idet en stor del af deltagerne har været i praktik, men at der derudover er deltagere, som er
kommet i job umiddelbart efter kursusforløbet.
Ad 4 Virksomheder, der er opkvalificeret:
Se Aktivitetsmål pkt. 3 ovenfor.
Evaluator vurderer, at måltallet for virksomheder, der er kvalificerede til at modtage borgere i målgruppen
er opfyldt.
Samlet set
vurderer evaluator at projektet har gennemført indsatsen som planlagt og nået de planlagte mål.
Dog med færre deltagere end forventet, primært pga. at det har taget tid at etablere rekrutteringskanaler
og koordinere borgernes indsats med kursusforløbets start.
Læring
Dette afsnit beskriver projektets tre vigtigste læringspunkter iflg. evaluators vurdering:
Projektets kursusforløb og håndholdte indsats giver borgeren redskaber til at indgå i samspil med andre og
sikrer et godt match til virksomheden.
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0058.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Erfaringen fra projektet er, at det ofte er meget svært for borgere i målgruppen at håndtere forandringer.
Kursusforløbet giver deltagerne værktøjer og selvindsigt, der sætter dem i stand til bedre at håndtere den
store forandring det er at indgå i et arbejdsfællesskab. Herunder at kommunikere til arbejdsgiver og kolleger
hvilke hensyn, de har behov for samt at forstå og agere i såvel skrevne som uskrevne regler på en arbejdsplads.
Forløbet giver desuden jobkonsulenterne mulighed for at lære borgerne godt at kende. Særligt borgernes
kompetencer og interesser, så jobkonsulenten kan sikre et godt og meningsfyldt match til en virksomhed og
hjælpe borgeren og virksomheden med at få sat rammer for praktik og evt. senere arbejdsforhold.
Relationel koordinering er vigtig for at sikre at der tages de rette individuelle hensyn
Borger e i ålgruppe ’hører til’ i forskellige ko
u ale afdeli ger ed forskellige
dighedsko pete er,
bl.a. afhængig af graden af deres funktionsnedsættelse og deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Erfaringen fra
projektet har derfor været, at det har været vigtigt og nødvendigt at få et fælles sprog på tværs af de
fagområder, borgeren er i berøring med for dermed at kunne sætte og arbejde frem mod et fælles mål. Det
gælder lige fra visitering til projektet over dialogen med borgeren selv om målsætning ift. praktik, uddannelse
og job til inddragelse af job- og virksomhedskonsulenter, der skal formidle borgerens kompetencer og
skånebehov til en virksomhed samt opfølgning i starten af praktikken.
Virksomhederne har som udgangspunkt været positive, især når de fik støtte til at finde opgaver, der passer til
borgerens ressourcer og potentialer og borgeren fik en tæt opfølgning i starten af praktikken.
Projektet har vist at mange virksomheder har været interesserede i at tage borgere i målgruppen i praktik,
ligesom det også er lykkedes for flere deltagere end forventet at finde job efterfølgende.
Forankring
Både i projektgruppen og i de visiterende afdelinger er der via information om deltagernes resultater skabt
mere viden om målgruppen og mulighederne for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er desuden
gennemført kurser mhp. at udvikle medarbejdernes kompetence ift. at hjælpe borgere i målgruppen til at
opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og tage skridt mod øget selvforsørgelse. Der har været drøftelser med bl.a.
Socialstyrelsen mhp. udbredelse af denne viden uden for Odense Kommune. Drøftelserne med Socialstyrelsen
har resulteret i et samarbejde om et 3-årigt projekt til unge med autismespektrumforstyrrelser mellem 18 og
30 år og udeboende.
My Way To Succes er medio 2020 forankret i Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i Odense og
bemandet med 2 undervisere og 4 jobkonsulenter med specialviden. Her gennemføres kursusforløbet som er
udviklet i projektet, mens den håndholdte indsats i praktik på virksomheder besluttes af den konkrete afdeling,
den enkelte borger er tilknyttet.
Det endelige koncept for videreførelse af MWTS i Odense kommune er endnu under overvejelse og
kommunen har desuden indledt en dialog med Autismeforeningen for at drøfte et samarbejde mhp. at nå flere
borgere i målgruppen
.
Evaluator vurderer, at indsatsen foreløbig er forankret mhp. endelig forankring i Odense kommune.
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0059.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
3.6
FLERE BORGERE MED HANDICAP I BESKÆFTIGELSE
Indledning
Projektet er gennemført af Professionshøjskolen Absalon i et samarbejde med; Køge Kommune
(pilotkommune i projektet); Det Centrale Handicapråd (DCH), der har kvalitetssikret projektets leverancer og
har været sparringspartner. Derudover har der deltaget faglige eksperter fra Psykiatrifonden, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) og Institut for Menneskerettigheder, der har bidraget til
udvikling og gennemførsel af kompetenceudviklingsforløbene.
Formålet med projektet har været at få flere borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Det er sket ved at
gennemføre kursusforløb for medarbejdere, der arbejder på beskæftigelses- og socialområdet. Evalueringen af
kursusforløb i 10 kommuner viste, at det var vanskeligt at sammensætte et kompetenceudviklingsforløb, der
lever op til de mange til dels modsatretterede interesser, der er fra deltagerne. På denne baggrund forskød
projektets fokus sig fra udvikling af kompetenceudviklingsforløb til udvikling af en læringsplatform, hvor de
kommunale sagsbehandlere selv kan finde viden tilpasset deres aktuelle behov.
Formålet med vidensportalen er at stille målrettet viden om psykiske lidelser til rådighed for kommunale
ledere og medarbejderes beskæftigelsesrettede arbejde med borgere med psykiske lidelser. Online videns- og
læringsplatformen Jobmeddiagnose.dk er rettet mod medarbejdere, der arbejder direkte eller indirekte med
beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet, og kan derfor også omfatte medarbejdere på børne- og
ungeområdet eller sundhedsområdet.
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. kr. 4.734.155.
Den vigtigste læring fra projektet
Selvom kompetenceudvikling i form af kurser m.v. har givet de deltagende sagsbehandlere fra kommunerne ny
viden om lovgivning og metoder, og etableret samarbejder på tværs i de enkelte kommuner, så viste der sig
gennem projektet et stort behov for at samle viden om handicap og job på en læringsplatform der kan
anvendes af de enkelte medarbejdere, når de står med en konkret problemstilling i deres daglige arbejde.
Evaluators samlede vurdering af projektet:
I hvor høj grad levede
Fidelitet ift.
projektet op til sine
kerneelementer i
succeskriterier
forandringsteorien
(høj/mellem/lav)
(høj/mellem/lav)
Høj
Høj
Er indsatsen
blevet/vil den blive
forankret i driften
(helt/delvist/ikke)
Er indsatsen blevet/vil den
blive udrullet til andre
kommuner/aktører
(ja/måske/nej)
Delvist
Ja
Projektets aktiviteter og resultater uddybes nedenfor.
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0060.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Målgruppe
Projektets primære målgruppe er ansatte i Jobcentre, Voksen Handicap, Center for Specialundervisning (CSU),
lokale erhvervscentre og virksomheder samt lokale handicaporganisationer. Projektets sekundære målgruppe
er borgere med fysiske, kognitive og psykiske handicap, for hvem der er et beskæftigelsespotentiale.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorien er konkretiseret ved
en workshop ca. 1 år inde i projektperioden og der er fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt rammer for
indsamling af data.
Som vist i forandringsteorien nedenfor for projektet har de væsentlige aktiviteter i projektet været:
•
Gennemførelse af pilotprojekt i Køge kommune
•
Gennemførelse af kursusforløb i 10 kommuner
•
Udvikling af nye kommunikative metoder (et online læringsrum)
Forandringsteorien er blevet ændret undervejs, da der i forbindelse med kursusforløbene i de 10 kommuner
viste sig at være et stort behov for en endnu mere praksisnær formidling. Projektet blev derfor (efter aftale
med STAR) forlænget fra oprindelig maj 2019 til april 2020, hvor online læringsplatformen var færdigudviklet.
Forandringsteorien er også
le et ’o erhalet af irkelighede ’ i de forsta d at resultater e på kort sigt e te
er blevet indarbejdet i resultaterne på lang sigt, eller har vist sig at være overflødige. Pilene i
forandringsteorien går derfor direkte fra aktiviteter til de langsigtede resultater. De kortsigtede resultater er
medtaget her for at vise den oprindelige tænkning om sammenhængene i projektet.
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0061.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktiviteter
Nedenfor gennemgås projektets aktiviteter
Målsætning for hele
projektperioden
Foranalyse i jobcenter
Spørgeskema til førmåling
udvikles og sendes til
medarbejdere
Kursusforløbets dele udvikles
på baggrund af dataindsamling
og afprøvning gennemføres
Der etableres kontakt til 10
kommuner i Region Sjælland og
de individuelle forløb
planlægges i samarbejde med
de enkelte kommuner
Der gennemføres evalueringer
af kompeteceudviklingsforløbet
i de 10 kommuner
Status ved projektets
afslutning - maj 2020
Foranalyse er gennemført i
Jobcenter Køge i september
2018
Førmåling er gennemført i
Jobcenter Køge i september
2018
Kursusforløbet gennemføres
som pilot i jobcenter Køge
De 10 kompetenceud-
viklingsforløb er gennemført
ved udgangen af 2019
–
skræddersyet til de enkelte
kommuner
Evalueringerne er
gennemført med deltagelse
af ca. halvdelingen af de
deltagende medarbejdere
(maj 2019)
Evaluator
vurdering
Aktiviteten er
gennemført
Aktiviteten er
gennemført
Aktiviteten er
gennemført
Aktiviteter:
1. Designfasen A
2. Designfasen B
3. Pilotfasen
4. Impementeringsfasen
Aktiviteten er
gennemført
5: Evalueringsfasen
Aktiviteten er
delvist
gennemført
Ad 1 Designfasen A: Foreløbig dataindsamling og behandling:
Fra oktober 2017 til januar 2018 afholdt
projektgruppen workshops og interviewede fire forskellige informantgrupper ansat eller bosiddende i Køge
kommune:
1) Borgere med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser
2) Medarbejdere i Køge Kommune, der arbejdede direkte eller indirekte med beskæftigelsesindsatsen
på handicapområdet,
3) Ledere i afdelinger, hvor disse medarbejdere hører til
4) Virksomheder med ansættelses- og praktikerfaring med denne borgergruppe.
Hovedpointerne fra analysen af dataindsamlingen var følgende:
•
Stort behov for viden:
Dataindsamlingen viste, at der var et stort behov for viden. De kommunale
medarbejdere efterspurgte viden om psykiske og kognitive diagnoser, der kan anvendes direkte i
deres sagsbehandling, ligesom de havde brug for en opdatering på lovgivningen på social - og
beskæftigelsesområdet og hvordan de to lovkomplekser kan kombineres. Endelig manglede de en
ajourført viden om evidensbaserede metoder i socialt arbejde. Virksomhedsrepræsentanterne og
borgerne omtalte begge det lave vidensniveau i erhvervslivet om de forskellige støtteordninger og
tilbud, som fx fleksjobordningen, som et problem.
•
Helhedsorientering:
De kommunale medarbejdere og virksomhedsrepræsentanterne fremhævede
vigtigheden af at anlægge helhedsblik på borgeren og dennes personlige, faglige og fysiske ressourcer.
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0062.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
•
•
Klar og kontinuerlig kommunikation:
Både virksomhederne og de kommunale medarbejdere, der
arbejder sammen med virksomhederne fremhævede, at tydelig og kontinuerlig kommunikation
mellem virksomhed og kommune er afgørende for, at borgere med funktionsnedsættelser finder
fodfæste på arbejdsmarkedet. Fx skal jobkonsulenterne være ærlige omkring borgerens ressourcer
over for virksomheden, så virksomheden kan hjælpe borgeren bedst muligt.
Den personlige relation:
Informanterne understregede vigtigheden af en personlig relation både
mellem borger og sagsbehandler og mellem virksomhederne og kommunale medarbejdere.
Den kommunale organisering:
De kommunale medarbejdere fremsatte et ønske om en fælles
forståelse af kerneopgaven på tværs af organisationen. De efterspurgte ligeledes et strategisk,
ledelsesmæssigt fokus på kerneopgaven.
På baggrund af dataindsamlingen udviklede projektgruppen udviklet struktur og tematikker i kursusforløbet.
Endelig gav dataindsamlingen anledning til en
afgrænsning af projektets oprindelige målgruppe,
så projektet
fokuserer på borgere, der har eller oplever at have kroniske psykiske funktionsnedsættelser. Denne
afgrænsning skyldes, dels at denne gruppe har sværere ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, dels at det
er her medarbejderne selv vurderer, de ønsker større viden, jf. førmålingen nedenfor.
Ad 2 Designfasen B: Førmåling af medarbejdernes behov for kompetenceudvikling:
Sideløbende med
workshops og interviews jf. ovenstående er der gennemført en måling blandt medarbejdere (informantgruppe
2 ovenfor) mhp. at vurdere deres behov for kursusforløb og for at belyse deres oplevelser med at få borgere
med funktionsnedsættelse i arbejde. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse baseret på 23 medarbejdere
fra Køge kommune.
Samlet set oplever medarbejderne i undersøgelsen, at de har gode kompetencer og tilstrækkelig viden inden
for o rådet, e s 20 % af edar ejder e i u dersøgelse s arer ej til spørgs ålet: ”Føler du, at du har
tilstrækkelig viden om borgere med fu
ktio s edsættelse ift. dit ar ejde?”
Medarbejderne ser især udfordringer indenfor det juridiske felt, hvor alene 26 % af medarbejderne oplever, at
de kan varetage arbejdet med borgere med funktionsnedsættelse fyldestgørende pga. manglende juridiske
kompetencer, og ift. samarbejde mellem forvaltningen og det omgivende arbejdsmarked. Medarbejderne
peger desuden på udfordringer, når det kommer til samarbejdet mellem forvaltningen og det omgivende
arbejdsmarked.
En stor del af medarbejderne
–
95 % - vurderer at viden om borgere med funktionsnedsættelse i høj eller i
nogen grad er afgørende for borgerens mulighed for beskæftigelse. En stor del af medarbejderne ønsker
desuden større viden om borgere med funktionsnedsættelser, især psykiske og kognitive
funktionsnedsættelser, mens en noget mindre del ønskede større viden om borgere med fysiske
funktionsnedsættelser.
De overordnede resultater er:
•
48 % ønskede større viden om borgere med psykiske funktionsnedsættelser
•
38 % ønskede større viden om borgere med kognitive funktionsnedsættelser
•
14 % ønskede større viden om borgere med fysiske funktionsnedsættelser
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0063.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Ad 3 Pilotfasen: Udvikling og afprøvning af kursusforløb:
Med afsæt i aktiviteterne i designfasen blev
kursusforløbet udviklet og i 2018 afprøvet som pilot i Køge Kommune. Medarbejdere fra Social- og
sundhedsafdelingen, Ungecenteret, og Jobcenteret, herunder sygedagpengeafdelingen, deltog. Formålet var
at kvalificere kursusforløbet i de efterfølgende forløb i de 9 øvrige kommuner.
Der blev afprøvet to fag:
•
”Etik i praksis”
ved Karen Bjerregaard, Lektor ved Professionshøjskolen Absalon. Dette fag fokuserede
primært på det paradigmeskift, der har været inden for socialt arbejde. Efter lang tid, hvor der er
blevet sat lighedstegn mellem borgerens person og borgerens diagnose, er recovery-tankegangen
begyndt at vinde indpas. Borgeren er ikke længere sin diagnose, men har en diagnose, og der er større
rum og mulighed for positiv forandring.
•
”Lovgiv i ge på ha di apo rådet”
ved Mette Jessen, socialfaglig konsulent fra DUKH (Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet). Dette fag udforskede de udfordringer, der kan være i
arbejdet som sagsbehandler på handicapområdet. Underviseren gennemgik de problemstillinger
DUKH oftest hører om, når de kontaktes af borgere. Fx sager om Vejledningsforpligtelsen og
Sagsbehandlingstid.
Deltagernes feedback på undervisningstemaer:
Generelt var der meget positiv feedback på begge temaer.
Oplæggene vakte genklang hos deltagerne, specielt når fokus var på praksis. De var meget glade for det
praksisnære og ville gerne, at undervisningen havde et endnu større fokus der og ville gerne have set helt
konkret (evt. på film) en sagsbehandlingssituation fra borgerens synspunkt.
Feedback på undervisningsform:
Aktionslæring var et centralt element i undervisningsmetoden og deltageren
ville gerne have haft en grundigere teoretisk indføring i denne metode, i stedet for at springe lige ud i
udførelsen. Deltagerne blev inddelt i grupper på tværs af afdelinger og syntes fungerede godt og at det var
positivt at lære hinanden at kende personligt såvel som på et fagligt og organisatorisk plan. Deltagerne kunne
godt lide afvekslingen mellem tavle-u
der is i g og ”su
e ” ed gruppe orde e, og ga t deligt udtr k for
at de var meget lettede over, de ikke skulle spille rollespil, men i stedet havde følt sig trygge i situationer, hvor
de selv skulle på banen.
På basis af input fra pilotfasen blev kursusforløbet justeret, så det i videst muligt omfang opfyldte ovenstående
ønsker.
Ad 4 Implementering: Udrulning af forløb i de 10 kommuner:
Efter udvikling af det endelige
kompetenceudviklingsforløb blev der taget kontakt til en række kommuner.
Skemaet nedenfor viser de 10 kommuner, der gennemførte kursusforløbet, opdelt på forvaltningsenheder.
Kommune
Holbæk
Slagelse
Roskilde
Odsherred
Næstved
Antal
deltagere
20
22
30
20
20
Forvaltningsenheder
Jo e tret: Virkso hedsser i e + ”Fra s gdo
til jo ”
Fra Jobcentret: Team opkvalificering, Team Fastholde, Ungehuset, STU,
Hjernens Hus (CSU)
Fra Jobcentret: Job & Ressourcer, Job & Kompetencer, Job & Fastholdelse, Job
& Uddannelse, Job & Udvikling, Job & Afklaring
Helbredssporet (voksenområdet) + Uddannelsessporet (ungeområdet)
Team Myndighed & Visitation, Socialpædagogisk center, NSV-Beskæftigelses- og
aktivitetscenter
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0064.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Faxe
Stevns
Lejre
Køge
Greve
I alt
43
31
31
15
53
285
Jobcentret: Mentorer, Flexjob, integration + jobrehabilitering
Jobcentret: Ungeindsats, sygedagpenge og rehabilitering, kontanthjælp,
integration
Jobrehabilitering & Social, Integration & Misbrug, Socialpsykiatrisk center,
Beskæftigelse og virksomhedsservice
Social og sundhed, Ungecentret, Jobcentret, Sygedagpenge
Jobcentret: Virksomhedskonsulent, Beskæftigelsesrådgiver, Lægekonsulent
Som det fremgår, har der ud over jobcentret typisk også deltaget medarbejdere fra social- og
sundhedsområdet og fra andre institutioner, der arbejder med målgruppen. Dette er sket for at forbedre det
tværgående samarbejde om målgruppen.
Det viste sig at være meget ressourcekrævende at indgå aftaler med de enkelte kommuner, ikke mindst fordi
kommunerne ønskede skræddersyede kursusforløb, så hvert enkelt forløb endte med at være helt individuelt
tilrettelagt, men dog stadig inden for de definerede rammer for projektet.
Ad 5 Evaluering af kursusforløb:
De 10 kursusforløb er løbende blevet evalueret, med henblik på hele tiden at
tilpasse form, indhold og læringsbehov, der måtte opstå hos deltagerne. Ud af de 10 kursusforløb i forskellige
kommuner, er der gennemført evaluering i de 8 kommuner. Evalueringerne er gennemført i slutningen af hvert
enkelt forløb, så det har været muligt for deltagerne at kunne give en direkte tilbagemelding på forløbet.
Antallet af respondenter er 151 ud af 285 deltagere.
I forbindelse med afslutning af forløbene blev der også igangsat en spørgeskemaundersøgelse. Denne blev
foretaget over nettet ca. 3 måneder efter endt forløb. Undersøgelsen skulle vurdere deltagernes egen
vurdering af effekten på undervisningen på deres egen praksis.
Evalueringerne viste følgende hovedresultater:
•
Gruppearbejdet fungerede godt:
Der har generelt været stor tilfredshed med
gruppeopgaver/arbejde. Det har sat deltagernes egen viden i spil og samtidig har det også være med
til at facilitere, at deltagerne har lært hinanden personligt og fagligt bedre at kende på tværs af den
organisation eller de organisationer, som deltagerne kom fra.
De faglige oplæg fik gode tilbagemeldinger:
De faglige oplæg har fyldt meget i undervisningen. De
gennemgående oplæg har indeholdt jura, viden om psykiske lidelser og metoder omkring psykiske
lidelser i socialt arbejde. Disse oplæg har generelt fået gode tilbagemeldinger, men der har også være
forløb, som ikke har fundet disse elementer helt så givtige. Dette skyldes bl.a. en tendens til, i de
kursusforløb, hvor deltagerne har haft en god grundviden på området, at deltagerne har ønsket mere
debat om emnerne end i de øvrige forløb. Dette gælder særligt oplæg om jura og om psykiske
lidelser.
De udarbejdede film var en succes:
På kurserne er der også brugt projektets eget udarbejdede
filmmateriale. Disse film har været en stor succes, idet deltagerne har fundet disse meget relevante
og brugbare i forbindelse med kurset. Filmene blev anvendt til yderligere debat om konkrete emner,
så deltagerne havde en fælles referenceramme, hvilket var af betydning i undervisningen. Filmene
kan findes på
https://jobmeddiagnose.dk/.
•
•
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0065.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
•
•
Der var for lidt tid til de enkelte undervisningselementer:
Deltagerne vurderede, at der var for lidt tid
til de enkelte undervisningselementer, og at forløbene havde for store ambitioner omkring indholdet
på de enkelte undervisningsdage.
Der skulle have været forventningsafstemt bedre:
En udfordring på flere af forløbene har været
manglende forventningsafstemning mellem kursusdeltagerne og Absalon. Deltagerne har ikke
oplevet, at de var vidende om, hvad kurset omhandlede, eller de troede, at kursusforløbet var mere
fokuseret på deres helt egen særlige kompetenceudvikling. Desuden har der også været nogen
usikkerhed fra deltagernes side i forhold til, hvilke krav, der blev stillet til dem, som deltager. Absalon
har gennem informationsmateriale forud for kursusforløbet prøvet at adressere denne udfordring,
men det er ikke lykkedes helt i alle kommuner at videreformidle denne information til
medarbejderne.
Bedre forhold mellem teori og praksis:
I mange af forløbene har der med lidt forskellige
indgangsvinkler været rettet fokus på forholdet mellem teori og praksis i kurset. Deltagerne har
efterspurgt mere praksis i undervisningen og flere redskaber som direkte kunne anvendes i deres
egen praksis i forhold til borgere med psykiske lidelser. Selv om der blev præsenteret redskaber for
praksis i undervisningen, har deltagerne ikke oplevet at de kunne anvende disse direkte i forhold til
deres egen hverdag i praksis. Der har således været et misforhold mellem deltagernes forventning,
om hvad forløbet har kunnet give dem, og det der faktisk blev leveret. Undervisningen er i flere
kommuner derfor oplevet som mindre relevant i forhold til de udfordringer de generelt stod i.
Sidstnævnte udfordring var forventet på forhånd, og underviserne prøvede igennem flere af forløbene at
respondere på denne udfordring både ved italesættelse af dette forhold og igennem didaktiske ændringer af
undervisningen. Det lykkedes imidlertid ikke helt, selvom dette element er centralt i forhold til at få deltagerne
til at opleve kursusforløbet som komplet.
Selve undervisningskonceptet faktisk var baseret på en praksis inddragelse, idet forløbene ud over
kursusdagene også var rettet mod en aktionslæringsmodel, hvor teori og praksis skulle smelte sammen
igennem deltagernes aktioner i praksis. Denne aktionslærings-model fordrer dog, at deltagerne havde tid og
mulighed for at afprøve redskaber og metoder fra kurset i deres praksis. Denne del blev af mange årsager
nedprioriteret i forløbene, idet mange af deltagerne ikke fik mulighed for at afprøve eller anvende metoder og
redskaber fra kurset. Nogle af forholdene, som gjorde aktionslæringsmodelen vanskelig at gennemføre, var, at
deltagerne ikke fik tid til at afprøve og diskutere deres metoder og redskaber imellem kursusdagene og derved
ikke kunne inddrage eventuelle aktioner på de efterfølgende kursusdage. Et andet forhold, som også
vanskeliggjorde aktionslæringsmodelen, var, at kursusdagene enten lå for tæt på hinanden eller, at der var for
få kursusdage, hvilket gjorde det umuligt at gennemføre aktionerne i praksis. Disse forhold er helt centrale og
burde være prioriteret mere.
En udfordring, som underviserne selv har sat fokus på, har været, at deltagerne på adskillige af
kursusforløbene har været spredt ud på flere forskellige afdelinger eller organisationer med meget forskellige
kursister. Dette har som nævnt tidligere givet positive respons fra nogle deltagerne, men samtidig har det
været vanskeligt for underviserne fagligt at kunne målrette undervisningselementer specifikt på den enkeltes
afdelings/organisations behov. Det har dog ikke været muligt at ændre på deltagersammensætningen i de
enkelte forløb, hvilket måske kunne have kompenseret for denne udfordring, men samtidig skal det også
konstateres, at en del af arbejdet med borgere med psykiske lidelser netop foregår i en kompliceret
organisationsstruktur. Det blev derfor valgt ikke at ændre på, hvem der kunne deltage i kursusforløbene, og
lade kommunerne selv vurdere dette. Samlet set kan det konstateres, at deltagerne har oplevet samværet
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0066.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
med forskellige deltagergrupper som overvejende positivt og ikke selv kobler det faglige niveau sammen med
deltagersammensætningen.
Sammenfattende
viser evalueringen, at det har været komplekst at sammensætte et
kompetenceudviklingsforløb, der lever op til de mange til dels modsatretterede interesser der er fra
deltagerne. Ideen om i stedet at udvikle en læringsplatform udspringer af disse samlede erfaringer, så det
gøres muligt for de kommunale sagsbehandlere selv at finde relevant viden ud fra en struktureret
vidensplatform.
Resultater
I nedenstående tabel fremstår de 3 langsigtede målsætninger og resultater fra projektet
Evaluator
vurdering af
målopfyldelse
Resultatmål:
1: Undervisnings-
materiale
Målsætning for hele
projektperioden
Fagligt opdateret og
fleksibelt undervisnings-
koncept og undervisnings-
materialer styrker
grunduddannelse og efter-
og videreuddannelse
Forandring af
medarbejdernes praksis så
flere borgere med psykiske
lidelser kommer
beskæftigelse
Viden og læring stilles til
rådighed gennem en on-
line videns- og
læringsplatform
Status ved projektets
afslutning - april 2020
Der er udviklet et fleksibelt
undervisningsmateriale der
anvendes på ABSALON
Målet er
opfyldt
2: Effekt for borgere
med psykiske lidelser
Måling af effekten af projektet
er sket gennem en kvantitativ
evalueringsundersøgelse af
deltagernes oplevelse af
kompetenceudviklingsforløbene
Målopfyldelse
kan ikke
vurderes
3: Forankring
Online læringsplatformen er
udviklet.
Målet er
opfyldt
Ad 1: Undervisningsmateriale:
Der er igennem projektet og implementeringen i de 10 kommuner udviklet et
meget fleksibelt undervisningsmateriale. Materialet anvendes på socialrådgiveruddannelsen og på efter- og
videreuddannelsesaktiviteter på det sociale og beskæftigelsesområdet på ABSALON.
Evaluator vurderer at projektets mål om at udvikle et fagligt opdateret og fleksibelt undervisningskoncept og
undervisningsmaterialer der styrker grunduddannelse og efter- og videreuddannelse er opfyldt.
Undervisningsmaterialer er tilgængeligt på jobmeddiagnose.dk
Ad 2: Effekt for borgere med psykiske lidelser:
Projektet havde fra starten en forventning om, at der kunne
udarbejdes egentlige effektmålinger. Som afsæt herfor skulle der, før projektet gik i gang, laves en opgørelse
over antal borgere med handicap, der står uden´for arbejdsmarked. Denne måling kunne ikke gennemføres,
idet det ikke fra Køge kommunes side var muligt at lave en sådan opgørelse. Kommunen (og alle andre
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0067.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
kommuner) har ikke et samlet overblik over, hvor mange borgere med funktionsnedsættelse, der er ledige
eller ønsker faktisk deltagelse på arbejdsmarkedet, da der ikke foreligger registreringer på disse forhold. Det
har derfor ikke været muligt at gennemføre en undersøgelse af effekten af kursusforløb på ledighedsniveauet i
Køge kommune
–
eller i de øvrige 9 kommuner i projektet. Projektet har endvidere vurderet, at det under alle
omstændigheder ikke ville være muligt at adskille den uafhængige variabel (kursusforløbet) fra de øvrige
variable, der påvirker beskæftigelsesniveauet i kommunen. Projektet vurderer, at selv om kursusforløbene har
haft en reel betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet for en borger med funktionsnedsættelser, så er
der andre faktorer som også spiller en vigtig rolle på omfanget af borgere med tilknytningen til
arbejdsmarkedet (eksempelvis konjunkturudviklingen i den vurderede periode), som vil gøre det meget
vanskeligt at gennemføre en valid undersøgelse af projektets effekt på borgernes beskæftigelse.
Evaluator vurderer, at projektes ønske om at kunne lave en effektevaluering ikke har været realistisk. Der
kunne på et tidligt tidspunkt i projektet i stedet været lavet mere kvalitative vurderinger af effekten af
kurserne, f.eks. i form af fokusgruppeinterviews med målgruppen for projektet.
Ad 3) Forankring: Videns- og læringsplatform:
Ideen til at udvikle en elektronisk videns- og læringsplatform
opstod i løbet af projektet, da flere kommuner i forbindelse med kursusforløbene udtrykte et ønske om mere
praksisnær viden og vejledning i forhold til arbejdet med at få borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse.
Formålet med en online læringsplatform er at stille målrettet viden om psykiske lidelser til rådighed for alle
kommunale ledere og medarbejderes beskæftigelsesrettede arbejde med borgere med psykiske lidelser, og
altså ikke alene de 10 kommuner der oprindeligt indgik i projektet.
Til at udvikle læringsplatformen blev der nedsat en følgegruppe, som kom med input til, hvilke behov der skal
dækkes, hvilken viden, som er tilgængelig samt hvordan den bedst formidles. Gruppen bestod af repræsenter
fra projektets 10 samarbejdskommuner, den regionale psykiatri og borgerorganisationer. Med input fra
følgegruppen blev der afsøgt relevant litteratur og viden med virksomme indsatser og metoder. Disse blev
drøftet med følgegruppen og der er udvalgt dem, som vurderes som de bedste og umiddelbart mest
anvendelige for kommunale medarbejdere og ledere i deres daglige arbejde med at hjælpe borgere med
psykiske lidelser i beskæftigelse og uddannelse.
Der blev udviklet en online videns- og læringsplatform med operationaliseret viden om psykiske lidelser,
praktiske
”do’s a d do ’ts”
i forhold til de mest udbredte psykiske diagnoser og kommunikative redskaber til
borgere med psykiske lidelser.
Formålet med platformen er at sikre, at viden om psykiske lidelser er lettilgængelig og målrettet direkte til
kommunale medarbejderes beskæftigelsesrettede arbejde med borgere
med psykiske lidelser. Platformen indeholder blandt andet:
•
•
•
•
•
Kortfattede fakta om psykiske lidelser
Korte videoer om det at møde en borger med en psykisk lidelser
Cases om borgere med psykiske lidelser til inspiration og refleksion
Samtalespørgsmål og andre kommunikative redskaber
Projektets udviklede undervisningsmateriale
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0068.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Platformen er udviklet i samarbejde med Psykiatrifonden, og er testet af deltagerne i følgegruppen for at sikre
brugervenlighed og relevans.
Evaluator vurderer, at on-line læringsplatformen vil bidrage til at udbrede kendskabet kendskabet til metoder,
læring m.v. til en bredere kreds af interessenter både i kommunerne og i andre organisationer, der arbejder
for at få borgere med psykiske sygdomme i beskræftigelse.
Læring
Projektet viser at:
•
kommunerne har behov for mere viden om borgere med psykiske sygdomme, hvis disse borgere skal i
beskæftigelse
•
det er udfordrende at tilbyde kompetenceudvikling til kommunerne på området, fordi det er
komplekst med mange samarbejdsflader både på tværs i kommunerne, og mellem virksomhederne
og kommunerne
•
det kan lade sig gøre at give kommunerne målrettede kompetenceudviklingsforløb, men det kræver
forløb skræddersyet til den enkelte kommunes organisering, situation og viden i medarbejderstab
•
der er først og fremmest behov for mere praksisnær viden om metoder, lovgivning, m.v. i
kommunerne for at lykkes med indsatsen. Denne viden er søgt tilvejebragt gennem online
læringsplatformen.
Forankring
Som nævnt er den oprindelige intention med projektet at tilbyde læringsforløb til kommunerne, erstattet med
en udvikling af læringsplatformen. Den oprindelige intention er dermed ikke forankret fremadrettet. Med
udgangspunkt i læringsplatformen tilbydes kommunerne introduktion til platformen og sparringssessioner om
det konkrete arbejde med psykiske lidelser, hvor medarbejderne får mulighed for at få respons på deres
vurderinger og kommunikation med borgerne. Læringsplatformen formidles bredt til kommunerne gennem
sociale medier, fagblade, online medier og udsendelse af trykt materiale.
Jobmeddiagnose.dk er blevet benyttet af 21.620 gæster i perioden d. 23. februar til d. 10. maj 2020. Yderligere
har ABSALON fået en række positive tilbagemeldinger fra kommuner og organisationer om sitet gennem
sociale medier.
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0069.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
3.7
JOB I FOKUS
Indledning
Formålet med projektet Job i Fokus er at skabe nye job (på ordinære vilkår, fleksjob eller job med løntilskud) til
mennesker med kognitive handicap (fx i målgruppe for STU, let til moderat psykisk funktionsnedsættelse,
erhvervet hjerneskade mv.) samt imødekomme virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft og mulighed for
at udvise social ansvarlighed.
Projektet bygger på et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Hans Knudsens Instituttet (HKI).
Nedenstående figur viser arbejdsdeling og samarbejdsmodel i projektet:
Projektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med kr. 3.000.000.’
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0070.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Den vigtigste læring fra projektet
•
•
•
•
At der skal være den nødvendige specialiserede faglighed til at håndtere borgerne, fx borgere med
autisme
At der skal være en stabil og ikke mindst tæt opfølgning, der kan
støtte og ”presse på” på de rigtige
tidspunkter (både i forhold til borgeren og virksomheden)
At alle, der arbejder rundt om borgeren, skal have en
”tro” på, at det kan
lykkes for den enkelte, og at man
skal forsøge om og om igen, selv når tingene ikke fungerer
At der skal være mulighed for sammen med den enkelte borger at tilrettelægge de enkelte forløb og
undervejs tilpasse indsatsen, så borgeren kan følge med.
Evaluators samlede vurdering af projektet:
I hvor høj grad levede
projektet op til sine
succeskriterier
(høj/mellem/lav)
Høj
Fidelitet ift.
kerneelementer i
forandringsteorien
(høj/mellem/lav)
Høj
Er indsatsen
blevet/vil den blive
forankret i driften
(helt/delvist/ikke)
Delvist
Er indsatsen blevet/vil
den blive udrullet til
andre
kommuner/aktører
(ja/måske/nej)
Nej
Evaluator vurderer at gennemførelsen af projektets kerneelementer, har bidraget til de gode resultater. De
enkelte elementer i projektet uddybes og nuanceres nedenstående.
Målgruppe
Målgruppen er 50 borgere fra Frederiksberg m. kognitive handicap (fx i målgruppe for STU, let til moderat
psykisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade mv.). Projektet bygger på et samarbejde mellem
Frederiksberg Kommune og Hans Knudsens Instituttet.
Se også afs it ’O
orger e i projektet’ ede for.
Forandringsteori
Projektet har udarbejdet en forandringsteori ifm. projektansøgning. Forandringsteorien er konkretiseret ved
en workshop ca. 1 år inde i projektperioden og der er fastlagt aktivitets- og resultatmål samt aftalt rammer for
indsamling af data.
Som vist i forandringsteorien nedenfor for projektet Job i fokus er aktiviteterne primært
•
rekruttering af borgere til projektet
•
træning af borgerne
•
fast kontaktperson undervejs i borgerens forløb
•
opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at finde relevante jobs
Desuden er der udviklet en prototype på en app, der skal anvendes af borgerne til at skabe overblik over deres
arbejdsdag og guide dem gennem arbejdsdagen.
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0071.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Forandringsteorien er stort set fastholdt uændret gennem projektperioden. Den væsentligste afvigelse har
været at aktivitet nr. 7 ikke er gennemført som oprindeligt forudsat, da de lokale virksomhederne ikke har
ønsket at deltage i virksomhedsnetværk, der alene har fokus på dette konkrete projekt. I stedet blev de
involverede virksomheder inviteret til at deltage i nogle af kommunens øvrige virksomheds netværk. Det har
ved projektets afslutning alene været muligt at vurdere de kortsigtede resultater, da der ikke foreligger
langsigtede resultater på nuværende tidspunkt.
70
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0072.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Aktivitetsmål
Projektet har haft konkrete målsætninger for antal borgere der skulle deltage i projektet og hvor mange
jobåbninger der skulle findes. Som det fremgår af nedenstående tabel, er de opsatte aktivitetsmål nået.
Projektets målsætning for antal borgere
50
Projektets målsætning for antal jobåbninger
50
Antal borgere der har deltaget i projektet
54
Fundne jobåbninger i projektperioden
99
Om borgerne i projektet:
Borgerne i projektet har haft forskellige former for kognitive udfordringer. For
eksempel har der været borgere med autismespektrumforstyrelser, depression, ADHD, psykisk sårbarhed,
stress eller angst, sent udviklede borgere og borgere med hjerneskade. Alle borgere har i større eller mindre
grad haft nedsat funktionsevne. Borgerne kommer fra stort set alle ydelsesgrupper, dog med en overvægt på
uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere.
Der har været henvist i alt 77 borgere til projektet, hvoraf de 54 gennemførte intro-forløbet over 2 x 2 dage, på
HKI.
Deltagerne på intro-forløb fordelt på ydelsesgrupper
Integrationsydelsesmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate
Kontanthjælpsmodtagere, jobparate
Uddannelseshjælpsmodtagere
Ledighedsydelse/fleksjob
Dagpenge
Andet (Fx rehabilitering, jobafklaring, ledig selvforsørgende)
I alt
2
11
7
15
12
3
4
54
De borgere, som er kommet i job eller uddannelse, har i gennemsnit været ledige i mere end to år før opstart i
projektet. Dette er langt over den gennemsnitlige varighed for sammenlignelige målgrupper i Jobcenter
Frederiksberg. Det har i gennemsnit taget 26 uger fra opstart i projektet, indtil borgerne er gået i job eller
uddannelse.
Projektet er lykkedes særligt godt med at ansætte ledighedsydelsesmodtagere og ledige borgere med autisme
i projektet. Det har været afgørende, at der har været en meget tæt ugentlig opfølgning. Det var desuden
afgørende, at der var relevante småjobs, hvor skånehensyn blev imødekommet. Endelig har
udda elses i eauet la dt ”fleksjo er e” ge erelt æret eget højere, e d hos de fleste ø rige deltagere.
Fleksjobberne har således haft meget at byde på fagligt.
I forhold til borgere med autisme er det vurderingen fra projektet, at HKIs specialviden om autisme-
spektrumforstyrelser og processtøtte har gavnet borgerne. Disse borgere har også krævet tæt opfølgning
under virksomhedspraktik og ved overgang til job.
Om virksomhederne i projektet:
Målgruppen af virksomheder har været inden for brancher med efterspørgsel
på arbejdskraft, og hvor der har været et match til borgerens kompetencer. I projektet har
irkso hedsko sule ter e lø e de fre se dt ”jo å i ger”. Ho edparte
af jobåbningerne har været
71
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0073.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
opslået som småjob (59), eller med tilbud om virksomhedspraktik (35)
–
med en åbenhed i forhold til at drøfte
ansættelse med eller uden løntilskud. Enkelte jobåbninger har været fuldtidsstillinger (5).
Dialog ed irkso heder e har ist, at det skal ære ” e t” at a sætte orgere på ka te af
arbejdsmarkedet. Virksomheder, som i forvejen tager et socialt ansvar, har lettere ved at ansætte borgere
med kognitive handicap. Især småjob og fleksjob har vakt størst interesse hos såvel virksomheder som
borgere.
Resultater
Målsætning for hele
projektperioden
25 i ordinær ansættelse,
fleksjob eller løntilskud.
Herudover vil der også blive
målt på, hvor mange, der
går i ordinær uddannelse.
Prototype app er udviklet og
afprøvet på en borger og en
virksomhed. Der er høstet
erfaringer, der kan bruges
udenfor projektet.
Status ved projektets
afslutning - september
2019
16 borgere er gået i job
9 borgere er startet på en
uddannelse.
Målet er opfyldt
Evaluator
vurdering af
målopfyldelse
Resultatmål:
1: Borgeres
arbejdsmarkedstilknytning
2: Værktøj til at fremme
beskæftigelse blandt
borgere med handicap
2 virksomhed og 2 borgere
har bidraget til udvikling af
app prototypen.
Målet er opfyldt
3: Borgernes oplevelse
75 pct. af borgerne i
projektet har oplevet, at
projektet har givet dem
hjælp og støtte til at få et
job
–
eller komme tættere
på.
75 pct. af virksomhederne i
projektet oplever, at
projektet har givet dem
kvalificeret arbejdskraft
samt øget deres sociale
ansvarlighed og
mangfoldighed
Der er gennemført en
evaluering som viser at 15
ud af 19 respondenter (dvs.
79 pct.) vurderer at forløbet
har hjulpet dem til at få et
job.
14 virksomheder der har
deltaget i projektet er
blevet interviewet. Langt de
flerste oplever at de har
fået kvalificeret
arbejdskraft.
Netværket er aflyst på
grund af manglende
interesse. Virksomhederne
er i stedet inviteret til
inspirations- og
netværksmøder gennem
Frederiksberg Erhversforum
Målet er delvist
opfyldt
4: Virksomheders
oplevelse
Målet er delvist
opfyldt
5: Virksomhedsnetværk
etableres og driftes
Halvdelen af de deltagende
virksomheder deltager i
netværket
Målet er ikke
opfyldt
Ad 1: Borgernes arbejdsmarkedstilknytning:
Der er kommet 16 borgere i job, af disse er 2 dog faldet fra efter de
første par måneder, da deres kognitive vanskeligheder ikke kunne forenes med kravene på arbejdspladsen.
72
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0074.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Projektet er især lykkedes godt med at få ansat ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob 7-12 timer. Det drejer sig
om 6 af de 16 borgere.
Flere uddannelseshjælpsmodtagere end forventet har deltaget i projektet, og der har derfor været en større
fokus på at få borgere i uddannelse, end oprindeligt forudsat. De uddannelsesøgende er spredt på mange
forskellige uddannelser, fx elevplads, erhvervsuddannelse, STU, HF, længerevarende uddannelse.
Af de 9 borgere der er startet i uddannelse, er en enkelt efterfølgende faldet fra.
Projektets mål om at få 25 i job eller uddannelse er nået. Evaluator vurderer, at projektet er lykkes godt med
at også at kunne tilgodese den forholdsvis store gruppe, der har ønsket en uddannelse.
Ad 2 Værktøj:
Serious Games, HKI, Frederiksberg Erhvervsforum og Virksomhedsservice Frederiksberg, har i
samarbejde med 2 borgere og 2 virksomheder udviklet en prototype på en værkstøj/app. Frederiksberg
Kommunes handicapkonsulent har vurderet, at værktøjet, hvis det færdiggøres, med fordel kan hjælpe nye
medarbejdere med funktionsnedsættelse i stil med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og udviklingshæmning
i forbindelse med opstart og fastholdelse i en virksomhed.
Projektets mål om at udvikle en prototype på en app er nået. Evaluator vurderer, at det havde været
hensigtsmæssigt, hvis mulighederne for færdigudvikling af appen havde været overvejet fra projektetes start.
Nu er det op til den kommercielle udvikler evt. at forfølge et forretningspotentiale for, at appen kan finde
anvendelse i praksis.
Ad 3 Borgernes oplevelse:
Projektet har via et spørgeskema evalueret tilfredsheden med projektet blandt de 54
borgere, der gennemførte introforløbet. 19 (35%), udfyldte spørgeskemaet, heraf var de 9 kommet i job,
medens de 10 ikke er lykkedes med at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Respondenternes samlede
vurdering viser, at næsten alle har været godt tilfredse med at deltage i projektet, og at forløbet har levet op til
deres forventninger.
Projektets mål er, at 75 pct. af borgerne i projektet har oplevet, at projektet har givet dem hjælp og støtte til at
få et job
–
eller komme tættere på. Evaluator vurderer, at der på baggrund af de foreliggende data ikke er
grundlag for at kunne svare på, om dette projektmål er opfyldt, da kun er 35 pct. har besvaret spørgeskemaet.
Dette mål vurderes derfor kun at være delvist opfyldt
Ad 4 Virksomhedernes oplevelse:
14 virksomheder som har ansat borgere fra Job i Fokus er interviewet af
projektet om deres vurdering af projektet.
Projektetets mål var at 75 pct. af virksomhederne i projektet oplever, at projektet har givet dem kvalificeret
arbejdskraft samt øget deres sociale ansvarlighed og mangfoldighed. Da målopfyldelsen baserer sig på
kvalitative interviews har det ikke været muligt for evalator at vurdere om målene er opfyldt. Dette mål
vurderes derfor kun til at være delvist opfyldt.
Projektetets sammenfatter resultatet af deres kvalitative interviews med virksomhederne således:
•
De fleste virksomheder, der har ansat borgere fra Job i Fokus, er grundlæggende tilfredse og føler sig
klædt på til opgaven. De oplever, at borgernes kognitive udfordringer blev forklaret, såfremt
virksomheden havde spørgsmål eller det involverede forhold, som de skulle tage hensyn til.
73
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0075.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
•
De fleste virksomheder havde ikke specifikt kendskab til kognitive vanskeligheder, men i den første
kontakt blev der redegjort kort for den enkeltes udfordringer og skånehensyn. Det gav de fleste
virksomheder tryghed i forhold til at tilknytte kursisten i praktik/job.
I hverdagen indgik hovedparten af kursisterne i de arbejdsopgaver, der var aftalt fra begyndelsen.
Efterhånden som kursisten blev tryg ved arbejdsstedet, blev der typisk løst andre opgaver end dem,
der oprindelig var aftalt.
Da der var løbende og fast kontakt fra processtøtterne/virksomhedskonsulenten til kursisten og
virksomheden, blev de udfordringer, der var undervejs hurtigt og oftest løst.
En af fordelene for arbejdspladserne var, at de fik hjælp til papirarbejdet med hensyn til etablering af
en virksomhedspraktik. Ind i mellem fik de også hjælp til ansættelseskontrakten, forståelse for hvordan
fleksjobordningen er skruet sammen (blot at betale for den effektive arbejdsindsats), personlig
assistance og løntilskud. Sidstnævnte var relativt få.
Den typiske tilbagemelding var, at kursistens kognitive udfordring i hverdagen ikke betyder så meget.
Det er en ansat, der har nogle afgrænsede opgaver og nogle skånebehov. Det har ikke været svært at
integrere kursisten i arbejdspladsens daglige rutiner og det sociale samspil med de øvrige ansatte.
•
•
•
•
Ad 5 Virksomhedsnetværk:
Et særskilt virksomhedsnetværk med et fokus på kognitivt handicappede borgere
blev hurtigt vurderet som
for ”s æ ert” i forhold til irkso heder es i teresse. Frederiks erg
Erhvervsforum
har derimod gode erfaringer med at afholde inspirations- og netværksmøder, der taler ind i virksomhedernes
generelle vækstdagsorden og mangel på arbejdskraft, fx Social Vækst og Digital Vækst. Jobcentret har afholdt
to inspirationsmøder om social vækst
ed te aer e ”FN’s Verde s ål” og ”Bli skarpere på rekrutteri g” i
foråret 2019, hvor virksomheder fra dette projekt har deltaget. Ved projektets afslutning vil virksomheder fra
projektet fortsat blive inviteret til disse inspirations- og netværksmøder i kommunen.
Evaluator vurderer, at målet om at etablere et virksomhedsnetværk og at halvdelen af de deltagende
virksomheder deltager i netværket, ikke er nået.
Læring
Match mellem borgere og virksomheder har taget lang tid at etablere, og de udfordringer, der opstod
undervejs, blev forsøgt løst hurtigt og smidigt. Projektet vurderer at de væsentligste faktorer for at projektet
kom i mål kan sammenfattes til:
•
•
•
•
•
•
At der var reelle jobs
–
på få timer
–
som en del af borgerne kunne matches med
At der har været den nødvendige specialiserede faglighed i HKI til at håndtere borgerne, fx borgere
med autisme
At der har været en stabil og ikke mindst tæt opfølgning, der har støttet og
”presset på” på de rigtige
tidspunkter (både i forhold til borgeren og virksomheden)
At både jobcenteret og HKI har haft en tro på, at det kunne lykkes for den enkelte, og de har forsøgt
om og om igen, selv når tingene ikke fungerede
At de sammen med den enkelte borger har kunnet tilrettelægge de enkelte forløb suverænt, og at de
undervejs har kunnet tilpasse indsatsen, så borgeren kunne følge med
At HKI’s ko sule ter har æret let tilgæ gelige og har haft h ppige aftaler ed orgere og
virksomheder om næste skridt (etablering af fleksjob, øgning af timer i praktik, øgning af ordinære
timer etc.
74
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0076.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Sammenfattende og med få ord: opsøgende, fastholdende, fokus på job, at borgerne var motiveret, og at både
virksomhed og borger ofte fik den hjælp, som de efterspurgte.
Forankring
Frederiksberg Kommune og HKI har i projektet udviklet en samarbejdsmodel for at få borgere med kognitive
handicap i job eller uddannelse. Samarbejdet vil dog ikke fortsætte efter projektets afslutning. Dette skyldes at
en driftsmodel vil blive for dyr for Frederiksberg Kommune.
Frederiksberg Kommune og HKI har dog indledt et nyt projektsamarbejde, Social inklusion gennem
vækstpartnerskaber, med Den Sociale Kapitalfond som tovholder. Projektet går ud på at skabe vækst i
virksomheder og at få aktivitetsparate borgere i job.
Herudover har Frederiksberg Kommune på baggrund af projektet fået inspiration til at udvikle en særlig indsats
målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (uanset handicap eller ej) udelukkende i regi af jobcentret.
I det nye forløb vil der blive taget særligt hensyn til, at borgerne får ekstra (ift. det normale i jobcentret)
udviklingssamtaler 1 gang om ugen i hele forløbet. I forhold til udviklingen af borgerne tænkes der i
arbejdsfunktioner på tværs af brancher.
Når Frederiksberg Kommune har udviklet en særlig indsats for aktivitetsparate borgere og ikke
ledighedsydelsesmodtagere skyldes det, at de aktivitetsparate borgere p.t. vurderes at kræve en særlig omsorg
og/eller støtte. Kommunens population af ledighedsydelsesmodtagere er relativt lille (ca. 100 -120 borgere) og
disse borgere tilbydes andre indsatser, som også viser høj effekt.
Projektet fortsættes ikke i sin nuværende form, men at elementer fra projektet, f.eks. de særlige
udviklingssamtaler videreføres. Evaluator vurderer derfor at projektet delvist forankres i nye indsatser.
75
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0077.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
BILAG:
Dialogværktøj ’Fra udda
elses til første
job
–
ed ha dicap’
76
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0078.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
77
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0079.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Samlet overblik over de 15 moduler i et PEP-forløb
Modul et: Gruppen og mig
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Introduktion
Regler i PEP
Gruppens regler
Hvordan det at finde et job kræver selv-
/jobmatching
Networking
Programmets resultater
en selvanalyse
tre til fem jobanalyser
forskelsanalyse
liste over mulige stillinger/arbejdsgivere
persondatablad
CV
punkter, der skal dækkes i samtalen
format til følgeskrivelser og takkekort
definerede mål (kort- og langsigtede)
handleplaner til implementering af mål
instruktørens anbefaling.
Opgave
Styrker og egenskaber
–
selvvurdering
Modul fire: Selvindsigt
•
•
•
•
•
Johari-vinduet
Øvelse - Johari-vinduet
Øvelse - Præcisering af værdier
Livslinie-aktivitet
Øvelse - Nyt kig på målsætning
Opgave
•
Modul fem: Karriereressourcer
•
•
•
•
•
•
Øvelse - Sammenskrivning af selvanalysen
Jobanalyseprocessen
Ressourcer til karriereudforskning
Panel bestående af mennesker, der er blinde eller
svagsynede, og som har succes på arbejdsmarkedet
Kompetence-/afvigelseshypotese
Opgave
•
•
Modul seks: Identificering af jobs og værktøjer
til at udføre dem
•
•
•
Forskelsanalyseprocessen
Opgave - forskelsanalyse
Værktøjer, tilpasninger og netværksteknologi
Opgave - handleplan for at opnå netværksteknologi
Modul to: Realiteter på arbejdsmarkedet
•
•
•
•
•
Arbejdsmarkedet - hvad er in, og hvad er yt
Teorier for karriererådgivning og den
arbejdssøgende
Værktøjer til karriereudforskning
Bolles’ Part
Vigtigheden af persondatablade
Opgave
•
•
Modul syv: Kommunikationsevner og
deltagernes første præsentationer
•
•
•
Løganalogien
Kommunikationsstilarter
Øvelse - Kommunikationsevner
Opgave
Modul tre: Det perfekte job
•
•
•
•
•
Det perfekte job
Model til problemløsning
Sådan får nogen problemerne til at blive ved med
at være et problem
Øvelse - Problemløsning
Målsætning SMART-mål
Opgave
•
•
78
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0080.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Modul otte: Vandrehistorier - sådan er det
virkelig at arbejde med nedsat syn eller
blindhed
•
•
•
•
•
Juridiske rettigheder ifbm. ansættelse
Øvelse - Drøft myter versus fakta
Udsagn om handikap og kunsten at åbne op
omkring sig selv
Opgave
–
Præsentation af synshandicap
Oplysende samtaler og hjemmearbejdsuge
Modul tretten: Det skriftlige spor (fortsat)
•
•
•
•
Kortlægning af succeshistorier
Feedback på CV og ansøgning
Fyrre måder at forblive arbejdsløs
Hvordan det er hårdere at søge arbejde end at
arbejde
Modul fjorten: Gennemførsel af en samtale
•
•
Prøvesamtaler med arbejdsgiver
Feedback på evaluering for ansatte
Modul ni: Hvordan og hvornår der skal oplyses
om handikap i jobsøgningsprocessen
•
•
•
•
Øvelse - Præsentation om oplysning af handikap
fremlægge en skriftlig redegørelse
præsentere deres redegørelse.
Øvelse
–
Oplysende samtale
Modul femten: Feedback og afslutning
•
•
•
•
•
Feedback på prøvesamtaler
Gennemgang af samtaleoplevelsen
Hvad kan man gøre, når man sidder fast i sin
jobsøgning
Øvelse
–
positive strokes
Evaluering
Modul ti: Den perfekte medarbejder
•
•
•
•
Den perfekte ansatte
Gruppeaktivitet og individuel opgave
Evaluering af medkursister
Sådan ændrer arbejdsgiverens forventninger sig
med tiden
Modul elleve: Det skriftlige spor
•
•
Relevans
–
formål med og funktion af
følgeskrivelse, ansøgninger og CV
Udarbejdelse af CV, følgeskrivelser og ansøgning
Modul tolv: Du får, hvad du ser - det hele er i
præsentationen!
•
•
•
•
Forberedelse til samtalen
Elevatortalen
Øvelse - Præsentationer
Opgave
79
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0081.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
Program udsendt til deltagerne i Flere borgere med handicap i beskæftigelse
Professionshøjskolen Absalon sætter med projektet ”Flere borgere med handicap i beskæftigelse”
fokus på at få flere borgere med psykiske lidelser i beskæftigelse. Det sker ved at gennemføre
kompetenceudviklingsforløb til medarbejdere, der arbejder på beskæftigelses- og socialområdet.
Projektet er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Læs mere:
https://phabsalon.dk/forskning-og-udvikling/socialt-arbejde-og-forvaltning/beskaeftigelses-indsatser-
for-udsatte-voksne/flere-borgere-med-handicap-i-beskaeftigelse/
Dato:
Dag 1: / Dag 2:
Sted:
Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Deltagere:
De to hold á 20-25 medarbejdere - består af 40-50 medarbejdere fra Jobrehabilitering og
Social, Integration og Misbrug, Socialpsykiatrisk Center samt fra afdeling for Beskæftigelse og
Virksomhedsservice.
Formål:
•
at give deltagerne ny viden og refleksioner i forhold til det recovery-orienterede arbejde med
borgere med psykiske lidelse og bygge videre på kommunens eksisterende erfaringer på
området (blandt andet i forhold til Recovery-højskole)
at træne deltagernes færdigheder i forhold til det beskæftigelsesrettede arbejde med borgere
med psykiske lidelser med fokus på borgerens ressourcer og empowerment
at give deltagerne mulighed for tværfaglig dialog og erfaringsudveksling.
•
•
Undervisningsform:
Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser, der skal koble
perspektiver på psykiske lidelser og metoder og værktøjer til deltagernes konkrete praksis med at få
borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Side
Forberedelse og aktionslæring
I Projekt “Flere borgere med handicap i beskæftigelse” tilrettelægger
vi kursusforløbet som et
aktionslæringsforløb. Aktionslæring betyder, at vi i undervisningen tager udgangspunkt i konkrete
situationer fra praksis og systematisk fokuserer, eksperimenterer og reflekterer over disse situationer.
Dette med henblik på at skabe de bedste betingelser for, at viden og refleksioner fra forløbet
overføres til hverdagen.
Det betyder, at alle deltagere inden første kursusdag, skal definere den
eller de nuværende udfordringer fra praksis, som de ønsker at arbejde med i forhold til det
pågældende tema (se under formål).
I skal gennem hele forløbet arbejde med jeres daglige praksis,
så I på baggrund af undervisningen, oplæg, sparring mv. får mulighed for at udfordre egen praksis og
derved forbedre eller forfine den måde, som I arbejder med disse temaer og udfordringer på.
80
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0082.png
Evaluering: Initiativer for personer med handicap - 2017
DAG 1: Arbejdet med borgere med psykiske udfordringer
–
fra et recovery-perspektiv
20. november: Hold 1 / 22. november: Hold 2
Tidspunkt
8.30
–
9.00
Programpunkt
Velkommen og
introduktion
Indhold og form
Præsentation af deltagere, forventningsafstemning og dagens
program. Alle deltagere medbringer udfordringer fra praksis
omkring Recovery.
Tema: Paradigmeskiftet i socialt arbejde
–
fra diagnose til
sårbarhed
Indhold:
En introduktion til forskellige former for italesættelse
indenfor paradigmeskiftet og vores metoder i socialt arbejde
med borgere, der lever med psykiske lidelser.
9.00-9:45
Oplæg
9:45-10:30
Billede Øvelse
Tema: Paradigmeskiftet i socialt arbejde
–
fra diagnose til
sårbarhed
Indhold:
Bevidsthed om måden at tænke og handle på i Lejre
kommune.
10.30-10.45
10:45-11:15
Pause
Oplæg
Tema: Vend tingene på hoved
–
at se det positive i
udfordringerne
Indhold:
Hvordan kan vi finde styrker og ressourcer i
borgernes udfordringer og negative erfaringer.
11:15-12:00
Dilemmaøvelse
Tema: Vend tingene på hoved
–
at se det positive i
udfordringerne
Indhold:
Ud fra de medbragte problemstillinger udfyldes
dilemmahjulet i par.
12:00-12:45
12:45-15:00
Frokost
Implementerings-
workshop
Tema: Arbejde med udvikling af konkrete aktioner
Indhold:
Med afsæt i jeres dilemmahjul, udarbejdes en
handleplan for hver enkelt deltager.
81
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 228: Ny evaluering af handicapprojekter gennemført fra 2017 til 2020, fra beskæftigelsesministeren
2361725_0083.png
Nørre Allé 70 G
8000 Aarhus C
Denmark
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. Sal
1211 København K
Denmark
+45 7020 2229
[email protected]
www.discus.dk