BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 215
Offentligt

01-05-2020

Sundhedsøkonomisk analyse

af interventionerne i

Inklusions projektet

-IPS/IPSE og IPS-MA- indsatserne

Forfattere: Thomas Nordahl Christensen¹, Lene Falgaard Eplov¹, Lone

Hellström¹, Marie Kruse²

COPENHAGEN RESEARCH CENTER FOR MENTAL HEALTH

–

CORE ¹ & DACHE - DANISH CENTRE FOR HEALTH

ECONOMICS²

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Følgende rapport indeholder to selvstændige sundhedsøkonomiske analyser af interventionerne i Inklusions

projektet; IPS/IPSE og IPS-MA/Sherpa-indsatserne.

IPS/IPSE var et klinisk randomiseret forsøg der undersøgte effekterne af en evidensbaseret beskæftigelsesindsats

som hedder IPS (individuelt planlagt job med støtte, herefter IPS) og IPSE (IPS suppleret med træning i sociale

og kognitive færdigheder, herefter IPSE) for personer med en alvorlig sindslidelse defineret som psykoselidelser,

bipolar sindslidelse og tilbagevendende depression. Resultaterne viste at deltagerne i de to IPS-grupper kom

signifikant mere i arbejde eller uddannelse sammenlignet med standardindsatsen i jobcenteret.

IPS-MA var et klinisk randomiseret forsøg der undersøgte effekten af en modificeret udgave af IPS-indsatsen for

personer med moderate sindslidelser defineret som angst, depression og bipolar sindslidelse. Resultaterne viste at

deltagerne i IPS-MA (IPS-modified, early intervention for people with

Mood

and

Anxiety

disorder, herefter IPS-

MA) ikke kom signifikant mere i arbejde eller uddannelse sammenlignet med standardindsatsen i jobcenteret.

I forbindelse med evalueringen af forsøgene var to sundhedsøkonomiske analyser planlagt, en for hvert studie.

Denne rapport er en afrapportering af disse to analyser.

Første del af denne rapport omhandler IPS/IPSE. Rapporten beskriver baggrund, metoder, resultater og

konklusionen af den sundhedsøkonomiske analyse. I anden del gennemgås den sundhedsøkonomiske analyse af

IPS-MA-indsatsen, også kendt som Sherpa-indsatsen. De to metodeafsnit beskriver de anvendte metoder, herunder

datagrundlag, effektmål og analysemetoder. Meget af dette er gennemgående for begge de sundhedsøkonomiske

analyser, og de to metodeafsnit er derfor stort set identiske, men medtages i begge rapporter, så rapporterne kan

læses separat.

Alle analyserne er udført af Marie Kruse, DaCHE - Danish Centre for Health Economics, og rapporten er skrevet

af de øvrige medforfattere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Del 1

Sundhedsøkonomisk analyse af

IPS (individuelt planlagt job med støtte)

IPSE (IPS suppleret med træning i

sociale og kognitive færdigheder)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Resumé

Baggrund:

Effekterne af IPS (individuelt planlagt job med støtte) og IPSE (IPS suppleret med kognitiv og social

træning) blev i perioden 2012-2018 undersøgt i et klinisk randomiseret multicenter-studie. I alt blev 720 deltagere

med alvorlig sindslidelse tilfældigt randomiseret til tre grupper: 1) IPS, 2) IPSE eller 3) standardindsatsen i

jobcenteret (SI). I løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var der signifikant flere deltagere i IPS-gruppen (59,9%)

og IPSE-gruppen (59.1%), der kom i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne i standardindsatsen

(46,5%), og deltagerne var signifikant mere tilfredse med den støtte, de havde fået sammenlignet med

standardindsatsen. Formålet med nærværende studie er at undersøge omkostningseffektiviteten af IPS og IPSE-

indsatserne i forhold til helbredsrelateret livskvalitet og beskæftigelseseffekter sammenlignet med

standardindsatsen.

Metode:

Via registerbaseret data og data indhentet fra det randomiserede forsøg blev omkostningerne i

sundhedsvæsenet,

beskæftigelses-

socialsektoren

samt

interventionsomkostningerne

beregnet

for

opfølgningsperioden på 18 måneder, og forskellen testet med et t-test. Kvalitetsjusterede leveår (QALY) blev

udregnet på baggrund af det generiske spørgeskema, EQ-5D, ved hjælp af danske præferencevægte. Derefter blev

incremental cost-effectiveness ratioer (ICER) beregnet for gevinst i QALY og antal timer i beskæftigelse eller

uddannelse. ICER blev fremstillet visuelt i scatterplot efter bootstrappping.

Resultater:

Resultaterne viser at der i IPS og IPSE er en samfundsøkonomisk besparelse samt bedre effekter målt

i QALY’s

og timer i arbejde eller uddannelse.

Deltagerne i IPS og IPSE opnåede en statistisk signifikant

samfundsøkonomisk besparelse over den 18 måneders opfølgningsperiode på 71.562 kr. (IPS vs SI) og 54.660 kr.

(IPSE vs SI) per deltager. De lavere udgifter i de to IPS-grupper var primært på grund af færre udgifter til indsatser i

jobcenteret og socialcenteret samt færre psykiatriske kontakter og højere produktivitetsgevinst. Der var også en

forbedring i kvalitetsjusterede leveår efter 18 måneder i de to IPS- grupper, dog kun statistisk signifikant ved IPSE.

ICER tyder på at IPS og IPSE var både bedre (målt i QALY) og billigere sammenlignet med standardindsatsen i

jobcenteret. De to IPS-indsatser var omkostningseffektive i forhold til timer i arbejde eller uddannelse. Deltagerne

i begge IPS-grupper arbejdede eller studerede flere timer i gennemsnit over den 18 måneders opfølgningsperiode

med en samfundsøkonomisk besparelse sammenlignet med standardindsatsen.

Konklusion:

Resultaterne fra denne sundhedsøkonomiske analyse underbygger, på samme måde som resultaterne

fra effektanalysen, at der er baggrund for en national implementering af IPS-indsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion

På baggrund af positive internationale erfaringer med IPS-metoden, og IPS suppleret med kognitiv remediering og

social færdighedstræning, blev det danske IPS-forsøg gennemført i perioden 2012-2018

1,2

. I alt blev 720 deltagere

med alvorlig sindslidelse, herunder skizofreni og andre psykoselidelser, bipolar sindslidelse og tilbagevendende

depression, tilfældigt randomiseret til tre grupper: 1) IPS (N=243), 2) IPS plus kognitiv træning og sociale

færdigheder

–

på engelsk IPS Enhanced (IPSE) (N=238) eller 3) standardindsatsen i jobcentret (SI) (N=239).

Deltagerne blev rekrutteret fra distriktspsykiatriske centre og OPUS-teams (opsøgende behandling af unge med

psykoser) i København, Frederiksberg, Odense og Silkeborg, og havde alle et ønske om at komme i beskæftigelse

eller i gang med en uddannelse.

Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS)

Den overordnede tankegang i IPS er, at personer med alvorlige sindslidelser kan arbejde eller tage en uddannelse, når

der opnås et godt match mellem kandidaten og arbejds- eller uddannelsesstedet, samtidigt med at kandidaten modtager

sideløbende intensiv støtte. IPS er integreret i den psykiatriske behandling og har fokus på kandidatens egne valg og

præferencer. IPS-konsulenterne, der blev rekrutteret fra jobcentrene, havde et maksimalt caseload på 20 IPS-

deltagere, og var del af et team bestående af mindst en IPS-teamleder og tre IPS-konsulenter. Indsatsen var integreret

i de ambulante psykiatriske teams og IPS-konsulenterne deltog regelmæssigt ved behandlingskonferencer, eller

havde individuel kontakt med primærbehandlerne. Denne kontakt gav anledning til at diskutere kliniske faktorer

som f.eks. bivirkninger af medicin, symptomniveau eller kognitive deficits, som kunne være relevante i forhold til

valg af job og timetal. Deltagerne blev støttet direkte i arbejde eller uddannelse, i stedet for at dette skete efter en

lang arbejdsafprøvning eller træning i beskyttede miljøer, men med en intens sideløbende støtte. IPS-konsulenterne

hjalp deltagerne med at finde job på det ordinære arbejdsmarked, der matchede deltagerens interesser, og hvor

deltageren blev aflønnet med minimum mindsteløn.

IPS suppleret med kognitiv remediering og socialfærdighedstræning (IPSE)

International forskning med IPS-metoden har yderligere indikeret, at effekterne kan forstærkes ved at tilbyde træning

i kognitive og sociale færdigheder. Deltagere i denne gruppe modtog kognitiv træning og arbejdsrelateret social

færdighedstræning i tillæg til IPS. Det kognitive program var baseret på en tilpasset version af programmet "Thinking

skills for work" (TSW), som tidligere er blevet testet i et RCT studie med lovende resultater

. Programmet bestod af

kognitive computerøvelser, undervisning i coping- og kompensationsstrategier samt støtte til generalisering til job

eller uddannelse

. Ved computerøvelserne blev softwaren

circuits

anvendt, som er særligt målrettet kognitive

funktioner såsom opmærksomhed, hukommelse og problemløsningsstrategier.

Udover computertræningen blev deltagerne undervist i kognitive coping-strategier som f.eks. at blive bedre til at

bruge en kalender for at forbedre planlægningsevner, eller udvikling af rutiner til at kompensere for vedvarende

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

vanskeligheder og for at optimere arbejdsfunktionen. Slutteligt blev deltagerne tilbudt arbejdsrelateret social

færdighedstræning.

Effekterne af IPS og IPSE i Danmark

Resultaterne fra det danske forsøg viste at der fra baseline til 18 måneders opfølgningen var signifikant flere IPS-

deltagere der opnåede ordinær beskæftigelse eller kom i uddannelse sammenlignet med SI (59,9% vs. 46,5%, p =

0,014) og forskellen mellem IPSE og SI var (59,0% vs. 46,5%; p= 0,036). Desuden arbejdede eller studerede IPS-

gruppen flere timer end SI-gruppen (411 timer vs. 340 timer, p = 0,018) og det samme gjorde sig gældende for IPSE-

gruppen (488 timer vs. 340 timer, p = 0,005). Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem IPS og IPSE på

nogen af effektmålene.

Formålet med nærværende studie er at undersøge omkostningseffektiviteten af IPS og IPSE-indsatserne i forhold til

helbredsrelateret livskvalitet og beskæftigelseseffekter. Registerbaserede data, samt data fra det kliniske

randomiserede forsøg, anvendes til at udregne omkostninger for alle deltagerne i forsøget. Derudover anvendes

besvarelserne på spørgeskemaet EQ-5D til udregning af helbredrelateret livskvalitet. Resultaterne vil kunne

anvendes som grundlag for at træffe velfunderede beslutninger om fremtidige investeringer og implementering af

beskæftigelsesindsatser i Danmark, hvor det ikke kun ses på effekterne af indsatsen, men hvor disse også

sammenholdes med udgifter for samfundet.

Metode

I det følgende gennemgås metoderne i studiet, herunder hvordan omkostninger for hver enkelt deltager blev udregnet,

hvordan kvalitetsjusterede leveår udregnes, samt analysemetoderne til at udregne omkostningseffektiviteten.

Omkostninger

For hvert enkelt individ blev omkostningerne i sundhedsvæsenet, beskæftigelses- og socialsektoren samt

interventionsomkostningerne beregnet for opfølgningsperioden, som var 18 måneder i IPS studiet

. Alle ydelser der

indgår i analyserne, er nærmere beskrevet i tabel 1.

Omkostningerne er beregnet akkumuleret indenfor

opfølgningsperioden. Herefter testes der for forskelle mellem indsatsgrupper og kontrolgrupper med t-tests.

Da overførselsindkomst ikke i sig selv er et udtryk for brug af ressourcer i samfundet, men en overførsel mellem to

aktører i samfundet, medregnes dette ikke i den sundhedsøkonomiske analyse. Der udføres dog en selvstændig

analyse der beskriver det gennemsnitlige antal dage uden indkomstoverførsel og antal kr. udbetalt.

Ydelsesudbetalingen udregnes med data fra E-indkomst og dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp

revalideringsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksløntilskud og førtidspension.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Datagrundlag for udregning af udgifter i sundheds- beskæftigelses- og socialsektoren

Udgifter

Hospitalsudgifter

Omkostninger i

primærsektoren

Forbrug af

receptpligtige

lægemidler

Omkostninger til

beskæftigelsesindsats

Definition

Hospitalsindlæggelser, ambulante besøg- og

skadestuekontakter på somatiske og psykiatriske

afdelinger, værdisat med danske DRG-takster

Kontakt til praktiserende læger, praktiserende

speciallæger og andet sundhedspersonale, f.eks.

tandlægehjælp eller psykologbehandling som er helt

eller delvist finansieret af sygesikringen.

Omkostningerne værdiansættes med de

overenskomstbestemte takster i sygesikringen.

Den fulde pris (uanset tilskud) af receptpligtige

lægemidler købt på danske apoteker.

Alle indsatser initieret i de kommunale jobcentre.

Jobcenteraktiviteter der tilbydes kontrolgruppen som

standardindsats herunder visitation til anden aktør,

blev for kontrolgruppen værdisat til 150 kr. pr. time.

Mentorstøtte i alle grupper blev værdisat til 247 kr. pr.

time. Samtaler i jobcenteret blev i alle grupper

værdisat til 382,5 kr. pr. time. Uddannelse og

ulønnede praktikker blev anset for ikke at have

yderligere omkostninger i alle tre grupper.

(2016 prisniveau)

Tilbud under serviceloven, fx rådgivning,

støttekontaktperson, kursusaktiviteter og andre sociale

tilbud, men ikke overførselsindkomster. Paragraffer i

serviceloven og dagstakster er beskrevet i appendix.

Kilde

Landspatientregisteret med DRG og DAGS-

takster

5,6

Sygesikringsregisteret

Lægemiddelregisteret

Forløbsdata fra STAR

Udgifter til sociale

kommunale ydelser

Omkostninger ved

interventionen

–

IPS

Omkostningerne ved IPS-interventionen, værdiansat

til 10 kr. pr. minut. IPSE havde samlet ekstra

omkostninger

på 4.500 kr. pr. deltagere

Data er indhentet fra socialforvaltningen i

Københavns Kommune for de deltagere, der

boede i København (70%). Gennemsnittet

per gruppe (IPSE, IPS og SI) for

københavnske borgere blev anvendt på hele

undersøgelsespopulationen.

Data er selvrapporteret af IPS-konsulenter

og kognitive psykologer. Da data er mest

komplet fra København, blev dette anvendt

til at udregne et gennemsnit som blev

anvendt på hele undersøgelsespopulationen

Data indhentet fra e-indkomstregisteret

Produktivitetsgevinster

Produktivitetsgevinster blev i alle grupper målt som

indkomsten fra ordinær beskæftigelse inklusive job

med løntilskud og fleksjob. Gevinsten beregnes som

udviklingen fra perioden før deltagelse til de 18 mdr.

efter start.

Kvalitetsjusterede leveår (QALY)

Kvalitetsjusterede leveår, eller

Quality Adjusted Life Years

(QALY) anvendes typisk i sundhedsøkonomiske

analyser og er et udtryk for den helbreds-relaterede gevinst en indsats kan have for den enkelte deltager. QALY

beregnes ved at gange gevinsten i helbredsrelateret livskvalitet med gevinsten i forventet restlevetid. Livskvaliteten

måles ved hjælp af et generisk spørgeskema, EQ-5D, der besvares af deltagerne i begge grupper ved baseline og efter 18

måneder. I EQ-5D spørges der til fem områder: bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerte/ubehag

og angst/depression. Hvert område kan besvares på 3 niveauer: 1) Ingen problemer, 2) nogle/moderate problemer

og 3) kan ikke udføre/ekstreme smerter. Den samlede besvarelse af alle fem områder beskriver en helbredstilstand.

En helbredstilstand beskrevet ved brug af EQ-5D kan omregnes til et enkelt mål for helbredsrelateret livskvalitet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

ved brug af såkaldte præferencevægte. Disse er indhentet ved at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen

om deres præferencer for forskellige helbredstilstande. Svarene skaleres fra 0 til 1 hvor 1 repræsenterer perfekt

helbred og 0 repræsenterer død. Ved hjælp af danske præferencevægte, dvs. hvor det er et repræsentativt udsnit af

den danske befolkning der har besvaret præferencespørgsmålene, omregnes resultaterne i de 5 domæner til et

enkelt tal mellem 0 og 1, som er et udtryk for hvor god den enkeltes livskvalitet er i forhold til

baggrundsbefolkningens.

Dette tal ganges i teorien med den estimerede restlevetid. I IPS-studiet, hvor

opfølgningstiden kun er 18 måneder, forventes restlevetiden ikke at blive påvirket af indsatsen, og QALY er derfor,

i dette studie, udelukkende et udtryk for livskvalitet.

Omkostningseffektivitet ICER

Herefter beregnes omkostningseffektiviteten, eller

Incremental cost-effectiveness

ratioer (ICER), som er et udtryk

for hvor meget det i gennemsnit koster at opnå en ekstra enhed gevinst, her QALY. ICER beregnes som forskellen

i omkostninger (i de 18 måneder før baseline og de 18 måneder fra baseline frem til opfølgning) mellem den

eksperimentelle gruppe og standardindsatsen, divideret med forskellen i QALY gevinsten

�� =

Omkostninger Kontrol − Omkostninger Standardindsats

��

− ��

��

ICER fremstilles visuelt i et scatterplot ved at bootstrappe ICER’en, det vil sige der laves 10.000 gentagelser af

forsøget med tilbagelægning. Dette plot er et udtryk for sandsynligheden for at få et lignende resultat, hvis man

gentog forsøget, og siger dermed noget om robustheden af ICER’en. Som konfidensinterval for ICER’en anvendes

2.5% og 97.5% fraktilerne af det bootstrappede data, og intervaller som ikke indeholder 0 er statistik signifikante.

Observationerne i nederste højre kvadrant er tilfælde hvor indsatsen er både billigere og bedre, sammenlignet med

standardindsatsen, i forhold til QALY (dominant), hvor øverste venstre kvadrant er tilfælde hvor indsatsen er

dyrere og dårligere (domineret). Øverste højre kvadrant er tilfælde hvor indsatsen er dyrere men bedre, og nederste

venstre kvadrant er tilfælde hvor indsatsen er billigere og dårligere (Evaluer). I de tilfælde hvor en indsats er

dominant (bedre og billigere) er den umiddelbart værd at implementere, mens en indsats der er domineret (dyrere

og dårligere) umiddelbart kan forkastes. I de øvrige tilfælde (Evaluer) er det nødvendigt med en grundigere

sundhedsøkonomisk gennemgang før der kan træffes beslutning om hvorvidt indsatsen bør implementeres eller ej.

På samme måde som ovenfor, beregnes ICER i forhold til antal timer i arbejde eller uddannelse i IPS studiet, her

divideres forskellen i omkostninger i de to grupper, med forskellen i antal timer i arbejde eller uddannelse.

�� =

Omkostninger Kontrol − Omkostninger Standardindsats

��

− ��

��

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Afslutningsvis fremstilles ICER i forhold til antal timer i arbejde eller uddannelse i IPS studiet også i et scatterplot.

Fortolkningen af dette plot er den samme som ovenfor beskrevet.

Resultater

Omkostninger

I tabel 2 ses de totale offentlige omkostninger per deltager i den 18 måneders opfølgningsperiode. Deltagerne i IPS-

indsatsen havde i løbet af opfølgningsperioden på 18 måneder omkostninger til brugen af det psykiatriske

sundhedsvæsen på 109.118 kr. Sammenlignet med omkostningerne forbundet med standardindsatsen, svarer det

til en besparelse på 27.975 kr. Deltagerne i IPSE-indsatsen opnåede en besparelse i det psykiatriske sygehusvæsen

på 34.020 kr. IPS-deltagerne havde derudover omkostninger i jobcenteret for 3.032 kr. og sammenlignet med

omkostningerne i standardindsatsen, svarer det til en besparelse på 22.431 kr.. Besparelsen i IPSE var 22.350 kr.

sammenlignet med SI. Deltagerne i IPS tjente i gennemsnit 13.440 kr. og IPSE 7.770 kr. mere end deltagerne i

standardindsatsen, dvs. produktivitetsgevinsten er højere i de to IPS-grupper. Interventionsomkostninger som ikke

var til stede i SI var 6.855 kr. i IPS og 19.073 kr. i IPSE. Totalt set var der en statistisk signifikant besparelse på

71.562 kr. når IPS sammenlignes med SI og 54.660 kr. når IPSE sammenlignes med SI (Tabel 2).

Tabel 2: Omkostninger, produktivitet og QALY fra baseline til 18 måneders opfølgning opgjort i kroner

Omkostninger

Brug af somatisk sundhedsvæsen

(indlæggelser, ambulant og

skadestue)

Brug af psykiatrisk

sundhedsvæsen (indlæggelser,

ambulante besøg og skadestue)

Brug af receptpligtige lægemidler

Brug af primærsektor (egen læge,

psykolog, psykiater, tandlæge ol.)

Beskæftigelsesindsatser i

jobcenteret

Produktivitetsgevinst*

Sociale indsatser i kommunen

Omkostninger ved interventionerne

IPS og IPSE

Totale Omkostninger

IPS

10.853

IPSE

9.450

11.798

Forskel IPS vs. SI

(P-værdi)

-945

(P=0,729)

-27.975

(P=0,096)

457¨

(P=0,788)

(P=0,997)

-22.431

(P=<0,001)

13.440

(P=0,205)

-14.077

(-)

6.855

(-)

-71.562

(P=0,001)

Forskel IPSE vs SI

(P-værdi)

-2.348

(P=0,321)

-34.020

(P=0,043)

-3.255

(P=0,024)

-112

P=0,6120

-22.350

P=<0,0001

7.770

P=0,4351

-3.862

(-)

19.073

(-)

-54.660

(P=0,011)

109.118

103.073

137.093

10.785

2.145

3.032

54.105

13.193

6.855

101.876

7.073

2.033

3.113

48.435

23.408

19.073

118.778

10.328

2.145

25.463

40.665

27.270

173.438

*Produktivitetsgevinsten fratrækkes de totale omkostninger.

SI= Standardindsats, IPS=Individual placement and support, IPSE=IPS+ kognitiv remediering og socialfærdighedstræning, QALY=

Quality adjusted life years. Signifikansniveau: p<0.05.

Kilde: Egne beregninger baseret på forløbsdata fra kommunerne, data fra IPS-projektet samt registerdata fra Danmarks Statistik

I tabel 3 ses den gennemsnitlige overførselsindkomst udbetalt i de tre grupper, samt antal dage uden

overførselsindkomst. På trods af at der var højere produktivitet i de to IPS-grupper sammenlignet med SI, var der

kun en lille insignifikant forskel mellem grupperne i antal dage uden ydelser, hvilket også indikerer at det ikke ville

have ændret på resultaterne i de totale omkostninger i tabel 2 eller ICER, hvis overførselsindkomst var medregnet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3:Gennemsnitlig udbetalt overførselsindkomst og antal dage uden overførselsindkomst i den 18 måneders

opfølgningsperiode

IPS

Udbetalte ydelser i

Danske kroner

Antal dage uden

overførselsindkomst

178.628

(89.781)

105,6

(176,9)

IPSE

Gennemsnit (SD)

168.542

(82.211)

119,3

(170,1)

177.613

(82.897)

105,4

(171,5)

IPS vs SI

P=0.808

P=0.967

IPSE vs SI

P-værdi

P=0.103

P=0.132

IPSE vs IPS

P=0.164

P=0.124

SI= Standardindsats, IPS=Individual placement and support, IPSE=IPS suppleret med træning i sociale og kognitive færdigheder

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra E-indkomst

QALY og ICER

For alle grupper ses der en forbedring i QALY. Gevinsten i indsatsgrupperne er større end i standardindsatsen.

Den største gevinst ses ved IPSE, og denne er signifikant større end den gevinst der ses i standardindsatsen med

en forskel i QALY på 0,063 (95% CI 0,012; 0,113) (Tabel 4.). Med en tidshorisont på et år er skalaen for QALY

mellem 0 og 1, ved længere tidshorisonter ganges med det antal år hvori forbedringen opnås. Det vil sige at hvis

forbedringen holder resten af livet ganges med restlevetid, og i tilfældet med IPS og IPSE ganges med 1,5 (18

måneder). En relativ QALY-gevinst på 0,063 over 18 måneder svarer til ca. 4,2 procent.

Fordi omkostningerne i IPS og IPSE er lavere end i standardindsatsen, men QALY er bedre, er ICER for begge

grupper dominant, dvs. billigere og bedre, men disse resultater er ikke statistisk signifikante. Når ICER er negativ

betyder det at interventionen enten er dominant

–

dvs. billigere og bedre, eller domineret

–

dvs. dyrere og dårligere.

Ved sammenligning af de to indsatsgrupper, IPSE og IPS, var ICER positiv, fordi der er en lille insignifikant

gevinst i sundhedsrelateret livskvalitet, og en ekstra omkostning. Gevinsten er dog så lille, at konfidensintervallet

omkring ICER er meget bredt og dermed ikke dominant.

Traditionelt rapporteres negative ICER’s ikke, idet det

er let at beslutte at implementere en dominant intervention eller forkaste en domineret. Derimod rapporteres

positive

ICER’s, som udtrykker omkostningen ved at opnå en ekstra enhed

gevinst, dvs. en ekstra QALY.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4: Omkostningseffektivitet, complet case analyse, omkostninger i kroner

Omkostningsudvikling, kr.,

(95% CI)

IPSE vs SI n=295

IPSE

Forskel

-67.129

(-105.802; -28.456)

-35.150 (-73.598; 3.297)

-31.979 ( -86.296; 22.338)

0,070

(0,033; 0,107)

0,007 (-0,027; 0,042)

0,063

(0,012; 0,113)

Dominant ( -2.954.191; 431.373)

QALYS opnået

(95% CI)

ICER, kr. per opnået QALY

(95% CI) (opnået med bootstrapping)

IPS vs SI n=317

IPS

Forskel

-76.646

(-114.307; -38.985)

-35.150 (-73.598; 3.297)

-41.496 (-95.205; 12.213)

0,033 (-0,000; 0,066)

0,007 (-0,027; 0,042)

0,025 (-0,022; 0,073)

Dominant (-1,56e+08; 1.718.744)

IPSE vs IPS n=312

IPSE

IPS

Forskel

-67.133

(-105.803; -28.455)

-76.643

(-114.308; -38.985)

9.517 (-63.456; 44.422)

0,070

(,033; 0,107)

0,033 (-0,000; 0,066)

0,037 (-0,012; 0,087)

254.646 (-3.887.132; 6.390.834)

Note: Fremhævede estimater er statistisk signifikante. Signifikans niveau: p<0.05. SI= Standardindsats, IPS=Individual placement and support, IPSE=IPS+

kognitiv remediering og socialfærdighedstræning, QALY= Quality adjusted life years. CI= konfidens interval, ICER= Incremental cost effectiveness

Kilde: Egne beregninger baseret på besvarelser på EQ-5D og registerdata

Figur 1 og 2 afspejler resultaterne af omkostningseffektiviteten (ICER), som fremgår af tabel 4. IPS og IPSE synes at

være dominant dvs. bedre og billigere sammenlignet med standardindsatsen i jobcenteret. Som det fremgår af

figurerne, er langt størstedelen af observationerne samlet i den sydøstlige kvadrant, som er tilfælde hvor indsatsen

er dominant, altså både billigere og med bedre effekt

målt i QALY’s. Derimod er der kun få observationer i den

nordvestlige kvadrant hvor indsatsen er domineret hvilket vil sige dyrere og med dårligere effekt. Figurerne tjener

dels som illustrativt supplement til tabel 4, dels som indikation af, hvor sikkert estimatet er. Hvis et stort flertal af

prikkerne er i et af kvadranterne er det relativt sikkert at forsøget også i virkeligheden vil falde ud med resultater i

dette kvadrant, som det fx er tilfældet i figur 2, hvorimod der er lidt mere usikkerhed om udfaldet i figur 1.

Figur 1 omkostningseffektivitet, IPS vs. SI, i den 18 måneders

opfølgningsperiode

Figur 2 omkostningseffektivitet, IPSE vs. SI, i den 18 måneders

opfølgningsperiode

Egne beregninger baseret på data fra IPS-projektet samt Danmarks Statistik

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Samlet set er IPSE bedre end standardindsatsen i form af højere helbredsrelateret livskvalitet, mens IPS i de fleste

tilfælde synes at være bedre end standardindsatsen.

Timer i arbejde/uddannelse og ICER

I IPS og IPSE-grupperne kom deltagerne signifikant flere timer i arbejde eller uddannelse sammenlignet med

standardindsatsen (448 timer vs. 341 timer, p=0.002) og til lavere samlede omkostninger (tabel 5). Figur 3 viser

omkostningseffektiviteten i forhold til antal timer i arbejde eller uddannelse over den 18 måneders

opfølgningsperiode som præsenteret i tabel 5. I disse analyser er IPS og IPSE samlet set billigere. Omkostningerne

i de to IPS-grupper er i perioden efter baseline 77.192 kr. lavere end i perioden før baseline. I kontrolgruppen er

omkostningerne 30.590 kr. lavere end i perioden før baseline, hvilket vil sige at begge grupper er billigere men de

to IPS-grupper repræsenterer en yderligere besparelse på 46.602 kr. Derudover opnås bedre beskæftigelseseffekter

og der ses en 107 timers forskel i antal timer i arbejde eller uddannelse mellem IPS grupperne og standardindsatsen.

Omkostningseffektiviteten er størst i IPS-grupperne, med en dominant ICER, og de fleste af observationerne er

samlet i kvadranten i nederste højre hjørne, hvor indsatsen er både billigere og bedre (figur 3).

Tabel 5: Omkostningseffektivitet, for timer i arbejde eller uddannelse, complet case analyse

Omkostningsudvikling,

(95% CI)

Timer i arbejde eller uddannelse

(95% CI)

IPS+IPSE vs SI

IPS+IPSE

Forskel

-77.192

(-103.293; -51.091)

-30.590 (-65.268; 4.088)

-46.602

(-91.322; -1.882)

448 (375;520)

341(254;427)

107 timer; SRD=0,138 (0,009; 0,263; P=0,002)*

Dominant (-3.648; 34)

ICER, per time opnået

SI= Standardindsats IPS=Individual placement and support, IPSE=IPS+ kognitiv remediering og socialfærdighedstræning, ICER= Incremental cost

effectiveness. SRD= succes rate difference, *resultatet uddraget fra den originale effektanalyse publiceret i JAMA psychiatry 2019

Figur 3 omkostningseffektivitet ved timer i arbejde eller uddannelse, IPS+IPSE vs. SI

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra IPS-projektet samt Danmarks Statistik

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Konklusion

Deltagerne i IPS og IPSE, kom signifikant mere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse over den 18 måneders

opfølgningsperiode. Derudover opnåede de to grupper en statistisk signifikant samfundsøkonomisk besparelse på

71.562 kr. (IPS vs. SI) og 54.660 kr. (IPSE vs. SI). Der var også en forbedring i kvalitetsjusterede leveår efter 18

måneder i de to IPS-grupper hvilket indikerer, at deltagerne oplever en højere livskvalitet sammenlignet med

standardindsatsen. Den største gevinst var blandt IPSE deltagerne og kun her var gevinsten signifikant større end

i standardindsatsen. Beregning af omkostningseffektiviteten med ICER tyder på at IPS og IPSE var både bedre

(målt i QALY) og billigere sammenlignet med standardindsatsen i jobcenteret. Resultatet forekommer desuden

robust når data bootstrappes, og fremstilles visuelt i et scatterplot. Derudover arbejdede eller studerede deltagerne i

de to IPS-grupper flere timer i gennemsnit med en samfundsøkonomisk besparelse sammenlignet med borgere

under standardindsatsen i jobcenteret. Resultaterne fra denne sundhedsøkonomiske analyse underbygger, på

samme måde som resultaterne fra effektanalysen, at der er baggrund for en national implementering af IPS-

indsatsen, hvor der ikke kun kan forventes bedre effekter men også en samfundsøkonomisk besparelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Referencer

Christensen TN, Nielsen IG, Stenager E,

et al.

Individual Placement and Support supplemented with

cognitive remediation and work-related social skills training in Denmark: Study protocol for a

randomized controlled trial.

Trials

2015;

16:

1–10.

Christensen TN, Wallstrøm IG, Stenager E,

et al.

Effects of Individual Placement and Support

Supplemented With Cognitive Remediation and Work-Focused Social Skills Training for People With

Severe Mental Illness Results From a Randomized 3-Group Clinical Trial.

JAMA psychiatry

2019; : 1–9.

McGurk SR, Mueser KT, Xie H,

et al.

Cognitive enhancement treatment for people with mental illness

who do not respond to supported employment: A randomized controlled trial.

Am J Psychiatry

2015;

172:

852–61.

Reeder C, Pile V, Crawford P,

et al.

The Feasibility and Acceptability to Service Users of CIRCuiTS, a

Computerized Cognitive Remediation Therapy Programme for Schizophrenia.

Behav Cogn Psychother

2016;

44:

288–305.

Ankjær-Jensen A, Rosling P, Bilde L. Variable prospective financing in the Danish hospital sector and

the development of a Danish case-mix system.

Health Care Manag Sci

2006;

259–68.

Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish national patient register.

Scand J Public Health

2011;

39:

30–3.

Sahl Andersen J, De Fine Olivarius N, Krasnik A. The Danish national health service register.

Scand J

Public Health

2011;

39:

34–7.

Wallach Kildemoes H, Toft Sørensen H, Hallas J. The Danish national prescription registry.

Scand J

Public Health

2011;

39:

38–41.

Pedersen KM, Wittrup-Jensen K, Brookds R, Gudex C. Værdisætning af sundhed: Teorien om

kvalitetsjusterede leveår. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2003.

Drummond MF, O’Brien B, Stoddart GL, Torrance GW.

Methods for the Economic Evaluation of Health

Care Programmes, Second Edition. 2005 DOI:10.1016/S0749-3797(97)00069-X.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Del 2

Sundhedsøkonomisk analyse af

IPS-MA-indsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Resumé

Baggrund:

Effekten af en modificeret udgave af Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) målrettet mennesker

med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse

(IPS-modified for people with

Mood

and

Anxiety

disorders)

(IPS-MA) blev undersøgt i et randomiseret forsøg, hvor 326 deltagere ved lodtrækning blev fordelt til

enten at modtage den modificerede IPS-indsats, IPS-MA, plus standardindsats eller standardindsatsen alene. I

effektstudiet blev der ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel på hvor mange der kom i arbejde i de to

grupper efter 12 måneder. For at undersøge om indsatsen var omkostningseffektiv, udføres denne

sundhedsøkonomiske analyse.

Metode:

Omkostningerne i sundhedsvæsenet, beskæftigelses- og socialsektoren samt interventions-

omkostningerne blev beregnet for opfølgningsperioden for hver af de to grupper (IPS-MA og kontrolgruppen), og

forskellen testet med et t-test. Kvalitetsjusterede leveår (QALY) blev beregnet på baggrund af spørgeskemaet EQ-

5D, og herefter blev incremental

cost-effectiveness ratioer (ICER) beregnet for gevinst i QALY og antal timer i

beskæftigelse. ICER blev fremstillet visuelt i scatterplot efter bootstrappping.

Resultat:

Der blev fundet en samfundsøkonomisk besparelse ved IPS-MA-indsatsen sammenlignet med

standardindsatsen på 16.658 kr. i gennemsnit per person akkumuleret i løbet af de 12 måneder, forskellen var dog

ikke statistisk signifikant. Der var en signifikant besparelse på beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret på 31.965 kr. i

IPS-MA-gruppen. Men produktivitetsgevinsten var signifikant højere i den gruppe der modtog standardindsatsen,

idet de tjente 25.320 kr. mere per person i opfølgningsperioden end IPS-MA-gruppen. Forbedringen i

kvalitetsjusterede leveår var størst i IPS-MA-gruppen, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Fordi

omkostningerne i IPS-MA er lavere end i standardindsatsen, men QALY er bedre, er ICER dominant, dvs. billigere

og bedre, men disse resultater er ikke statistisk signifikante. Indsatsen viste sig ikke at være omkostningseffektiv

i forhold til antal timer i arbejde, da deltagerne i IPS-MA- gruppen arbejdede signifikant færre timer end de der

modtog standardindsatsen.

Konklusion:

IPS-MA-indsatsen var altså ikke dyrere end standardindsatsen, og der var en tendens til at deltagerne

i IPS-MA havde en højere forbedring i kvalitetsjusterede leveår, dog ikke signifikant. Men deltagerne i IPS-MA

arbejdede signifikant færre timer i løbet af de 12 første måneder af indsatsen. Baseret på nærværende

sundhedsøkonomiske undersøgelse, kan det derfor ikke umiddelbart anbefales at implementere IPS-MA i sin

nuværende form.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion

Som en del af Projekt Inklusion, blev effekten af en modificeret udgave af IPS

(Individuelt Planlagt job med Støtte)

målrettet mennesker med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse undersøgt - på engelsk

”The

Individual Placement and Support (IPS)-modified, early intervention for people with

Mood

and

Anxiety

disorder”

(IPS-MA). Effekten blev undersøgt i et klinisk randomiseret forsøg fra 2011 og frem til 2016

. I forsøget indgik 326

deltagere, der alle havde været indlagt eller i ambulant behandling med angst, depression eller bipolar lidelse i

Region Hovedstaden. Deltagerne blev randomiseret til enten at modtage standardindsatsen i jobcenteret plus et IPS-

MA-forløb (n=162) eller standardindsatsen alene (n=164).

IPS-MA-indsatsen var en tosporet indsats, hvor deltagerne fik tildelt en mentor og en karriererådgiver, der

sideløbende støttede deltageren i at vende tilbage i arbejde. Indsatsen bestod af følgende elementer:

•

Individualiseret mentorstøtte, ydet af mentorer m. mange års erfaring fra arbejde i psykiatrien

•

Koordinering ved mentor internt og eksternt overfor andre aktører (eks. kommune, sundhedssektor)

•

Karriererådgivning målrettet mennesker med psykisk sygdom (af karriererådgivere med erfaring fra det

private erhvervsliv)

•

Uvildig hjælp til afklaring af privatøkonomien

•

Virksomhedsrettet indsats for at understøtte den enkeltes mulighed for at komme i arbejde

Støtten var fleksibel og tidsubegrænset, og tilpasset den enkelte deltagers behov. Målet var ordinær beskæftigelse

eller uddannelse, uden forudgående arbejdsafprøvning eller praktik. IPS-MA-indsatsen blev implementeret i, og

udbudt af den private virksomhed SHERPA, der allerede udbød beskæftigelsesrettede indsatser til mennesker med

psykiske lidelser.

Resultaterne fra effektstudiet viste, at der efter et år var 32,5% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA-gruppen,

sammenlignet med 28% i standardindsats gruppen. Denne forskel var ikke statistisk signifikant. Efter to år var

44,4% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA-gruppen, sammenlignet med 38,6% i standardindsats gruppen, heller

ikke denne forskel var statistisk signifikant (p=0,20). IPS-MA-indsatsen var altså ikke bedre end standardindsatsen

til at få deltagerne i arbejde.

Formålet med nærværende sundhedsøkonomiske analyse er at undersøge omkostningseffektiviteten af IPS-MA-

indsatsen i forhold til helbredsrelateret livskvalitet og beskæftigelseseffekter. Undersøgelsen kan bidrage til at

støtte beslutningstagere i hvorvidt der kunne være en samfundsøkonomisk gevinst ved at implementere indsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Metode

I det følgende gennemgås metoderne i studiet, herunder hvordan omkostninger for hver enkelt deltager blev

udregnet, hvordan kvalitetsjusterede leveår udregnes, samt metoderne til at udregne omkostningseffektiviteten.

Omkostninger

For hvert enkelt individ blev omkostningerne i sundhedsvæsenet, beskæftigelses- og socialsektoren samt

interventionsomkostningerne beregnet for opfølgningsperioden.

Opfølgningsperioden i IPS-MA-studiet var

oprindeligt 24 måneder, men da der ved denne opfølgning var mindre end 50 % der havde besvaret EQ-5D, blev

12 måneders opfølgningen anvendt i den sundhedsøkonomiske analyse.

Alle ydelser der indgår i analyserne, er

nærmere beskrevet i tabel 1.

Omkostningerne er beregnet akkumuleret indenfor opfølgningsperioden. Herefter er

der testet for forskelle mellem indsatsgrupper og kontrolgrupper med t-tests.

Tabel 1: Datagrundlag for udregning af udgifter i sundheds- beskæftigelses- og socialsektoren

Udgifter

Hospitalsudgifter

Omkostninger i

primærsektoren

Forbrug af

receptpligtige

lægemidler

Omkostninger til

beskæftigelsesindsats

Definition

Hospitalsindlæggelser, ambulante besøg- og

skadestuekontakter på somatiske og psykiatriske

afdelinger, værdisat med danske DRG-takster

Kontakt til praktiserende læger, praktiserende

speciallæger og andet sundhedspersonale, f.eks.

tandlægehjælp eller psykologbehandling som er helt

eller delvist finansieret af sygesikringen.

Omkostningerne værdiansættes med de

overenskomstbestemte takster i sygesikringen.

Den fulde pris (uanset tilskud) af receptpligtige

lægemidler købt på danske apoteker.

Alle indsatser initieret i de kommunale jobcentre.

Jobcenteraktiviteter der tilbydes kontrolgruppen som

standardindsats herunder visitation til anden aktør,

blev i kontrolgruppen værdisat til 150 kr. pr. time.

Mentorstøtte blev værdisat til 248 kr. pr. time.

Samtaler i jobcenteret blev i begge grupper værdisat

til 383 kr. pr. time. Uddannelse og ulønnede

praktikker blev anset for ikke at have yderligere

omkostninger i de to grupper. (2016 prisniveau)

Tilbud under serviceloven, fx rådgivning,

støttekontaktperson, kursusaktiviteter og andre sociale

tilbud, men ikke overførselsindkomster. Paragraffer i

serviceloven og dagstakster er beskrevet i appendix.

Omkostninger ved IPS-MA-indsatsen, er beregnet

som brug af Sherpa services, samt et estimat for

gennemsnitligt tidsforbrug per service, ganget med en

socialrådgivers timeløn (300 kr.).

Produktivitetsgevinster blev målt som indkomsten fra

ordinær beskæftigelse inklusive job med løntilskud og

fleksjob. Gevinsten beregnes som udviklingen fra

perioden før deltagelse til de 12 mdr. efter start.

Kilde

Landspatientregisteret med DRG og DAGS-

takster

3,4

Sygesikringsregisteret

Lægemiddelregisteret

Forløbsdata fra STAR

Udgifter til sociale

kommunale ydelser

Omkostninger ved

interventionen

–

IPS-MA

Produktivitetsgevinster

Data er indhentet fra socialforvaltningen i

Københavns Kommune for de deltagere, der

boede i København (46%). Gennemsnittet

per gruppe for københavnske borgere blev

anvendt på hele undersøgelsespopulationen.

Data er registreret af medarbejderne i

Sherpa.

Data indhentet fra e-indkomstregisteret

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Orientering vedr. sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, fra beskæftigelsesministeren

Kvalitetsjusterede leveår (QALY)

Kvalitetsjusterede leveår, eller

Quality Adjusted Life Years

(QALY) anvendes typisk i sundhedsøkonomiske

analyser og er et udtryk for den helbreds-relaterede gevinst en indsats kan have for den enkelte deltager. QALY

beregnes ved at gange gevinsten i helbredsrelateret livskvalitet med gevinsten i forventet restlevetid. Livskvaliteten

måles ved hjælp af et generisk spørgeskema, EQ-5D, der besvares af deltagerne i begge grupper ved baseline og

efter 12 måneder. I EQ-5D spørges der til fem områder: bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter,

smerte/ubehag og angst/depression. Hvert område kan besvares på 3 niveauer: 1) Ingen problemer, 2)

nogle/moderate problemer og 3) kan ikke udføre/ekstreme smerter. Den samlede besvarelse af alle fem områder

beskriver en helbredstilstand. En helbredstilstand beskrevet ved brug af EQ-5D kan omregnes til et enkelt mål for

helbredsrelateret livskvalitet ved brug af såkaldte præferencevægte. Disse er indhentet ved at spørge et

repræsentativt udsnit af befolkningen om deres præferencer for forskellige helbredstilstande. Svarene skaleres fra

0 til 1 hvor 1 repræsenterer perfekt helbred og 0 repræsenterer død. Ved hjælp af danske præferencevægte, dvs.

hvor det er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning der har besvaret præferencespørgsmålene, omregnes

resultaterne i de 5 domæner til et enkelt tal mellem 0 og 1, som er et udtryk for hvor god den enkeltes livskvalitet

er i forhold til baggrundsbefolkningens.

Dette tal ganges i teorien med den estimerede restlevetid. I IPS-MA-

studiet, hvor opfølgningstiden kun er 12 måneder, forventes restlevetiden ikke at blive påvirket af indsatsen, og

QALY er derfor, i dette studie, udelukkende et udtryk for livskvalitet.

Omkostningseffektivitet (ICER)

Herefter beregnes omkostningseffektiviteten, eller

Incremental cost-effectiveness

ratioer (ICER), som er et udtryk

for hvor meget det i gennemsnit koster at opnå en ekstra enhed gevinst, i dette tilfælde en QALY. ICER beregnes

som forskellen i omkostninger (i de 12 måneder før baseline og de 12 måneder fra baseline frem til opfølgning)

mellem den eksperimentelle gruppe og standardindsatsen, divideret med forskellen i QALY gevinsten