Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2270090_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8161
29. oktober 2020
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Regeringen har den 27. oktober 2020 indgået en aftale med Venstre, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alterna-
tivet om udvidelse af hjælpepakker.
Jeg sender jer her en orientering om aftalens elementer på Beskæftigelsesministeri-
ets område.
Aftalepartierne er enige om, at personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden
fra den 1. november 2020 til den 1. november 2021, automatisk vil få forlænget de-
res dagpengeret med to måneder. Aftalepartierne er også enige om, forlænge retten
til sygedagpenge med tre måneder yderligere, så ingen sygedagpengemodtagere
overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31. januar 2021. Derudover genind-
føres suspensionen af 225-timersreglen fra den 1. november 2020 til og med den
31. januar 2021.
Derudover afsættes der med aftalen 60 mio. kr. til opkvalificering inden for områ-
der med mangel på arbejdskraft. Der tilføres blandt andet yderligere midler til den
regionale uddannelsespulje, som sikrer, at ledige hurtigt kan omstilles til nye jobs
og brancher. Aftalepartierne er også enige om at oprette en ny pulje til finansiering
af certificeringer for de piloter og flyveledere, der er afskediget siden den 11. marts
2020.
Initiativerne på beskæftigelsesområdet kræver hastelovgivning, så de kan træde i
kraft hurtigst muligt efter den 1. november, hvorfra flere af dem har virkning. Jeg
orienterer jer om processen, når den er afklaret.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard