BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 169: Talepapirer fra samrådet den 4/2-21 i Erhvervsudvalget om anvendelse af sociale klausuler på offentlige danske byggerier, fra erhvervsministeren og børne- og undervisningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 297

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

08. februar 2021

Besvarelse af spørgsmål 297 alm. del stillet af udvalget den 4. februar

2021.

Spørgsmål:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4. februar 2021

om anvendelse af sociale klausuler på offentlige byggerier, jf. ERU alm.

del

–

samrådsspørgsmål A?

Svar:

Hermed fremsendes talepapir fra samrådet den 4. februar 2021.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 169: Talepapirer fra samrådet den 4/2-21 i Erhvervsudvalget om anvendelse af sociale klausuler på offentlige danske byggerier, fra erhvervsministeren og børne- og undervisningsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 297

Offentligt

NOTAT

4. februar 2021

20/10711-2

sofief-DEP

Talepapir til brug for samråd i Erhvervsudvalget den 4.

februar 2021

(Det talte ord)

[Indledning]



Tak for det. Og ja, jeg skal også på ministeriets vegne be-

klage, at der skulle være gået så lang tid. Jeg tror, at der er

mange forskellige ting, der er gået galt i forløbet. Men nu

sidder vi her, og det er jeg i hvert fald glad for.



Og tak for muligheden for at drøfte denne her sag. Det er

vigtigt for vores samfund, at vi kan skabe og sikre lærlin-

gepraktikpladser på ordentlige arbejdsvilkår. Og det er

vigtigt for de mange danske unge mennesker, som gerne

vil uddanne sig og blive dygtigst muligt til deres arbejde.



Det mener regeringen, at vi skal bruge den offentlige sek-

tors efterspørgsel aktivt til at understøtte. Og det skal vi

have fælles holdninger og retninger og regler for at man

kan understøtte i hele Europa.



Vi skal sikre, at de virksomheder, som den offentlige sek-

tor handler med, tager en række nødvendige samfundsan-

svarlige hensyn, når de agerer på markedet, så der fortsat

er arbejdskraft til virksomhederne og muligheder til de

unge, så vi også i fremtiden har gode dygtige faglærte som

fx smede, elektrikere, industriteknikere

og VVS’ere.



Jeg vil indledningsvist fortælle kort om de tiltag, vi på

Erhvervsministeriets område har og planlægger at foreta-

ge, og derefter besvare det konkrete samrådsspørgsmål.

Herefter vil børne- og undervisningsministeren fortælle

lidt om tiltagene på lærlingeområdet under hendes ressort.

[Nuværende tiltag for at fremme lærlingepraktikpladser i udbud]



Pt. har vi i Danmark et aftalebaseret

”følg eller forklar”-

princip for kommuner, regioner og stat i forhold til en

række typer udbud af en vis størrelse. Det betyder, at of-

fentlige ordregivere enten skal kræve lærlinge- og prak-

tikpladser i forbindelse med udbud

–

eller skal forklare,

hvorfor det ikke er muligt. Det kan for eksempel være

tilfældet, hvis det ikke er muligt at skaffe de relevante

lærlinge til at løse en konkret opgave.



Jeg har indtryk af, at princippet har bidraget til at skabe

flere lærlinge- og praktikpladser, end vi ellers ville have

haft.



En undersøgelse foretaget af KL i 2014 viste blandt an-

det, at 61 procent af kommunerne anvendte sociale klau-

suler i relevante udbud. Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen har senere hen foretaget i 2017 en undersøgelse af

hvor mange lærlingepladser, som er oprettet i forbindel-

se med statslige opgaver, hvor der indgår sociale klausu-

ler. Undersøgelsen viste, at der var ca. 2.380 lærlinge-

pladser alene i staten Det er en positiv udvikling, som

dog også kan være påvirket af andre forhold som fx

AUB-ordningen. Det skal siges. Tallene er formentlig -

og forhåbentlig - endnu højere i dag.

[Det kommende udspil om offentligt-privat samarbejde og evalu-

ering af udbudsloven]



Vi vil imidlertid gerne se på, om ordningen kan gøres

endnu mere effektiv. Og også hvordan vi så vidt mu-

ligt kan sikre, at danske lærlingepladser går til danske

lærlinge.



Det offentlige som indkøber er en stor faktor. Vi ind-

køber for over 380 mia. kr. hvert år. Det er en kæmpe

efterspørgselsmuskel, der kan stille krav og skubbe

virksomheder i den rigtige retning. I den retning, hvor

der udvises ordentlighed og samfundssind.



Jeg tror på, at en hel række udfordringer, der kalder

på løsninger, kan løses gennem stærke alliancer og

samspil mellem den offentlige og den private sektor.

Det danske erhvervsliv er rigtig gode til at løfte en

række samfundsopgaver. Det samspil kan vi få endnu

mere ud af

–

men det kræver, at den offentlige sektor

kan stille krav i udbudsmaterialet.



I forbindelse med arbejdet med udbudsloven ser vi net-

op på, om der kan indføres yderligere tiltag, som kan

skabe uddannelsesmuligheder inden for de fag, hvor

der er mangel på lærlingepladser.



Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan gøre endnu mere

for lærlinge. Og jeg vil gå rigtig langt for, at vi kan få

flere danske unge mennesker ud i lærlingepladser, så vi

kan sikre dem og Danmark en ordentlig fremtid.



Med disse indledende ord vil jeg besvare det konkrete

samrådsspørgsmål.

Ad spørgsmål A:

[Med henvisning til artiklen: ”For danske skattekroner: Super-

sygehus-byggeri

sender 46 lærepladser til Polen”, i Fagbladet

3F, den 3. september 2020, bedes ministrene redegøre før, hvor-

dan regeringen vil sikre, at sociale klausuler anvendes på offent-

lige danske byggerier, således at der skabes danske praktikplad-

ser, og entreprenørerne ikke kan undsige sig at ansætte danske

lærlinge på byggerierne ved at have lærlinge ansat i udlandet.]

Svar:



Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes ikke, det

er acceptabelt, det der har været fremme i sagen om

sygehusbyggeriet i Odense og ansættelse af de 46

polske lærlinge, som alene arbejder i Polen og ikke i

Danmark. Det er jo tydeligt ikke tanken med ordnin-

gen, og det underminerer tilliden til den vindende

virksomhed.



Jeg er dog blevet orienteret om, at Region Syddan-

mark er blevet enige med entreprenøren om, at de 46

polske lærlinge

ikke

tæller med i de 6 pct. lærlinge,

som entreprenøren efter kontraktens sociale klausul

er forpligtet til at have. Det er jeg glad for at høre, og

jeg synes det viser, at vi i Danmark meget ofte kan

snakke om tingene og få fornuftige løsninger ud af

det.



Vi har i Danmark en stærk arbejdsmarkedsmodel, der

har skabt grundlaget for ordentlige løn- og arbejds-

vilkår. Og det skal vi selvfølgelig værne om. Og

virksomheder skal ikke se lærlingepladser som en

smart løsning for at spare omkostninger og stadig

kunne nyde af de goder og penge, som findes i Dan-

mark.



Derfor er der jo også noget helt galt, hvis det er nok

bare at ansætte lærlinge på en fabrik i Polen.



Virksomheder, der vinder kontrakter i Danmark, bør

bruge danske lærlinge og støtte det arbejdsmarked, de

er en del af.



Men det er også vigtigt at sige, at vi er bundet af EU-

reglerne, som tilsiger, at det ikke er muligt at kræve i

offentlige udbud, fordi det vil diskriminere på bag-

grund af nationalitet.



Derfor udarbejder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

vejledning,

der kan belyse, hvordan ordregivere kan

indrette deres udbud i forhold til, hvilke krav der kan

stilles i forbindelse med klausuler om lærlinge.



Det er ikke muligt i udbud at stille krav om, at det skal

være danske lærlinge. Men det er muligt at stille krav i

en udbudt kontrakt om, at lærlingene skal udføre en be-

stemt type opgave eller være inden for et bestemt geo-

grafisk areal, hvis kravet er sagligt, objektivt, proporti-

onelt og tilknyttet kontraktens genstand. Man skal altså

have en god grund til at stille kravet

–

og det kan være

lidt mudret, hvornår der er god grund. Derfor laver vi

en vejledning, så det bliver helt tydeligt for ordregiver-

ne, hvad de skal og kan gøre.



vil også invitere fagbevægelsen, lønmodtager- og

arbejdsgiverorganisationer

og andre interessenter til

drøfte sagen nærmere,

så vi kan blive klogere på,

hvad vi kan gøre. Det er dem, der kender forholdene

på for eksempel byggepladserne bedst. Derfor har vi

brug for deres input for at få de bedst mulige ordninger.



Endelig har vi også taget problemstillingen op på euro-

pæisk niveau. Erhvervsminister Simon Kollerup har

sidste år indledt en dialog med den ansvarlige Kom-

missær om problemstilling.



Og jeg har fulgt op ved at sende et brev til kommissæ-

ren, hvor vi efterspørger mere klarhed for, hvornår og

hvordan vi kan styrke brugen af sociale klausuler i ud-

bud, således at vi kan styrke antallet af nationale lær-

lingepladser i vores udbud.



Og vi vil fortsat

tage problemstillingen op med de

europæiske kollegaer

og kæmpe for, at vi finder en

europæisk fælles løsning.



Der er selvfølgelig

brug for ”fair bevægelighed” og ik-

ke bare ”fri bevægelighed” i Europa. Det er derfor, vi

allerede arbejder for en række tiltag på EU-niveau, der

skal sikre os imod social dumping i EU, så den frie be-

vægelighed ikke kommer til at gå ud over ordentlige

vilkår på arbejdsmarkedet. Det gælder i høj grad også

lærlingepladser.



Vi har allerede spillet ind i drøftelser om behovet for at

justere EU’s udbudsregler –

og vi vil fortsat arbejde for

at styrke de nuværende regler og rammer for fair bevæ-

gelighed.



For eksempel er beskæftigelsesministeren allerede ved

at undersøge, om der vil være opbakning til en række

initiativer

–

blandt andet et ID-kort til udstationerede

og vandrende arbejdstagere og en sortliste over virk-

somheder, der er dømt for underbetaling, grove tilside-

sættelser af arbejdsmiljølovgivningen eller lignende.

Alt sammen for at undgå social dumping, for at bevare

et stærkt dansk arbejdsmarked og for at have et fælles

stærkt arbejdsmarked i EU.

[Afslutning]



Med det i baghovedet vil jeg give ordet videre til bør-

ne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-

Theil.

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 298

Offentligt

Erhvervsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 298 (Alm. del):

I brev af 4. februar har udvalget efter ønske fra Anni Matthiesen stillet

mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 298:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4. februar

2021 om anvendelse af sociale klausuler på offentlige danske byggerier,

jf. ERU alm. del

–

samrådsspm A?

Svar:

Vedlagt fremsendes som ønsket talepapir fra samrådet den 4. februar

2021.

8. februar 2021

Sags nr.:21/03189

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 298

Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Erhvervsudvalget pba. spørgsmål fra Karsten Hønge (SF)

Samrådsspørgsmål A fra Karsten Hønge om ansættelse af lærlinge i Polen

i forbindelse med indfrielse af sociale klausuler vedr. sygehusbyggeri i

Odense.

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Medlemmer af Erhvervsudvalget

Folketinget

–

Erhvervsudvalget.

2 minutter.

Torsdag den 4. februar kl. 13.30-15.00. FT, Landstingssalen.

1. Indledning og besvarelse af spørgsmål



Tak for det.



Erhvervsministeren har allerede svaret på det primære i spørgsmålet, så derfor

vil jeg tale mere generelt om de udfordringer, som vi står overfor i relation til

det, der nu hedder

lærepladser.

Det var nemlig en af de forandringer, vi lavede

med den store lærlingeaftale i efteråret, nemlig at det går fra at hedde praktik-

pladser til at hedde lærepladser. Det er selvfølgelig den mindste del, men det er

til gengæld synligt og understreger, at det, der er tale om, er uddannelsesforløb.



Vi har diskuteret den her udfordring, siden ruder konge var knægt, og jeg kan

afsløre, at da vi sad til trepartsforhandlingerne om det her, der var der sådan en

on-going konkurrence om, hvem af os, der længst tilbage i tiden havde deltaget

i demonstrationer, der havde handlet om lærlingeforhold og mangel på lære-

pladser. Vi kunne slå fast, at det var Kim Simonsen fra HK, der qua sin alder,

havde været til de demonstrationer, der gik længst tilbage. Der var vi tilbage i

1970'erne.



Så bare for at sige, at problemerne omkring manglende lærepladser har været et

problem, der har været stort set siden dengang man arvede det at komme i lære

fra sin far, og siden da har man aldrig rigtig som samfund fået taget ordentlig

fat på det her.



Derfor har det været afgørende vigtigt for regeringen, at det var et af de områ-

der, hvor vi faktisk gennemførte en stor aftale, coronaen til trods.



Derfor er jeg også glad for, at spørgeren sætter fokus på området.



En del af løsningen handler om at bruge det potentiale, der er i de sociale klau-

suler, og det er præcis det, erhvervsminister lige har redegjort for.



Derudover har regeringen i 2020 haft ekstraordinært stort fokus på lærepladser

til eleverne på erhvervsuddannelserne.



I maj 2020 indgik vi en meget ambitiøs trepartsaftale, den første af to sidste år,

der har holdt hånden under lærepladserne på trods af den usikkerhed og de ud-

fordringer, der er fulgt med corona.



Der kom simpelthen et kæmpe dyk i antallet af lærepladser da coronaen ramte,

og det dur selvfølgelig ikke, at en krise medfører, at en stor gruppe unge ikke

kan få en uddannelsesplads og dermed kommer til at betale prisen for krisen.



Med den aftale blev der udmøntet samlet set 5,4 mia. kr. De penge gik primært

til at give virksomhederne et økonomisk incitament til at tage lærlinge ind.



Derfor er der kommet tal henover efteråret, som har vakt gevaldigt store smil

på uddannelsesområdet fordi det faktisk er lykkedes. De seneste tal viser, at der

i november 2020 blev oprettet 9 pct.

flere

lærepladser end i november 2019. Vi

ved i øvrigt, at det samlede indgåede antal af uddannelsesaftaler for 2020 endte

med at gå i plus i forhold til året før. Det ved jeg ikke, om nogensinde er sket

før i en krisetid, at det faktisk er gået den rigtige vej på et punkt som det her.



Den 21. november 2020 indgik regeringen nummer to trepartsaftale med ar-

bejdsmarkedets parter om lærepladser. Der var fokus at skabe løsninger på

nogle af de tilbagevendende problemer på området.



Vi flytter ansvaret for at finde lærepladser fra elev, som står med problemet

selv. Jeg mødte fra måneder tilbage, da der var lidt åbent i samfundet, en elev,

som havde søgt mere end 50 forskellige lærepladser og kun havde fået svar på

en brøkdel af dem, og det var så i øvrigt hans første indgang til at skulle være

en del af arbejdsmarkedet og et forsøg på at få en uddannelse.



Det dur simpelthen ikke. Fremover bliver det skolernes ansvar at finde de lære-

pladser, der skal til til de elever, der ikke har fundet dem på forhånd.



Der afsættes et stort millionbeløb til den lærepladsunderstøttende indsats, lige-

som det bliver billigere fremover for virksomheder at have lærlinge.



Og så en af vigtigste ting er, at vi rykker tidspunktet for, hvornår der skal være

indgået lærepladser, så man får et forløb, hvor man faktisk ved, hvad man skal

på den anden side af sommerferien i stedet for, som det er i dag, at omkring

halvdelen af eleverne ikke ved, hvad der skal ske på den anden side af grund-

forløb to.



Jeg er overbevist om, at aftalen samlet set vil gøre det lettere for elever at få en

læreplads. Jeg tror også, at det kommer til at give et meget bedre flow i deres

uddannelse i stedet for de her afbrudte forløb, hvor man ikke ved hvad man

skal lige om lidt.



Og jeg vil understrege, at vi fra regeringens side har meget stort fokus på den

her udfordring, og at vi skridt for skridt gerne vil forandre på det. Derfor er alle

gode ideer velkomne.



Jeg tror, at der skal ske flere ryk end det vi har lavet her, og det gælder selvføl-

gelig også for den del af befolkningen, der ikke trak på uddannelseskontoen

som unge. Vi skal være langt bedre til at skabe meget bedre modeller for, hvor-

dan vi får givet en større del af den voksne befolkning et fag, selvom de ikke

fik taget det som unge.



Tak for ordet.