Beskæftigelsesudvalget (BEU)
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Forlængelse af mulighed for afholdelse af telefoniske og digitale
samtaler i beskæftigelsesindsatsen til og med 30. april 2021
CVR 10172748
25. februar 2021
Kære udvalgsmedlemmer
Coronakrisen er her i det nye år stadig over os. Krisen har fortsat betydning for til-
rettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen og arbejdet i landets jobcentre og a-kas-
ser. Under hele coronaforløbet i 2020 og den aktuelle nedlukning i vinteren 2020
har muligheden for digitale samtaler været et vigtigt redskab for jobcentre og a-
kasser til at nedbringe smitte og skabe tryghed hos borgere og medarbejdere.
Som jeg tidligere har informeret jer om, vil også de nuværende restriktioner for den
aktive beskæftigelsesindsats blive fastholdt efter den 1. marts 2021 som led i den
generelle forlængelsen af COVID-19 restriktionerne. Samtidigt vil Beskæftigelses-
ministeriet igangsætte et arbejde med at undersøge mulige modeller for en eventuel
lempelse af restriktioner for beskæftigelsesindsatsen.
Jeg har ligeledes valgt at forlænge muligheden for digitale samtaler, så vi kan give
jobcentre, a-kasser og borgere de bedste mulige betingelser for at planlægge, hvor-
dan de vil afholde deres samtaler i løbet af foråret 2021. Forlængelsen vil også om-
fatte muligheden for at afholde virtuelle møder i rehabiliteringsteamet. Det vurde-
res, at en forlængelse af den midlertidige mulighed for digitale samtaler kan være
med til at reducere smittetrykket i den forlængede periode.
Jeg vil forlænge muligheden for digital kontakt til og med den 30. april 2021. For-
længelsen har til hensigt at sikre fleksibilitet, så beskæftigelsesindsatsen fortsat kan
tilrettelægges under hensyn til den enkelte borger, eller hvor de fysiske rammer
ikke gør det muligt at holde det enkelte møde inden for sundhedsmyndighedernes
retningslinjer om COVID-19.
Som følge af, der ikke eksisterer evidens for, at digitale samtaler har samme be-
skæftigelseseffekt som fysiske samtaler i de første 6 måneder af ledighedsforløbet,
er der indregnet en negativ beskæftigelseseffekt ind på ca. 40 mio. kr. i forbindelse
med forlængelsen.
J.nr.
2020-6577