Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 178
Offentligt
2335930_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2020-731-0064
1747461
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1832 af 8. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »eller § 90, jf. § 85,« til: »§ 90, jf. § 85, eller § 920,«.
2.
§ 219 a, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 686, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »§ 61, stk. 1«: »og 2«, og efter »før
den betingede dom« indsættes: »eller i prøvetiden for den betingede dom«.
4.
I
§ 686, stk. 5, nr. 1,
indsættes efter »191,«: »191 a,«, og »289 eller 290«
ændres til: »289, 290 eller § 290 a, stk. 2«.
5.
I
§ 689, stk. 4, nr. 2,
indsættes efter »dømte«: », samt de i § 61, stk. 1 og
2, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgsmål om at idømme bøde i
forbindelse med den betingede dom for det forhold, der er begået før den
betingede dom eller i prøvetiden for den betingede dom«.
6.
I
§ 705, stk. 1,
ændres »væsentlig« til: »urimelig«.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
7.
I
§ 721, stk. 1, nr. 2,
udgår »eller«.
8.
I
§ 721, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) hvor straffelovens § 10 b eller § 89 ville være anvendelig, såfremt sig-
tede var at finde skyldig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig
straf ville blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af
væsentlig betydning, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
9.
I
§ 724, stk. 2,
ændres »er forkyndt for den pågældende inden 2 måne-
der fra afgørelsens dato« til: »er meddelt den pågældende med Digital Post
eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens dato«, og »sigtedes
forhold har hindret rettidig forkyndelse, eller« udgår.
10.
Efter § 748 a, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4.
Retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse
om foranstaltninger i henhold til denne lovs kapitel 69-74, hvor der ikke er
beskikket en forsvarer eller en bistandsadvokat eller en advokat for den, som
indgrebet vedrører, gennemføres så vidt muligt ved, at anklageren deltager
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede eller på
skriftligt grundlag.«
11.
I
§ 757, § 809, stk. 1, 3.
og
4. pkt., § 855, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 4, § 896,
stk. 3, nr. 2, § 897, stk. 1, nr. 1, § 920, stk. 2,
og
§ 1007 a
ændres »oplyst
lovligt forfald« til: »dokumenteret lovligt forfald«.
12.
I
§ 783, stk. 2, 7. pkt.,
og
stk. 4, 4. pkt., § 791 c, stk. 4, 4. pkt., § 791 d,
stk. 6, 4. pkt.,
og
§ 791 e, stk. 4, 4. pkt.,
ændres »Justitsministeriet« til: »Rigs-
advokaten«.
13.
I
§ 783, stk. 2,
indsættes som
8. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.«
14.
I
§ 783, stk. 4,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.«
15.
I
§ 791 c, stk. 4,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.«
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
16.
I
§ 791 d, stk. 6,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.«
17.
I
§ 791 e, stk. 4,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.«
18.
I
§ 810
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden do-
kumenteret lovligt forfald, kan retten afsige kendelse efter 1. pkt. uden sig-
tedes tilstedeværelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at ude-
blivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at retten afsiger
kendelse som nævnt i 2. pkt.«
19.
I
§ 855, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »eller derunder,«: »at en foranstalt-
ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning,«.
20.
I
§ 855, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »andre retsfølger end«: », at en
foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en alle-
rede idømt foranstaltning,«, og »førerretsfrakendelse« ændres til: »fraken-
delse efter færdselsloven og lov om sikkerhed til søs«.
21.
I
§ 896, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »jf. § 757,«: »at tiltaltes ret til at
modtage visse offentlige ydelser kan begrænses,«.
22.
I
§ 902, stk. 1,
indsættes efter »for lovovertrædelsen«: », medmindre
anken er til fordel for tiltalte«.
23.
I
§ 920, stk. 2,
ændres »og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, kan
retten ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis retten finder, at sagen ikke med
nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede.« til: »afviser retten ved ken-
delse tiltaltes anke.«
24.
I
§ 920, stk. 3,
udgår »anklageskrift eller« og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Afvisning kan ske forud for hovedforhandlingen. Før der træffes afgø-
relse om afvisning af en anke, skal tiltaltes forsvarer og anklagemyndighe-
den have adgang til at udtale sig om spørgsmålet og gives frist for deres
eventuelle bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse.«
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
25.
I
§ 987, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »når den pågældende
godtgør at have haft lovligt forfald« til: »når den pågældende dokumenterer
at have haft lovligt forfald«.
26.
§ 1018 f, stk. 4,
affattes således:
”Stk.
4.
Sagen behandles uden medvirken af domsmænd.”
§2
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret senest ved lov nr. 2083 af 21. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 119 a, stk. 2,
indsættes efter »§ 125, stk. 1, nr. 1, «: »eller § 129, stk.
1, nr. 1,«, og »eller kørselsforbud« ændres til: », kørselsforbud eller betinget
frakendelse af retten til at føre lille knallert,«.
§3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 59 af 19. januar 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 10 i indsættes i
kapitel 3:
Ȥ 10 j.
En person kan i en periode på 12 uger alene modtage ydelser
efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,
hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods
lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 3.
Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelserne efter
denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de
øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perioden.
Stk. 4.
Anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyn-
digheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er
udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret
lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf.
retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
eller 7. Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens
anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte per-
soner efterfølgende ophæves.«
2.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »§§ 10 f og 10 h« til: »§§ 10 f, 10 h og 10 j«.
§4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september
2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, fo-
retages følgende ændringer:
1.
I
§ 31, stk. 4,
og
§ 32 c, stk. 2,
ændres »§§ 46 d eller 46 f« til: »§§ 46 d,
46 f eller 46 g«.
2.
Efter § 46 f indsættes:
Ȥ 46 g.
Pensionen efter §§ 31, 32 c og 48 a kan i en periode på 12 uger
højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods
lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af
udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension over-
stiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 12-ugersperioden.
Stk. 4.
Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der
ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pen-
sionen var opfyldt i perioden.
Stk. 5.
Anklagemyndigheden underretter Udbetaling Danmark, hvis ankla-
gemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag
og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumen-
teret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen,
jf. retsplejelovens § 757, modtager pension efter denne lovs §§ 31, 32 c eller
48 a. Anklagemyndigheden underretter endvidere Udbetaling Danmark,
hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt.
nævnte personer efterfølgende ophæves.«
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
§5
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret
senest ved § 10 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 5,
ændres »§§ 45 d eller 45 f « til: »§§ 45 d, 45 f eller 45 g«.
2.
Efter § 45 f indsættes:
Ȥ 45 g.
Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf. § 29, kan i en
periode på 12 uger højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, hvis modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og
retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af
udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension over-
stiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 12-ugersperioden.
Stk. 4.
Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der
ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pen-
sionen var opfyldt i perioden.
Stk. 5.
Anklagemyndigheden underretter Udbetaling Danmark, hvis ankla-
gemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag
og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumen-
teret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen,
jf. retsplejelovens § 757, modtager pension efter denne lovs § 29. Anklage-
myndigheden underretter endvidere Udbetaling Danmark, hvis rettens an-
holdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte perso-
ner efterfølgende ophæves.«
§6
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret
senest ved § 6 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende æn-
dring:
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
1.
Efter § 132 indsættes:
Ȥ 132 a.
Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan i en periode
på 12 uger højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis modtageren er tiltalt i en straf-
fesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden doku-
menteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen,
jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt til-
skud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der
ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af til-
skuddet var opfyldt i perioden.
Stk. 5.
Anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyn-
digheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er
udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret
lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf.
retsplejelovens § 757, modtager tilskud efter denne lovs §§ 123, 124 og 126.
Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anhol-
delsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer
efterfølgende ophæves.«
§7
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
§8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tiltaltes udeblivelse – skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Afvisning af udmålingsanke ved tiltaltes udeblivelse mv.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme og udeblivelsesken-
delser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Forkyndelse af udeblivelsesdomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Meddelelse af omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Øget anvendelse af telekommunikation med billede mv.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Sammenlægning af straffesager
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Tilskæring af straffesager – øget brug af påtaleopgivelse
2.8.1.Gældende ret
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.9. Bedre ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere
2.9.1. Nævningesager
2.9.1.1 Gældende ret
2.9.1.2 Justitsministeriets overvejelser
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
2.9.2. Domsmandssager
2.9.2.1. Sager om afvisning af tiltaltes anke
2.9.2.1.1. Gældende ret
2.9.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.9.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.9.2.2. Sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning
2.9.2.2.1. Gældende ret
2.9.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.9.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.9.2.3. Vilkårsovertrædelser
2.9.2.3.1. Gældende ret
2.9.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.9.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.10. Anklagemyndighedens ankemuligheder ved bødesager mv.
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser
2.10.3. Den foreslåede ordning
2.11. Udenretlig vedtagelse af frakendelse af retten til at føre lille knallert
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser
2.11.3. Den foreslåede ordning
2.12. Indberetning af sager om uberettigede indgreb i meddelelseshemme-
ligheden mv.
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser
2.12.3. Den foreslåede ordning
2.13. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden
dokumenteret lovligt forfald
2.13.1. Gældende ret
2.13.1.1. Tiltaltes udeblivelse i straffesager
2.13.1.2. Udbetaling af visse offentlige forsørgelsesydelser
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser
2.13.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
5.
6.
7.
8.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
1.1. Rettidig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning
for et retssamfund. Lange sagsbehandlingstider i straffesager har betydning
for både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at
opklare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet.
Det er i den forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæs-
sigt og tidssvarende. En løbende tilpasning af strafferetsplejen bl.a. ud fra
aktørernes erfaringer med reglernes anvendelse i praksis skal således med-
virke til at sikre, at retsforfølgning sker hurtigt og konsekvent, så tidsrummet
fra en forbrydelse begås, til den skyldige afsoner sin straf, forkortes mest
muligt, og så ressourcerne hos politi, anklagemyndighed og domstole an-
vendes effektivt og hensigtsmæssigt.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af
retsplejeloven og færdselsloven, der overordnet har til formål at nedbringe
sagsbehandlingstiden i straffesager, at sikre respekten for retsvæsenet og ak-
tørernes tid og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af anklagemyndighe-
dens og domstolenes ressourcer.
Desuden indeholder lovforslaget forslag til ændringer af relevante ydelses-
love, der skal sikre, at tiltalte, der udebliver fra retsmøder trods lovlig ind-
kaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat
visse offentlige ydelser.
1.2. Med lovforslaget foreslås
for det første
en række ændringer af retsplej-
eloven, der har til formål at sikre respekten for retsvæsenet og mindske an-
tallet af udeblivelser i straffesager. Når tiltalte udebliver fra retsmøder, be-
tyder det ofte, at sagerne trækkes i langdrag med konsekvenser for både an-
klagemyndighed, domstole, vidner og ikke mindst forurettede i sagen.
Det foreslås således at ændre retsplejelovens regler om tiltaltes udeblivelse
ved lovligt forfald, så lovligt forfald fremover skal dokumenteres – og ikke
blot oplyses – forud for et berammet retsmøde. Fremlægges der ikke til-
strækkelig dokumentation forud for retsmødet, eller tilsidesætter retten de
fremlagte oplysninger som mangelfuld dokumentation for lovligt forfald, vil
retten i visse tilfælde kunne fremme sagen i tiltaltes fravær.
Det foreslås desuden, at retten skal afvise tiltaltes anke, hvis tiltalte udebli-
ver fra en sag, som tiltalte selv har anket.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Mulighederne for at gennemføre en ankesag som en udmålingsanke trods
tiltaltes udeblivelse vil fortsat bestå i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden
har anket eller kontraanket. Det vil således alene være tiltaltes anke, der af-
vises, når tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald.
Endvidere foreslås det, at landsretten forud for hovedforhandlingen – og
dermed uden domsmænd – kan træffe afgørelse om afvisning af tiltaltes
anke, hvis indkaldelsen til retsmødet på grund af tiltaltes forhold ikke på
sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte.
Herudover foreslås det at udvide adgangen til at fremme straffesager til
dom, uden at den tiltalte er til stede under sagen (udeblivelsesdom) og uden
tiltaltes samtykke, i sager hvor der er nedlagt påstand om, at en foranstalt-
ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med den foranstalt-
ning, som tiltalte allerede er idømt, og i sager hvor der er nedlagt påstand
om rettighedsfrakendelse efter lov om sikkerhed til søs.
Det foreslås endvidere, at retten ved kendelse kan bestemme, at der kan til-
vejebringes oplysninger om den sigtedes personlige forhold til brug for
mentalundersøgelse ved henvendelse til sigtedes pårørende eller andre pri-
vatpersoner, hvis sigtede trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lov-
ligt forfald udebliver fra retsmødet.
De foreslåede ændringer skal medvirke til at sikre, at anklagemyndigheden
og domstolene ikke bruger unødvendige ressourcer på berammelse, forkyn-
delse og afholdelse af yderligere retsmøder mv., fordi den tiltalte ikke møder
op i retten.
1.3. Med lovforslaget foreslås
for det andet
enkelte ændringer af reglerne
om forkyndelse og om afholdelse af retsmøder ved brug af video, der skal
medvirke til at sikre effektivitet i straffesagskæden, og at reglerne er indret-
tet, så de tager højde for den teknologiske udvikling.
Det foreslås således, at udeblivelsesdomme, der er afsagt uden den tiltaltes
samtykke, ikke længere vil skulle forkyndes personligt for den dømte, men
fremover vil kunne forkyndes på anden vis, herunder ved brug af forenklet
digital forkyndelse. Det foreslås derudover, at anklagemyndigheden frem-
over ikke skal forkynde meddelelser om afgørelser om påtaleopgivelser og
tiltalefrafald, men i stedet blot kan sende en meddelelse herom med Digital
Post eller med anbefalet brev.
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derudover, at retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå
rettens kendelse om foranstaltninger i henhold til retsplejelovens kapitel 69-
74, og hvor der ikke er beskikket en forsvarer eller en bistandsadvokat eller
en advokat for den, som indgrebet vedrører, fremover så vidt muligt gen-
nemføres ved, at anklageren deltager i retsmødet ved anvendelse af telekom-
munikation med billede (videoretsmøde) eller på skriftligt grundlag.
De foreslåede ændringer vil medvirke til at sikre, at processen og afviklin-
gen af retsmøder samt forkyndelse og meddelelse til tiltalte, sker effektivt,
og at den digitale udvikling og de teknologiske muligheder i højere grad
udnyttes.
1.4. Lovforslaget indeholder
for det tredje
forslag til ændringer af reglerne
om sammenlægning og tilskæring af straffesager.
Det er afgørende, at sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden
nedbringes, så tidsrummet fra en forbrydelse begås, til den skyldige afsoner
sin straf, forkortes mest muligt. For at sagsbehandlingstiderne ikke bliver
unødig lange, er det en forudsætning, at der er en effektiv proces frem mod
hovedforhandlingen i sagen, og at så mange retsmøder som muligt gennem-
føres uden udsættelser eller omberammelser. Når nye overtrædelser løbende
skal inddrages i allerede berammede straffesager, kan konsekvensen blive,
at retsmøder må udskydes, da sagen ikke længere kan holdes inden for den
afsatte tid.
Det foreslås derfor, at der i højere grad end i dag gives mulighed for at af-
skære nye forhold fra allerede berammede straffesager, så der ikke sker sam-
menlægning af sagerne, hvis det vil betyde, at sagen dermed forhales urime-
ligt.
Med ændringen må det forventes, at der fremover vil være flere småsager,
herunder sager hvor der som følge af den allerede idømte straf ikke kan for-
ventes idømt yderligere eller kun ubetydelig straf til den tiltalte.
Det foreslås derfor at udvide anklagemyndighedens muligheder for at kunne
anvende påtaleopgivelse af ressourcemæssige grunde, når der ikke kan for-
ventes idømt, eller kun kan forventes idømt en ubetydelig, tillægsstraf.
Forslagene skal medvirke til at sikre, at sager ikke trækker unødigt ud, fordi
den tiltalte bliver ved med at begå ny kriminalitet, som søges inddraget un-
der en allerede berammet straffesag. Samtidig vil en udvidet adgang til på-
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
taleopgivelse samlet set kunne effektivisere straffesagsbehandlingen, idet
navnlig større sager ikke i samme omfang vil skulle kompliceres af adskil-
lige mindre lovovertrædelser, der ikke har betydning for strafudmålingen,
og hvor en domfældelse for forholdene heller ikke i øvrigt skønnes at have
væsentlig betydning.
1.5. Det foreslås
for det fjerde
at undtage sager om overtrædelse af straffe-
lovens § 191 a (grov doping) og § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov
beskaffenhed) fra nævningebehandling.
Nævningesager er ressourcekrævende for alle aktører i straffesagskæden –
både i forhold til antallet af aktører og de mange retsdage, som skal afsættes
til behandlingen af sagerne. Med forslaget undtages de nævnte sagstyper fra
nævningebehandling, ligesom det allerede i dag er tilfældet for sager vedrø-
rende grov narkokriminalitet og grov berigelseskriminalitet. For de omtalte
sagstyper gælder det således, at bevisførelsen ofte vil være omfattende og
langvarig og vedrøre komplekse forhold, hvilket kan gøre sagernes bevis-
mæssige problemer særligt vanskelige at overskue og håndtere. Det er med-
virkende til, at sådanne nævningesager kan strække sig over lang tid og så-
ledes lægge beslag på mange ressourcer i retsvæsenet og udgøre en væsent-
lig tidsmæssig belastning for de borgere, der udtages til at medvirke som
nævninger. Sagerne er således i praksis mindre egnede til nævningebehand-
ling.
Det foreslås desuden, at der ikke medvirker domsmænd i sager, der er om-
fattet af straffelovens § 61, stk. 2 (ny kriminalitet i prøvetiden for en betinget
dom), hvor der alene bliver spørgsmål om bødestraf.
Herudover foreslås det, at der ikke medvirker domsmænd, når der under ho-
vedforhandlingen skal træffes afgørelse efter retsplejelovens § 920 om af-
visning af anklagemyndighedens anke (stk. 1) eller tiltaltes anke (stk. 2 og
3).
Derudover foreslås det, at sager om erstatning i anledning af strafferetlig
forfølgning i alle tilfælde behandles uden medvirken af domsmænd.
Forslagene vil medvirke til at sikre en bedre ressourceanvendelse i forhold
til brug af lægdommere ved at undtage bestemte kategorier af straffesager,
som i praksis er mindre egnede til behandling af domsmænd og nævninge.
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
1.6. Med lovforslaget foreslås
for det femte
en række ændringer af relevante
ydelseslove, der skal sikre, at tiltalte, der udebliver fra retsmøder trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat
visse offentlige ydelser.
Konkret indebærer forslaget, at en person i en periode på 12 uger alene kan
modtage visse offentlige ydelser med et niveau, der svarer til selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra
et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald,
og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen.
Forslaget skal medvirke til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde,
respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i straffesager.
1.7. Endelig foreslås en række yderligere ændringer af retsplejeloven og
færdselsloven, der samlet set skal medvirke til at sikre en effektiv straf-
fesagsbehandling. Det drejer sig konkret om, at anklagemyndigheden frem-
over skal kunne anke straffesager, hvor der ikke kan idømmes andre offent-
ligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen, hvis an-
ken er til fordel for tiltalte, at behandlingen af sager om frakendelse af retten
til at føre lille knallert i visse tilfælde ligestilles med sager om frakendelse
af retten til at føre bil mv. og fremover vil kunne afgøres ved udenretlig
vedtagelse, og at Rigsadvokaten i stedet for Justitsministeriet fremover skal
modtage indberetninger fra retten vedrørende sager om politiets uberetti-
gede tvangsindgreb.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tiltaltes udeblivelse – skærpet dokumentationskrav til lovligt for-
fald
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.
En tiltalt skal, medmindre andet er bestemt i loven, personligt være
til stede i retten under hele hovedforhandlingen i en straffesag, indtil sagen
er optaget til dom, jf. retsplejelovens § 853, 1. pkt. Der gælder dog en række
modifikationer til dette udgangspunkt, herunder hvis tiltalte udebliver og har
oplyst eller har undladt at oplyse om lovligt forfald.
Tiltaltes fremmøde i retten forudsætter for det første, at den pågældende er
behørigt tilsagt til retsmødet. Ifølge retsplejelovens § 844, stk. 2, forkynder
retten en indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte med mindst 4 dages
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
varsel med oplysning om tid og sted for hovedforhandlingen. Retten kan
dog fastsætte et kortere varsel.
Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald, kan den pågældende fremstilles
under anvendelse af tvang. Retten kan i medfør af retsplejelovens § 757 af-
sige anholdelsesbeslutning, hvis det af indkaldelsen til hovedforhandlingen
fremgår, at tiltalte skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde må vente
at blive anholdt.
Hvis tiltalte udebliver ved begyndelsen af eller i løbet af hovedforhandlin-
gen i en straffesag, og den pågældende ikke straks kan bringes til stede, ud-
sættes sagen, medmindre retten beslutter at fremme hovedforhandlingen
helt eller delvist, jf. retsplejelovens § 855, stk. 1. Rettens mulighed for at
fremme hovedforhandlingen helt eller delvist i tiltaltes fravær følger af rets-
plejelovens § 855, stk. 2 og 3.
Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt for-
fald, kan retten bestemme, at der skal ske afhøring af vidner og skønsmænd,
der er mødt, hvis retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte,
og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte
eller medføre væsentlig udsættelse af sagen, jf. § 855, stk. 2. Afhøringen
forudsætter, at tiltaltes forsvarer er mødt.
En hovedforhandling kan endvidere i visse tilfælde fremmes til dom, hvis
retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, jf. § 855, stk. 3. Heri
ligger, at sagen til trods for tiltaltes udeblivelse skal være tilstrækkeligt op-
lyst.
En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring
herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, bl.a. frem-
mes til dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ube-
tinget fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, udvis-
ning, førerretsfrakendelse eller erstatning, jf. § 855, stk. 3, nr. 4.
En hovedforhandling kan dog i dette tilfælde kun fremmes i tiltaltes fravær,
hvis tiltalte enten har samtykket heri, eller hvis tiltalte har været lovligt ind-
kaldt til hovedforhandlingen, og det fremgår af indkaldelsen, at udeblivelse
uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold,
som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4.
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.1.1.2.
Hvis tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt
forfald i en sag, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, skal
retten, medmindre omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som
om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, jf. rets-
plejelovens § 897, stk. 1, nr. 1. Dommen i sagen kan udfærdiges ved en
påtegning på anklageskriftet, jf. § 897, stk. 2.
2.1.1.3.
Efter retsplejelovens § 902, stk. 2, kan tiltalte kun anke en straffesag
til landsretten, når vedkommende har givet møde i byretten og er idømt mere
end 20 dagbøder, en bøde på over 6.000 kr., konfiskation af genstande af
tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger. Tiltalte kan dog anke,
selv om vedkommende ikke har givet møde i byretten, hvis sagen er frem-
met i tiltaltes fravær i medfør af lovens § 855, stk. 3, nr. 4, og hvis betingel-
serne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt, jf. § 902, stk. 3.
2.1.1.4.
Er en udebleven tiltalt blevet domfældt, uden at anke efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 82 kan finde sted, kan domfældte begære sagen gen-
optaget til ny forhandling, når den pågældende godtgør at have haft lovligt
forfald og ved ham utilregnelige omstændigheder har været forhindret i at
anmelde dette i tide, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til dom-
fældtes kundskab, jf. § 987, stk. 1. Nægtes genoptagelse, kan spørgsmålet
indbringes for Den Særlige Klageret efter reglerne om kære til Højesteret.
Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes fravær, kan
domfældte begære sagen genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte er
afskåret fra at anke dommen i medfør af § 902, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis
domfældte godtgør at have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige om-
stændigheder har været forhindret i at anmelde dette i tide, eller at stævnin-
gen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab, jf. § 987, stk. 3. Be-
gæringen må fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen, inden
14 dage fra dommens forkyndelse efter § 219 a, stk. 5. Retten kan undtagel-
sesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives senere, men inden 1 år efter
dommens forkyndelse.
Udebliver domfældte under den nye hovedforhandling, hæver retten ved
kendelse sagen, og den afsagte dom bliver stående ved magt, jf. § 987, stk.
4.
2.1.1.5.
Hvis tiltalte har oplyst lovligt forfald som årsagen til sin udeblivelse
fra et retsmøde, skal retten udsætte retsmødet. Rettens muligheder for at
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
fremme hovedforhandlingen i tiltaltes fravær finder dermed ikke anven-
delse.
Det er retten, som skønsmæssigt afgør, om der er oplyst lovligt forfald i det
konkrete tilfælde. Til brug for vurderingen vil retten normalt stille krav om,
at tiltalte dokumenterer at være eller have været ude af stand til at deltage i
et retsmøde på grund af den oplyste forfaldsgrund, herunder i tilfælde af
sygdom ved en til formålet indhentet lægeerklæring. Retten kan desuden
ved vurderingen tage hensyn til, hvilken type straffesag der er tale om, og
hvilke konsekvenser vurderingen af lovligt af forfald vil have for den tiltalte
selv og straffesagens andre aktører, jf. herved Fröhlich i U.2020B.1.
Dokumentationen for tiltaltes forfald skal som udgangspunkt være retten i
hænde inden retsmødet. Det ses dog i praksis, at retten giver tiltalte en frist
til fremsendelse af lægeerklæring, hvis tiltalte oplyser lovligt forfald i no-
genlunde tidsmæssig sammenhæng med retsmødet, der således bliver udsat.
Retten tager konkret stilling til, om de fremlagte oplysninger udgør tilstræk-
kelig dokumentation for lovligt forfald, og om retsmødet dermed skal ud-
sættes. Hvis der er tvivl om indholdet af en lægeerklæring i en straffesag,
kan anklagemyndigheden desuden henstille til, at lægeerklæringen bliver
forelagt for Retslægerådet til en afgørelse af, om erklæringen kan lægges til
grund.
2.1.1.6.
Retsplejeloven indeholder ikke en definition af begrebet lovligt for-
fald, som anvendes i en række af lovens bestemmelser vedrørende parters,
tiltaltes, vidners og lægdommeres udeblivelse fra retsmøder. Ifølge Udkast
til Lov om Strafferetsplejen, der ligger til grund for retsplejeloven af 1919,
anføres det i bemærkningerne til udkastets § 106 om vidnetvang, at lovligt
forfald normalt vil være sygdom, legemssvaghed, uopsættelige embedsfor-
retninger eller andet uopsætteligt offentligt hverv af vigtighed, militærtjene-
ste, transportstandsninger eller bortrejse. Lovligt forfald er typisk det
samme, uanset om der for eksempel er tale om udeblivelse i relation til af-
sigelse af udeblivelsesdom eller i relation til anvendelse af reglerne for vid-
netvang i retsplejelovens § 178, jf. Otken i U.2001B.322.
De oftest forekommende oplyste forfaldsgrunde for tiltalte i straffesager ses
i praksis at være sygdom og arbejdsmæssige forhold.
For så vidt angår tiltaltes udeblivelse på grund af sygdom gælder der både
krav om dokumentation og årsagssammenhæng, således at vedkommendes
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
sygdom for at udgøre lovligt forfald skal være dokumenteret ved lægeer-
klæring og konkret skal forhindre den pågældende i at møde i retten.
Højesteret har i den forbindelse slået fast, at lovligt forfald som det klare
udgangspunkt vil være dokumenteret, hvis tiltalte fremlægger en lægeerklæ-
ring, der er udfærdiget på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag og er tilstræk-
keligt specifik i vurderingen af vedkommendes manglende mulighed for at
deltage i retsmødet på grund af symptomerne, jf. U.2019.492H. Med ken-
delsen slog Højesteret samtidig fast, at dette udgangspunkt må fraviges, bl.a.
hvis der foreligger særlige omstændigheder, der giver grundlag for at be-
tvivle rigtigheden af tiltaltes oplysninger til lægen. Sådanne særlige om-
stændigheder kan f.eks. foreligge, hvis der er oplysninger om tiltaltes akti-
viteter, der må anses for uforenelige med oplysningerne om hans sygdom,
eller hvis tiltalte som i den foreliggende sag gentagne gange udebliver fra
en berammet hovedforhandling, fordi den pågældende angiveligt er ramt af
akut sygdom, uden at der foreligger oplysninger om tiltaltes helbredsfor-
hold, der kan forklare, hvorfor den pågældende gentagne gange på tidspunk-
tet for en berammet hovedforhandling skulle blive syg.
Der findes en særlig formular for lægeerklæringer til dokumentation af syg-
dom som lovligt forfald ved møde i retten, som er udarbejdet i et samarbejde
mellem Domstolsstyrelsen og Lægeforeningens Attestudvalg. Ved udfærdi-
gelsen af erklæringen skal lægen konkret vurdere, om patientens sygdom er
til hinder for fremmøde i retten på tidspunktet for retsmødet, herunder for et
kortvarigt fremmøde af op til en times varighed, ligesom lægen skal vurdere,
hvor længe patienten skønnes at være forhindret i at møde i retten. Desuden
fremgår det af attesten, at denne kan indhentes såvel forud for et berammet
retsmøde som efter retsmødet.
For så vidt angår udeblivelse på grund af arbejdsmæssige forhold er der
ifølge retspraksis tale om lovligt forfald, hvis tiltalte er bortrejst fra Dan-
mark for at arbejde i udlandet efter instruks fra sin arbejdsgiver. Er der der-
imod blot tale om, at arbejdsmæssige forhold gør det besværligt for den på-
gældende at møde, er dette ikke tilstrækkeligt. En skriftlig tilkendegivelse
fra arbejdsgiveren om ansættelsesforholdet og instruksen om arbejde i ud-
landet kan udgøre den nødvendige dokumentation for lovligt forfald på
grund af arbejdsmæssige forhold, jf. U.2013.3366H.
Ved tiltaltes udeblivelse grundet transportproblemer vil der være tale om
lovligt forfald, hvis det kan dokumenteres, at eksempelvis vejret eller andre
transporthindringer vil være eller har været skyld i udeblivelse. Det kræves
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
dog, at der er tale om hindringer af en vis størrelse og ikke blot forsinkelse,
fordi den pågældende er taget for sent hjemmefra. Retten kan – ligesom ved
lovligt forfald på grund af sygdom – kræve dokumentation for forsinkelsen
eller for, at fremmøde vil være eller har været umuligt. Det kan for eksempel
ske via internetoplysninger eller – mere udførligt – ved skriftlige erklærin-
ger fra tog- eller flyselskab eller fra Danmarks Meteorologiske Institut, jf.
Otken i U.2001B.322.
2.1.1.7.
Samlet set viser retspraksis, at domstolene anvender en forholdsvis
streng fortolkning af begrebet lovligt forfald, når det angår tiltaltes udebli-
velse fra retsmøder. Dette skal ses i lyset af, at tiltalte som nævnt ovenfor
har en lovbestemt pligt til at være til stede i retten under en hovedforhand-
ling. Desuden viser retspraksis, at domstolene som udgangspunkt stiller
krav om, at dokumentationen for tiltaltes lovlige forfald skal være retten i
hænde inden retsmødet, men at retten i praksis giver tiltalte en frist til frem-
sendelse af en lægeerklæring, hvis tiltalte oplyser lovligt forfald i nogen-
lunde tidsmæssig sammenhæng med retsmødet.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.2.1.
Når tiltalte udebliver fra retsmøder, betyder det ofte, at sagerne
trækkes i langdrag. Lange sagsbehandlingstider indebærer, at sager er uaf-
sluttede i uforholdsmæssig lang tid i straffesagskæden, hvilket er en belast-
ning for de involverede parter. Det gælder ikke mindst for dem, der har væ-
ret udsat for en forbrydelse.
Rettidig og effektiv sagsbehandling er af afgørende betydning både for de
forurettede, vidner og de tiltalte – men også for borgernes generelle retsfø-
lelse. Derfor skal enhver sag så vidt muligt fremmes med den hurtig-
hed, som sagens beskaffenhed tillader. En forudsætning herfor er, at der er
en effektiv proces frem mod hovedforhandlingen i sagen, og at retsmøderne
så vidt muligt gennemføres uden udsættelser eller omberammelser.
Udsættelse af en straffesag skyldes ofte oplyst lovligt forfald fra den tiltalte,
hvor sygemeldinger i praksis udgør den væsentligste forfaldsgrund. Uanset
at retten i mange tilfælde vil stille krav om dokumentation for det oplyste
lovlige forfald, ses der i praksis at blive givet tiltalte en vis frist til at frem-
komme med denne dokumentation, hvis f.eks. oplysninger om tiltaltes syg-
dom fremkommer i nogenlunde tidsmæssig sammenhæng med retsmødet.
Der ses i den forbindelse eksempler på, at den tiltalte sygemelder sig kort
før hovedforhandlingens start ved et telefonopkald, en SMS eller e-mail til
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
den pågældendes forsvarer, som videreformidles til retten, når retsmødet er
påbegyndt. I sådanne situationer vil retten i dag normalt udsætte retsmødet
og give tiltalte mulighed for at eftersende den nødvendige lægeerklæring
inden for en frist fastsat af retten. Hvis den tiltalte ikke fremsender den nød-
vendige dokumentation for sin udeblivelse, kan retten beslutte, at vedkom-
mende skal anholdes til det næste retsmøde i sagen.
Det er afgørende, at der er respekt for retssystemet. Derfor skal sygemeldin-
ger som udgangspunkt heller ikke kunne ringes ind på dagen, uden at der er
dokumentation herfor, med den konsekvens at retsmødet udsættes. Det giver
mulighed for spekulation i udsættelse af sagen og er grundlæggende et ud-
tryk for en mangel på respekt for retssystemet.
2.1.2.2.
Justitsministeriet finder, at der er behov for at skærpe kravet til do-
kumentation for lovligt forfald fra tiltalte i straffesager med henblik på at
begrænse antallet af retsmøder, der udsættes, fordi tiltalte ikke har fremlagt
den nødvendige dokumentation for lovligt forfald inden et retsmødes be-
gyndelse.
Justitsministeriet finder, at en præcisering af retsplejelovens regler om til-
taltes udeblivelse, så lovligt forfald fremover skal dokumenteres – og ikke
blot oplyses – forud for et berammet retsmøde, vil medvirke til at sikre, at
den nødvendige dokumentation for lovligt forfald i højere grad foreligger
ved retsmødets begyndelse, og at en sådan ændring vil kunne forbedre ret-
tens grundlag for at fremme sager, hvor tiltalte udebliver.
2.1.2.3.
Et skærpet dokumentationskrav vil efter Justitsministeriets vurde-
ring medføre, at der vil kunne afsiges udeblivelsesdomme og afhøres vidner
mv. i tiltaltes fravær i et større antal sager end i dag.
Der vil dog samtidig skulle tages højde for, at der vil være tilfælde, hvor
tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de konkrete omstændighe-
der ikke har haft mulighed for at fremskaffe dokumentation herfor forud for
retsmødet.
Der vil således fortsat være mulighed for anke eller genoptagelse af en straf-
fesag, som er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have mu-
lighed for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes tilstedeværelse
findes nødvendig. Justitsministeriet finder det på den baggrund retssikker-
hedsmæssigt forsvarligt at indføre et skærpet krav om dokumentation for
tiltaltes lovlige forfald i straffesager.
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 855, stk. 2 og 4, om tiltaltes
udeblivelse ved lovligt forfald, så lovligt forfald fremover skal dokumente-
res – og ikke blot oplyses – forud for et berammet retsmøde.
Det skærpede dokumentationskrav indebærer et strengere tidsmæssigt krav
til fremlæggelse af dokumentation for lovligt forfald. Det betyder eksem-
pelvis, at tiltalte i tilfælde af sygdom vil skulle fremlægge en tilstrækkelig
lægerklæring senest ved retsmødets begyndelse, så retten i forbindelse med
retsmødet kan tage stilling til de fremlagte oplysninger. Fremlægges der
ikke tilstrækkelig dokumentation forud for retsmødet, eller tilsidesætter ret-
ten de fremlagte oplysninger som mangelfuld dokumentation for lovligt for-
fald, vil retten kunne afhøre fremmødte vidner mv., jf. retsplejelovens § 855,
stk. 2, samt i visse tilfælde fremme sagen til dom i tiltaltes fravær, jf. rets-
plejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.
Der er med den foreslåede ordning ikke tilsigtet ændringer i kravene til ind-
holdet af den dokumentation, der skal fremlægges, ligesom det fortsat frem-
over vil bero på domstolenes skønsmæssige afgørelse, om tiltaltes fremlagte
dokumentation i den enkelte sag udgør tilstrækkelig dokumentation for lov-
ligt forfald.
2.1.3.2.
Med den foreslåede ordning vil der være behov for at foretage en
række ændringer i retsplejelovens regler for at ensrette reglerne om udebli-
velse, så der fremover generelt vil være tale om et krav om dokumenteret
lovligt forfald frem for oplyst lovligt forfald.
Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 757, så retten, når en sigtet,
der er behørigt tilsagt til et retsmøde, udebliver uden
dokumenteret
lovligt
forfald, kan beslutte, at han skal anholdes, såfremt det i tilsigelsen eller un-
der møde for retten er tilkendegivet, at han skal møde personligt og i ude-
blivelsestilfælde må vente at blive anholdt.
Desuden foreslås det at ændre retsplejelovens § 809, stk. 1, 3. pkt., så retten,
når en sigtet er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden
dokumenteret
lovligt forfald, uden sigtedes tilstedeværelse kan bestemme,
at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Ligeledes foreslås det at
ændre bestemmelsens stk. 1, 4. pkt., så det skal fremgå af indkaldelsen til
retsmødet, at udeblivelse uden
dokumenteret
lovligt forfald kan medføre, at
retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse.
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derudover at ændre retsplejelovens § 896, stk. 3, nr. 2, så rettens
indkaldelse af tiltalte til straffesagens hovedforhandling fremover skal an-
give, at tiltaltes udeblivelse uden
dokumenteret
lovligt forfald kan medføre,
at tiltalte anholdes, jf. § 757, eller at tiltalte dømmes for de forhold, som
tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. §§ 855 og 902.
Desuden foreslås det at ændre retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1, så retten i
sager om bødestraf, medmindre omstændighederne taler imod det, skal be-
handle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende
er tiltalt for, hvis tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen uden
dokumente-
ret
lovligt forfald.
Derudover foreslås det at ændre retsplejelovens § 920, stk. 2, så retten – i
tilfælde hvor tiltalte udebliver uden
dokumenteret
lovligt forfald, og hvor
dommen er anket af tiltalte – ved kendelse afviser tiltaltes anke.
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 987, stk. 1 og 3, så en
tiltalt, som er blevet domfældt i sit fravær, kan begære en sag genoptaget,
hvis vedkommende bl.a.
dokumenterer
at have haft lovligt forfald og ved
ham utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde
dette.
Endelig foreslås det at ændre retsplejelovens § 1007 a så sigtede, som er
udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden
dokumenteret
lovligt forfald, og
hvor hovedforhandlingen ikke er fremmet til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855,
stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1, skal erstatte det offentlige de nødvendige
udgifter, som er medgået til behandlingen af det pågældende retsmøde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 25, og bemærkningerne hertil.
2.2. Afvisning af anke ved tiltaltes udeblivelse mv.
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1.
Reglerne om anke til landsretten af byrettens domme i straffesager
fremgår af retsplejelovens kapitel 82. Efter reglerne i dette kapitel kan by-
rettens domme i straffesager ankes til landsretten af såvel anklagemyndig-
heden som tiltalte.
Hvis anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld (be-
visanke), finder en fuldstændig ny hovedforhandling sted for landsretten, jf.
retsplejelovens § 917, stk. 1. Anken forberedes, behandles og afgøres i så
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
fald efter reglerne i kapitel 77-79, medmindre andet er bestemt i kapitel 82.
Reglerne i retsplejelovens §§ 926-930 a finder ikke anvendelse.
Hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld (ud-
målingsanke), behandles sagen efter reglerne i kapitel 78, medmindre andet
er bestemt i kapitel 82, jf. § 917, stk. 2. § 843 a og § 849 finder tilsvarende
anvendelse. Reglerne i § 748 a finder tilsvarende anvendelse under hoved-
forhandlingen. Reglen i § 854 finder ikke anvendelse.
Tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken, jf.
§ 921, stk. 1. Hvis anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld, er det deru-
dover en forudsætning for sagens behandling, at tiltalte er til stede. Hvis
tiltalte udebliver uden lovligt forfald, eller tiltalte ikke møder, kan retten
efter reglerne i §§ 920 og 921 beslutte enten at afvise sagen eller at behandle
sagen i tiltaltes fravær.
Det følger af retsplejelovens § 920, stk. 2, at hvis tiltalte udebliver uden
oplyst lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor
anken omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise tiltaltes
anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at til-
talte er til stede.
Retsplejelovens § 920, stk. 2, vedrører efter sin ordlyd alene det tilfælde,
hvor anken omfatter bevisbedømmelsen. Tiltaltes anke kan således i det hele
afvises, hvis tiltalte alene har påstået frifindelse. Bestemmelsen i § 920 tager
ikke udtrykkeligt stilling til, om afvisningen tillige kan omfatte en subsidiær
anke til formildelse, og spørgsmålet er ikke berørt i forarbejderne til bestem-
melsen. Det følger imidlertid af retsplejelovens § 921, stk. 2, at en anke, der
ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan behandles, selv om tiltalte
ikke møder, hvis dennes forsvarer er mødt, og bestemmelsen i § 920, stk. 2,
giver herefter ikke hjemmel til at afvise den tiltaltes subsidiære anke til for-
mildelse, jf. også herved Højesterets kendelse af 23. august 2017 (trykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2017, s. 3422).
Efter bestemmelsen er det alene tiltaltes anke, der kan afvises, og det er så-
ledes en betingelse for at afvise sagen, at anklagemyndigheden enten ikke
har kontraanket eller frafalder kontraanken, jf. herved bl.a. Østre Landsrets
kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, s. 1280 ff. (U.2018.1280)
og Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1988, s. 114 ff.
(U.1988.114/3 H).
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det er endvidere en betingelse, at tiltalte ikke har oplyst lovligt forfald, og
at retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til
stede. Er dette omvendt tilfældet, vil sagen skulle behandles i tiltaltes fra-
vær.
Om sagen med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede, afgøres efter
en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvor der har været enighed om faktum i sagen, og tvisten alene angår rets-
reglernes forståelse, jf. herved Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for
Kriminalret 2017, s. 323 ff. (TfK 2017.323).
Der findes ikke en tilsvarende regel om afvisning af tiltaltes anke, der ikke
vedrører bevisbedømmelsen (udmålingsanker), hvis tiltalte ikke møder. I et
sådant tilfælde, hvor anken ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan
sagen behandles, selv om tiltalte ikke møder. Sagen kan dog kun behandles,
hvis tiltaltes forsvarer er mødt, jf. retsplejelovens § 921, stk. 2. Bestemmel-
sen omfatter både tiltaltes og anklagemyndighedens anke. Behandling uden
tiltaltes tilstedeværelse forudsætter, at tiltalte har været givet behørig med-
delelse om hovedforhandlingen. Der er dog ikke – som ved behandlingen af
bevisanker – krav om, at indkaldelse til retsmødet er forkyndt for tiltalte,
men alene at den pågældende er givet meddelelse herom.
Afvises en ankesag på grund af tiltaltes udeblivelse, kan tiltalte begære an-
kesagen genoptaget efter bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, under
de i § 987, stk. 1, 1. pkt., angivne betingelser. En tiltalt kan således begære
en ankesag, der er afvist på grund af vedkommendes udeblivelse, genopta-
get, når den pågældende godtgør at have haft lovligt forfald og ved ham
utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde
dette.
Begæring om genoptagelse fremsættes over for den ret, der har afvist anken,
jf. § 987, stk. 5, 3. pkt., inden for 14 dage efter afvisningskendelsen. Nægtes
genoptagelse, kan spørgsmålet indbringes for Den Særlige Klageret efter
reglerne om kære til Højesteret.
2.2.1.2.
Efter retsplejelovens § 920, stk. 3, kan landsretten endvidere afvise
tiltaltes anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse på grund af tiltaltes forhold
ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte. Sådan afvisning
forudsætter efter retspraksis, jf. bl.a. Højesterets kendelse af 23. februar
2017 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 1581, at der foreligger op-
lysninger om de foretagne forkyndelsesbestræbelser – typisk i form af en
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
politirapport om, hvordan politiet har søgt at forkynde efter retsplejelovens
§ 155, stk. 1, nr. 5, jf. § 58, stk. 2 (stævningsmandsforkyndelse), når tiltalte
har undladt at reagere på forenklet digital forkyndelse efter retsplejelovens
§ 155, stk. 1, nr. 3.
Retsplejelovens § 920, stk. 3, giver ikke udtrykkelig hjemmel til at for-
håndsafvise tiltaltes anke, jf. Højesterets kendelse af 23. august 2017 trykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 3419. En afgørelse om afvisning træffes
derfor først normalt i forbindelse med hovedforhandlingen og – hvis den
træffes, når hovedforhandlingen er indledt – under medvirken af doms-
mænd, jf. således Højesterets kendelse af 23. oktober 2018 trykt i Ugeskrift
for Retsvæsen 2019, side 489.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.2.1.
Retsplejelovens § 920, stk. 2, giver som anført oven for hjemmel til
at afvise en anke, der omfatter bevisbedømmelsen, ved tiltaltes udeblivelse
uden oplyst lovligt forfald. Tiltaltes anke kan i det hele afvises, hvis tiltalte
alene har påstået frifindelse (bevisanke), men § 920, stk. 2, giver ikke hjem-
mel til at afvise den tiltaltes subsidiære anke til formildelse (udmålings-
anke).
Det medfører i praksis, at en række ankesager gennemføres uden den tiltal-
tes tilstedeværelse, og dermed bruger aktørerne i straffesagen tid på at gen-
nemføre sager, hvor den tiltalte ikke har udvist den grad af interesse for at
få behandlet sin sag, der som minimum må kunne forventes. Det er grund-
læggende et udtryk for mangel på respekt for retssystemet, når tiltalte ikke
dukker op til behandlingen af en sag, som vedkommende selv har anket.
Desuden bidrager det til, at ressourcerne hos straffesagskædens aktører ikke
anvendes på den mest effektive måde.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at retsplejelovens § 920 bør æn-
dres, så der bliver adgang til også at afvise udmålingsanker, herunder an-
kesager med subsidiær påstand om formildelse, når tiltalte ikke møder op.
En sådan ændring vil indebære ressourcebesparelser for såvel anklagemyn-
digheden som domstolene.
Justitsministeriet finder derudover, at det bør være sådan, at der stilles et
helt klart krav til tiltalte, om at vedkommende møder op til sagens behand-
ling, når denne selv har foranstaltet en anke. Justitsministeriet finder på den
baggrund, at reglerne bør indrettes sådan, at en anke
skal
afvises, hvis tiltalte
udebliver uden lovligt forfald – i modsætning til i dag, hvor anken alene kan
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
afvises, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at
tiltalte er til stede. Det gælder, uanset om der er tale om en bevisanke eller
en udmålingsanke.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke vil være væsentlige retssik-
kerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den foreslåede ordning,
idet afvisningen af tiltaltes anke i medfør af ordningen alene vil bero på
tiltaltes dispositioner, og idet udfaldet heraf blot vil være at stille tiltalte,
som hvis pågældende ikke havde taget initiativ til at anke i første omgang.
Det bemærkes i den forbindelse, at tiltalte vil have adgang til at begære an-
kesagen genoptaget efter reglen i retsplejelovens § 987, stk. 5.
2.2.2.2.
Retsplejelovens § 920, stk. 3, indeholder som anført ovenfor ikke
udtrykkelig hjemmel til at forhåndsafvise tiltaltes anke, jf. Højesterets ken-
delse af 23. august 2017 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 3419. En
afgørelse om afvisning træffes derfor normalt først i forbindelse med ho-
vedforhandlingen og – hvis den træffes, når hovedforhandlingen er indledt
– under medvirken af domsmænd, jf. således Højesterets kendelse af 23.
oktober 2018 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 489.
I nogle sager kan landsretten allerede forud for hovedforhandlingen konsta-
tere, at indkaldelse ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes på grund
af tiltaltes forhold. Justitsministeriet finder det i sådanne tilfælde hensigts-
mæssigt, at landsretten ikke skal afvente hovedforhandlingen, før der kan
tages stilling til spørgsmålet om afvisning. Herved undgås det, at doms-
mænd, vidner, forsvarere og anklagere møder op til hovedforhandlinger i
sager, hvor det på forhånd står klart, at tiltaltes anke med meget stor sand-
synlighed vil blive afvist som følge af, at tiltalte ikke er mødt, og forkyn-
delse ikke har kunnet finde sted. En afvisning forud for hovedforhandlingen
gør det endvidere efter omstændighederne muligt at gennemføre en anden
straffesag i stedet og derved udnytte den frigjorte tid.
Justitsministeriet finder derfor, at der bør indføres udtrykkelig hjemmel i
retsplejeloven til, at landsretten forud for hovedforhandlingen kan træffe af-
gørelse om afvisning af tiltaltes anke, hvis indkaldelse på grund af tiltaltes
forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte.
I tilknytning hertil finder Justitsministeriet ikke behov for at videreføre mu-
ligheden for afvisning af tiltaltes anke på grund af vanskeligheder med at
forkynde anklageskriftet – hvor dette undtagelsesvis kræves – på grund af
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
tiltaltes forhold ved siden af muligheden for at kunne afvise anken på grund
af vanskeligheder med at forkynde indkaldelsen på grund af tiltaltes forhold.
Som oftest vil anklageskriftet for landsretten være identisk med det ankla-
geskrift, som forelå for byretten, og i praksis vil anklageskriftet (tiltalen)
endvidere være indarbejdet som en integreret del af anklagemyndighedens
ankemeddelelse.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 920, stk. 2, ændres, så retten – i tilfælde
hvor tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor dommen
er anket af tiltalte – ved kendelse afviser tiltaltes anke.
Den foreslåede ordning indebærer, at tiltaltes anke fremover
skal
afvises i
tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lovligt forfald. Dette vil gælde, uanset
om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke.
Det bemærkes, at det fortsat vil være muligt at gennemføre en ankesag i de
tilfælde, hvor anklagemyndigheden har anket eller kontraanket, selvom til-
talte ikke er fremmødt, jf. reglerne i retsplejelovens § 855 og § 921, stk. 2.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde.
Desuden foreslås det, at der i retsplejelovens § 920, stk. 3, 2. pkt., indføres
udtrykkelig hjemmel til, at landsretten forud for hovedforhandlingen kan
træffe afgørelse om afvisning af tiltaltes anke, hvis indkaldelse på grund af
tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte.
Hvis det uagtet rimelige forkyndelsesforsøg ikke har været muligt at for-
kynde for tiltalte, og landsretten på den baggrund overvejer at forhåndsaf-
vise tiltaltes anke, skal der efter den foreslåede bestemmelse i retspleje-
lovens § 920, stk. 3, 3. pkt., gives den beskikkede forsvarer og anklagemyn-
digheden frist for eventuelle bemærkninger hertil, herunder om hvorvidt til-
talte på anden måde kan være gjort bekendt med tidspunktet for hovedfor-
handlingen. Forsvareren og anklagemyndigheden skal underrettes om det
materiale, der foreligger om bestræbelserne på at forkynde for tiltalte. Efter
udløbet af fristen vil landsretten – hvis det findes at bero på tiltaltes forhold,
at forkyndelse ikke har kunnet finde sted – kunne afvise tiltaltes anke.
Forhåndsafvisning af tiltaltes anke vil efter forslaget alene kunne ske, hvis
indkaldelse på grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
forkyndes, jf. retsplejelovens § 920, stk. 3. Afvisning som følge af tiltaltes
udeblivelse trods lovlig tilsigelse, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2, vil således
som hidtil først kunne ske i forbindelse med hovedforhandlingen.
Det foreslås i tilknytning hertil, at ordene ”anklageskrift eller” udgår af §
920, stk. 3, så der fremover ikke sker afvisning af tiltaltes anke på grund af
vanskeligheder med at forkynde anklageskriftet på grund af tiltaltes forhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23 og 24.
2.3. Øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme og kendelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1.
Som det fremgår under pkt. 2.1.1, skal retten i en række nærmere
bestemte tilfælde fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær, hvis
anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder til-
taltes tilstedeværelse nødvendig. Det gælder bl.a. efter retsplejelovens §
855, stk. 3, nr. 3, når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget
fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning, rettighedsfra-
kendelse eller erstatning og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af
hovedforhandlingen. Desuden gælder det efter § 855, stk. 3, nr. 4, når tiltalte
ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre
retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstatning.
Bestemmelserne i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, angiver udtøm-
mende de tilfælde, hvor en sag kan fremmes efter bestemmelserne.
En hovedforhandling, hvor tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, udvisning, fø-
rerretsfrakendelse eller erstatning, kan kun fremmes i tiltaltes fravær, hvis
tiltalte enten har samtykket heri, eller hvis tiltalte har været lovligt indkaldt
til hovedforhandlingen, og det fremgår af indkaldelsen, at udeblivelse uden
oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som
tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4.
Det er forudsat med retsplejelovens § 855, stk. 3, at der skal afsiges udebli-
velsesdomme i samtlige sager, hvor reglerne giver mulighed for det, jf. lov-
forslag nr. L 105 af 14. december 2016 om ændring af retsplejeloven, lov
om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kom-
munikation i straffesager m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 105 som
fremsat, pkt. 2.4.2 og 2.4.3.
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.3.1.2.
Ifølge straffelovens § 68 kan retten, hvis en tiltalt frifindes for straf
i medfør af lovens § 16, træffe bestemmelse om anvendelse af andre foran-
staltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovover-
trædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestem-
melser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psyki-
atrisk behandling mv. ikke findes tilstrækkelige, kan retten bestemme, at
den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulig-
hed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig
pleje eller forsorg.
Hvis en foranstaltningsdømt findes skyldig i ny kriminalitet begået under
den igangværende foranstaltning, kan retten enten idømme en ny foranstalt-
ningsdom, lade den nye dom have sit forblivende med den igangværende
foranstaltningsdom, idømme almindelig straf eller fastsætte en bøde. Sank-
tionen afhænger i den forbindelse af de konkrete omstændigheder i sagen,
herunder kriminalitetens art og grovhed og tiltaltes personlige forhold.
Retten vil typisk idømme en ny foranstaltningsdom, hvis der er grundlag for
at idømme en mere indgribende foranstaltning, f.eks. anbringelse i stedet for
behandling, eller en foranstaltning uden længstetid, hvis den tidligere
idømte foranstaltning har været med længstetid.
Retten kan i andre situationer beslutte, at den nye dom skal have sit forbli-
vende med den igangværende foranstaltningsdom. Denne domstype kan
f.eks. anvendes, når der ikke er fastsat en længstetid for den igangværende
foranstaltning, og der vil skulle fastsættes en længstetid for den ny krimina-
litet på grund af kriminalitetens karakter, jf. straffelovens § 68 a, eller hvis
den igangværende foranstaltning er en forvaringsdom, jf. straffelovens § 70,
og den nye kriminalitet ville resultere i en mindre indgribende straf end for-
varing.
Der er i dag ikke mulighed for at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær,
hvis anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med den foranstaltning, som den
tiltalte allerede er idømt. De retsfølger, der fremgår af straffelovens § 68, er
således ikke omfattet af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 eller 4.
2.3.1.3.
Ifølge § 29 e, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs kan retten til at føre
skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester ved dom frakendes
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
den, som har gjort sig skyldig i spiritussejlads. Frakendelsen sker ubetinget,
men kan under formildende omstændigheder dog ske betinget.
Frakendelse kan generelt ske i forhold til personer, der har ført skib eller
udført arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for
sikkerheden.
Frakendelse er ikke betinget af, at den pågældende har sønærings-, duelig-
heds- og/eller speedbådsbevis. Ved frakendelse meddeles der ved dommen
et generelt forbud mod at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A 4093, L 135, som
fremsat den 25. januar 2006, bilag 3, note 2.
Det følger i øvrigt af forarbejderne til bestemmelsen, at frakendelse af retten
til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester som
følge af spiritussejlads som udgangspunkt forudsættes at skulle ske efter
samme retningslinjer som frakendelse af førerretten som følge af spiritus-
kørsel efter færdselsloven. Det gælder både for spiritussejlads på erhvervs-
fartøjer og fritidsfartøjer, jf. Folketingstidende 2005-06, A, L 135 som frem-
sat, side 4104.
Retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester
kan efter § 29 e, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs under skærpende omstæn-
digheder tillige frakendes i forbindelse med dom for overtrædelse af lovens
§ 29, stk. 1 (foranledige grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov
fejl eller grov forsømmelse i tjenesten) eller 2 (på grov måde eller gentagne
gange navigere eller behandle skibet i strid med godt sømandskab). Fraken-
delsen kan ske betinget.
Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3
år fra endelig dom ikke fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller ma-
skinmester under sådanne omstændigheder, at retten hertil skal frakendes.
Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår
den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af retten til
at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, fastsætter
retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte lo-
vovertrædelse, jf. § 29 e, stk. 5, i lov om sikkerhed til søs.
Ubetinget frakendelse efter § 29 e, stk. 1 og 2, i lov om sikkerhed til søs sker
for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år eller for bestandig, jf. § 29 e, stk.
3, i lov om sikkerhed til søs.
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller ma-
skinmester ubetinget, sender anklagemyndigheden vedkommendes sønæ-
ringsbevis, duelighedsbevis eller speedbådsbevis og udskrift af dommen til
Erhvervsministeriet. Er retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styr-
mand eller maskinmester frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan
spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb
indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens
§ 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år fra endelig
dom. Retten kan kun generhverves, når ganske særlige omstændigheder fo-
religger, jf. § 29 e, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs.
Skønner politiet i tilfælde af spiritussejlads, at betingelserne for ubetinget
frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage denne ret, dog
således at retten, inden spørgsmålet endeligt afgøres ved dommen, kan op-
hæve den af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende dom i før-
ste instans, og ankes dommen af anklagemyndigheden, kan anklagemyndig-
heden, hvor forholdene særligt taler for at opretholde inddragelsen af retten
til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester under
anken, indbringe spørgsmålet for appelinstansen, der træffer afgørelse
herom ved kendelse. Det tidsrum, hvori retten til at føre skib eller gøre tje-
neste som styrmand eller maskinmester har været inddraget, fradrages i fra-
kendelsestiden, jf. jf. § 29 e, stk. 6, i lov om sikkerhed til søs.
Frakendes en skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at gøre tje-
neste, bestemmes det ved dommen henholdsvis, om skibsføreren kan gøre
tjeneste som styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre
tjeneste i stilling af lavere grad. Erhvervsministeren meddeler i så fald den
pågældende fornødent sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke
finde sted, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i spiritussejlads, jf. §
29 e, stk. 7, i lov om sikkerhed til søs.
Der er i dag ikke hjemmel i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, til at fremme
en sag til dom i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden har nedlagt på-
stand om frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styr-
mand eller maskinmester.
2.3.1.4.
Det fremgår af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal under-
kastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens
afgørelse. Hvis sigtede ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan
denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede udeblevet fra et retsmøde
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten uden sig-
tedes tilstedeværelse bestemme, at sigtede skal underkastes mentalundersø-
gelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden op-
lyst lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalun-
dersøgelse. Er sigtede fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens
bestemmelse.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 810, at hvis sigtede ikke samtyk-
ker i, at der søges tilvejebragt oplysninger om hans personlige forhold ved
henvendelse til hans pårørende eller andre privatpersoner, kan dette kun ske,
hvis retten finder det af væsentlig betydning for sagens afgørelse og ved
kendelse træffer bestemmelse herom.
Som det fremgår, indeholder bestemmelsen i § 810 ikke regler svarende til
§ 809, stk. 1, 3. og 4. pkt., som blev indsat ved § 1, nr. 12, i lov nr. 714 af 8.
juni 2018 om ændring af retsplejeloven (nedbringelse af sagsbehandlingsti-
den i straffesager). Retten kan derfor ikke uden sigtedes tilstedeværelse af-
sige kendelse om, at der kan søges tilvejebragt oplysninger om hans person-
lige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre privatpersoner.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.2.1.
Det
er afgørende, at kriminelle hurtigt mærker konsekvensen af de-
res handlinger. Samtidig er det også vigtigt, at straffesager gennemføres hur-
tigst muligt af hensyn til, at ofre for forbrydelser kan komme videre med
deres liv. Derudover skal myndighederne så vidt muligt ikke bruge ressour-
cer på berammelse, forkyndelse og afholdelse af yderligere retsmøder mv.,
fordi den tiltalte ikke møder op i retten. Disse hensyn skal vejes op mod de
væsentlige hensyn, der også er til retssikkerheden for tiltalte.
Efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, kan visse sager allerede i dag
fremmes i tiltaltes fravær, hvis tiltalte er udeblevet uden lovligt forfald. Det
er bl.a. tilfældet, når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget
fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning, rettighedsfra-
kendelse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af
hovedforhandlingen, jf. bestemmelsens nr. 3. Det gælder desuden, når til-
talte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller an-
dre retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstat-
ning, jf. bestemmelsens nr. 4.
Der er omvendt i dag ikke hjemmel i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og
4, til at fremme en sag i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden nedlæg-
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
ger påstand om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit
forblivende med den foranstaltning, som den tiltalte allerede er idømt.
I praksis betyder en dom, hvor det har sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, at retten alene har taget stilling til skyldsspørgsmålet, og at
der ikke idømmes straf eller en anden mere indgribende foranstaltning.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende retstilstand, hvorefter
sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at en foranstalt-
ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, ikke kan afgøres uden tiltaltes tilstedeværelse, udgør en unø-
dig belastning af straffesagsbehandlingen, når der henses til, at der i disse
sager ikke sker ændringer i den foranstaltning, som den tiltalte allerede er
underlagt.
2.3.2.2.
Det er som angivet ovenfor ikke muligt at fremme straffesager til
dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, hvis der ned-
lægges påstand om frakendelse efter lov om sikkerhed til søs. Det betyder i
praksis, at en frakendelsessag på baggrund af spiritussejlads ikke vil kunne
fremmes til dom i tiltaltes fravær, mens en frakendelsessag på baggrund af
spirituskørsel vil kunne fremmes efter bestemmelsen.
Justitsministeriet finder, at denne forskel er uhensigtsmæssig, og at der bør
indføres en tilsvarende adgang til at fremme sager om frakendelse efter lov
om sikkerhed til søs til dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk.
3, nr. 4.
2.3.2.3.
I de tilfælde, hvor sigtede ikke møder op til et retsmøde, vil der i
dag som udgangspunkt ikke være mulighed for, at retten træffer bestem-
melse om indhentelse af oplysninger efter retsplejelovens § 810.
Der vil derfor i disse tilfælde skulle ske omberammelse af retsmødet, og
udebliver sigtede gentagne gange, vil der i nogle sager kunne gå lang tid,
inden retten har mulighed for at træffe bestemmelse om indhentelse af op-
lysninger efter retsplejelovens § 810.
Det bemærkes hertil, at oplysninger indhentet fra pårørende eller andre pri-
vatpersoner til brug for udarbejdelse af en mentalundersøgelse er en ikke
uvæsentlig del af indholdet af en mentalerklæring, herunder i særlig grad
når sigtede ikke ønsker at udtale sig om sine personlige forhold.
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Justitsministeriet finder derfor, at såfremt sigtede udebliver trods lovlig ind-
kaldelse til retsmødet og uden lovligt forfald, bør det være muligt for retten
at træffe bestemmelse om tilvejebringelse af oplysninger om den sigtedes
personlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre privatper-
soner efter retsplejelovens § 810, selv om den pågældende dermed ikke får
lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer bestemmelse.
Af hensyn til den sigtede bør indkaldelsen til et sådant retsmøde forkyndes.
Endvidere bør det fremgå af indkaldelsen, at sigtedes udeblivelse uden do-
kumenteret lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse om at
tilvejebringe oplysninger om den sigtedes personlige forhold ved henven-
delse til hans pårørende eller andre privatpersoner. Sigtede gøres derved be-
kendt med, at der kan blive truffet en sådan bestemmelse på det foreliggende
grundlag, uden at sigtede får lejlighed til at udtale sig.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, så bestemmelsen
også omfatter sager med påstand om, at en foranstaltning efter straffelovens
§ 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning.
En hovedforhandling i en straffesag vil herefter, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær, når der under sagen
alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder, at en
foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en alle-
rede idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, rettighedsfraken-
delse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af ho-
vedforhandlingen.
Det foreslås desuden at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, så bestem-
melsen også omfatter sager med påstand om, at en foranstaltning efter straf-
felovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning,
og sager med påstand om frakendelse efter lov om sikkerhed til søs.
En hovedforhandling i en straffesag vil herefter, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ikke idøm-
mes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger
end, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende
med en allerede idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse
efter færdselsloven og lov om sikkerhed til søs eller erstatning.
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 810, så retten uden sigte-
des tilstedeværelse kan bestemme, at der kan tilvejebringes oplysninger om
den sigtedes personlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller an-
dre privatpersoner, såfremt sigtede trods lovlig indkaldelse og uden doku-
menteret lovligt forfald udebliver fra retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2,
og det skal fremgå af indkaldelsen, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt
forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse efter retsplejelovens §
810. Hvis dette ikke fremgår af indkaldelsen, vil retten således ikke uden
sigtedes tilstedeværelse kunne træffe bestemmelse herom, medmindre gan-
ske særlige omstændigheder udelukker, at sigtede kommer til stede i retten,
eller sigtede har givet samtykke til mentalundersøgelsen, jf. retsplejelovens
§ 809.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18-20.
2.4. Forkyndelse af udeblivelsesdomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1.
Det er udgangspunktet, at der ikke skal ske forkyndelse af straf-
fedomme. Det følger dog af retsplejelovens § 219 a, stk. 5, 2. pkt., at hvis
sagen er fremmet i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1-
5, skal en udskrift af dommen forkyndes.
Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 (fremmet
uden at tiltalte er mødt og uden tiltaltes samtykke), skal forkyndelse af ud-
skriften ske for tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt
for denne personlig, jf. retsplejelovens § 219 a, stk. 5, 3. pkt. Baggrunden
for, at forkyndelsen i disse tilfælde, skal ske for tiltalte personlig, medmin-
dre tilsigelsen til hovedforhandlingen har været forkyndt personlig, er, at det
hermed sikres, at tiltalte får en
personlig
underretning om, at hovedforhand-
lingen vil finde sted eller har fundet sted.
2.4.1.2.
Efter retsplejelovens § 844, stk. 2, forkynder retten en indkaldelse
til hovedforhandlingen for tiltalte med mindst 4 dages varsel med oplysning
om tid og sted for hovedforhandlingen. Retten kan dog fastsætte et kortere
varsel.
Der er ikke krav om, at indkaldelse til retsmøde forkyndes personlig, men
det er dog en betingelse for at fremme en sag efter retsplejelovens § 855,
stk. 3, nr. 4, at tiltalte enten har samtykket heri eller har været lovligt ind-
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
kaldt, og at det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden lovligt forfald
kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. § 855,
stk. 4.
En sag kan således ikke fremmes efter § 855, stk. 3, nr. 4, uden at tiltalte har
fået forkyndt indkaldelse til hovedforhandlingen og i den forbindelse er ble-
vet oplyst, at udeblivelse uden lovligt forfald kan medføre, at tiltalte døm-
mes for de forhold, som tiltalen angår.
2.4.1.3.
Retsplejelovens § 155 indeholder regler om de forskellige måder,
hvorpå der kan ske forkyndelse. Forenklet digital forkyndelse, der blev ind-
ført ved lov nr. 1242 af 18. december 2012 om ændring af retsplejeloven,
straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (revi-
sion af reglerne om forkyndelse mv.), er en forkyndelsesform, hvor forkyn-
delse sker ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag,
gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til
sikker digital kommunikation med det offentlige, jf. retsplejelovens § 155,
stk. 1, nr. 3.
Ved forenklet digital forkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis med-
delelsen åbnes, eller der sker anden behandling af meddelelsen, den besked,
hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse,
der er vedhæftet beskeden, jf. retsplejelovens § 156 c, 1. pkt. Den dag med-
delelsen, bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, åbnes
eller på anden måde behandles, anses forkyndelse for at være sket, jf. rets-
plejelovens § 156 c, 2. pkt.
Retsplejelovens § 156 c blev senest ændret ved lov nr. 203 af 28. februar
2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og lov
om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (udeblivelsesdomme,
forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.).
Ændringen af bestemmelsen medførte, at det ikke kun er i de situationer,
hvor meddelelsen er åbnet, men ligeledes situationer, hvor anden behand-
ling af meddelelsen mv. har fundet sted, at forkyndelse er sket. Justitsmini-
steriet fremhævede i bemærkningerne, at der efter Justitsministeriets opfat-
telse ikke var retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med en så-
dan ordning. Justitsministeriet lagde herved vægt på, at modtageren under
alle omstændigheder skulle foretage sig noget aktivt i forhold til den besked,
som indeholder den eller de meddelelser, som skal forkyndes. Når den digi-
tale postkasse tilgås via en app, skal modtageren således trykke på hoved-
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
beskeden. Når den digitale postkasse tilgås via en internetbrowser, skal
modtageren foretage en behandling af hovedbeskeden eller åbne ét bilag el-
ler én meddelelse, som er vedhæftet hovedbeskeden.
Dette krav om, at modtageren skal foretage sig noget aktivt, samt at modta-
geren tydeligt bliver opmærksom på, at den aktive handling medfører for-
kyndelsesvirkning for den pågældende meddelelse, var efter ministeriets op-
fattelse tilstrækkeligt til at sikre, at den pågældende får lejlighed til at gøre
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Hertil kommer, at der heller ikke
med retsplejelovens øvrige forkyndelsesformer i alle tilfælde er sikkerhed
for, at den person, som meddelelsen angår, rent faktisk er vidende om, at
meddelelsen er blevet forkyndt, jf. Folketidende 2016-17, A, L 105 som
fremsat, side 9f.
For så vidt angår kravet om personlig forkyndelse, der følger af retspleje-
lovens § 219 a, stk. 5, sidste pkt., har Østre Landsret ved kendelse af 3.
oktober 2019, som gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2020, side 30, fast-
slået, at forenklet digital forkyndelse efter retsplejelovens § 155, stk. 1, nr.
3, ikke opfylder kravet om personlig forkyndelse i retsplejelovens § 219 a,
stk. 5, sidste pkt.
2.4.1.4.
Er en sag fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse, jf. § 855, stk. 3, nr.
4, uden at anke efter ovennævnte regler kan finde sted, kan den domfældte
i stedet efter retsplejelovens § 987, stk. 1, begære sagen genoptaget til ny
forhandling, når den pågældende godtgør at have haft lovligt forfald og ved
ham utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab.
Begæringen herom fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen,
inden sådan frist som bestemt i § 904, jf. § 910 – dvs. en frist på 14 dage.
For sager fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er det særligt fastsat i §
987, stk. 3, at den domfældte har en ubetinget adgang til at kræve genopta-
gelse, hvis bl.a. sagen ikke kan ankes efter retsplejelovens § 902, stk. 2, jf.
stk. 3. Begæringen herom må fremsættes over for den ret, som har afsagt
dom i sagen, inden 14 dage fra dommens forkyndelse efter § 219 a, stk. 5.
Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives senere,
men inden 1 år efter dommens forkyndelse.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Digitaliseringen har de senere år vundet stadig større indpas i borgernes
hverdag, og borgerne er således i mange sammenhænge i dag både vant til
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
og afhængige af at få information via digitale meddelelser. Strafferetsplejen
bør løbende tilpasses denne udvikling, således at behandlingen af straffesa-
ger bliver så effektiv som muligt, og således at sagerne kan afsluttes hurti-
gere til gavn for alle sagens parter.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan de nuværende regler om personlig
forkyndelse af enten tilsigelsen til hovedforhandlingen eller udskriften af
dommen i sager efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, være en hæmsko
for effektiviteten i straffesagskæden, idet der i nogle tilfælde går lang tid,
før dommene får retsvirkning, og de domfældte dermed kan begynde en
eventuel afsoning eller samfundstjeneste. Samtidig kan det for ofrene for
forbrydelserne virke stødende, at det trækker i langdrag med at få en endelig
afklaring på sagen.
En ophævelse af kravet om, at domme i sager, der er fremmet i medfør af §
855, stk. 3, nr. 4, skal forkyndes personligt, vil efter Justitsministeriets op-
fattelse medvirke til en mere effektiv straffesagskæde, da det vil betyde, at
straffesager vil kunne afsluttes mere effektivt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er en betingelse for at fremme en sag
i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, at retten har for-
kyndt indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte, og at det af indkaldel-
sen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår. Uanset at der ikke stilles krav
om, at denne forkyndelse er sket personlig, finder Justitsministeriet dog, at
det er rimeligt at antage, at tiltalte hermed har været gjort bekendt med ho-
vedforhandlingen, og de konsekvenser, som en udeblivelse herfra kan med-
føre.
Justitsministeriet finder det på den baggrund retssikkerhedsmæssigt forsvar-
ligt ikke at stille krav om personlig forkyndelse i denne type sager.
Justitsministeriet er opmærksom på, at det ikke i forbindelse med forenklet
digital forkyndelse kan konstateres, hvem der har åbnet meddelelsen, idet
en person f.eks. kan have givet andre adgang til at åbne sin digitale post-
kasse. Dette bør efter ministeriets opfattelse imidlertid ikke udelukke, at for-
enklet digital forkyndelse anvendes. Det bør således være den pågældendes
eget ansvar, hvem den pågældende måtte give adgang til den digitale post-
kasse.
2.4.3. Den foreslåede ordning
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås at ophæve retsplejelovens § 219 a, stk. 5, 3. pkt.
Ophævelsen vil betyde, at retterne fremover vil kunne forkynde domme i
sager, der er fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, på samtlige
de måder, der er angivet i retsplejelovens § 155, jf. § 1 i bekendtgørelse nr.
816 af 25. juni 2013 om forkyndelse. De pågældende domme vil dermed –
i modsætning til i dag – fremover også kunne forkyndes ved brug af forenk-
let digital forkyndelse.
Forkyndelse af domme i sager, der er fremmet i medfør af retsplejelovens §
855, stk. 3, nr. 4, bliver således fremover lettere, og dommene får retsvirk-
ning hurtigere end hidtil. I de tilfælde, hvor der ikke kan ske forenklet digi-
tal forkyndelse, eller hvor retten vurderer, at forenklet digital forkyndelse
ikke er hensigtsmæssig, vil de øvrige former for forkyndelse, der er angivet
i retsplejelovens § 155, i stedet kunne anvendes.
Ændringen af retsplejelovens § 219 a, stk. 5, indebærer således, at der frem-
over vil være sket korrekt forkyndelse i de situationer, hvor en modtager
åbner eller foretager anden behandling af den digitalt meddelte dom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.5. Meddelelse af omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om forkyndelse af processuelle meddelelser i civile sager og straf-
fesager findes i retsplejelovens kapitel 17.
Der sondres mellem meddelelser og forkyndelser. Forkyndelser har til for-
mål at sikre, at en meddelelse er kommet frem til adressaten, således at
adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet, samt at sikre
den, der har iværksat forkyndelsen, det fornødne bevis for, at meddelelsen
er kommet frem, således at de retsvirkninger, der er knyttet til forkyndelsen,
kan indtræde. Efter retsplejelovens § 155, stk. 1, kan forkyndelse ske på en
række forskellige måder, herunder ved brevforkyndelse, digital forkyndelse,
forenklet digital forkyndelse, postforkyndelse, stævningsmandsforkyndelse
eller telefonforkyndelse. Fælles for forkyndelsesformerne er, at der for, at
en meddelelse anses for forkyndt, skal foreligge bevis for, at modtageren er
gjort bekendt med meddelelsen. Det kan f.eks. være i form af et underskre-
vet modtagelsesbevis (brevforkyndelse og digital forkyndelse), eller hvis
der er sket åbning eller anden behandling af meddelelsen, den besked hvor-
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
til meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er
vedhæftet beskeden (forenklet digital forkyndelse).
Forkyndelse i straffesager skal, jf. retsplejelovens § 153, stk. 3, kun ske, hvis
det er bestemt i retsplejeloven. Retsplejeloven indeholder i den forbindelse
en række regler om forkyndelse af meddelelser i straffesager.
Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 1, at sigtede, forurettede eller, hvis
forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende, underrettes
ved afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Det samme gælder an-
dre, der må antages at have en rimelig interesse heri. En afgørelse om påta-
leopgivelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reg-
lerne i retsplejelovens kapitel 10. Sigtede kan efter samme regler klage over
en afgørelse om tiltalefrafald.
Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan straffor-
følgning mod den, der har været sigtet, kun fortsættes efter den overordnede
anklagemyndigheds bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for
den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato, medmindre sigtedes
forhold har hindret rettidig forkyndelse, eller betingelserne for genoptagelse
efter § 975 er opfyldt, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2.
Det følger af retsplejelovens § 975, at når retsforfølgning frafaldes, efter at
tiltale er rejst, uden at der afsiges dom i sagen, kan der ud over det i § 724,
stk. 2, nævnte tilfælde kun rejses tiltale, når nye beviser af vægt senere kom-
mer for dagen, eller de i § 976 angivne betingelser er til stede.
Efter retsplejelovens § 976 kan genoptagelse af en sag, som er pådømt ved
Højesteret eller ved landsretten, og hvorunder tiltalte er frifundet, finde sted
efter rigsadvokatens begæring, når det ifølge en tilståelse, tiltalte senere har
afgivet, eller andre beviser der senere er kommet for dagen, må antages, at
han har begået forbrydelsen, eller når falske forklaringer eller erklæringer
er afgivne under sagen af vidner eller skønsmænd, eller falske eller forfal-
skede dokumenter er benyttede under samme, eller noget strafbart forhold,
sigtende til at påvirke eller bestemme sagens udfald, er udvist enten af til-
talte eller af nogen, der i medfør af sit embede eller offentligt hverv har
medvirket ved sagens behandling, og der efter omstændighederne er god
grund til at antage, at sådant har bevirket eller medvirket til, at tiltalte har
undgået domfældelse.
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Under tilsvarende betingelser kan genoptagelse finde sted, hvor tiltalte på-
stås at have gjort sig skyldig i en væsentlig større forbrydelse end den, som
han er domfældt for, jf. § 976, stk. 2.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Hvis der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan straf-
forfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsættes, hvis det er for-
kyndt for pågældende inden 2 måneder efter afgørelsen, jf. retsplejelovens
§ 724, stk. 2. Det kan i praksis medføre, at sagen trækkes unødigt i langdrag,
hvis det viser sig vanskeligt at forkynde omgørelsen, ligesom det i tilfælde,
hvor forkyndelse ikke er sket inden for 2 måneder, skal kunne dokumente-
res, at det er sigtedes forhold, der har hindret rettidig forkyndelse, før straf-
forfølgningen kan fortsættes. Kan dette ikke dokumenteres, vil strafforfølg-
ningen ikke kunne fortsættes, medmindre betingelserne for genoptagelse er
til stede, og anklagemyndigheden vil således være afskåret fra at forfølge en
sag, uanset en eventuelt fornyet gennemgang af samme beviser måtte føre
til en ændret vurdering fra anklagemyndigheden.
På den baggrund er der efter Justitsministeriet opfattelse behov for at ændre
reglerne for forkyndelse af meddelelse om omgørelser af påtaleopgivelse og
tiltalefrafald til personer, som har været sigtet eller tiltalt, således at ankla-
gemyndigheden i stedet skal fremsende omgørelsen til den, der har været
sigtet eller tiltalt, med Digital Post eller med anbefalet brev.
Justitsministeriet finder, at der med denne meddelelsesform vil være til-
strækkelig sikkerhed for, at meddelelsen når frem, og det bemærkes i den
forbindelse, at den pågældende allerede ved afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald er gjort bekendt med, at der er mulighed for omgørelse af
afgørelsen. Den efterfølgende efterforskning, der f.eks. kan medføre, at der
rejses tiltale i sagen, vil endvidere medføre, at den sigtede på sædvanlig vis
vil blive gjort bekendt med en eventuel tiltale, hovedforhandling m.v.
Derudover vil det i øvrigt fortsat være sådan, at anklagemyndigheden vil
skulle give meddelelse om, at strafforfølgningen fortsættes inden 2 måneder
efter afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Spørgsmålet om,
hvorvidt pågældende kan blive dømt – hvis der som følge af genoptagelse
af efterforskningen rejses tiltale – afgøres af domstolene. Det vil i den for-
bindelse fortsat gælde, at et anklageskrift og indkaldelsen til hovedforhand-
lingen skal forkyndes for tiltalte.
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Endelig bemærkes, at den foreslåede ordning stemmer overens med proce-
duren, som allerede i dag benyttes, når der fremsendes en genpart af en an-
kemeddelelse til tiltalte, jf. retsplejelovens § 907, stk. 1, 2. pkt.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 724, stk. 2, ændres, så anklagemyndighe-
den fremover alene skal sende en meddelelse om omgørelse af påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald til pågældende med Digital Post eller med anbefalet
brev.
Med den foreslåede ændring vil personer, som har været sigtet eller tiltalt,
fremover som hovedregel blive underrettet om en omgørelse af en påtaleop-
givelse eller et tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev. Det med-
fører, at der ikke fremover vil skulle ske forkyndelse af meddelelsen om
omgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.
Dermed vil proceduren i medfør af bestemmelsen blive bragt i overensstem-
melse med den procedure, som benyttes, når der fremsendes en genpart af
en ankemeddelelse til tiltalte, jf. retsplejelovens § 907, stk. 1, 2. pkt.
At omgørelsen af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald skal sen-
des til den pågældende, sigter til, at den i medfør af den foreslåede ordning
skal sendes med Digital Post eller med anbefalet brev til pågældendes fol-
keregisteradresse eller den adresse, som pågældende har oplyst til politiet.
Anklagemyndigheden kan i medfør af den foreslåede ordning som udgangs-
punkt frit vælge, om en omgørelse skal sendes med Digital Post eller med
anbefalet brev. Justitsministeriet forudsætter dog, at der i praksis som ho-
vedregel vil blive anvendt Digital Post til at fremsende omgørelsen.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
2.6. Øget anvendelse af telekommunikation med billede mv.
2.6.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens regler er det udgangspunktet, at retsmøder afholdes i
retten med fremmøde af straffesagens aktører, f.eks. de sigtede (de tiltalte),
dommere, forsvarere og anklagere. Retsplejeloven giver dog også mulighed
for, at retsmøder i visse tilfælde kan afholdes ved hjælp af telekommunika-
tion med billede. Reglerne herom fremgår af retsplejelovens § 748 a.
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Efter retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., underrettes den sigtede så vidt
muligt om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Dette gælder
dog ifølge retsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt., ikke retsmøder, der afholdes
med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om foretagelse af for-
anstaltninger i henhold til kapitlerne 69-74 (eksempelvis indgreb i meddel-
elseshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning mv.).
Sigtedes forsvarer underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-
være dem, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2, 1. pkt. Er det ikke muligt at give
forsvareren meddelelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan op-
sættes, jf. § 748, stk. 2, 2. pkt. Det gælder dog ikke retsmøder, der afholdes
med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om foretagelse af for-
anstaltninger i retsplejelovens kapitel 69-74, hvis hensynet til fremmede
magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller til tredjemand
undtagelsesvis gør det påkrævet at fravige reglen om underretning af for-
svareren, jf. § 748, stk. 2, 3.pkt.
I forbindelse med afholdelse af retsmødet er forsvareren berettiget til at
fremsætte bemærkninger og kort få disse tilført protokollen, jf. retspleje-
lovens § 748, stk. 3.
Det fremgår af retsplejelovens § 748 a, stk. 1, at retten kan tillade, at sigtede
deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Skal sigtede afgive
forklaring, finder retsplejelovens § 192 (om reglerne for vidneforklaring ved
hjælp af telekommunikation med billede) tilsvarende anvendelse. En even-
tuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som sigtede, medmin-
dre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem i retten.
For så vidt angår retsmøder, hvor den sigtede ikke deltager, kan retten til-
lade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede, hvis det er forsvarligt, jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 2.
Retten kan desuden tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anven-
delse af telekommunikation med billede, hvis betingelserne i retsplejelovens
§ 748 a, stk. 2, er opfyldt, jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 3.
I en række tilfælde afsiger retten kendelse om foranstaltninger i henhold til
retsplejelovens kapitel 69-74, hvor der ikke er krav om beskikkelse af en
advokat for den, som indgrebet vedrører (indgrebsadvokat).
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det gælder foranstaltninger efter retsplejelovens §§ 754 a (agentvirksom-
hed), 791 d (blokering af hjemmesider), 792 c, stk. 2 (andre legemsunder-
søgelser af sigtede end nærmere undersøgelse af legemets ydre, sikring af
prøver herfra og udtagelse af spyt- eller blodprøver), 792 d (legemsindgreb
over for ikke-sigtede), 793 (ransagning), 801 (beslaglæggelse) og 804 (edi-
tion).
Såfremt der i disse tilfælde er beskikket en forsvarer, vil forsvareren have
ret til at deltage i retsmødet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2, 1. pkt. Det
bemærkes i den forbindelse, at der ifølge retsplejeloven i en række tilfælde
beskikkes en bistandsadvokat for den forurettede i en straffesag, som både
vil kunne medvirke under efterforskningen og have adgang til at deltage i
sagens behandling ved domstolene. Efter retsplejelovens § 741 c, underret-
tes bistandsadvokaten om retsmøder i sagen.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Efterforskningsmuligheder, der kræver rettens kendelse, er et vigtigt instru-
ment i forbindelse med forfølgelsen af strafbare forhold. Det er derfor vig-
tigt, at processen og afviklingen af retsmøder kan gennemføres effektivt, og
at den digitale udvikling og de teknologiske muligheder udnyttes bedst mu-
ligt.
Gennemførelse af retsmøder ved hjælp af telekommunikation kan bl.a. re-
ducere ressourceforbruget i forbindelse med transport til retten. Samtidig
har den teknologiske udvikling medført, at både opløsningen og hastigheden
af videoforbindelser i dag normalt er af en sådan kvalitet, at retsmøder, der
gennemføres ved hjælp af telekommunikation med billede, i mange hense-
ender opleves at være på højde med afholdelse af retsmøder (dvs. ved fysisk
fremmøde i retten). Desuden er det et område, hvor de tekniske løsninger
løbende vil forbedres.
Retsmøder om foranstaltninger, som gennemgået ovenfor, hvor der ikke er
beskikket en advokat for den, som indgrebet vedrører, er sædvanligvis af
kortere varighed og gennemføres som udgangspunkt uden tilstedeværelse af
den, som foranstaltningen vedrører. Det indebærer i praksis, at det ofte kun
er en repræsentant fra anklagemyndigheden og en dommer, som deltager i
retsmødet.
Det er på denne baggrund vurderingen, at sådanne retsmøder generelt er eg-
nede til som udgangspunkt at blive gennemført ved hjælp af telekommuni-
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
kation med billede eller på skriftligt grundlag, såfremt der i sagen heller ikke
er beskikket forsvarer eller bistandsadvokat.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i retsplejelovens § 748 a, hvorefter
retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om foran-
staltninger i henhold til retsplejelovens kapitel 69-74, hvor der ikke er be-
skikket en forsvarer eller en bistandsadvokat eller en advokat for den, som
indgrebet vedrører, så vidt muligt gennemføres ved, at anklageren deltager
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede eller på
skriftligt grundlag, medmindre retten skønner, at det ikke vil være forsvar-
ligt.
Det indebærer, at det vil være det klare udgangspunkt, at sådanne retsmøder
fremover sker ved, at aktørerne deltager ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede, eller at sagen behandles på skriftligt grundlag, hvis sagens
omstændigheder i øvrigt tilsiger det, og det findes forsvarligt. Det bemær-
kes, at retsmøder omfattet af den foreslåede ordning efter det oplyste alle-
rede i dag behandles på skriftligt grundlag ved visse retter.
Der vil fortsat kunne gøres undtagelse til det foreslåede udgangspunkt, så-
ledes at det kan besluttes, at der afholdes et fysisk retsmøde.
Eksempelvis vil anklagemyndigheden kunne anmode om, at der afholdes et
fysisk retsmøde, hvis forholdene af hensyn til ressourcemæssige og logisti-
ske årsager tilsiger dette, f.eks. hvis den mødende anklager under alle om-
stændigheder skal deltage i et fysisk retsmøde ved samme ret med henblik
på indhentelse af kendelser, som ikke er omfattet af fremgangsmåden i den
foreslåede ordning.
Derudover vil retten kunne beslutte, at retsmødet skal gennemføres fysisk,
hvis retten finder, at gennemførelsen af retsmødet ved anvendelse af tele-
kommunikation ikke vil være forsvarligt.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde. Det forudsættes således, at retsmøder, som falder uden
for den foreslåede bestemmelse, også fremover vil kunne afholdes ved an-
vendelse af telekommunikation med billede eller på skriftligt grundlag i
samme omfang, som det er tilfældet i dag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.7. Sammenlægning af straffesager
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1.
Reglerne om forening af straffesager findes i retsplejelovens kapitel
63.
Det følger af retsplejelovens § 705, stk. 1, at i tilfælde, hvor en tiltalt har
begået flere forbrydelser, bør forfølgelse af sagerne ske under én sag, hvis
dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed (objektiv kumu-
lation).
Formålet med reglerne om sammenlægning af straffesager er dels hensynet
til tiltalte, dels hensynet til procesøkonomi. Omvendt er der også et hensyn
til en hurtig og effektiv straffesagsbehandling, hvorfor udgangspunktet om
sammenlægning af straffesager modificeres af betingelsen om, at sammen-
lægning ikke bør ske, såfremt det vil medføre væsentlig forhaling eller van-
skelighed, jf. § 705, stk. 1.
Som udgangspunkt er det anklagemyndigheden, der foretager vurderingen
af, om sagerne skal sammenlægges eller ej. Retten har dog kompetence til
at beslutte, at sager skal adskilles og behandles særskilt, jf. retsplejelovens
§ 706.
I Vestre Landsrets kendelse af 13. april 2018, som gengivet i TfK
2018.825/3, fandt landsretten, at den omstændighed, at en hovedforhand-
ling, som følge af et tillægsanklageskrift med otte yderligere forhold, ikke
kunne færdigbehandles ved oprindelig berammet retsdag, men næsten tre
måneder senere, ikke kunne føre til, at forfølgningen mod tiltalte ikke skulle
ske under én sag.
2.7.1.2.
I de tilfælde, hvor der sker sammenlægning af straffesager mod
samme tiltalte, vil straffen blive fastsat efter principperne i straffelovens §
88 om fastsættelse af en fælles straf for flere begåede lovovertrædelser. Be-
handles flere sager mod den samme tiltalte ikke samlet, selvom det princi-
pielt er muligt, finder straffelovens § 89 om tillægsstraf derimod anvendelse.
Bestemmelsen regulerer den situation, hvor en person, der allerede er dømt
til straf, findes yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar
handling. I den situation idømmes en tillægsstraf, såfremt samtidig pådøm-
melse af den strafbare handling ville have medført en forhøjelse af straffen.
På den måde er det som udgangspunkt uden betydning for strafudmålingen,
om en sigtet får behandlet flere strafbare forhold samlet eller adskilt.
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.7.1.3.
Det er ikke alle straffesager, der kan behandles samlet. I Vestre
Landsrets kendelse af 11. august 2005, som gengivet i U 2005.3290 V, fandt
landsretten f.eks., at en sag om vilkårsovertrædelser til en betinget dom i
medfør af § 705, stk. 1, ikke kunne behandles sammen med en anden straf-
fesag om overtrædelse af udlændingeloven, da overtrædelsen ikke kunne be-
grunde fastsættelse af en fællesstraf, jf. straffelovens § 67 stk. 1, jf. § 61,
stk. 2.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Når nye overtrædelser løbende skal inddrages i allerede berammede straf-
fesager, kan konsekvensen blive, at retsmøder må udskydes, da sagen ikke
længere kan holdes inden for den afsatte tid. Det nuværende udgangspunkt
om, at forfølgelsen af straffesager bør ske under én sag, hvis dette kan ske
uden væsentlig forhaling eller vanskelighed, kan derfor være en medvir-
kende årsag til længere sagsbehandlingstider, ligesom berammelse og se-
nere omberammelse af straffesager i dag er ressourcekrævende for de en-
kelte retter.
Når en allerede berammet straffesag mod en gerningsmand må udsættes på
grund af nye kriminelle forhold, er det en hindring for konsekvent retsfor-
følgning. Det betyder i værste fald, at nogle gerningsmænd i stedet for at
sidde i fængsel, begår ny kriminalitet, mens de afventer behandlingen af de-
res sag.
For at sagsbehandlingstiderne ikke bliver unødig lange, er det en forudsæt-
ning, at der er en effektiv proces frem mod hovedforhandlingen i sagen, og
at så mange retsmøder som muligt gennemføres uden udsættelser eller om-
berammelser.
Allerede i dag foretages der en afvejning af hensynet til samtidig forfølgelse
af straffesager over for hensynet til effektiviteten i straffesagsbehandlingen.
Det er dog Justitsministeriets opfattelse, at udgangspunktet om, at der skal
ske sammenlægning af sager, hvis dette kan ske uden
væsentlig
forhaling
eller vanskelighed, medfører, at der sker sammenlægning i for mange til-
fælde, hvor konsekvensen er, at der skal ske omberammelser, herunder især
i sager mod gerningsmænd der begår mange lovovertrædelser. Efter mini-
steriets opfattelse bør allerede berammede straffesager i højere grad kunne
behandles og afsluttes særskilt for at sikre en mere konsekvent retsforfølg-
ning, hvor der er kortere vej fra forbrydelse til afsoning.
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Samlet set finder Justitsministeriet således, at hensynet til sagsbehandling-
stiden bør tillægges større vægt, end det sker efter de gældende regler.
Samtidig er det dog væsentligt at fremhæve, at der fortsat vil være tilfælde,
hvor hensynet til, at straffesager mod samme tiltalte behandles samlet, ek-
sempelvis ud fra en samlet bevisvurdering af forholdene, vejer tungere end
hensynet til en hurtigere afgørelse af en allerede berammet sag.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 705, stk. 1, ændres, så der fremadrettet bør
ske samtidig forfølgning mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod
flere sigtede som delagtige i en eller flere forbrydelser, hvis dette kan ske
uden
urimelig
forhaling eller vanskelighed. Det foreslås herved, at der i hø-
jere grad end i dag gives mulighed for at afskære nye forhold fra allerede
berammede straffesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne.
Det foreslås således, at sager som udgangspunkt ikke vil skulle sammenlæg-
ges med allerede berammede sager, hvis det vurderes, at sagen dermed må
udsættes og omberammes, medmindre dette kan ske uden urimelig forhaling
eller vanskelighed. Sagens parter bør i den forbindelse høres til, om det er
muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede
berammede sager. Er der tale om erkendte strafbare forhold, tilsigtes det ud
fra en ressourcemæssig betragtning, at disse inddrages i allerede berammede
sager.
Der vil for eksempel i højere grad skulle undgås sammenlægning, herunder
ske afvisning af inddragelse af forhold i tillægsanklageskrifter, hvis hoved-
forhandlingen af en straffesag, som allerede er berammet, ikke kan forventes
færdiggjort inden for den afsatte tid, hvis de konkrete forhold i et tillægs-
anklageskrift vil skulle medinddrages, og retsmødet i så fald vil skulle ud-
skydes.
Hvis behandlingen af nye forhold ikke kan ske inden for den fastlagte tids-
ramme, og inddragelsen af disse forhold derfor ikke vil kunne ske uden uri-
melig forhaling af hele sagen, vil retten fremover i højere grad kunne afvise
sammenlægning i straffesagen, da der fremover alene gælder et krav om, at
inddragelsen ikke medfører
urimelig
forhaling af sagen.
Det betyder, at retten i praksis i større omfang vil kunne tilbagesende et til-
lægsanklageskrift og eventuelle bilag til anklagemyndigheden med henblik
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
på, at der fremsendes et nyt anklageskrift, der vil blive registreret og be-
handlet særskilt på et senere tidspunkt.
Det er afgørende at fremhæve, at sammenlægning af straffesager konkret
kan have betydning for strafudmålingen i en sag. I disse tilfælde bør sagerne
behandles samlet. Det kan eksempelvis være en sag, hvor nye forhold har
en direkte sammenhæng eller afsmitning på de oprindelige forhold, og det
kan have en strafskærpende betydning. Omvendt vil et enkelt forhold om
uligeartet kriminalitet ikke nødvendigvis skulle inddrages i hovedsagen.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med forslaget ikke er tilsigtet nogen
ændring i anvendelsesområdet for bestemmelserne i straffelovens §§ 88 og
89 om fastsættelse af fælles straf for flere strafbare handlinger.
Lovændringen vil tilsige, at sager i mindre grad skal sammenlægges, hvis
det vurderes, at sammenlægningen vil forhale eller vanskeliggøre sagen.
Omvendt vil ikke enhver omberammelse eller udsættelse betyde, at der sker
en urimelig forhaling eller vanskeliggørelse af sagen. En udsættelse på mere
end en måned må dog som udgangspunkt anses for at være en urimelig for-
haling eller vanskelighed.
Det vil dermed fremover udgøre et mere tungtvejende hensyn, at retsfor-
følgning mod tiltalte i en straffesag så vidt muligt skal kunne ske under en
sag, der allerede er berammet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
2.8. Tilskæring af straffesager – øget brug af påtaleopgivelse
2.8.1.Gældende ret
2.8.1.1.
Anklagemyndigheden er med reglerne i retsplejelovens kapitel 65
tillagt visse skønsmæssige beføjelser til helt eller delvis at opgive påtale el-
ler frafalde tiltale i straffesager.
Ved opgivelse af påtale undlades tiltale for et strafbart forhold, fordi ankla-
gemyndigheden ikke mener, at der er tilstrækkeligt bevis til, at den sigtede
kan blive dømt. Et tiltalefrafald er derimod en sanktion, som kan meddeles
sigtede i en sag, hvis sigtedes skyld er utvivlsom, eller alle faktiske omstæn-
digheder i forbrydelsens gerningsindhold er erkendt. Hvorvidt der i en sag
skal meddeles et tiltalefrafald, vil herudover altid afhænge af en helt konkret
vurdering af samtlige omstændigheder i sagen.
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Ifølge retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, kan påtale i en sag helt eller delvis
opgives, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede
findes skyldig. Der er således adgang til at anvende påtaleopgivelse, hvor
der ikke kan, eller det vurderes., at der ikke kan, føres bevis for den sigtedes
skyld. Antages det, at der er eller kan opnås bevis for skyld, skal sagen som
det klare udgangspunkt føres i retten til afgørelse eller, hvis betingelserne
herfor er opfyldt, afgøres med et tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722.
Efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, kan påtale i en sag endvidere helt
eller delvis opgives i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre van-
skeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt
forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes
idømt. Adgangen til påtaleopgivelse efter denne bestemmelse beror således
på ressourcemæssige hensyn, uanset at anklagemyndigheden måtte mene, at
sagen ville kunne føre til domfældelse.
Er der ikke rejst sigtelse i en sag, kan påtaleundladelse finde sted i form af
en beslutning om ikke at foretage videre i sagen. Påtaleundladelse kan der-
næst foreligge i form af en direkte meddelelse til sigtede om, at sagen sluttes
uden tiltale, eller som en indirekte meddelelse i og med, at anklageskriftet
begrænses til en del af de påsigtede forhold.
Retsplejelovens § 722 indeholder en tilsvarende regel for så vidt angår tilta-
lefrafald af ressourcemæssige grunde. Efter § 722, stk. 1, nr. 5, kan der med-
deles tiltalefrafald i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre van-
skeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt
forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes
idømt.
2.8.1.2.
Behovet for at kunne begrænse straffesager af ressourcemæssige
grunde gør sig ikke mindst gældende i sager om økonomisk kriminalitet,
hvor man må søge at modvirke den situation, at sagernes gennemførelse på
grund af efterforskningens komplicerede beskaffenhed tager årevis, således
at de sigtede og eventuelt tiltalte i meget lang tid må leve med den uvished
og det pres, som efterforskningen og pådømmelsen af en straffesag indebæ-
rer.
I betænkning nr. 1066/1986 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, som
bestemmelserne i retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, og § 721, stk. 1, nr. 3,
bygger på, blev det forudsat, at reglerne bl.a. vil kunne anvendes i sager,
hvor et eller flere forhold kræver omfattende efterforskning, f.eks. i form af
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
rekonstruktion af et bogholderi, afhøring af et stort antal vidner, vanskeligt
gennemførlige kontakter til udenlandske myndigheder eller lignende, og
hvor efterforskning i disse forhold vil være både tids- og mandskabskræ-
vende, mens resten af sagen vil kunne gennemføres hurtigt.
I disse tilfælde vil man ikke på forhånd kunne sige, om fortsat efterforskning
i givet fald vil kunne give grundlag for en fældende dom. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, giver derfor anklagemyndigheden mulig-
hed for at opgive disse forhold, således at resten af sagen kan fremmes så
hurtigt som muligt. I sager med flere sigtede giver bestemmelsen mulighed
for at begrænse sagen til kun at omfatte sagens hovedpersoner. Dette vil
navnlig kunne komme på tale, hvor en gennemførelse af sagen mod perso-
ner, hvis medvirken skønnes at have været af mere underordnet karakter,
urimeligt vil forlænge eller vanskeliggøre hele sagens gennemførelse.
Selv om retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, og § 722, stk. 1, nr. 5, formelt
giver hjemmel til at frafalde hele tiltalen, vil den typiske situation i praksis
være den, at påtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet ikke omfatter hele sagen,
men kun nogle af flere forhold i et større sagskompleks eller en del af et
forhold. I praksis kan det også forekomme, at der sker en påtalebegrænsning
ved, at der rejses sigtelse eller tiltale for en trinlavere bestemmelse, f.eks.
for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller våbenloven i stedet for
straffelovens §§ 191 (grov narkotikakriminalitet) og 192 a (våbenbesid-
delse). Endelig giver bestemmelserne mulighed for at begrænse tiltalen til
bestemmelser, som efter deres indhold er subsidiære, f.eks. mandatsvig i
forhold til bedrageri.
Det forudsættes i betænkning nr. 1066/1986, at sager ikke skal kunne be-
skæres i et sådant omfang, at en forventet flerårig frihedsstraf reduceres til
en bøde. Derimod vil det ifølge betænkningen ikke være udelukket at fore-
tage beskæring af en sag, selv om dette indebærer, at den forventede straf
reduceres fra f.eks. 4 års fængsel til 1-2 års fængsel.
2.8.1.3.
Efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, kan tiltale i en sag endvidere
helt eller delvis frafaldes i tilfælde, hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er
anvendelig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive
idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betyd-
ning. Bestemmelsen retter sig for det første mod strafforfølgning mod per-
soner, der allerede i en anden stat er blevet straffet for den samme handling,
jf. henvisningen til straffelovens § 10 b. For det andet retter bestemmelsen
sig mod handlinger, der er begået forud for en allerede afsagt dom, og hvor
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
det derfor må vurderes, om der er grundlag for at idømme en tillægsstraf.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, giver således hjemmel
til at frafalde tiltale for et forhold, hvis anklagemyndigheden vurderer, at
den sigtede vil blive idømt ingen eller kun en ubetydelig tillægsstraf for for-
holdet. Dette gælder efter bestemmelsen dog ikke, hvis domfældelse i øvrigt
vil være af væsentlig betydning.
Der kan ikke på samme måde som ved tiltalefrafald meddeles påtaleopgi-
velse, hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er anvendelig, når det skønnes, at
ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse hel-
ler ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.
2.8.1.4.
Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 1, at sigtede, forurettede og
andre, der må antages at have en rimelig interesse i sagen, skal underrettes
om anklagemyndighedens afgørelse om at opgive påtale eller frafalde tiltale,
og at afgørelsen kan påklages til den overordnede anklagemyndighed.
Når der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, følger det af § 724, stk. 2,
at strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun kan fortsættes, hvis
vedkommende inden 2 måneder fra datoen for (den underordnede anklage-
myndigheds) afgørelse om påtaleopgivelse får forkyndt den overordnede
anklagemyndigheds omgørelsesbeslutning. Denne frist gælder dog ikke,
hvis det skyldes sigtedes forhold, at omgørelsesbeslutningen ikke har kunnet
forkyndes rettidigt.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
2.8.2.1.
Justitsministeriet har overvejet, hvordan de nuværende muligheder
for tilskæring af sager ud fra ressourcemæssige hensyn kan styrkes.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.7.1.2, giver bl.a. retsplejelovens § 721,
stk. 1, nr. 3, i dag mulighed for at beskære sager af ressourcemæssige årsa-
ger. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen kun
sjældent anvendes i praksis, bl.a. fordi bestemmelsen i høj grad tager sigte
på sager om økonomisk kriminalitet.
Det forekommer ikke sjældent i praksis, uanset emnet, at mindre forhold vil
blive søgt sammenlagt med sager, der allerede er berammet, og hvor konse-
kvensen herefter kan blive, at retsmøder dermed må udskydes, da sagen ikke
længere kan gennemføres inden for den afsatte tid.
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
I større sager, hvor der ofte er mange tiltalte og dermed mange forsvarere,
kan en række mindre strafbare forhold endvidere komplicere og trække be-
handlingen af sagerne i langdrag. Er der f.eks. adskillige forhold om mindre
mængder euforiserende stoffer, våbenovertrædelser, tyveri eller lignende,
som skal behandles samlet med de større sager, vil der således ofte være
behov for yderligere berammelsestid, ligesom domsmænd eller eventuelle
nævninge vil skulle klædes på til at kunne vurdere overtrædelserne. Deri-
mod vil forholdene sjældent have betydning for strafudmålingen.
Som det fremgår ovenfor, foreslår Justitsministeriet, at der i mindre grad
end i dag skal være mulighed for at sammenlægge sager til samtidig behand-
ling, hvis det betyder, at sagen dermed urimeligt forhales eller vanskeliggø-
res. Med ændringen må det forventes, at der fremover vil være flere sager,
hvor straffelovens § 89 om tillægsstraf finder anvendelse, herunder sager
hvor der som følge af den allerede idømte straf ikke kan forventes idømt
yderligere eller kun ubetydelig straf.
I sådanne sager, som således forudsættes fremover i videre omfang at skulle
behandles særskilt, og hvor forudsætningerne for at kunne meddele tiltale-
frafald ikke er til stede, fordi sigtedes skyld ikke er utvivlsom, eller sigtede
ikke erkender alle sagens faktiske omstændigheder, er der efter Justitsmini-
steriet opfattelse behov for at udvide anklagemyndighedens muligheder for
at kunne anvende påtaleopgivelse af ressourcemæssige grunde.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør skabes hjemmel for
anklagemyndigheden til i videre omfang at kunne påtaleopgive forhold i til-
fælde, hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er anvendelig, såfremt sigtede var
at finde skyldig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville
blive idømt, og domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betyd-
ning.
Det bør efter Justitsministeriets opfattelse dog være en forudsætning for at
kunne opgive påtale, at den dom, der ligger efter de forhold, som det over-
vejes at påtaleopgive, er endelig. Der bør således ikke kunne opgives påtale
efter den foreslåede bestemmelse, så længe det fortsat er muligt at anke
dommen, idet den sigtede ellers vil kunne ende med slet ikke at blive straf-
fet, hvis vedkommende frifindes i den sag, som måtte have begrundet en
påtaleopgivelse for de øvrige forhold.
2.8.2.2.
En sådan udvidet adgang til at påtaleopgive forhold vil efter Justits-
ministeriets opfattelse for det første skulle være et supplement til retspleje-
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
lovens § 721, stk. 1, nr. 3, hvorefter påtale i en sag helt eller delvist kan
opgives i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sa-
gens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt. Det vil
herudover også være et relevant supplement til retsplejelovens § 722, stk. 1,
nr. 4, som giver hjemmel til at frafalde tiltale under de samme betingelser,
men kun hvis den sigtedes skyld er utvivlsom. Hensigten er således, at en
række af de forhold, som i dag kan sluttes administrativt med et tiltalefra-
fald, hvis den sigtede erkender, eller skylden på anden måde er utvivlsom,
fremover også skal kunne sluttes i de tilfælde, hvor den sigtede ikke erken-
der forholdet, og hvor betingelserne for at meddele et tiltalefrafald derfor
ikke er opfyldt.
Med en udvidet adgang til at opgive påtale vil behovet for at inddrage yder-
ligere forhold i sager, der allerede er berammet, kunne begrænses. Er der
tale om forhold, der som følge af princippet om modereret kumulation, jf.
straffelovens § 88, har ingen eller kun ubetydelig betydning for den straf,
som sigtede må forventes at ville blive idømt, vil forholdene således kunne
skæres fra og efterfølgende påtaleopgives, når der foreligger en endelig
dom, medmindre domfældelse for forholdene i øvrigt har en væsentlig be-
tydning. Derudover vil større sager, herunder nævningesager, lettere kunne
skæres til allerede i forbindelse med tiltalerejsningen, således at f.eks. en
drabssag ikke »forstyrres« af en række mindre forhold, som ikke vil have
nogen betydning for den endelige straf.
2.8.2.3.
Justitsministeriet forventer således, at sagsbehandlingen med den
udvidede adgang til at opgive påtale samlet set vil kunne effektiviseres, idet
navnlig større sager ikke i samme omfang vil skulle kompliceres af adskil-
lige mindre lovovertrædelser, der ikke har betydning for strafudmålingen,
og hvor en domfældelse for forholdene heller ikke i øvrigt skønnes at have
væsentlig betydning.
Betingelsen om, at domfældelse ikke i øvrigt skønnes at have væsentlig be-
tydning indebærer, at der efter ministeriets opfattelse generelt vil skulle ud-
vises særlig tilbageholdenhed med at opgive påtale i sager, hvor der er en
forurettet, og den forurettede er en fysisk person. Der er således et vægtigt
hensyn til forurettede, som vil kunne opleve det som krænkende, hvis en
gerningsmand, der må anses for skyldig, ikke retsforfølges ved domstolene
eller på anden måde gives en afgørelse, der fastslår vedkommendes skyld.
Justitsministeriet skal bemærke, at sigtede, forurettede, eller hvis forurettede
er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende vil kunne påklage en af-
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
gørelse om påtaleopgivelse til den overordnede anklagemyndighed efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 10, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1.
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.8.3.1.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i retsplejelovens § 721, stk. 1,
hvorefter påtale i en sag helt eller delvist kan opgives, hvor straffelovens §
10 b eller § 89 ville være anvendelig, såfremt sigtede var at finde skyldig,
når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og
domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.
Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til bestemmelsen i rets-
plejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, der giver mulighed for at meddele tiltalefra-
fald under tilsvarende betingelser. Den er dog subsidiær i forhold til bestem-
melsen om tiltalefrafald og vil således ikke kunne anvendes, såfremt betin-
gelserne for at meddele et tiltalefrafald er opfyldt. Der vil herudover også i
øvrigt være visse forskelle i anvendelsesområdet for de to bestemmelser,
bl.a. fordi der ikke kan knyttes vilkår til en påtaleopgivelse, som ellers er en
mulighed ved tiltalefrafald.
Den foreslåede bestemmelse indeholder efter sin ordlyd tre led, som alle
skal være opfyldt, for at det kan komme på tale at påtaleopgive en sag efter
bestemmelsen.
2.8.3.2.
Det vil således for det første være et krav, at straffelovens § 10 b
eller § 89 ville være anvendelig, såfremt sigtede var at finde skyldig. Dette
indebærer bl.a., at bestemmelsen – når bortses fra tilfælde omfattet af straf-
felovens § 10 b – kun vil finde anvendelse på forhold, der er begået
før
en
dom, hvor tiltalte blev fundet skyldig.
Bestemmelsen kan således ikke anvendes på forhold, der er begået efter
dommen, og vil heller ikke kunne anvendes, hvis forholdet er begået før en
betinget dom, da det i så fald vil være straffelovens § 61, stk. 1, og ikke §
89, der finder anvendelse. Er der i disse tilfælde tale om forhold, som ikke
vil give en straf af betydning, vil de dog efter omstændighederne kunne på-
taleopgives efter bestemmelsen i den gældende § 721, stk. 1, nr. 3, som med
lovforslaget bliver nr. 4. Efter denne bestemmelse kan påtale i en sag således
helt eller delvis opgives, hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskelig-
heder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold
til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.8.3.3.
Det vil for det andet skulle skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig
straf ville blive idømt. Det vil således være en forudsætning for at opgive
påtale efter den foreslåede bestemmelse, at lovovertrædelsen som følge af
princippet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88, ikke ville have
medført en højere straf af betydning, såfremt sigtede var at finde skyldig.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår dette er tilfældet.
Straffen vil dog altid skulle vurderes i forhold til den straf, som den sigtede
allerede er idømt ved en dom, der ligger efter de forhold, som nu er til over-
vejelse. Det betyder, at selv en helt kort forventet frihedsstraf efter omstæn-
dighederne vil skulle anses for betydelig, hvis den sigtede kun er idømt en
kort frihedsstraf ved den dom, der ligger efter det forhold, som det overvejes
at påtaleopgive. Omvendt vil en forventet kortere frihedsstraf godt kunne
være ubetydelig, hvis den sigtede er idømt en lang frihedsstraf ved den dom,
der ligger efter det forhold, som det overvejes at påtaleopgive.
En forventet mindre bødestraf, f.eks. for overtrædelse af særlovgivningen,
vil efter omstændighederne også kunne anses for en ubetydelig straf, hvis
den sigtede allerede er idømt en længere frihedsstraf ved den dom, der ligger
efter det forhold, som det overvejes at påtaleopgive. Bestemmelsen vil der-
for f.eks. kunne finde anvendelse i forhold til færdselslovsovertrædelser, når
overtrædelsen ligger før den dom, hvorved den sigtede er idømt en længere
fængselsstraf. Dette gælder dog ikke, hvis der i sagen er spørgsmål om andet
end bøde, herunder f.eks. førerretsfrakendelse, jf. også nedenfor. Det forud-
sættes endvidere, at bestemmelsen ikke anvendes, hvis der er tale om et
større antal bødeforhold, idet forholdene i dette tilfælde i stedet bør samles
og indbringes for domstolene, såfremt de ikke kan afgøres udenretligt ved
vedtagelsen af en bøde.
Er der flere forhold, som det overvejes at påtaleopgive efter den foreslåede
bestemmelse, vil der skulle ses på forholdene samlet, således at påtale ikke
opgives, hvis forholdene samlet set må forventes at ville medføre en ikke
ubetydelig straf, såfremt sigtede var at finde skyldig.
2.8.3.4.
For det tredje vil det være et krav, at domfældelse heller ikke i øvrigt
vil være af væsentlig betydning. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor-
når det vil være tilfældet.
I den forbindelse vil der bl.a. skulle ses på, om der er forurettede i det eller
de forhold, som det overvejes at påtaleopgive. Det forudsættes således, at
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
der generelt udvises tilbageholdenhed med at anvende bestemmelsen i sa-
ger, hvor der er forurettede.
Bestemmelsen vil dog godt kunne anvendes i f.eks. mindre sager om bl.a.
berigelseskriminalitet, herunder f.eks. tyveri, bedrageri, hæleri og hærværk,
selvom der i sådanne sager som udgangspunkt vil være forurettede. Den vil
også kunne anvendes i bl.a. sager om overtrædelse af straffelovens § 134 a
og 244, når der er tale om meget begrænset voldsanvendelse mv., og der
ikke er sket betydelig skade på den forurettede. Det samme gælder f.eks.,
hvor der er tale om mindre sager omfattet af straffelovens 14. kapitel (for-
brydelser mod den offentlige myndighed mv.) eller om ulovlig tvang (straf-
felovens § 260) og freds- og ærekrænkelser (straffelovens 27. kapitel). Der-
imod bør bestemmelsen ikke anvendes, hvis der er tale om grovere overtræ-
delser, eller hvis der i øvrigt er særlige hensyn at tage til den forurettede.
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at en videre adgang
til at opgive påtale vil kunne vanskeliggøre gennemførelsen af forurettedes
eventuelle erstatningskrav. Dette bør dog efter Justitsministeriets opfattelse
ikke i sig selv udelukke, at der gennemføres en sådan adgang. Justitsmini-
steriet finder således ikke, at straffesager bør gennemføres alene med det
formål at afklare eventuelle spørgsmål om erstatning.
Det forhold, at forurettede har et potentielt erstatningskrav mod den sigtede,
vil således ikke i sig selv skulle være til hinder for, at bestemmelsen bringes
i anvendelse, men der vil i sådanne tilfælde skulle udvises tilbageholdenhed
med anvendelsen af bestemmelsen. Justitsministeriet skal i den forbindelse
bemærke, at sigtede, forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden,
forurettedes nære pårørende kan påklage en afgørelse om påtaleopgivelse til
den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel
10, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1.
Der bør også udvises tilbageholdenhed i de tilfælde, hvor spørgsmål om
gentagelsesvirkning kan forventes at få væsentlig betydning på et senere
tidspunkt. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for overtrædelser af kniv-
loven, hvor antallet af tidligere overtrædelser efter omstændighederne kan
have stor betydning for sanktionen, eller for overtrædelser af færdselsloven
der kan udløse klip. Det vil endvidere mere generelt kunne være tilfældet i
forhold til overtrædelser begået af personer, der er dømt for mere organiseret
kriminalitet, herunder bandekriminalitet. De anførte eksempler er ikke
udtømmende, og det vil således være op til anklagemyndigheden i hvert en-
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
kelt tilfælde at vurdere, om spørgsmål om gentagelsesvirkning kan forventes
at få væsentlig betydning på et senere tidspunkt.
I sager, hvor der ikke er forurettede, vil der generelt være en noget videre
adgang til at anvende bestemmelsen. Bestemmelsen forudsættes således
bl.a. at kunne finde anvendelse på et bredt udsnit af overtrædelser af sær-
lovgivningen, herunder f.eks. færdselsloven, udlændingeloven, lov om eu-
foriserende stoffer, lov om visse dopingmidler, våbenloven og knivloven.
Det vil endvidere kunne være mindre sager om overtrædelse af straffelovens
15. kapitel (forbrydelser mod den offentlige orden og fred), f.eks. overtræ-
delser af maskerings- eller tildækningsforbud.
De angivne eksempler er ikke udtømmende, og bestemmelsen vil således
kunne anvendes i andre sager, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.
2.8.3.5.
Bestemmelsen vil – uanset om betingelserne i øvrigt er opfyldt –
ikke kunne anvendes, hvis der konkret er grundlag for at nedlægge påstand
om f.eks. udvisning, zoneforbud, opholdsforbud, rettighedsfrakendelse
el.lign. I disse tilfælde vil det således som udgangspunkt være nødvendigt
at indbringe sagen for domstolene.
Justitsministeriet skal i forhold til sager med påstand om konfiskation be-
mærke, at der i praksis vil være visse muligheder for at anvende den fore-
slåede bestemmelse, uanset at der i sagen måtte være beslaglagt genstande
med henblik på konfiskation. Det forudsættes således, at anklagemyndighe-
den efter omstændighederne vil kunne påtaleopgive sager og tilbagelevere
beslaglagte genstande, hvis genstandene ikke i sig selv er ulovlige, og kon-
fiskation heller ikke i øvrigt vurderes at være af væsentlig betydning. Vur-
deres konfiskation at være af væsentlig betydning, men ønsker anklagemyn-
digheden alligevel at påtaleopgive efter den foreslåede bestemmelse, må de
beslaglagte genstande søges konfiskeret efter straffelovens § 77 a. Det følger
i den forbindelse af straffelovens § 77 a, at genstande samt andre formuego-
der, herunder penge, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med
andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en
strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for
at forebygge den strafbare handling. Konfiskation efter straffelovens § 77 a
kan således ske, selv om der ikke konkret er bevis for en strafbar handling,
og uanset hvem genstandene tilhører.
For så vidt angår genstande, der i sig selv er ulovlige (f.eks. narkotika, ulov-
lige våben, falske penge), vil konfiskation altid være af væsentlig betydning,
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
da genstandene i sagens natur ikke vil kunne tilbageleveres til den sigtede.
Sådanne genstande må derfor søges konfiskeret efter straffelovens § 77 a,
jf. ovenfor, hvis anklagemyndigheden ønsker at påtaleopgive sagen efter
den foreslåede bestemmelse, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
2.8.3.6.
Det vil endelig være en forudsætning for at kunne opgive påtale
efter bestemmelsen, at den dom, der ligger efter de forhold, som det over-
vejes at påtaleopgive, er endelig. Der vil således ikke kunne opgives påtale
efter den foreslåede bestemmelse, så længe det fortsat er muligt at anke
dommen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.9. Bedre ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere
2.9.1. Nævningesager
2.9.1.1 Gældende ret
2.9.1.1.1.
De gældende regler om nævningebehandling bygger på et grund-
læggende retssikkerhedsmæssigt princip om, at de mest alvorlige straffesa-
ger behandles under medvirken af lægdommere (nævninge), der har afgø-
rende indflydelse på skyldsspørgsmålet. Nævningesagsbehandlingen forbe-
holdes dermed afgørelsen af skyldspørgsmålet og strafudmålingen i alvor-
lige straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig.
Reglerne om medvirken af lægdommere i straffesager i 1. instans ved by-
retterne findes i retsplejelovens § 686.
Retsplejelovens § 686, stk. 4, angiver anvendelsesområdet for nævningesa-
ger. Nævninger medvirker herefter i straffesager, hvor der bliver spørgsmål
om straf af fængsel i 4 år eller derover. Dog medvirker nævninger ikke, hvis
der alene skal udmåles en straf på mindst 4 års fængsel som følge af bestem-
melserne i straffelovens § 40, stk. 1, eller § 61 (fastsættelse af fællesstraf,
når en prøveløsladt person begår nyt strafbart forhold i prøvetiden, eller når
en person, der er straffet med en betinget dom, begår nyt strafbart forhold i
prøvetiden, eller i prøvetiden strafforfølges for et forhold, der er begået
forud for den betingede dom). Nævninger medvirker ikke ved fastsættelse
af straf i tillæg til en allerede idømt straf, jf. straffelovens § 89, hvis tillægs-
straffen fastsættes til under 4 års fængsel. Dette gælder, uanset om den sam-
lede straf som følge af den idømte tillægsstraf bliver 4 års fængsel eller der-
over, jf. Højesterets dom af 24. april 2003 som gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2003, side1546, jf. Folketingstidende 2005-06: 4666; A 5137
L168 som fremsat, pkt. 9.2.1.
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Derudover medvirker nævninger i straffesager, hvor der bliver spørgsmål
om dom til anbringelse i institution i medfør af straffelovens § 68 eller dom
til forvaring i medfør af straffelovens § 70, og straffesager vedrørende poli-
tiske lovovertrædelser, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 2 og 3. Det skal
bemærkes, at såfremt anklagemyndigheden i en straffesag har en påstand
om, at det har sit forblivende med en allerede idømt forvaring, skal der ikke
medvirke nævninge, jf. Højesterets kendelse af 26. februar 2019 som gen-
givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 1560. Tilsvarende må antages at
gælde for straffesager, hvor anklagemyndigheden har en påstand om, at det
har sit forblivende med en allerede idømt anbringelse.
Den tiltalte kan som udgangspunkt beslutte, at en straffesag, der skal be-
handles under medvirken af nævninger efter retsplejelovens § 686, stk. 4, i
stedet skal behandles under medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens §
687, stk. 1. Udgangspunktet modificeres i tilfælde af samtidig forfølgning
mod flere tiltalte som delagtige i en eller flere forbrydelser, hvorefter en
tiltalt ikke for sit vedkommende kan træffe beslutning om sagens behandling
under medvirken af domsmænd i medfør af retsplejelovens § 687, stk. 1,
medmindre enten alle tiltalte træffer beslutning i medfør af stk. 1, eller an-
klagemyndigheden samtykker i sådan behandling for så vidt angår vedkom-
mende tiltalte, jf. retsplejelovens § 687, stk. 4.
2.9.1.1.2.
Retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1, undtager helt visse sager fra
nævningebehandling. Det drejer sig om sager om overtrædelse af straffe-
lovens § 172 (dokumentfalsk), § 173 (dokumentsvig), § 191 (grov narkoti-
kakriminalitet), § 286 (grove berigelsesforbrydelser), § 289 (grov skattesvig
mv.) eller § 290 (hæleri), medmindre sagen omfatter andre lovovertrædel-
ser, der efter bestemmelsens stk. 4 skal pådømmes under medvirken af næv-
ninger. Desuden medvirker nævninger ikke ved behandlingen af tilståelses-
sager, jf. retsplejelovens § 831, jf. retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 2.
Vedrører en straffesag flere lovovertrædelser, hvoraf nogle er omfattet af
retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1, og andre ikke er, vil det afgørende være,
om lovovertrædelserne, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen,
isoleret set ville skulle behandles med nævninger. Hvis lovovertrædelserne,
der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, ikke isoleret set ville
skulle behandles med nævninger, vil sagen ikke skulle behandles med næv-
ninger, uanset at der bliver spørgsmål om en samlet straf på mindst 4 års
fængsel, jf. Folketingstidende 2005-06: 4666; A 5137 L168 som fremsat,
pkt. 9.3.5.1.
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Sager om groft underslæb, groft bedrageri, grov mandatsvig og grov skyld-
nersvig blev undtaget fra nævningebehandling ved lov nr. 209 af 23. juli
1932. Det skete i forbindelse med indførelsen af domsmandsinstitutionen og
under henvisning til disse sagers ofte meget indviklede karakter. Sager om
dokumentfalsk og dokumentsvig blev undtaget fra nævningebehandling ved
lov nr. 192 af 12. juni 1962 under henvisning til de ofte meget indviklede
regnskabstekniske spørgsmål, der gør sagerne mindre egnede til nævninge-
behandling. Sager om groft tyveri, grov afpresning, grov åger og grov skat-
tesvig samt om hæleri blev undtaget fra nævningebehandling ved lov nr. 298
af 6. juni 1984, idet det blev anset for uhensigtsmæssigt, at disse sager skulle
behandles ved nævningeting, da sagerne ofte er af teknisk karakter og ofte
tager lang tid i retten, jf. herved Folketingstidende 2005-06: 4666; A 5137
L168 som fremsat, pkt. 9.2.1.
Sager om grov narkotikakriminalitet blev undtaget fra nævningebehandling
ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 (politi- og domstolsreformen) under henvis-
ning til, at disse sager ofte vil omfatte en række teleoplysninger, omfattende
telefon- og rumaflytninger af et større antal personer samt en række doku-
menter, samtidig med at der ofte er et betydeligt antal vidneforklaringer.
Derudover vedrører sagerne ofte flere tiltalte og forhold begået over en læn-
gere periode og er en del af et større sagskompleks. I praksis er sagerne om
grov narkokriminalitet mindre egnede til nævningebehandling på samme
måde som sager om dokumentfalsk og grove berigelsesforbrydelser mv., jf.
Folketingstidende 2005-06: 4666; A 5137 L168 som fremsat, pkt. 9.3.5.2.
2.9.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er afgørende, at domstolenes og anklagemyndighedens ressourcer an-
vendes bedst muligt. Nævningesager er ressourcekrævende for alle aktører
i straffesagskæden – både i forhold til antallet af aktører og de mange rets-
dage, som skal afsættes til behandlingen af sagerne.
Efter gældende regler skal sager om organiseret dopingkriminalitet, jf. straf-
felovens § 191 a, og sager om hvidvask af særligt grov beskaffenhed, jf.
straffelovens § 290 a, stk. 2, ofte behandles under medvirken af nævninger,
jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 1, da sagerne i mange tilfælde vil rejse
spørgsmål om straf på mindst 4 års fængsel.
De hensyn, der taler for, at bl.a. sager om grov narkokriminalitet og grov
berigelseskriminalitet er undtaget fra nævningebehandling, gør sig imidler-
tid på tilsvarende måde gældende i forhold til sager om organiseret doping-
kriminalitet og hvidvask af særligt grov beskaffenhed.
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Bevismaterialet i sager om grov doping vil således typisk være af samme
karakter som det, der indgår i sager om grov narkotikakriminalitet. Der vil
ofte være tale om sager, som foregår i organiserede kriminelle miljøer, og
hvor bevismaterialet bl.a. omfatter teleoplysninger og aflytningsmateriale i
betydeligt omfang. Hertil kommer ofte et større antal vidneforklaringer.
Endvidere kompliceres sagerne ikke sjældent af, at de vedrører både flere
tiltalte og flere forhold begået over en længere periode samtidig med, at den
enkelte sag ofte indgår i et større sagskompleks.
For så vidt angår sager om hvidvask af særligt grov beskaffenhed bemærkes,
at disse sager før indførelsen af straffelovens § 290 a i 2018 blev behandlet
efter straffelovens § 290 om hæleri. Sager omfattet af straffelovens § 290 er
som nævnt ovenfor undtaget fra nævningebehandling, fordi de ofte er af tek-
nisk karakter og tager lang tid i retten. Det samme er tilfældet for sager om
hvidvask af særligt grov beskaffenhed, som efter Justitsministeriets opfat-
telse således i praksis er mindre egnet til nævningebehandling på samme
måde som sager om f.eks. hæleri.
Fælles for de omtalte sagstyper er således, at bevisførelsen ofte vil være
omfattende og langvarig og vedrøre komplekse forhold. Dette kan gøre sa-
gernes bevismæssige problemer særligt vanskelige at overskue og håndtere,
hvilket er medvirkende til, at sådanne nævningesager kan strække sig over
længere tid og således lægge beslag på mange ressourcer i retsvæsenet og
udgøre en væsentlig tidsmæssig belastning for de borgere, der udtages til at
medvirke som nævninger. Sagerne er således i praksis mindre egnede til
nævningebehandling.
2.9.1.3. Den foreslåede ordning
Retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1, foreslås ændret således, at sager om grov
dopingkriminalitet og sager om hvidvask af særligt grov beskaffenhed frem-
over undtages fra nævningebehandlingen og i stedet behandles som doms-
mandssager (eller som tilståelsessager, hvis betingelserne herfor er til
stede). Hermed vil behandlingen af disse sager fremover ske i lighed med
f.eks. sager om grov narkotikakriminalitet. Lovændringen vil således betyde
en ensartet behandling af disse bevismæssigt komplicerede sager. Desuden
vurderes lovændringen at være ressourcebesparende på tværs af straf-
fesagskæden.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i anvendelses-
området for retsplejelovens § 686.
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.9.2. Domsmandssager
2.9.2.1. Sager om afvisning af tiltaltes anke
2.9.2.1.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 91, stk. 2, virker domsmænd med samme beføjelse
som dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med denne stå-
ende afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende rets-
handlinger eller afgørelser. Dog træffes de i retsplejelovens § 998 omhand-
lede afgørelser (om dommes fortolkning) under medvirken af domsmænd.
Det følger af bestemmelsen, at domsmænd ikke medvirker i afgørelser på
forberedelsesstadiet.
Efter retsplejelovens § 91, stk. 3, deltager domsmænd endvidere ikke, hvis
der under hovedforhandlingen skal træffes afgørelse efter retsplejelovens
§ 60, stk. 3, § 62, stk. 2, eller § 90, jf. § 85; det vil sige afgørelser om rets-
håndhævelsesarrest, om en dommers habilitet eller om bødestraf til en ude-
bleven domsmand. Domsmænd deltager heller ikke i afgørelser vedrørende
borgerlige krav (erstatningskrav), der rejses under en straffesag.
2.9.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er afgørende, at domstolenes og anklagemyndighedens ressourcer an-
vendes bedst muligt. Ligesom i nævningesager er sagsbehandlingen i doms-
mandssager mere ressourcekrævende end i sager, der behandles udeluk-
kende af juridiske dommere.
Retsplejelovens § 91, stk. 2 og 3, indebærer, at domsmænd bl.a. deltager,
hvis der under hovedforhandlingen skal træffes afgørelse efter retspleje-
lovens § 920 om afvisning af anklagemyndighedens anke (stk. 1) eller til-
taltes anke (stk. 2 og 3).
Der opstår i praksis normalt ikke spørgsmål om at afvise anklagemyndighe-
dens anke efter retsplejelovens § 920, stk. 1. Hvis spørgsmålet opstår, vil
landsretten typisk træffe afgørelse herom forud for hovedforhandlingen, jf.
retsplejelovens § 846, og i givet fald uden medvirken af domsmænd.
Derimod opstår der jævnligt spørgsmål om at afvise tiltaltes anke i medfør
af retsplejelovens § 920, stk. 2 og 3. Afgørelsen herom træffes på grundlag
af sagens faktiske oplysninger om, hvornår og hvordan der er forkyndt eller
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
søgt forkyndt for tiltalte, og om der foreligger dokumentation for lovligt for-
fald i form af lægeerklæring m.v.
Med det formål at effektivisere sagsbehandlingen i straffesager, som ankes
af tiltalte, og sikre bedst mulig ressourceanvendelse i ankesagsbehandlingen
finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at sager om afvisning af tiltal-
tes anke (også under hovedforhandlingen) behandles uden medvirken af
domsmænd.
Forslaget herom skal ses i lyset af forslaget om at tilvejebringe en klar hjem-
mel til at forhåndsafvise tiltaltes anke, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Sådanne
afgørelser vil således skulle træffes uden medvirken af domsmænd.
2.9.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at afgørelser om afvisning af anke i medfør af retsplejelovens
§ 920 skal træffes uden medvirken af domsmænd.
Forslaget ses i lyset af forslaget om at tilvejebringe en klar hjemmel til at
forhåndsafvise tiltaltes anke, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Sådanne afgørelse
vil skulle træffes uden medvirken af domsmænd.
Ændringen foreslås gennemført ved i retsplejelovens
§ 91, stk. 3,
også at
undtage domsmænds medvirken i afgørelser efter retsplejelovens § 920 om
afvisning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.9.2.2. Sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning
2.9.2.2.1. Gældende ret
Retsplejeloven regulerer i kapitel 93 a, hvornår der ydes erstatning i anled-
ning af strafferetlig forfølgning, herunder erstatning til den, der har været
anholdt eller varetægtsfængslet (retsplejelovens § 1018 a), til en sigtet for
andre straffeprocessuelle indgreb (retsplejelovens § 1018 b), til en person,
der ikke har været sigtet (retsplejelovens § 1018 c), og til den, som har ud-
stået fængselsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge (rets-
plejelovens § 1018 d).
Afgørelser vedrørende krav om erstatning træffes af anklagemyndigheden,
jf. retsplejelovens § 1018 e. Hvis erstatningskravet ikke imødekommes, kan
den erstatningssøgende kræve sagen indbragt for domstolene, jf. retspleje-
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
lovens § 1018 f, stk. 1. Efter begæring beskikkes der en advokat for den er-
statningssøgende, jf. § 1018 f, stk. 2.
Sagen behandles som udgangspunkt i strafferetsplejens former under med-
virken af domsmænd, jf. § 1018 f, stk. stk. 3 og 4. Dog følger det af retsplej-
elovens § 1018 f, stk. 4, at domsmænd ikke medvirker, hvis erstatningskra-
vet er fremsat som følge af en sag vedrørende en lovovertrædelse, der efter
loven ikke kan medføre højere straf end bøde eller fængsel i 4 måneder.
Domsmænd medvirker heller ikke, hvis erstatningskravet er fremsat som
følge af en sag, der er afgjort i retten uden medvirken af nævninge eller
domsmænd.
2.9.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning har i praksis i
højere grad karakter af en almindelig civilretlig erstatningssag frem for en
straffesag. Der vil således normalt ikke være vidneførsel eller anden bevis-
førelse som i en straffesag, og der vil heller ikke skulle foretages en vurde-
ring af, om tiltalte er skyldig i en rejst tiltale. Det, der skal tages stilling til i
sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, angår derimod typisk
formueretlige spørgsmål om ansvarsgrundlag, kausalitet og adækvans m.v.
samt den nærmere opgørelse af erstatningskravet.
Rejses erstatningskrav af forurettede under en straffesag, følger det af rets-
plejelovens § 91, stk. 3, at afgørelsen af, om et sådant civilretligt krav skal
imødekommes, træffes uden medvirken af domsmænd (eller nævninger).
Det findes på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at fastholde domsmænds
medvirken i pådømmelsen af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens ka-
pitel 93 a.
2.9.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at affatte retsplejelovens
§ 1018 f, stk. 4,
således, at bestemmel-
sen fremover fastsætter, at sager om erstatning i anledning af strafferetlig
forfølgning i alle tilfælde behandles uden medvirken af domsmænd.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
2.9.2.3. Vilkårsovertrædelser
2.9.2.3.1. Gældende ret
Straffelovens kapitel 7 indeholder regler om betinget fængsel. Det følger af
lovens § 56, stk. 1, at finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf kommer
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og
bortfalder ved udløbet af prøvetiden.
Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den
person, der har modtaget en betinget dom, hvorved den pågældende sigtes
for et strafbart forhold, der er begået før den betingede dom, fastsætter retten
retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. §
61, stk. 1 (samlet straf).
Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden for den betingede dom,
og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågæl-
dende sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller anden
retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. §
61, stk. 2, 1. pkt. (fælles straf). Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-
4, tilsvarende anvendelse. Medfører en af lovovertrædelserne fængsel og en
anden bøde, kan retten således i stedet for en fælles fængselsstraf idømme
bøde ved siden af fængsel. Medfører en af lovovertrædelserne dagbod og en
anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af dag-
bod, medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fastsætte
straf for hver overtrædelse for sig. Medfører en af lovovertrædelserne for-
anstaltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, mens der for en anden er forskyldt
straf, kan retten bestemme, at denne straf bortfalder.
Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet idømme ubetinget
straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af
vilkårene i den betingede dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende
begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold, jf. § 61, stk. 2, 3. pkt.
Det følger af retsplejelovens § 686, stk. 2, at domsmænd ved byretterne
medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde,
eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte
eller af særlig offentlig interesse, medmindre andet følger af bestemmelsens
stk. 3 og 4. Det følger bl.a. af § 686, stk. 3, nr. 3, at domsmænd ikke med-
virker i de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte, samt de i § 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der
alene kan blive spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betin-
gede dom for det forhold, der er begået før den betingede dom.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 689, stk. 3, at domsmænd ved
landsretterne medvirker i straffesager, hvor byrettens afgørelse er truffet un-
der medvirken af nævninger, og hvor anken ikke omfatter bedømmelsen af
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
beviserne for tiltaltes skyld, straffesager, hvor byrettens afgørelse er truffet
under medvirken af domsmænd, og straffesager, hvor der for landsretten
bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være
af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.
Det følger af § 689, stk. 4, at domsmænd ved landsretterne ikke medvirker
i straffesager, som behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b,
stk. 2, og de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte.
I modsætning til i byretten vil der i landsretten således skulle medvirke
domsmænd i de i § 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgs-
mål om at idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det for-
hold, der er begået før den betingede dom.
Henvisningen til straffelovens § 61, stk. 1, blev tilføjet til retsplejelovens §
686, stk. 3, nr. 3, ved lov nr. 203 af 28. februar 2017. Det fremgår af forar-
bejderne til ændringen, at det efter Justitsministeriets opfattelse ville være
hensigtsmæssigt, hvis det ved behandlingen af disse sager afhænger af det
konkrete strafbare forhold, der er begået før den betingede dom, om der skal
medvirke domsmænd under dette forholds behandling i retten efter straffe-
lovens § 61, stk. 1, således at domsmænd alene medvirker, hvis der for dette
forhold – som i andre straffesager – kan blive spørgsmål om højere straf end
bøde, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 105 som fremsat, side 17.
For så vidt angår straffelovens § 61, stk. 2 (fastsættelse af fællesstraf), gæl-
der, at en sag – uanset anklagemyndighedens konkrete strafpåstand – skal
behandles under medvirken af domsmænd. Der kan i den forbindelse hen-
vises til Vestre Landsret kendelse af 4. marts 2015, som gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2015, side 535, hvor anklagemyndigheden havde nedlagt på-
stand om bødestraf, ubetinget førerretsfrakendelse samt konfiskation for en
række færdselslovsovertrædelser og bekendtgørelse om euforiserende stof-
fer. Overtrædelserne var begået både før og efter en betinget dom med vilkår
(30 dages fængsel og bøde på 1.250 kr.). På den baggrund fandt landsretten,
at der skulle idømmes en fælles straf efter straffelovens § 61, stk. 1 og 2,
hvor der ville blive spørgsmål om højere straf end bøde. Der skulle derfor
medvirke domsmænd, jf. retsplejelovens § 686, stk. 2.
2.9.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Ved fastsættelse af en fællesstraf efter straffelovens § 61, stk. 2, vil der altid
være spørgsmål om højere straf end bøde, da den dømte allerede er idømt
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
en betinget dom. Der skal derfor altid medvirke domsmænd i disse straf-
fesager. Dette gælder også, hvor der for det eller de forhold, der er begået i
prøvetiden for den betingede dom, alene bliver spørgsmål om at idømme
bøde, og hvor der derfor ellers ikke ville skulle medvirke domsmænd.
Det følger således af § 61, stk. 2, 2. pkt., at bestemmelserne i straffelovens
§ 88, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Ifølge § 88, stk. 2, kan retten i
stedet for en fælles fængselsstraf idømme bøde ved siden af fængsel, hvis
en af lovovertrædelserne medfører fængsel og en anden medfører bøde.
Uanset at der ved en sag efter straffelovens § 61, stk. 2, således altid vil være
spørgsmål om højere straf end bøde, vil der i praksis forekomme tilfælde,
hvor der alene kan blive spørgsmål om at idømme bøde for det eller de for-
hold, der er begået i prøvetiden for den betingede dom, jf. § 88, stk. 2. Dette
gælder særligt for sager om overtrædelse af færdselslovgivningen, hvor ud-
gangspunktet efter færdselslovens § 118 a, stk. 4, således er, at der skal ud-
måles en bøde ved siden af frihedsstraffen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligt, at domstolenes ressour-
cer anvendes mest hensigtsmæssigt, så der ikke skal medvirke domsmænd i
straffesager, hvor det som følge af sagens karakter ikke er nødvendigt.
Domsmænd bør efter Justitsministeriets opfattelse således kun medvirke,
hvis der – som i andre straffesager – kan blive spørgsmål om højere straf
end bøde for det eller de nye forhold, der er til pådømmelse.
Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, hvis det
ved behandlingen af disse sager vil afhænge af det konkrete strafbare for-
hold, der er begået i prøvetiden for den betingede dom, om der skal med-
virke domsmænd under dette forholds behandling i retten efter straffelovens
§ 61, stk. 2. Domsmænd bør således fremover alene medvirke, hvis der for
dette forhold kan blive spørgsmål om højere straf end bøde. Hermed vil be-
handlingen af sager efter straffelovens § 61, stk. 2, også blive ensrettet med
behandlingen af sager efter straffelovens § 61, stk. 1.
Justitsministeriet har overvejet, om der er retssikkerhedsmæssige betænke-
ligheder ved at behandle de i straffelovens § 61, stk. 2, nævnte sager, hvor
der alene bliver spørgsmål om bødestraf, uden domsmænd.
Justitsministeriet finder ikke, at det er tilfældet, da adgangen i princippet
blot vil sidestille behandlingen af de i straffelovens § 61, stk. 2, nævnte sager
med de i straffelovens § 61, stk. 1, nævnte sager.
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Desuden vil lovovertrædelser, der alene medfører bøde, behandles uden
domsmænd, hvis de ikke er begået i prøvetiden på en betinget dom. Justits-
ministeriet skal i den forbindelse tillige bemærke, at ændringen således ikke
vil medføre, at sagerne kan behandles uden domsmænd, hvis der er påstand
om frihedsstraf, men derimod alene understrege det gældende udgangspunkt
om, at bødesager behandles uden domsmænd.
For så vidt angår ankebehandlingen af de i straffelovens § 61, stk. 1 og 2,
nævnte sager, skal Justitsministeriet bemærke, at retsplejelovens § 689, stk.
4, nr. 2, ikke blev ændret samtidig med § 686, stk. 3, nr. 3, ved lov nr. 203
af 28. februar 2017 (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af di-
gital kommunikation i straffesager m.v.). Dette har den praktiske betydning,
at der i dag skal medvirke domsmænd ved ankebehandlingen af de i straffe-
lovens § 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgsmål om at
idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det forhold, der er
begået før den betingede dom, selvom domsmænd ikke har medvirket ved
behandlingen i byretten. Det samme vil blive tilfældet i forhold til de i straf-
felovens § 61, stk. 2, nævnte sager, hvis retsplejelovens § 689, stk. 4, nr. 2,
ikke ændres samtidig med en ændring af § 686, stk. 3, nr. 3.
Justitsministeriet finder derfor, at retsplejelovens § 689, stk. 4, nr. 2, bør
ændres, således at ankebehandlingen af de i straffelovens § 61, stk. 1 og 2,
nævnte sager følger behandlingen af sagerne i byretten. Domsmænd bør så-
ledes heller ikke skulle medvirke i landsretten, når der alene er spørgsmål
om bødestraf.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at ændringen – ligesom det er tilfældet
med ændringen af retsplejelovens § 686, stk. 3, nr. 3 – vil kunne effektivi-
sere behandlingen af sagerne og dermed være ressourcebesparende for an-
klagemyndigheden og domstolene.
2.9.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 686, stk. 3, nr. 3, så der fremover
ikke skal medvirke domsmænd i de straffesager, der skal behandles efter
straffelovens § 61, stk. 2, hvis der alene kan blive spørgsmål om at idømme
bøde i forbindelse med den betingede dom for det eller de forhold, der er
begået i prøvetiden for den betingede dom.
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 689, stk. 4, nr. 2, så der
fremover ikke skal medvirke domsmænd i de ankesager, der skal behandles
70
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
efter straffelovens § 61, stk. 1 og 2, hvis der alene kan blive spørgsmål om
at idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det eller de for-
hold, der er begået i prøvetiden for den betingede dom. Forslaget vil sikre,
at ankebehandlingen af sagerne ligestilles med behandlingen af sagerne ved
byretterne i 1. instans, så der ikke skal medvirke domsmænd i sager, hvor
der alene kan blive spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med en be-
tinget dom.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i anvendelses-
området for straffelovens § 61, stk. 1 og 2, retsplejelovens § 686, stk. 2 og
3, eller § 689, stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.
2.10. Anklagemyndighedens ankemuligheder ved bødesager mv.
2.10.1. Gældende ret
Byrettens domme i straffesager kan ankes til landsretten af anklagemyndig-
heden eller af tiltalte efter reglerne i retsplejelovens kapitel 82.
Der gælder efter retsplejelovens § 902, stk. 1 og 2, visse begrænsninger i
anklagemyndighedens og tiltaltes ankeadgang.
Anklagemyndigeden kan således kun anke, når der efter loven kan idømmes
andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædel-
sen, jf. § 902, stk. 1. Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i by-
retten og er idømt mere end 20 dagbøder, en bøde på over 6.000 kr., kon-
fiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger,
jf. § 902, stk. 2.
Ifølge retsplejelovens § 902, stk. 3, kan tiltalte, hvis sagen er fremmet i med-
før af § 855, stk. 3, nr. 4, anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i byretten,
og hvis betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Ankefristen er 14 dage og regnes som udgangspunkt fra dommens afsigelse,
jf. § 904, stk. 1. Hvis dommen skal forkyndes efter § 219 a, stk. 5, regnes
tiltaltes ankefrist fra forkyndelsen, jf. § 904, stk. 2. Hvis sagen er afgjort
efter § 897, og tiltalte ikke var til stede eller gjort bekendt med tidspunktet
for dommens afsigelse, regnes tiltaltes ankefrist fra den dag, hvor retten har
sendt en udskrift af dommen til tiltalte.
71
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Anklagemyndigheden kan dog under alle omstændigheder iværksætte anke
til fordel for tiltalte, selv om ankefristen er udløbet. Sådan anke hindres hel-
ler ikke ved, at tiltalte har givet afkald på anke, jf. § 907, stk. 3.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter
§ 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i
øvrigt taler for det, jf. retsplejelovens § 903, stk. 1.
Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet
inden 14 dage efter dommens afsigelse, jf. § 903, stk. 2, 1. pkt. Procesbevil-
lingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives
senere, men inden 1 år efter dommens afsigelse, jf. § 903, stk. 2, 3. pkt. Hvis
det er anklagemyndigheden, der ønsker at anke, skal anklagemyndigheden
samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet sende underretning
om ansøgningen til tiltalte, jf. § 903, stk. 2, 4. pkt. Manglende underretning
medfører ikke, at sagen kan afvises, jf. § 903, stk. 2, 5. pkt.
Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden
tilladelse til anke efter § 903, stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen
for landsretten. Sagen skal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevil-
lingsnævnet har underrettet anklagemyndigheden om tilladelsen. Hvis det
er anklagemyndigheden, der har fået tilladelse til anke, skal anklagemyn-
digheden forkynde en meddelelse om anke for tiltalte inden udløb af fristen
på 14 dage, jf. § 903, stk. 4.
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser
Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter loven kan idømmes andre
offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen. An-
klagemyndigheden skal således ansøge Procesbevillingsnævnet om tilla-
delse til anke, hvis dommen ikke frit kan ankes. Hvis der er forløbet mere
end 1 år fra dommens afsigelse, vil Procesbevillingsnævnet ikke længere
kunne meddele tilladelse til at anke sagen til landsretten. I den situation vil
anklagemyndigheden eventuelt skulle søge Den Særlige Klageret om gen-
optagelse efter retsplejelovens § 977, stk. 1, hvis tiltalte er dømt med urette
eller burde have været dømt efter en væsentlig mildere straffebestemmelse.
Retsplejelovens § 977, stk. 1 omfatter efter sin ordlyd alene sager pådømt
ved landsret og Højesteret, men efter fast praksis finder bestemmelsen også
anvendelse på domme afsagt i byretten, jf. bl.a. U2000B.371 (Viltoft m.f.,
”Den særlige Klageret i 60 år”).
72
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Denne retstilstand har den praktiske betydning, at anklagemyndigheden
ikke kan anke sager, hvor der alene er bødestraf i strafferammen – selvom
der skal rettes op på en urigtig domfældelse. Det kan f.eks. være tilfælde,
hvor der er idømt en bøde, som efterfølgende viser sig at være forkert som
følge af en teknisk fejl i politiets systemer (eksempelvis sager om hastig-
hedsoverskridelser ved ATK-måling). Desuden kan der være tilfælde, hvor
ny retspraksis fra Højesteret medfører, at tidligere afgjorte sager skal æn-
dres. Endelig kan der være tilfælde, hvor der ved en fejl er idømt to bøder
for samme overtrædelse.
Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at der i disse sager skal
indhentes tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at kunne anke, da nævnet
som udgangspunkt må forventes at meddele tilladelsen, og da kravet derfor
bliver et unødvendigt sagsskridt, som er ressourcetungt og trækker afgørel-
sen af sagerne i langdrag. Det samme gælder sager, hvor Procesbevil-
lingsnævnet på grund af 1-årsfristen ikke længere kan meddele tilladelse, og
det derfor er Den Særlige Klageret, der eventuelt skal træffe afgørelse om
genoptagelse. Justitsministeriet finder derfor, at retsplejelovens § 902, stk.
1, bør ændres, således at det fremover ikke kræver Procesbevillingsnævnets
tilladelse, når anklagemyndigheden ønsker at anke til fordel for tiltalte.
En sådan ændring vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne spare ressour-
cer hos anklagemyndigheden, Procesbevillingsnævnet og Den Særlige Kla-
geret, samtidig med at domfældte må forventes hurtigere at få afgjort en sag,
der er afgjort med urette.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 902, stk. 1, så anklagemyndigheden
fremover også vil kunne anke sager, hvor der efter loven ikke kan idømmes
andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædel-
sen, hvis anken er til fordel for tiltalte.
Ændringen vil f.eks. indebære, at anklagemyndigheden fremover får adgang
til – uden Procesbevillingsnævnets tilladelse – at anke sager, hvor en tiltalt
er dømt med urette. Bestemmelsen vil med den ændrede ordlyd således give
anklagemyndigheden adgang til at anke sager, hvor der ikke frit kan ankes,
jf. § 902, stk. 1, hvis anken er til fordel for tiltalte.
Der er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændringer af retspleje-
lovens regler om anke.
73
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22.
2.11. Udenretlig vedtagelse af frakendelse af retten til at føre lille knal-
lert
2.11.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 119 a, stk. 1, kan en
række sager om overtrædelse af færdselslovgivningen afgøres ved, at ankla-
gemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten tilkendegiver
over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis sa-
gen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og såfremt den på-
gældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager et kørselsforbud el-
ler en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre
lille knallert i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum og en eventuel
udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få ud-
stedt kørekort.
Baggrunden for ordningen er et ønske om at aflaste navnlig domstolene,
men også i et vist omfang anklagemyndigheden, ved at give mulighed for
udenretligt at afgøre sager, som i praksis afgøres efter faste retningslinjer.
Bestemmelsen i § 119 a, stk. 1, som blev indsat i færdselsloven ved lov nr.
299 af 6. juni 1984, omfattede oprindelig alene sager om spirituskørsel, men
omfatter nu også sager om hastighedsovertrædelser, overlæs, køre- og hvile-
tid (herunder forkert betjening af og indgreb i kontrolapparat), indgreb i ha-
stighedsbegrænser, kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, syg-
dom mv. og sager om førerretsfrakendelse som følge af klippekortordnin-
gen, jf. § 125, stk. 1, nr. 3-9, og stk. 2 og 3, samt § 126, stk. 1, nr. 1-4.
Bestemmelsen omfatter kørsel med alle motordrevne køretøjer, hvortil der
kræves kørekort, herunder også lille knallert.
Ved senere udvidelser af anvendelsesområdet for ordningen har der typisk
været lagt vægt på, at de pågældende typer af sager har en bevismæssig
ukompliceret karakter og ikke nødvendiggør en retlig/skønsmæssig vurde-
ring af den kørsel, der er tale om. Der har endvidere været lagt vægt på, at
sanktionen er forudsigelig, hvilket taler for, at sagen ikke kun bør kunne
afgøres ved domstolenes mellemkomst. Der henvises bl.a. til lov nr. 468 af
10. juni 1997, lov nr. 187 af 30. marts 1999, lov nr. 267 af 21. april 2004,
lov nr. 363 af 24. maj 2005, lov nr. 557 af 24. juni 2005 og lov nr. 524 af 6.
juni 2007.
74
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Ved lov nr. 716 af 25. juni 2010 blev adgangen til udenretlig vedtagelse af
førerretsfrakendelser udvidet, idet det også blev muligt at afgøre sager ved-
rørende visse typetilfælde omfattet af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, om
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, med udenretlig
vedtagelse af en bøde og en betinget frakendelse af førerretten eller et kør-
selsforbud.
Efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, skal førerretten til motordrevet kø-
rekort, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes betin-
get, hvis føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssik-
kerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Betinget frakendelse af førerretten er en obligatorisk retsfølge. Hvis føreren
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt
skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, skal førerretten således
frakendes betinget.
Det følger herefter af færdselslovens § 119 a, stk. 2, at sager efter § 125, stk.
1, nr. 1, der skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, og hvor der
skønnes at være et sikkert grundlag for betinget frakendelse af førerretten
eller kørselsforbud, kan afgøres på samme måde som nævnt i § 119 a, stk.
1, hvis der er tale om en række nærmere angivne tilfælde, f.eks. uagtsom
fremkørsel for rødt lys, som forårsager færdselsuheld, manglende iagtta-
gelse af ubetinget vigepligt og påkørsel af gående i fodgængerfelt.
Af forarbejderne fremgår det bl.a., at selv om der i de pågældende ”typetil-
fælde” som hovedregel vil være grundlag for en betinget frakendelse af fø-
rerretten, så vil anklagemyndigheden altid skulle foretage en konkret vurde-
ring af, om føreren ved den omhandlede kørsel har tilsidesat væsentlige hen-
syn til færdselssikkerheden og herved forvoldt skade på person eller ting
eller fremkaldt fare herfor, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som
fremsat, s. 39.
Anklagemyndigheden vil således bl.a. skulle vurdere, om der foreligger for-
mildende omstændigheder i sagen, f.eks. kørselsfejl hos andre trafikanter,
som kan betyde, at forholdet falder uden for færdselslovens § 125, stk. 1, nr.
1, så der ikke kan ske betinget frakendelse, men eventuelt alene fastsættes
en bødestraf og eventuelt et klip i kørekortet.
Anklagemyndigheden skal endvidere vurdere, om der foreligger skærpende
omstændigheder, f.eks. forsæt til at forvolde fare for andre eller anden særlig
75
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
hensynsløs kørsel, som kan begrunde en ubetinget frakendelse af førerretten
efter § 126, stk. 1, nr. 4, frem for en betinget frakendelse efter § 125, stk. 1,
nr. 1.
§ 119 a, stk. 2, omfatter alene sager om kørselsforbud og betinget fraken-
delses af førerretten efter § 125, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter således
ikke sager om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter §
129, stk. 1, nr. 1, om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-
heden.
Efter færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 1, skal føreren af en lille knallert be-
tinget frakendes retten til at føre lille knallert, hvis føreren under tilsidesæt-
telse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person
eller ting eller fremkaldt fare herfor. Bestemmelsen svarer til den situation,
som medfører betinget førerretsfrakendelse, såfremt overtrædelsen begås
med motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, jf. færdselslovens §
125, stk. 1, nr. 1.
Ifølge § 119 a, stk. 4, kan sager omfattet af § 119 a, stk. 1 – tillige med
sager om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. §
125, stk. 1, nr. 1, og § 129, stk. 1, nr. 1 – ligeledes afgøres ved, at den tiltalte
i retten vedtager at betale en nærmere bestemt bøde og vedtager et kørsels-
forbud eller en frakendelse af førerretten eller frakendelse af retten til at føre
lille knallert i et nærmere angivet tidsrum og en eventuel udskydelse af det
tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort. Det
er i forbindelse med indenretlig vedtagelse ligeledes en betingelse, at der
ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, ligesom ret-
ten ikke må finde grundlag for at betvivle den tiltaltes skyld. § 119 a, stk. 4,
om indenretlig vedtagelse, omfatter både frakendelse af førerretten og fra-
kendelse af retten til at føre lille knallert.
Andre sager end de, der er omfattet af § 119 a, stk. 1, 2 og 4, hvor der ned-
lægges påstand om kørselsforbud eller frakendelse af førerretten eller retten
til at føre lille knallert, kan efter gældende ret derimod kun afgøres ved dom.
Politiet skal i forbindelse med tilkendegivelser efter § 119 a, stk. 1 og 2,
vejlede den sigtede om, at han, inden vedkommende tager stilling til spørgs-
målet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf. § 119 b.
Spørgsmålet om erstatning af omkostningerne ved eventuel forsvarerbistand
afgøres efter retsplejelovens § 1012. Det følger bl.a. af retsplejelovens §
76
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
1012, stk. 4, at der i sager, som afgøres ved vedtagelse efter færdselslovens
§ 119 a, tillige kan ske afgørelse af omkostningsspørgsmål ved vedtagelse.
Både udenretlige og indenretlige vedtagelser har med hensyn til fuldbyr-
delse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom, jf. § 119 a, stk.
5.
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser
Sager om overtrædelse af færdselsloven, hvor der bliver spørgsmål om bøde
og kørselsforbud, frakendelse af førerretten eller frakendelse af retten til at
føre lille knallert, bør efter Justitsministeriets opfattelse kunne afgøres ved
udenretlig vedtagelse af bødeforelæg, hvis der er et tilstrækkeligt sikkert
grundlag for at antage, at overtrædelsen er af en sådan karakter, at den skal
medføre en frakendelse eller et kørselsforbud.
I tilfælde, hvor der er et sådant sikkert grundlag for førerretsfrakendelse eller
kørselsforbud, bør der efter Justitsministeriets opfattelse imidlertid også
være adgang til at få sagen afgjort udenretligt, så borgeren ikke er nødsaget
til at møde op i retten, selv om vedkommende erkender sig skyldig i sigtel-
sen og er enig i den påståede sanktion.
Som det fremgår ovenfor, kan sager om betinget frakendelse af retten til at
føre lille knallert efter færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 1, om tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, ikke efter gældende ret afgø-
res ved udenretlig vedtagelse af en bøde og betinget frakendelse af retten til
at føre lille knallert.
Om føreren har tilsidesat sådanne væsentlige hensyn til færdselssikkerhe-
den, at der er grundlag for en betinget frakendelse af retten til at føre lille
knallert, beror ganske vist på en skønsmæssig vurdering. Dette er imidlertid
også tilfældet for den tilsvarende bestemmelse i færdselslovens § 125, stk.
1, nr. 1, om betinget frakendelse af førerretten for andre motordrevne køre-
tøjer (herunder bil, motorcykel og stor knallert). Disse sager har siden 2010
kunnet afsluttes ved anvendelse af udenretslige vedtagelser i visse »typetil-
fælde«, jf. færdselslovens § 119 a, stk. 2.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør mulighederne for at få afgjort en sag
udenretligt være de samme for overtrædelser begået med lille knallert og
andre typer af motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort. Dette er
efter gældende ret også allerede i vidt omfang tilfældet for så vidt angår
77
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
hastighedsovertrædelser og kørsel i spiritus- eller narkopåvirket tilstand, jf.
§ 119 a, stk. 1.
Det bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse også være muligt at få en
sag om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter færdsels-
lovens § 129, stk. 1, nr. 1, om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færds-
elssikkerheden, afgjort udenretligt efter samme betingelser som sager om
betinget frakendelse af førerretten til andre motordrevne køretøjer efter
færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.
Justitsministeriet er opmærksom på, at ikke alle de ”typetilfælde”, der er
nævnt i § 119 a, stk. 2, vil være lige relevante for kørsel med lille knallert.
Færdselslovens § 119 a, stk. 2, nr. 9 (bakning i nødsporet på motorvej eller
i nødsporet på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej) vil således alene
kunne være relevant, hvis føreren af en lille knallert i strid med forbuddet
herom i færdselslovens § 44, stk. 1, færdes på motorvej og i den forbindelse
foretager bakning i nødspor. For de øvrige »typetilfælde«, der er nævnt i
færdselslovens § 119 a, stk. 2, er det til gengæld ministeriets opfattelse, at
disse i det væsentlige vil være lige relevante i forhold til vurderingen efter
§ 125, stk. 1, nr. 1, og § 129, stk. 1, nr. 1.
Justitsministeriet finder derfor, at bestemmelsen i færdselslovens § 119 a,
stk. 2, bør udvides, således at behandlingen af sager om betinget frakendelse
af retten til at føre lille knallert i disse tilfælde ligestilles med sager om fø-
rerretsfrakendelse.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til § 129, stk. 1, nr. 1, i § 119 a,
stk. 2, og at formuleringen ”betinget frakendelse af retten til at føre lille
knallert” indsættes i bestemmelsen. Ændringen indebærer, at behandlingen
af sager om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129,
stk. 1, nr. 1, ligestilles med sager om førerretsfrakendelse efter § 125, stk. 1,
nr. 1, således at sager efter § 129, stk. 1, nr. 1, fremover vil kunne afgøres
ved anvendelse af udenretslige vedtagelser i de tilfælde, der er angivet i §
119 a, stk. 2, nr. 1-9, og i øvrigt under de betingelser, der følger af den gæl-
dende § 119 a, stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at selv om der i de pågældende »typetil-
fælde« som hovedregel vil være grundlag for en betinget frakendelse af ret-
ten til at føre lille knallert, vil anklagemyndigheden efter den gældende be-
stemmelse i § 119 a, stk. 2, altid skulle foretage en konkret vurdering af, om
78
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
føreren ved den omhandlede kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden og herved voldt skade på person eller ting eller frem-
kaldt fare herfor.
Anklagemyndigheden vil således bl.a. skulle vurdere, om der foreligger for-
mildende omstændigheder i sagen, f.eks. kørselsfejl hos andre trafikanter,
som kan betyde, at forholdet falder uden for færdselslovens § 129, stk. 1, nr.
1, så der ikke skal ske betinget frakendelse, men eventuelt alene fastsættes
en bødestraf.
Anklagemyndigheden skal endvidere vurdere, om der foreligger skærpende
omstændigheder, f.eks. forsæt til at forvolde fare for andre, som kan be-
grunde en ubetinget frakendelse af førerretten efter § 129, stk. 3, frem for
en betinget frakendelse efter § 129, stk. 1, nr. 1.
Et bødeforelæg med påstand om betinget frakendelse kan efter den gæl-
dende bestemmelse i § 119 a, stk. 2, kun anvendes, hvor det skønnes, at der
er et sikkert grundlag for denne påstand. Dette vil også være tilfældet for
sager om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129,
stk. 1, nr. 1. Det forudsættes i den forbindelse, at politiet og anklagemyn-
digheden ved behandlingen af sagen sikrer sig, at alle relevante – herunder
formildende – omstændigheder er belyst, og om nødvendigt foretager for-
nyet afhøring af den sigtede eller andre implicerede i sagen.
Skønnes der herefter at være et sikkert grundlag for en betinget frakendelse
af retten til at føre lille knallert, kan anklagemyndigheden søge sagen afgjort
udenretligt ved fremsendelse af et bødeforelæg med påstand om betinget
frakendelse af retten til at føre lille knallert. I forbindelse med bødeforelæg-
get skal den sigtede udtrykkeligt gøres opmærksom på, at sagen kan ind-
bringes for retten, hvis pågældende ønsker det, ligesom den sigtede skal vej-
ledes om, at han, inden vedkommende tager stilling til spørgsmålet om ved-
tagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf. herved færdselslovens §
119 b.
Er der i den konkrete sag usikkerhed om, hvorvidt omstændighederne bør
føre til en betinget frakendelse, men ønsker anklagemyndigheden at opret-
holde påstanden herom, vil sagen ikke kunne afgøres ved en udenretlig ved-
tagelse, men vil skulle indbringes for retten.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
79
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.12. Indberetning af sager om uberettigede indgreb i meddelelseshem-
meligheden mv.
2.12.1. Gældende ret
2.12.1.1.
Det følger af retsplejelovens §§ 783, stk. 2, sidste pkt., 783, stk. 4,
sidste pkt., 791 a, stk. 2, jf. stk. 8, jf. 783, stk. 4, 791 a, stk. 3, jf. stk. 8, jf. §
783, stk. 4, 791 a, stk. 5, jf. stk. 8, jf. § 783, stk. 4, 791 b, stk. 3, sidste pkt.,
jf. § 783, stk. 4, 791 c, stk. 4, sidst pkt., 791 d, stk. 6, sidste pkt., 791 e, stk.
4, sidste pkt., 799, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. 783, stk. 4, og 807 e, stk. 1, jf.
stk. 2, jf. 783, stk. 4, at retten i tilfælde, hvor retten finder, at politiet har
foretaget et uberettiget tvangsindgreb, skal indberette dette til Justitsmini-
steriet.
Den nuværende indberetningsordning blev indført ved lov nr. 202 af 11. juni
1954 om ændringer i og tilføjelser til lov om rettens pleje af 11. april 1916
(Telefonaflytning). Af lovforslaget som vedtaget fremgår, at hvis retsken-
delse ikke foreligger inden 24 timer fra aflytningens begyndelse, skal aflyt-
ningen afbrydes og vedkommende telefonadministration indberette den
stedfundne aflytning til retten på det sted, hvor aflytning er sket, og til ju-
stitsministeriet. Burde aflytning efter rettens skøn ikke have været påbe-
gyndt, giver retten justitsministeriet meddelelse herom.
Det følger endvidere af Folketingstidende 1953-54, tillæg F 5855, L 202,
side 5859, at retten, hvis den skønner, at aflytningen ikke burde have været
påbegyndt, skal give justitsministeren meddelelse herom. Dette skulle give
en yderligere garanti mod misbrug, idet den politimand, der uden rimelig
grund foretager aflytning, må vente at blive straffet.
Ved lov nr. 227 af 6. juni 1985 om ændring af retsplejeloven (Telefonaflyt-
ning m.v.) blev reglerne om teleaflytning indført som selvstændigt kapitel.
Indberetningspligten blev kodificeret, således at det herefter fremgik af da-
værende § 783, stk. 3, at uberettigede indgreb i meddelelseshemmeligheden
på øjemed skulle indberettes til Justitsministeriet. Det fremgår af forarbej-
derne jf. Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984, at den i dag
for telefonaflytning og teleoplysning gældende regel, hvorefter retten afgi-
ver indberetning til justitsministeriet, hvis det ved den efterfølgende kontrol
konstateres, at betingelserne for indgrebets foretagelse ikke var til stede, ud-
vides til at gælde for alle indgreb i meddelelses hemmeligheden. Herved
gives der justitsministeriet mulighed for disciplinær eller anden indgriben.
Endvidere sikres det, at oplysning om omfanget af fejlagtig anvendelse af
indgrebene samles og er tilgængelig.
80
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Indberetningsordningen gælder for uberettigede indgreb foretaget i medfør
af retsplejelovens § 780 (indgreb i meddelelseshemmeligheden), § 791 a,
stk. 2 og 3 (videoovervågning), § 791 a, stk. 5 (GPS-sporing), § 791 b
(dataaflæsning), § 791 c (afbrydelse af radio- eller telekommunikation i et
område i tilfælde), § 791 d (blokering af hjemmeside), § 791 e (overtagelse
af tv-overvågning), § 799 (hemmelig ransagning) og § 807 e (hemmelig be-
slaglæggelse).
Politiet har i medfør af ovennævnte bestemmelser mulighed for at foretage
indgrebet efter periculum in mora-regler. Det indebærer, at politiet kan ud-
føre et tvangsindgreb uden at indhente forudgående retskendelse, hvis ind-
grebets øjemed ellers ville forspildes, og efterfølgende indbringe spørgsmå-
let for retten. Retten vil herefter prøve, om betingelserne for tvangsindgrebet
er opfyldt, og om der var tale om en situation, hvor indgrebets øjemed ville
være forspildt, hvis rettens kendelse skulle afventes. Politiet skal i medfør
af de nævnte bestemmelser snarest muligt og senest inden 24 timer fra ind-
grebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse,
om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Øjemedsbetingel-
serne prøves i den forbindelse selvstændigt af retten. Burde indgrebet efter
rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten i disse tilfælde give
meddelelse herom til Justitsministeriet.
Efter rettens indberetning til Justitsministeriet anmoder Justitsministeriet
den politikreds, der har foretaget indgrebet, den relevante statsadvokat samt
Rigsadvokaten om en udtalelse om sagen. På baggrund af udtalelserne skri-
ver Justitsministeriet en udtalelse til retten, hvori det bl.a. overvejes, om det
uberettigede indgreb giver anledning til, at Justitsministeriet foretager sig
yderligere i sagen.
I praksis forholder det sig allerede i dag således, at statsadvokaten og/eller
Rigsadvokaten på det tidspunkt, hvor myndighedernes udtalelser fremsen-
des til Justitsministeriet, har forholdt sig til behovet for tiltag i den enkelte
politikreds.
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser
Reglerne om indberetning til Justitsministeriet er indsat i lovgivningen ud
fra det hensyn, at det fra centralt hold skal være muligt at reagere, når der er
foretaget indgreb, hvor betingelserne ikke var til stede. Efter Justitsministe-
riets opfattelse er Rigsadvokaten mest nærliggende til at modtage disse ind-
beretninger fremadrettet – både ud fra en procesøkonomisk betragtning hen-
set til sagsgangen i dag og set i forhold til, at en sådan indretning af ordnin-
81
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
gen i højere grad vil styrke muligheden for at lade området indgå i anklage-
myndighedens løbende tilsyn.
Hvad angår det disciplinære sigte i sager om uberettigede indgreb i meddel-
elseshemmeligheden, bemærkes det, at det er Rigspolitiet, der som udgangs-
punkt efter indstilling fra politikredsene træffer afgørelse i disciplinærsager
vedrørende polititjenestemænd. Rigspolitiets afgørelser i første instans i di-
sciplinærsager kan påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109,
stk. 3, 2. pkt. I sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden vil det være
den pågældende politikreds, der tager stilling til, om der i den konkrete sag
er omstændigheder, der giver anledning til at oversende sagen til Rigspoli-
tiet med henblik på at indlede en disciplinærsag.
Den foreslåede ordning giver således ikke anledning til ændringer for så vidt
angår det disciplinære sigte, idet processen vil fortsætte som hidtil. Rigsad-
vokaten indtræder derimod i Justitsministeriets sted for så vidt angår mod-
tagelsen af indberetninger fra retten.
For så vidt angår Politiets Efterretningstjenestes (PET) anvendelse af
tvangsindgreb og efterforskning er dette reguleret af de samme regler i rets-
plejeloven, som gælder for det øvrige politi, jf. § 6 i lov om Politiets Efter-
retningstjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017 med senere
ændringer. PET er således også omfattet af indberetningspligten og skal der-
med efter den eksisterende ordning indberette uberettigede indgreb til Ju-
stitsministeriet efter retsplejelovens regler.
Det følger af bemærkningerne til PET-loven, at chefen for PET refererer
direkte til Justitsministeriet, uanset at efterretningstjenesten organisatorisk
er henlagt under rigspolitichefembedet, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L
161 som fremsat, side 54. Det er således justitsministeren, der på vegne af
regeringen, fører tilsyn med PET, og efterretningstjenesten er undergivet
ministerens instruktioner. PET skal således holde justitsministeren under-
rettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af
væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om
vigtige enkeltsager, jf. herved PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 4.
På denne baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at den eksisterende
ordning, hvorefter PET indberetter uberettigede indgreb til Justitsministe-
riet, bør fastholdes.
2.12.3. Den foreslåede ordning
82
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 783, stk. 2, 7. pkt., og stk. 4, 4. pkt.,
§ 791 c, stk. 4, 4. pkt., § 791 d, stk. 6, 4. pkt., og § 791 e, stk. 4, 4. pkt.,
således, at Rigsadvokaten fremover modtager indberetninger fra retten ved-
rørende sager om ovennævnte uberettigede indgreb. Det vil indebære, at ret-
ternes indberetninger om uberettigede indgreb fremover skal sendes til
Rigsadvokaten.
Samtidig vil ændringen indebære, at indhentelse af udtalelse hos den poli-
tikreds, der har foretaget indgrebet, og den relevante statsadvokat samt
fremsendelse af udtalelse til retten, hvori det bl.a. overvejes, om det uberet-
tigede indgreb giver anledning til yderligere, fremover vil være samlet hos
anklagemyndigheden.
For så vidt angår PET foreslås der ikke ændringer i den eksisterende ord-
ning. PET skal således også fremover indberette uberettigede indgreb til Ju-
stitsministeriet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12-17.
2.13. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse
uden dokumenteret lovligt forfald
2.13.1. Gældende ret
2.13.1.1. Tiltaltes udeblivelse i straffesager
Som det fremgår under afsnit 2.1.1, skal en tiltalt, medmindre andet er be-
stemt i loven, personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlin-
gen i en straffesag, indtil sagen er optaget til dom, jf. retsplejelovens § 853,
1. pkt., idet der dog gælder en række modifikationer til dette udgangspunkt.
Tiltaltes fremmøde i retten forudsætter i den forbindelse, at den pågældende
er behørigt tilsagt til retsmødet. Ifølge retsplejelovens § 844, stk. 2, forkyn-
der retten en indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte med mindst 4
dages varsel med oplysning om tid og sted for hovedforhandlingen. Retten
kan dog fastsætte et kortere varsel.
En tiltalt, der udebliver uden oplyst lovligt forfald, kan fremstilles under
anvendelse af tvang. Retten kan således i medfør af retsplejelovens § 757
afsige anholdelsesbeslutning, hvis det af indkaldelsen til hovedforhandlin-
gen fremgår, at tiltalte skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde må
forventes at blive anholdt.
83
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Rettens anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten efter anmodning
fra anklagemyndigheden, og hvis betingelserne i § 757 er opfyldt, kan afsige
under et retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden
lovligt forfald, og som skal optages i retsbogen for det pågældende rets-
møde, jf. retsplejelovens § 35, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger om tiltaltes udeblivelse i straffesager.
2.13.1.2. Udbetaling af visse offentlige forsørgelsesydelser
Lovforslaget retter sig mod udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser efter
lov om aktiv socialpolitik samt udbetaling af folkepension, førtidspension,
seniorpension og tidlig pension, fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed.
Nedenfor redegøres for de gældende regler på de forskellige ydelsesområ-
der.
2.13.1.2.1. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i
form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe
det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter lovens § 11, stk. 3, er det endvidere en betingelse for at modtage ud-
dannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget
i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Retten til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp er efter lovens § 11, stk. 8, tillige betinget af, at personen
har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt sva-
rer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
84
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejsey-
delse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har
pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken
hjælp ansøgeren er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at op-
holdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommu-
nen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. lovens §
11, stk. 11.
Efter § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik ydes selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen og overgangsydelsen på følgende niveauer i 2021 (før skat):
1) 12.437 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1).
2) 8.703 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2).
3) 6.219 kr. for ikke-forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3).
4) 2.679 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).
Efter § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen og overgangsydelsen til en enlig forsørger, der ikke har erhver-
vet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1,
eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingel-
serne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var
opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og for-
skellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser
til fremmedkrigere) blev der indsat en bestemmelse i § 10 f i lov om aktiv
socialpolitik, hvorefter en ydelsesmodtager alene kan modtage ydelser efter
kapitel 4, 6 a-6 c og 7 med et beløb, der svarer til satsen på selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når personen ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør
af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for
den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtryk-
keligt nævnte lovbestemte ydelser.
85
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Desuden blev der ved § 1 i lov nr. 1526 af 18. december 2018 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i
ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) indsat en bestemmelse i § 10 h i
lov om aktiv socialpolitik, hvorefter en person alene kan modtage ydelser
efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7 med et beløb, der svarer til satsen på selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a.
Ifølge § 91, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7,
hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i
§§ 10 f og 10 h. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling
af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7
og niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.
2.13.1.2.2. Udbetaling af folkepension, førtidspension, seniorpension og tid-
lig pension
Ret til folkepension, førtidspension efter regler gældende fra 2003 (ny ord-
ning), seniorpension og tidlig pension reguleres i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019 med senere ændringer,
samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
Ret til førtidspension efter regler gældende indtil 2003 (gammel ordning)
reguleres i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019 med
senere ændringer, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
Folkepension er en offentlig social pension, der sikrer de berettigede en ind-
komst, når de når folkepensionsalderen. Førtidspension til personer efter ny
ordning sikrer et forsørgelsesgrundlag for personer mellem 18 år og folke-
pensionsalderen, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i et sådant
omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende
arbejde, heller ikke i et fleksjob. Førtidspension efter gammel ordning sikrer
et forsørgelsesgrundlag for personer, der på grund af nedsat erhvervsevne er
tilkendt en af de mulige typer af førtidspension. Personer, der ikke allerede
86
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., kan ikke tilkendes ydelser efter denne lov.
Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før der kan til-
kendes folke- eller førtidspension:
1) Ansøgeren skal have dansk indfødsret.
2) Ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark.
3) Ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det
fyldte 15. år og folkepensionsalderen eller det tidspunkt, hvorfra pensio-
nen tilkendes.
Der er en række undtagelser til de grundlæggende betingelser for ret til pen-
sion. Disse undtagelser fremgår af lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., EF-for-
ordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, nordisk
konvention om social sikring eller af overenskomster, som Danmark har
indgået med andre lande. Herudover skal en person have nået folkepensions-
alderen for at have ret til udbetaling af folkepension, og en person skal op-
fylde betingelserne om nedsat arbejds- eller erhvervsevne for at have ret til
førtidspension.
Folke- og førtidspension optjenes som udgangspunkt på baggrund af bopæl
i riget i optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalde-
ren. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes den optjente pen-
sion som en brøkpension eller en procentandel af fuld pension.
Ved § 1 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension) blev der des-
uden i lov om social pension indsat regler om ret til seniorpension, hvorefter
seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensions-
alderen, jf. § 26 a, stk. 1.
Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension, at personen har haft en
langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års
beskæftigelse, og at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer
om ugen i forhold til seneste job, jf. § 26 a, stk. 2. Seniorpensionister får
således pension efter lov om social pension, og de er derfor omfattet af lov-
givning og anden regulering, der gælder for personer, der modtager pension
efter lov om social pension.
87
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Efter reglerne i lov om social pension består folkepensionen af et grundbe-
løb og et pensionstillæg. Hertil kommer den supplerende pensionsydelse.
Grundbeløbet udgør 78.216 kr. årligt. Grundbeløbet nedsættes, hvis pensio-
nistens indtægt ved personligt arbejde overstiger 344.600 kr. årligt. Pension-
stillægget udgør årligt 88.020 kr. for enlige og 44.484 kr. for gifte og sam-
levende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pensionisten og dennes ægte-
fælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Efter reglerne i lov om social pension udgør førtidspensionen og seniorpen-
sionen årligt 231.972 kr. for enlige og 197.184 kr. for gifte og samlevende.
Pensionen sættes ned, hvis pensionisten eller dennes ægtefælle eller samle-
ver har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. består pensionen af et grundbeløb og et pensionstil-
læg samt tillæg afhængig af den tilkendte type førtidspension. Grundbeløbet
udgør 77.616 kr. årligt. Grundbeløbet nedsættes, hvis en enlig eller gift pen-
sionist har supplerende indkomst, der årligt overstiger henholdsvis 344.600
kr. og 233.900 kr. Pensionstillægget udgør årligt 80.616 kr. for enlige og
38.952 kr. for gifte og samlevende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pen-
sionisten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster
over en vis størrelse.
Alle beløb er angivet i 2021-niveau.
Ved §§ 2 og 3 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydel-
ser til fremmedkrigere) blev der indsat en bestemmelse i § 46 d i lov om
social pension og § 45 d i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., hvorefter det beregnede grundbeløb og pen-
sionstillæg til en folkepensionist og en beregnet førtidspension højst kan ud-
betales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en
periode på 3 år, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt straf-
felovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været
i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen
omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbe-
stemte ydelser.
88
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Desuden blev der ved §§ 2 og 3 i lov nr. 1526 af 18. december 2018 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæne-
ordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) indsat en bestemmelse
i § 46 f i lov om social pension og § 45 f i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvorefter det beregnede
grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist og en beregnet førtids-
pension højst kan udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Herudover blev der ved § 1 i lov nr. 2202 af 29. december 2020 om ændring
af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig
pension) i lov om social pension indsat regler om ret til tidlig pension, hvor-
efter en person, som er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, har ret til
tidlig pension, hvis personen opfylder en række nærmere fastsatte betingel-
ser. Tidlig pension udbetales fra den 1. januar 2022 og er en pensionsord-
ning, som modsat førtidspension og seniorpension ikke afhænger af visita-
tion og tilkendelseskriterier, men baserer sig på objektivt konstaterbare kri-
terier med antallet af år på arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt.
Ved lovændringen blev der desuden indsat et kapitel 6 a i lov om social
pension, som indeholder regler om månedlig fastsættelse, omregning, bort-
fald, tilbagebetaling m.v. af tidlig pension. Det følger i den forbindelse af §
48 a, at tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau). Desuden
følger det af § 48 f i lov om social pension, at bestemmelserne i lovens §§
40, 41 a og 46-48 finder tilsvarende anvendelse for en modtager af tidlig
pension.
Det betyder bl.a., at pensionen til en tidlig pensionist i en række tilfælde
ikke vil blive udbetalt, og at pensionen i en periode på 3 år højst kan udgøre
et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsy-
delse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik mv., hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,
i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lov-
bestemte ydelser.
89
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2.13.1.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selv-
stændig virksomhed
Efter § 123, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548
af 7. maj 2019 med senere ændringer, udgør fleksløntilskud til personer i
fleksjob 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarende til
18.936 kr. i 2021. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønind-
tægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt
pr. måned udgør 15.264 kr. (2021-niveau), og herefter med 55 pct. af den
løn, som overstiger 15.264 kr. pr. måned før skat. Fleksløntilskud og løn
udbetalt af arbejdsgiver kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til
den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.
Det følger af lovens § 124, stk. 1, at personer, der under ferie modtager løn,
ferieydelse eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under fe-
rien. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 er personer, der modtager løn under syg-
dom, barsel eller sorgorlov, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms-, barsels-
eller sorgorlovsperioden. Personer, der ikke er berettiget til løn under syg-
dom, barsel eller sorgorlov, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de
regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter §
69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller res-
sourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller
barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen
svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under
sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage
fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet mod-
tage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om
sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede
fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende
fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konsta-
terer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb-
sydelse. Dette følger af § 124, stk. 4.
90
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Efter lovens § 126, stk. 5, er tilskuddet til personer, der driver selvstændig
virksomhed, efter bestemmelsens stk. 1 fastsat til 146.767 kr. (2021-niveau)
om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i
virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler til-
skuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af til-
skuddet beregnes en gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår in-
den for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år,
beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.
Ifølge lovens § 131 kan det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i en
periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i
§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfat-
ter, har modtaget en af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
Desuden følger det af lovens § 132, at det beregnede tilskud efter §§ 123,
124 og 126 i en periode på 3 år højst kan udbetales på et niveau, der svarer
til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis per-
sonen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er om-
fattet af straffelovens § 81 a.
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser
Når tiltalte udebliver fra retsmøder uden lovligt forfald, er det grundlæg-
gende udtryk for manglende respekt for retsvæsenet. Udeblivelser uden lov-
ligt forfald indebærer derudover ofte, at sagen må udsættes, ligesom både
anklagemyndighedens, domstolenes og forsvarerens tid spildes.
Udebliver tiltalte trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan
den pågældende efter gældende regler fremstilles til retsmødet under anven-
delse af tvang. Retten kan således afsige anholdelsesbeslutning, jf. retsplej-
elovens § 757, hvis det af indkaldelsen til hovedforhandlingen fremgår, at
tiltalte skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde må forvente at blive
anholdt. I praksis er rettens anholdelsesbeslutning dog ikke altid et effektivt
værktøj til at sikre tiltaltes fremmøde. Det skyldes bl.a., at politiet tidligst
kan foretage anholdelsen 24 timer inden det berammede retsmøde, hvilket
begrænser eftersøgningsmulighederne.
91
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det er afgørende at sikre den fornødne respekt for retsvæsenet, og Justits-
ministeriet finder på den baggrund, at personer, der udebliver fra retsmøder
uden lovligt forfald, og hvor retten har fundet anledning til at afsige anhol-
delsesbeslutning, i en periode bør få nedsat visse offentlige ydelser.
2.13.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde foreslås det, at en
person i en periode på 12 uger alene kan modtage visse offentlige ydelser
med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen
er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdel-
sesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det drejer sig om følgende ydelser:
- Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourcefor-
løbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
- Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension efter
lov om social pension.
- Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
- Fleksløntilskud og tilskud til selvstændig virksomhed efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget forudsætter, at der er tale om en straffesag, som ikke kan fremmes
til dom uden den tiltaltes tilstedeværelse, og hvor retten har truffet anhol-
delsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, fordi tiltalte er udeblevet
fra retsmødet trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald.
Det er ikke et krav for nedsættelse af en ydelse i 12 uger, at personen har
været i ydelsessystemet forud for rettens anholdelsesbeslutning. Omfattet af
forslaget er således personer, som er tiltalt i straffesager, der ikke kan frem-
mes til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4,
herunder fordi retten finder tiltaltes tilstedeværelse i sagen nødvendig, og
hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen. Det er som ovenfor
nævnt ikke et krav, at personen modtager offentlige ydelser omfattet af for-
slaget på tidspunktet for rettens afgørelse. Initiativet vil således også omfatte
personer, der i løbet af den nævnte 12-ugers periode måtte blive berettiget
til en af de pågældende ydelser. Henset til at ydelsesnedsættelsen i praksis
forudsætter, at anklagemyndigheden har en formodning om, at den tiltalte
92
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
modtager en af de omfattede ydelser, forventes forslaget navnlig at få be-
tydning for personer, der allerede modtager offentlige ydelser.
Det foreslås, at perioden for ydelsesnedsættelsen fastsættes til 12-ugerspe-
rioden, da dette må antages at være en mærkbar konsekvens for den, som
ydelsesnedsættelsen rammer, uden at det dog vil have varig betydning for
vedkommendes velfærd. Justitsministeriet har overvejet, om perioden i ste-
det burde fastsættes frem til, at retsmødet afholdes med tiltaltes tilstedevæ-
relse. Dette findes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, da der kan forekomme
lange og varierende berammelsestider, som ikke nødvendigvis vil skyldes
tiltaltes forhold, og Justitsministeriet finder derfor, at der bør fastsættes en
fast periode for ydelsesnedsættelsen.
Rettens anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten efter anmodning
fra anklagemyndigheden, og hvis betingelserne i § 757 er opfyldt, kan afsige
under et retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden
lovligt forfald, og som skal optages i retsbogen for det pågældende rets-
møde, jf. retsplejelovens § 35, stk. 5. Tidspunktet for rettens anholdelsesbe-
slutning vil således svare til tidspunktet for det afholdte retsmøde, som an-
gives i retsbogen, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2, nr. 1.
Det medfører i forhold til nedsatte ydelser, at hvis personen er berettiget til
en ydelse dagen efter, at retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. §
757, vil personen alene være berettiget til ydelsen på et niveau, som svarer
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen i en periode
på 12 uger. Træffer retten eksempelvis anholdelsesbeslutning den 1. juli
2021, vil ydelsesnedsættelsen gælde fra den 1. juli 2021 til og med den 23.
september 2021.
Det medfører desuden, at hvis personen ansøger om f.eks. kontanthjælp 4
uger efter rettens anholdelsesbeslutning, vil personen i 8 uger alene være
berettiget til kontanthjælp på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejsey-
delsen og overgangsydelsen. Personen vil således først kunne modtage den
fulde ydelse, når der er gået 12 uger fra tidspunktet for rettens anholdelses-
beslutning.
Hvis retten efter 12-ugersperioden træffer ny anholdelsesbeslutning i straf-
fesagen, jf. § 757, fordi tiltalte har gentaget sin udeblivelse fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden lovligt forfald, vil en ny ydelsesnedsættelse
i 12 uger finde sted.
93
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Selve afgørelsen om ydelsesnedsættelsen vil skulle effektueres af den udbe-
talende myndighed på grundlag af rettens anholdelsesbeslutning. Håndhæ-
velse af ordningen forudsætter derfor, at de relevante udbetalende myndig-
heder får oplysning om, at der er truffet beslutning om anholdelse i medfør
af retsplejelovens § 757 i en straffesag.
Det foreslås i den forbindelse, at anklagemyndigheden skal underrette Ud-
betaling Danmark om anholdelsesbeslutningen, hvis anklagemyndigheden
har en formodning om, at en person modtager folkepension, førtidspension,
seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension samt førtids-
pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Det foreslås desuden, at anklagemyndigheden underretter den relevante
kommune, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at personen mod-
tager fleksløntilskud eller tilskud til selvstændig virksomhed efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller uddannelseshjælp, kontanthjælp, revali-
deringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsy-
delse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik.
Har anklagemyndigheden på baggrund af de i sagen foreliggende oplysnin-
ger en formodning om, at den pågældende modtager eller har modtaget of-
fentlige ydelser, underretter anklagemyndigheden de nævnte myndigheder.
Underretningen vil skulle ske i forlængelse af det tidspunkt, hvor der fore-
ligger en anholdelsesbeslutning, jf. § 757. Det forudsættes på den baggrund
ikke, at anklagemyndigheden i alle sager fremover undersøger, om den til-
talte modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget.
En formodning hos anklagemyndigheden vil f.eks. kunne basere sig på de
oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, her-
under via politiets efterforskning, ved opslag i indkomstregistret eller på
baggrund af oplysninger tilvejebragt ved en personundersøgelse i medfør af
retsplejelovens § 808.
Underretningen vil i den forbindelse kunne bestå af en oplysning om rettens
anholdelsesbeslutning, og der er således ikke noget krav om, at anklage-
myndigheden medsender f.eks. retsbog eller kendelse fra det pågældende
retsmøde.
94
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at anklagemyndighedens underretning vil være en videregi-
velse af almindelige ikke-følsomme personoplysninger og personoplysnin-
ger om strafbare forhold, jf. retshåndhævelseslovens § 9, hvorefter retshånd-
hævende myndigheder, herunder anklagemyndigheden, kan behandle, her-
under videregive, sådanne oplysninger, når behandlingen er nødvendig for
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller
fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller fore-
bygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Nedsættelsen af de forskellige ydelser vil skulle ske hurtigst muligt efter, at
underretningen modtages af de udbetalende myndigheder og under hensyn
til regler i den konkrete ydelseslovgivning om, hvordan en ydelse nedsættes
i en periode og genoptages ved udløbet af 12-ugersperioden.
Det foreslås derfor, at der i de relevante ydelseslove indføres hjemmel til, at
udbetalingsmyndigheden træffer afgørelse om nedsættelse af en konkret
ydelse til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgang-
sydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Det forudsættes,
at udbetalingsmyndigheden i den forbindelse kan lægge en underretning fra
anklagemyndigheden om rettens anholdelsesbeslutning til grund.
Hvis en kommune eller Udbetaling Danmark har udbetalt ydelser til en per-
son omfattet af ydelsesnedsættelsen i 12-ugersperioden, som den pågæl-
dende ikke var berettiget til, kræves beløbet tilbagebetalt efter forslaget.
Det foreslås endvidere, at anklagemyndigheden skal underrette den rele-
vante kommune eller Udbetaling Danmark, hvis rettens anholdelsesbeslut-
ning, jf. retsplejelovens § 757, ophæves under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse. Forslaget skal sikre, at de relevante myndigheder modtager
underretning, hvis rettens anholdelsesbeslutning i den pågældende straf-
fesag ophæves, således at myndighederne træffer afgørelse om at efterbetale
den del af ydelsen, der ikke er udbetalt i nedsættelsesperioden, hvis de al-
mindelige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i perioden. Un-
derretningen vil i den forbindelse kunne bestå af en oplysning om ophævelse
af rettens anholdelsesbeslutning, og der er således ikke noget krav om, at
anklagemyndigheden medsender kendelsen om ophævelsen.
Det bemærkes, at kære af en anholdelsesbeslutning truffet af retten i medfør
af retsplejelovens § 757, ikke vil have opsættende virkning i forhold til en
udbetalende myndigheds efterfølgende afgørelse om at nedsætte udbetalin-
95
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
gen af ydelser, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal nedsættes i medfør af
ordningen, selv om anholdelsesbeslutningen er påkæret.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at indebære begrænsede, positive økonomiske konse-
kvenser for retssystemet, idet lovforslaget har som formål at udnytte poli-
tiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer effektivt med hen-
blik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget vil føre til en kortere gennem-
snitlig sagsbehandlingstid i straffesager, men herudover vurderes lovforsla-
get samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser
for det offentlige af betydning.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser i retsvæ-
senet. Lovforslagets initiativ om, at anklageren deltager i retsmødet via vi-
deo ved retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om
foranstaltninger i henhold til retsplejelovens kapitel 69-74, vurderes således
at kunne implementeres ved brug af eksisterende videoudstyr hos retterne
og i anklagemyndigheden.
For så vidt angår forslaget om en ordning om nedsættelse af visse offentlige
ydelser, jf. lovforslagets §§ 3-6, skal de kommunaløkonomiske konsekven-
ser forhandles med de kommunale parter. Forslaget skønnes ikke at have
økonomiske konsekvenser for stat og regioner.
Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, herunder princippet om digital kommunikation og anvendelse
af offentlig infrastruktur.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
96
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar 2021 til den 12.
marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advoka-
trådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration, Amnesty
International, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Re-
vision, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bestyrelsesforeningen for So-
cial- og Sundhedsskolerne, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner, Danske Re-
visorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicap-
råd, Det faglige hus, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringssty-
relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Faglige Seniorer, Familieretshuset, Finansrådet, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlings-
fællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte),
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
Justitia, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Forsvar-
sadvokater, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,
Landsforeningen af patientrådgivere og bistandsværger i Danmark, Lands-
foreningen for førtidspensionister, Landsforeningen KRIM, Landsforenin-
97
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
gen LEV, Landsforeningen SIND, Lederne, Lægeforeningen, Pension Dan-
mark, Politiforbundet, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Retssikker-
hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund, Ældre Sagen og 3F Fagligt Fælles Forbund.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
98
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0099.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgif-
gifter
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
Forslaget vurderes at indebære Forslaget om en ordning om ned-
konsekvenser for begrænsede, positive økonomiske sættelse af visse offentlige ydelser,
stat, kommuner konsekvenser for retssystemet, jf. lovforslagets §§ 3-6, herunder de
og regioner
idet lovforslaget har som formål kommunaløkonomiske konsekven-
at udnytte politiets, anklagemyn- ser, skal forhandles med de kom-
dighedens og domstolenes res- munale parter. Forslaget skønnes
sourcer effektivt med henblik på ikke at have økonomiske konse-
at nedbringe sagsbehandlingsti- kvenser for stat og regioner.
den i straffesager.
Det vurderes på den baggrund, at
lovforslaget vil føre til en kortere
gennemsnitlig sagsbehandlingstid
i straffesager.
Implemente-
Ingen af betydning
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Forslaget forventes ikke at have
implementeringskonsekvenser
i
retsvæsenet.
Forslagets initiativ om, at anklage-
ren deltager i retsmødet via video
ved retsmøder, der afholdes med
henblik på at opnå rettens kendelse
om foranstaltninger i henhold til
retsplejelovens kapitel 69-74, vur-
deres således at kunne implemente-
res ved brug af eksisterende vi-
deoudstyr hos retterne og i anklage-
myndigheden
Ingen
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
99
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0100.png
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klima- og miljø- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU- Ingen
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Ingen
Ingen
Nej X
100
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter retsplejelovens § 91, stk. 2, virker domsmænd med samme beføjelser
som dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med denne stå-
ende afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende rets-
handlinger eller afgørelser. Dog træffes de i § 998 omhandlede afgørelser
under medvirken af domsmænd.
Efter retsplejeloves § 91, stk. 3, deltager domsmænd ikke i de i § 60, stk. 3,
§ 62, stk. 2, eller § 90, jf. § 85, omhandlede afgørelser eller i afgørelser
vedrørende borgerlige krav, der rejses under en straffesag.
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 91, stk. 3,
tillige indsættes en henvis-
ning til retsplejelovens § 920.
Retsplejelovens § 920 indeholder regler om afvisning af anklagemyndighe-
dens og tiltaltes anke, og den foreslåede ændring indebærer således, at af-
gørelser om afvisning af anken fremover vil skulle træffes uden medvirken
af domsmænd, herunder hvis afgørelserne træffes under hovedforhandlin-
gen.
Efter den foreslåede ændring skal domsmænd således hverken deltage i af-
gørelser om afvisning af anklagemyndighedens anke, jf. § 920, stk. 1, eller
i afgørelser om afvisning af tiltaltes anke, hvis tiltalte trods lovlig tilsigelse
og uden dokumenteret lovligt forfald ikke møder ved hovedforhandlingen,
jf. retsplejelovens § 920, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, eller
hvis indkaldelsen på grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte, jf. retsplejelovens § 920, stk. 3, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
101
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 5, 2. pkt., at hvis en sag er fremmet
i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1-5, skal en udskrift
af dommen forkyndes for tiltalte. Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i medfør
af § 855, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af udskriften ske for tiltalte personlig,
medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne personlig, jf. retspleje-
lovens § 219 a, stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ophæve retsplejelovens
§ 219 a, stk. 5, 3. pkt.
Ændringen indebærer, at kravet om personlig forkyndelse afskaffes i denne
type sager.
Ophævelsen vil således betyde, at retterne fremover kan forkynde domme i
sager, der er fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, på samtlige
måder, der er angivet i retsplejelovens § 155, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 816
af 25. juni 2013 om forkyndelse, herunder ved brug af forenklet digital for-
kyndelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af retsplejelovens § 686, stk. 3, nr. 3, at domsmænd ikke medvir-
ker i de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager ved-
rørende betinget dømte, samt de i § 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der alene
kan blive spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betingede
dom for det forhold, der er begået før den betingede dom.
Det følger af straffelovens § 61, stk. 2, at begår den dømte nyt strafbart for-
hold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt,
hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller
anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Efter straffelovens § 88, stk. 2, kan retten i stedet for en fælles fængselsstraf
idømme bøde ved siden af fængsel, når en af lovovertrædelserne medfører
fængsel, og en anden bøde.
Det foreslås at indsætte en henvisning til straffelovens § 61, stk. 2, i rets-
plejelovens
§ 686, stk. 3, nr. 3.
102
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen indebærer, at der fremover ikke skal medvirke domsmænd i de
straffesager, der skal behandles efter straffelovens § 61, stk. 2, hvis der alene
kan blive spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betingede
dom for det eller de forhold, der er begået i prøvetiden for den betingede
dom. Dermed ensrettes behandlingen af sager efter straffelovens § 61, stk.
2, med behandlingen af sager efter straffelovens § 61, stk. 1.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i anvendelses-
området for straffelovens § 61, stk. 1 og 2, retsplejelovens § 686, stk. 2 og
3, eller § 689, stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Efter retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1, medvirker nævninge ikke i straf-
fesager vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 286, 289
eller 290, medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der efter be-
stemmelsens stk. 4 skal pådømmes under medvirken af nævninger.
I dag er følgende straffesager således som udgangspunkt undtaget fra næv-
ningebehandling: Overtrædelse af straffelovens § 172 (dokumentfalsk), §
173 (dokumentsvig), § 191 (grov narkotikakriminalitet), § 286 (grove beri-
gelsesforbrydelser), § 289 (grov skattesvig mv.) og § 290 (hæleri). Desuden
medvirker nævninge ikke ved behandlingen af tilståelsessager, jf. retspleje-
lovens § 831, jf. retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 2.
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 686, stk. 5, nr. 1,
tillige indsættes en
henvisning til straffelovens §§ 191 a og 290 a, stk. 2. Ændringen indebærer,
at sager om grov dopingkriminalitet, jf. straffelovens § 191 a, og sager om
hvidvask af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 290 a, stk. 2, frem-
over undtages fra nævningebehandlingen og i stedet behandles som doms-
mandssager (eller som tilståelsessager, hvis betingelserne herfor er til
stede). Hermed vil behandlingen af disse sager fremover ske i lighed med
sager om grov narkotikakriminalitet og grov berigelseskriminalitet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i anvendelses-
området for retsplejelovens § 686.
103
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Det følger af retsplejelovens § 689, stk. 4, at domsmænd ikke medvirker i
straffesager, som behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b,
stk. 2, og de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte.
I modsætning til i byretten vil der i landsretten således skulle medvirke
domsmænd i de i § 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgs-
mål om at idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det for-
hold, der er begået før den betingede dom.
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 689, stk. 4, nr. 2,
tillige indsættes en
henvisning til de i straffelovens § 61, stk. 1 og 2, nævnte sager, hvor der
alene kan blive spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betin-
gede dom for det forhold, der er begået før den betingede dom eller i prøve-
tiden for den betingede dom.
Ændringen indebærer, at der fremover ikke skal medvirke domsmænd i de
ankesager, der skal behandles efter straffelovens § 61, stk. 1 og 2, hvis der
alene kan blive spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betin-
gede dom for det eller de forhold, der er begået før den betingede dom eller
i prøvetiden for den betingede dom.
Hermed ligestilles ankebehandlingen af sagerne i landsretten med behand-
lingen af sagerne ved byretterne i 1. instans, således at der ikke skal med-
virke domsmænd i sager, hvor der alene kan blive spørgsmål om at idømme
bøde i forbindelse med pådømmelse af forhold, der er begået før en betinget
dom eller i prøvetiden for en betinget dom.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i anvendelses-
området for straffelovens § 61, stk. 1 og 2, retsplejelovens § 686, stk. 2 og
3, eller § 689, stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
104
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 6
Det følger af retsplejelovens § 705, stk. 1, at i tilfælde, hvor en sigtet har
begået flere forbrydelser, bør forfølgelse af sagerne ske under én sag, hvis
dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
Det foreslås, at retsplejelovens
§ 705, stk. 1,
ændres, så samtidig forfølgning
mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod flere sigtede som del-
agtige i en eller flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette kan ske
uden
urimelig
forhaling eller vanskelighed.
Ændringen indebærer, at der i højere grad end i dag gives mulighed for at
afskære nye forhold fra allerede berammede straffesager, så der ikke sker
sammenlægning af sagerne.
Det foreslås således, at sager som udgangspunkt ikke vil skulle sammenlæg-
ges med allerede berammede sager, hvis det vurderes, at sagen dermed må
udsættes og omberammes, medmindre dette kan ske uden urimelig forhaling
eller vanskelighed. Sagens parter bør i den forbindelse høres til, om det er
muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede
berammede sager. Er der tale om erkendte strafbare forhold tilsigtes det ud
fra en ressourcemæssig betragtning, at disse inddrages i allerede berammede
sager.
Der vil for eksempel i højere grad skulle undgås sammenlægning, herunder
ske afvisning af inddragelse af forhold i tillægsanklageskrifter, hvis hoved-
forhandlingen af en straffesag, som allerede er berammet, ikke kan forventes
færdiggjort inden for den afsatte tid, hvis de konkrete forhold i et tillægs-
anklageskrift vil skulle medinddrages, og retsmødet i så fald vil skulle ud-
skydes.
Hvis behandlingen af nye forhold ikke kan ske inden for den fastlagte tids-
ramme, og inddragelsen af disse forhold derfor ikke vil kunne ske uden uri-
melig forhaling af hele sagen, vil retten fremover i højere grad kunne afvise
sammenlægning i straffesagen, da der fremover alene gælder et krav om, at
inddragelsen ikke medfører
urimelig
forhaling af sagen.
Det betyder, at retten i praksis i større omfang vil kunne tilbagesende et til-
lægsanklageskrift og eventuelle bilag til anklagemyndigheden med henblik
på, at der fremsendes et nyt anklageskrift, der vil blive registreret og be-
handlet særskilt på et senere tidspunkt.
105
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det er afgørende at fremhæve, at sammenlægning af straffesager konkret
kan have betydning for strafudmålingen i en sag. I disse tilfælde bør sagerne
behandles samlet. Det kan eksempelvis være en sag, hvor nye forhold har
en direkte sammenhæng eller afsmitning på de oprindelige forhold, og det
kan have en strafskærpende betydning. Omvendt vil et enkelt forhold om
uligeartet kriminalitet ikke skulle inddrages i hovedsagen.
Lovændringen vil tilsige, at sager i mindre grad skal sammenlægges, hvis
det vurderes, at sammenlægningen vil forhale eller vanskeliggøre sagen uri-
meligt. Omvendt vil ikke enhver omberammelse eller udsættelse betyde, at
der sker en urimelig forhaling eller vanskeliggørelse af sagen. I den forbin-
delse tilkendegives det, at en udsættelse på mere end en måned som ud-
gangspunkt må anses for at være en urimelig forhaling eller vanskelighed.
Det vil dermed fremover udgøre et mere tungtvejende hensyn, at retsfor-
følgning mod tiltalte i en straffesag så vidt muligt skal kunne ske uden at
sagen, der allerede er berammet, må udsættes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, at påtale i en sag helt eller
delvist kan opgives i tilfælde, »hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan
ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller«.
Det foreslås, at ordet »eller« udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 3 i rets-
plejelovens § 721, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Efter retsplejelovens § 721, stk. 1, kan påtale i en sag helt eller delvis opgi-
ves i tilfælde, 1) hvor sigtelsen har vist sig grundløs, 2) hvor videre forfølg-
ning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller 3)
hvor gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller be-
handlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den
straf, som i givet fald kan forventes idømt.
106
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 3
i retsplejelovens
§ 721, stk. 1,
hvorefter
påtale i en sag helt eller delvist kan opgives, hvor straffelovens § 10 b eller
§ 89 ville være anvendelig, såfremt sigtede var at finde skyldig, når det skøn-
nes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og domfældelse
heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.
Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til bestemmelsen i rets-
plejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, hvorefter tiltale i en sag helt eller delvist kan
frafaldes i tilfælde, hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er anvendelig, når
det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at
domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning. Den fore-
slåede bestemmelse er dog subsidiær i forhold til bestemmelsen om tiltale-
frafald og vil således ikke kunne anvendes, såfremt betingelserne for at med-
dele et tiltalefrafald er opfyldt. Der vil herudover også i øvrigt være visse
forskelle i anvendelsesområdet for de to bestemmelser, bl.a. fordi der ikke
kan knyttes vilkår til en påtaleopgivelse, som ellers er en mulighed ved til-
talefrafald.
Den foreslåede bestemmelse indeholder efter sin ordlyd tre led, som alle
skal være opfyldt, for at det kan komme på tale at påtaleopgive en sag efter
bestemmelsen.
Det vil således for det første være et krav, at straffelovens § 10 b eller § 89
er anvendelig, såfremt sigtede var at finde skyldig. Dette indebærer bl.a., at
bestemmelsen – når bortses fra tilfælde omfattet af straffelovens § 10 b –
kun vil finde anvendelse på forhold, der er begået
før
en dom, hvor tiltalte
blev fundet skyldig.
Bestemmelsen kan således ikke anvendes på forhold, der er begået efter
dommen, og vil heller ikke kunne anvendes, hvis forholdet er begået før en
betinget dom, da det i så fald vil være straffelovens § 61, stk. 1, og ikke §
89, der finder anvendelse. Er der i disse tilfælde tale om forhold, som ikke
vil give en straf af betydning, vil de dog efter omstændighederne kunne på-
taleopgives efter bestemmelsen i den gældende § 721, stk. 1, nr. 3, som med
lovforslaget bliver nr. 4. Efter denne bestemmelse kan påtale i en sag således
helt eller delvist opgives, hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskelig-
heder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold
til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.
Det vil for det andet skulle skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf
ville blive idømt. Det vil således være en forudsætning for at opgive påtale
107
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
efter den foreslåede bestemmelse, at lovovertrædelsen som følge af princip-
pet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88, ikke ville have medført
en højere straf af betydning, såfremt sigtede var at finde skyldig. Det vil
afhænge af en konkret vurdering, hvornår dette er tilfældet.
Straffen vil dog altid skulle vurderes i forhold til den straf, som den sigtede
allerede er idømt ved en dom, der ligger efter de forhold, som nu er til over-
vejelse. Det betyder, at selv en helt kort forventet frihedsstraf efter omstæn-
dighederne vil skulle anses for betydelig, hvis den sigtede kun er idømt en
kort frihedsstraf ved den dom, der ligger efter det forhold, som det overvejes
at påtaleopgive. Omvendt vil en forventet kortere frihedsstraf godt kunne
være ubetydelig, hvis den sigtede er idømt en lang frihedsstraf ved den dom,
der ligger efter det forhold, som det overvejes at påtaleopgive.
En forventet mindre bødestraf, f.eks. for overtrædelse af særlovgivningen,
vil efter omstændighederne også kunne anses for en ubetydelig straf, hvis
den sigtede allerede er idømt en længere frihedsstraf ved den dom, der ligger
efter det forhold, som det overvejes at påtaleopgive. Bestemmelsen vil der-
for f.eks. kunne finde anvendelse i forhold til færdselslovsovertrædelser, når
overtrædelsen ligger før den dom, hvorved den sigtede er idømt en længere
fængselsstraf. Dette gælder dog ikke, hvis der i sagen er spørgsmål om andet
end bøde, herunder f.eks. førerretsfrakendelse, jf. også nedenfor. Det forud-
sættes endvidere, at bestemmelsen ikke anvendes, hvis der er tale om et
større antal bødeforhold, idet forholdene i dette tilfælde i stedet bør samles
og indbringes for domstolene, såfremt de ikke kan afgøres udenretligt ved
vedtagelsen af en bøde.
Er der flere forhold, som det overvejes at påtaleopgive efter den foreslåede
bestemmelse, vil der skulle ses på forholdene samlet, således at påtale ikke
opgives, hvis forholdene samlet set må forventes at ville medføre en ikke
ubetydelig straf, såfremt sigtede var at finde skyldig.
For det tredje vil det være et krav, at domfældelse heller ikke i øvrigt vil
være af væsentlig betydning. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår
det vil være tilfældet.
I den forbindelse vil der bl.a. skulle ses på, om der er forurettede i det eller
de forhold, som det overvejes at påtaleopgive. Det forudsættes således, at
der generelt udvises tilbageholdenhed med at anvende bestemmelsen i sa-
ger, hvor der er forurettede.
108
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen vil dog godt kunne anvendes i f.eks. mindre sager om bl.a.
berigelseskriminalitet, herunder f.eks. tyveri, bedrageri, hæleri og hærværk,
selvom der i sådanne sager som udgangspunkt vil være forurettede. Den vil
også kunne anvendes i bl.a. sager om overtrædelse af straffelovens §§ 134
a og 244, når der er tale om meget begrænset voldsanvendelse mv., og der
ikke er sket betydelig skade på den forurettede. Det samme gælder f.eks.,
hvor der er tale om mindre sager omfattet af straffelovens 14. kapitel (for-
brydelser mod den offentlige myndighed mv.) eller om ulovlig tvang (straf-
felovens § 260) og freds- og ærekrænkelser (straffelovens 27. kapitel). Der-
imod bør bestemmelsen ikke anvendes, hvis der er tale om grovere overtræ-
delser, eller hvis der i øvrigt er særlige hensyn at tage til den forurettede.
Det forhold, at forurettede har et erstatningskrav mod den sigtede, vil dog
ikke i sig selv skulle være til hinder for, at bestemmelsen bringes i anven-
delse, men der vil i sådanne tilfælde skulle udvises tilbageholdenhed med
anvendelsen af bestemmelsen. Justitsministeriet skal i den forbindelse be-
mærke, at sigtede, forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden,
forurettedes nære pårørende kan påklage en afgørelse om påtaleopgivelse til
den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel
10, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1.
Der bør også udvises tilbageholdenhed i de tilfælde, hvor spørgsmål om
gentagelsesvirkning kan forventes at få væsentlig betydning på et senere
tidspunkt. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for overtrædelser af kniv-
loven, hvor antallet af tidligere overtrædelser efter omstændighederne kan
have stor betydning for sanktionen, eller for overtrædelser af færdselsloven,
der kan udløse klip. Det vil endvidere mere generelt kunne være tilfældet i
forhold til overtrædelser begået af personer, der er dømt for mere organiseret
kriminalitet, herunder bandekriminalitet. De anførte eksempler er ikke
udtømmende, og det vil således være op til anklagemyndigheden i hvert en-
kelt tilfælde at vurdere, om spørgsmål om gentagelsesvirkning kan forventes
at få væsentlig betydning på et senere tidspunkt.
I sager, hvor der ikke er forurettede, vil der generelt være en noget videre
adgang til at anvende bestemmelsen. Bestemmelsen forudsættes således
bl.a. at kunne finde anvendelse på et bredt udsnit af overtrædelser af sær-
lovgivningen, herunder f.eks. færdselsloven, udlændingeloven, lov om eu-
foriserende stoffer, lov om visse dopingmidler, våbenloven og knivloven.
Det vil endvidere kunne være mindre sager om overtrædelse af straffelovens
15. kapitel (forbrydelser mod den offentlige orden og fred), f.eks. overtræ-
delser af maskerings- eller tildækningsforbud.
109
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
De angivne eksempler er ikke udtømmende, og bestemmelsen vil således
kunne anvendes i andre sager, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelsen vil – uanset om betingelserne i øvrigt er opfyldt – ikke kunne
anvendes, hvis der konkret er grundlag for at nedlægge påstand om f.eks.
udvisning, zoneforbud, opholdsforbud, rettighedsfrakendelse el.lign. I det
tilfælde vil det således som udgangspunkt være nødvendigt at indbringe sa-
gen for domstolene.
Justitsministeriet skal i forhold til sager med påstand om konfiskation be-
mærke, at der i praksis vil være visse muligheder for at anvende den fore-
slåede bestemmelse, uanset at der i sagen måtte være beslaglagt genstande
med henblik på konfiskation. Det forudsættes således, at anklagemyndighe-
den efter omstændighederne vil kunne påtaleopgive sager og tilbagelevere
beslaglagte genstande, hvis genstandene ikke i sig selv er ulovlige, og kon-
fiskation heller ikke i øvrigt vurderes at være af væsentlig betydning. Vur-
deres konfiskation at være af væsentlig betydning, men ønsker anklagemyn-
digheden alligevel at påtaleopgive efter den foreslåede bestemmelse, må de
beslaglagte genstande søges konfiskeret efter straffelovens § 77 a. Det følger
i den forbindelse af straffelovens § 77 a, at genstande samt andre formuego-
der, herunder penge, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med
andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en
strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for
at forebygge den strafbare handling. Konfiskation efter straffelovens § 77 a
kan således ske, selv om der ikke konkret er bevis for en strafbar handling,
og uanset hvem genstandene tilhører.
For så vidt angår genstande, der i sig selv er ulovlige (f.eks. narkotika, ulov-
lige våben, falske penge), vil konfiskation altid være af væsentlig betydning,
da genstandene i sagens natur ikke vil kunne tilbageleveres til den sigtede.
Sådanne genstande må derfor søges konfiskeret efter straffelovens § 77 a,
jf. ovenfor, hvis anklagemyndigheden ønsker at påtaleopgive sagen efter
den foreslåede bestemmelse, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det vil endelig være en forudsætning for at kunne opgive påtale efter be-
stemmelsen, at den dom, der ligger efter de forhold, som det overvejes at
påtaleopgive, er endelig. Der vil således ikke kunne opgives påtale efter den
foreslåede bestemmelse, så længe det fortsat er muligt at anke dommen.
Med ændringen bliver § 721, stk. 1, nr. 3 til nr. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3 i de almindelige bemærkninger.
110
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 9
Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 2, at er der truffet afgørelse om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod den, der har været
sigtet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestem-
melse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den pågældende inden 2 må-
neder fra afgørelsens dato, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
forkyndelse, eller betingelserne for genoptagelse efter § 975 er til stede.
Det foreslås, at retsplejelovens
§ 724, stk. 2,
ændres, så kravet om, at med-
delelsen skal være forkyndt for den pågældende inden 2 måneder fra afgø-
relsens dato ændres til et krav om, at afgørelsen er meddelt den pågældende
med Digital Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens
dato. Endvidere udgår undtagelsen i forhold til situationer, hvor sigtedes for-
hold har hindret rettidig forkyndelse.
Ændringen indebærer, at anklagemyndigheden fremover alene skal sende
en meddelelse om omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald til pågæl-
dende med Digital Post eller med anbefalet brev.
Med den foreslåede ændring vil personer, som har været sigtet eller tiltalt,
fremover som hovedregel blive underrettet om en omgørelse af en påtaleop-
givelse eller et tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev. Det med-
fører, at der ikke fremover vil skulle ske forkyndelse af meddelelsen om
omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.
Dermed vil proceduren i medfør af bestemmelsen blive bragt i overensstem-
melse med den procedure, som benyttes, når der fremsendes en genpart af
en ankemeddelelse til tiltalte, jf. retsplejelovens § 907, stk. 1, 2. pkt.
Afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald skal sendes med Digital
Post eller med anbefalet brev til pågældendes folkeregisteradresse eller den
adresse, som pågældende har oplyst til politiet. Anklagemyndigheden kan i
medfør af den foreslåede ordning som udgangspunkt frit vælge, om en om-
gørelse skal sendes med Digital Post eller med anbefalet brev. Det forud-
sættes dog, at der i praksis som hovedregel vil blive anvendt Digital Post til
at fremsende omgørelsen.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde.
111
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af retsplejelovens § 748 a, stk. 1, at retten kan tillade, at sigtede
deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Skal sigtede afgive
forklaring, finder retsplejelovens § 192 (om reglerne for vidneforklaring ved
hjælp af telekommunikation med billede) tilsvarende anvendelse. En even-
tuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som sigtede, medmin-
dre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem i retten.
For så vidt angår retsmøder, hvor den sigtede ikke deltager, kan retten til-
lade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede, hvis det er forsvarligt, jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 2.
Retten kan desuden tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anven-
delse af telekommunikation med billede, hvis betingelserne i retsplejelovens
§ 748 a, stk. 2, er opfyldt, jf. retsplejelovens § 748 a, stk. 3.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 4
i retsplejelovens
§ 748 a,
hvorefter
retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om foran-
staltninger i henhold til retsplejelovens kapitel 69-74, hvor der ikke er be-
skikket en forsvarer eller en bistandsadvokat eller en advokat for den, som
indgrebet vedrører, så vidt muligt gennemføres ved, at anklageren deltager
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede eller på
skriftligt grundlag.
Udgangspunktet vil således fremover blive, at disse retsmøder afholdes via
telekommunikation med billede eller på skriftligt grundlag. Der vil dog fort-
sat kunne gøres undtagelse til det foreslåede udgangspunkt, således at det
kan besluttes, at der afholdes et fysisk retsmøde.
Eksempelvis vil anklagemyndigheden kunne anmode om, at der afholdes et
fysisk retsmøde, hvis forholdene af hensyn til ressourcemæssige og logisti-
ske årsager tilsiger dette. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den mø-
dende anklager under alle omstændigheder skal deltage i et fysisk retsmøde
ved samme ret med henblik på indhentelse af kendelser, som ikke er omfat-
tet af fremgangsmåden i den foreslåede ordning.
112
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Derudover vil retten kunne beslutte, at retsmødet skal gennemføres fysisk,
hvis retten finder, at gennemførelsen af retsmødet ved anvendelse af tele-
kommunikation ikke vil være forsvarligt.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde. Det forudsættes således, at retsmøder, som falder uden
for den foreslåede bestemmelse, også fremover vil kunne afholdes ved an-
vendelse af telekommunikation med billede eller på skriftligt grundlag i
samme omfang, som det er tilfældet i dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter retsplejelovens § 853, 1. pkt., skal en tiltalt, medmindre andet er be-
stemt i loven, personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlin-
gen i en straffesag, indtil sagen er optaget til dom. Der gælder dog en række
modifikationer til dette udgangspunkt, herunder hvis tiltalte udebliver og har
oplyst eller har undladt at oplyse om lovligt forfald.
Hvis tiltalte har oplyst lovligt forfald som årsagen til sin udeblivelse fra et
retsmøde, skal retten udsætte retsmødet. Rettens muligheder for at fremme
hovedforhandlingen eller dele heraf i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens §
855, stk. 3 og 4, finder dermed ikke anvendelse.
Dokumentationen for tiltaltes forfald skal som udgangspunkt være retten i
hænde inden retsmødet. Det ses dog i praksis, at retten giver tiltalte en frist
til fremsendelse af lægeerklæring, hvis tiltalte oplyser lovligt forfald i no-
genlunde tidsmæssig sammenhæng med retsmødet, hvormed retsmødet bli-
ver udsat.
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 2, at er tiltalte udeblevet trods lovlig
indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal
ske afhøring af vidner og domsmænd, der er mødt, hvis retten finder, at dette
er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil
være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse
af sagen. Afhøring kan dog kun ske, når tiltaltes forsvarer er mødt.
Efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, skal en hovedforhandling, hvis an-
klagemyndigheden fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes
fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når tiltalte
113
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre
retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstatning.
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 4, at medmindre tiltalte har samtyk-
ket heri, kan hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,
hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, at
udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for
de forhold, som tiltalen angår.
Det foreslås at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i retsplejelovens
§ 855,
stk. 2
og
4.
Ændringen indebærer, at lovligt forfald fremover skal dokumenteres – og
ikke blot oplyses – forud for et berammet retsmøde.
Det skærpede dokumentationskrav indebærer et strengere tidsmæssigt krav
til fremlæggelse af dokumentation for lovligt forfald. Det betyder eksem-
pelvis, at tiltalte i tilfælde af sygdom vil skulle fremlægge en tilstrækkelig
lægerklæring senest ved retsmødets begyndelse, så retten i forbindelse med
retsmødet kan tage stilling til de fremlagte oplysninger. Fremlægges der
ikke tilstrækkelig dokumentation forud for retsmødet, eller tilsidesætter ret-
ten de fremlagte oplysninger som mangelfuld dokumentation for lovligt for-
fald, vil retten kunne afhøre fremmødte vidner mv., jf. retsplejelovens § 855,
stk. 2, samt i visse tilfælde fremme sagen til dom i tiltaltes fravær, jf. rets-
plejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.
Der er med den foreslåede ordning ikke tilsigtet ændringer i kravene til ind-
holdet af den dokumentation, der skal fremlægges, ligesom det fortsat frem-
over vil bero på domstolenes skønsmæssige afgørelse, om tiltaltes fremlagte
dokumentation i den enkelte sag udgør tilstrækkelig dokumentation for lov-
ligt forfald.
Med den foreslåede ordning vil der være behov for at foretage en række
ændringer i retsplejelovens regler for at ensrette reglerne om udeblivelse, så
der fremover generelt vil være tale om et krav om dokumenteret lovligt for-
fald frem for oplyst lovligt forfald.
Det følger af retsplejelovens § 757, at retten, når en sigtet, der er behørigt
tilsagt til et retsmøde, udebliver uden oplyst lovligt forfald, kan beslutte, at
han skal anholdes, såfremt det i tilsigelsen eller under møde for retten er
114
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
tilkendegivet, at han skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde må vente
at blive anholdt.
Det foreslås at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i retsplejelovens
§ 757.
Ændringen indebærer, at retten, når en sigtet, der er behørigt tilsagt til et
retsmøde, udebliver uden
dokumenteret
lovligt forfald, kan beslutte, at den
pågældende skal anholdes, såfremt det i tilsigelsen eller under møde for ret-
ten er tilkendegivet, at den pågældende skal møde personligt og i udeblivel-
sestilfælde må vente at blive anholdt.
Det følger af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal underkastes men-
talundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse.
Hvis han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde
sted efter retskendelse. Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig ind-
kaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten uden sigtedes tilstedevæ-
relse bestemme, at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Det skal
fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden oplyst lovligt for-
fald kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse. Er
sigtede fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse.
Det foreslås det at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i
§ 809, stk. 1, 3.
og
4.
pkt.
Ændringen indebærer, at retten, når en sigtet er udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden
dokumenteret
lovligt forfald, uden sigtedes
tilstedeværelse vil kunne bestemme, at sigtede skal underkastes mentalun-
dersøgelse. Ændringen indebærer endvidere, at det fremover skal fremgå af
indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden
dokumenteret
lovligt forfald
kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse.
Efter retsplejelovens § 896, stk. 3, skal en indkaldelse til hovedforhandling
angive tid og sted for hovedforhandlingen, og at tiltaltes udeblivelse uden
oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 757, eller at til-
talte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf.
§§ 855 og 902.
Det foreslås at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i retsplejelovens
§ 896,
stk. 3, nr. 2.
115
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen indebærer, at rettens indkaldelse af tiltalte til straffesagens ho-
vedforhandling fremover skal angive, at tiltaltes udeblivelse uden
dokumen-
teret
lovligt forfald kan medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 757, eller at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf.
§§ 855 og 902.
Efter retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1, skal retten, når der ikke under sagen
er spørgsmål om højere straf end bøde, medmindre omstændighederne taler
imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den
pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen uden
oplyst lovligt forfald.
Det foreslås at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i retsplejelovens
§ 897,
stk. 1, nr. 1.
Ændringen indebærer, at retten i sager om bødestraf, medmindre omstæn-
dighederne taler imod det, skal behandle sagen, som om tiltalte har tilstået
det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte udebliver fra ho-
vedforhandlingen uden
dokumenteret
lovligt forfald.
Det følger af retsplejeloven § 920, stk. 2, at udebliver tiltalte uden oplyst
lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor anken
omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise tiltaltes anke,
hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er
til stede.
Det foreslås at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i retsplejelovens
§ 920,
stk. 2,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23.
Ændringen indebærer, at retten – i tilfælde hvor tiltalte udebliver uden
do-
kumenteret
lovligt forfald, og hvor dommen er anket af tiltalte – ved ken-
delse afviser tiltaltes anke.
Det følger af retsplejelovens § 1007 a, at er sigtede udeblevet trods lovlig
indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, og fremmes hovedforhandlingen
ikke til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1, skal
sigtede erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til
behandlingen af det pågældende retsmøde.
Det foreslås at ændre ”oplyst” til ”dokumenteret” i retsplejelovens
§ 1007
a.
116
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen indebærer, at sigtede, som er udeblevet trods lovlig indkaldelse
og uden
dokumenteret
lovligt forfald, og hvor hovedforhandlingen ikke er
fremmet til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1,
skal erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til be-
handlingen af det pågældende retsmøde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12-17
Det fremgår af retsplejelovens § 783, stk. 2, 7. pkt., og stk. 4, 4. pkt., § 791
c, stk. 4, 4. pkt., § 791 d, stk. 6, 4. pkt., og § 791 e, stk. 4, 4. pkt., at retten i
tilfælde, hvor retten finder, at politiet har foretaget et uberettiget tvangsind-
greb, skal indberette dette til Justitsministeriet.
Det foreslås at ændre disse bestemmelser i retsplejeloven således, at retten
fremover skal give meddelelse til Rigsadvokaten, hvis indgreb i meddelel-
seshemmeligheden efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget. Det
foreslås dog, at det fortsat skal indberettes til Justitsministeriet, hvis det ube-
rettigede indgreb er foretaget af Politiets Efterretningstjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
Det fremgår af retsplejelovens § 810, at hvis sigtede ikke samtykker i, at der
søges tilvejebragt oplysninger om hans eller hendes personlige forhold ved
henvendelse til hans eller hendes pårørende eller andre privatpersoner, kan
dette kun ske, hvis retten finder det af væsentlig betydning for sagens afgø-
relse og ved kendelse træffer bestemmelse herom.
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 810
indsættes et 2. og 3. punktum,
hvoraf det fremgår, at er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig ind-
kaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten afsige kendelse
efter 1. pkt. uden sigtedes tilstedeværelse. Det skal fremgå af indkaldelsen
til retsmødet, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre,
at retten afsiger kendelse som nævnt i 2. pkt.
Ændringen indebærer, at retten uden sigtedes tilstedeværelse kan bestemme,
at der kan tilvejebringes oplysninger om den sigtedes personlige forhold ved
117
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
henvendelse til hans pårørende eller andre privatpersoner, såfremt sigtede
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald udebliver fra
retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2,
og det skal fremgå af indkaldelsen, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt
forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse efter retsplejelovens §
810. Hvis dette ikke fremgår af indkaldelsen, vil retten således ikke uden
sigtedes tilstedeværelse kunne træffe bestemmelse herom, medmindre gan-
ske særlige omstændigheder udelukker, at sigtede kommer til stede i retten,
eller sigtede har givet samtykke til mentalundersøgelsen, jf. retsplejelovens
§ 809.
Med de foreslåede regler udvides mulighederne for i sigtedes fravær at
træffe afgørelse om, at der kan rettes henvendelse til sigtedes pårørende og
andre privatpersoner. Der er derimod ikke tilsigtet nogen ændringer i, hvor-
når der kan rettes henvendelse til sigtedes pårørende eller andre privatper-
soner, jf. retsplejelovens § 810, 1. pkt., der ikke foreslås ændret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19 og 20
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, at en hovedforhandling efter
anklagemyndighedens begæring skal fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis
retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når der under sagen
alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder, kon-
fiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har gi-
vet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen.
Det følger endvidere at retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, at en hovedfor-
handling efter anklagemyndighedens begæring skal fremmes til dom i tiltal-
tes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når til-
talte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller an-
dre retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstat-
ning.
Der foreslås at ændre retsplejelovens
§ 855, stk. 3, nr. 3,
så bestemmelsen
også kommer til at omfatte sager med påstand om, at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foran-
staltning.
118
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
En hovedforhandling i en straffesag vil herefter, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær, når der under sagen
alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder, at det
skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning efter straffe-
lovens § 68, konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning
og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen.
Der foreslås desuden at ændre retsplejelovens
§ 855, stk. 3, nr. 4,
så bestem-
melsen også kommer til at omfatte sager med påstand om, at en foranstalt-
ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, og sager med påstand om frakendelse efter lov om sikkerhed
til søs.
En hovedforhandling i en straffesag vil herefter, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ikke idøm-
mes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger
end, at det skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning
efter straffelovens § 68, konfiskation, udvisning, frakendelse efter færdsels-
loven og lov om sikkerhed til søs eller erstatning.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet
for retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Ifølge retsplejelovens § 896, stk. 3, nr. 1, skal indkaldelsen af tiltalte til ho-
vedforhandlingen i en straffesag, hvor der ikke medvirker lægdommere, an-
give tid og sted for hovedforhandlingen. Ifølge stk. 3, nr. 2, skal indkaldel-
sen desuden angive, at tiltaltes udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 757, eller at tiltalte dømmes for de forhold,
som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. §§ 855 og 902.
Det foreslås, at ændre
§ 896, stk. 3, nr. 2,
så det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at indkaldelsen fremover også skal angive, at tiltaltes ret til
at modtage visse offentlige ydelser kan begrænses, hvis tiltalte udebliver
uden dokumenteret lovligt forfald, og hvis retten i den forbindelse træffer
anholdelsesbeslutning, jf. § 757.
119
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 3-6 hvorefter det
foreslås, at en person i en periode på 12 uger alene kan modtage visse of-
fentlige ydelser med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpo-
litik, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har
truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Den foreslåede ændring skal sikre, at indkaldelsen af tiltalte til hovedfor-
handlingen indeholder oplysning om samtlige retsvirkninger af tiltaltes ude-
blivelse.
Indkaldelsen efter § 896, stk. 3, vil således fremover skulle angive tid og
sted for hovedforhandlingen, og at tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret
lovligt forfald kan medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 757, at tiltaltes ret til at
modtage visse offentlige ydelser kan begrænses, eller at tiltalte dømmes for
de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. §§ 855 og 902.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i retsplejelovens §
§ 896, stk. 3, nr. 1 og 2.
Til nr. 22
Ifølge retsplejelovens § 902, stk. 1, kan anklagemyndigeden kun anke straf-
fesager, når der efter loven kan idømmes andre offentligretlige følger end
bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen.
Det foreslås at ændre retsplejelovens
§ 902, stk. 1,
så anklagemyndigheden
fremover også vil kunne anke sager, hvor der efter loven ikke kan idømmes
andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædel-
sen, hvis anken er til fordel for tiltalte.
Ændringen vil indebære, at anklagemyndigheden fremover får adgang til –
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse – at anke sager, hvor en tiltalt er
dømt med urette. Bestemmelsen vil med den ændrede ordlyd således give
anklagemyndigheden adgang til at anke sager, hvor der ikke frit kan ankes,
jf. § 902, stk. 1, hvis anken er til fordel for tiltalte.
Der er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændringer af retspleje-
lovens regler om anke.
120
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 23
Det følger af retsplejelovens § 920, stk. 2, at hvis tiltalte udebliver uden
oplyst lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor
anken omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise tiltaltes
anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at til-
talte er til stede.
Det foreslås, at retsplejelovens
§ 920, stk. 2,
ændres, så retten – i tilfælde
hvor tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor dommen
er anket af tiltalte – ved kendelse afviser tiltaltes anke.
Den foreslåede ordning indebærer, at retten fremover ved kendelse afviser
tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lovligt forfald. Dette vil
gælde, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke.
Det vil fortsat være muligt at gennemføre en ankesag i de tilfælde, hvor an-
klagemyndigheden har anket eller kontraanket, selvom tiltalte ikke er frem-
mødt, jf. retsplejelovens § 855 og § 921, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Retsplejelovens § 920, stk. 3, giver ikke i dag udtrykkelig hjemmel til at
forhåndsafvise tiltaltes anke. En afgørelse om afvisning træffes derfor først
normalt i forbindelse med hovedforhandlingen og – hvis den træffes, når
hovedforhandlingen er indledt – under medvirken af domsmænd.
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 920, stk. 3, 2. pkt.,
indføres udtrykke-
lig hjemmel til, at afvisning kan ske forud for hovedforhandlingen.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens
§ 920, stk. 3, 3. pkt.,
indføres
krav om, at tiltaltes forsvarer og anklagemyndigheden skal have adgang til
at udtale sig om spørgsmålet og gives frist for deres eventuelle bemærknin-
ger, før der træffes afgørelse om afvisning af en anke.
121
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Endelig foreslås det, at ordene ”anklageskrift eller” udgår af § 920, stk. 3,
så der fremover ikke sker afvisning af tiltaltes anke på grund af vanskelig-
heder med at forkynde anklageskriftet på grund af tiltaltes forhold.
Ændringerne indebærer, at landsretten forud for hovedforhandlingen kan
træffe afgørelse om afvisning af tiltaltes anke, hvis indkaldelse på grund af
tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte.
Hvis det uagtet rimelige forkyndelsesforsøg ikke har været muligt at for-
kynde for tiltalte, og landsretten på den baggrund overvejer at forhåndsaf-
vise tiltaltes anke, skal der gives den beskikkede forsvarer og anklagemyn-
digheden frist for eventuelle bemærkninger hertil, herunder om hvorvidt til-
talte på anden måde kan være gjort bekendt med tidspunktet for hovedfor-
handlingen. Forsvareren og anklagemyndigheden skal underrettes om det
materiale, der foreligger om bestræbelserne på at forkynde for tiltalte. Efter
udløbet af fristen vil landsretten – hvis det findes at bero på tiltaltes forhold,
at forkyndelse ikke har kunnet finde sted – kunne afvise tiltaltes anke.
Forhåndsafvisning af tiltaltes anke vil alene kunne ske, hvis indkaldelse på
grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes (rets-
plejelovens § 920, stk. 3). Afvisning som følge af tiltaltes udeblivelse trods
lovlig tilsigelse (retsplejelovens § 920, stk. 2) vil således som hidtil først
kunne ske i forbindelse med hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Det følger af retsplejelovens § 987, stk. 1, at er en udebleven tiltalt blevet
domfældt, uden at anke efter reglerne i retsplejelovens kapitel 82 kan finde
sted, kan domfældte begære sagen genoptaget til ny forhandling, når den
pågældende godtgør at have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige
omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at
stævningen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab.
Det følger af retsplejelovens § 987, stk. 3, at hvis sagen i medfør af § 855,
stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte begære sagen gen-
optaget til ny forhandling, hvis vedkommende er afskåret fra at anke dom-
men i medfør af § 902, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis vedkommende godtgør at
have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændigheder har været
122
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er
kommet til vedkommendes kundskab.
Med det foreslåede skærpede krav til dokumentation for lovligt forfald, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, er der behov for at foretage en række konsekvens-
ændringer i retsplejelovens regler for at ensrette reglerne om udeblivelse.
Det foreslås derfor at ændre ”når den pågældende godtgør at have haft lov-
ligt forfald” til ”når den pågældende dokumenterer at have haft lovligt for-
fald” i retsplejelovens
§ 987, stk. 1
og
3.
Ændringerne indebærer, at en tiltalt, som er blevet domfældt i sit fravær,
kan begære en sag genoptaget, hvis vedkommende bl.a.
dokumenterer
at
have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændigheder har været
forhindret fra i tide at anmelde dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 3, behandles sager om erstatning i anled-
ning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a som ud-
gangspunkt i strafferetsplejens former.
Efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 4, behandles sagen under medvirken af
domsmænd, medmindre erstatningskravet er fremsat som følge af en sag
vedrørende en lovovertrædelse, der efter loven ikke kan medføre højere straf
end bøde eller fængsel i 4 måneder, eller en sag, der er afgjort i retten uden
medvirken af nævninger eller domsmænd.
Det foreslås at affatte retsplejelovens
§ 1018 f, stk. 4,
således, at bestemmel-
sen fremover fastsætter, at sager om erstatning i anledning af strafferetlig
forfølgning behandles uden medvirken af domsmænd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
123
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 119 a, stk. 2, at hvis en sag efter § 125, stk.
1, nr. 1, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og der skønnes
at være et sikkert grundlag for betinget frakendelse af førerretten eller kør-
selsforbud, kan anklagemyndigheden anvende den i stk. 1 beskrevne proce-
dure, hvis der er tale om en række nærmere opregnede tilfælde i § 119 a,
stk. 2, nr. 1-9.
§ 119 a, stk. 2, omfatter alene sager om førerretsfrakendelse efter § 125, stk.
1, nr. 1, og sager om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert
efter den tilsvarende bestemmelse i § 129, stk. 1, nr. 1, kan således ikke
afgøres ved udenretlig vedtagelse efter procedureren i § 119 a, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til § 129, stk. 1, nr. 1, indsættes i § 119 a, stk.
2, og at formuleringen ”betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert”
indsættes i bestemmelsen. Ændringen indebærer, at behandlingen af sager
om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter § 129, stk. 1,
nr. 1, ligestilles med sager om førerretsfrakendelse efter § 125, stk. 1, nr. 1,
således at sager efter § 129, stk. 1, nr. 1, fremover vil kunne afgøres ved
anvendelse af udenretslige vedtagelser i de tilfælde, der er angivet i § 119 a,
stk. 2, nr. 1-9, og i øvrigt under de betingelser, der følger af den gældende §
119 a, stk. 2.
Et bødeforelæg med påstand om betinget frakendelse af retten til at føre lille
knallert vil – ligesom det er tilfældet for sager om overtrædelse af færdsels-
lovens § 125, stk. 1, nr. 1 – alene kunne anvendes, hvor det skønnes, at der
er et sikkert grundlag for denne påstand.
Anklagemyndigheden vil således altid skulle foretage en konkret vurdering
af, om føreren ved den omhandlede kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn
til færdselssikkerheden og herved voldt skade på person eller ting eller frem-
kaldt fare herfor.
Anklagemyndigheden vil herunder bl.a. skulle vurdere, om der foreligger
formildende omstændigheder i sagen, f.eks. kørselsfejl hos andre trafikan-
ter, som kan betyde, at forholdet falder uden for færdselslovens § 129, stk.
1, nr. 1, så der ikke skal ske betinget frakendelse, men eventuelt alene fast-
sættes en bødestraf.
124
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Anklagemyndigheden skal endvidere vurdere, om der foreligger skærpende
omstændigheder, f.eks. forsæt til at forvolde fare for andre, som kan be-
grunde en ubetinget frakendelse af førerretten efter § 129, stk. 3, frem for
en betinget frakendelse efter § 129, stk. 1, nr. 1.
Er der i den konkrete sag usikkerhed om, hvorvidt omstændighederne bør
føre til en betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, men ønsker
anklagemyndigheden at opretholde påstanden herom, vil sagen ikke kunne
afgøres ved en udenretlig vedtagelse, men vil skulle indbringes for retten.
Efter den gældende § 119 a, stk. 5, har udenretlige vedtagelser efter stk. 1,
2 og 4 med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning
som en dom. Med den foreslåede indsættelse af § 129, stk. 1, nr. 1, i § 119
a, stk. 2, vil dette således også være gældende for udenretlige vedtagelser,
der vedrører sager efter § 129, stk. 1, nr. 1.
I forbindelse med en tilkendegivelse om mulighed for udenretlig vedtagelse
i sager efter § 129, stk. 1, nr. 1, vil politiet endvidere efter den gældende
bestemmelse i § 119 b, stk. 1, skulle vejlede den sigtede om, at denne, inden
der tages stilling til spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig
forsvarer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik modtager en person, som
er tiltalt i en straffesag, samme ydelse, som andre modtagere af selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.1.2.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger om udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at der i lov om aktiv socialpolitik indsættes en ny § 10 j.
125
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Efter den foreslåede
§ 10 j, stk. 1,
kan en person i en periode på 12 uger
alene modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks kapitel 4, 6 a-6 c
eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, hvis personen er tiltalt i en straffesag
og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumen-
teret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf.
retsplejelovens § 757.
Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 12 uger, at personen har
været i ydelsessystemet forud for rettens anholdelsesbeslutning.
Det medfører, at personen kan modtage uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp efter §§ 23-25, hjælp efter §§ 27 og 27 a, ressourceforløbsydelse efter
§§ 68 og 69 j, revalideringsydelse efter § 71 og ledighedsydelse efter § 74
a, stk. 2 og 3, på et niveau, som svarer til niveauet for selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3.
Disse niveauer er i 2021 følgende (før skat):
1) 12.437 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1).
2) 8.703 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2).
3) 6.219 kr. for ikke-forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3).
4) 2.679 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).
For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 69 t, betyder forslaget, at
arbejdsgiverens refusion alene kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der
er tale om en afledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således i 12-ugers-
perioden alene har ret til den nedsatte ydelse, vil arbejdsgiveren ligeledes
alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse.
Det foreslås i
§ 10 j, stk. 2,
at perioden i det foreslåede stk. 1 regnes fra det
tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retspleje-
lovens § 757. Rettens anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten efter
anmodning fra anklagemyndigheden, og hvis betingelserne i § 757 er op-
fyldt, kan afsige under et retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig
indkaldelse og uden lovligt forfald, og som skal optages i retsbogen for det
pågældende retsmøde, jf. retsplejelovens § 35, stk. 5. Tidspunktet for rettens
anholdelsesbeslutning vil således svare til tidspunktet for det afholdte rets-
møde, som angives i retsbogen, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2, nr. 1.
126
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det medfører, at hvis personen søger om f.eks. kontanthjælp dagen efter, at
retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. § 757, vil personen alene være
berettiget til kontanthjælp på et niveau, som svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen i en periode på 12 uger. Hvis perso-
nen ansøger om hjælp 4 uger efter rettens anholdelsesbeslutning, vil perso-
nen i 8 uger alene være berettiget til kontanthjælp på niveau med selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen. Personen vil således
først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 12 uger fra tidspunktet
for rettens anholdelsesbeslutning.
Det foreslås i
§ 10 j, stk. 3,
at hvis en anholdelsesbeslutning truffet i medfør
af retsplejelovens § 757 ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af ydelserne efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv
socialpolitik, der ikke er udbetalt, jf. den foreslåede stk. 1, hvis de øvrige
betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perioden.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra anklagemyndigheden
om, at afgørelsen er ophævet, jf. den foreslåede § 10 j, stk. 4, 2. pkt.
Det bemærkes, at kære af rettens anholdelsesbeslutning ikke vil have opsæt-
tende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at ned-
sætte udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen
skal nedsættes, selv om anholdelsesbeslutningen er påkæret.
Det foreslås i
§ 10 j, stk. 4,
at anklagemyndigheden underretter kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i
en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden
dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslut-
ning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter kapitel 4, 6
a-6 c eller 7 i lov om aktiv socialpolitik. Anklagemyndigheden underretter
endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens
§ 757, for de nævnte personer efterfølgende ophæves.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person omfattet af den
nævnte personkreds, modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalide-
ringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsy-
delse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik. Desuden indebærer forslaget, at anklagemyndigheden skal underrette
kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag for
en ydelsesnedsættelse, efterfølgende ophæves.
127
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
En formodning hos anklagemyndigheden vil kunne basere sig på de oplys-
ninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, herunder
via politiets efterforskning, ved opslag i indkomstregistret eller på baggrund
af oplysninger tilvejebragt ved en personundersøgelse i medfør af retspleje-
lovens § 808. Underretningen vil skulle ske i forlængelse af det tidspunkt,
hvor der foreligger en anholdelsesbeslutning, jf. § 757. Det forudsættes på
den baggrund ikke, at anklagemyndigheden i alle sager fremover undersø-
ger, om den tiltalte modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget.
Forslaget skal sikre, at den relevante udbetalende myndighed gøres bekendt
med, at en person er omfattet af den foreslåede ordning, herunder at perso-
nen formodes at modtage ovennævnte ydelser efter lov om aktiv socialpoli-
tik. Desuden skal forslaget sikre, at den relevante myndighed underrettes,
hvis rettens anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag for en ydelses-
nedsættelse, efterfølgende ophæves, så der sker efterbetaling af den pågæl-
dende nedsatte ydelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Det følger af § 91, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-
6 c eller 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse og overgangsydelse efter lovens § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige
periode, som fremgår af § 10 f og § 10 h.
Det følger af § 10 f, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs
kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode
på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en af en række nærmere op-
regnede ydelser.
Det følger af § 10 h, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs
kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3
128
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås, at der i
§ 91, stk. 3,
indsættes en henvisning til den foreslåede
§ 10 j.
Ændringen indebærer, at en kommune fremover skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, hvis ydel-
serne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i 12-ugersperioden efter § 10 j, stk. 2.
Hvis kommunen, når en person f.eks. ansøger om kontanthjælp, udbetaler
den fulde kontanthjælp, skal kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen
mellem den udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.
Hvis personen f.eks. har fået udbetalt 14.860 kr. i kontanthjælp, fordi den
pågældende er enlig, under 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, og
personen kun burde have fået udbetalt 12.437 kr., skal kommunen kræve
2.423 tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelses indhold.
Det bemærkes, at § 91, stk. 3, fsva. ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb, alene retter sig mod ressourceforløbsydelse udbetalt fra kom-
munen til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt
refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter regler fastsat i
medfør af § 69 u, hvorefter arbejdsgiveren ud over uberettiget at have mod-
taget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
2.13.3.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 31, stk. 4, og § 32 c, stk. 2, i lov om social
pension kan et beregnet grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist,
førtidspensionist og seniorpensionist højst udbetales med et beløb svarende
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk.
2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d
eller f, i lov om social pension.
129
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af § 46 d, stk. 1, at pensionen efter §§ 31 eller 32 c i en periode
på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat
i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen
for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af en række nær-
mere opregnede ydelser.
Det følger af § 46 f, stk. 1, at pensionen efter §§ 31 eller 32 c i en periode
på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås, at der i
§ 31, stk. 4,
og
§ 32 c, stk. 2,
indsættes en henvisning
til den foreslåede § 46 g, hvorefter et beregnet grundbeløb og pensionstillæg
til en folkepensionist, førtidspensionen til en førtidspensionist og seniorpen-
sionen til en seniorpensionist tilsvarende højst kan udbetales med et beløb
svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende er tiltalt
i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslut-
ning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Efter gældende regler i lov om social pension modtager en person, som er
tiltalt i en straffesag, pension på samme niveau, som andre modtagere af
ydelsen.
Ifølge lovens §§ 46 d og f om nedsættelse af pension for personer, der har
modtaget en dom som fremmedkriger, og for personer, der har modtaget en
dom om forhøjet straf efter straffelovens § 81 a for lovovertrædelser med
baggrund i rocker- og bandemiljøet, kan det beregnede grundbeløb og pen-
sionstillæg til en folkepensionist, førtidspensionen til en førtidspensionist
og seniorpensionen til en seniorpensionist dog højst udbetales med et beløb
130
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.
Efter lovens § 48 f finder bestemmelserne i §§ 40, 41 a og 46-48 tilsvarende
anvendelse for en modtager af tidlig pension. Det vil sige, at tidlig pension
højst kan udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpo-
litik, hvis pensionisten er omfattet af §§ 46 d eller f, i lov om social pension.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.1.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger om udbetaling af pension efter lov om social pension.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 46 g.
Det foreslås i
§ 46 g, stk. 1,
at pensionen efter §§ 31, 32 c og 48 a i en
periode på 12 uger højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og
retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 12 uger, at personen har
været i ydelsessystemet forud for rettens anholdelsesbeslutning.
Forslaget indebærer, at det samlede beregnede grundbeløb og pensionstil-
læg til en folkepensionist, førtidspensionen til en førtidspensionist, senior-
pensionen til en seniorpensionist og tidlig pension ikke kan overstige ni-
veauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen i en
periode på 12 uger, hvis pensionisten er tiltalt i en straffesag og er udeblevet
fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt for-
fald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens §
757. For så vidt angår tidlig pension bemærkes, at denne pension først ud-
betales fra den 1. januar 2022.
Det foreslås i
§ 46 g, stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757. Rettens
anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten efter anmodning fra ankla-
gemyndigheden, og hvis betingelserne i § 757 er opfyldt, kan afsige under
et retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden lov-
ligt forfald, og som skal optages i retsbogen for det pågældende retsmøde,
jf. retsplejelovens § 35, stk. 5. Tidspunktet for rettens anholdelsesbeslutning
131
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
vil således svare til tidspunktet for det afholdte retsmøde, som angives i rets-
bogen, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2, nr. 1.
Det medfører, at hvis personen er berettiget til pension dagen efter, at retten
har truffet beslutning om anholdelse, jf. § 757, vil personen alene være be-
rettiget til pension på et niveau, som svarer til selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelsen og overgangsydelsen i en periode på 12 uger. Hvis personen først
er berettiget til pension 4 uger efter rettens anholdelsesbeslutning, vil perso-
nen i 8 uger alene være berettiget til pension på niveau med selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Personen vil således først
kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 12 uger fra tidspunktet for
rettens anholdelsesbeslutning.
Det foreslås i
§ 46 g, stk. 3,
at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbe-
talte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgang-
sydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 12-ugersperio-
den.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af for meget udbetalt pension, hvis det samlede beregnede grund-
beløb og pensionstillæg til en folkepensionist, førtidspensionen til en før-
tidspensionist, seniorpensionen til en seniorpensionist og tidlig pension
overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgang-
sydelse i 12-ugersperioden.
Det foreslås i
§ 46 g, stk. 4,
at hvis en anholdelsesbeslutning truffet i medfør
af retsplejelovens § 757 ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, jf. den foreslåede stk.
1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pensionen var opfyldt i peri-
oden.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra anklagemyndigheden
om, at afgørelsen er ophævet, jf. den foreslåede § 46 g, stk. 5, 2. pkt.
Det bemærkes, at kære af rettens anholdelsesbeslutning ikke vil have opsæt-
tende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks efterfølgende afgørelse
om at nedsætte udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af
ydelsen skal nedsættes, selv om anholdelsesbeslutningen er påkæret.
Det foreslås i
§ 46 g, stk. 5,
at anklagemyndigheden underretter Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der
132
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anhol-
delsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter §§
31, 32 c eller 48 a i lov om social pension. Anklagemyndigheden underretter
endvidere Udbetaling Danmark, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. rets-
plejelovens § 757, for de nævnte personer efterfølgende ophæves.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person om-
fattet af den nævnte personkreds, modtager folkepension, førtidspension, se-
niorpension eller tidlig pension efter lov om social pension. Desuden inde-
bærer forslaget, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Dan-
mark, hvis rettens anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag for en
ydelsesnedsættelse, efterfølgende ophæves.
En formodning hos anklagemyndigheden vil kunne basere sig på de oplys-
ninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, herunder
via politiets efterforskning, ved opslag i indkomstregistret eller på baggrund
af oplysninger tilvejebragt ved en personundersøgelse i medfør af retspleje-
lovens § 808. Underretningen vil skulle ske i forlængelse af det tidspunkt,
hvor der foreligger en anholdelsesbeslutning, jf. § 757. Det forudsættes på
den baggrund ikke, at anklagemyndigheden i alle sager fremover undersø-
ger, om den tiltalte modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget.
Forslaget skal sikre, at den relevante udbetalende myndighed gøres bekendt
med, at en person er omfattet af den foreslåede ordning, herunder at perso-
nen formodes at modtage ovennævnte ydelser efter lov om social pension.
Desuden skal forslaget sikre, at den relevante myndighed underrettes, hvis
rettens anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag for en ydelsesned-
sættelse, efterfølgende ophæves, så der sker efterbetaling af den pågældende
nedsatte ydelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1
Ifølge § 29, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v. kan et beregnet grundbeløb og pensionstillæg
133
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
til en førtidspensionist højst udbetales med et beløb svarende til selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 45 d eller f.
Det følger af § 45 d, stk. 1, at det beregnede grundbeløb og pensionstillæg,
jf. § 29, i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,
i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har mod-
taget en af en række nærmere opregnede ydelser.
Det følger af § 45 f, stk. 1, at det beregnede grundbeløb og pensionstillæg,
jf. § 29, i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,
i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetin-
get fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås, at der i
§ 29, stk. 5,
indsættes en henvisning til den foreslåede
§ 45 g, hvorefter et beregnet grundbeløb og pensionstillæg tilsvarende højst
kan udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejsey-
delse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik,
hvis den pågældende er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har
truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Efter gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. modtager en person, som er tiltalt i en straf-
fesag, pension på samme niveau, som andre modtagere af ydelsen.
Ifølge lovens §§ 45 d og f om nedsættelse af pension for personer, der har
modtaget en dom som fremmedkriger, og for personer, der har modtaget en
dom om forhøjet straf efter straffelovens § 81 a for lovovertrædelser med
baggrund i rocker- og bandemiljøet, kan det beregnede grundbeløb og pen-
134
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
sionstillæg dog højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik i en periode på 3 år.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.1.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger om udbetaling af førtidspension efter lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 45 g.
Det foreslås i
§ 45 g, stk. 1,
at pensionen efter § 29, stk. 5, i en periode på
12 uger højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har
truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 12 uger, at personen har
været i ydelsessystemet forud for rettens anholdelsesbeslutning.
Forslaget indebærer, at det samlede beregnede grundbeløb og pensionstil-
læg til en førtidspensionist ikke kan overstige niveauet for selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse og overgangsydelse i en periode på 12 uger, hvis før-
tidspensionisten er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods
lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det foreslås i
§ 45 g, stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757. Rettens
anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten efter anmodning fra ankla-
gemyndigheden, og hvis betingelserne i § 757 er opfyldt, kan afsige under
et retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden do-
kumenteret lovligt forfald, og som skal optages i retsbogen for det pågæl-
dende retsmøde, jf. retsplejelovens § 35, stk. 5. Tidspunktet for rettens an-
holdelsesbeslutning vil således svare til tidspunktet for det afholdte rets-
møde, som angives i retsbogen, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2, nr. 1.
Det medfører, at hvis personen er berettiget til pension dagen efter, at retten
har truffet beslutning om anholdelse, jf. § 757, vil personen alene være be-
rettiget til grundbeløb og pensionstillæg på et niveau, som svarer til selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen i en periode på 12
135
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
uger. Hvis personen først er berettiget til pension 4 uger efter rettens anhol-
delsesbeslutning, vil personen i 8 uger alene være berettiget til grundbeløb
og pensionstillæg på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse. Personen vil således først kunne modtage den fulde
ydelse, når der er gået 12 uger fra tidspunktet for rettens anholdelsesbeslut-
ning.
Det foreslås i
§ 45 g, stk., 3,
at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den
udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 12-ugers-
perioden.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af for meget udbetalt pension, hvis det udbetalte beregnede
grundbeløb og pensionstillæg til førtidspensionisten overstiger niveauet for
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i 12-ugersperio-
den.
Det foreslås i
§ 45 g, stk. 4,
at hvis en anholdelsesbeslutning truffet i medfør
af retsplejelovens § 757 ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, jf. den foreslåede stk.
1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perio-
den.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra anklagemyndigheden
om, at afgørelsen er ophævet, jf. den foreslåede § 45 g, stk. 5, 2. pkt.
Det bemærkes, at kære af rettens anholdelsesbeslutning ikke vil have opsæt-
tende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks efterfølgende afgørelse
om at nedsætte udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af
ydelsen skal nedsættes, selv om anholdelsesbeslutningen er påkæret.
Det foreslås i
§ 45 g, stk. 5,
at anklagemyndigheden underretter Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der
er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anhol-
delsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager førtidspension
efter § 29 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Anklagemyndigheden underretter endvidere Udbetaling
136
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Danmark, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for
de nævnte personer efterfølgende ophæves.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person om-
fattet af den nævnte personkreds, modtager førtidspension efter lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Des-
uden indebærer forslaget, at anklagemyndigheden skal underrette Udbeta-
ling Danmark, hvis rettens anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag
for en ydelsesnedsættelse, efterfølgende ophæves.
En formodning hos anklagemyndigheden vil kunne basere sig på de oplys-
ninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, herunder
via politiets efterforskning, ved opslag i indkomstregistret eller på baggrund
af oplysninger tilvejebragt ved en personundersøgelse i medfør af retspleje-
lovens § 808. Underretningen vil skulle ske i forlængelse af det tidspunkt,
hvor der foreligger en anholdelsesbeslutning, jf. § 757. Det forudsættes på
den baggrund ikke, at anklagemyndigheden i alle sager fremover undersø-
ger, om den tiltalte modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget.
Forslaget skal sikre, at den relevante udbetalende myndighed gøres bekendt
med, at en person er omfattet af den foreslåede ordning, herunder at perso-
nen formodes at modtage førtidspension efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Desuden skal forsla-
get sikre, at den relevante myndighed underrettes, hvis rettens anholdelses-
beslutning, som har dannet grundlag for en ydelsesnedsættelse, efterføl-
gende ophæves, så der sker efterbetaling af den pågældende nedsatte ydelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
en person, som er tiltalt i en straffesag, samme tilskud, som andre modtagere
af fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Ifølge lovens §§ 131 og 132 om nedsættelse af tilskud til personer, der har
modtaget en dom som fremmedkriger, og til personer, der har modtaget en
137
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
dom om forhøjet straf efter straffelovens § 81 a for lovovertrædelser med
baggrund i rocker- og bandemiljøet, kan det beregnede tilskud efter §§ 123,
124 og 126 i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.1.2.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger udbetaling af tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 132 a.
Det foreslås i
§ 132 a, stk. 1,
at det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og
126 i en periode på 12 uger højst kan udbetales på et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen er tiltalt i en straffesag og
er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret
lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. rets-
plejelovens § 757.
Det er ikke et krav for nedsættelse af tilskud i 12 uger, at personen har været
i ydelsessystemet forud for rettens anholdelsesbeslutning.
En person, der får nedsat tilskud efter §§ 123, 124 og 126 til niveauet for
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, modtager fortsat
det pågældende tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder
for tilskud efter bestemmelserne. Det er alene tilskuddets størrelse, der bli-
ver sat ned.
Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller overskud fra selv-
stændig virksomhed m.v. vil ikke kunne overstige niveauet for ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 132 a, stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Rettens anholdelsesbeslutning er en kendelse, som retten efter anmodning
fra anklagemyndigheden, og hvis betingelserne i § 757 er opfyldt, kan afsige
under et retsmøde, hvor tiltalte er udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden
dokumenteret lovligt forfald, og som skal optages i retsbogen for det pågæl-
dende retsmøde, jf. retsplejelovens § 35, stk. 5. Tidspunktet for rettens an-
138
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
holdelsesbeslutning vil således svare til tidspunktet for det afholdte rets-
møde, som angives i retsbogen, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2, nr. 1.
Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob med flekslønt-
ilskud dagen efter, at retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. § 757,
vil personen alene være berettiget til tilskuddet på et niveau, som svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen i en periode på
12 uger. Hvis personen eksempelvis først er berettiget til tilskud 4 uger efter
rettens anholdelsesbeslutning, vil personen i 8 uger alene være berettiget til
tilskuddet på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgang-
sydelse. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der
er gået 12 uger fra tidspunktet for rettens anholdelsesbeslutning.
Det foreslås i
§ 132 a, stk. 3,
at kommunen skal træffe afgørelse om tilbage-
betaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydel-
serne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk.
1.
Det er således fastsat, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling
af forskellen mellem fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, og tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, og niveauet for ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen har
modtaget fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, eller tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, i 12-ugersperioden.
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende, og hvis personen er omfattet af forslaget til stk. 1, skal
kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte
fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som
personen skulle have haft.
På denne måde sikres det, at personer omfattet af stk. 1 ikke ville kunne få
et større beregnet tilskud udbetalt, uanset at kommunen ikke på tidspunktet
for anmodning om tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil
være berettiget til et beregnet tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på niveau
med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis personen eksempelvis fik udbetalt 18.936 kr. pr. md. i fleksløntilskud
(beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft udbetalt 12.437 kr.
pr. md. (2021-sats for enlige forsørgere), skal kommunen kræve 6.499 kr.
pr. md. tilbagebetalt.
139
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Hvis personen eksempelvis fik udbetalt 146.767 kr. svarende til 12.230,58
kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (beregnet tilskud),
og personen burde have haft udbetalt 104.436 kr. svarende til 8.703 kr. pr.
måned (for forsørgere), skal kommunen kræve 42.331 kr. svarende til
3.527,58 kr. pr. måned tilbagebetalt.
Det foreslås i
§ 132 a, stk. 4,
at hvis en anholdelsesbeslutning truffet i med-
før af retsplejelovens § 757 ophæves under en efterfølgende domstolsprø-
velse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er udbetalt, jf. den foreslå-
ede stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt
i perioden.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra anklagemyndigheden
om, at afgørelsen er ophævet, jf. den foreslåede § 132 a, stk. 5, 2. pkt.
Det bemærkes, at kære af rettens anholdelsesbeslutning ikke vil have opsæt-
tende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at ned-
sætte udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen
skal nedsættes, selv om anholdelsesbeslutningen er påkæret.
Det foreslås i
§ 132 a, stk. 5,
at anklagemyndigheden underretter kommu-
nen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt
i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbe-
slutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager tilskud efter §§ 123, 124
og 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Anklagemyndigheden un-
derretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. rets-
plejelovens § 757, for de nævnte personer efterfølgende ophæves.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person omfattet af den
nævnte personkreds, modtager fleksløntilskud eller tilskud til selvstændig
virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Desuden indebærer
forslaget, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis rettens
anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag for en ydelsesnedsættelse,
efterfølgende ophæves.
En formodning hos anklagemyndigheden vil kunne basere sig på de oplys-
ninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, herunder
via politiets efterforskning, ved opslag i indkomstregistret eller på baggrund
af oplysninger tilvejebragt ved en personundersøgelse i medfør af retspleje-
140
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
lovens § 808. Underretningen vil skulle ske i forlængelse af det tidspunkt,
hvor der foreligger en anholdelsesbeslutning, jf. § 757. Det forudsættes på
den baggrund ikke, at anklagemyndigheden i alle sager fremover undersø-
ger, om den tiltalte modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget.
Forslaget skal sikre, at den relevante udbetalende myndighed gøres bekendt
med, at en person er omfattet af den foreslåede ordning, herunder at perso-
nen formodes at modtage ovennævnte ydelser efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Desuden skal forslaget sikre, at den relevante myndighed
underrettes, hvis rettens anholdelsesbeslutning, som har dannet grundlag for
en ydelsesnedsættelse, efterfølgende ophæves, så der sker efterbetaling af
den pågældende nedsatte ydelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
For så vidt angår lovens § 1 bemærkes, at der for Færøerne og Grønland
gælder særlige retsplejelove.
Vedrørende lovens §§ 2-6 bemærkes, at de pågældende love, som foreslås
ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
141
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0142.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1445 af 29. september
2020, som ændret ved § 5 i lov nr.
1832 af 8. december 2020, foretages
følgende ændringer
§ 91. --
Stk. 2. --
Stk. 3.
Domsmænd deltager ikke
1.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »eller § 90,
i de i § 60, stk. 3, § 62, stk. 2, eller
jf. § 85,« til: »§ 90, jf. § 85, eller
§ 90, jf. § 85, omhandlede afgørel-
§ 920,«.
ser eller i afgørelser vedrørende
borgerlige krav, der rejses under en
straffesag.
§ 219 a.
--
Stk. 1-4. --
Stk. 5.
Retten meddeler tiltalte
udskrift af dommen. Hvis sagen i
medfør af § 855, stk. 3, nr. 1-5, er
fremmet i tiltaltes fravær, skal ud-
skriften forkyndes. Er sagen frem-
2.
§ 219 a, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.
met i tiltaltes fravær i medfør af
§ 855, stk. 3, nr. 4, skal forkyn-
delse af udskriften ske for tiltalte
personlig, medmindre tilsigelsen
har været forkyndt for denne per-
sonlig.
Stk. 6-7. --
§ 686. --
Stk. 2. --
Stk. 3.
Domsmænd medvirker
ikke i
1) --
2) --
3) de i straffelovens § 60, stk. 1,
nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte, samt
de i § 61, stk. 1, nævnte sager, hvor
der alene kan blive spørgsmål om
at idømme bøde i forbindelse med
den betingede dom for det forhold,
3.
I
§ 686, stk. 3, nr. 3,
indsættes ef-
ter »§ 61, stk. 1«: »og 2«, og efter
»før den betingede dom« indsættes:
»eller i prøvetiden for den betingede
dom«.
142
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0143.png
der er begået før den betingede
dom.
Stk. 4-5. --
§ 686.
Straffesager behandles i
1. instans ved byretterne.
Stk. 2-4.
--
Stk. 5.
Nævninger medvirker
ikke i
1) straffesager vedrørende overtræ-
delse af straffelovens §§ 172, 173,
191, 286, 289 eller 290, medmin-
dre sagen omfatter andre lovover-
trædelser, der efter stk. 4 skal på-
dømmes under medvirken af næv-
ninger, og
2) --
4.
I
§ 686, stk. 5, nr. 1,
indsættes ef-
ter »191,«: »191 a,«, og »289 eller
290« ændres til: »289, 290 eller §
290 a, stk. 2«.
§ 689.
--
Stk. 2-3. --
Stk. 4.
Domsmænd medvirker
ikke i
1) --
2)
de i straffelovens § 60, stk. 1,
nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte.
5.
I
§ 689, stk. 4, nr. 2,
indsættes ef-
ter »dømte«: », samt de i § 61, stk. 1
og 2, nævnte sager, hvor der alene
kan blive spørgsmål om at idømme
bøde i forbindelse med den betin-
gede dom for det forhold, der er be-
gået før den betingede dom eller i
prøvetiden for den betingede dom«.
§ 705.
Samtidig forfølgning mod
samme sigtede for flere forbrydelser
eller mod flere sigtede som delagtige
i en eller flere forbrydelser bør ske
under én sag, hvis dette kan ske uden
6.
I
§ 705, stk. 1,
ændres »væsent-
væsentlig forhaling eller vanskelig-
lig« til: »urimelig«.
hed.
Stk. 2. --
§ 721.
Påtale i en sag kan helt eller
delvis opgives i tilfælde,
1) --
2)
hvor videre forfølgning i øvrigt
ikke kan ventes at føre til, at sig-
7.
I
§ 721, stk. 1, nr. 2,
udgår »eller«.
tede findes skyldig, eller
3) --
Stk. 2. --
143
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0144.png
§ 721.
Påtale i en sag kan helt eller
delvis opgives i tilfælde,
1-2) --
3) hvor sagens gennemførelse vil
medføre vanskeligheder, omkost-
ninger eller behandlingstider, som
ikke står i rimeligt forhold til sa-
gens betydning og den straf, som i
givet fald kan forventes idømt.
Stk. 2. --
8.
I
§ 721, stk. 1,
indsættes efter nr.
2 som nyt nummer:
»3) hvor straffelovens § 10 b eller §
89 ville være anvendelig, såfremt
sigtede var at finde skyldig, når det
skønnes, at ingen eller kun en ube-
tydelig straf ville blive idømt, og at
domfældelse heller ikke i øvrigt vil
være af væsentlig betydning, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 724.
--
Stk. 2.
Er der truffet afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald,
kan strafforfølgning mod den, der
har været sigtet, kun fortsættes ef-
ter den overordnede anklagemyn-
digheds bestemmelse, hvis med-
delelse herom er forkyndt for den
pågældende inden 2 måneder fra
afgørelsens dato, medmindre sigte-
des forhold har hindret rettidig for-
kyndelse, eller betingelserne for
genoptagelse efter § 975 er til
stede.
Stk. 3. --
§ 748 a. --
Stk. 2.
--
Stk. 3.
Retten kan tillade, at an-
klageren deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation
med billede, hvis betingelserne i
stk. 2 er opfyldt.
9.
I
§ 724, stk. 2,
ændres »er for-
kyndt for den pågældende inden 2
måneder fra afgørelsens dato« til:
»er meddelt den pågældende med
Digital Post eller med anbefalet
brev inden 2 måneder fra afgørel-
sens dato«, og »sigtedes forhold har
hindret rettidig forkyndelse, eller«
udgår.
10.
Efter § 748 a, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4.
Retsmøder, der afholdes
med henblik på at opnå rettens ken-
delse om foranstaltninger i henhold
til denne lovs kapitel 69-74, hvor
der ikke er beskikket en forsvarer el-
ler en bistandsadvokat eller en ad-
vokat for den, som indgrebet vedrø-
rer, gennemføres så vidt muligt ved,
at anklageren deltager i retsmødet
ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede eller på skriftligt
grundlag.«
144
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0145.png
§ 757.
Når en sigtet, der er behørigt
tilsagt til et retsmøde, udebliver
uden oplyst lovligt forfald, kan ret-
ten beslutte, at han skal anholdes,
såfremt det i tilsigelsen eller under
møde for retten er tilkendegivet, at
han skal møde personligt og i ude-
blivelsestilfælde må vente at blive
anholdt.
§ 809.
Sigtede skal underkastes
mentalundersøgelse, når dette fin-
des at være af betydning for sagens
afgørelse. Hvis han ikke udtrykke-
ligt samtykker i undersøgelsen, kan
denne kun finde sted efter retsken-
delse. Er sigtede udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse
og uden oplyst lovligt forfald, kan
retten uden sigtedes tilstedeværelse
bestemme, at sigtede skal underka-
stes mentalundersøgelse. Det skal
fremgå af indkaldelsen til retsmø-
det, at udeblivelse uden oplyst lov-
ligt forfald kan medføre, at retten
træffer bestemmelse om mentalun-
dersøgelse. Er sigtede fængslet,
kan han ikke mentalundersøges
uden rettens bestemmelse.
Stk. 2. --
§ 855.
--
Stk. 2.
Er tiltalte udeblevet trods
lovlig indkaldelse og uden oplyst
lovligt forfald, kan retten be-
stemme, at der skal ske afhøring af
vidner og skønsmænd, der er mødt,
hvis retten finder, at dette er fore-
neligt med hensynet til tiltalte, og
hvis udsættelse af afhøringen vil
være til væsentlig ulempe for de
mødte eller medføre væsentlig ud-
sættelse af sagen. Afhøring kan
dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer
er mødt.
Stk. 3. --
Stk. 4.
Medmindre tiltalte har
samtykket heri, kan hovedforhand-
lingen kun gennemføres i medfør
af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte har væ-
ret lovligt indkaldt og det af indkal-
11.
I
§ 757, § 809, stk. 1, 3.
og
4.
pkt., § 855, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 4,
§ 896, stk. 3, nr. 2, § 897, stk. 1, nr.
1, § 920, stk. 2,
og
§ 1007 a
ændres
»oplyst lovligt forfald« til: »doku-
menteret lovligt forfald«.
145
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0146.png
delsen fremgår, at udeblivelse uden
oplyst lovligt forfald kan medføre,
at tiltalte dømmes for de forhold,
som tiltalen angår.
§ 896.
--
Stk. 2.
--
Stk. 3.
Indkaldelsen skal angive
1) --
2) at tiltaltes udeblivelse uden op-
lyst lovligt forfald kan medføre, at
tiltalte anholdes, jf. § 757, eller at
tiltalte dømmes for de forhold, som
tiltalen angår, uden mulighed for
anke, jf. §§ 855 og 902.
Stk. 4-6. --
§ 897.
Når der ikke under sagen er
spørgsmål om højere straf end
bøde, skal retten, medmindre om-
stændighederne taler imod det, be-
handle sagen, som om tiltalte har
tilstået det forhold, som den pågæl-
dende er tiltalt for, hvis tiltalte
1) udebliver fra hovedforhandlin-
gen uden oplyst lovligt forfald,
2)
--
3) --
Stk. 2-5.--
§ 920.
--
1-3) --
Stk. 2.
Udebliver tiltalte uden op-
lyst lovligt forfald i et tilfælde,
hvor dommen er anket af tiltalte,
og hvor anken omfatter bevisbe-
dømmelsen, kan retten ved ken-
delse afvise tiltaltes anke, hvis ret-
ten finder, at sagen ikke med nytte
kan behandles, uden at tiltalte er til
stede.
Stk. 3. --
§ 1007 a.
Er sigtede udeblevet
trods lovlig indkaldelse og uden
oplyst lovligt forfald, og fremmes
hovedforhandlingen ikke til dom i
tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, el-
ler § 897, stk. 1, nr. 1, skal sigtede
erstatte det offentlige de nødven-
dige udgifter, som er medgået til
146
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0147.png
behandlingen af det pågældende
retsmøde.
§ 783.
--
Stk. 2.
Angår efterforskningen en
overtrædelse af straffelovens kapi-
tel 12 eller 13 eller §§ 123 eller
180, § 183, stk. 2, §§ 191 eller 192
a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245,
§ 246, jf. § 245, § 252, stk. 1,
§ 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller
288, kan der i rettens kendelse i
medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller
3, ud over bestemte telefonnumre
anføres den person, som indgrebet
angår (den mistænkte). I så fald
skal politiet snarest muligt efter ud-
løbet af det tidsrum, inden for hvil-
ket indgrebet kan foretages, under-
rette retten om de telefonnumre,
som indgrebet har været rettet
imod, og som ikke er anført i ken-
delsen. Hvis særlige forhold taler
for det, skal underretning efter 2.
pkt. ske senest 24 timer efter ind-
grebets iværksættelse. Underret-
ning efter 2. og 3. pkt. skal inde-
holde en angivelse af de bestemte
grunde, der er til at antage, at der
fra de pågældende telefonnumre
gives meddelelser til eller fra den
mistænkte. Retten underretter den
beskikkede advokat, jf. § 784,
stk. 1, der herefter kan indbringe
spørgsmålet om lovligheden af ind-
grebet for retten. Retten træffer af-
gørelse ved kendelse. Burde ind-
grebet efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give
meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 3. --
Stk. 4.
Såfremt indgrebets øje-
med ville forspildes, dersom ret-
skendelse skulle afventes, kan po-
litiet træffe beslutning om at fore-
tage indgrebet. I så fald skal poli-
tiet snarest muligt og senest inden
24 timer fra indgrebets iværksæt-
telse forelægge sagen for retten.
Retten afgør ved kendelse, om ind-
12.
I
§ 783, stk. 2, 7. pkt.,
og
stk. 4,
4. pkt., § 791 c, stk. 4, 4. pkt., § 791
d, stk. 6, 4. pkt.,
og
§ 791 e, stk. 4, 4.
pkt.,
ændres »Justitsministeriet« til:
»Rigsadvokaten«.
13.
I
§ 783, stk. 2,
indsættes som
8.
pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfat-
telse ikke burde være foretaget af
Politiets Efterretningstjeneste, ind-
berettes til Justitsministeriet.«
147
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0148.png
grebet kan godkendes, samt om det
kan opretholdes, og i bekræftende
fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1,
2.-3. pkt., og stk. 3. Burde indgre-
bet efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give
meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. --
14.
I
§ 783, stk. 4,
indsættes som
5.
pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfat-
telse ikke burde være foretaget af
Politiets Efterretningstjeneste, ind-
berettes til Justitsministeriet.«
§ 791 c.
--
Stk. 2-3. --
Stk. 4.
Såfremt indgrebets øje-
med ville forspildes, dersom ret-
skendelse skulle afventes, kan po-
litiet træffe beslutning om at fore-
tage indgrebet. I så fald skal poli-
tiet snarest muligt og senest inden
24 timer fra indgrebets iværksæt-
telse forelægge sagen for retten.
Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det
kan opretholdes, samt i bekræf-
tende fald for hvilket tidsrum, jf.
stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde ind-
grebet efter rettens opfattelse ikke
have været foretaget, skal retten
give meddelelse herom til Justits-
ministeriet.
Stk. 5. --
§ 791 d.
--
Stk. 2-5. --
Stk. 6.
Såfremt indgrebets øje-
med i medfør af stk. 1, 2. pkt., ville
forspildes, hvis retskendelse skulle
afventes, kan politiet træffe beslut-
ning om blokering. I så fald skal
politiet snarest muligt og senest in-
den 24 timer fra indgrebets iværk-
sættelse forelægge sagen for retten.
Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det
kan opretholdes. Burde indgrebet
efter rettens opfattelse ikke have
været foretaget, skal retten give
meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
§ 791 e.
--
15.
I
§ 791 c, stk. 4,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfat-
telse ikke burde være foretaget af
Politiets Efterretningstjeneste, ind-
berettes til Justitsministeriet.«
16.
I
§ 791 d, stk. 6,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfat-
telse ikke burde være foretaget af
Politiets Efterretningstjeneste, ind-
berettes til Justitsministeriet.«
148
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0149.png
Stk. 2-3. --
Stk. 4.
Hvis indgrebets øjemed
ville forspildes, dersom retsken-
delse skulle afventes, kan politiet
træffe beslutning om at foretage
indgrebet. I så fald skal politiet
snarest muligt og senest inden 24
timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten
afgør ved kendelse, om indgrebet
kan godkendes, og om det kan op-
retholdes, og i bekræftende fald for
hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-
6. pkt. Burde indgrebet efter rettens
opfattelse ikke have været foreta-
get, skal retten give meddelelse
herom til Justitsministeriet.
Stk. 5-9. --
17.
I
§ 791 e, stk. 4,
indsættes som
5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfat-
telse ikke burde være foretaget af
Politiets Efterretningstjeneste, ind-
berettes til Justitsministeriet.«
§ 810.
Såfremt sigtede ikke
samtykker i, at der søges tilveje-
bragt oplysninger om hans person-
lige forhold ved henvendelse til
hans pårørende eller andre privat-
personer, kan dette kun ske, hvis
retten finder det af væsentlig be-
tydning for sagens afgørelse og ved
18.
I
§ 810
indsættes som
2.
og
3.
kendelse træffer bestemmelse
pkt.:
herom.
»Er sigtede udeblevet fra et rets-
møde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
kan retten afsige kendelse efter 1.
pkt. uden sigtedes tilstedeværelse.
Det skal fremgå af indkaldelsen til
retsmødet, at udeblivelse uden do-
kumenteret lovligt forfald kan med-
føre, at retten afsiger kendelse som
nævnt i 2. pkt.«
§ 855.
--
Stk. 2.
--
Stk. 3.
En hovedforhandling skal,
hvis anklagemyndigheden frem-
sætter begæring herom, fremmes
til dom i tiltaltes fravær, hvis retten
ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig,
1-2) --
3)
når der under sagen alene er
spørgsmål om ubetinget fængsels-
19.
I
§ 855, stk. 3, nr. 3,
indsættes
straf i 1 år eller derunder, konfiska-
efter »eller derunder,«: »at en foran-
149
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0150.png
tion, udvisning, rettighedsfraken-
delse eller erstatning og tiltalte har
givet samtykke til gennemførelse
af hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes højere
straf end ubetinget fængsel i 6 må-
neder eller andre retsfølger end
konfiskation, udvisning, førerrets-
frakendelse eller erstatning, eller
5) -–
Stk.4. --
staltning efter straffelovens § 68
skal have sit forblivende med en al-
lerede idømt foranstaltning,«.
20.
I § 855, stk. 3, nr. 4, indsættes
efter »andre retsfølger end«: », at en
foranstaltning efter straffelovens §
68 skal have sit forblivende med en
allerede idømt foranstaltning,«, og
»førerretsfrakendelse« ændres til:
»frakendelse efter færdselsloven og
lov om sikkerhed til søs«.
§ 896. –
Stk. 2. –
Stk. 3.
Indkaldelsen skal angive
1) --
2) at tiltaltes udeblivelse uden op-
lyst lovligt forfald kan medføre, at
tiltalte anholdes, jf. § 757, eller at
tiltalte dømmes for de forhold, som
tiltalen angår, uden mulighed for
anke, jf. §§ 855 og 902.
Stk. 4-6.
--
21.
I
§ 896, stk. 3, nr. 2,
indsættes
efter »jf. § 757,«: »at tiltaltes ret til
at modtage visse offentlige ydelser
kan begrænses,«.
§ 902.
Anklagemyndigheden
kan
kun anke, når der efter loven kan
idømmes andre offentligretlige føl-
22.
I
§ 902, stk. 1,
indsættes efter
ger end bøde eller konfiskation for
»for lovovertrædelsen«: », medmin-
lovovertrædelsen.
dre anken er til fordel for tiltalte«.
Stk. 2-4. –
§ 920.
–
Stk. 2.
Udebliver tiltalte uden op-
lyst lovligt forfald i et tilfælde,
hvor dommen er anket af tiltalte,
og hvor anken omfatter bevisbe-
dømmelsen, kan retten ved ken-
delse afvise tiltaltes anke, hvis ret-
ten finder, at sagen ikke med nytte
kan behandles, uden at tiltalte er til
stede.
Stk. 3. --
23.
I
§ 920, stk. 2,
ændres »og hvor
anken omfatter bevisbedømmelsen,
kan retten ved kendelse afvise tiltal-
tes anke, hvis retten finder, at sagen
ikke med nytte kan behandles, uden
at tiltalte er til stede.« til: »afviser
retten ved kendelse tiltaltes anke.«
§ 920.
–
Stk. 2. –
Stk. 3.
Retten kan endvidere ved
24.
I
§ 920, stk. 3,
udgår »anklage-
kendelse afvise tiltaltes anke, hvis
skrift eller« og som
2.
og
3. pkt.
ind-
anklageskrift eller indkaldelse på
sættes:
grund af tiltaltes forhold ikke på
150
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0151.png
sædvanlig måde har kunnet forkyn-
»Afvisning kan ske forud for ho-
des for tiltalte.
vedforhandlingen. Før der træffes
afgørelse om afvisning af en anke,
skal tiltaltes forsvarer og anklage-
myndigheden have adgang til at ud-
tale sig om spørgsmålet og gives
frist for deres eventuelle bemærk-
ninger, hvorefter retten træffer afgø-
relse.«
§ 987.
Er en udebleven tiltalt blevet
domfældt, uden at anke efter reg-
lerne i kapitel 82 kan finde sted,
kan domfældte begære sagen gen-
optaget til ny forhandling, når den
pågældende godtgør, at have haft
lovligt forfald og ved ham utilreg-
nelige omstændigheder har været
forhindret fra i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke ret-
tidigt er kommet til domfældtes
kundskab. Begæringen må frem-
sættes over for den ret, som har af-
sagt dom i sagen, inden sådan frist
som bestemt i § 904, jf. § 910.
Reglerne i §§ 979, stk. 2,-982 fin-
der tilsvarende anvendelse. Nægtes
genoptagelse, kan spørgsmålet ind-
bringes for Den Særlige Klageret
efter reglerne om kære til Højeste-
ret.
Stk. 2. –
Stk. 3.
Hvis sagen i medfør af §
855, stk. 3, nr. 4, er fremmet i til-
taltes fravær, kan domfældte be-
gære sagen genoptaget til ny for-
handling, hvis domfældte er afskå-
ret fra at anke dommen i medfør af
§ 902, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis
den domfældte godtgør at have haft
lovligt forfald og ved ham utilreg-
nelige omstændigheder har været
forhindret fra i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke ret-
tidigt er kommet til domfældtes
kundskab. Begæringen må frem-
sættes over for den ret, som har af-
sagt dom i sagen, inden 14 dage fra
dommens forkyndelse efter § 219
a, stk. 5. Retten kan undtagelsesvis
genoptage sagen, hvis begæring
25.
I
§ 987, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3,
1. pkt.,
ændres »når den pågældende
godtgør at have haft lovligt forfald«
til: »når den pågældende dokumen-
terer at have haft lovligt forfald«.
151
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0152.png
indgives senere, men inden 1 år ef-
ter dommens forkyndelse. Reg-
lerne i stk. 1, 3. og 4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5. --
§ 1018 f.
--
Stk. 2-3.
--
Stk. 4.
Sagen behandles under
26.
§ 1018 f, stk. 4,
affattes således:
medvirken af domsmænd, med-
”Stk.
4.
Sagen behandles uden
mindre erstatningskravet er frem-
medvirken af domsmænd.”
sat som følge af en sag vedrørende
en lovovertrædelse, der efter loven
ikke kan medføre højere straf end
bøde eller fængsel i 4 måneder, el-
ler af en sag, der er afgjort i retten
uden medvirken af nævninger eller
domsmænd.
§2
I færdselsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1324 af 21. november
2018, som ændret senest ved lov nr.
2083 af 21. december 2020, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 119 a.
--
Stk. 2.
Hvis en sag efter § 125,
stk. 1, nr. 1, ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde og
der skønnes at være et sikkert
grundlag for betinget frakendelse
af førerretten eller kørselsforbud,
kan anklagemyndigheden anvende
den i stk.
1-9) --
Stk. 3-5. --
1.
I
§ 119 a, stk. 2,
indsættes efter »§
125, stk. 1, nr. 1, «: »eller § 129, stk.
1, nr. 1,«, og »eller kørselsforbud«
ændres til: », kørselsforbud eller be-
tinget frakendelse af retten til at føre
lille knallert,«.
§3
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 23.
september 2019, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 59 af 19. januar
2021, foretages følgende ændringer
1.
Efter § 10 i indsættes i kapitel 3:
Ȥ 10 j.
En person kan i en periode
på 12 uger alene modtage ydelser
152
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0153.png
efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c el-
ler 7 med et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejsey-
delse og overgangsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, hvis personen er tiltalt i
en straffesag og er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
og retten har truffet anholdelsesbe-
slutning i sagen, jf. retsplejelovens
§ 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. rets-
plejelovens § 757.
Stk. 3.
Ophæves en anholdelsesbe-
slutning, jf. retsplejelovens § 757,
under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse, efterbetales den del af
ydelserne efter denne lovs kapitel 4,
6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt,
jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser
for udbetaling af ydelserne var op-
fyldt i perioden.
Stk. 4.
Anklagemyndigheden un-
derretter kommunen, hvis anklage-
myndigheden får formodning om, at
en person, der er tiltalt i en straf-
fesag og er udeblevet fra et rets-
møde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
og hvor retten har truffet anholdel-
sesbeslutning i sagen, jf. retspleje-
lovens § 757, modtager ydelser efter
denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.
Anklagemyndigheden underretter
endvidere kommunen, hvis rettens
anholdelsesbeslutning, jf. retspleje-
lovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte
personer efterfølgende ophæves.«
§ 91.
--
Stk. 2.
--
Stk. 3.
Kommunen skal træffe af-
gørelse om tilbagebetaling af udbe-
talte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a,
6 b og 7, hvis ydelserne overstiger
niveauet for integrationsydelse ef-
2.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »§§ 10 f og
ter § 22, stk. 2 og 3, for den peri-
10 h« til: »§§ 10 f, 10 h og 10 j«.
ode, der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Stk. 4. --
153
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0154.png
§4
I lov om social pension, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 983 af 23. septem-
ber 2019, som ændret senest ved §
11 i lov nr. 2227 af 29. december
2020, foretages følgende ændringer
§ 31.
--
Stk. 2-3. --
Stk. 4.
Det beregnede grundbeløb
og pensionstillæg kan højst udbeta-
les med et beløb svarende til inte-
grationsydelse efter § 22, stk. 2 og
1.
I
§ 31, stk. 4,
og
§ 32 c, stk. 2,
3, i lov om aktiv socialpolitik, når
ændres »§§ 46 d eller 46 f« til: »§§
pensionisten er omfattet af §§ 46 d
46 d, 46 f eller 46 g«.
eller 46 f.
§ 32 c.
--
Stk. 2.
Førtidspensionen kan
højst udbetales med et beløb sva-
rende til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv soci-
alpolitik, når pensionisten er om-
fattet af §§ 46 d eller 46 f.
2.
Efter § 46 f indsættes:
Ȥ 46 g.
Pensionen efter §§ 31, 32
c og 48 a kan i en periode på 12 uger
højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejsey-
delse og overgangsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpo-
litik, hvis modtageren er tiltalt i en
straffesag og er udeblevet fra et rets-
møde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
og retten har truffet anholdelsesbe-
slutning i sagen, jf. retsplejelovens
§ 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. rets-
plejelovens § 757.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling
af udbetalt pension i perioden nævnt
i stk. 1, hvis den udbetalte pension
overstiger selvforsørgelses- og
154
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
2335930_0155.png
hjemrejseydelse og overgangsy-
delse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik i 12-ugersperio-
den.
Stk. 4.
Ophæves en anholdelsesbe-
slutning, jf. retsplejelovens § 757,
under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt, jf.
stk. 1, hvis de øvrige betingelser for
udbetaling af pensionen var opfyldt
i perioden.
Stk. 5.
Anklagemyndigheden un-
derretter Udbetaling Danmark, hvis
anklagemyndigheden får formod-
ning om, at en person, der er tiltalt i
en straffesag og er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
og hvor retten har truffet anholdel-
sesbeslutning i sagen, jf. retspleje-
lovens § 757, modtager pension ef-
ter denne lovs §§ 31, 32 c eller 48 a.
Anklagemyndigheden underretter
endvidere Udbetaling Danmark,
hvis rettens anholdelsesbeslutning,
jf. retsplejelovens § 757, for de i 1.
pkt. nævnte personer efterfølgende
ophæves.«
§5
I lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 982 af 23. september 2019,
som ændret senest ved § 10 i lov nr.
2227 af 29. december 2020, foreta-
ges følgende ændringer
§ 29.
--
Stk. 2-4.
--
Stk. 5.
Det beregnede grundbeløb
og pensionstillæg kan højst udbeta-
les med et beløb svarende til inte-
grationsydelse efter § 22, stk. 2 og
3, i lov om aktiv socialpolitik, når
1.
I
§ 29, stk. 5,
ændres »§§ 45 d el-
pensionisten er omfattet af §§ 45 d
ler 45 f « til: »§§ 45 d, 45 f eller 45
g«.
eller 45 f.
2.
Efter § 45 f indsættes:
155
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
Ȥ 45 g.
Det beregnede grundbe-
løb og pensionstillæg, jf. § 29, kan i
en periode på 12 uger højst udgøre
et beløb, der svarer til selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse og over-
gangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvis
modtageren er tiltalt i en straffesag
og er udeblevet fra et retsmøde trods
lovlig indkaldelse og uden doku-
menteret lovligt forfald, og retten
har truffet anholdelsesbeslutning i
sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. rets-
plejelovens § 757.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling
af udbetalt pension i perioden nævnt
i stk. 1, hvis den udbetalte pension
overstiger selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsy-
delse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik i 12-ugersperio-
den.
Stk. 4.
Ophæves en anholdelsesbe-
slutning, jf. retsplejelovens § 757,
under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt, jf.
stk. 1, hvis de øvrige betingelser for
udbetaling af pensionen var opfyldt
i perioden.
Stk. 5.
Anklagemyndigheden un-
derretter Udbetaling Danmark, hvis
anklagemyndigheden får formod-
ning om, at en person, der er tiltalt i
en straffesag og er udeblevet fra et
retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
og hvor retten har truffet anholdel-
sesbeslutning i sagen, jf. retspleje-
lovens § 757, modtager pension ef-
ter denne lovs § 29. Anklagemyn-
digheden underretter endvidere Ud-
betaling Danmark, hvis rettens an-
holdelsesbeslutning, jf. retspleje-
lovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte
personer efterfølgende ophæves.«
156
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
§6
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
ændret senest ved § 6 i lov nr. 2202
af 29. december 2020, foretages føl-
gende ændring:
1.
Efter § 132 indsættes:
Ȥ 132 a.
Det beregnede tilskud
efter §§ 123, 124 og 126 kan i en pe-
riode på 12 uger højst udbetales på
et niveau, der svarer til ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis modtageren
er tiltalt i en straffesag og er udeble-
vet fra et retsmøde trods lovlig ind-
kaldelse og uden dokumenteret lov-
ligt forfald, og retten har truffet an-
holdelsesbeslutning i sagen, jf. rets-
plejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor retten har truffet
beslutning om anholdelse, jf. rets-
plejelovens § 757.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe af-
gørelse om tilbagebetaling af udbe-
talt tilskud efter §§ 123, 124 og 126,
der overstiger ydelserne nævnt i §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv soci-
alpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Ophæves en anholdelsesbe-
slutning, jf. retsplejelovens § 757,
under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse, efterbetales den del af
tilskuddet, der ikke er udbetalt, jf.
stk. 1, hvis de øvrige betingelser for
udbetaling af tilskuddet var opfyldt
i perioden.
Stk. 5.
Anklagemyndigheden un-
derretter kommunen, hvis anklage-
myndigheden får formodning om, at
en person, der er tiltalt i en straf-
fesag og er udeblevet fra et rets-
møde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald,
og hvor retten har truffet anholdel-
sesbeslutning i sagen, jf. retspleje-
lovens § 757, modtager tilskud efter
157
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Orientering om lovforslag om bl.a. ydelsesnedsættelse ved udeblivelse fra retsmøde, fra beskæftigelsesministeren
denne lovs §§ 123, 124 og 126. An-
klagemyndigheden underretter end-
videre kommunen, hvis rettens an-
holdelsesbeslutning, jf. retspleje-
lovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte
personer efterfølgende ophæves.«
158