BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2021), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 190
Offentligt

Udkast

til

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv

socialpolitik

(Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en

pulje i 2021)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 6 i lov nr.

2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

Efter § 97 a indsættes før overskriften før § 98:

»Pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv

§ 97 b.

Inden for en pulje og i perioden fra og med den 19. marts 2021til og med den 31.

december 2021 har personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, jf. stk. 3, og som

er omfattet af § 6, nr. 1-5, § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig

virksomhed, § 6, nr. 8, § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse, og § 6, nr. 10-13, ret til tilbud om

uddannelse omfattet af §§ 90 og 91.

Stk. 2.

Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december 2021 og være påbegyndt inden den 1.

april 2022.

Stk. 3.

Personen skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for perioden fra og

med den 1. januar2020 til den 19. marts 2021. Personen skal på tro og love erklære at have arbejdet

i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for perioden.

Stk. 4.

Tilbuddet er frivilligt for personen, og personen er under tilbuddet fritaget fra pligten til at

deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Stk. 5.

Personen er under tilbuddet fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 6.

Tilbuddet kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte

forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift

fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er

berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Stk. 7.

Reglerne i §§ 53 og 95 om de overordnede betingelser for tilbud og om studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelser finder ikke anvendelse.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet og om

udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.«

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2021), fra beskæftigelsesministeren

Efter §

196 a indsættes:

§ 196 b.

Inden for en pulje refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om

uddannelse efter § 97 b, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a. ændret

ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest ved lov nr.

59 af 19. januar 2021, foretages følgende ændringer:

§ 69

indsættes efter stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.

1 og 3, i helt særlige tilfælde kan fraviges.«

§ 69 k

indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.

1 og 3, i helt særlige tilfælde kan fraviges.«

§ 75

indsættes efter stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.

1, i helt særlige tilfælde kan fraviges.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 19. marts 2021.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med 19. marts 2021

til og med 31. december 2021

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Bemyndigelse til at fravige kravet om rådighed for modtagere af

ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Administration, refusion og opfølgning

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal

Alliance har den 25. januar 2021 indgået

Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv

berørt af COVID-19.

Det fremgår bl.a. af aftalens pkt. 3 om erstatning til følgeerhverv, at

aftalepartierne er enige om, at

der

lægges op til at yde erstatning til følgeerhverv, der opfylder følgende kriterier:



Over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske

minkproducenter.



Virksomhedens produktion kan ikke umiddelbart omlægges til anden aktivitet.

Det fremgår videre, at kravet om, at over halvdelen af virksomhedens omsætning skal hidrøre fra handel

med dansk minkproduktion dog kan fraviges i følgende to tilfælde:



Erstatning for staldkapacitet udlejet til dansk minkavl, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser

mm. til minkavlen. Der ydes kun erstatning for udnyttet kapacitet til produktion af mink, hvor der er

de nødvendige miljøtilladelser mm. til minkproduktionen.



Erstatning for pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor

der også drives minkavl i Danmark.

Det fremgår også bl.a. af aftalens pkt. 7 om

omstilling for minkavlere og følgeerhverv mv.,

aftalepartierne er enige om, at der skal etableres en særlig indsats, der kan understøtte fornyet

udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der i særlig grad er berørt af aflivningen af mink,

og hjælpe de beskæftigede i erhvervene videre i nye job.

Det fremgår videre af aftalen, at der enighed om, at der afsættes 100 mio. kr. til en

omstillingsindsats, der udmøntes sammen med aftalepartierne. Indsatsen skal køre i to spor, der

omfatter hhv. medarbejdere og virksomheder.

Det fremgår endvidere af aftalen, at for minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme

og i følgeerhverv kan indsatserne omfatte målrettet om- og opkvalificering. Via partsafklarede og

skræddersyede opkvalificeringsforløb kan de ledige komme hurtigt i gang med uddannelserne.

Lovforslaget har til formål at udmønte den del af aftalens initiativ i pkt. 7 som omhandler

omstilling for medarbejdere/ledige. Aftalepartierne har afsat 50 mio. kr. til denne indsats.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med 19. marts 2021 til og

med 31. december 2021

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om uddannelse fremgår af

gældende kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 90 om ordinær uddannelse kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne i

lovens § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til

selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om vejledning og

opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven (uden for

introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i

ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, selvforsørgende ledige samt unge under

18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om ordinær

uddannelse, f.eks. tilbud om en hel eller en del af en uddannelse efter lovens § 90.

Der er dog visse begrænsninger for unges mulighed for tilbud om studie- og erhvervskompetence-

givende uddannelser i lovens § 95. Efter denne bestemmelse, kan jobcenteret kun give dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for

introduktionsprogrammet), som er under 30 år, tilbud om en sådan uddannelse, hvis personen ikke

har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og personen har forsørgerpligt over for

hjemmeboende børn eller har opbrugt sin ret til su til videregående uddannelse. Derudover er der

visse krav til uddannelsen.

Efter lovens § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan personer omfattet af § 6 bortset fra

personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed,

få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af §

90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,

personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender,

førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, f.eks.

tilbud om uddannelser og kurser hos private udbydere, jobsøgningskurser og særlige tilrettelagte

uddannelsesforløb efter lovens § 91.

Det er jobcenteret, der bevilger tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om

uddannelse efter §§ 90 og 91.

Efter lovens § 53, stk. 1, skal tilbud efter bl.a. lovens kapitel 14 så vidt muligt være rettet mod

beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes

ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og

hel eller delvis selvforsørgelse. I lovens § 53, stk. 2-7, og § 54, er der dog en række undtagelser

hertil. Der gælder bl.a. en undtagelse for en række målgrupper om, at et tilbud

kan fastsættes af

jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 55, stk. 1, kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager

fleksløntilskud efter kapitel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor

personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret

dog lade et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i §

6, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som

personen fremover er omfattet af. Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved

ydelsesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.

Efter lovens § 100, stk. 1 og 3, og § 104, stk. 1, har dagpenge-, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet)

pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele

perioden, hvor de er ledige.

Der er i den gældende lov ikke ret til tilbud om uddannelse bortset fra retten til læse-, skrive-,

regne- og ordblindekurser samt realkompetencevurdering efter lovens § 93, og retten til tilbud om

en erhvervsuddannelse for dagpengemodtagere efter den midlertidige ordning i § 97 a.

Efter § 6, stk. 2, i lov om sygedagpenge, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om bl.a.

sygedagpenge til personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang.

Hjemlen er udmøntet i § 26 i bekendtgørelse nr. 833 af 19. august 2019 om opgørelse af

beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. Hvis deltagelse i erhvervsmæssig

uddannelse sker efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 14 som led i kommunens

opfølgningsindsats, jf. sygedagpengelovens §§ 13 a, 13 c og 13 d, fastsættes det ugentlige timetal

ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.

Efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge, skal kommunen

i sygedagpengesager tilrettelægge og

gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med opfølgningssamtaler og en indsats,

hvor der blandt andet kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af

COVID-19, at aftalepartierne er enige om, at der afsættes 100 mio. kr. til en omstillingsindsats, som

skal køre i to spor, der omfatter hhv. medarbejdere og virksomheder, og at for minkavlere,

lønmodtagere og selvstændige på minkfarme og i følgeerhverv kan indsatserne omfatte målrettet

om- og opkvalificering, og at de ledige via partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb

hurtigt kan komme i gang med uddannelserne.

Aftalepartierne har afsat 50 mio. kr. til omstillingsindsatsen for medarbejdere/ledige.

Det foreslås, at der etableres en midlertidig puljeordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

hvor ledige, der er omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for

minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra

og med den 19. marts 2021 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås, at målgruppen for ret til tilbud om uddannelse er dagpengemodtagere,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for

introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i

et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb,

ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge

under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det foreslås videre, at personen skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for

perioden fra og med den 1. januar 2020 til den 19. marts 2021, og at personen på tro og love skal

erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv inden for perioden.

Personen behøver ikke været blevet ledig i denne periode, men kan blive ledig senere. Det kan fx

være en lønmodtager, som har arbejdet i et følgeerhverv siden den 1. juli 2020, og som først bliver

opsagt fra arbejdet til fratrædelse den 1. juli 2021 og herefter bliver ledig og omfattet af målguppen.

Da personen har arbejdet i erhvervet siden 1. juli 2020, har pågældende arbejdet i erhvervet inden

for perioden fra og med den 1. januar 2020 til den 19. marts 2021.

Der stilles ikke krav til længden af eller timetal for arbejdet inden for perioden, eller til om

personen har arbejdet som lønmodtager eller som selvstændig. Dvs. at fx minkavlere, som er blevet

ledige og er omfattet af målgruppen, også vil have ret til tilbud om uddannelse på samme måde som

lønmodtagere, der har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, og som er blevet ledige

og er omfattet af målgruppen.

Ligeledes kan en person have haft et andet arbejde efter sit arbejde i minkerhvervet eller

følgeerhverv, så længe personens har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv inden for

perioden fra og med den 1. januar 2020 til den 19. marts 2021.

Personer, der først begynder at arbejde i minkerhvervet eller følgeerhverv den 19. marts 2021 eller

senere, fx i april måned 2021 får derimod ikke ret til tilbud om uddannelse, da personen ikke har

arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv inden for perioden fra og med den 1. januar 2020 til

den 19. marts 2021.

Ved følgeerhverv forstås, at over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre

fra handel med danske minkproducenter, og at virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan

omlægges til anden aktivitet, dog med 2 undtagelser hertil, om henholdsvis udlejet staldkapacitet til

dansk minkavl og pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed,

hvor der også drives minkavl i Danmark, jf. aftalen. Følgeerhverv kan fx være fodercentraler,

pelserier, produktionsenheder til diverse materiel, autoværksteder til vedligehold af maskineri,

minkforarbejdningsvirksomheder og minkauktionshuse.

Hvis personen er tvivl om, hvorvidt personen har arbejdet som lønmodtager inden for et

følgeerhverv, må personen henvende sig til den virksomhed, hvor personen var ansat, for at afklare

dette. Personen har også mulighed for at bede jobcenteret om hjælp.

Det foreslås, at der inden for puljen ikke er begrænsninger for, hvilke typer og antal af

uddannelser, som personen har ret til. Retten til tilbud om uddannelse omfatter dermed alle typer af

uddannelse, herunder uddannelser rettet mod den grønne omstilling samt partsafklarede og

skræddersyede opkvalificeringsforløb og uanset, om det er offentlige eller private udbydere i

Danmark

–

og uden noget prisloft. Derimod omfatter retten ikke andre vejledning og

opkvalificeringstilbud, fx jobsøgningskurser og særligt tilrettelagte forløb, dvs. forløb som ikke kan

anses for uddannelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet og

om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.

Med hjemmel i

bestemmelsen forventes der bl.a. fastsat regler om afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse.

Derudover forventes der fastsat regler om den nærmere puljeadministration, jf. beskrivelsen

nedenfor i pkt. 2.3.2.

Personens ret til tilbud om uddannelse er begrænset af puljen, dvs. at der er midler inden for

puljen til jobcenterets køb af uddannelsen.

Det foreslås endvidere, at tilbud under puljen skal være bevilget senest den 31. december 2021 og

være påbegyndt inden den 1. april 2022.

Der er tale om, at personer i målgruppen, som er omfattet af bestemmelsen, får en ret til at få

tilbud om uddannelse. Jobcenteret skal derfor ikke fortage en vurdering af, om tilbuddet er den

rigtige indsats for personen.

Der er ikke tale om en ret over for uddannelsesstederne. Personen skal dermed opfylde de

almindelig betingelser for optagelse m.v. på uddannelsesinstitutioner og private uddannelsessteder.

Det foreslås, at tilbuddet er frivilligt for personen. Personen kan dermed sige nej til et tilbud om

uddannelse, og kan undlade at påbegynde eller deltage i tilbuddet og kan ligeledes ophøre med

tilbuddet uden sanktioner efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

for dagpengemodtagere, lov om sygedagpenge for sygedagpengemodtagere og lov om aktiv

socialpolitik for de øvrige målgrupper.

Da tilbuddet er en ret for personen, foreslås det ligeledes, at personen under tilbuddet er fritaget

fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Tilbuddet går dermed forud for andre tilbud, og personen har ikke har pligt til at deltage i andre

tilbud i perioden, hvor personen deltager i uddannelsestilbuddet. Deltager personen allerede i et

andet tilbud på det tidpunkt, hvor uddannelsestilbuddet skal begynde, skal jobcenteret derfor sørge

for, at tilrettelægge indsatsen og dermed flytte eller ændre det andet tilbud, så personen kan deltage

i uddannelsestilbuddet. Hvis jobcenteret ikke har tilrettelagt indsatsen, så personen kan deltage i

uddannelsestilbuddet, vil personen kunne undlade at påbegynde eller deltage i det andet tilbud i den

periode, hvor personen er i uddannelsestilbud.

For unge med et uddannelsespålæg, der ønsker at anvende den foreslåede ret til et uddannelses-

tilbud, vil forslaget medføre, at jobcenteret skal tilrettelægge indsatsen og ved behov justere i

uddannelsespålægget, så personen kan få bevilget og deltage i uddannelsestilbuddet.

Det foreslås videre, at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til

rådighed for henvist arbejde. Dermed stilles der ikke krav om, at personen skal søge eller tage job,

mens personen deltager i uddannelsen.

Det foreslås også, at en person, der har fået et tilbud om uddannelse inden for puljen, får ret til at

fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe i loven. Dermed vil

personen have mulighed for at kunne færdiggøre den uddannelse, som personen er påbegyndt under

puljen. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke i sig selv ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås desuden, at tilbuddet herefter fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til

efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen,

vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på su, hvis personen har ret til det, eller som

selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en

arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at reglerne i §§ 53 og 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om de

overordnede betingelser for tilbud og om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser ikke

finder ikke anvendelse for tilbuddet.

Derimod vil de almindelige regler om bl.a. cv, tilmelding som arbejdssøgende, jobsamtaler under

kontaktforløbet og opfølgningssamtaler, fortsat være gældende. Under tilbuddet kan jobsamtaler og

opfølgningssamtaler holdes

telefonisk, digitalt eller pr. brev, jf. gældende § 33, stk. 3, i loven og §

13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge.

Ligeledes vil de almindelige regler i lovens kapitel 26 og 27 om befordringsgodtgørelse,

hjælpemidler og mentor finde anvendelse for tilbuddet.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere

regler, om de betingelser et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at medlemmer, som

deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive fritaget

fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til

rådighed for henvist arbejde. Der forventes desuden fastsat nærmere regler om, at medlemmer, som

deltager i et sådant uddannelsestilbud, vil blive fritaget at deltage i samtaler og aktiviteter i

arbejdsløshedskassen, herunder selvbooking af samtaler med arbejdsløshedskassen. Der forventes

videre fastsat nærmere regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil have pligt til at møde til og deltage i tilbuddet, og at

de ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i et

uddannelsestilbud efter § 97 b.

Der er i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om selvforskyldt ledighed, hvis et medlem uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår

eller ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil med hjemmel i

bestemmelsen blive fastsat regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97

b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke ville kunne blive sanktioneret for afslag på eller

ophør i tilbuddet. Det samme vil gælde for andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i

et uddannelsestilbud efter § 97 b. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af dagpenge, at

medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Der er i § 10, stk. 2, i lov om sygedagpenge hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

opfølgningen i sygedagpengesager. Der er med hjemmel i denne bestemmelse fastsat nærmere

regler i bekendtgørelse nr. 1175 af 25. november 2019 om opfølgning i sygedagpengesager. Det

forventes, at der i denne bekendtgørelse med hjemmel i § 10, stk. 2, også vil blive fastsat regler om,

at når en sygemeldt, der har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv, benytter sig af retten til

at få et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller overgår fra dagpenge til

sygedagpenge og deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b, vil tilbuddet komme til at indgå i

opfølgningen. Da deltagelse i evt. erhvervsmæssig uddannelse dermed vil ske efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats som led i kommunens opfølgningsindsats, vil der kunne udbetales

sygedagpenge, selvom personen deltager i erhvervsmæssig uddannelse, idet kommunen fastsætter

det ugentlige timetal, som personen kan deltage i undervisning og alligevel modtage sygedagpenge,

ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at den

sygemeldte ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen i den periode, hvor personen deltager i

uddannelsestilbuddet. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at personen

opfylder sygedagpengelovens betingelser. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis

personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og at personen skal medvirke til sagens

oplysning.

Der er i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at kravet

om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Der vil med hjemmel i § 13 c blive fastsat regler om, at

personer, der deltager i uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

som modtager eller overgår til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse

(uden for introduktionsprogrammet) ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at

tage imod sådanne uddannelsestilbud, og at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i

tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser. Det samme vil gælde for andre tilbud efter loven i

den periode, hvor de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b. Bestemmelsen i § 13 c vil

endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der deltager i uddannelsestilbud efter

§ 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage

uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangydelse (uden for introduktionsprogrammet), ikke

skal være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om aktiv socialpolitik.

Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i

et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde

eller ikke er aktivt jobsøgende. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af uddannelses-

hjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet), at personen i øvrigt

opfylder de almindelige betingelser for ret til ydelsen i lov om aktiv socialpolitik.

2.2. Bemyndigelse til at fravige kravet om rådighed for modtagere af ressourceforløbsydelse og

ledighedsydelse

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende § 69, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage

ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om

arbejde, og at personen deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Efter gældende § 69, stk. 3, i loven har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager

ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen:

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af

rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i

kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor

personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af

rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale

digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse f.eks. ved at afvise et tilbud om henvist

arbejde eller ved ikke at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan

kommunen træffe afgørelse om en sanktion, da det er en forudsætning for at modtage

ressourceforløbsydelse, at personen står til rådighed ved at deltage aktivt i det individuelt

tilrettelagte ressourceforløb.

Efter gældende § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at modtage

ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager

sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler,

som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage

ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder

betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den

pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Efter gældende § 69 k, stk. 3, i loven har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der

modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af

rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i

kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor

personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af

rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale

digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse f.eks. ved at afvise et tilbud om henvist

arbejde eller ved ikke at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan

kommunen træffe afgørelse om en sanktion, da det er en forudsætning for at modtage

ressourceforløbsydelse, at personen står til rådighed ved at deltage aktivt i det individuelt

tilrettelagte jobafklaringsforløb.

Efter gældende § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det en forudsætning for udbetaling af

ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til

rådighed, jf. § 75.

Efter gældende § 75, stk. 1, i loven, skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte

sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf.

dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger,

jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i

rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.

kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i

medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er

forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få

arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der

kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse f.eks. ved ikke at være aktivt jobsøgende,

ved at afvise et tilbud om henvist arbejde eller ved ikke at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om en sanktion, da det er en forudsætning

for at modtage ledighedsydelse, at personen opfylder sin pligt til at stå til rådighed.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, jf. pkt. 2.1.2., at tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er

frivilligt for personen. Personen kan dermed sige nej til et tilbud om uddannelse, og kan undlade at

påbegynde eller deltage i tilbuddet og kan ligeledes ophøre med tilbuddet uden sanktioner efter

ydelsesreglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Ligeledes foreslås det, at personen under tilbuddet er fritaget fra pligten til at deltage i andre

tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Det foreslås videre, jf. pkt. 2.1.2., at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov

om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed

stilles der ikke krav om, at personen skal søge eller tage job, mens personen deltager i uddannelsen.

Det foreslås også, at en person, der har fået et tilbud om uddannelse inden for puljen, får ret til at

fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe i loven. Dermed vil

personen have mulighed for at kunne færdiggøre den uddannelse, som personen er påbegyndt under

puljen. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås desuden, at tilbuddet herefter fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til

efter ydelses- og målgruppeskift.

I forhold til personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller

jobafklaringsforløb er der ikke i lov om aktiv socialpolitik mulighed for at fravige reglerne om, at

personerne skal stå til rådighed for henvist arbejde eller deltage aktivt i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. I forhold til personer, der modtager ledighedsydelse, er der ikke i lov om

aktiv socialpolitik mulighed for at fravige, at de skal stå til rådighed for tilbud om et rimeligt

fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Eneste undtagelse er, hvis personen

har en rimelig grund efter § 13, stk. 7 og 8 eller regler fastsat efter § 13, stk. 15, i lov om aktiv

socialpolitik. Det kan f.eks. være sygdom.

Det foreslås derfor, at der i §§ 69, 69 k og 75 i lov om aktiv socialpolitik indsættes en

bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at kravet om at stå til

rådighed efter stk. 1 og 3, i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget

til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres

rådighedsforpligtelse ved at tage imod eller deltage i tilbud omfattet af § 97 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og at de under tilbud efter § 97 b er fritaget fra pligten til at deltage i andre

tilbud, samt at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i disse tilbud uden ydelsesmæssige

konsekvenser, jf. §§ 69, 69 k og 77 i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager

ressourceforløbsydelse, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, og at personer, der modtager

ledighedsydelse, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde i form af fleksjob og ikke skal være

aktivt jobsøgende under tilbuddet, jf. §§ 69, 69 k og § 75 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil

således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud

efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde eller ikke er

aktivt jobsøgende.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i andre særlige tilfælde til at fastsætte regler om, at

personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, ikke skal opfylde deres pligt

til at stå til rådighed. Det kan f.eks. være i forbindelse med den nye ordning om arbejdsfordeling, jf.

Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som

blev indført som følge af covid-19-situationen, og varer frem til den 31. december 2021. Det vil

også kunne være andre tiltag i forbindelse med covid-19-foranstaltninger eller lignende situationer.

2.3. Administration, refusion og opfølgning

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende § 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og

gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunalbestyrelsen

ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen, og

kommunalbestyrelsens

opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

varetages i jobcentre.

Det er dermed jobcentrene, der bevilger tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder

tilbud om uddannelse omfattet af lovens §§ 90 og 91 i lovens kapitel 14.

Staten yder ikke refusion til kommunernes udgifter til tilbud om uddannelse omfattet af lovens §§

90 og 91, bortset fra udgifter til tilbud for personer i jobafklarings- og ressourceforløb og unge

under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, hvor staten

refundere 50 pct. af kommunens udgifter til tilbuddet, jf. lovens § 195. Der ydes dog refusion for

tilbud inden for puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje. Inden for disse puljer

refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud, jf. lovens § 196. Ligeledes

refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til tilbud under den midlertidige ordning med ret til

en erhvervsuddannelse i § 97 a, jf. lovens § 196 a.

Der er i den gældende lov ikke regler om en midlertidig puljeordning, hvor ledige, der er omfattet

af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret

til tilbud om uddannelse inden for en pulje. Der er derfor heller ikke regler for administration,

refusion eller opfølgning herpå.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i den poliske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af

COVID-19 foreslås det, at der etableres en midlertidig puljeordning i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, hvor ledige, der er omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet

inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i

perioden fra og med den 19. marts 2021 til og med den 31. december 2021.

På samme måde som med andre tilbud om uddannelse under beskæftigelsesindsatsen vil

jobcentrene stå for administrationen. For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning henvises

til pkt. 2.1.2. ovenfor.

Det skal sikres, at indsatsen sættes hurtigt i værk, og at den enkelte får en håndholdt hjælp med

det samme. Jobcenteret skal således hjælpe og vejlede den enkelte med henblik på evt. afklaring af

uddannelsesmuligheder og kontakt til uddannelsessteder samt give ønskede tilbud hurtigst muligt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK) vil

derfor invitere alle kommuner til opstartsseminar, hvor ordningen og dens administrationsmodel

gennemgås, og hvor det bl.a. beskrives, at der skal en fleksibel og hurtig administration, herunder at

der højst bør være 7 dages sagsbehandlingstid, fra en ledig henvender sig om et specifikt

uddannelsesforløb, og indtil det bevilliges. Det vil endvidere blive holdt kvartalsvis til møder med

jobcentrene, hvor der følges op på indsatsen, herunder på forbruget af puljen. Såfremt kommuner

har udfordringer med udmøntningen bistår AMK med individuel vejledning. Derudover inviterer

AMK de faglige organisationer og a-kasser til regionale møder for at sikre, at de kender til puljen

og kan vejlede deres medlemmer i at benytte rettigheden.

Det foreslås, at staten

inden for den afsatte pulje. i 2021 refunderer 100 pct. af en kommunes

udgifter til tilbuddet, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen,

tilbuddet og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.

Med

hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om den nærmere puljeadministration.

Der forventes bl.a. fastsat regler om, at kommunerne med midler fra puljen kan få dækket

driftsudgifterne til køb af uddannelsestilbud efter § 97 b.

Det forventes videre fastsat regler om, at hovedparten af midlerne i puljen fordeles og udmeldes

som tilsagn om tilskud til kommunerne hurtigst muligt efter

den 19. marts 2021.

Fordelingen vil ske

ud fra dels en fordelingsnøgle på baggrund af kommunernes historiske andel af lønmodtagere inden

for branchen ’avl af pelsdyr’, dels ud fra

kommunernes aktive tilkendegivelser om deres

forventning til forbrug af midler fra puljen. Det forventes videre fastsat, at de resterende midler i

puljen, herunder evt. uforbrugte midler fra første udmelding, vil blive fordelt og udmeldt senere på

året på baggrund af kommunernes aktive tilkendegivelser om deres hidtidige forbrug af midler fra

puljen samt forventning til forbrug af

evt. yderligere midler fra puljen. Der forventes desuden

fastsat nærmere regler om

kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud.

Med forslaget sikres den hurtigst mulige puljeadministration, og dermed hurtigere sagsbehandling

i jobcentrene, da kommunerne ikke skal søge om midler fra puljen, hver gang en ledig ønsker at

bruge sin ret til tilbud om uddannelse efter § 97 b.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre statslige merudgifter på 50,0 mio. kr. i 2021.

Forslaget om etablering af en pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet

eller følgeerhverv, medfører, at der på lov om tillægsbevilling optages bevilling på 50,0 mio. kr. i

2021 på ny underkonto § 17.46.45.50. Pulje til uddannelse af ledige, der har arbejdet i minkerhverv

eller følgeerhverv. Merbevillingen finansieres igennem en reduktion af bevillingen opført på §

35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med 50 mio. kr. i 2021.

Af puljen vil kunne afholdes udgifter til, at ledige inden for målgruppen får ret til alle typer af

uddannelser, så længe der er midler i puljen. Tilskuddet skal være bevilget inden den 31. december

2021 og uddannelsen påbegyndt inden 1. april 2022.

Til puljen foreslås tilknyttet tekstanmærkning 115, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at

fastsætte regler for bevillingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab og revision

samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger.

Endvidere foreslås tilknyttet særlig bevillingsbestemmelse BV 2.2.11, hvorefter tilskud kan gives

som tilsagn samt BV 2.10.5, hvorefter der gives adgang til, at overføre op til 0,4 mio. kr. til §

17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til administration af ordningen. Heraf kan

op til 2/3 anvendes til lønsum. Overførslen foreslås at ske ved en intern statslig overførsel.

Der foreslås tilknyttet særlig bevillingsbestemmelse BV 2.2.9, hvorefter der gives adgang til at

overføre 0,4 mio. kr. til § 17.46.73. Tværgående it-understøtning til it-understøttelse, således at det

kan registreres, at de ledige, der deltager i et uddannelsesforløb under puljen er undtaget sædvanlige

rådighedsforpligtelser. Da opgaveløsningen vil kræve ekstern bistand, vil dette indebære et

merforbrug til eksterne it-konsulenter på 0,4 mio. kr. i 2021.

Der vil ikke være kommunale udgifter forbundet med forslaget.

Det skønnes at være ubetydelige merudgifter forbundet med, at personer, der er i

uddannelsestilbud, kan få befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor efter de almindelige

regler i lovens kapitel 26 og 27. Det skal ses i sammenhæng med en forventning om, at tilbud under

puljen vil træde i stedet for andre tilbud, som jobcenteret ellers ville give. Der henvises i øvrigt til

pkt. 2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold

understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og

retssikkerhed og sikrer, at udbetaling af ydelser fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til

borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. STAR’s puljeadministration

og udbetaling af

tilskud sker også digitalt mellem staten og kommunerne.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-

infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af

databeskyttelsesreglerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at

være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da ministeriet ønsker, at reglerne skal

vedtages den 16. marts 2021 og træde i kraft den 19. marts 2021. Under hensyntagen til at

lovforslaget således ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med

fremsættelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang /Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Staten:

2021:

2022:

2023:

2024:

Negative

konsekvenser /

merudgifter (hvis ja,

angiv omfang /Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Staten:

2021: 50 mio. kr.

2022:

2023:

2024:

Kommunerne:

2021:

2022:

2023:

2024:

Regioner:

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Staten:

Kommunerne:

2021:

2022:

2023:

2024:

Regioner:

Ingen

Staten:

Kommunerne:

Regionerne:

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

Ingen

Regionerne:

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De gældende regler om tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om uddannelse,

fremgår af kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 90 kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne i lovens § 6, bortset fra

personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed,

og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af

uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,

personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender,

selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om ordinær uddannelse, f.eks. tilbud om kurser og

en hel eller en del af en uddannelse efter lovens § 90. Der er dog visse begrænsninger for unges

mulighed for tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser i lovens § 95. Efter

denne bestemmelse, kan jobcenteret kun give dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælps-

modtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), som er under 30

år, en sådan uddannelse, hvis personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og

personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt sin ret til su til

videregående uddannelse. Derudover er der visse krav til uddannelsen.

Efter lovens § 91 kan personer omfattet af § 6 bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i

fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, få tilbud om vejledning og

opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og

afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder

praktik under uddannelsesforløbet.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,

personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender,

førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, f.eks.

tilbud om uddannelser og kurser hos private udbydere, jobsøgningskurser og særlige tilrettelagte

uddannelsesforløb efter lovens § 91.

Det er jobcenteret, der bevilger tilbud efter §§ 90 og 91, herunder tilbud om uddannelse.