Bekendtgørelse om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler
I medfør af § 3, stk. 7 og 8, § 4, stk. 4, § 7, stk. 3, § 11, stk. 1-3, § 14, stk. 2, §
17, § 22, stk. 2, § 24, stk. 1, og § 27, stk. 3, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved lov
nr. 496 af 1. maj 2019,
lov nr. 1223 af 21. august 2020 og lov nr. xxxx af xx.
marts 2021
,
fastsættes:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
§ 1.
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan anvende navnet
’Lønmodtagernes Feriemidler’.
Stk. 2.
Fonden kan foretage automatiseret behandling og afgørelse efter denne
bekendtgørelse.
Stk. 3.
Fondens automatiserede afgørelser kan meddeles uden personlig
underskrift.
Kapitel 2
Indberetning af tilgodehavende feriemidler
§ 2.
Tilgodehavende feriemidler, der er optjent i perioden fra den 1. september
2019 til den 31. august 2020, indberettes efter § 3 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler til fonden på følgende vis:
1) For lønmodtagere, der har tilgodehavende feriemidler optjent efter § 23, stk.
1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og som er i
fortsat ansættelse hos arbejdsgiveren pr. 1. september 2020, indberetter
arbejdsgiver til fonden.
2) For lønmodtagere, der har tilgodehavende feriemidler optjent efter § 23, stk.
5 og 6, og §§ 24 og 25 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4.
oktober 2019, indberetter arbejdsgiver efter § 3, nr. 9, i lov om et
indkomstregister til FerieKonto eller Feriepengeinfo.
3) For lønmodtagere, der har tilgodehavende feriemidler, der er omfattet af § 3,
stk. 6, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
indberetter Lønmodtagernes Garantifond til fonden.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1, sker via indkomstregistret.
Stk. 3.
Arbejdsgivere, der ikke kan indberette tilgodehavende feriemidler via
indkomstregisteret, skal indberette oplysningerne til fonden på en blanket.
Blanketten kan hentes på Virk.dk eller rekvireres hos fonden.