BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Halvårlige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping) i perioden fra 1. januar 2012 – 31. december 2019, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for

ordnede forhold (social dumping) 2012-2019

J.nr. 20185100003

OEB/DOH

Baggrund

Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social dumping.

Med den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet i april 2019 blev den fælles myndighedsindsats forlænget til og med 2022 på

samme niveau som i 2019. Derudover er der med aftale om finansloven for 2020 afsat yderli-

gere midler til den fælles myndighedsindsats. Med den styrkede bevilling vil der i 2020 yderli-

gere være særligt fokus på en række områder, herunder store bygge- og anlægsprojekter. Re-

sultaterne af dette vil kunne følges i kommende afrapporteringer.

Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold fra 2019-2022 i

mio. kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

73,9

123,7

121,7

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de f inansieres inden f or rammerne af af talen om politiets og anklagemy ndighe-

dens økonomi, bortset f ra de 9,1 mio. kr. i 2020, som politiet f ik tildelt i f orbindelse med FL20. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2020.

Tallene f or perioden 2012-2019 f indes i bilag 3, tabel 1.a.

Sammenfatning

Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med

udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører

fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, så ressourcerne bruges der, hvor effekten

af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndighederne også løbende med at

indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og virksom-

hedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher

og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndighederne er

bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse

på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at gennemføre

kontrolbesøg på virksomheder sammen og til at sikre, at myndighederne kommer hjem med de

oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.

Indhold

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Halvårlige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping) i perioden fra 1. januar 2012 – 31. december 2019, fra beskæftigelsesministeren

4. Politiets indsats mod social dumping

5. Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

Bilag 3 Årsopdelte opgørelser fra 2012

Bilag 4 Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsaftale mellem

Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger rammerne for

samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighederne har den nødvendige

kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske

virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange si-

den, senest i januar 2020.

Myndighedsindsatsen er primært målrettet virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, land-

brug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, autobranchen og avis-

distribution, hvor der erfaringsmæssigt ses social dumping, anvendelse illegal arbejdskraft mv.

I 2019 har Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemført 8 landsdækkende aktioner

og 36 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 2019 gennemført henholdsvis 62 landsdæk-

kende aktioner og 239 regionale aktioner i alt siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter over

for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at forholdene ikke

er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med udenlandske virksomheder,

som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmeldelser til Arbejdstilsynets hotline om

udenlandske virksomheder eller via Arbejdstilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel.

Skattestyrelsen har ligeledes løbende gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og

arbejdstagere på baggrund af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, som skal

sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt der på et kon-

trolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de andre myndigheders lovom-

råde, hvor dette indberettes til den pågældende myndighed.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der etableret tre

planlægningsgrupper (en i hver af Arbejdstilsynets tilsynscentre), hvor repræsentanter for Ar-

bejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv

udsøgning af virksomheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af akti-

onernes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og aktio-

ner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte mere overord-

nede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Endelig holder Arbejdstilsynet,

Skattestyrelsen og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarkedets parter om indsatsen

for

ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i

Danmark (den styrkede ind-

sats over for social dumping).

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder overholder den

danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at

udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT, og at anmeldelsen er fyldestgø-

rende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende aktiviteter:



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de fælles

landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.



Som et led i den daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske virksomheder,

der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også tilsyn med udenlandske virk-

somheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsøgende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der

bygges privat.



Arbejdstilsynet har en risikobaseret tilgang til tilsynet med udenlandske virksomheder, der

er anmeldt i RUT. Virksomheder i brancher, hvor der vurderes at være risiko for arbejds-

miljøproblemer og/eller RUT-overtrædelser, og som Arbejdstilsynet ikke kender i forvejen,

vil få et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet øger tilsynet med de virksomheder, hvor der er kon-

stateret problemer på tilsynsbesøgene, og genbesøger virksomhederne, indtil de konstate-

rede problemer er løst. Der føres tilsyn med virksomhederne i de resterende brancher på

stikprøvebasis i forbindelse med RUT-anmeldelsen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at

reglerne overholdes, udtages virksomheden ikke til nye automatisk genererede besøg i to

år.



I forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 blev der afsat midler til at kontrollere virk-

somheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske virksomheder og der-

med ikke skal anmeldes i RUT, og hvor der er en formodning om, at arbejdsmiljøet er dår-

ligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at udsøge relevante virksomheder i

CVR og føre kontrol med dem.



Borgere, hvervgivere eller virksomheder kan kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline

om udenlandske virksomheder, fx ved mistanke om, at en udenlandsk virksomhed udfører

arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT.

Resultater af de landsdækkende fællesaktioner

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af arbejds-

steder i udvalgte brancher fordelt over hele landet.

Nedenfor (tabel 2.0) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med de lands-

dækkende fællesaktioner. Der er gennemført 6 landsdækkende aktioner i 2012 samt 8 i hvert

af årene 2013-2019. Der har været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der er undertiden

gennemført aktioner med anvendelse af færre aktionshold. Der har i planlægningen af ud-

valgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge større arbejdssteder og virksomheder, hvor det er

erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse end på helt små byggeplad-

ser. Dette har medført en faldende tendens i antallet af besøgte arbejdssteder, da besøg på store

arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressourcer. Dog har der i 2019 været en stigning i

antallet af reaktioner pr. besøgte virksomhed.

Tabel 2.0 Resultater af de 62 landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012

–

31. december 2019

Fælles kontrolaktion

2012-2015

2016

2017

2018

2019

I alt

4.371

5.567

2.528

838

435

211

360

3.547

2.020

333

2.307

800

Besøg

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

2654

3568

1682

497

246

139

2272

1296

212

1437

554

452

556

143

145

390

166

230

455

504

246

311

193

221

418

464

224

307

157

190

392

443

233

267

208

229

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og rengø-

ring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3 tabel 2.0.a.

Mindst 1/3 af reaktionerne er giv et til danske v irksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraf t.

Landbrug, skov brug mv .

På de 62 gennemførte fælles landsdækkende aktioner, der er gennemført i perioden 2012-

2019, har Arbejdstilsynet i alt besøgt 5.567 virksomheder, som i alt har fået 3.107 arbejdsmil-

jøreaktioner.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit fået færre

reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virksomheder i de besøgte

brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft, fx i form af udenlandske en-

keltmandsvirksomheder uden ansatte. Eventuelle arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den dan-

ske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-tiltaleindstilling

–

registreres på den

udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 2012-2019 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 23.891 udenlandske virksomheder på

33.216 arbejdssteder. I alt har Arbejdstilsynet besøgt 55.470 arbejdssteder for at kontrollere

udenlandske virksomheder i perioden, inklusiv de forgæves kørsler, hvor Arbejdstilsynet ikke

har truffet virksomheden på arbejdsstedet. Besøgene er gennemført som led i Arbejdstilsynets

daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktioner. Nedenfor (tabel 2.1)

ses Arbejdstilsynets samlede antal tilsyn med danske virksomheder og udenlandske virksom-

heders arbejdssteder i indsatsen for ordnede forhold i 2012-2019.

Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) i

indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012

–

31. december 2019

2012-2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Danske

Udenlandske

5.545

17.263

1.587

3.964

1.819

4.207

1.365

3.827

3.365

4.021

13.681

33.282

I alt

22.808

5.551

6.026

5.192

7.386

46.963

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

1) Besøg v edrørende det helhedsorienterede tilsy n med ordnede f orhold på by ggepladser (SD-HOT) er talt med, selv om disse tal kræ-

v er en manuel optælling. I 2019 drejer det sig om ca. 66 besøg på udenlandske v irksomheders arbejdssteder og 2007 danske v irk som-

heder f or så v idt gælder SD-HOT

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 2.1.a

Som det fremgår af tabel 2.1 er antallet af Arbejdstilsynets besøg steget kraftigt fra 2018 til

2019. Dette skyldes stigningen i besøgte danske virksomheder som følge af besøg vedrørende

det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT).

I bilag 1 findes antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på brancher

(tabel 2.1.1), og i bilag 3 er antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på

regioner (tabel 2.1.2).

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomhe-

der.

Tabel 2.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. december 2019

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

I alt

andet

Ulykkesrisici

477

3.927

4.503

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

700

1.636

2.401

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

980

1.055

Ergonomisk arbejdsmiljø

335

417

Støj

202

210

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven

137

171

(dvs. rygelov)

Andet

316

343

I alt

509

6.630

1.723

282

9.144

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

I alt er der over perioden 2012 - 2019 givet 9.144 reaktioner til udenlandske virksomheder.

Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner givet til danske virksomheder. Fx er

mange tilsyn med udenlandske virksomheder på små byggepladser, hvor der kun udføres gan-

ske få arbejdsopgaver, mens mange tilsyn med danske virksomheder er på større virksomhe-

der, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Dermed er der stor forskel på, hvad

Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 2.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om alvorlige

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).

Tabel 2.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. december 2019.

2012-2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

228

3.530

1.265

5.023

874

206

1.150

772

104

943

785

106

955

669

791

509

6.630

1.723

8.862

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 2.3.a

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til arbejds-

miljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten.

En ikke uvæsentlig del af de registrerede virksomheder i RUT fungerer dog som indlejet ar-

bejdskraft og vil derfor sjældent få en afgørelse, da den vil gå til den virksomhed, der fungerer

som deres arbejdsgiver.

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel 2.3.1.

Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner til udenlandske virksomheder i 2019 for-

holdsmæssigt ligger lidt under niveauet i de foregående år.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 2.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt efter virk-

somhedernes nationalitet. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat

hører til polske og tyske virksomheder.

Tabel 2.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

31. december

2019

2012-2015

2016

2017

2018

2019

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

40,7 %

20,7 %

6,5 %

2,5 %

2,8 %

2,1 %

3,4 %

1,6 %

1,9 %

1,4 %

1,0 %

15,4 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

43,0 %

17,2 %

5,3 %

4,0 %

2,2 %

2,6 %

5,5 %

4,9 %

2,0 %

1,5 %

12,9 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 2.4.a

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at en udenlandsk virksomhed ikke har foretaget korrekt an-

meldelse i RUT, udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden,

eller Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres Skattestyrel-

sen og politiet om forholdet via informationsmodulet i RUT.

I perioden 2012-2019 har Arbejdstilsynet sendt 1.716 tiltaleindstillinger for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig tiltale, jf. tabel 2.5. Langt

størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i RUT, mens de øvrige

vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 1.670 administrative

bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Ar-

bejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforelæg på udstationeringsområ-

det.

Tabel 2.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT

1. januar 2012

–

31. december 2019

2012-2015

Antal tiltaleindstillinger

1.097

Antal administrative bødeforelæg

692

I alt

1.789

2016

138

255

393

2017

173

277

450

2018

164

214

378

2019

144

232

381

I alt

1.716

1.670

3.386

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 2.5.a

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 2.5.2.

Antallet af straffesager for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT ligger i 2019 på ni-

veau med 2018, mens der er et fald i forhold til niveauet i 2017, jf. tabel 2.5. Arbejdstilsynet

vurderer, at faldet primært kan forklares ved naturlige udsving, der vil kunne forekomme in-

den for de enkelte år. Det kan ikke afvises, at Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende an-

meldepligten til RUT for selvstændige uden ansatte også kan have medført et lavere antal sa-

ger, da Arbejdstilsynet som følge af sagen indtil videre har ændret praksis i forhold til afgørel-

ser til selvstændige vedrørende RUT-anmeldekravet

I nedenstående tabel (tabel 2.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for RUT-

overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet udstedte bø-

deforelægget.

Tabel 2.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013

–

31. december 2019

2013-2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Antal RUT adm inistrative bødefo-

relæg i alt

Antal vedtagne og betalte admini-

strative bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsi-

gelse til administrative bødeforelæg

695

246

350

255

126

277

144

102

214

232

118

1.673

705

126

753

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 2.6.a. Arbejdstilsy net f ik mulighed f or at af gøre RUT-sager med et administra-

tiv t bødef orelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

fx hvis der er

uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en tiltaleindstilling til

politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende udenlandske virksomhed

for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 2.5.

D. 1. juli 2018 fik Arbejdstilsynet mulighed for at give virksomheder et strakspåbud om at an-

melde sig til RUT og pålægge den udenlandske virksomhed daglige tvangsbøder, hvis påbud-

det ikke efterkommes. Virksomheden vil dagligt kunne få en bøde på mindst 1.500 kr., indtil

Arbejdstilsynets ændringer af praksis er beskrevet i EEU 72

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/euu/spm/72/svar/1603147/2098248/index.htm

anmeldelsen sker. I 3. kvartal 2018

–

udgangen af 2019 er der sendt 391 strakspåbud og opret-

tet 83 sager, hvor der foretages en juridisk vurdering af, om der er grundlag for at pålægge

virksomheden tvangsbøder.

De foreløbige resultater viser, at der kun bliver givet få tvangsbøder, mens ca. tre fjerdedele af

de virksomheder, som får et strakspåbud om anmeldelse i RUT, efterfølgende anmelder sig i

RUT. Dermed bortfalder grundlaget for at indlede en sag om tvangsbøder. I seks af sagerne

har Arbejdstilsynet udstedt daglige tvangsbøder. I alle seks tilfælde har virksomheden forladt

Danmark uden at anmelde sig til RUT. Ingen af bøderne er blevet betalt. Arbejdstilsynet vil

følge udviklingen og om det høje niveau af efterfølgende anmeldelser fortsætter.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som nævnt oven for etableret en hotline om udenlandske virksomheder i

Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektroniske anmeldelser

via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 5.763 henvendelser til hotlinen om udenlandske virksomheder

samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 2.7. Typisk drejer henven-

delserne om udenlandske personer eller udenlandske virksomheder, der arbejder men ikke er

anmeldt i RUT.

Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således for perioden 2012-2019:



Fra faglige organisationer: 3.071



Fra private hvervgivere: 49



Fra professionelle hvervgivere: 56



Fra andre (fx fra borgere): 2.587

Tabel 2.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. de-

cember 2019

2012-2015 2016

2017

2018

2019

I alt

Antal opkald og anmeldelser

3.840

768

664

332

159

5.763

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 2.7.a

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksom-

heder findes i bilag 2, tabel 2.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejdstilsynet,

fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at lokalisere og

dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksomheder. Antallet af henvendel-

ser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder samt elektroniske anmeldelser

fra arbejdsmarkedets parter er faldet de seneste år.

Arbejdstilsynets erfaringer

Erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på elektroniske og manuelle opgø-

relser:



Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at virksomheder, der anmelder sig i RUT, får færre

alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end virksomheder, der ikke an-

melder sig i RUT.



Som en del af den daglige drift inden for social dumping, har Arbejdstilsynets Tilsynscen-

ter Øst siden august 2017 i fastlagte perioder kørt opsøgende kørsel i geografisk afgræn-

sede villavejsområder. Formålet med den opsøgende kørsel er at afdække, om der er uden-

landske virksomheder, som ikke er eller er mangelfuldt anmeldt i RUT, samt at føre tilsyn

med arbejdsmiljøet på selv samme virksomheder. Under den opsøgende kørsel bliver der

også truffet udenlandske ansatte, som er ansat i danske virksomheder. Ved disse besøg bli-

ver der kun fokuseret på arbejdsmiljøet. I alt er der gennemført 293 besøg, der samlet set

har resulteret i 98 RUT-overtrædelser og 355 arbejdsmiljøafgørelser.

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj 2017 til udgangen af 2019 kontaktet politiet

108 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 34 indberetninger

om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 206 personer er blevet anholdt på bag-

grund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i de konkrete sager. I resten af landet har Ar-

bejdstilsynet kontaktet politiet 12 gange fra 4. kvartal 2018 til udgangen af 2019, og Ar-

bejdstilsynet har viden om, at 22 personer er blevet anholdt på den baggrund.

Fra medio marts 2017 til udgangen af 2019 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst besøgt

116 arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den forbindelse har Arbejds-

tilsynet konstateret, at i alt 233 personer er stukket af. Arbejdstilsynet noterer de arbejdsste-

der, hvor det gør sig gældende og lader det indgå i planlægningen af fremtidige aktioner.

Det drejer sig primært om arbejdssteder i byggeriet. I resten af landet er 38 personer for-

svundet fra 17 arbejdssteder fra 3.kvartal 2018

–

udgangen af 2019.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i hele landet.

Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjælland, jf. tabel 2.1.2.

Endvidere har Arbejdstilsynet erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på til-

synsførendes daglige oplevelser, når de fører tilsyn med udenlandske virksomheder.

†



De deltagende myndigheder oplever, at myndighedssamarbejdet fortsat fungerer til-

fredsstillende inden for alle tre geografier (opdelt efter Arbejdstilsynets tre tilsynscen-

tre). Møder i planlægningsgrupperne, der koordinerer og planlægger de konkrete akti-

oner, er stadig en væsentlig og vigtig del af myndighedssamarbejdet. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration (SIRI) deltager fortsat på aktioner, hvor det

menes at være relevant, fx bygge- og anlægsbranchen samt restaurationsbranchen og

rengøringsbranchen.

Der ses mange eksempler på, at arbejdsmiljøet hos de udenlandske virksomheder sva-

rer til det hos de danske.

Arbejdstilsynet ser fortsat eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender foræl-

dede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af teknolo-

gisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Desuden ser Arbejdstilsynet stadig eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft ikke til-

bydes velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og badefaciliteter m.m.) og

bor på arbejdsstedet under meget dårlige forhold. Arbejdstilsynet har kun adgang til

indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde



†

Erfaringerne opdateres årligt. De er sidst opdateret i 2. kvartal 2019.

af, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på et arbejdssted ser, at der foregår over-

natning under uacceptable forhold, kontakter Arbejdstilsynet kommunen.



Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel- og re-

staurationsbrancherne viser fortsat, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direkte an-

sat i danske virksomheder. Desuden er nogle af virksomhederne registreret i CVR som

enkeltmandvirksomheder, men har reelt ansatte, hvorfor det er relevant for Arbejdstil-

synet at føre tilsyn med de ansattes arbejdsmiljø.

På nogle af de byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer, har Arbejdstil-

synet oplevet, at kommunikationen er mangelfuld eller dårligt fungerende. Det gælder

dog langt fra på alle byggepladser med udenlandske virksomheder.

Endvidere oplever Arbejdstilsynet fortsat på en del arbejdssteder, at både udenlandske

ansatte og arbejdsgivere kun i begrænset omfang ønsker at udtale sig. Arbejdstilsynet

arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under tilsynene.



3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

Skattestyrelsens indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regel-

efterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod bran-

cher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være stor. Der er i myndigheds-

samarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med henblik på at sikre,

at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har Skattestyrelsen gennemført følgende aktiviteter:



Skattestyrelsens særlige indsatsprojekt mod social dumping

Skattestyrelsen har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende

social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv. på

landsplan. I dette projekt har Skattestyrelsen gennemført det konkrete indsatssamarbejde

med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor synlighed og

medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.



Fremadrettet effekt og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen foretages ændring i virksomheders registrerings- og afreg-

ningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse fremadrettet. Skattestyrelsen hjælper

gennem vejledning virksomhederne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms

bliver korrekt. Der vejledes endvidere om registrering for moms, specielt når der arbejdes

for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere vejledes om registrering af an-

satte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om anvendelse af uden-

landsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt om skiltningsregler på er-

hvervsmæssigt anvendte varevogne.

Skattestyrelsen anvendte ca. 53 årsværk i 2019 til den fælles myndighedsindsats for ordnede

forhold. Dette er til dels finansieret af politisk afsatte bevillinger og til dels prioriteret inden

Ressourcer mv.

for Skattestyrelsens egen ramme. I 2020 er den politisk afsatte bevilling på 48,1 mio. kr. På

den baggrund forventes ca. 66 årsværk til indsatsen i 2020

‡

Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbejde, når

Skattestyrelsen undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller afgifter. Det

kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksomhed eller person reelt er

skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt

til skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut,

korrespondance med virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet

heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

Skattestyrelsen definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligtige ind-

komst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det fakti-

ske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af reguleringerne. I opgørelsen er

reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættel-

ser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der

medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddri-

velig. Opgørelsen medtager endvidere ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrettede

adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller og nettoprovenu for perioden 2015 til og med 2019,

som er opgjort efter de nævnte metoder, fremgår af nedenstående tabel 3.1.

Tabel 3.1 Antal kontroller, træfprocent og nettoprovenu i projektet social dumping 2015 - 2019

2012-14

2015

2016

2017

2018

2019

Antal kontroller

Antal kontroller med

Regulering

Træfprocent

Beregnet nettoprovenu

(mio. kr.)

3.708

1.184

31,9 pct.

123

3.428

1.210

35,3 pct.

290

2.831

1.240

43,8 pct.

134

3.225

1.499

46,5 pct.

191

2.847

1.410

I alt

16.039

6.543

49,5 pct.

40,8 pct.

239

977

Kilde: Skattesty relsen

Antal kontroller er opgjort ef ter de principper, som, Skattesty relsen har besluttet, skal anv endes f or at sikre et ensartet grundlag f or at

sammenligne antal kontroller på tv ærs af de enkelte kontrolaktiv iteter. For at bev are kontinuiteten i f orhold til tidligere af rapporteringer

indeholder denne af rapportering ligeledes den hidtil anv endte opgørelsesmetode i tabel 3.2.

Antal kontroller og beregnet nettoprov enu er ikke opgjort f or perioden 2012-2014, da ændringen i opgørelsesmetoden f ørst blev ind-

f ørt i 2015.

Antallet af kontroller kan variere fra år til år. Det skyldes bl.a., at antal kontroller er påvirket af

antal skatte- og afgiftsarter samt af antal virksomheder/personer i de enkelte sagskomplekser.

Fx kan få store sagskomplekser med statuering af skattepligt medføre et stort antal afsluttede

kontroller - bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet virksomhederne.

‡

Skattestyrelsen opgør

antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort ud fra årsværksforbruget,

som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har registreret på opgave-

løsningen.

Det bemærkes ligeledes, at antal kontroller med reguleringer er steget procentvis over hele pe-

rioden. Den procentvise stigning i antal kontroller med reguleringer indikerer, at Skattestyrel-

sen hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer. Omvendt be-

tyder stigningen også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekrævende, og at sags-

behandlingstiden kan blive længere.

Antal kontrollerede virksomheder/personer og reguleringer

–

fordelt på brancher (ma-

nuel opgørelse).

Selvom Skattestyrelsen i 2015 har ændret opgørelsesmetoden, så der sikres et ensartet grund-

lag for at sammenligne kontroller på tværs af kontrolaktiviteter,

jf. tabel 3.1,

har Skattestyrel-

sen også fastholdt den oprindelige opgørelsesmetode, som projektet har anvendt siden 2012.

Social dumping-projektet har siden 2012 foretaget manuelle registreringer af, hvor mange

virksomheder/personer der er kontrolleret, samt af reguleringerne, der er forbundet med ind-

satsen.

Skattestyrelsen har holdt fast i denne opgørelsesmetode for at bevare kontinuiteten i afrappor-

teringen, og fordi det bl.a. gør det muligt at opgøre resultaterne fordelt på brancher. I perioden

fra 2012 til og med 2019 er det samlede antal af kontrollerede 13.142 og det samlede regule-

ringsbeløb er på 1.634 mio. kr.,

jf. tabel 3.2.

I tabel 3.2 fremgår en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på hovedbrancher.

Tabel 3.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012

–

2019

2012-2015

2016

2017

2018

2019

Bygge og

anlæg

Service

958

Det grønne

753

område

Øvrige

1.091

I alt

6.901

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

4.099

182

810

225

777

108

835

161

645

187

139

430

576

169

282

1.837

334

412

258

1.532

384

265

113

120

396

I alt

Antal

7.166

2.595

1.212

2.169

13.142

Mio. kr.

862

282

409

1.634

278

228 1.589

260

246 1.283

Kilde: Skattesty relsen

Anm.: Sumaf v igelser i tabellen sky ldes af rundinger

For en opgørelse ov er de enkelte år i perioden 2012 - 2019 henv ises der til bilag 3, tabel 3.2.a

Udsvinget på reguleringer i enkelte år skyldes bl.a., at der i disse år har være enkelte større

sagskomplekser med store reguleringer.

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretagne

reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Det skal dertil bemærkes, at de opgjorte reguleringer i tabel 3.2 ikke svarer til det skattemæs-

sige merprovenu forbundet med indsatsen. Det skyldes, at:

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejdsudlejeskat

eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en lønmodtagers indkomst eller

fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgående retning, og der er således tale om brutto-

bevægelser. Der er dog langt overvejende tale om forhøjelser. Indkomstforhøjels er indgår med den fulde

indkomstændring, mens regulering af moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkeds bidrag indgår

med den reelle ændring af skattebeløbet.



Reguleringer af skattepligtig indkomst måles på indkomstreguleringer og ikke på de

afledte skatter (reguleringer på moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsudleje-

skat mv. medtages med den faktuelle skat/afgift til betaling).

Både forhøjelser og nedsættelser medtages som reguleringer.

En del af sagerne vil give sig udslag i restancer, som ikke nødvendigvis kan inddrives

på grund af manglende betalingsevne hos skyldneren (Dette gør sig også gældende for

det opgjorte nettoprovenu i tabel 3.1).

Sagstyper og risikoområder

I forbindelse med kontrollerne gennemfører Skattestyrelsen ofte både regulering af indkomst

og moms mv. samt ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold.

Det forekommer typisk i sager, der omhandler:



Virksomhedsejers, selskabers eller ansattes manglende angivelse og/eller selvangivelse.

Kontrolindsatsen har endvidere ofte en fremadrettet virkning for de berørte virksomheder/per-

soners afregningsforhold, idet Skattestyrelsen i forbindelse med kontrollerne ofte får deres re-

gistreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

arbejdsudlejeskat på plads. Kontrolindsatsen fremmer dermed deres mulighed for korrekt an-

givelse fremover. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af den fremadrettede virkning af

disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til og med 2019 er i alt 1.074 udenlandske virksom-

heder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudlejeskat eller ændret

fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at være lønansat i dansk firma

med indeholdelse af A-skat mv.,

jf. tabel 3.3.

De typiske sager handler her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede enkelt-

mandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden

er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes, om samarbejdsforhol-

det skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter den danske hvervgiver skal

indeholde A-skat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i den

udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæssigt problem,

hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entreprise. I disse tilfælde kon-

trolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal være omfattet af arbejdsudlejebeskat-

ning, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Som det

fremgår af tabel 3.3, er der i disse sager i perioden 2012 til og med 2019 foretaget bagudret-

tede reguleringer på i alt ca. 532 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbeløb på

1.634 mio. kr.,

jf. tabel 3.2).

Ca. 33 pct. af det samlede reguleringsbeløb på 1.634 mio. kr. i pe-

rioden fra 2012 til og med 2019 kan derfor henføres til denne type sager, der også kan inde-

holde reguleringer for fx moms. De typiske sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med henblik på

korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler Skattestyrelsen oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Det

kan ske ved, at der sendes spontane kontroloplysninger eller der indhentes konkrete oplysnin-

ger hos de udenlandske skattemyndigheder vedr. en udenlandsk virksomhed/person med akti-

vitet i Danmark. I sager hvor der kan være tale om ansvarspådragende forhold, sendes sagerne

til vurdering hos Skattestyrelsens straffesagsenheder.

I tabel 3.3. nedenfor fremgår de ovenfor beskrevne resultater af Skattestyrelsens indsats.

Tabel 3.3 Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012

–

2019

2012-2015

2016

2017

2018

2019

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,

antal sager

Ansvarssager, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

506

493

215

592

187

155

163

105

153

181

103

132

131

158

106

203

157

I alt

918

1.074

648

1.150

532

Kilde: Skattesty relsen

Anm.: Sumaf v igelser i tabellen sky ldes af rundinger.

For en opgørelse ov er de enkelte år i perioden 2012

–

2019 henv ises der til bilag 3, tabel 3.3.a

På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbejdere, der

er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en kontrol af de dan-

ske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underentreprenører. Derfor figure-

rer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksomheders og personers nationalitet,

jf.

tabel 3.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2019 er der af-

sluttet sager på 44 forskellige nationaliteter.

Tabel 3.4 Afsluttede sager efter nationalitet 2012

–

2019 (antal og pct

)

2012-2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal Pct.

Danmark

3.787

55 1.040

809

842

738

57 7.216

Polen

1.401

259

270

261

229

18 2.420

Tyskland

303

521

Rumænien

203

460

Litauen

317

104

560

Tjekkiet

Storbritannien

153

245

Letland

142

Sverige

118

Italien

140

213

Tyrkiet

Slovakiet

Bulgarien

Nederlandene

120

Kina

Øvrige

257

121

144

199

794

I alt

6.901

100 1.837

100 1.532

100 1.589

100 1.283

100 13.142

100

Kilde: Skattesty relsen

Optælling er baseret på af sluttede sager, hv or én v irksomhed/arbejdstager tæller f or én sag uanset antal af kontroller i den enkelte

sag.

Afsluttede sager efter nationalitet

Skattestyrelsens erfaringer og fremadrettede initiativer

Skattestyrelsen oplever fortsat udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområ-

det hos såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i Danmark og

beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat:



manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt



fejl i og manglende angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet bl.a. om-

kring forhold som:

Indeholdelsespligt af A-skat og am-bidrag

Status som selvstændig eller lønmodtager

Arbejdsudleje

Udenlandske virksomheders skattepligt

Udenlandske virksomheder momspligt

Omvendt betalingspligt (reverse charge)

Udenlandske medarbejderes rejse- og befordringsfradrag

Der er også andre brancher ud over byggeri, service og det grønne område, som fremstår som

risikobetonede, idet der også her jævnligt konstateres fejl og mangler. Her kan bl.a. nævnes

transportbranchen, autobranchen, industri, skrot, restaurationsbranchen og detail-/engroshan-

del m.m.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder og ar-

bejdstagere, hvilket kan give udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et område, hvor

regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende sagsbehandling er

kompleks og ressourcekrævende.

Skattestyrelsen har samtidig fokus på virksomheder og arbejdstagere, der kommer fra lande,

hvor Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der vil i visse situationer

straks indtræde skattepligt ved aktiviteter i Danmark.

Den øgede bevilling til indsatsen vil, når alle ressourcer er tilknyttet, give mulighed for at have

et særligt fokus på en række områder; herunder større offentlige og private anlægsarbejder,

hvor der vil blive iværksat en tidlig vejlednings- og informationsindsats. Der vil endvidere

være fokus på hovedentreprenørens egenkontrol af kæden af underleverandører. Dette sker for

at sikre, at underleverandørerne efterlever relevante regler. Hvor det er relevant vil informati-

onsindsatsen blive fulgt op af kontrol.

Ved enkelte større anlægsarbejder er det konstateret, at der er udstedt et antal skattekort, som

ikke er anvendt, selvom medarbejderne arbejder her i landet, hvilket giver anledning til fokus

på området.

Yderligere vil der være fokus på transportbranchen, hvor der er konstateret en række overtræ-

delser i forbindelse med bl.a. udflagning, hvor en dansk virksomhed flytter lastbiler og ansatte

til et udenlandsk datter- eller søsterselskab. Der ses bl.a. fejl omkring skattepligtsforhold, hvor

ledelsens sæde er i Danmark, og virksomheden derfor er skattepligtig hertil. Samtidigt ses der

fejl og mangler omkring angivelse og beregning af arbejdsudlejeskat. Skattestyrelsen vil igen i

2020 deltage i enkelte af politiets tungvognskontroller.

Det kan konstateres, at der i de senere år har været et fald i både antallet af virksomheder, der

indberetter arbejdsudlejeskat og den indberettede arbejdsudlejeskat. Da der i samme periode

har været et stigende antal udenlandske arbejdere i Danmark, vil Skattestyrelsen have øget fo-

kus på arbejdsudlejeskat, herunder også om beregningsgrundlaget på angivne arbejdsudleje-

skatter opgøres korrekt.

Der gennemføres også i 2020 målrettede vejledningsinitiativer som supplement til kontrolind-

satsen. Fx kan både virksomheder og personer, der vil udføre aktiviteter i Danmark, søge in-

formationer, bl.a. på flere fremmedsprog, om, hvad de skal foretage sig for at leve op til det

gældende regelgrundlag på Skatteforvaltningens hjemmeside

www.skat.dk.

Derudover er der

udarbejdet vejledningsmateriale på relevante fremmedsprog, som typisk uddeles i forbindelse

med kontrolaktionerne. Skattestyrelsen har også afholdt informationsmøder flere steder i lan-

det for virksomheder, arbejdstagere og deres interesseorganisationer. Vejledningsinitiativerne

skal samlet set bidrage til, at de virksomheder og ansatte, som gerne vil følge reglerne, er in-

formeret korrekt. Skattestyrelsen arbejder løbende på at udvikle nye vejledningstiltag og har

bl.a. særlig fokus på at komme tidligt ud med vejledning til store offentlige og private anlægs-

arbejder med henblik på at begrænse evt. større provenutab som følge af ukorrekte angivelser

m.v.

Skattestyrelsen anvender i vidt omfang erfaringerne fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i

udviklingen af vejledningstiltagene. Fx har der i 2019 været gennemført en række kombine-

rede vejlednings- og kontroltiltag rettet mod virksomheder på større anlægsarbejder. Indsatsen

er forebyggende og tilstræbes påbegyndt så tidligt i projekternes forløb som muligt. Denne til-

gang fortsættes i 2020.

Samtidig deltager Skattestyrelsen i samarbejde på internationalt plan omkring bekæmpelse af

manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet for udenlandske virksomheder/uden-

landske arbejdstagere. Dette sker gennem initiativer, der forsøges udviklet bilateralt med rele-

vante lande, samt ved initiativer, der er forankret hos EU-Kommissionen. Der arbejdes på at få

udviklet en fælles informationsdatabase på EU-plan og der forsøges på at få udviklet fælles

vejlednings- og informationsinitiativer med Rumænien og Polen, herunder fx placering af link

til den danske skatteforvaltnings vejledninger på de udenlandske myndigheders hjemmesider.

Endelig deltager Skattestyrelsen fortsat i udvikling af fælles målrettede tiltag til bekæmpelse

af sort/udeklareret arbejde på EU-plan. Dette i form af erfaringsudveksling, drøftelser og ind-

satser for at skabe grobund for lettere adgang til informationsudveksling mellem landene.

Som led i dette arbejde deltager Skattestyrelsen sammen med Arbejdstilsynet i planlægningen

af en informationskampagne, der udgår fra EU-kommissionen, og har til formål at sætte fokus

på fordelene ved deklareret arbejde. Kampagnen gennemføres i 2020 i samtlige EU-lande samt

Norge og Island.

4. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt efterforske

formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de fælles kontrolaktio-

ner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmeldepligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan til brug

for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i 2019. Operationsplanen om-

fatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation

til indsatsens udførelse samt retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–2019

registreret

følgende:

Tabel 4.1 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012-2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 4.1.a

992

459

122

130

103

135

138

1.517

785

Tabel 4.2 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012-2015

2016

2017

2018

2019

Tjenesteyder

Hvervgiver

839

398

117

I alt

1.240

651

Kilde: Politiet

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 4.2.a

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. an-

meldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 4.1.1 og 4.2.1.

Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de

pågældende år.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) som

grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet med usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem, og

datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 4.3 Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2012

–

2019

Øvrige sager

2012-2015

2016

2017

2018

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andre sager

129

115

119

115

Kilde: Politiet

Resultaterne f or de enkelte år kan f indes i bilag 3, tabel 4.3.a

Det bemærkes, at antallet af sager vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager er steget med mere end

100 % fra 48 sager i 2018 til 115 sager i 2019.

Det bemærkes endvidere, at øvrige sager omfatter de tilfælde, hvor politiet har konstateret en

mulig overtrædelse af anden gældende lovgivning end Registret for Udenlandske Tjeneste-

ydere, fx udlændingeloven og straffeloven, ligesom det kan omfatte eftersøgninger til fremstil-

ling i fogedretten m.v. Frihedsberøvelse omfatter alle de tilfælde, hvor det har været nødven-

digt for politiet at foretage en frihedsberøvelse i sagen.

Tallene er baseret på manuelle indberetninger foretaget af politikredsene umiddelbart efter ak-

tionernes gennemførelse.

5. Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

EU’s transportregler giver vognmænd hjemmehørende i EU mulighed for midlertidigt at køre

vognmandskørsel (cabotage) i andre EU-lande inden for nærmere definerede regler. Bestem-

melserne giver som hovedregel transportvirksomheder adgang til at udføre tre cabotagekørsler

inden for syv dage med samme køretøj efter afslutningen af en international transport fra et

andet land til værtsmedlemsstaten.

Siden 1. januar 2014 har de tre etablerede, regionale og specialiserede tungvognscentre vareta-

get kontrolindsatsen med overholdelse af reglerne for cabotagekørsel i Danmark.

Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede tungvognskon-

trol, hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbindelse med indsatsen, ikke

kun kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel. Kontrollen omfatter fx også

kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne mv.

Der er ikke fastsat egentlige målkrav for politiets indsats på cabotageområdet, men det er for-

udsat i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019, at politiets indsats

mod cabotagekørsel videreføres. Tungvognscentrene forventes i denne forbindelse at opret-

holde en passende operativ indsats i videst mulige omfang på et niveau svarende til 2015, hvor

der blev kontrolleret 5.000 køretøjer.

Politiet har i 2018 standset 5.577 køretøjer i forbindelse med indsatsen overfor cabotagekørsel.

Tallet for 2019 udgør 5.677 standsede køretøjer.

Derudover fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2018:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

112

Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2019:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

170

259

185

Et samlet overblik over antallet af standsede køretøjer for perioden 2014 til 2019 og Rigsadvo-

katens registreringer af henholdsvis antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-

fældende afgørelser for overtrædelse af reglerne om cabotage for perioden 2015 til 2019 frem-

går af bilag 4.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012- 2019 delta-

get i 136 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesaktioner. I 2.

halvår 2019 har SIRI deltaget i 12 aktioner samt en ad hoc aktion. SIRI bistår politiet med

kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder arbejdsgi-

vere om reglerne herom.

På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere

uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet har foretaget anholdel-

ser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra

politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er generelt målrettet bran-

cher, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget flest tredjelandsstatsborgere.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Tabel 2.1.1 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt

på brancher siden 2012. Som det fremgår af tabellen, er størstedelen af Arbejdstilsynets tilsyn

med udenlandske virksomheders arbejdssteder gennemført inden for bygge- og anlægsbran-

chen. Dette skyldes dels, at hovedparten af de tjenesteydelser, som anmeldes i RUT, er inden

for bygge- og anlægsbranchen, dels at Arbejdstilsynets opsøgende kørsel er målrettet bl.a.

bygge- og anlægsbranchen, da der her konstateres relativt mange overtrædelser af arbejdsmil-

jøloven og reglerne om anmeldelse i RUT.

Tabel 2.1.1 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) fordelt på brancher 2012

–

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Bygge/anlæg

2.422

3.275

3.350

3.309

2.905

2.877

2.484

2.603

23.225

Hotel og restauration

Rengøring

Det grønne område

Godstransport inkl.

avisdistribution

Øvrige

I alt

160

1.154

3.801

161

896

4.399

140

1.149

4.760

117

811

4.303

101

901

3.964

118

1.136

4.207

109

1.155

3.827

1.212

3.955

118

236

977

246

8.414

33.216

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid

Fordeling af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

2019

2.2.1 Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

403

424

Strakspåbud

3.428

521

741

282

145

126

282

5.555

Påbud Vejledninger +

andet

1.344

1.414

223

I alt

3.923

1.908

789

343

150

160

303

7.616

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

2.2.2 Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger +

andet

I alt

127

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

2.2.3 Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger +

andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

2.2.4 Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger +

andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

2.5.1 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT fordelt

på brancher, 2013

–

2019

Byggeri

Det grønne

Hotel og

Godstrans-

om råde

restauration

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

106

175

281

I alt

Antal tiltaleindstillin-

ger

Antal administrative

bødeforlæg

I alt

1.165

1.468

2.633

1.282

1670

2.952

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsy nets registrering af branche blev justeret ultimo 2012 til de hov edgrupper, der

f remgår af tabellen.

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

Arbejdstilsynets kvartalsopgørelser

Tabel 2.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012

2013

2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

126

3. kv.

2015

166

227

1. kv.

2019

173

212

148

217

4. kv.

2015

218

278

2. kv.

2019

174

204

141

205

1. kv.

2016

211

266

3. kv.

2019

148

181

283

146

445

2. kv.

2016

258

340

4. kv.

2019

174

194

214

132

355

3. kv.

2016

213

292

I alt

509

6.630

1.723

8.862

202

128

342

4. kv

2016

192

252

253

360

1. kv.

2017

238

283

278

392

2. kv.

2017

188

229

263

370

3. kv.

2017

157

203

264

359

4. kv.

2017

189

228

3. kv.

2014

308

402

1. kv.

2018

199

237

4. kv.

2014

223

304

2. kv.

2018

212

260

1. kv.

2015

233

302

3. kv.

2018

181

224

2. kv.

2015

239

339

4. kv.

2018

193

234

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Tabel 2.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger

meldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2016

2016

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

103

129

110

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2019

2019 2019

2019

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

128

og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015 2015

107

3. kv. 4. kv. 1. kv.

2016 2016 2017

137

117

115

133

179

2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018

108

I alt

1.716

1.670

103

101

106

140

107

101

3.386

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Tabel 2.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018 2018

Antal opkald

211

172

170

223

198

177

168

192

181

123

105

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv.

4. kv.

I alt

2019

2019 2019

2019

Antal opkald

5.763

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

1. kv. 2. kv.

2015 2015

167

213

3. kv. 4. kv.

2018 2018

Politiets kvartalsopgørelser

Tabel 4.1.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018 2018

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

Ialt

2019 2019 2019 2019

Tjenesteyder

1517

Hvervgiver

785

Kilde: Politiet

Tallene f or 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

1. kv. 2. kv.

2015 2015

3. kv. 4. kv.

2018 2018

Tabel 4.2.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

1. kv. 2. kv.

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016

2017 2017

2017 2017 2018 2018

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

I alt

2019 2019 2019 2019

Tjenesteyder

1240

Hvervgiver

651

Kilde: Politiet

Tallene f or 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Bilag 3

Årsopdelte opgørelser fra 2012

Afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats mod social dumping

Tabel 1.a Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2012 - 2019 i mio. kr.

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

73,9

I alt

59,7

60,1

76,3

93,2

73,2

82,4

74,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet i perioden 2016-2019, da de f inansieres inden f or rammerne af af talen om politiets

og anklagemy ndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1.a er pl-reguleret til 2020.

Arbejdstilsynets opgørelser

Tabel 2.0.a Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012

–

31. december 2019

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

4.371

5.567

Besøg

Antal besøgte arbejds-

steder

Antal besøgte virksom-

heder

Bygge/anlæg

Service, restauration

og rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift.

RUT

Danske virksomheder

Udenlandske virksom-

heder

590

845

687

1005

766

942

611

776

452

556

455

504

418

464

392

443

Besøg fordelt på branche

417

107

539

306

539

574

431

458

197

647

295

268

182

512

264

143

145

390

166

246

311

193

224

307

157

233

267

208

2.528

838

435

211

360

3.547

2.020

333

Virksomhedernes nationalitet

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

192

362

209

485

168

398

230

221

190

229

2.307

800

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. arbejdssteder (lokationer) med udenlandske virksomhe-

der i indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012

–

31. december 2019.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Danske

Udenlandske

I alt

1.680

3.801

5.481

821

4,399

5.220

1.552

4.760

6.312

1.492

4.303

5.795

1.587

3.964

5.551

1.819

4.207

6.026

1.365

3.827

5.192

3.365

4.021

7.386

13.681

33.282

46.963

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

1) Besøg v edrørende det helhedsorienterede tilsy n med ordnede f orhold på by ggepladser (SD-HOT) er talt med, selv om disse tal kræ-

v er en manuel optælling. I 2019 drejer det sig om ca. 66 besøg på udenlandske v irksomheders arbejdssteder og 2007 danske v irk som-

heder f or så v idt gælder SD-HOT

Tabel 2.1.2 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt

på regionerne pr. år siden 2012. Det fremgår, at en stor andel af tilsynene med udenlandske

virksomheders arbejdssteder er inden for Region Hovedstaden. Det er Arbejdstilsynets erfa-

ring, at udenlandske virksomheder er særligt koncentrerede i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

Tabel 2.1.2 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på regionerne 2012

–

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår

2019

Region Hovedstaden

1.485

1.795

2.021

1.755

939

1.610

1.355

1.136

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Ukendt

334

661

552

214

555

529

879

790

279

127

565

907

807

319

141

412

908

723

241

264

217

507

295

117

1889

430

901

904

325

395

939

813

322

931

921

410

I alt

12.396

5.805

6.633

5.805

2.227

3.019

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

De ukendte sky ldes dels anmeldelse v ed hjælp af geokoordinater dels datakv alitet (uov erensstemmelse mellem adressen i Arbejdstil-

sy nets journalsy stem og v ejnav nsregisteret).

Tabel 2.3.a Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. december 2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

266

993

947

436

1.449

1.058

318

1.435

856

245

1.146

874

206

1.150

772

104

943

785

106

955

669

791

509

6.630

1.723

8.862

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Tabel 2.4.a Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

31. december

2019.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuro-

pæiske lande)

I alt

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

2,0 %

5,7 %

1,9 %

1,6 %

2,3 %

0,9 %

12,1 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

43,0 %

17,2 %

5,3 %

4,0 %

2,2 %

2,6 %

5,5 %

4,9 %

2,0 %

1,5 %

12,9 %

100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Tabel 2.5.a Tiltaleindstillinger og administrative

1. januar 2012 - 30. juni 2019

2012

2013

Antal tiltaleindstillinger

439

283

Antal administrative

114

Bødeforlæg

I alt

439

397

bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT

2014

231

313

544

2015

144

265

409

2016

138

255

393

2017

173

277

450

2018

164

214

378

2019

149

232

381

I alt

1.721

1.670

3.391

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Tabel 2.6.a Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013

–

31. december 2019

2013 2014

2015 2016

2017 2018

2019

I alt

Antal RUT adm inistrative bødefore-

læg i alt

Antal vedtagne og betalte administra-

tive bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

Overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsi-

gelse til administrative bødeforelæg

114

313

109

169

268

103

119

255

126

277

144

102

214

232

118

1.673

705

126

753

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Arbejdstilsy net f ik mulighed f or at af gøre RUT-sager med et administrativ t bødef orelæg den 1. juli 2013

Tabel 2.7.a Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. de-

cember 2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Antal opkald og anmeldelser

1.147

1.097

833

763

768

664

332

159

5.763

Kilde: Arbejdstilsy net. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt ov er tid.

Skattestyrelsens opgørelser

Tabel 3. Bevilling afsat til fælles myndighedsindsats for ordnede forhold i SKAT/Skattestyrelsen, 2012-2020

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt (mio. kr.)

21,3

21,9

25,4

31,5

29,5

33,6

29,5

48,1

Kilde: Skattesty relsen. Det bemærkes, at der er derudov er i perioden 2013-2019 prioriteret y derligere midler til indsatsen, som er f inan-

sieret inden f or Skattesty relsens egen ramme. Tallene i tabellen er pl-reguleret til 2019.

Tabel 3.2.a Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012

–

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Bygge og

568

10 1.069

31 1.312

52 1.150

810

225

777

108

anlæg

Service

186

118

247

407

576

412

Det grønne

139

208

177

229

169

område

Øvrige

157

182

203

549

108

282

258

I alt

1.050

38 1.577

56 1.939

99 2.335

237 1.837

334 1.532

228

2018

2019

I alt

Antal

Bygge og anlæg

Service

Det grønne område

Øvrige

I alt

835

384

278

1.589

Mio. kr.

161

246

Antal

645

265

113

260

1.283

Mio. kr.

187

120

396

Antal

7.166

2.595

1.212

2.169

13.142

Mio. kr.

862

282

409

1.634

Kilde: Skattesty relsen

Anm.: Sumaf v igelser i tabellen sky ldes af rundinger.

Tabel 3.3.a Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012

–

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Oplysninger sendt til udlan-

det, antal sager

Entreprise ændret til løn/ar-

bejdsudleje, antal sager

Ansvarssager, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skatte-

pligt (mio. kr.)

165

195

150

198

115

457

118

155

163

105

153

181

103

132

131

158

106

203

2019

157

I alt

918

1.074

648

1.150

532

Kilde: Skattesty relsen

Anm.: Sumaf v igelser i tabellen sky ldes af rundinger.

Politiets opgørelser

Tabel 4.1.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2019

I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

130

135

138

1517

Hvervgiver

160

112

103

785

Kilde: Politiet.

Tallene f or 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

Tabel 4.2.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2019

Tjenesteyder

212

288

213

126

117

Hvervgiver

133

114

I alt

1240

651

Kilde: Politiet.

Tallene f or 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

Tabel 4.3.a Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i 2012

–

2019

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

2016

2017

2018

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andre sager

2019

119

115

Kilde: Politiet

Tallene er baseret på indberetningsskemaer f ra politikredsene.

Bilag 4

Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

Rigspolitiets og Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal standsede køretøjer samt

antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgørelser for overtrædelse

af reglerne om cabotage i 2014- 2. kvartal 2019 viser følgende:

2014

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.110

1.077

2015

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.348

1.395

2016

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.156

929

2017

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.302

1.079

2018

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.159

1.683

2019

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.680

1.517

3. kvt.

1.735

4. kvt.

996

I alt

4.918

3. kvt.

1.020

4. kvt.

1.177

I alt

4.940

3. kvt.

972

4. kvt.

962

I alt

4.019

3. kvt.

850

4. kvt.

819

I alt

4.050

3. kvt.

1.398

4. kvt.

1.349

I alt

5.589

3. kvt.

1.144

4. kvt.

1.206

I alt

5.677

f ra

politikredsene og tungv ognscentrene. Der er ikke tale om låste tal, hv orf or det registrerede antal standsede køretøjer i et å r kan ændre

sig i f orbindelse med ef terf ølgende indberetninger, opdateringer eller korrektioner. Derudov er bemærkes det, at seneste tal f ra 2018 og

2019 er opdateret med et udtræk f ra Rigspolitiets f ærdselsdatabase pr. 22. januar 2020.

Det bemærkes, at udtrækket er excl. f okusområdet traktor/motorredskab. Færdselsdatabasen beror på manuelle indberetninger

De registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel i 2015, 2016,

2017 og 2018 samt 2019 fordeler sig således:

1. kvartal

2015

2. kvartal

2015

3. kvartal

2015

4. kvartal

2015

1. kvartal

2016

100

2. kvartal

2016

3. kvartal

2016

4. kvartal

2016

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

1. kvartal

2017

2. kvartal

2017

3. kvartal

2017

4. kvartal

2017

1. kvartal

2018

2. kvartal

2018

3. kvartal

2018

4. kvartal

2018

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

1. kvartal

2019

2. kvartal

2019

3. kvartal

2019

4. kvartal

2019

147

Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområdet i POLSAS, hvorfor

data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på

baggrund af POLSAS, bearbejdet i Qlikview efter anklagemyndighedens ledelsessystem. Der tages for-

behold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, for-

sinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange

personer pr. journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der tages forbehold for, at der er en

periodevis forskydning af data, idet antallet af afgørelser kan vedrøre sigtelser, der er rejst i tidligere pe-

rioder. Det bemærkes endvidere, at bødeforelæg registreres som fældende afgørelser i POLSAS i det

øjeblik, de sendes fra politiet. I de tilfælde, hvor bøden ikke vedtages, vil der ske en periodemæssig for-

skydning af afgørelsesdatoen, når sagen afgøres i retten, ligesom afgørelsen vil kunne ændres fra fæl-

dende til frifindende. Data er opdateret den 11. januar 2020.

Fældende afgørelser dækker over indenretlige afgørelser, bødeforelæg og tiltalefrafald. Ikke-

fældende afgørelser omfatter frifindende domme og påtaleopgivelser, jf. retsplejelovens § 721.