Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Evaluering af Jobpræmieordningen
22. februar 2021
J.nr. 2020-9728
Kære Beskæftigelsesudvalg
Den tidligere regering indførte med virkning fra 1. april 2017 en midlertidig job-
præmieordning for langtidsledige. Ordningen ophørte ved udgangen af marts 2019.
Der er nu gennemført en effektevaluering med henblik på at belyse, om initiativet
har fået flere langtidsledige i beskæftigelse. Evalueringen viser opsummerende, at:
De dagpengemodtagere, der kunne modtage jobpræmien har en højere beskæfti-
gelsesgrad end sammenlignelige ledige, der ikke kunne modtage jobpræmien.
Den højere beskæftigelsesgrad findes både i de to år, hvor jobpræmieordningen
løb, og efter udløb af ordningen.
Den positive beskæftigelseseffekt for dagpengemodtagere betyder, at jobpræ-
mieordningen har medført et positivt nettobidrag til de offentlige finanser på i
gennemsnit 12.474 kr. pr. dagpengemodtager på jobpræmieordningen over de i
alt 34 måneder, der evalueres på.
For gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere findes derimod ingen
overordnede effekter af at være omfattet af jobpræmieordningen.
Jeg har vedlagt evalueringen.
Fraværet af effekter for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere flugter med evalue-
ringen af de to tidligere forsøg med jobpræmieordninger målrettet henholdsvis
langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (2011-2012) og ledige enlige forsørgere
(2012-2014). Evalueringen af de to ordninger viste dengang, at der ikke var be-
skæftigelseseffekter at spore for de to grupper.
I evalueringen af de daværende ordninger blev det påpeget, at fraværet af beskæfti-
gelseseffekter potentielt kunne forklares med, at de udbetale jobpræmier var for
små. Det nuværende forsøg viser imidlertid, at der heller ikke findes positive be-
skæftigelseseffekter for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, når de udbetalte
jobpræmier er betydeligt større.