BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udskriftsdato: 1. februar 2021

VEJ nr 9472 af 30/06/2014 (Gældende)

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

Ministerium: Beskæftigelsesministeriet

Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 20132571

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

1. Baggrund

I forbindelse med offentlige myndigheders udbud er der forskellige regler, der skal iagttages. Der er dels

EU’s udbudsregler, dels EU’s udstationeringsdirektiv. Endvidere er der ILO konvention nr. 94 om brug af

arbejdsklausuler, som statslige myndigheder er forpligtet til at følge, mens det alene henstilles til regioner

og kommuner at bruge arbejdsklausuler. Nedenfor redegøres kort for indholdet af disse regler og samspil‐

let mellem disse.

1.1 Udbudsregler

Ved indgåelse af offentlige kontrakter, der overstiger tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, er myndig‐

hederne underlagt EU’s udbudsregler, herunder EUF-traktatens regler og principper samt procedurereg‐

lerne i udbudsdirektivet (direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004), forsyningsvirksomhedsdirektivet (di‐

rektiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004) og forsvarsdirektivet (direktiv nr. 2009/81/EF af 13. juli 2009).

Derudover er offentlige ordregivere underlagt tilbudslovens udbudsregler (LBK nr. 1410 af

07/12/2007), når kontraktens værdi ligger under tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, men overstiger

tilbudslovens tærskelværdier.

I henhold til EU’s udbudsregler kan offentlige myndigheder fastsætte betingelser vedrørende kontrak‐

tens udførelse. Offentlige myndigheder kan bl.a. fastsætte betingelser vedrørende løn- og arbejdsvilkår for

arbejdstagerne.

For at en betingelse vedrørende kontraktens udførelse lovligt kan anvendes, er det efter EU’s udbuds‐

regler imidlertid en forudsætning, at betingelsen er:

1. Knyttet til kontraktens genstand

De betingelser, der stilles til kontraktens gennemførelse, skal angå fremstilling af de varer, leve‐

ring af de tjenesteydelser eller udførelse af de bygge- og anlægsarbejder, som kontrakten vedrører.

2. Offentliggjort i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne

Betingelser for udførelse af kontrakten skal angives tydeligt i udbudsbekendtgørelsen eller ud‐

budsbetingelserne, således at virksomhederne kan tage højde herfor ved afgivelse af tilbud.

3. I overensstemmelse med grundlæggende principper i EU-retten

Offentlige myndigheder skal bl.a. være opmærksomme på, at betingelserne for gennemførelse af

kontrakten er i overensstemmelse med EUF-traktatens grundlæggende regler om de fri bevægelig‐

heder og de principper der kan udledes heraf, herunder principperne om ikke-diskrimination, gen‐

nemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet.

Det er i overensstemmelse med EU’s udbudsregler, at offentlige myndigheder anvender arbejdsklausu‐

ler i offentlige kontrakter, forudsat at ovennævnte betingelser er opfyldt.

1.2. ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler

ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev vedtaget af den Internationale

Arbejdskonference i 1949 og ratificeret af Danmark i 1955. Danmark er således folkeretligt forpligtet til

at følge ILO konvention nr. 94. Konventionen kan opsiges hvert 10. år fra den dato, da konventionen før‐

ste gang trådte i kraft. Det vil sige, at næste gang konventionen vil kunne opsiges er i 2022.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Konventionen er et egnet instrument til at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det of‐

fentlige, samtidig med, at den understreger offentlige myndigheders ansvar som »modelarbejdsgiver«.

Konventionen gælder alle kontraktforhold om byggeanlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse

af tjenester, som de centrale myndigheder, dvs. ministerier og tilhørende styrelser måtte indgå. Det er op

til den enkelte medlemsstat at fastlægge om og på hvilken måde konventionen skal finde anvendelse på

kontrakter, der tildeles af andre end de centrale myndigheder.

ILO-konvention nr. 94 er optrykt som bilag 1.

I Danmark blev konventionen oprindelig gennemført ved Arbejdsministeriets cirkulære af 18. maj 1966

om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, hvor alle statslige myndigheder blev pålagt at indsætte ar‐

bejdsklausuler i alle offentlige kontrakter.

Cirkulæret blev suppleret af cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 med et fornyet pålæg til de stats‐

lige myndigheder og en henstilling til kommuner og amtskommuner om ligeledes at indsætte arbejdsklau‐

suler efter samme retningslinjer, som gjaldt for statslige kontrakter. Cirkulæret fra 1990 omtalte kun brug

af arbejdsklausuler indenfor bygge-anlægsarbejde, da kommuner og amtskommuner kun blev opfordret til

at bruge arbejdsklausuler på dette område. I cirkulæret fra 1990 blev sat en tærskel ind, så brugen af ar‐

bejdsklausuler kan begrænses til kontrakter, der overskrider tærskelværdien for EU-udbud på bygge- an‐

lægsområdet (pt. ca. 37 mio. kr).

1.3. Udstationeringsdirektivet og forholdet til ILO konvention 94

Udstationeringsdirektivet er i Danmark implementeret ved lov om udstationering af lønmodtagere. Ud‐

stationeringsdirektivet går i korthed ud på, at den udenlandske tjenesteyder i forbindelse med udstatione‐

ring af lønmodtagere, skal overholde en kerne af minimumsrettigheder i værtslandet.

Kernen af beskyttede regler er:

• Maksimal arbejdstid og minimal hviletid

• Mindste antal betalte feriedage pr. år

• Mindsteløn, herunder overtidsbetaling

• Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder vikarbureauer

• Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen

• Beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge

• Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimination

I Danmark er løn og arbejdstid reguleret via de kollektive overenskomster i modsætning til de fleste

andre EU-lande, hvor mindstelønnen enten er fastsat ved lov eller ved det, som kaldes erga omnes over‐

enskomster, altså overenskomster, der gælder for alle. I Danmark gælder overenskomsterne kun for de

parter, som har indgået dem. Eftersom der ikke i Danmark er et lovkrav om overenskomst eller mindste‐

løn, kan en offentlig ordregiver ikke stille krav om, at en leverandør skal være omfattet af en overens‐

komst.

ILO konvention 94 har på den ene side et bredere anvendelsesområde end udstationeringsdirektivet, da

konventionen ikke er begrænset til grænseoverskridende kontraktforhold. På den anden side har konventi‐

onen et smallere anvendelsesområde, da den kun vedrører offentlige kontrakter og ikke juridisk forpligter

kommuner og regioner. Det betyder, at der er en overlap mellem konventionen og direktivet, når det

drejer sig om grænseoverskridende levering af tjenesteydelser til opfyldelse af en offentlig kontrakt.

Særligt efter EU-domstolens afgørelse i den såkaldte Rüffert-sag (C-346/06, Dirk Rüffert mod Land

Niedersachsen afsagt 3. april 2008) er der blevet stillet spørgsmål ved forholdet mellem ILO konvention

nr. 94 og Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder særligt kravene i udstationeringsdirektivet

1996/71/EF. Sagen handlede om brug af arbejdsklausuler i en tysk delstat, hvor domstolen kom frem til,

at den tyske delstats brug af arbejdsklausuler i offentlige udbud var i strid med EU-retten.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet udarbejdede – i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet –

en analyse af dommen, som er sendt til Folketinget i september 2008. Det fremgår bl.a. af analysen af

dommen, at Tyskland havde implementeret udstationeringsdirektivet anderledes end Danmark, og at

Tyskland i modsætning til Danmark ikke havde ratificeret ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklau‐

suler. Domstolen tog ikke eksplicit stilling til ILO konvention nr. 94, da det ikke var relevant i den kon‐

krete sag, og Beskæftigelsesministeriet konkluderede, at der ikke var belæg for, at Danmarks praksis ve‐

drørende ILO konvention nr. 94 ikke kunne fortsætte uændret.

For yderligere information om brug af arbejdsklausuler kan der henvises til Rapport fra Udvalget om

modvirkning af social dumping fra oktober 2012, jf.

http://bm.dk/upload/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2012/Social_dumping_rapport. pdf

1.4. Finanslovsaftalen for 2013

Under finanslovsforhandlingerne for 2013 blev der opnået enighed om at øge brugen af arbejdsklausu‐

ler. Det blev således aftalt, at det eksisterende regelsæt om arbejdsklausuler skal moderniseres og gøres

mere gennemskueligt og tilgængeligt, så det bliver lettere at håndhæve og kontrollere brugen af arbejds‐

klausuler.

Endvidere er det aftalt at fjerne tærskelværdien på ca. 37 mio. kr. ved udbud for brug af arbejdsklausuler

for de statslige bygge- og anlægsopgaver, så alle statslige myndigheder fremover skal benytte arbejds‐

klausuler ved alle udbud på bygge- og anlægsområdet. Herudover skal statslige ordregivere (herunder sel‐

skaber, som fuldt ud er ejet af statslige myndigheder og ikke er i konkurrence) benytte arbejdsklausuler

ved alle offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter.

Endelig er der enighed mellem regering, kommuner og regioner om at øge brugen af arbejdsklausuler

og kommuner og regioner opfordres til at bruge arbejdsklausuler i alle udbudskontrakter indenfor bygge-

og anlægsarbejde, samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt.

2. Uddybende vejledning til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Cirkulæret har til formål at gennemføre ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter. Konventionen blev ratificeret af Danmark i 1955.

En arbejdsklausul efter cirkulæret er en klausul, der skal sikre ansatte løn (herunder særlige ydelser),

arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme

art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Til § 2

Samtlige statslige myndigheder, dvs. samtlige ministerier med tilhørende styrelser og institutioner skal

anvende arbejdsklausuler i alle kontraktforhold om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse el‐

ler ydelse af tjenester uanset kontraktens størrelse. Statslige myndigheder er ministerier og de institutio‐

ner, herunder styrelser, som direkte hører under pågældende ministerium.

Af stk. 2 fremgår det, at statslige ordregivere, herunder selskaber, som fuldt ud er ejet af statslige myn‐

digheder og ikke er i konkurrence, skal anvende arbejdsklausuler ved kontrakter på bygge- og anlægsom‐

rådet. Det gælder fx Sund og Bælt Holding A/S (herunder bl.a. A/S Storebælt, Femern A/S mv.), Energi‐

net.dk, Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, Statens Ejendomssalg A/S, DSB Finan‐

siel Stabilitet A/S samt Banedanmark.

Derimod er fx DONG ikke omfattet, da selskabet er i konkurrence med andre selskaber.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Det påhviler hvert enkelt ministerium at beslutte, om og på hvilken måde der skal anvendes arbejds‐

klausuler i øvrige kontrakter, cfr. stk. 2, der indgås af andre end de centrale myndigheder.

Efter ILO konvention nr. 94 er der ikke krav om brug af arbejdsklausuler for arbejde, der udføres for

danske myndigheder udenfor Danmark. Men et ministerium kan positivt beslutte, at og på hvilken måde

der skal anvendes arbejdsklausuler ved opgaver udført i udlandet for offentlige midler indenfor minister‐

området. I givet fald vil det som udgangspunkt være de løn-, arbejdstid- og arbejdsvilkår, som gælder in‐

denfor pågældende industri eller fag på den »pågældende egn«, dvs. efter det udenlandske niveau, dér

hvor arbejdet udføres.

Der er ikke krav om brug af arbejdsklausuler i kontrakter, der vedrører indkøb af varer, der indgår i en

leverandørs almindelige produktion eller varelager. Men hvis varerne fremstilles i særlig produktion for

statslige myndigheder, skal der bruges arbejdsklausuler. Som eksempel kan nævnes, at hvis staten bestil‐

ler et antal uniformer til at blive syet i Danmark, skal der bruges arbejdsklausuler. I tvivlstilfælde vil det

være op til det enkelte ministerium selv at afgøre, om der skal bruges arbejdsklausuler.

Til § 3

Ordregiver skal i kontrakten stille krav om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører,

som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre ar‐

bejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en

kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative ar‐

bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Flere overenskomster, der er indgået med samme arbejdsgiverforening og under samme lønmodtageror‐

ganisation og med vilkår, der må anses for ensartede og som samlet er landsdækkende, anses i denne for‐

bindelse også som én overenskomst, som gælder på hele det danske område.

Leverandøren og eventuelle underleverandører er således forpligtet til at følge et niveau, som ikke er

mindre gunstigt end overenskomstens mindsteniveau med hensyn til løn, arbejdstid og andre arbejdsvil‐

kår, uanset om den pågældende leverandør eller underleverandør er part i overenskomsten.

I ILO’s henstilling nr. 84 til ILO konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter fremgår

det bl.a., at arbejdsklausuler i offentlige kontrakter enten direkte eller ved henvisning til egnede bestem‐

melser i kollektive overenskomster bør foreskrive »den normale lønsats og satsen for overarbejde (herun‐

der særlige ydelser), der ydes til de forskellige kategorier af arbejde«. Formentlig er det en oversættelses‐

fejl, at der i den danske version alene henvises til satsen for overarbejde og ikke lønsatsen. De særlige

ydelser vedrører således både den normale lønsats og overarbejdsbetalingen. Det skal i øvrigt fremgå,

hvordan arbejdstiden reguleres samt bestemmelser om ferie og sygeorlov.

Hvis der er tvivl om lønniveauet mv., kan der fx søges oplysning hos relevante arbejdsgiver- og/eller

arbejdstagerorganisationer, som har overenskomst på området.

Til § 4

Efter EU-retten er det et krav, at betingelser om udførelse af kontrakten skal fremgå tydeligt i udbudsbe‐

kendtgørelsen eller udbudsbetingelserne, således at virksomheden kan tage højde herfor ved afgivelse af

tilbud. Derfor skal ordregiveren informere om kravet om brug af arbejdsklausuler i udbudsmaterialet.

Til § 5

Arbejdsklausulen skal fremgå af kontrakten mellem ordregiveren og leverandøren. Det skal endvidere

fremgå af kontrakten, hvilke krav der stilles til dokumentation for brug af arbejdsklausul. Endelig skal det

fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner leverandøren eller underleverandøren kan blive pålagt for man‐

glende overholdelse af arbejdsklausulen eller manglende overholdelse af dokumentationskravene.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Det skal fremgå af kontrakten på hvilken måde leverandøren kan dokumentere, at arbejdsklausulen er

overholdt. Relevant dokumentation kan fx være lønsedler, lønregnskab, timesedler, tidsregistrering, e-ind‐

komst, ansættelseskontrakter samt erklæring om overholdelse af arbejdsklausulen.

Det kan fremgå af kontrakten, at leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – er forpligtet til inden for

et nærmere fastsat antal arbejdsdage at sende dokumentation fra såvel egne som eventuelle underleveran‐

dørers arbejdstagere.

Det kan endvidere fremgå af kontrakten, at leverandøren på anmodning efter en nærmere fastsat frist

skal dokumentere løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår for leverandørens og eventuelle underleverandø‐

rers ansatte, som medvirker til at opfylde kontrakten.

Det skal fremgå af kontrakten, at leverandøren og eventuelle underleverandører sikrer, at de ansatte får

oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

Til § 6

Det skal fremgå af kontrakten, hvilke konsekvenser det har, hvis arbejdsklausulen ikke overholdes.

Ordregiver skal ved fastsættelse af sanktionsbestemmelser i kontrakten være opmærksom på, at arbejds‐

klausuler er en biforpligtelse til selve den udbudte kontrakt.

Konsekvensen skal være proportional i forhold til forseelsens karakter. Udover EU-rettens begrænsnin‐

ger med hensyn til proportionalitet mv. er der aftalefrihed mellem ordregiver og leverandør med hensyn

til håndhævelse.

Eksempelvis kan det fremgå af kontrakten, at hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i

medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne,

kan ordregiver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav. Det kan desuden fremgå

af kontrakten mellem ordregiver og leverandør, at leverandøren kan hæfte for opfyldelse af arbejdstageres

lønkrav mv. hos underleverandører.

Det kan endvidere fremgå af kontrakten, at hvis arbejdsklausulen ikke overholdes, kan ordregiveren på‐

lægge leverandøren en bod. Boden kan være aftalt til et bestemt beløb. Ved væsentlig misligholdelse af

aftalen, fx ved gentagne alvorlige overtrædelser, kan kontrakten ophæves.

Til § 7

Det skal af kontrakten fremgå, hvordan kontrollen med, at leverandøren og eventuelle underleverandø‐

rer overholder arbejdsklausulen, gennemføres. Det er op til den enkelte ordregiver at udstikke retningslin‐

jer for, af hvem og hvordan der skal foretages kontrol.

For ordregiver vil det være et indicium for arbejdsklausulens overholdelse, hvis leverandøren er omfat‐

tet af en af de overenskomster, der henvises til i § 4. Det skyldes bl.a., at overenskomstdækkede virksom‐

heder er omfattet af det arbejdsretlige system, som hurtigt og effektivt håndterer spørgsmål om manglen‐

de overholdelse af en overenskomstbestemmelse.

Ordregiver kan til brug for sin vurdering af, om leverandøren eller underleverandører har overholdt

klausulen fx søge oplysning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer, som har over‐

enskomst på området.

Til § 8

Efter cirkulærets § 8 opfordres kommuner og regioner til at bruge arbejdsklausuler i alle udbudskon‐

trakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt.

Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte regionsråd, om og i hvilket om‐

fang der skal anvendes arbejdsklausuler i udbudskontrakter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Hvis den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte regionsråd beslutter sig for at bruge arbejdsklau‐

suler, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ifølge udbudsreglerne informere om kravet om brug af

arbejdsklausuler i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne, jf. i øvrigt cirkulærets § 4.

Eftersom det er op til den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte regionsråd at tage stilling til an‐

vendelsen af arbejdsklausuler i den enkelte kommune og region, beror det også på kommunalbestyrelsens

eller regionsrådets beslutning, i hvilket omfang cirkulærets øvrige regler skal anvendes. Hvis den enkelte

kommunalbestyrelse eller det enkelte regionsråd beslutter sig for at anvende arbejdsklausuler i overens‐

stemmelse med det, der gælder på det statslige område, vil anvendelse af cirkulærets øvrige regler dog

kunne sikre, at kommunalbestyrelsens eller regionsrådets beslutning herom efterleves.

Hvis den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte regionsråd beslutter sig for at bruge arbejdsklau‐

suler, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet desuden sikre, at lovgivningen, herunder EU-retten,

overholdes. En kommune eller en region må fx ikke stille et generelt krav om, at private leverandører, der

skal udføre opgaver for kommunen eller regionen, skal have indgået en dansk overenskomst. Dette ville

være i strid med principper om ligebehandling i dansk forvaltningsret, EU-udbudsreglerne og på EU-trak‐

tatsniveau.

Eksempler på formulering af kontraktvilkår mv.:

Eksempel på en formulering i udbudsbekendtgørelsen:

Det vil være et kontraktmæssigt krav, at leverandøren og eventuelle underleverandører sikrer medar‐

bejderne løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunsti‐

ge end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af

de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

og som gælder på hele det danske område.

Eksempel på en arbejdsklausul i kontrakten:

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker

til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår,

som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv

overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejds‐

markedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de

ansatte om de gældende arbejdsvilkår.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Orientering om udmelding om risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler, fra beskæftigelsesministeren

Eksempel på kontrol af overholdelse af krav:

Ordregiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for ar‐

bejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter.

Ordregiver kan kræve, at leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage

fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter

fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

Ordregiver kan til brug for sin vurdering af, om leverandøren eller underleverandører har overholdt

klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

Eller

Leverandøren er forpligtet til inden for 10 dage efter skriftlig anmodning at udlevere et udtræk pr.

medarbejder fra E-indkomst, med en oversigt over leverandørens indbetalte A-skat for de pågælden‐

de medarbejdere. For personale, hvor oplysningerne indberettes til andre landes skattemyndigheder,

skal tilsvarende oplysninger udleveres.

Eksempel på håndhævelse af krav:

Hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette med‐

fører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne kan ordregiver tilbageholde vederlag med

henblik på at tilgodese sådanne krav.

Leverandøren kan endvidere pålægges at betale en bod på xx % af kontraktsummen til udbyder, hvis

arbejdsklausulen ikke overholdes.

Beskæftigelsesministeriet, den 30. juni 2014

Vibe Westh