BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Omstillingspilot til SMV’erne

Forslag:

Akademikerne foreslår, at der etableres en ny erhvervsstøtteordning

målrettet små og mellemstore virksomheder

–

en ordning til at bistå

omstillingen i SMV’erne.

Ordningen skal udformes som en rettighed for små og mellemstore virk-

somheder og bestå i, at

SMV’er

kan modtage tilskud til løn til ordinær

ansættelse af den første medarbejder med en mellemlang eller lang vi-

deregående uddannelse

(herefter ’højtuddannet’)

i forbindelse med virk-

somhedens omstillingsproces eller uløste udviklingsopgaver. Ordningen

har tre spor: 1) grøn omstilling, 2) digitalisering og 3) eksport. Der er

vedlagt 3 bilag, der udfolder og eksemplificerer hvert spor.

Forslaget bygger videre på de mange gode erfaringer fra tidligere be-

slægtede ordninger, der nu er udløbet, blandt andet Isbryderordningen

fra 90’erne og

Videnpilotordningen

fra 0’erne.

Forslaget vil styrke

SMV’ernes konkurrenceevne og bl.a. gøre dem bedre

i stand til at hånd-

tere den grønne og digitale omstilling samt give dem bedre forudsæt-

ninger til at fastholde og erobre nye markeder.

Brændende platform:

COVID-19 har givet mange virksomheder et

’wake-up

call’; en erkendel-

se af, at forretningens nuværende kompetencer ikke er tilstrækkelige til

at håndtere de markante udfordringer og omstillinger, de står overfor.

Der er således et vindue nu, hvor flere SMV’er har behov for

at handle

anderledes, end de plejer, for at sikre konkurrencekraft og en plads i

markedet. Det kalder på nye, og for nogle ukendte, kompetenceprofiler.

Finansiering:

Ordningen er skalerbar, men Akademikerne anbefaler, at der som mini-

mum af afsættes

80 millioner kr. årligt

3 år frem. Det svarer til, at

ca. 750-800

virksomheder årligt kan benytte sig af ordningen.

Ordningen vil være udgiftsneutral, da effekter fra lignende ordninger

viser en betydelig fremgang i ansættelse og omsætningen i de delta-

gende virksomheder.

Effekter ved lignede ordninger:

De seneste tal for ordningen i projektet

Vækst Via Viden

i Nordjylland

viser, at der er skabt 750 match mellem virksomheder og højt uddanne-

de, hvoraf 147 af disse match er lykkedes via en lignende tilskudsord-

ning. Af dem er 78 % fastansætte efter forløb i samme virksomhed, og

ca. 90% af går i job efter forløbet. Derudover bliver der på sigt skabt et

job mere udover den specifikke højtuddannede i virksomheden, og an-

Den 2. februar 2021

Sagsnr. 2020-1394

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

tallet undgåede fyringer er på 0,20 pr. forløb. Dvs. at der gennemsnitligt

skabes/fastholdes ca. to job pr. tilskudsmodtagende virksomhed varigt

Målgruppen:

Den primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder, mens

den sekundære er højtuddannede, som ansættes som omstillingspiloter,

samt en afledt beskæftigelses- og fastholdelseseffekt for eksisterende

medarbejdergrupper.

Om ordningens kriterier

–

hvad udløser retten til tilskuddet?

Ordningen skal på baggrund af objektive kriterier understøtte viden- og

kompetenceflow til alle SMV’er med op til 50 ansatte og med en omsæt-

ning på højest 75 mio.,

hvor SMV’er kan opnå medfinansiering til løn i 6-

12 måneder:

SMV’er i yderområder kan få 12

måneders tilskud til an-

sættelsen, mens virksomheder i bynære områder kan få 6 måneder.

Ordningen giver 50% støtte til løn, dog maks. 15.000 kr. pr. måned.

Derudover skal virksomhederne for at opfylde kriterierne udfylde en

blanket om de opgaver, der skal løses af den nyansatte medarbejder

samt dokumentere nyansættelse af samme.

Ordningen skal forankres i Erhvervsministeriet og skal varetages i sam-

arbejde med øvrige relevante myndigheder, som kan bistå kontrol-

elementet, fx har datakilder til brug for godkendelse af, at virksomheden

lever op til kriterierne og/eller mulighed for at bistå med anden kontrol

og tilsyn af ordningens brug.

Ordningens tilgængelighed:

Udover ordningens hjemmeside, som skal bygges brugervenligt op og

integreres med øvrige relevante virksomhedssystemer.

Der skal bl.a. kunne vejledes i ordningen i erhvervshuse og lignende.

Ligeså skal der på ordningens hjemmeside henvises til faglige organisa-

tioner, a-kasser, jobcentre og andre, som kan bistå virksomhederne

med at finde relevante højtuddannede profiler til de uløste opgaver.

Baggrund:

Flere analyser peger på, at SMV’erne har

behov for en hjælpende hånd i

forhold at ansætte de kompetencer de store omstillinger kræver. Og

desværre findes der ikke en national ordning, som understøtter dette.

Behovet skyldes manglende information

hos både SMV’ere og højtud-

dannede: SMV’erne har

svært ved at se, hvordan de skal komme i gang

med omstillingsprocessen, og de højtuddannede har svært ved at se,

hvordan de kan kick starte denne omstilling og se karrieremulighederne

i SMV’erne,

ofte fordi sprog og kultur er ret forskellig.

SMV’erne har

derfor svære vilkår ift. at tiltrække og fastholde højtud-

dannet kvalificeret arbejdskraft, og mange ledige højtuddannede får

ikke

øjnene op for mulighederne i SMV’er i hele landet.

Det råder denne

ordning bod på.

Side 2 af 2

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

Udfoldelse af SMV-pilot til grøn omstilling - viden gavner bundlinjen

Innovation og fornyelse blandt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) spiller en central

rolle i forhold til regeringens målsætning om at skabe konkurrencedygtig vækst og

beskæftigelse. Det kræver, at gængse tænkemåder og praksis udfordres, og at ny viden finder

vej til virksomhederne.

Grøn og bæredygtig omstilling bliver et afgørende konkurrenceparameter for mange

virksomheder de kommende år. Kunderne vil have vished for, at materialer og

produktionsprocesser er i orden. En optimering af produktionen og besparelse af ressourcer

ved at genanvende og/eller skabe nye produkter kan være vejen til nye markeder og flere

ordrer.

Men det kan være svært for SMV’erne,

som udgør over 90 pct. af alle danske virksomheder at

komme i gang med en grøn og bæredygtig omstilling. Virksomheder har typisk deres primære

fokus på driften af kerneydelsen og mangler kompetencer og kapacitetsopbygning for at kunne

gennemføre den omstilling, der kan få afgørende betydning for deres forretning i morgen.

Bæredygtighed og grøn omstilling kræver adgang til den fornødne og kvalificerede

arbejdskraft, der kan være med til at bane vejen og give virksomheder konkret bistand til at

komme i gang med omstillingsopgaverne, som kan være alt fra udvikling af koncepter for

udlejning af værktøj og maskiner, udvikling af ny bæredygtig emballage, systemer for

returnering og genbrug af flyttekasser.

Mange fag kan komme i spil og bidrage til at få gang i den grønne og bæredygtige omstilling i

SMV’er.

Et centralt element i denne fornyelsesproces kan være ansættelse af nye

medarbejdere, der kan bidrage med nye kompetencer til virksomheden, sætte spørgsmålstegn

ved virksomhedens rutiner og strategier og hjælpe med at identificere, hvor og hvordan den

grønne omstilling kan sættes i gang på den konkrete virksomhed.

Eksempler på efterspurgte kompetencer til grøn omstilling i SMV’erne:

•

Case:

Aguardio

har samarbejdet med antropologer for at udvikle deres produkt og spare på vandet.

Løsningen er en lille sensorboks, der monteres i brusenichen, hvor den registrerer vores

bademønstre. Sensoren er kombineret med et display, der fortæller, hvor lang tid man står

under en tændt bruser. Ideen er at ‘nudge’ os til at tage kortere bade og dermed sænke vores

vandforbrug eks. under badning.

Budskabet fra CEO Thomas Munch Laursen lyder:

“En

ting er, at man som ingeniør synes, at

teknologi er fantastisk. Noget andet er, om kunderne forstår det produkt, de møder. Vi fandt

hurtigt ud af, at hvis vi skulle lykkes med produktet, så er det vigtigt, at vi forstår, hvordan

Certificering, miljømærkningsordninger

Kvalitetssikring af arbejdsprocesser

–

dokumentation og godkendelser

Markedsføring og kommunikation for at nå de rette kunder/marked

Kundekendskab og -segmentering

Bæredygtige materialer i hele værdikæden

CO2 regnskab i byggeprojekter

–

miljøledelse

Energieffektivisering (el, lys, varme og vand m.v.)

Bæredygtig og klimavenlig forretningsudvikling og koncepter

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

brugerne interagerer med produktet. Den her verificering af de bløde værdier er essentiel. Det

må man slet ikke undervurdere, og det tror jeg, at der er mange andre produkter, der også

kunne have behov for”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

Udfoldelse af den digitale omstillingspilot

Bilag SMV-pilot

’Onepager’.

Fra økonomisk nedgang til digital frontløber

Digitale teknologier udvikler sig eksponentielt og åbner nye muligheder

for at skabe nye tjenester, services og produkter og samtidig minimere

klimaaftrykket. Derudover er den digitale transformation en af de vigtig-

ste nøgler til hurtigt at genoprette dansk økonomi og accelerere virk-

somheder ind i en grøn og digital fremtid.

Men indførelsen af teknologi kræver nye processer og forandringer i

virksomheden og den daglige organisation. Derfor er de menneskelige

aspekter og udfordringer i implementering af ny teknologi essentiel for

at udnytte teknologierne bedst muligt.

Mange mindre industrivirksomheder er ved at udvikle sig til et B-hold.

De klarer sig markant dårligere end de store virksomheder. Ordrebøger-

ne er ved at være tomme, og vejen ud af krisen er meget svær, viser en

særkørsel, som Danmarks Statistik har udført. Det er afgørende, at virk-

somhederne får mulighed for at rekruttere kandidater, der er uddannede

til at koble digitalisering og forretning.

Den 29. september 2020

Sagsnr. S-2018-376

Dok.nr. D-2020-26372

hth/

Højtuddannede spiller en afgørende rolle, når det handler om automatise-

ring,

systemintegration, kunstig intelligens samt dataanalyse og -

anvendelse og for at koble forretning, adfærd, systemer og strategi i

den digitale omstilling.

Højtuddannede kan komme til at være digitale integratorer

i SMV’er

der står for at binde ny digital teknologi sammen med udvikling af nye

produkter, koncepter og forretningsudvikling, og hvor områdeviden og

specialistkompetencer kombineres med digitale kompetencer.

Eksempler på kompetencebehov indenfor digitalisering i SMV’er:

- IT-sikkerhed, GDPR og dataetik

- Online forretningsudvikling, online salg og markedsføring, online

kundehåndtering og SoMe

- Automatisering og robotisering

- Brug af data (science, mining, databaser og Big Data)

Case:

Da VVS-virksomheden N.A.T. skulle lave en hjemmeside, overvejede de

at købe ekstern konsulenthjælp til opgaven. Men så fik firmaet tilbudt at

få en ledig akademiker i fire ugers gratis virksomhedspraktik.

Højbjerre Brauer Schultz, Virksomheders behov for digitale kompetencer 2006

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

Side 2 af 2

–

Vi sagde ja tak og bad om at få én, der kunne hjælpe os med hjem-

mesiden. Og så fik vi Nikitas C.V. og opdagede, at hun kunne meget

mere end det, fortæller salgschef Henning Jacobsen Shabtai.

Ud over erfaring med formidling på web havde Nikita nemlig en bred

erhvervsøkonomisk indsigt. Fx havde hun stor viden om eksport, og det

var relevant for N.A.T., som puslede med en ny afdeling, der bl.a. skulle

sælge ventilationsbrandsikring til udlandet.

–

Nikita er endt med at være lidt PR-ansvarlig, lidt markedsstrateg, lidt

telefondame, lidt revisor og egentlig bare en effektiv trykaflaster, hvor

der er brug for det, konstaterer salgschefen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

Udfoldelse af Eksport SMV-pilot: Viden gavner bundlinjen

Bilag til Omstillingspilot til SMV’er (SMV pilot) – ’Onepager’

Innovation og fornyelse blandt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) spiller en central

rolle i forhold til regeringens målsætning om at skabe konkurrencedygtig vækst og

beskæftigelse. Den største vækstmotor for dansk økonomi har gennem de seneste år været

eksporten, der udgør omkring 1000 mia. kr. på årsbasis og dermed omkring halvdelen af det

danske BNP. Danmark er en åben økonomi med et lille hjemmemarked, hvorfor vi er dybt

afhængige af at kunne handle nemt og gnidningsfrit med udlandet

Hos erhvervshusene kan virksomheder få gratis sparring til identificering af virksomheders

eksportpotentiale, herunder klargøring af aktuelle

udfordringer og muligheder, men denne

gratis bistand vil typisk være begrænset til afklaring og planlægning fremfor den mere tids- og

ressourcekrævende gennemførelsesdel.

Desuden er den største offentlige eksportbistand til virksomheder forankret i Udenrigs-

ministeriets Eksportråd. Eksportrådet er imidlertid underlagt et indtjeningskrav, der har ført til

et fokus på kortsigtede fakturérbare opgaver. Da SMV’er har begrænsede ressourcer

kapacitet til rådighed, vil de have svært ved at gøre brug af Eksportrådets bistand. Selv om

der er eksempler på gratis hjælp til opstart af en virksomheds internationaliseringsstrategi, så

vil udmøntningen af en sådan strategi kræve ressourcer bl.a. til at opsøge og udvikle kontakt

til udenlandske kunder og skabe et distributionsnetværk mv. Et stykke arbejde, som skal

foregå i den enkelte virksomhed.

En stor dansk undersøgelse af eksportfremmeydelser viser, at effekten er størst for de mindste

virksomheder med op til 20 ansatte

. Det betyder, at der er god samfundsøkonomisk ræson i

at hjælpe særligt små virksomheder ud på eksportmarkederne. Vi bør derfor hjælpe med

internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

I corona-hjælpepakken fra den 18. april 2020 blev der ekstraordinært afsat særlige midler til

en ny eksport- og investeringspakke i 2020 og 2021 (100 mio.kr. i 2020 og 125 mio.kr. i

2021). Det er vigtigt,

at dette initiativ også omfatter og målrettes SMV’erne.

Midlerne bør

derfor ikke alene anvendes til rådgivning og vejledning via Eksportrådet og Erhvervshusene

men også anvendes til en omstillingspilotordning,

som hjælper SMV’erne med at

opbygge den

fornødne eksekveringskapacitet i virksomheden. Det er afgørende, at eksporthjælpen ikke

udløber med udgangen af 2021, men får samme tidsramme som den grønne omstillingspilot

og digitaliseringspiloten,

da det er centralt for dansk økonomi, at vi får SMV’erne godt med i

eksporten også på en længere bane.

Eksempler på efterspurgte eksport-kompetencer

i SMV’erne:

•

Opbygning af relationer til nye kunder

Sprog-kompetencer

Markedsanalyse, dvs. identificering af hvilket marked, som passer til virksomhedens

produkter, dvs. identificering af kundesegment (samme kundesegment som i DK eller

et andet kundesegment)

Dansk Erhverv og Dansk Byggeri

–

Fremme af vækst via international samhandel, 2016

Jacob Roland Munch, Eksportfremme batter

– især for SMV’er, Børse de 8. ju i

8, Effekter af eksportfre

virksomheder,

Jakob Roland Munch,

Københavns universitet.

e for da ske

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 167: Henvendelse af 4/2-21 fra Akademikerne om opfølgning på BEU alm. del - svar på spm. 108 vedr. hjælp til virksomheder og ledige til at skabe vækst og job

•

Case:

Kendskab til kultur, regionale forskelle, nationale told og skatte/momsregler

Krav til standardisering (især vigtigt inden for sundhed, og hvis der er tale om B2B

leverancer til store virksomheder), dokumentation, godkendelser, normer og

specifikationer på det pågældende marked

Udvikling af web og online handel o.a. salgskanaler

Hansen flødeis

producerer is med en rod og historie i stolte familietraditioner tilbage til 1922.

I dag drives Hansen Flødeis af fjerde generation brødrene Anders, der er uddannet designer,

og Rasmus, der har haft eget reklamebureau. De valgte at ansætte en cand.merc.int. i sprog

og erhvervsøkonomi. Det har givet bedre mulighed for at dokumentere kvaliteten og producere

i større mængder til større kunder, og det bidrog til, at Hansen is kunne slå døren ind til det

svenske og tyske marked.