Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att: beskæftigelsesminister Peder Hummelgaard
Esbjerg, den 19. marts 2021
Vedr. Lov om sygedagpenge § 27 stk. 1 nr. 2 - forlængelse af sygedagpengeperioden
Kære Peder Hummelgaard
Vi henvender os på vegne af Det Faglige Hus for at gøre opmærksom på, at forlængelsen af
sygedagpengeperioden iht. § 27 stk. 1 nr. 2 snart udløber for en del af vores medlemmer, men at de på
grund af de fortsatte corona-nedlukninger ikke har udsigt til snarlig afklaring af arbejdsevnen, men derimod
en væsentlig nedgang i deres forsørgelsesgrundlag.
Vi er egge udda et so ialrådgivere og a sat i Det Faglige Hus’ So ial Tea . I dled i gsvis vil vi oplyse, at
mange af vores medlemmer i denne covid-19 tid har haft stor gavn af bestemmelserne i Lov om
sygedagpenge kapitel 8 a samt andre bestemmelser, som Folketinget på regeringens foranledning har
indført for at afbøde de økonomiske virkninger af covid-19 pandemien hos sygemeldte.
I har ligeledes i perioden fra pandeminens start suspenderet beskæftigelsesindsatsen både helt og delvist.
Tiltagene er bl.a. selvsagt indført for at begrænse smittespredningen i det danske samfund. For mange af
vores medlemmer har tiltagene i en svær periode bragt ro i tilværelsen for at undgå eksponering af smitte.
Folketinget har indført diverse midlertidige forlængelser af sygedagpengeperioden, men der er ingen som
havde forestillet sig, at corona-krisens bølge 2 ville føre til, at vi også her i foråret 2021 oplever massive
nedlukninger i samfundet for at begrænse den nævnte smitteeksponering. Ifølge vaccinationsplanen vil der
først være gennemført en total vaccination og dermed en effektiv flokimmunitet den 15. juli 2021, og et
realistisk skøn er, at vi skal på den anden side af 1. september 2021, før man har normaliseret
sagsbehandlingen i de kommunale jobcentre.
Vi følger i Social Team nøje tiltagene, reglerne, aftalerne og jeres drøftelser tæt, da vi har en række
sygemeldte medlemmer, som er tilknyttet af vores 15 socialrådgivere, grundet diverse oplevede problemer
med kommunen/jobcenteret.
Vi har bemærket, at aftalepartierne i den politiske aftale af 16. december 2020 om tillæg til aftale om
genåbning af generelle kompensationsordninger noterede sig, at evt. ventetid i sundhedssystemet for
personer, som er eller vil blive omfattet af § 27 stk. 1 nr. 3, ikke må være til hinder for forlængelse.
Målgruppen i § 27 stk. 1 nr. 2 er ikke nævnt.
Vi har som sagt en række sygemeldte medlemmer, som både før og i starten af pandemien fik deres
sygedagpenge forlænget med op til 69 uger efter Lov om sygedagpenge § 27 stk. 1 nr. 2, da deres
arbejdsevne skulle afklares. Perioden på de 69 uger enten er eller udløber snart for en del af vores
medlemmer, hvilket uden den midlertidige forlængelse i § 26 h betyder overgang til jobafklaringsforløb. En
sådan overgang, som efter vedtagelsen af § 26 h nu kan ske fra den 1. maj 2021, betyder for størstedelens