BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 192: Henvendelse af 4. marts 2021 ase vedr. forsøg med digitale samtaler med ledige i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 192
Offentligt

Ase

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Holmens Kanal 20

1060 København K

Frederikskaj 4

2450 København SV

Tlf. 70 13 70 13

Fax 70 13 70 12

www.ase.dk

Den 4. marts 2021

Kære Peter Hummelgaard

Du har over lang tid og flere gange bebudet et forsøg med digitale samtaler

både over for os direkte og senest i dit brev vedr. forsøg med digitale samtaler

til forligskredsen bag beskæftigelsesreformen, hvori du tilkendegiver, at

Beskæftigelsesministeriet er i gang med at undersøge, hvorledes et forsøg

med digitale samtaler kan tilrettelægges.

Erfaringerne viser ellers, at digitale samtaler i kontaktforløbet med ledige

–

som nu har fungeret i snart et år

–

har været en stor succes og givet en lang

række positive gevinster i form af øget fleksibilitet og mulighed for individuelt

tilpassede samtaler samt markant øget effektivitet som følge af bedre fordeling

og udnyttelse af medarbejdernes tid og ressourcer.

Samtidig er den indholdsmæssige kvalitet i samtalerne opretholdt og både

ledige, jobcentre og a-kasser har meldt om stor tilfredshed og særdeles gode

erfaringer med den digitale kontakt, hvor samtalerne er blevet mere

målrettede og fokuseret på selve indsatsen og med mindre spildtid og snak

ved kaffeautomaten.

Den digitale succes afspejles såvel i

KL’s

undersøgelse fra august 2020,

erfaringsopsamlingen som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

gennemført blandt ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser, Ases notat

med gennemgang af både erfaringer og det videnskabelige grundlag for

digitale kontra fysiske samtaler samt Civiløkonomernes A-kasses

undersøgelse.

På trods af den enorme erfaringsopsamling og tilvejebragte viden gennem det

seneste år begrunder ministeren alligevel behovet for et forsøg med, at der

mangler viden om alene beskæftigelseseffekten af digitale samtaler. En enkelt

Brev til forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (Socialdemokratiet, Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti), 25. december

2020, vedr. forsøg med digitale samtaler.

STAR's erfaringsopsamling

KL's undersøgelse

CA's undersøgelse "Lediges møder med CA"

Ase's notat og analyse "Digitale samtaler med ledige bør gøres permanente"

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 192: Henvendelse af 4. marts 2021 ase vedr. forsøg med digitale samtaler med ledige i beskæftigelsesindsatsen

effekt ud af de mange effekter som påvirkes ved at gå fra fysiske samtaler til

digitale kontaktforløb, selv om der åbenlyst også er mange

sundhedsmæssige, økonomiske samt klima- og miljømæssige effekter.

For ikke at kaste alle de positive gevinster overbord og tilbagerulle den

–

under de givne omstændigheder

–

succesfulde modernisering og digitalisering

af beskæftigelsesindsatsen alene på grund af det påskud, at der kunne være

risiko for en negativ beskæftigelseseffekt som følge af formen på samtalerne

–

digitale kontra fysiske

–

selv om alt andet stilles lige, har vi derfor et forslag,

der vil sikre, at vi ikke med et mister alle de positive gevinster, som

digitaliseringen har medført.

De digitale samtaler ændrer ikke på selve indsatsen, herunder kravet om og

frekvensen af samtaler, udsigten til aktivering og muligheden for økonomisk

sanktionering. Altså alt det, som der foreligger et videnskabeligt grundlag for,

og som er grundsubstansen i den danske beskæftigelsesindsats.

Påstanden om, at beskæftigelseseffekten kan påvirkes negativt af formen på

samtalen, er der efter vores bedste vidende aldrig fremlagt dokumentation for,

og det understøttes heller ikke videnskabeligt. Den påståede risiko må derfor

antages at være yderst beskeden, al den stund, at der ikke ændres på

indholdet i beskæftigelsesindsatsen.

Vi vil gerne slå fast, at der efter vores opfattelse ikke er behov for et forsøg,

før man kan implementere det digitale kontaktforløb. Vi mener, at der er rigelig

med erfaringer og evidens gennem det seneste år, til at man kan modernisere

og digitalisere kontaktforløbet med de ledige. Men i givet fald

beskæftigelsesministeren og forligskredsen ender med at gå forsøgsvejen, så

har vi følgende forslag:

Lav forsøget med fysiske samtaler

–

og behold det digitale kontaktforløb

Vi foreslår følgende forsøgsdesign, der tager højde for de allerede indsamlede

positive erfaringer gennem det seneste år samt at beskæftigelsesindsatsen,

som alle andre opgaver i den offentlige sektor, også bevæger sig i digital

retning.

1. For det første bør et forsøg anerkende, at beskæftigelsesindsatsen i

dag allerede er digitaliseret og har været det i næsten et år. Derfor må

det være den nuværende digitale beskæftigelsesindsats, som i

udgangspunktet er det bestående, der testes op i mod. Forsøget bør

derfor omhandle fysiske samtaler, således at forsøget sættes i værk for

at bekræfte, at vi ikke mod forventning, erfaringer og det

videnskabelige grundlag har digitaliseret på en måde, hvor vi har gjort

regning uden vært.

Forsøget med de fysiske samtaler har derfor som formål, at det skal

give os sikkerhed for, at de digitale samtaler ikke har medført en stor

negativ beskæftigelseseffekt, at den trækker alle de allerede

Side 2

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 192: Henvendelse af 4. marts 2021 ase vedr. forsøg med digitale samtaler med ledige i beskæftigelsesindsatsen

konstaterbare digitaliseringsgevinster af både sundhedsmæssige,

økonomiske samt klima- og miljømæssig karakter i et samlet minus.

2. For det andet bør forsøget have begrænset varighed. Det giver ikke

mening at forhale en afklaring om en permanent digitalisering af

indsatsen på beskæftigelsesområdet, mens andre dele af samfundet

hastigt forfølger de åbenlyse muligheder og forbedringer som

digitaliseringen medfører.

Forsøget med de fysiske samtaler bør derfor også sættes i gang så

snart det ud fra en sundhedsmæssig betragtning vurderes at være

forsvarligt at åbne op for samtaler med fysisk fremmøde. Alle andre

ydre omstændigheder har ikke indflydelse på forsøgets resultater, da

det vil påvirke begge forløb på samme vilkår.

3. For det tredje må det være frivilligt om kommuner/jobcentre og a-

kasser ønsker deltagelse i forsøget.

4. For det fjerde kan et forsøg ikke alene fokusere på en enkelt parameter

som beskæftigelseseffekt. Forsøgsdesignet må have fokus på at

belyse alle effekter med henblik på en saglig vurdering af digitale

samtaler versus samtaler med fysisk fremmøde. Et forsøg der kun

belyser et enkelt element

–

beskæftigelseseffekten

–

synes enten

overflødigt eller stærkt forsimplet i lyset af de åbenlyse, mange og

store gevinster der er ved en digitaliseret indsats for ikke blot

samfundsøkonomien, men også af sundheds- og klimamæssig

karakter. Det må være det samlede resultat af digitaliseringen, der skal

holdes op imod det fysiske kontaktforløb, ellers ville det politiske

beslutningsgrundlag unægteligt blive fagligt uforsvarligt.

Jeg vil gerne pointere, at en digitaliseret beskæftigelsesindsats ikke udelukker

muligheden for fysiske samtaler. Det må være valgfrit sådan, at selv om

kontaktforløbet som udgangspunkt er digitaliseret, så vil det altid være muligt

at holde fysiske møder, hvis blot en af de involverede parter ønsker dette. Det

gælder uanset, om det er et ønske fra den ledige, jobcenteret eller A-kassen.

Men jeg vil også samtidig pointere, at det efter min opfattelse vil være ude af

proportioner at tilbagerulle de digitale fremskridt og ikke udnytte og bygge

videre på de muligheder og forbedringer, som de digitale løsninger har vist sig

at bidrage med i beskæftigelsesindsatsen. Det vil ganske enkelt vanskeliggøre

at bevare legitimiteten i forsikringssystemet generelt, hvis de digitale

fremskridt erstattes med gammeldags fysiske møder.

I forvejen er arbejdsløshedsforsikringssystemet presset af en faldende

kompensationsgrad, der mindsker forsikringens attraktivitet. Hvis man dertil

fastholder et utidssvarende kontaktforløb bygget op omkring fysiske samtaler

Side 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 192: Henvendelse af 4. marts 2021 ase vedr. forsøg med digitale samtaler med ledige i beskæftigelsesindsatsen

og ser bort fra den modernisering et digitalt kontaktforløb kan bibringe, så

undergraver det attraktivteten i det fælles arbejdsløshedsforsikringssystem.

Jeg håber, at ministeren og forligskredsen vil tage positivt imod min opfordring

til, at et eventuelt forsøg vendes om, så det bliver et forsøg med fysiske

samtaler, der skal holdes op imod det bestående digitale kontaktforløb,

således at vi kan bygge videre på den udvikling og de mange gode erfaringer,

som vi har opnået det seneste år med digitale samtaler.

Med venlig hilsen

Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen

Side 4