Til samtlige ministerier
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 912
Risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler i offentlige kontrak-
ter
23. februar 2021
Kære kolleger
Det er en høj prioritet for regeringen, at der sker forbedringer i såvel anvendelsen
af arbejdsklausuler som kontrollen og håndhævelsen heraf. Det er et vigtigt redskab
til at hindre social dumping, når der udføres opgaver for det offentlige.
Derfor er det vigtigt, vi følger op på Rigsrevisionens beretning om statens brug af
og kontrol med arbejdsklausuler og Statsrevisorernes bemærkninger på baggrund
af beretningen.
1
Som opfølgning herpå har regeringen blandt andet besluttet, at kontrollen med
overholdelsen af arbejdsklausuler i alle statslige kontrakter fremover skal ske på
baggrund af risikovurderinger.
I forbindelse med beretningen er det blevet fremhævet, at risikovurderinger må an-
ses som en forudsætning for at kunne afgøre, hvor og hvordan kontrol skal udføres.
En samlet vurdering af risikoområder og kontrakter samt mulighederne for og om-
kostningerne ved at føre kontrol bør være grundlaget for en udvælgelse af, hvilke
kontrakter der skal kontrolleres.
Alle statslige myndigheder skal anvende arbejdsklausuler i alle kontraktforhold om
bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelser af tjenester uanset
kontraktens størrelse, jf. cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter § 2,
stk. 1.
Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at sikre, at der i jeres ministerium er opmærk-
somhed på at skrive arbejdsklausuler ind i jeres kontakter, og at I fører risikobase-
ret kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler.
I forbindelse med risikovurdering
kan
følgende faktorer eksempelvis indgå: risiko-
brancher, anvendelse af ufaglært arbejdskraft, udenlandsk arbejdskraft, udstatione-
rede medarbejdere, anvendelse af vikarer, unormal lav pris, lange underleverandør-
kæder, særlig kendskab til virksomheder, enkeltmandsvirksomheder/falske selv-
stændige, type samt størrelse af kontrakt, konkrete henvendelser mv.
1
https://rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2020/jun/beretning-om-statens-brug-af-
og-kontrol-med-arbejdsklausuler