Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 176
Offentligt
2335737_0001.png
Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og
udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023
Ramme for strategien
Den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning danner rammen for den
forskningsindsats, der finansieres af Beskæftigelsesministeriet, herunder
Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Den nationale forskningsstrategi forventes at være gældende i 10 år fra 2021 og
evalueres hvert tredje år. Denne strategi vil blive evalueret og evt. justeret, når den
nationale forskningsstrategi er blevet evalueret første gang.
Indledning
Det skal være sikkert og sundt, at gå på arbejde. Arbejdsmiljøforskningsfonden har til
opgave at stimulere kvaliteten og relevansen af arbejdsmiljøforskningen. Fonden
støtter forskning og udvikling, der kan medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet.
Det er først og fremmest hos den enkelte virksomhed
1
, at arbejdsmiljøet kan flyttes,
og virksomhederne i Danmark skal derfor have de bedste forudsætninger for at sikre
et godt arbejdsmiljø i dag og i fremtiden.
Det overordnede mål med strategien er, at både små og store virksomheder får den
nødvendige forskningsbaserede viden om arbejdsmiljø, så de kan handle og styrke
forebyggelsen af arbejdsulykker, negative fysiske og psykiske påvirkninger i arbejdet
og arbejdsbetingede sygdomme. Forskningen skal også bidrage til tidlig forebyggelse
af de langsigtede virkninger på helbredet af risikofaktorer i arbejdsmiljøet, og til, at
positive faktorer i arbejdsmiljøet anvendes aktivt af virksomhederne.
Det danske arbejdsmarked er under fortsat forandring. Ny teknologi, digitalisering,
udvikling i danskerne sundhed og nye måder at arbejde på giver nye muligheder og
nye udfordringer i indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Forskningen skal bidrage til at
opfange, frembringe og formidle ny viden om disse muligheder og udfordringer.
Forskningen skal også bidrage til at sikre attraktive og udviklende arbejdspladser,
modvirke udstødelse fra arbejdsmarkedet, fastholde mennesker i arbejde og
tilvejebringe et sundt og sikkert arbejdsliv til gavn for den enkelte, virksomhederne og
samfundet.
Ved ”virkso heder” forstås her og i det følge de både private virkso heder og offe tlige
institutioner, myndigheder og virksomheder.
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
2335737_0002.png
Mission:
Fonden skal gennem sin støtte til forskning og udvikling bidrage til, at der
–
i lyset af
den samfundsmæssige udvikling
–
opbygges og formidles ny, relevant og praktisk
anvendelig viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, der sætter virksomheder og
andre aktører i stand til at handle, samarbejde og forebygge på et vidensbaseret
grundlag.
Side 2/8
Visioner:
Det skal ske gennem opfyldelse af Fondens visioner:
1. Høj kvalitet i forskningen
2. Klar relevans i forskningen
3. Tværdisciplinært samarbejde mellem forskningsmiljøerne
4. Uddannelse af forskere inden for arbejdsmiljø
5. Handlings- og brugerorienteret forskning og formidling af forskningsresultater
1. Fonden sikrer høj kvalitet i forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet. Fonden
støtter kun forskningsfagligt kvalificerede projekter, der er godkendt i Det
Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg hhv. Udvalget for Udvikling og
Udredning, og lægger vægt på, at forskningen bidrager til at øge den evidensbaserede
viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde.
Fonden støtter forskning, der tager udgangspunkt i de tre evidenstyper, der er fastlagt
i den nationale forskningsstrategi:
Forskning i årsagssammenhænge
Forskning i sammenhænge mellem arbejdsmiljøet og medarbejdernes helbred skaber
viden om, hvor der skal sættes ind.
Forskning i virkemidler
Forskning i virkemidler skaber viden om forebyggelse, om hvad der kan hjælpe når
skaden er sket eller sikre, at den ikke sker igen.
Forskning i implementering og udbredelse
Forskning i implementering og udbredelse skaber viden om, hvordan virkemidler på
arbejdsmiljøområdet kan implementeres og udbredes i praksis.
Evidenstyperne er nærmere beskrevet i bilaget
til ”National
strategi for
arbejdsmiljøforskning”
fra oktober 2020.
Læs mere her:
https://bm.dk/media/15268/strategi-for-arbejdsmiljoeforskning.pdf
Evidensbegrebet rummer, når det gælder arbejdsmiljøforskning, viden fra vidt
forskellige videnskabelige traditioner, fx
–
men ikke afgrænset til
–
epidemiologisk
viden om sammenhænge mellem risikofaktorer og helbredsudfald, økonomiske
beregninger af gevinster ved investering i arbejdsmiljøindsatser samt fx sociologisk og
antropologisk viden om menneskelige relationer, sociale institutioner og kulturel
betydning i specifikke kontekster på arbejdspladserne. Ligeledes rummer
evidensbegrebet forskellige typer af forskningsspørgsmål, som kan belyses med afsæt
i forskellige discipliners videnskabsteori, tilgange og metoder.
2. Fonden sikrer relevansen i forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet. Det sker
konkret via tematiske opslag og tildeling af midler baseret på Det Strategiske
Arbejdsmiljøforskningsudvalgs relevansvurdering. Ved opslag af temaer og tildeling af
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
2335737_0003.png
midler til forsknings- og udviklingsprojekter skal mindst to af de følgende
prioriteringsparametre kunne opfyldes:
Side 3/8
•
Udbredelse, alvorlighed og potentiale
Prioritering af forskning, der understøtter viden på områder, hvor et arbejdsmiljø-
problem er meget udbredt, hvor problemet er meget alvorligt, eller hvor der er stort
potentiale (både menneskeligt og økonomisk).
•
Utilstrækkeligt vidensniveau
Der skal være overblik over den eksisterende tilgængelige viden, og forskningen bør
prioriteres inden for områder med manglende viden.
•
Sammenhæng med de nationale arbejdsmiljømål
Forskning, som direkte eller indirekte kan understøtte arbejdet med at nå de nationale
mål. De nationale mål er uddybet nedenfor.
3. Der er mange videnskabelige og faglige felter, der bidrager med ny viden på
arbejdsmiljøområdet, og disse felter har ofte vidt forskellige videnskabelige
traditioner. Fonden prioriterer tværvidenskabelighed i forsknings- og
udviklingsprojekterne, samarbejde mellem forskellige forskningsmiljøer på tværs af
emner og problemstillinger og internationalt forskningssamarbejde. Det er vigtigt, at
arbejdsmiljøforskningen bredes ud, så nye forskningsdiscipliner og
forskningsinstitutioner/-miljøer får gode muligheder for at bidrage med viden på
arbejdsmiljøområdet.
4. Fonden styrker forskeruddannelse på arbejdsmiljøområdet gennem et særligt fokus
på bevillinger til ph.d.- og post.doc.-projekter.
5. Fonden prioriterer handlings- og brugerorienteret forskning og formidling af
resultaterne fra støttede projekter. At forskningen og formidlingen skal være
handlings- og brugerorienteret er ikke kun et spørgsmål om kommunikation fra
forskere til brugere. Fonden ønsker, at brugere og forskere i højere grad er i dialog og
udveksler viden om arbejdsmiljø, og at brugere inddrages i hele forskningsprocessen,
jfr. det såkaldte det såkaldte Knowledge Transfer and Exchange perspektiv, som er en
tilgang med fokus på relevans, udbredelse og anvendelse. Det kan fx ske gennem brug
af ”vide sbrob ggere”
og interessentgrupper, og ved at afdække forskningsbehov i
samarbejde med praktikere. Herved øges potentialet for, at virksomhederne får den
viden, de har behov for til at implementere gode løsninger, og at viden om
arbejdsmiljø forankres på arbejdspladserne.
Denne vision er uddybet i appendikset til strategien.
De nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen
De nationale mål skal fremme et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, og fremme at
centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning. Målene er aftalt
mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og gælder som udgangspunkt til
2030.
2
2
Som det fremgår af trepartsaftalen om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen
er der ”e ighed o , at aftaleparter e i fællesskab ka justere åle e, f hvis de ge erelle
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
2335737_0004.png
De nationale mål er:
Arbejdsulykker: Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser
–
færre skal udsættes for
arbejdsulykker.
Ambitionen med målet er, at arbejdspladser arbejder aktivt for en høj grad af
sikkerhed og en stærk sikkerhedskultur, og at lønmodtagere oplever et godt
sikkerhedsklima på arbejdspladsen. Det er med henblik på, at betydeligt færre
lønmodtagere kommer til skade i ulykker på arbejdet.
Kemisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt arbejde med kemi
–
færre skal udsættes for
farlig kemi på arbejdspladsen.
Ambitionen med målet er, at arbejdspladser, hvor der arbejdes med farlig kemi,
arbejder aktivt med at forebygge efter STOP-princippet, og at lønmodtagere oplever,
at udsættelse for farlig kemi og biologisk materiale i deres arbejde forebygges. Det er
med henblik på, at betydeligt færre lønmodtagere indånder farlig kemi eller organisk
materiale, samt at betydeligt færre har hudkontakt med kemikalier eller vådt arbejde.
Ergonomisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø
–
færre skal
udsættes for væsentlige fysiske belastninger.
Ambitionen med målet er, at
arbejdspladser organiserer arbejdet ergonomisk hensigtsmæssigt og anvender
tidssvarende tekniske hjælpemidler, og at lønmodtagere oplever, at væsentlige fysiske
belastninger forebygges. Det er med henblik på, at betydeligt færre lønmodtagere
bliver udsat for væsentlige fysiske belastninger i arbejdet.
Psykisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø
–
færre skal udsættes for
væsentlige psykiske belastninger.
Ambitionen med målet er, at arbejdspladser arbejder aktivt med at forebygge og
håndtere væsentlige risici i det psykiske arbejdsmiljø. Det er med henblik på, at
betydeligt færre lønmodtagere oplever ubalance mellem høje krav i arbejdet og lav
indflydelse i arbejdet, samt at betydeligt færre lønmodtagere udsættes for krænkende
handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet.
Side 4/8
Strategiske prioriteringer
Med henvisning til de nationale mål og de strategiske prioriteringer i den nationale
strategi for arbejdsmiljøforskning ønsker fonden forsknings- og udviklingsprojekter,
der belyser og understøtter følgende temaer:
Tema: Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred
Viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og helbred er vigtige grundsten
i arbejdsmiljøforskningen for at identificere grundlaget for forskning i forebyggelse,
virkemidler og prædiktion af forskellige udfald som fx sygefravær, tidlig
tilbagetrækning og intermediære mål som fx adfærdsændringer.
Tema: Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats
Der er brug for mere forskningsbaseret viden om virkemidler på arbejdsmiljøområdet.
Det gælder både viden om effekten af virkemidler og viden om hvilke betingelser der
skal være opfyldt, for at virkemidlerne er effektive. Der er især behov for viden om
udvikling på området viser nye tendenser eller på baggrund af ny forskningsmæssig viden, der
giver a led i g til revurderi g af åle e.”
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
handlinger, adfærd eller aktiviteter, der kan forbedre arbejdsmiljøet på
virksomhederne, fx:
Side 5/8
• Virkso heder es ege i dsats
• Virk i ge af virkso heder es s ste atiske arbejds iljøarbejde,
herunder hvilke
organisatoriske faktorer, der fremmer eller hæmmer et systematisk
arbejdsmiljøarbejde
• Vide o , hvorda sa arbejde o arbejds iljø fu gerer på arbejdspladser e
• Virk i ger e af fora dri ger på arbejdspladse , so ” aturlige eksperi e ter”
• Vide o hvad der otiverer virkso heder e
• I terve tio sstudier
omfattende forebyggende indsatser og initiativer til at afhjælpe
konstaterede problemer, herunder tidlig forebyggelse af de langsigtede virkninger på
helbredet af risikofaktorer og positive faktorer i arbejdsmiljøet
• Forsk i g i arbejds iljø æssige tiltag
på alle IGLO-niveauer, både når skaden er
sket og forebyggende tiltag så skaden ikke kommer igen, herunder samspil mellem
arbejdsplads, kommune og sundhedsvæsen
Der henvises i øvrigt til den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning.
Tema: Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser
Forskning i implementering og udbredelse af viden er centralt for, at den viden der
skabes på arbejdsmiljøområdet, kan give det størst mulige grundlag for
samfundsmæssig impact. Der er behov for implementeringsforskning, så viden om
forebyggelse af risikofaktorer testes i praksis, og nye arbejdsmiljømæssige tiltag på
arbejdspladserne kan udvikles og forankres. Det vil være relevant at inddrage
eksisterende viden samt danske og internationale erfaringer i forskningen.
Tværgående temaer
Da arbejdskraftudbuddet mindskes i fremtiden, og tilbagetrækningsalderen udskydes,
ønsker fonden projekter med fokus på, hvordan forebyggelse og
konsekvensforebyggelse kan bidrage til at fastholde medarbejderne i arbejde.
Herudover er det relevant at få belyst problemstillinger relateret til
kønsforskelle, sproglig og kulturel baggrund, alder, unge og nyansatte,
korttidsansatte samt udsatte grupper,
nye organisationsformer, samarbejdsformer, virksomheds- og
ansættelsesformer m.v. som følge af bl.a. den teknologiske og sociale
udvikling i samfundet
sikring af et godt arbejdsmiljø samtidig med fastholdelse at høj produktivitet
og god kvalitet i opgaveløsningen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Der vil i perioden blive udbudt et antal arbejdsmedicinske udredninger efter aftale
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Metoder og tilgange
Udvikling af nye metoder og udfaldsmål
Fonden vil gerne stimulere til nytænkende interventionsstudier, som udvikler og
afprøve nye metoder, værktøjer og indsatser. Arbejdsmiljøforskningsfonden vil også
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
gerne fremme, at der gennemføres flere pilotprojekter og projekter af kortere
varighed (1-2 år). Der vil blive lagt vægt på, at der i projekterne er et tæt samarbejde
mellem forskere og praktikere.
Det er en ambition, at arbejdsmiljøforskningen fortsat skal undersøge andre
udfaldsmål end helbredsmæssige udfaldsmål. De senere år har der været større fokus
på udfaldsmål som fx sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er
dog et potentiale for, at arbejdsmiljøforskningen også undersøger andre relevante
udfaldsmål som fx adfærdsændringer, forebyggelsespraksis, sygenærvær,
produktivitet, arbejdsevne og fastholdelse. Det vil også være relevant have fokus på
udvikling af nye typer af indikatorer for arbejdsmiljøet.
Der kan både forskes i områder, der tager udgangspunkt i kendte teorier og metoder
med henblik på en mere målrettet indsats, og i områder, som tager udgangspunkt i
nye og uudforskede problemstillinger og anvender nye teorier og metoder, og hvor
tilgangen er mere eksplorativ. Fonden ser et behov for, at arbejdsmiljøproblemer
bliver belyst ved brug af både kvantitative studier og kvalitative studier. Ofte vil
studier kunne styrkes ved at gøre brug af begge tilgange
Adgang til data
Viden om arbejdsmiljø kan og bør tilvejebringes fra mange forskellige datakilder,
afhængigt af forskningsspørgsmålet. Det kan være data fra registerstudier,
spørgeskemaundersøgelser, kvalitative interviews, observationer, objektive målinger
osv. På de områder, hvor det er muligt, er der behov for at udvikle metoder til
objektive målinger, som kan foregå under faktiske arbejdsforhold.
Arbejdsmiljøforskningsfonden opfordrer interessenter på arbejdsmiljøområdet til
både at bidrage til udbredelse af egne data, så de kan komme i spil og skabe den
størst mulige samfundsmæssige værdi, og ligeledes til at være proaktive og åbne for
dialog om nye datamuligheder.
Side 6/8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
Appendiks til forskningsstrategi
Formidling og udbredelse af viden
Forskningsprojekterne skal gennem formidlingsaktiviteter gøre den
forskningsbaserede viden tilgængelig og handlingsrettet, så alle relevante
arbejdsmiljøaktører kan træffe beslutninger om ændringer i arbejdsmiljøindsatsen på
et velfunderet grundlag. Det kan ske gennem populærvidenskabelige artikler, sociale
medier, blogs, konferencer, seminarer, workshops etc.
Det er samtidig fondens ambition, at der fremadrettet er et større fokus på at sikre
mobilisering af ny viden. Det er derfor vigtigt, at projekterne forholder sig til, hvordan
deres resultater kan omsættes i praksis. Ligesom det er vigtigt, at projekterne
samarbejder med aktører, som har tæt kontakt til virksomhederne, dvs. parter,
arbejdsmiljørådgivere og BFA. Det bør også ske gennem øget brobygning mellem
forskning og praksis, via systematisk inddragelse af interessenter og målgrupper og via
inddragelse af interessenter som brancheorganisationer og virksomhedsnetværk.
Både forskere og interessenter skal have fokus på at sikre mobiliseringen af ny viden.
Forskerne skal på den ene side være opsøgende i forhold til vidensbehovet blandt
virksomheder, rådgivere, myndigheder osv., således at forskningen ikke kun drives af
push-faktorer (forskernes egne idéer og ønsker) men også af pull-faktorer
(virksomhedernes behov for viden) og udveksling af information idéer og erfaringer
med forskningsbrugere. Og interessenterne (rådgivere, arbejdsmarkedets parter og
myndigheder) skal på den anden side sikre, at de har kapacitet til at gå i dialog med
forskere om forskningsbehov i praksis, til at vurdere og fortolke ny viden og
understøtte implementeringen af nye tiltag baseret på ny viden på arbejdspladserne.
Fonden lægger ved vurdering af ansøgninger stor vægt på, at de har en
gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, hvordan projektet tænkes
formidlet og gjort tilgængeligt i både et videnskabeligt og et populært og bredere regi.
Fonden følger løbende op på, om de støttede projekter og resultaterne fra disse
formidles til relevante aktører. Formålet er at understøtte og vurdere, om
projekternes formidlingsplaner opnår de ønskede resultater for formidlingen.
Fonden lægger stor vægt på, at projekterne ved afrapporteringen beskriver og
vurderer, hvordan projektets resultater kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, og
–
så vidt muligt
–
om projektets resultater udfylder et videnshul eller går imod hhv.
underbygger andre relevante forskningsresultater.
Den videnskabelige formidling
Fonden lægger stor vægt på, at forskningsprojekterne publicerer videnskabelige
artikler i anerkendte nationale og internationale tidsskrifter, da dette er med til at
sikre kvaliteten af arbejdsmiljøforskningen. Fonden opfordrer til, at projekterne i
videst muligt omfang publicerer i Open Access. Open Access kan bidrage til nye og
forbedrede forskningsmuligheder
–
specielt inden for tværdisciplinær forskning såsom
arbejdsmiljøforskning
–
og forbedre adgangen til forskningsbaseret viden for
Side 7/8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Orientering om Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2023, fra beskæftigelsesministeren
myndigheder, virksomheder, rådgivere og andre aktører og dermed bidrage til, at den
nyeste viden hurtigere kommer ud på arbejdspladserne.
Side 8/8
Fondens egen formidling
Fonden formidler resultater fra igangsatte og afsluttede projekter til centrale aktører
(myndigheder, Arbejdsmiljørådet og BFA’er
e).
Fonden afholder desuden hvert år en
konference, hvor væsentlige resultater fra de støttede projekter formidles. Desuden
informeres der løbende via Fondens hjemmeside om igangsatte projekter og
resultater fra alle afsluttede projekter.